Senatet i den amerikanske kongres har natten til torsdag stemt for et lovforslag, der skal blokere et vidtgående vaccinekrav fra præsident Joe Biden.

Kravet blev udstedt i efteråret af Biden.

Virksomheder med flere end 100 ansatte skulle kræve, at deres ansatte enten blev vaccineret mod covid-19 eller regelmæssigt testet for coronavirus.

Kravet omfatter ifølge det amerikanske medie ABC News cirka 80 millioner amerikanere.

Men nu er første skridt taget for at underkende præsidentens krav.

Går videre til Repræsentanternes Hus

I Senatet stemte 52 af senatorerne for at blokere vaccinekravet, mens 48 stemte imod. To demokratiske senatorer havde sluttet sig til republikanerne i afstemningen.

Det demokratiske parti har ikke flertal i Senatet, men kontrollerer det alligevel typisk. 48 af medlemmerne er demokrater, mens to løsgængere typisk stemmer med demokraterne.

Skulle det stå lige ved en afstemning har vicepræsident Kamala Harris den afgørende stemme.

52-48-afstemningen sørger for, at blokaden nu skal stå testen i Repræsentanternes Hus, som er det andet kammer i den amerikanske kongres.

Her har Joe Biden truet med at nedlægge veto over for loven, hvis repræsentanterne også skulle vedtage den.

Republikanerne er bekymrede for loven. Der er ifølge det republikanske parti forlydender om, at firmaer med op mod 500 ansatte er nødt til at fyre medarbejdere, som modsætter sig vaccination eller regelmæssigt test.

- Det har skræmt den generelle befolkning i USA, siger republikanske Mike Braun, som er en af drivkræfterne bag blokaden af Joe Bidens vaccinekrav.

New Zealands regering har fremsat et lovforslag, der gør, at personer, der er under 15 år, når loven træder i kraft, aldrig vil kunne købe tobak lovligt i landet.

- Vi vil sikre os, at unge slet ikke begynder at ryge, så derfor gør vi det ulovligt at sælge eller levere tobaksvarer til horder af unge mennesker, siger sundhedsminister Ayesha Verrall.

Loven er stadig ikke blevet behandlet i landets parlament.

Det holder dog ikke Ayesha Verrall tilbage fra at være synligt begejstret.

- Dette er en historisk dag for vores folkesundhed, siger hun.

Nikotin forsvinder ikke fuldstændig

Lovforslaget beskæftiger sig ikke med dem, der allerede er gamle nok til at købe tobaksvarer. Men hvis forslaget bliver til lov, vil dem, der er under 15 år, når den træder i kraft, aldrig blive gamle nok til at købe tobaksvarer.

Ifølge Reuters er det meningen, at loven skal træde i kraft i 2027.

Det betyder dog ikke, at nikotin forsvinder fuldstændig fra markedet.

Man kan dog kun købe produkter med meget lave indhold af nikotin, og der vil kun være meget få butikker, der er i stand til at sælge produkterne.

Udfordringer med rygning

Ayesha Verrall mener, at hun har fået bugt med et stort folkesundhedsproblem i New Zealand.

Hun påpeger, at rygning er den største årsag til død, som ellers kunne helbredes, i New Zealand.

Især iblandt landets indfødte Maoribefolkning og iblandt beboere, der er immigreret fra stillehavsøer, ryger store andele af befolkningerne. Også især i lavindkomstområder i landet ryger mange.

- Mens det går den rigtige vej med antallet af rygere, er der behov for, at vi gør mere for hurtigere at nå i mål. Hvis intet ændrer sig, vil der gå årtier, før vi ser andelen af rygere falde til under fem procent i Maoribefolkningen, og denne regering er ikke forberedt på at lade folk i stikken, siger Ayesha Verrall.

Regeringen har onsdag aften varslet en række nye restriktioner for at begrænse den rekordhøje coronasmitte i Danmark.

Flere af restriktionerne indføres fra fredag, mens andre indføres i løbet af de kommende to uger.

- Det er rettidig omhu at lave restriktioner nu her, hvor vi har et sundhedsvæsen, vi ikke har fået gearet til at tackle den her vinter, siger Christian Wamberg, som er overlæge på Bispebjerg Hospital.

Situationen på sygehusene er nemlig kritisk og udvikler sig stadig. Det sagde Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, på torsdagens pressemøde. Derfor mener Christian Wamberg, at de nye restriktioner er på sin plads.

- Der skal ikke mange flere patienter til, før vi har et kæmpe problem, siger han med henvisning til blandt andet personalemangel.

Blandt de nye restriktioner er lukning af nattelivet og strammere åbningstider for restauranter fra fredag samt hjemsendelse af grundskoleelever fra næste uge.

Havde man kunne gøre noget før, så regeringen ikke behøvede at indføre restriktioner i dag?

- Ja, det tror jeg godt, at vi kunne. Vi kunne have polstret sygehusvæsenet og sygehusene noget bedre i det hele taget. Og så havde man måske først senere hen på vinteren stået i situationen, hvor vi - hvis ikke i nødbremsen - måtte trække i håndbremsen, siger Christian Wamberg.

Restriktioner skyldes Omikron

Den stigende smitte er ikke den vigtigste årsag til restriktioner, siger Statens Serum Institut (SSI). Også selvom smitten i disse dage har sat rekord med over 6000 daglige smittetilfælde.

Sygehusvæsenet er ikke bedre rustet, end at hvis udviklingen fortsætter, så kommer vi i problemer

Christian Wamberg, overlæge på Bispebjerg Hospital.

SSI-direktør Henrik Ullum peger i stedet på den ifølge ham "nye og ubehagelige" coronavariant Omikron.

- Den er ubehagelig på grund af dens mange mutationer, og fordi den hurtigt har spredt sig hurtigt i verden, siger han.

Henrik Ullum fortæller, at det endnu er for tidligt at sige særlig meget om, hvor syg man bliver af Omikron. Den begrænsede og foreløbige data stammer fra Sydafrika, hvor antallet af indlagte er tidoblet på fireuger, siger han. Og det er sket samtidig med Omikrons fremmarch.

Problemer truer

Og netop Omikron-varianten bekymrer overlæge på Bispebjerg Hospital Christian Wamberg.

- Hvis Omikron-smitten bare er som Delta-varianten, eller hvis vi fortsætter med Delta-varianten, kommer vi i problemer. Sygehusvæsenet er ikke bedre rustet, end at hvis udviklingen fortsætter, kommer vi i problemer, siger han og fortsætter:

- Potentielt kan Omikron-varianten smitte hele den danske befolkning, og hvis bare én promille af de smittede bliver syge og indlagte, har vi en katastrofe.

Men verden har stadig meget lidt viden om Omikron. Derfor skal regeringen og myndighederne afveje sin indgriben og restriktioner, siger Christian Wamberg:

- Det er den måde, vi har håndteret hele pandemien på. Vi lærer hen ad vejen, men Omikron er ikke noget, vi kender. Det er nyt hver eneste gang. Og det må vi prøve at forholde os til ved at vise rettidig omhu.

Listen af lande, der finder smittetilfælde med Omikron-varianten, vokser dag for dag. I skrivende stund er Omikron blevet fundet i 57 lande.

Den nye smitsomme variant giver dybe panderynker i hele verden og har fået flere lande til at indføre nye coronarestriktioner, der indebærer alt fra karantæneregler til skærpede krav mod ikkevaccinerede.

Onsdag aften blev der indført nye restriktioner i Danmark, og dermed følger vi samme kurs, som flere af vores nabolande allerede har lagt for dagen. Her kan du få et overblik over, hvordan udvalgte lande har grebet Omikron-varianten an.

Corona og fodbold var blandt de ting, som danskerne allerhelst ville vide mere om i 2021. I hvert fald var det i høj grad det, som de søgte efter på Googles søgemaskine i år.

"EM" var det, som danskerne havde søgt mest på. Derefter fulgte "coronatest" og "Christian Eriksen". Og faktisk endte Christian Eriksen også med at være det tredjemest søgte i Storbritannien.

Velkommen til dagens overblik, hvor vi starter i Spejlsalen i Statsministeriet.

Nye restriktioner og hjemsendte børn

På et pressemøde onsdag aften strammede statsminister Mette Frederiksen igen en række coronarestriktioner. Det skete, efter at Epidemikommissionen kom med en række anbefalinger, der skulle bremse coronasmitten i samfundet.

Det betyder blandt andet, at nattelivet fra på fredag ikke må holde åbent længere end til midnat, og at der vil være forbud mod at afholde koncerter med flere end 50 stående gæster. Statsministeren anbefalede ligeledes, at virksomheder aflyser deres julefrokoster.

Derudover vil folkeskoleeleverne blive sendt hjem 15. december. For efterskoleelever gælder det, at de vil blive hjemsendt 19. december. Som udgangspunkt vil eleverne kunne komme tilbage i skole fra 5. januar.

Her kan du få overblikket over de nye restriktioner og anbefalinger.

Smitte med Omikron-variant stiger

Onsdag blev der med 6629 nye smittede igen slået rekord for det højeste antal smittede på et enkelt døgn. Den smitsomme Omikron-variant, der har gjort sit indtog i Danmark, giver ikke myndighederne nogen forhåbninger om, at vi vil se et pludseligt fald i smittetallene.

Den smitsomme coronavariant blev opdaget i Sydafrika, men har lynhurtigt spredt sig til andre lande.

Antallet af smittede med Omikron-varianten i Danmark er onsdag steget med 179, således at vi nu har 577 smittede med denne variant.

Kansler Scholz

Onsdag blev socialdemokraten Olaf Scholz taget i ed som Tysklands nye kansler. Dermed afløser han Angela Merkel, som har siddet på posten i over 16 år.

Scholz' SPD-parti danner regering med miljøpartiet De Grønne og de liberale FDP, og da han tidligere onsdag skulle godkendes som kansler i det tyske parlament, blev det ikke uden ridser i lakken.

Han blev ganske vist valgt med et klart flertal – 395 stemmer af de 707 afgivne – men de tre koalitionspartier kan i alt mønstre 416 stemmer, så internt er det åbenbart ikke alle, der er helt tilfredse med den nye kansler.

Olaf Scholz bliver af mange set som kedelig og stiv i betrækket, og hans talemåde og næsten robotagtige fremtoning uden store følelser gav ham tilnavnet 'Scholzomaten'. Her kan du læse meget mere om, hvem revisoren, der blev vraget af sine egne, men alligevel endte med magten, er.

Juleklip for pirater på dansk fregat

For to uger siden var ni pirater i ildkamp mod danske frømænd i Guineabugten syd for Nigerias kyst. Nu er de fire overlevende, som stadig er tilbageholdt ombord på fregatten Esbern Snare, blevet indført i nogle af danskernes juletraditioner.

Der har nemlig været afholdt juleklip med bagning af æbleskiver for piraterne i anledning af 1. december i sidste uge. Det oplyser Forsvaret i en pressemeddelelse. Her tilføjer de, at piraterne har daglige gåture på dækket og er i telefonisk kontakt med deres familier i Nigeria.

For øvrigt fik de fire frihedsberøvede pirater onsdag forlænget deres varetægtsfængsling in absentia i yderligere to uger i Københavns Byret. De er stadig sigtet for drabsforsøg. Det er endnu uvist, hvad der skal ske med piraterne, men Udenrigsministeriet arbejder på at indgå aftale om udlevering.

Johnson undskylder for video af medarbejdere under nedlukning

Det er ikke juleklip med pirater, men Boris Johnsons medarbejdere er dog blevet taget med fingrene i kagedåsen.

Gentagne gange har Storbritanniens premierminister og hans regering afvist beskyldninger om at have overtrådt regeringens egne coronarestriktioner ved at afholde en større julefrokost 18. december sidste år. Nu indrømmer Johnson, at julefrokosten muligvis blev afholdt i Downing Street for hans medarbejdere, hvor han dog ikke selv deltog.

Premierministeren fastholder samtidig, at han er blevet oplyst om, at ingen coronarestriktioner er blevet overtrådt. Men ifølge britiske medier skulle mellem 40 og 50 personer have deltaget i julefesten i premierministerens bolig, til trods for at det var forbudt at omgås personer, som ikke var en del af nærmeste familie.

Indrømmelsen sker, efter at tv-stationen ITV har offentliggjort en video, der angiveligt skulle være optaget sidste år – få dage efter pågældende julefrokost. I den afslørende video optræder flere af Boris Johnsons pressemedarbejdere, som joker med julefrokosten.

Onsdag var der spørgetime i det britiske underhus, hvor Boris Johnson undskylder og tager afstand fra videoen, som du kan se her. The Metropolitan Police i London siger, at de er opmærksomme på videoen. Det er endnu ikke besluttet, om der skal rejses sigtelser for overtrædelse af restriktionerne.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor arkæologer gjorde et usædvanligt fund på Lolland. Her fandt de nemlig resterne af en ung mand eller kvinde, som med stor sandsynlighed er blevet dræbt som offer til guderne.

Fundet blev gjort nær Holeby, som er et helt samfund fra jernalderen komplet med blandt andet huse og en offermose. Arkæologerne anslår, at fundene stammer fra det, man kalder romersk eller førromersk jernalder.

Vi læses ved i morgen. Rigtig god aften.

England aktiverer den såkaldte plan B og indfører skærpede coronaregler.

Det siger den britiske premierminister, Boris Johnson, på et pressemøde onsdag aften.

Fra fredag vil der være krav om brug af mundbind de fleste offentlige indendørs steder, siger han.

På natklubber og andre steder med mange mennesker skal der vises coronapas, og briterne opfordres til i højere grad at arbejde hjemme fra mandag.

De genindførte tiltag skal være med til at bremse den stigende smitte med Omikron-varianten, der breder sig i Storbritannien.

Om få uger kan halvdelen af alle coronatilfælde, man konstaterer i Storbritannien, være Omikron, lyder det fra sundhedsmyndighederne.

- Vi ved, at den skånselsløse logik ved eksponentiel vækst kan føre til en stor stigning i antal indlæggelser og derfor desværre også dødsfald, siger Johnson.

- Derfor er det nu passende og ansvarligt at gå til plan B i England, fastslår han.

Johnson: Bliv vaccineret

Hidtil har det været hans regering, der beslutter, hvilke tiltag der skal gælde i England. De øvrige dele af Storbritannien - Skotland, Wales og Nordirland - beslutter selv, hvilke tiltag der skal gælde der.

På onsdagens pressemøde siger premierministeren også, at han ikke mener, at man kan blive ved med at indføre restriktioner, der forhindrer folk i at fortsætte med deres hverdag.

Det betyder blandt andet, at personer, der er nære kontakter til Omikron-smittede, ikke vil blive bedt om at gå i isolation. I stedet vil der blive foretaget daglige test af de nære kontakter.

- Men det vigtigste, vi alle kan gøre, er at blive vaccineret og at få et boosterstik, så snart det bliver vores tur, siger Johnson.

Han tilføjer, at de seneste tal fra sundhedsmyndigheder viser, at der er givet næsten 21 millioner såkaldte boosterstik. Det er en tredje vaccination, der skal styrke immuniteten mod coronavirus.

For at begrænse coronasmitten, som de seneste dage har slået rekord, indføres der nye restriktioner fra på fredag.

Det oplyser statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i Spejlsalen onsdag aften.

På baggrund af en indstilling fra Epidemikommissionen og opbakning fra et flertal af Folketinget indføres følgende restriktioner i samfundet:

Fra 10. december klokken 16: Nattelivet bliver lukket ned. Det gælder natklubber, diskoteker og lignende. Alle indendørs og udendørs serveringssteder skal lukke senest ved midnat. Forbud mod at samle flere end 50 stående gæster ved indendørs koncerter og lignende. Indførelse af krav om mundbind eller visir for både gæster og ansatte på serveringssteder. Dog med undtagelse af siddende gæster samt ansatte med coronapas. Der indføres forbud mod at købe alkohol i butikker fra midnat til klokken 5. Fra 15. december: I grundskolerne hjemsendes børnene fra 0. til 10. klasse til og med 4. januar. Det gælder dog ikke elever på specialskoler og specialklasser. Også sfo'er og andre fritidstilbud holdes lukket i samme periode. Der tilbydes nødpasning for elever omfattet af lukningen. Fra 19. december: Efterskoler og frie fagskoler skal holde lukket til og med fredag 7. januar.

Restriktionerne er ifølge Søren Brostrøm foreløbig sat til at vare i fire uger.

Anbefalinger: Regeringen og sundhedsmyndighederne opfordrer offentlige og private virksomheder til at aflyse årets julefrokost på grund af høje smittetal. Mette Frederiksen opfordrer også alle danskerne til at skrue ned for julefrokoster og sociale arrangementer. Private og offentlige arbejdspladser opfordres til at indføre hjemmearbejde i videst muligt omfang. Der er ledige vaccinetider, og derfor har statsministeren følgende opfordring: - Har du booket tid til et tredje stik, men først har fået tid om et par uger, vil vi foreslå, at du forsøger at fremrykke den.

Regeringen vil give økonomisk kompensation til virksomheder, der bliver ramt af de nye coronarestriktioner. Det siger erhvervsminister Simon Kollerup (S) på pressemøde onsdag.

- Der skal selvfølgelig være hjælpepakker til dem, der bliver ramt af restriktionerne. Det er ordninger, som tidligere har været i brug. Men vi vil også have et særligt fokus på de virksomheder, som har deres omsætning i julemåneden. Derfor vil regeringen gå i dialog med Folketingets partier om hjælpepakkerne, siger Simon Kollerup.

Han peger på natklubber, barer, restauranter og leverandører til julefrokoster, som nogle af dem, der skal have hjælp. Ud over leverandører af mad kan det eksempelvis også være virksomheder, der leverer musik og underholdning til julefrokoster.

Selv om restriktioner kompenseret med hjælpepakke til nødlidende virksomheder giver bitre minder en mørk vinter sidste år, så kan situationen dog ikke sammenlignes med sidste vinter, siger Simon Kollerup.

- Nu tænker mange måske, at vi står i samme situation som sidste år. Det gør vi heldigvis ikke. I dag er størstedelen af befolkningen færdigvaccineret. Og mange har rullet ærmet op til tredjestik.

- Sidste år var der usikkerhed om dansk økonomi. Nu står vi et opsving med få ledige, siger Simon Kollerup.

Han peger på, at det blandt andet har været kombinationen af restriktioner og hjælpepakker, som har fået Danmark og de danske virksomheder godt igennem corona hidtil. Det er den model, regeringen ønsker at fortsætte.

- Selv om det går godt i dansk økonomi, så vil restriktionerne ramme virksomheder. Derfor skal vi sikre, at der er hjælpepakker, siger Simon Kollerup.

Folketingets partier er indkaldt til forhandlinger om hjælpepakker torsdag.