Der er registreret yderligere 6599 tilfælde af covid-19 i Danmark.

Det viser de seneste tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Antallet af indlagte stiger med 12 til 472, og 13 har mistet livet med covid-19.

65 af de indlagte ligger på intensiv, mens 35 af dem får hjælp til at trække vejret af en respirator.

- Disse tal er små i forhold til antallet af smittede. Det skyldes i høj grad, at det er børn, som driver smitten, siger Hans Jørn Kolmos, som er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet.

Han tilføjer, at antallet af dødsfald med covid-19 er højere i dag, end det var i efteråret. Det betyder, at det stiger i takt med det voksende smittetal.

Smittetallet er faldet

For femte dag i træk er det daglige smittetal med covid-19 i Danmark på over 6000.

Men for første gang siden i tirsdags er smittetallet faldet.

Fredagens smittetal er fundet blandt 220.383 PCR-tests.

Det betyder, at positivprocenten – andelen af tests, som er positive – er på 2,99 procent.

- Vi har to smitsomme varianter af covid-19 – Delta og Omikron. Langt de fleste er smittede med Delta, men Omikron er på vej op. Det betyder, at der stadig er godt blus på epidemien, siger Hans Jørn Kolmos til TV 2.

Nye restriktioner

Som følge af de høje smittetal de seneste par uger har regeringen indført nye restriktioner, som træder i kraft i dag:

Nattelivet bliver lukket ned. Det gælder natklubber, diskoteker og lignende. Alle indendørs og udendørs serveringssteder skal lukke senest ved midnat. Forbud mod at samle flere end 50 stående gæster ved indendørs koncerter og lignende. Indførelse af krav om mundbind eller visir for både gæster og ansatte på serveringssteder. Dog med undtagelse af siddende gæster samt ansatte med coronapas. Der indføres forbud mod at købe alkohol i butikker fra midnat til klokken 05.00. Vil fremrykke tredje stik

Ifølge Sundhedsmyndighederne skyldes de stigende smittetal den nye og mere smitsomme variant af covid-19, Omikron.

Sundhedsstyrelsens vicedirektør, Helene Probst, sagde fredag formiddag, at der i øjeblikket er begrænset viden om Omikron-varianten, men data viser, at tredje stik giver bedre beskyttelse mod et alvorligt sygdomsforløb.

I dag bliver man inviteret til revaccination 5 måneder og 14 dage efter andet stik, men det overvejer Sundhedsstyrelsen nu at forkorte.

- Vi ønsker at sikre, at borgerne får en hurtigere og stærkere beskyttelse, fortalte Helene Probst til TV 2.

Hun kan endnu ikke sige noget om, hvor meget revaccinationen skal fremskyndes, men det er Sundhedsstyrelsen ved at undersøge.

Ifølge Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) giver det mening at få tredje stik allerede tre måneder efter det andet.

- Immuniteten aftager i den ældre målgruppe, som er blandt de første vaccinerede. De komplicerede infektionsforløb findes hovedsageligt i den målgruppe, så derfor er fremrykningen af tredje stik en god ide, lyder det fra Hans Jørn Kolmos.

- I øjeblikket er der et kapløb mellem tredje stik og virussen, så det handler om, hvem der kommer først af de to.

Når vinteren er overstået, er det tid til igen at se på, om man kan genoptage minkavl i Danmark i 2023.

Men folkesundheden kommer i første række, er budskabet fra fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn (S).

Derfor besluttede hans ministerium i efteråret at udskyde en veterinær risikovurdering, forklarede Prehn i et samråd fredag, hvor især Venstre ville vide, hvorfor ministeren afviste at igangsætte denne risikovurdering.

- Regeringens præmis er, at vi først kan genoptage minkproduktion i Danmark, når det er forsvarligt i forhold til folkesundheden. Vi skal ikke risikere danskernes liv og helbred, siger Prehn.

Forbud blev forlænget

Folketinget vedtog sidste år et midlertidigt forbud mod minkavl frem til 31. december 2021. Det forbud er regeringen og støttepartierne blevet enige om at forlænge med et år.

Det vil sige, at formelt kan minkavl - som tingene står nu - genoptages 1. januar 2023.

Med de aktuelt stigende smittetal og med usikkerheden omkring Omikron-variatens effekt er det ifølge ministeren ikke tid til at ændre noget.

- Når vinterperioden er overstået, og SSI (Statens Serum Institut, red.) har høstet mere viden og erfaring, vil det være tid til igen at vurdere, om det af hensyn til folkesundheden igen vil være muligt at genoptage minkproduktion i Danmark i 2023, altså om lidt over et år, siger Prehn.

Oppositionen er utilfreds

Partier i oppositionen er utilfredse over, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har udskudt en veterinær risikovurdering fra Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET) på Københavns Universitet.

Prehn forklarede, at han ikke selv var involveret i den beslutning.

- Jeg har haft tillid til, at embedsmændene håndterer det på den rigtige måde. Jeg har ikke været inde i den beslutning.

Møder kritik

Det kritiserer formand for Miljø- og Fødevareudvalget Rene Christensen (DF). Man skal ikke skubbe ansvaret over på myndighederne, mener han.

- Ministeren er dog minister, og så får ministeren nogle input fra myndighederne. Men det er ministeren, der konkluderer, hvad han vil bruge de oplysninger til.

DF'eren henviser til et brev, som udvalget fik fra SSI, om at instituttet ikke ville optræde i fremsættelsestalen for lovforslaget om at slå alle mink ned.

For det var ikke SSI, der foreslog at slå alle mink ned. Derfor ville SSI - ifølge udvalgsformanden - ikke nævnes.

Indtil nu har det mere været af nød, end det har været velovervejet, hvis folk har fået forskellige typer af vacciner mod coronavirus.

Men i denne uge har det europæiske lægemiddelagentur, EMA, sagt god for muligheden for at mixe forskellige vaccinetyper. Og studier viser, at det kan give gode resultater, hvis man blander – det gælder i hvert fald visse kombinationer.

De, der har været afhængige af drypvise doser fra andre lande, får et ekstra kort på hånden

Flemming Konradsen, professor i global sundhed

Alligevel bliver det udelukkende doser fra mRNA-producenterne, Pfizer og Moderna, som danskere får tilbudt som tredje stik.

Den strategi er der ifølge Sundhedsstyrelsen og eksperter flere gode grunde til at holde fast i lige nu. Men på længere sigt kan det vise sig at være fornuftigt at udvide vaccineporteføljen, lyder det.

Bedste af begge verdener

Det giver god mening, at der er gevinst ved at vaccinere med flere forskellige teknologier, mener Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet.

På den måde får man nemlig det bedste fra begge verdener.

- Så får man både mRNA-vaccinernes høje effekt og en bredere beskyttelse og sandsynligvis længerevarende beskyttelse fra adenovaccinerne, siger han.

Han peger på, at adenovaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson ser ud til at aktivere flere af immunforsvarets beskyttende T-celler, mens mRNA-vaccinerne, som Pfizer og Moderna, især producerer et højt niveau af antistoffer. Derfor supplerer vaccinerne hinanden.

Både Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, og Jan Pravsgaard Christensen understreger dog, at man også har studier, der viser, at effekten af tre mRNA-stik er rigtigt god. Og det er den model, man holder sig til i Danmark for nu.

Forhistorien begrænser danske muligheder

Men spørgsmålet om, hvilke vacciner man bruger hvornår, handler ikke kun om teknologien.

Der ligger også en afvejning af bivirkninger og politiske beslutninger bag dem, siger Allan Randrup Thomsen.

- Vi har reelt ikke noget at vælge mellem i Danmark ud over mRNA-vaccinerne, siger han.

Vores lille udvalg skyldes, at vi først droppede AstraZenecas og siden Johnson & Johnsons vaccine fra det brede vaccinationsprogram, fordi vaccinerne blev koblet til en række sjældne men alvorlige bivirkninger – det, der blev døbt VITT.

Det her understreger, at vi kan tænke lidt ud af boksen

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi

Hverken Allan Randrup Thomsen eller Jan Pravsgaard Christensen finder det realistisk, at de to droppede vacciner kan komme tilbage i det danske vaccinationsprogram.

Vaccinerne er blevet synonym med bivirkningen, og derfor vil det være en "enorm kommunikationsopgave" at få overbevist folk om, at det er fornuftigt at tage imod en dosis derfra, siger Jan Pravsgaard Christensen.

- Det er for mig at se helt urealistisk, medmindre der sker noget meget ekstraordinært – for eksempel at Pfizers fabrikker brænder ned.

200.000 danskere får mix

Mere end 150.000 danskere nåede at få en dosis fra AstraZeneca, mens Johnson & Johnson-vaccinen blev tilbudt gennem et frivilligt spor, som godt 50.000 danskere benyttede sig af.

De 200.000 danskere er blevet sat blandt de første i revaccinationskøen, og her får de tilbudt en dosis fra enten Pfizer eller Moderna. Dermed bliver denne gruppe de eneste i Danmark, der får forskellige vacciner.

- De her mennesker løb en risiko i begyndelsen, men det kan vise sig at blive dem, der har den største fordel på sigt, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Rækkefølgen har betydning for effekt

Sundhedsstyrelsen hæfter sig også ved, at studierne understøtter, at de 200.000 krydsvaccinerede danskere har en bedre beskyttelse, end de ville have haft, hvis de havde fået samme type vaccine.

Derudover har Sundhedsstyrelsen "noteret sig de overordnede budskaber og overvejelser" i udmeldingen fra EMA.

Men de mere end fire millioner danskere, som er blevet vaccineret med enten Modernas eller Pfizers vaccine, får tilbudt et tredje stik fra samme producent, lyder det fra overlæge Marie Louise Schougaard Christiansen fra Sundhedsstyrelsen.

Det skyldes både, at der er "meget begrænset data", og at den foreløbige konklusion er, at det "kan give en lavere effekt". Og så er det kun én vaccineteknologi i det danske generelle vaccinationsprogram – mRNA-vaccinerne.

Så selvom kombinationen af en adenovektorvaccine efterfulgt af mRNA-vaccine giver et godt resultat, kan man ikke konkludere, at det samme gælder den anden vej rundt, forklarer hun til TV 2.

Plads til at tænke ud af boksen

Den nye viden om at blande vaccinerne får altså ikke stor betydning herhjemme i første omgang – men den kan få det på længere sigt, mener Allan Randrup Thomsen.

Han nævner Bavarian Nordics coronavaccine, som man lige nu er i gang med de kliniske studier af. Den er baseret på en tredje teknologi – vektorlignende partikler – og er indtil videre støttet med 800 millioner kroner fra den danske stat.

Holdet bag vaccinen har især fremhævet, at den sandsynligvis vil fungere godt som booster og give en længerevarende immunitet.

Hvis det holder vand, er det "helt oplagt" at tænke den ind i et dansk vaccinationsprogram, mener Allan Randrup Thomsen.

- Under alle omstændigheder: Det her understreger, at vi kan tænke lidt ud af boksen, siger han.

Sundhedsstyrelsen siger til TV 2, at "det på sigt kan være en strategi at kombinere forskellige vaccineteknologier".

Men det bliver først, når der er mere viden om de vacciner, som kan få en EMA-godkendelse, lyder det fra Marie Louise Schougaard Christiansen.

Et ekstra kort på hånden

Det er også fleksibiliteten, Flemming Kondradsen, der er professor i global sundhed på Københavns Universitet, fremhæver.

Ifølge ham er de nye studier og anbefalinger særligt godt nyt for lav- og mellemindkomstlande, som har haft dårligere og mere ustabil adgang til vacciner mod coronavirus.

- De, der har været afhængige af drypvise doser fra andre lande, får et ekstra kort på hånden, siger Flemming Konradsen og peger på en anden god nyhed for de samme lande:

At det ser ud til, at tidligere smittede, der efterfølgende bliver vaccineret, er ekstra beskyttet.

- Tilsammen stiller det de lande, der ikke har været så godt beskyttet i de første bølger, en del bedre, siger Flemming Konradsen.

500.000 vaccinationer på landsplan. Det er kapaciteten, som Danske Regioner forventer at have klar fra næste uge.

Derfor opskaleres der hen over weekenden kraftigt i regionernes vaccinecentre for at nå målsætningen og sikre danskerne mulighed for booke en vaccinetid hurtigst muligt.

Formand for Danske Regioner, Stephanie Lose, oplyser, at der af den planlagte kapacitet for næste uge er omkring en femtedel ledige tider.

- Det svarer til cirka 100.000 ledige tider fordelt over hele landet. Der er både tale om børne- og voksentider, siger hun.

Derfor opfordrer hun alle borgere til at booke en tid, hvis man har fået en invitation til at blive vaccineret - uanset om det er første, andet eller tredje stik.

De 100.000 ledige vaccinetider er ifølge Danske Regioner fordelt på 3 kategorier.

Cirka 16.000 ledige vaccinetider til børn. Cirka 64.000 ledige vaccinetider til voksne og cirka 20.000 ledige vaccinetider hos private aktører og de praktiserende læger.

Vil være klar til vaccination inden jul

Et af de vaccinationscentrene, der netop nu har fuld gang i opskaleringen, er i Øksnehallen i Region Hovedstaden.

Helene Døssing, der er vicedirektør ved Akutberedskabet i Region Hovedstaden, stod fredag morgen klar ved åbningen af vaccinecentret, hvor de forventer at være klar til at vaccinere 4000 danskere om dagen.

- Vi lægger hele tiden ekstra tider ud. Det gør vi også her for weekenden. Så vi skalerer op, så meget som vi overhovedet kan, siger hun.

Ifølge Helene Døssing er der mange borgere, der bliver overrasket over, hvor mange tider der bliver frigivet i disse dage, at der er mulighed for både at fremrykke en allerede eksisterende tid eller at de kan booke en helt ny.

- Vi har en enormt vigtig opgive i at sikre, at vi er klar til, at alle borgere, der vil vaccineres inden jul, har mulighed for netop det, siger hun.

Kommunikation bliver afgørende

Ifølge formand for Danske Regioner, Stephanie Lose, lægger der en stor opgave for myndighederne i at informere bredt, om hvilke muligheder der er for vaccination på tværs af aldersgrupper.

- Behovet for kommunikation til landets borgere er rigtig stort, og det er naturligvis noget, som vi (Danske Regioner, red.) vil have et meget stort fokus på de kommende dage, siger hun.

Stephanie Lose peger blandt andet på vigtigheden af, at danskerne bliver bevidste om, at der nu kan bookes vaccinetid hos de praktiserende læger.

Dermed er der ifølge formanden en mulighed for at blive vaccineret hos egen læge for den del af befolkningen, der er udfordret af afstand til et regionalt vaccinecenter eller af frygt for at opholde sig steder med potentielt mange mennesker.

- Hvis der er nogen, der er i tvivl om, hvor vigtigt det er at få det ekstra stik, så burde de nye restriktioner, der træder i kraft, vise det med al tydelighed, lyder det fra Stephanie Lose.

Det er blevet dyrere at være dansker det seneste år.

Forbrugerprisindekset, der måler inflationen i Danmark, steg i november med 3,4 procent sammenlignet med året før.

Det er den højeste stigning siden oktober 2008 - altså i mere end 13 år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Det svarer til, at en børnefamilie i dag skal bruge 15.500 kroner mere for at købe de samme varer og tjenester som for et år siden. Det vurderer cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank.

- Det afhænger selvfølgelig af familiens forbrugssammensætning, men det er en meget markant stigning i merudgifterne for danskerne, skriver han i en kommentar til tallene.

Det gør ondt ude ved danskerne

Inflationen er et udtryk for udviklingen i priserne over tid.

Når inflationen stiger, får forbrugerne mindre for de samme penge. Omvendt vil man gerne have en lille, stabil inflation i økonomien, fordi det holder gang i forbruget.

- I næsten et årti har vi vænnet os til en inflation ofte betydeligt under 2 procent, så det gør ondt ude ved danskerne, når priserne stiger, som de gør i øjeblikket, skriver Palle Sørensen, der er cheføkonom i Nykredit, i en kommentar.

Ifølge cheføkonomen er der stadig langt op til de inflationstal, man lige nu ser andre steder i verden.

Eksempelvis ligger den i USA på omkring seks procent.

Skyldes høje energipriser

Ifølge Jeppe Juul Borre skal årsagerne til de højere forbrugerpriser findes uden for landets grænser.

- Hoppet i inflationen skyldes blandt andet en eksplosion i energipriserne, globale flaskehalse samt et spring i råvarepriser og fragtpriser, siger han.

Årsstigningen på el var i november 32,2 procent. Det er det højeste i 30 år. Og ifølge Palle Sørensen må den høje inflation forventes at være midlertidig.

Selvom Nykredit ikke vil blive overraskede, hvis inflationen holder sig over 3 procent de kommende måneder, forventer Palle Sørensen også et fald.

- For eksempel vil afgiftsstigninger på cigaretter fra nytår lægge et opadgående pres på inflationen. Men på den lidt længere bane peger pilen dog stadigvæk nedad, siger han.

Fredag træder en række nye restriktioner i kraft.

Således skal danskerne fra i dag igen vænne sig til mere omfattende brug af mundbind samt et lukket by- og natteliv fra midnat.

Restriktionerne blev præsenteret på onsdagens pressemøde i Statsministeriet, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) fastslog behovet for yderligere tiltag i kampen om at nedbringe den stigende smitte med coronavirus.

En del af de restriktioner træder i kraft i dag, mens yderligere følger i den kommende uge.

Restriktionerne har mødt oppakning af et bredt flertal i Folketinget og er indført på baggrund af en indstilling fra Epidemikommissionen.

Fra 10. december klokken 16: Nattelivet bliver lukket ned. Det gælder natklubber, diskoteker og lignende. Alle indendørs og udendørs serveringssteder skal lukke senest ved midnat. Forbud mod at samle flere end 50 stående gæster ved indendørs koncerter og lignende. Indførelse af krav om mundbind eller visir for både gæster og ansatte på serveringssteder. Dog med undtagelse af siddende gæster samt ansatte med coronapas. Der indføres forbud mod at købe alkohol i butikker fra midnat til klokken 5. Fra 15. december: I grundskolerne hjemsendes børnene fra 0. til 10. klasse til og med 4. januar. Det gælder dog ikke elever på specialskoler og specialklasser. Også sfo'er og andre fritidstilbud holdes lukket i samme periode. Der tilbydes nødpasning for elever omfattet af lukningen. Fra 19. december: Efterskoler og frie fagskoler skal holde lukket til og med fredag 7. januar.

På onsdagens pressemøde fremgår det, at restriktionerne foreløbig er sat til at vare i fire uger.

Anbefalinger og en kraftig opfordring

Foruden de nye restriktioner lød der en kraftig opfordring samt en række anbefalinger fra både regeringen og myndighederne på onsdagens pressemøde.

Statsminister Mette Frederiksen (S) kom med en klar bøn til befolkningen om at begrænse sociale arrangementer i julen.

- Der opfordres kraftigt til, at virksomheder dropper større arrangementer og julefrokoster. Derudover opfordres medarbejdere til at arbejde hjemmefra. Jeg ved, det er et uvelkomment gensyn med hjemmearbejdspladsen for mange, men lige nu vurderes det at være nødvendigt, sagde Mette Frederiksen.

Dertil lød endnu en opfordring fra blandt andre Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm om, at danskerne bør lade sig vaccinere hurtigst muligt, hvad enten det drejer sig om første, andet eller tredje stik.

Herunder kan du læse anbefalingerne til danskerne:

Regeringen og sundhedsmyndighederne opfordrer offentlige og private virksomheder til at aflyse årets julefrokost på grund af høje smittetal. Mette Frederiksen opfordrer også alle danskerne til at skrue ned for julefrokoster og sociale arrangementer. Private og offentlige arbejdspladser opfordres til at indføre hjemmearbejde i videst muligt omfang. Der er ledige vaccinetider, og derfor har statsministeren følgende opfordring: - Har du booket tid til et tredje stik, men først har fået tid om et par uger, vil vi foreslå, at du forsøger at fremrykke den. Gældende restriktioner fortsætter

I starten af december indførte Mette Frederiksen (S) og sundhedsmyndighederne også en række restriktioner, der nu har været gældende i knap to uger.

Her var der særlig fokus på genindførslen af mundbind og krav om coronapas ved adskillige dagligdagssituationer.

I listen herunder kan de se de allerede gældende restriktioner fra tidligere, som fortsat gælder for alle danskere:

Et par unge kvinder med bare arme småløber op ad Gothersgade, en af Københavns mest berygtede festarenaer, hvor natklubber ligger som perler på snor.

- Åh-læææ, åh-læ, åh-læ, åh-læææ, synger de i kor, før de forsvinder ind i gadens tumult.

Temperaturen er lige omkring frysepunktet, men det virker ikke til at genere kvinderne. Faktisk virker det ikke til at genere nogen i Indre København, som denne torsdag nat er fyldt til bristepunktet med især unge mennesker.

Vi er jo nødt til at komme ud, så længe vi har muligheden

Julia Laban, 22 år

Rundt omkring i de proppede køer har der indfundet sig en form for fælles forståelse: Det her er sidste chance. Sidste chance på ubestemt tid for at ”blive lukket ud”.

”Traumer” fra sidste nedlukning

Onsdag aften holdt regeringen og sundhedsmyndighederne pressemøde med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen.

Dagsordenen var nye coronarestriktioner, og skulle nogen mistænke, at unge ikke følger med i politik, burde de måske tage en tur i klubmiljøet dagen efter sådan en begivenhed.

Flere fortæller, at de sad foran skærmen og hørte statsministeren fortælle, at nattelivet lukkes fra fredag midnat.

- Jeg tænkte bare, at så skal vi i byen. Before it’s too late!, lyder det fra 22-årige Sofie Nørtoft.

Hun kalder denne torsdag for ”årets sidste aften”, trods der altså som bekendt er 21 tilbage af slagsen. Og sammen med sin jævnaldrende veninde Julia Laban har hun stillet sig i kø til klubben Chateau Motel, knap en kilometer fra Gothersgade og de syngende kvinder i bare arme.

Egentlig var planen, at veninderne først skulle i byen fredag.

- Men vi er jo nødt til at komme ud, så længe vi har muligheden, siger Julia Laban, der ikke har meget fidus til nedlukningens udløbsdato, der i første omgang er sat til 7. januar.

- Jeg har måske traumer fra sidste gang, hvor de blev ved med at forlænge, så det til sidst varede halvandet år, siger hun.

Remee aflyser nedlukningsfest

Flere natklubber har efter onsdagens pressemøde inviteret til store såkaldte afskeds- eller nedlukningsfester. Blandt andre den københavnske natklub Museo, som ejes af produceren Remee Jackman.

B.T. skriver, at klubben kort efter pressemødet sendte en sms ud til folk om, at de nye restriktioner betød fest om torsdagen.

- Det bliver sikkert den sidste i lang tid … Derfor vil vi virkelig opfordre dig til at svinge forbi til en sidste dans. Hvem ved, hvornår vi kan feste for alvor igen? stod der ifølge B.T i beskeden, som blandt andre havde Remee som afsender.

Det fik kritik på grund af på grund af nattelivets smittefare. Og torsdag formiddag lød det så fra klubejeren til B.T., at festen var aflyst, fordi de ”selvfølgelig skal støtte op om det større perspektiv”.

Som en savanne

Et blik rundt omkring i Københavns gader natten til fredag afslører dog, at den holdning hverken præger de festglade fremmødte eller de mange klubejere og managere, som altså også med loven på sin side kan holde åbent denne ene nat endnu.

Faktisk er det svært at forstå, at hovedstaden trods alt også måtte rumme unge mennesker, der er blevet hjemme. Køerne er så lange, at de spontant deler sig i flere retninger, og politibiler må dytte for at få plads på vejene. Dørmændene ser rådvilde ud.

- Det føles som en savanne, hvor folk er løver. Alle er desperate, siger 19-årige Samuel Frances, der havde fået en plads bagerst i en kø, der ikke så ud til at give sig foreløbig.

Tæt på at opgive

Han fortæller, at han er taget i byen som direkte konsekvens af onsdagens pressemøde. Det virker ”fair nok” at lukke nattelivet, mener han, men forspilder altså ikke årets sidste chance for at komme i byen. Præcis som de mange i køen foran ham.

Folk maser og forsøger at klemme sig ind, og Samuel Frances er tæt på at opgive nogensinde at nå frem til indgangen.

- Måske vi bare skal prøve at finde et mindre attraktivt sted, siger han.

Hans kammerat Emil Lohmann på 18 år bryder ind i samtalen.

Han er ikke meget for at opgive noget som helst. For gruppen skal ”give så meget liv”, de overhovedet kan. En talemåde, der vist ikke for alvor har vundet indpas alle steder i sproget, men som altså ikke desto mindre er nattens formål for vennerne.

Ingen dårlig samvittighed

Emil Lohmann skal i skole fredag morgen. Alligevel satser han på at blive ude til omkring klokken 04.

- Vi ved jo ikke, hvornår vi bliver lukket ud igen, siger han.

Adspurgt til eventuelle moralske corona-skrubler ved at deltage i nattens tætpakkede arrangement er svaret klart. Han har "ingen dårlig samvittighed".

- Vi er jo så godt som alle sammen vaccinerede, siger han.

Tilbage ved venindeparret Julia Laban og Sofie Nørtoft skrider køen til Chateau Motel så småt frem. Det tyder på, at det nok skal lykkes dem at komme ind til musik, bar og og årets sidste dansegulv.

- Nu nyder vi vores sidste mulighed, siger Sofie Nørtoft.

Og om muligheden byder sig igen 7. januar, eller om restriktionerne forlænges, må tiden vise.

Men det tyder i hvert fald på, at det ikke går ubemærket hen, når nattelivets skæbne er på statsministerens dagsorden.

På et hospital i Wuhan blev danske Thea Kølsen Fischer præsenteret for manden, som var udpeget til at være Patient 0.

Foran hende sad en regnskabsmedarbejder i starten af 40’erne, der med rolig stemmeføring fortalte om sine første symptomer på covid-19.

Det var efter sigende ham, det hele var startet med.

- Forventningerne var skyhøje, og håbet var, at vi ville få nogle spor på, hvordan han kunne være blevet smittet, lyder det fra Thea Kølsen Fischer, der er forskningschef på Nordsjællands Hospital.

Men i dag, 11 måneder efter hun og ni andre internationale eksperter rejste til Kina for at finde kilden til pandemiens udbrud, er der stadig ikke noget endegyldigt svar på, hvordan det hele startede.

Derfor sender WHO nu et nyt internationalt team med 25 eksperter tilbage til Wuhan, og Thea Kølsen Fischer er igen med på holdet, fortæller hun i ‘Go’ morgen Danmark’.

Den første tid i Wuhan

Thea Kølsen Fischer landede første gang i Wuhan midt i januar 2021.

Hendes primære opgave i Wuhan var at gennemgå data fra store studier, som Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og Kina var blevet enige om at gennemføre.

Og det har ikke været nemt, fortæller hun.

De første 14 dage tilbragte de ti eksperter i karantæne på hver deres hotelværelse.

Dernæst skulle Thea Kølsen Fischer og resten af forskningsgruppen bruge tid og kræfter på at opbygge et tillidsbånd til de kinesiske videnskabsfolk.

Havde de ikke haft tillid til os, var vi ikke kommet i mål

Thea Kølsen Fischer, forskningschef på Nordsjællands Hospital

Og det skulle gøres med to en halv meters afstand, mundbind og dobbelttolkning.

- Havde de ikke haft den her tillid til os, er jeg helt sikker på, at vi ikke var kommet i mål, fortæller hun.

Udfordringer i arbejdet

Flere gange er forskningsgruppen dog stødt på udfordringer, der besværliggjorde deres arbejde.

Et af de eksempler, Thea Kølsen Fischer husker tydeligt, var på et madmarked i Wuhan.

Her lød informationerne på, at det ikke var et marked, hvor der blev handlet med levende dyr, men det, der mødte Thea Kølsen Fischer og forskningsgruppen, pegede dog på noget helt andet, fortæller hun.

Jo længere tid, der går fra udbruddet startede, jo koldere bliver sporet

Thea Kølsen Fischer, forskningschef på Nordsjællands Hospital

- Der lugtede for eksempel af stald i et større område af markedet, forklarer Thea Kølsen Fischer.

Og efterfølgende blev det bekræftet af kinesiske såvel som internationale forskere, at der sandsynligvis er blevet handlet med levende dyr på markedet.

En anden udfordring har været folks hukommelse.

- Jo længere tid, der går fra udbruddet startede, jo koldere bliver sporet, og jo sværere bliver det at finde frem til, hvad der egentlig skete, lyder det.

Smitte stammer sandsynligvis fra flagermus

Siden udbruddet af covid-19 har der været mange hypoteser om, hvordan det hele startede.

Nogle hypoteser går på, at virussen stammer fra en flagermus. Andre går på, at den er opstået i et laboratorium, hvor den er sluppet ud ved et uheld eller med menneskelig hjælp.

Den bærende hypotese er, at coronapandemien er opstået på samme måde, som SARS opstod i 2002 og 2003

Thea Kølsen Fischer, forskningschef på Nordsjællands Hospital

Interviewet med Patient 0 gav heller ikke det endegyldige svar.

På baggrund af det internationale teams konklusioner, baseret på missionen, har Thea Kølsen Fischer dog en hypotese, hun hælder mest til.

- Den bærende hypotese er, at coronapandemien er opstået på samme måde, som SARS opstod i 2002 og 2003 - nemlig sprunget fra en flagermus til et endnu uidentificeret mellemværtsdyr og derfra til mennesker, forklarer hun.

Det er det, som forskerholdet blandt andet skal undersøge nærmere, når de vender tilbage til Wuhan.

Selvom det ifølge forskningsgruppen er mest sandsynligt, at det hele startede med en flagermus, mener Thea Kølsen Fischer, at det stadig er vigtigt at få be- eller afkræftet de andre hypoteser.

For intet er udelukket. Ikke endnu.

- Vi skal arbejde på flere strenge samtidigt, så vi kan komme så tæt på, hvad der skete, som overhovedet muligt, lyder det fra den danske forskningschef.

Se hele interviewet med Thea Kølsen Fischer i ‘Go’ morgen Danmark’ på TV 2 PLAY.

I Botswana, der sammen med Sydafrika var det første land til at opdage den nye Omikron-variant af coronavirus, har den nye variant indtil videre ikke betydet flere hospitalsindlæggelser, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Vi har netop nu kun en person indlagt på vores intensivafdelinger, fortalte landets sundhedsminister, Edwin Dikoloti, onsdag på en pressekonference.

Det beskedne tal i Botswana peger samme vej som de første erfaringer i det store naboland Sydafrika, hvor smitten med Omikron-varianten breder sig med stor hast.

Her har man registreret, at mens Omikron-varianten godt nok er meget smitsom, gør den tilsyneladende ikke folk lige så syge som Delta-varianten og de andre varianter af coronavirus, der er gået forud.

Den seneste opgørelse fra de sydafrikanske sundhedsmyndigheder viser, at mens den gennemsnitlige indlæggelsestid for coronapatienter tidligere lå mellem otte og ni dage, er den nu faldet til under tre dage.

Mindre behandlingskrævende

De første erfaringer fra provinsen Gauteng, hvor Omikron første gang blev opdaget i Sydafrika, tyder også på, at de indlagte patienters behov for behandling er blevet mindre.

En rapport fra landets Medical Research Council viser, at færre patienter har behov for ilt, færre udvikler lungebetændelse, og færre bliver indlagt på intensivafdelinger.

Men både i Sydafrika og i Botswana advarer eksperterne om, at det endnu er for tidligt at sige med sikkerhed, at Omikron-varianten gør folk mindre syge end andre varianter.

- Vi ved stadig ikke, hvor dødelig den nye variant er, og vi ved heller ikke, hvor effektive de eksisterende vacciner er mod denne variant, siger sundhedsminister Edwin Dikoloti.

"Måske er det gode nyheder"

Herhjemme erklærer en dansk ekspert sig helt enig i, at det er for tidligt at drage nogen endelige konklusioner.

- Nu har vi to observationer fra det sydlige Afrika. Måske er det gode nyheder, men vi må se, hvordan det udvikler sig i Danmark, siger professor i immunologi på Københavns Universitet Jan Pravsgaard Christensen til TV 2.

Han understreger, at dels er det meget tidlige observationer, dels er der nogle grundlæggende forskelle, der kan få sygdommen til at udvikle sig anderledes herhjemme end i det sydlige Afrika.

- Den vigtigste forskel er alderssammensætningen. Det sydlige Afrika har en meget ung befolkning. Jeg vil gætte på, at vi heller ikke herhjemme vil se et stort antal ekstra indlæggelser for aldersgruppen under 65 år. Men det vil ikke nødvendigvis gælde for den ældre del af befolkningen, siger han.

- Først når vi ser tal herhjemmefra, eller fra et land, der ligner os i alderssammensætning, kan vi bruge det direkte, slår Jan Pravsgaard Christensen fast.

Sommer og vinter

Og den danske professor kan også nævne andre forskelle, der gør det svært at bruge de første erfaringer fra det sydlige Afrika.

Der er nemlig markante forskelle i den generelle sundhedstilstand, der gennemsnitligt er bedre i Danmark. Til gengæld har ældre danskerne flere livsstilsygdomme end unge afrikanere – og det kan trække den modsatte vej.

- Og endeligt skal man huske på, at det er sommer i det sydlige Afrika nu, mens det er vinter herhjemme, siger han.

De første meldinger om den nye Omikron-variant kom fra Sydafrika 25. november, hvor varianten har ført til voldsomme stigninger i antallet af registrerede coronasmittede.

Ifølge nyhedsmediet Bloomberg blev der i starten af december i gennemsnit registreret mere end 10.000 nye coronatilfælde hver dag i Sydafrika – mens det tal bare tre uger tidligere havde ligget på under 300 daglige tilfælde.

Den finske statsminister, Sanna Marin, har nu undskyldt, at hun gik på natklub lørdag aften, selvom hun var ”kontakt” til en coronasmittet person.

Den coronasmittede var hendes egen udenrigsminister, Pekka Haavisto.

I første omgang havde Sanna Marin fået at vide af sine rådgivere, at hun ikke behøvede at gå i selvisolation, fordi hun var fuldt vaccineret.

Men hun har siden erkendt, at det burde hun have gjort, skriver avisen Helsingin Sanomat. De finske anbefalinger lyder, at man i den situation bør holde sig hjemme, indtil man har fået taget en coronatest.

- Jeg er rigtig ked af, at jeg ikke havde forstået, at jeg burde have gjort det, underskyldte den finske statsminister efterfølgende.

Kritikken rasede i Finland søndag, efter ugebladet Seiska publicerede fotos af hende i natklubben, hvor hun ifølge bladet dansede til klokken fire om natten.

- Det må vække debat, at statsministeren fuldstændigt ignorerer de anbefalinger, som hun selv giver befolkningen. Det er ret specielt, siger gruppeformanden for det nationalkonservative oppositionsparti Finnernes Parti, Ville Tavio, til avisen Hufvudstadsbladet.

Han opfordrer statsministeren til at trække sig på grund af sagen. Der er dog ikke noget, der tyder på, at den opfordring har et flertal bag sig i den finske Rigsdag.

- Statsministeren har fuld opbakning fra sit bagland i den socialdemokratiske gruppe i Rigsdagen, siger den socialdemokratiske gruppeformand Antti Lindtman.

Og han tilføjer, at der ikke er nogle signaler fra de øvrige partier i regeringskoalitionen om, at de skulle sætte spørgsmålstegn ved statsministerens position.

"Boomere" får svar på tiltale

Den 36-årige Sanna Marin blev verdens yngste nuværende statsminister, da hun tiltrådte for to år siden. Siden har hun flere gange været udsat for kritik for sin opførsel, som kritikere opfatter som respektløst overfor posten som statsminister.

Blandt andet er hun blevet kritiseret for at holde fester i statsministerboligen, optræde på sociale medier, hvor hun viser mode-accessoires frem, eller optræde for nedringet.

Selv har hun afvist kritikerne som boomere, der bør slappe lidt af:

- Jeg repræsenterer den yngre generation. Og ja – det afspejler sig i, hvordan jeg udfører mit arbejde, og hvordan jeg lever, har hun udtalt til tv-stationen YLE.