Artiklen er præciseret med et citat fra direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum.

Der er sparsom data om Omikron-varianten i Danmark, og derfor er det i høj grad udviklingen i Sydafrika, der har dannet grundlag for indførelsen af nye restriktioner.

Sådan lød meldingen på onsdagens pressemøde.

Særligt antallet af indlagte med corona i Sydafrika bekymrer, sagde Henrik Ullum, direktør i Statens Serum Institut (SSI).

- I Sydafrika er antallet af indlagte tidoblet på fire uger. Det er en betydelig stigning, og det er et tegn på, at sundhedsvæsenet meget hurtigt kan komme under pres, sagde Henrik Ullum.

Meget tyder dog på, at indlæggelsestallene er overdrevet.

SSI oplyser til Ekstra Bladet, at Ullum henviser til de officielle indlæggelsestal i Sydafrika. Men de lyder ikke på en tidobling.

I uge 44 var der 567 indlagte, i uge 48 var der 3390 - altså knap en seksdobling i antallet af indlagte.

Statens Serum Institut har fredag præciseret overfor TV 2, at estimatet var baseret på data fra Gauteng-provinsen. Det oplyser de i et skriftligt svar.

- På pressemødet i Statsministeriet onsdag den 8/12 sagde jeg, at antallet af indlæggelserne med covid-19 i Sydafrika er tidoblet. Vi har de bedste data og viden om smitten fra Gauteng-provinsen, hvor antallet af indlagte reelt er mere end 14-doblet på bare fire uger – fra 148 indlagte i uge 45 til 2157 indlagte i uge 48, lyder det fra Henrik Ullum.

- Jeg skal naturligvis beklage, hvis det fremstod uklart, at det var Gauteng-provinsen i Sydafrika, jeg refererede til.

Gauteng-provinsen rummer en fjerdedel af Sydafrikas befolkning.

Kan sænke opbakningen

Ifølge Michael Bang Petersen, leder af HOPE-projektet, som kortlægger danskernes holdning til myndighedernes håndtering af pandemien, er det helt afgørende, at der bliver meldt korrekt ud på pressemøder.

Særligt på et pressemøde som onsdagens.

- I går (onsdag, red.) blev der indført restriktioner, som lugter af en nedlukning, og det gør det bare endnu mere vigtigt, at fakta er på plads, siger han til TV 2.

Professoren uddyber, at når der træffes beslutninger, som er særligt indgribende, er borgerne ekstra opmærksomme på processen bag, og at begrundelserne er troværdige.

- Det kan sænke opbakningen til beslutningerne, hvis man får en opfattelse af, at de ikke er baseret på korrekt information. Restriktionerne kommer simpelthen til at gøre mere ondt så, siger Michael Bang Petersen.

En illustration, ikke fakta, siger SSI

Antallet af indlagte var ikke det eneste på pressemødet, der ikke bundede i fakta.

Da der skulle svares på spørgsmål fra pressen, hev SSI-direktøren en planche frem med to grafer - en rød og en blå. I bunden stod der tid, og i toppen stod der covid-19-indlæggelser.

Den blå graf skulle illustrere en stabil udvikling i Delta-varianten og den røde en stigende udviklingen i Omikron-varianten.

- Problemet med Omikron er, at selvom risikoen for indlæggelser ikke er større end ved Delta, vokser smitten med Omikron ekspotentielt, og med tiden vil vi derfor få et kæmpe problem, sagde Henrik Ullum kort.

Der var ingen yderligere forklaring på pressemødet, og torsdag har Ekstra Bladet forsøgt at få opklaret, hvad graferne egentlig beror på.

SSI oplyser, at graferne er en illustration og altså ikke bunder i fakta.

- Det er de foreløbige kendetegn og beskrivelser af Omikron og derfor relevant at fortælle, lyder det i et skiftligt svar.

Gør klogt i at korrigere

TV 2 har torsdag forsøgt at få en kommentar fra SSI og Henrik Ullum om indlæggelsestallene i Sydafrika og graferne på planchen. Det er ikke lykkedes.

Ifølge Michael Bang Petersen vil SSI dog gøre klogt i at udtale sig og eventuelt korrigere.

- Hvis man melder forkerte tal ud, skal det rettes, så der ikke opstår den slags tvivl om, hvad der er rigtigt og forkert, siger han.

Grundlæggende tror professoren dog ikke, at Henrik Ullums fejl vil få de helt store konsekvenser.

Det skyldes, at danskernes tillid til myndighederne gennem hele pandemien har ligget stabilt og højt på trods af andre "svipsere".

- Men igen. Det er helt afgørende, at meldingerne beror på korrekt fakta, og sådan en situation her kan svække den opfattelse, siger han.

De udødeliggjorde cosmopolitans, fantastiske sko og kaninvibratorer. Nu er veninderne tilbage i New York City med gråt hår, faste parforhold og voksne børn.

‘And Just Like That’, som er opfølgeren på kultserien 'Sex and the City', har torsdag premiere på HBO Max, hvor særligt alderen på hovedpersonerne er lidt af en sensation i popkulturen.

Velkommen til dagens overblik, som dog ikke fortsætter i samme underholdende spor. Dagens historier kommer til at handle om politik, politi og en fodboldlegende.

Mette Frederiksen i Minkkommissionen

Torsdag er statsminister Mette Frederiksen (S) blevet afhørt i Minkkommissionen.

Her sagde hun, at hun ikke kendte til den manglende lovhjemmel om at aflive alle mink i Danmark før 8. november sidste år – fire dage efter regeringen traf beslutningen om at aflive alle mink. Under afhøringen fortalte Mette Frederiksen desuden, at det stod med flammeskrift over hovederne på regeringen, at Danmark risikerede at svække vaccinerne globalt grundet minkmutationen:

- Tænk, hvis det er Danmarks skyld, at vaccinerne ikke kommer til at virke, sagde hun.

Det gik ikke stille for sig foran Retten på Frederiksberg. Her var tre demonstrationer anmeldt, og to personer blev anholdt.

Lars Høgh er død

En af de største danske fodboldmålmænd gennem tiden Lars Høgh er død. Onsdag aften gik han bort efter længere tids kræftsygdom. Det oplyser hans familie. Han blev 62 år.

Den folkekære fynbo har sat sine spor på dansk fodbold, og det kan tydeligt mærkes på de reaktioner, der er væltet ind fra hele Danmark. Som fodboldspiller blev Lars Høgh kåret som Danmarks bedste målmand ikke færre end fem gange. I løbet af sin aktive karriere nåede Lars Høgh at spille 817 kampe for OB og blev danmarksmester i 1977, 1982 og 1989. På det danske landshold fik han otte kampe mellem stolperne.

Tidligere i december blev han optaget i Fodboldens Hall of Fame.

Fire anholdt for lækager fra efterretningstjenester

Politiets Efterretningstjeneste (PET) har anholdt fire nuværende og tidligere medarbejdere i de to efterretningstjenester PET og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). De fire er mistænkt for at have lækket oplysninger, som kan være skadelige for dansk sikkerhed.

Personerne er blandt andet sigtet for ”uberettiget at have videregivet højt klassificerede oplysninger fra efterretningstjenesterne”, fremgår det. Hvad de fire yderligere er sigtet for, har PET ikke offentliggjort.

Efterforskningen fortsætter, mens sagerne er blevet overdraget til Anklagemyndigheden. Ifølge TV 2s oplysninger er der et vist overlap med en tidligere sag om lækage fra FE.

Aggesen trækker sig som spidskandidat

Det var historisk, da Simon Aggesen og de konservative mistede borgmesterposten på Frederiksberg til Socialdemokratiet ved det seneste kommunalvalg efter 112 år ved magten.

Nu træder den tidligere konservative borgmester tilbage som spidskandidat til borgmesterposten for konservative i Frederiksberg Kommune. I fremtiden vil han fokusere på sin familie og et kommende job i det private erhvervsliv, skriver politikeren i et Facebook-opslag.

Udmeldingen kommer efter en lang periode med massiv politisk modvind for Simon Aggesen, som blev borgmester på Frederiksberg i 2019. Ifølge Aggesen bærer sagen om salget af en herskabslejlighed på Frederiksberg, som har været beskrevet i en række medier, en del af skylden for hans beslutning.

Simon Aggesen er borgmester på Frederiksberg frem til nytår, og han fortsætter ”indtil videre” som menigt medlem af kommunalbestyrelsen.

Sigtet i drabssag er løsladt igen

En 41-årig mand er blevet anholdt og sigtet for et skuddrab på en 21-årig mand i Herlev natten til tirsdag.

Politiet har dog løsladt manden igen, da der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at fremstille ham i grundlovsforhør, lyder det fra Københavns Vestegns Politi. Selvom han er løsladt, er han fortsat sigtet for drab og drabsforsøg.

Der har været fire skyderier i københavnsområdet siden torsdag i sidste uge. Politiet har ikke med sikkerhed fastslået, at der er en sammenhæng mellem skyderierne. Men de oplyser, at der i øjeblikket verserer en konflikt mellem en kendt bandegruppering på den ene side og flere organiserede kriminelle på den anden side. Traditionelt hverver bander massivt under konflikter – men denne er anderledes, siger flere kilder til TV 2.

***

Det var dagens overblik på en historisk dag for folkesundheden i New Zealand.

Regeringen har fremsat et lovforslag, der gør, at personer under 15 år aldrig vil kunne købe tobak lovligt i landet. Hvis forslaget som forventeligt bliver lov i 2027, vil de, der er under 15 år, når den træder i kraft, aldrig blive gamle nok til at købe tobaksvarer.

Vi læses ved i morgen. Rigtig god aften.

Unicef er vant til at hjælpe børn i verdens brændpunkter.

Alligevel er det kommet bag på organisationen, hvor stor en krise coronapandemien har udløst for børn i hele verden. Faktisk står det så slemt til, at verdens største børneorganisation aldrig har oplevet noget lignende.

Sådan lyder konklusionen i en ny rapport, der udkom torsdag.

De sidste to år er omkring 100 millioner børn blevet sendt ud i fattigdom. Det er en stigning på 10 procent siden 2019 og betyder, at cirka 1,1 milliarder børn i dag mangler adgang til mindst én basal fornødenhed – herunder uddannelse, sundhedsydelser, den rette ernæring, sanitet og vand – skriver Unicef.

Fremskridt bliver slået tilbage

På 20 år er børnedødeligheden ellers blevet halveret, og før coronavirus kom og lukkede lande ned, gik 87 procent af alle klodens børn i skole. Det fortæller Jakob Colville-Ebeling, der er kommunikationsdirektør i Unicef Danmark.

- Alle de fremskridt bliver slået tilbage nu. Vi frygter, at coronapandemien har skabt en negativ spiral, som mange børn ikke kan slippe fri af, siger han til TV 2.

Blandt andet har coronanedlukningerne haft en en negativ indvirkning på børns trivsel, viser rapporten.

Hele 13 procent af verdens unge mellem 10-19 år er påvirket af en psykisk sygdom.

Og da pandemien ramte hårdest i marts 2020, blev flere end 1,5 milliarder elevers skolegang lukket ned. For millioner af børn gør det sig stadig gældende.

Så sent som 31. oktober 2021 var over 55 millioner elever i 14 lande stadig ikke i skole, viser tal fra Unicef.

- Når børn ikke kommer i skole i for eksempel Somalia, betyder det måske, at de går glip af dagens eneste måltid, siger kommunikationsdirektør Jakob Colville-Ebeling og understreger, at skolen for mange børn udgør et ernærings- og sikkerhedsmæssigt helle.

Øget kløft mellem rige og fattige lande

Det er i forvejen udsatte børn, som har været hårdest ramt af pandemien.

Det er blandt andet en konsekvens af, at den løbende genopretning har udvidet kløften mellem rige og fattige lande. For mens de rige lande er ved at komme sig, sakker de fattige lande bagud – for eksempel hvad angår gæld, fødevareforsyninger og adgangen til vacciner, skriver Unicef.

Værst står det til i Afghanistan, fortæller Jakob Colville-Ebeling. Det skyldes ikke kun pandemien, men også at landets børn er hårdt ramte af blandt andet underernæring, fattigdom, manglede skolegang og konflikten, der kulminerede i august i år, hvor den militante islamistiske bevægelse Taliban overtog magten.

Unicef anslår, at 13 millioner afghanske børn er i akut nød.

Den danske kommunikationsdirektør for organisationen fortæller, at Unicef efterspørger 13 milliarder kroner for at hjælpe Afghanistans børn.

Sat mange år tilbage

Jakob Colville-Ebeling kan ikke sætte tal på, hvor mange penge det kræver at vende den tilbagegående udvikling på globalt plan, men siger, at det kræver, at verdens ledere gør ord til handling.

Vejen til genopretning bliver dog lang, fastslår rapporten fra Unicef. For i bedste fald vil det tage syv til otte år at nå tilbage til det niveau, som børnefattigdommen lå på før coronavirus, vurderer organisationen.

Alligevel er det ikke en helt slukøret kommunikationsdirektør, som TV 2 taler med. Jakob Colville-Ebeling oplever nemlig en stor velvilje fra særligt de mange børn, han har mødt i kraft af sit arbejde.

- Jeg oplever en vilje hos børn og unge til at skabe en forskel, men det er vigtigt, at vi får hjulpet dem på vej, så de kan overtage ansvaret for verdens bæredygtige udvikling og deres børns fremtid, siger han.

Var alt gået efter planen, havde Marie Louise Christiansen fået sit andet stik for længst.

I stedet sidder den 70-årige kvinde i isolation i sit hjem på sjette måned og føler sig "overladt til sig selv".

Hun er blandt den mindre gruppe af danskere, der ikke kan tåle covid-19-vaccinen. Hun har ingen kroniske sygdomme, men når hun får stikket, bliver hun alvorligt syg, fordi hun har lægemiddelallergi.

- Jeg har ikke valgt vaccinen fra, men vil faktisk rigtig gerne vaccineres. Problemet er, at jeg ikke kan, fortæller Marie Louise Christiansen.

På grund af hendes allergi fik hun sit første stik med coronavaccinen på et hospital. Her blev hun så syg, at hun dagen efter blev hentet i ambulance og indlagt akut på sygehuset.

Her fik hun at vide af lægen, at hun også næste gang skulle vaccineres på en særlig klinik eller et hospital, hvor der var nogle til at føre opsyn med hende.

Der er særlige vaccinationsklinikker, som allergikere kan blive henvist til. Men det er Marie Louise Christiansen aldrig blevet. TV 2 og Marie Louise Christiansen har forsøgt at få opklaret, hvorfor hun aldrig er blevet hjulpet videre, men det har ikke været muligt at få svar på.

Hun har forgæves forsøgt at få vaccinen, men ifølge hende vil ingen tage ansvar for at vaccinere hende.

- Jeg er utryg og mest af alt ked af det. Jeg er frustreret, for jeg har forsøgt alt, siger hun.

En mindre gruppe

Marie Louise Christiansen placerer sig i en meget lille gruppe, som ikke kan tåle lægemidlerne i coronavaccinen.

Det skal tages alvorligt, for de enkelte patienter, vi har set, bliver meget syge

Carsten Bindslev-Jensen, forskningsleder på allergicenteret på Odense Universitetshospital

Nogle af de danskere ser de på i allergicenteret på Odense Universitetshospital, hvor de blandt andet vaccinerer danskere, der får allergiske reaktioner af vaccinen. Da Marie Louise Christiansen er bosiddende i en anden region, vil hun ikke skulle henvises hertil, men det kan muligvis være, at hun skal til et lignende center i hendes landsdel.

- Det er meget få, der har så svære allergiske reaktioner, at man ikke kan vaccinere dem. En del borgere må vaccineres herinde hos os under skærpet opsyn, men vaccineret er de blevet, siger Carsten Bindslev-Jensen, der er forskningsleder i allergicenteret på Odense Universitetshospital.

I et stort europæisk studie har han tidligere undersøgt allergiske reaktioner i forbindelse med vaccinen. Her viste det sig, at ud af de 199.377 borgere fra Syddanmark, som medvirkede, blev 61 personer henvist til hospitalet med allergiske reaktioner. Heraf var der kun tre personer, der reagerede så kraftigt på vaccinationen, at de ikke kunne færdigvaccineres, til trods for at de fik behandling.

Det betyder dog ikke, at man bare skal troppe op til en almindelig vaccination, hvis man ved, at man har allergi, siger han.

- Det skal tages alvorligt, for de enkelte patienter, vi har set, bliver meget syge, og nogle af dem kommer direkte i livsfare, forklarer Carsten Bindslev-Jensen og understreger, at coronavaccinen ikke adskiller sig fra andre vacciner, som også kan give allergiske reaktioner for enkelte.

Vil forsøge igen

Når Marie Louise Christiansens lægemiddelallergi for alvor slår ud, kan hun selv være i livsfare.

Derfor er hun ikke tryg ved at blive vaccineret på et almindeligt vaccinationscenter. Her har de endda også tidligere afvist hende, fordi de frygter, at hun bliver for dårlig til, at de vil kunne håndtere det.

- Jeg ved, at jeg kommer til at få det meget dårligt, men jeg gør det jo, fordi jeg vil føle mig mere sikker ude i samfundet, siger hun.

Jeg er meget betænkelig ved, om jeg tør

Marie Louise Christiansen

Hun fortæller, at hun tidligere er blevet alvorligt syg efter at have fået bestemt medicin, og at det har ført til, at hun er blevet hentet i ambulance. Ofte har hun det dårligt 14 dage efter, fortæller hun. TV 2 har set dokumentation for Marie Louise Christiansens lægemiddelallergi og indlæggelse i hendes journaler.

- Jeg er meget betænkelig ved, om jeg tør, og jeg er nødt til at få en lægelig vurdering af, om det er sikkert nok, siger hun.

I mellemtiden har Marie Louise Christiansen ifølge hende selv gjort alt, hvad hun kunne, for at få sit andet stik.

Hun fortæller, at hun har haft ringet til Den Nationale Coronahotline, Statens Serum Institut, sin egen praktiserende læge, sygehuset og Lægemiddelstyrelsen. Ifølge Marie Louise Christiansen har hendes praktiserende læge forsøgt at få hende sendt videre til vaccination på et sygehus, men når hun har kontaktet sygehuset, har de også afvist, at hun kan få vaccinen hos dem, fortæller hun.

TV 2 ville gerne have talt med den pågældende læge, men det har ikke været muligt.

Skal henvises

Sundhedsstyrelsen afviser at kommentere Marie Louise Christiansens konkrete situation, og om det er godt nok, at hun stadig ikke er blevet henvist til en særlig vaccinationsklinik.

Patienten kan ikke vælge at blive vaccineret 'på eget ansvar'

Sundhedsstyrelsen

I et skriftligt svar skriver styrelsen, at det er de praktiserende læger eller en læge på et vaccinationscenter, der har mulighed for at sende en patient videre til en vurdering på et af landets i alt tre nationale allergicentre. Her vil de vurdere, hvorvidt vedkommende kan blive vaccineret, og om det skal ske under et særligt beredskab.

- Patienten kan ikke vælge at blive vaccineret 'på eget ansvar'. Vaccination vil altid ske på en læges ansvar. Hvis lægerne på allergicenteret vurderer, at det vil være for risikabelt at vaccinere, givet patientens allergi, så vil vaccination ikke blive anbefalet, lyder det fra Sundhedsstyrelsen.

Der vil ske en afvejning af, hvor voldsom en allergisk reaktion forventes at blive, og hvordan man kan behandle den. Lægerne vil også se på, hvor stor risiko vedkommende har for at få et alvorligt covid-19-forløb og på patientens egen "villighed" til at løbe en risiko for allergisk reaktion for at blive beskyttet mod covid-19.

Seniorliv sat på pause

Marie Louise Christiansen sidder i sin stue og gør, hvad hun har gjort de sidste seks måneder. Hun venter.

Imens har hun sat sit ellers aktive seniorliv på pause. I august måtte hun splitte den store planlagte 70-års fødselsdag for familie og venner op i fire hold ad gangen. Hendes datter handler ind for hende, hun går ikke længere i kirke eller til kor og har meldt afbud til julefrokosten med sit vandrehold.

Der må gerne komme fokus på, at det ikke er alle, der kan

Marie Louise Christiansen

Tålmodigheden er snart ved at være opbrugt, fortæller hun. Så hun har tænkt sig at forsøge at kontakte en allergiklinik direkte i håb om, at hun kan blive vaccineret der, og at stikket når at have sin effekt inden jul.

Når Marie Louise Christiansen nu fortæller sin historie, er det med ønske om, at der kommer mere fokus på dem, der faktisk gerne vil vaccineres, men ikke kan.

- Med en retorik fra myndighederne om, at vi er `gode´ og `dårlige´, så stigmatiserer man også os, der faktisk ikke kan vaccineres. Jeg bliver ked af at høre Brostrøm sige, at man bare skal tage vaccinen, for så må de jo hjælpe mig med at få den, siger hun.

Kan du forstå, at der mest har været fokus på at få flest mulige til at blive vaccineret?

- Det kan jeg sagtens forstå, for det er vigtigt, at folk får vaccinen. Men der må gerne komme fokus på, at det ikke er alle, der kan. Det ville gøre det mere tåleligt for mig eller andre, der har det på samme måde. Så kan det også være, der kommer mere fokus på at finde en løsning på, hvad man stiller op med os.

En ny sms fremlagt under en afhøring i Minkkommissionen sår nu tvivl om tidligere fødevareminister Mogens Jensens (S) forklaring om, hvornår han blev orienteret om det manglende lovgrundlag til at aflive alle danske mink.

I en sms til statsminister Mette Frederiksen (S) skrev han i 2020, mens sagen stod på, at han formentlig blev orienteret om torsdagen, 5. november.

I kommissionen har han ellers tidligere forklaret, at han først fik besked fra sit embedsværk lørdag aften. Altså 7. november.

- Jeg mener, det var torsdag

Mette Frederiksen spurgte Mogens Jensen, hvornår han blev orienteret.

- Hej Mogens. Hvornår og hvordan bliver du gjort opmærksom på den manglende lovhjemmel?

12 minutter senere svarer Mogens Jensen "torsdag", men at han vil tjekke op på det.

- Jeg kan ikke på stående fod sige præcis hvornår, men jeg mener, det var torsdag, lyder det i sms'en.

Han skriver videre, at hans medarbejdere op til regeringens beslutning 3. november gjorde Justitsministeriet opmærksom på, at der ikke var lovhjemmel til at slå mink ned uden for smittezonerne.

Derfor afklarede embedsfolkene det frem til om torsdagen, hvor Mogens Jensen fik besked ifølge hans forklaring dengang.

Datoen spiller vigtig rolle

Regeringen meldte aflivningen ud 4. november, hvilket tilsyneladende er inden, Mogens Jensen blev advaret.

Fødevarestyrelsen sendte fredag et brev til minkavlere om, at de skulle aflive alle deres dyr. Derfor er det vigtigt, om ministeren blev advaret før eller efter.

Styrelsen hørte under Mogens Jensen, som i sin forklaring til kommissionen først blev advaret om lørdagen.

Flere af de centrale embedsfolk i Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen og politiet vidste torsdag godt, at der manglede lovhjemmel. Først i weekenden blev Folketinget og offentligheden orienteret.

En 39-årig kvinde, der var omdrejningspunktet i TV 2-dokumentaren ’Den Falske Rugemor’, er torsdag blevet dømt endnu en gang.

Ved retten i Svendborg har kvinden fået en straksdom på otte måneders fængsel for børnebortførelse af sin søn.

Dommen falder, efter at kvinden i begyndelsen af november blev anholdt i Dubrovnik i Kroatien, hvor hun var rejst til med sin syvårige søn, som hun ikke har forældremyndighed over.

Siden blev hun bragt tilbage til Danmark og sigtet for bortførelse af barnet.

Kvinden blev internationalt efterlyst, da hun i februar forsvandt med sønnen. Han var anbragt hos en plejefamilie, men havde været på weekendsamvær hos sin mor, da de forsvandt.

Grunden til, hun stak af var, at hun gerne ville undgå, at barnet kom i farens hænder

Forsvarsadvokat Rasmus Sølberg

Kvinden forsvandt fra Østre Landsret, umiddelbart efter at dommen på to års fængsel blev afsagt i februar, men ifølge kvindens forsvarer, Rasmus Sølberg, ville hun ikke løbe fra dommen.

- Grunden til, hun stak af - siger hun - var, hun gerne ville undgå, at barnet kom i faderens hænder, og at faderen fik forældremyndigheden, siger han til TV 2 og tilføjer, at hans klient var overbevist om, at faderen havde et alkoholmisbrug.

Faderen fik i november 2021 den fulde forældremyndighed over barnet, og i den sammenhæng skrev retten, "at det ikke på nogen måde kan anses for godtgjort, at faderen har et alkoholmisbrug, som er til hinder for, at han kan få forældremyndigheden over barnet".

Ifølge senioranklager Brian Dybdahl ser vi i Danmark sjældent sager med bortførelse af børn.

- Alle sager om børn, der bliver bortført og frihedsberøvet, er særlige i sig selv. Vi har heldigvis ikke mange af dem, og de er ofte ulykkelige for alle parter, forklarer han til TV 2.

Står til næsten tre års fængsel

Dommen på otte måneders fængsel bliver lagt oven i en eksisterende dom på to års fængsel, hvis ikke torsdagens dom bliver anket.

Den fik hun for at bedrage tre barnløse par ved at udgive sig for at være rugemor. Den sag blev afdækket i TV 2-dokumentaren ’Den Falske Rugemor’ fra 2019.

Bedragede tre barnløse par

Sagen begyndte i 2016, hvor kvinden fik kontakt til tre barnløse par, som hun tilbød at blive rugemor for.

Hun fik en række fertilitetsbehandlinger på Cypern, som resulterede i fødslen af et tvillingepar.

Men det barnløse par, hvor manden var barnets biologiske far, hørte intet om tvillingerne. I stedet fortalte kvinden, at det ikke lykkedes at fuldføre graviditeten.

Tvillingerne blev tvangsfjernet fra rugemoderen i februar 2020 og har siden boet hos det par, hvor manden er biologisk far.

Kvindens søn, som hun nu er dømt for at bortføre til Kroatien, blev også anbragt uden for hjemmet.

Han bor i dag hos sin far.

Mens Mette Frederiksen (S) torsdag svarede på spørgsmål i næsten seks timer hos Minkkommissionen, var der uden for Retten på Frederiksberg både anholdelser og hærværk mod statsministerens bil.

Helt så dramatisk var det ikke inde i retslokalet. Men undervejs i afhøringen af en af minksagens absolutte hovedpersoner, opstod der flere tilspidsede og interessante episoder.

Hvorfor i alverden skulle vi ikke have lagt det åbent frem, hvis vi ikke vidste, at der manglende lovhjemmel?

Mette Frederiksen, statsminister

TV 2 har samlet tre højdepunkter fra torsdagens meget imødesete forklaring fra statsministeren.

Hård infight med udspørgeren

Et af de helt centrale spørgsmål i Minkkommissionens undersøgelse er at finde ud af, hvordan det 3. november 2020 kunne blive besluttet at slå alle mink ned, når der ikke var lovhjemmel. Det har regeringen siden erkendt, at der ikke var.

For at komme nærmere på et svar til det spørgsmål, borede Minkkommissionens udspørger, advokat Jakob Lund Poulsen, længe i de skriftlige advarsler om manglende lovhjemmel, som regeringstoppen modtog.

I et bilag, som blandt andet Mette Frederiksen fik seks minutter før det afgørende møde i regeringens koordinationsudvalg 3. november klokken 21.30, stod der, at der ikke kun manglede lovhjemmel til at lukke minkerhvervet permanent, men også til en dvalemodel, hvor avlsdyr blev bevaret.

Men de advarsler nåede Mette Frederiksen hverken at læse før, under eller efter mødet, og det undrede Jakob Lund Poulsen.

Hvorfor foreslår du ikke en kort læsepause? Så mange sider er der heller ikke, det kan måske klares på fem minutter? lød spørgsmålet til Mette Frederiksen.

- Det gør jeg ikke, fordi det er min klare overbevisning, at der er behov for at reagere, svarede hun.

- Vores store bekymring var at blive beskyldt for at sidde på en viden, som hele verdenssamfundet ville være optaget af, tilføjede Mette Frederiksen med henvisning til en risikovurdering fra Statens Serum Institut, som udtrykte stor bekymring for vaccinerne, hvis smitten fra mink blev spredt.

Spørgsmålet blev indledningen på en hård infight mellem udspørgeren og statsministeren.

Mette Frederiksen sagde flere gange, at hun fandt det helt legitimt at tage beslutningen uden at have læst bilagene, fordi hun havde indskærpet over for de øvrige ministre, at de skulle råbe op, hvis der var vigtig viden. Det skete ikke i forhold til spørgsmål om hjemmel til aflivning af mink, sagde hun.

Jakob Lund Poulsen blev dog ved med at spørge til, hvorfor de ikke kunne afsætte lidt tid til at få læst det skriftlige materiale, inden den store beslutning blev taget. Og efter at have fået spørgsmålet en del gange, var Mette Frederiksen tydeligt irriteret.

- Jeg tror, jeg har givet svaret tre gange nu. Min vurdering var, at mødet skulle gennemføres, sagde hun igen med henvisning til ansvaret for folkesundheden og vacciner.

Blev opmærksom på problemet 8. november

Mette Frederiksen forklarede også Minkkommissionen, at hun først blev gjort bekendt med den manglende lovhjemmel 8. november. Altså fem dage efter, at beslutningen om at slå alle mink ned blev taget.

Udspørgeren ville gerne vide, hvordan der kunne gå fem dage, når der nu stod i et bilag, at der manglede hjemmel til både en permanent nedlukning af minkerhvervet, men også en dvalemodel, hvor avlsdyr blev bevaret.

Regeringen besluttede ifølge Mette Frederiksen ingen af delene, men i stedet en model, hvor alle mink blev slået ned, men ikke en permanent nedlukning.

Umiddelbart en mere indgribende beslutning end dvalemodellen, som der ifølge bilaget altså ikke var lovhjemmel til. Og udspørger Jakob Lund Poulsen ville gerne vide, om Mette Frederiksen derfor ikke burde have kunnet regnet ud, at beslutningen blev truffet på et tyndt lag juridisk is.

- Jeg sidder som politisk ansvarlig, og jeg kan umuligt drage den konklusion, at hvis der mangler hjemmel til det ene, så er der heller ikke hjemmel til det andet, lød det fra statsministeren, der virkede lettere irriteret.

- Hvorfor i alverden skulle vi ikke have lagt det åbent frem, hvis vi ikke vidste, at der manglende lovhjemmel? Hvis jeg var blevet bekendt med det på mødet 3. november, havde jeg holdt fuldstændigt det samme pressemøde, men så havde jeg sagt, at det ville kræve en hastebehandling af et lovforslag. Det havde taget 30 sekunder.

Afviste at have et juridisk ansvar

En del af spørgsmålene til Mette Frederiksen gik også på, hvem der havde ansvaret for beslutningen om at slå alle mink ned.

Her lavede Mette Frederiksen en skelnen. Hun lod forstå, at regeringen på koordinationsudvalgsmødet var enig om, at minkene skulle slås ned. Men det var ifølge hende ikke lig med, at hele koordinationsudvalget og dermed også hende selv var ansvarlig for juridiske udfordringer.

- Formelt set er det ressortministerens ansvar, sagde Mette Frederiksen.

Daværende fødevareminister Mogens Jensen endte med at trække sig på grund af sagen.

Siden Omikron-varianten af coronavirussen blev konstateret for kort tid siden, har alles øjne været rettet mod den nye variant.

Den smitsomme coronavariant blev opdaget i Sydafrika, men har lynhurtigt spredt sig til andre lande. Også til Danmark.

Torsdag var der registreret 796 tilfælde med Omikron-varianten i alt i Danmark. Men hvordan fordeler smittetilfældene sig i landet?

I kortet indgår data om antal smittetilfælde i de forskellige regioner til og med 6. december, da data ifølge SSI "opgøres med en vis forsinkelse".

Flest i Midtjylland

Til og med 6. december var der registreret flest Omikron-tilfælde i Region Hovedstaden, hvor 332 er fundet. Herefter følger Region Midtjylland med 285 registrerede tilfælde.

Region Sjælland er i øjeblikket den landsdel, der har færrest tilfælde. Her har man registreret 24 smittetilfælde med Omikron i alt.

Den skæve fordeling af Omikron-smitte har rod i en række forskellige arrangementer i landet. Blandt andre er der fire konkrete begivenheder, som har været kilde til Omikron-smitte.

Der har været et større udbrud af smitte med Omikron ved en julefrokost i Viborg, hvor 76 blev bekræftet smittet med Omikron. Ifølge Viborg Folkeblad var der tale om en julefrokost for cirka 150 deltagere - heriblandt mange gymnasieelever.

Efterfølgende har smitten spredt sig til tre gymnasier i regionen, hvilket har ført til, at eleverne er blevet sendt hjem.

Derudover har Styrelsen for Patientsikkerhed også lokaliseret Omikron-smitten ved en fredagsbar på Panum Instituttet i København. Her blev 31 smittet, og heraf er syv blevet bekræftet smittede med Omikron-varianten.

Ligeledes har der været konstateret smitte med Omikron ved koncerter i Aalborg og København. Blandt andet blev der fundet 11 tilfælde af Omikron-smitte blandt deltagerne ved en koncert med DJ Martin Jensen i Aalborg Kongres- og Kultur Center lørdag 27. november.

Omikron-smitten viste sig også ved en koncert i Royal Arena med bandet Jung. Her blev 24 testet positive for coronavirus, hvoraf tre var smittede med Omikron.

Behov for flere restriktioner

Ved et pressemøde onsdag præsenterede statsminister Mette Frederiksen (S) en række restriktioner for at bremse smitten med blandt andet Omikron-varianten.

Her kaldte direktøren for Statens Serum Institut, Henrik Ullum, Omikron-varianten "ubehagelig".

- Den er ubehagelig på grund af dens mange mutationer, og fordi den hurtigt har spredt sig hurtigt i verden, lød det.

Der er dog stadig en lang række ubesvarede spørgsmål om den nye variant, eksempelvis hvor meget den smitter, og om vaccinerne er effektive nok. Indtil videre ser det dog ud til, at vaccinerne er effektive mod varianten.

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, har tidligere forklaret TV 2, at meget tyder på, at Omikron-varianten er mere smitsom end Delta-varianten.

- Den ser ud til at sprede sig mere, og den ser ud til nemmere at kunne sprede sig til mennesker, som tidligere har været smittet.

For tredje døgn er i træk er der registreret rekordmange nye coronatilfælde.

Der er registreret yderligere 6985 smittede, viser torsdagens tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Mandag var smittetallet højere, men her var det dog baseret på testsvar hen over weekenden.

Smittetallet torsdag er højere end de to foregående dage, men der er samtidig også kommet svar på flere coronatests.

Kigges der på positivprocenten, andelen af tests som er positive, er den faktisk lidt lavere end de to dage.

I torsdagens tal har 3,22 procent af testene været positive for covid-19. Tirsdag og onsdag var det henholdsvis 3,40 og 3,34 procent.

Havde set dem indført tidligere

Ifølge Eskild Petersen, som er professor emeritus i infektionssygdom ved Aarhus Universitet, er det bekymrende, at tiltagene med mundbind i kollektiv transport og coronapas flere steder fra 29. november ikke ser ud til at virke.

- Når tallene bliver ved med at stige, så vidner det jo om, at de tidligere restriktioner ikke rigtig virker. Vi burde begynde at se effekten nu.

- Om de nye vil virke, må vi jo se, men det er kritisk, hvis det udvikler sig op til jul, hvor vi i forvejen er mere sammen, og hvor sygehusenes bemanding er skåret ind til benene, lyder det.

Han havde gerne set, at restriktionerne var indført tidligere. Og så var det en fejl, at man i en periode ikke længere kategoriserede corona som en samfundskritisk sygdom.

- Det blev en sovepude, og så var man for lang tid om at gøre noget. Om tiltagene fra i går (onsdag, red.) vil virke, ser vi først om 8-12 dage, når vi nærmer os jul.

Aflyste julefrokoster

Onsdag meddelte myndighederne på et pressemøde, at blandt andet nattelivet fra fredag skal lukke ved midnat, mens skoleeleverne hjemsendes fra onsdag i næste uge.

Der blev også opfordret til øget hjemmearbejde og til at aflyse julefrokoster.

- Jeg kan ikke lide at sige det, men man burde nok have lukket skolerne med det samme. Det er netop aldersgruppen under 12 år, som driver en stor del af smitten, og det er stadig få af dem, der er vaccineret, siger han.

Han understreger ligesom myndighederne, at vaccinerne har stor betydning for kontrollen med smitten.

Færre indlæggelser

Der er yderligere 85 nye indlæggelser med smittede, og torsdag morgen var 460 personer indlagt med covid-19.

Det er en færre end et døgn tidligere. Når tallet er faldet, samtidig med at flere er blevet indlagt, skyldes det, at der også er sket udskrivelser.

Samtidig er der sket 11 dødsfald blandt smittede. Det vides dog ikke, om de var indlagt, og om det derfor har påvirket indlæggelsestallet.

Der er givet yderligere cirka 60.000 vaccinestik, hvor cirka tre ud af fire af dem er det såkaldte boosterstik.

Det betyder, at 18,5 procent af befolkningen har fået tre vaccinestik. 76,3 procent har fået to stik og er færdigvaccineret.

Da regeringstoppen på et møde 3. november sidste år besluttede at slå alle mink ned, gik det så hurtigt, at der ikke var tid til at læse advarsler om manglende lovhjemmel.

Men var det virkelig ikke muligt at tage en kort pause og få læst bilagene, der blotlagde de juridiske udfordringer?

Det spørgsmål var et af de helt centrale i Minkkommissionen torsdag formiddag, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) var i vidneskranken.

Bilagene i deres endelige form fik regeringstoppen blot seks minutter før det afgørende møde i regeringens koordinationsudvalg 3. november. Og her stod, at der ikke kun manglede lovhjemmel til at lukke minkerhvervet, men også til en dvalemodel, hvor avlsdyr blev bevaret.

Regeringen besluttede i sidste ende at slå alle mink ned – altså en mere indgribende model end dvalemodellen.

Mette Frederiksen fik dog ikke læst bilagene hverken før, under eller efter mødet, forklarede hun torsdag i Minkkommissionen. Det undrede udspørger Jakob Lund Poulsen.

Hvorfor foreslår du ikke en kort læsepause? Så mange sider er der heller ikke. Det kan måske klares på fem minutter? lød spørgsmålet til Mette Frederiksen.

- Det gør jeg ikke, fordi det er min klare overbevisning, at der er behov for at reagere. Vores store bekymring var at blive beskyldt for at sidde på en viden, som hele verdenssamfundet ville være optaget af, svarede Mette Frederiksen med henvisning til en risikovurdering fra Statens Serum Institut, som udtrykte stor bekymring for vaccinerne, hvis smitten fra mink blev spredt.

- Man har et ekstremt stort ansvar i en pandemi for at dele viden, for tid betyder noget, fortsatte hun.

Stor diskussion om læsetid

Spørgsmålet fra Jakob Lund Poulsen blev indledningen på en hård infight mellem udspørgeren og statsministeren.

Han spurgte gentagne gange til, om Mette Frederiksen mente, at det var forsvarligt at tage en så stor beslutning uden at læse det skriftlige materiale fra blandt andet embedsværkets jurister.

Statsministeren svarede flere gange, at det ifølge hende var helt legitimt ikke at gøre det, fordi hun ved mødets start havde indskærpet, at det var de enkelte fagministres ansvar at råbe op undervejs, hvis der var vigtig viden. Det skete ifølge Mette Frederiksen ikke.

Og så begyndte der ellers en diskussion om, hvor lang tid det tager at læse papirer.

Mette Frederiksens bisidder, advokat Lars Kjeldsen, brød ind og sagde, at der var tale om 60 siders notater og bilag, og at det på ingen måde kunne læses på fem minutter.

Men udspørger Jakob Lund Poulsen tog igen ordet og svarede, at det ifølge ham reelt kun var otte sider, som statsministeren og den øvrige regeringstop havde behøvet at orientere sig i vedrørende lovhjemmel.

Derpå spurgte han igen, hvorfor der ikke blev taget en læsepause.

Irriteret over at få samme spørgsmål

Mette Frederiksen var tydeligt irriteret over at skulle svare på spørgsmålet flere gange.

- Jeg tror, jeg har givet svaret tre gange nu. Min vurdering var, at mødet skulle gennemføres, sagde hun igen med henvisning til ansvaret for folkesundheden og vacciner.

Hun gentog også, at det var fagministerens ansvar – i dette tilfælde daværende fødevareminister Mogens Jensen – at gøre opmærksom på eventuelle problemer.

Mette Frederiksen afviste klart, at spørgsmål om hjemmel til aflivning af mink blev bragt op på mødet. Hun siger, at hun først blev gjort opmærksom på det 8. november.

Afhøringen af Mette Frederiksen fortsætter torsdag eftermiddag. Du kan følge TV 2s liveblog her.