Især jyderne har allerede fået den første sne.

Men i denne uge kan resten af landet også se frem til hvid nedbør.

Så du kan godt finde huen, handskerne og kælken frem, mens julen roligt nærmer sig.

Velkommen til dagens overblik.

Ny finanslov

Vi starter med at vende øjnene mod Christiansborg, for her var det næsten juleaften for politikerne.

Der er landet en ny finanslov, og den byder på penge til både grøn omstilling, sygehusvæsenet og til landets fødegange.

Samtidig må danskerne vinke farvel til håndværkerfradraget - dog med enkelte undtagelser.

Du kan læse om hovedpunkterne i den nye aftale her.

Coronatravlhed i regionerne

Mens politikerne stod i kø for at vise deres arbejde frem, ser det noget anderledes ud i landets vaccinations- og testcentre.

Her mangler der hænder til at stikke folk i overarmen, og det har fået Region Midtjylland til at tage nye metoder i brug. Fra i dag skal medarbejdere fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen være med til at pode og vaccinere midtjyderne.

I andre regioner står de med udfordringer, som Forsvaret ikke kan løse. For særligt Region Sjælland og Region Syddanmark er lige nu ramt af et stigende antal indlæggelser med coronavirus. Og det fører til et stort antal aflyste og udskudte operationer og aftaler.

Restriktioner for ikkevaccinerede

Samtidig med at vi i Danmark kæmper for at finde personer nok til at give vaccinerne, mangler de i Italien overarme at stikke i. Derfor strammer landet nu grebet om dem, som endnu ikke har smøget ærmet op.

Fra i dag må italienerne vinke farvel til blandt andet indendørsservering, en tur i biografen eller teatret, koncerter og diskoteker, hvis de ikke enten er vaccineret eller kan påvise en overstået infektion med coronavirus.

Længere nordpå - i Grønland - har man indført en lignende model. Her kræver det enten en vaccination eller en negativ coronatest for at få adgang til offentlige steder som restauranter, biografer, biblioteker og frisører.

Myter om voldtægt

En undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at voldtægtsmyter er udbredte blandt især unge mænd.

Blandt andet mener hver femte unge mand i alderen 16 til 20 år ikke, at der er tale om en voldtægt, hvis ikke kvinder direkte har sagt nej til sex.

Undersøgelsen viser også, at hver anden mand i aldersgruppen mener, at "voldtægtsbeskyldninger ofte bruges som hævn mod mænd".

Resultaterne bliver kaldt både “vanvittige” og “problematiske”. Du kan dykke ned i undersøgelsen her.

Hvad ved vi om skyderierne i København?

Vi slutter ved en historie, som ikke tager sin begyndelse i dag - og som vi formentlig heller ikke har hørt det sidste til endnu.

For mens du formentlig har holdt weekend, har politiet i København og omegn haft rygende travlt.

Torsdag aften blev en mand i midten af 20'erne skudt og dræbt på Nørrebro, mens én person blev dræbt og to såret under et skyderi i Rødovre fredag. Lørdag var den gal igen - denne gang på Åboulevard i København. Her blev en mand skudt i hovedet.

To personer er indtil videre anholdt i forbindelse med de tre skyderier, men politiet er stadig på jagt efter flere gerningsmænd.

TV 2 har samlet et overblik over de ting, vi indtil nu ved om skyderierne - og de spørgsmål, vi stadig mangler svar på. Det kan du læse her.

De fem danske regioner har med en delaftale til finansloven for 2022 fået tildelt en milliard kroner til det pressede sundhedsvæsen.

Nu handler det om, hvordan den milliard skal fordeles blandt regionerne, og hvilke faggrupper der skal have pengene.

Der er mange andre faggrupper end sygeplejersker og læger

Jakob Kjellberg

De forhandlinger foregår mellem regionerne og de relevante fagorganisationer.

Men Danmarks to førende sundhedsøkonomer advarer: Lad nu være med at fordele pengene ligeligt mellem faggrupperne.

- Det vigtigste i forhold til de udfordringer, der er på sygehusene, er, at man ikke giver en lige stor andel til alle. Så er en milliard kroner ikke meget, siger Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive), til TV 2.

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, er enig:

- Jeg håber ikke, at de (regioner og organisationer, red.) forhandler med præmissen om, at milliarden skal deles ligeligt ud til alle grupper. Hvis det er tilfældet, kan man lige så godt lade være, siger han til TV 2.

Der er mindst 30 andre faggrupper end sygeplejersker og læger

Begge sundhedsøkonomer peger på flere grupper, som efter deres mening skal tilgodeses.

Det gælder nemlig om at få bemanding på de afdelinger i sundhedsvæsnet, hvor der er mest mangel.

- Der er en lang række sengeafsnit, som har måttet lukke på grund af mangel på sygeplejersker. Det ville være et godt sted at starte, siger Jes Søgaard.

Han peger også på andre faggrupper som bioanalytikere og social- og sundhedsassistenter.

De samme faggrupper peger Jakob Kjellberg på:

- Der er mange andre faggrupper end sygeplejersker og læger. Mindst 30. Der er eksempelvis også brug for flere portører, siger Jakob Kjellberg.

Han fremhæver især landets akut- og infektionsmedicinske afdelinger. En bedre bemanding på disse afdelinger vil nemlig skabe ringe i vandet og forbedre situationen på andre afdelinger, lyder det.

Årsagen er, at faggrupper på andre afdelinger er hevet ind på eksempelvis akutafdelingerne for at dække vagter.

Der kan man komme rimelig langt med en milliard

Jes Søgaard Sådan kan milliarden blive brugt

Begge sundhedsøkonomer peger på, at milliarden kan udmøntes som et tillæg til at tage vagter. Det er ikke en varig løsning, men den kan afhjælpe den akutte situation.

- Og hvis en del går til et midlertidigt løntillæg, og det kan afhjælpe konflikten (mellem sygeplejerskerne og regeringen, red.), indtil lønstrukturkomitéen kommer med deres forslag, så ville det være en fin løsning, siger Jakob Kjellberg.

Jes Søgaard peger også på en løsning med at betale mere i overarbejde de næste fire og fem måneder – en form for gratiale eller månedsbonus.

Milliarden er formentlig ikke nok til at få de ansatte, der er rejst væk, til at komme tilbage.

Men det kan ifølge Jes Søgaard eksempelvis lokke nogle af de sygeplejersker eller bioanalytikere, der inden for det sidste år er gået på pension, til at tage en sidste tørn.

Pengene kan også bruges til en god aflønning af ansatte, der for en periode går fra deltid til fuld tid.

- Der kan man komme rimelig langt med en milliard, siger Jes Søgaard.

Overlægeforening peger på studerende og sekretærer

Når det kommer til, hvor milliarden kan gøre mest gavn, er Overlægeforeningen enig med de to sundhedsøkonomer:

På de afdelinger, der er mest pressede, og til de medarbejdere, sygehusene har mest brug for og har bedst mulighed for at rekruttere.

I en mail til TV 2 peger foreningen på, at eksempelvis lægestuderende kan hjælpe med at passe patienter i respirator, og at flere lægesekretærer kan give speciallægerne mere tid til patienter.

- Man kan også rekruttere social- og sundhedsassistenter. Her er der stadig en del, som er ansat på deltid, selv om de gerne ville være på fuldtid. Det kan aflaste både sygeplejersker og læger, oplyser formand for Overlægeforeningen, Lisbeth Lintz, til TV 2.

I løbet af de seneste år har de fleste efterhånden vænnet sig til hvide kitler, blå t-shirts, engangsforklæder og gummihandsker på landets vaccinationstestcentre.

Men snart bliver kamuflagetøj og kakifarver også en del af virkeligheden på Region Hovedstadens vaccinationscentre, når 80 soldater og otte redningsspecialister fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen nu bliver indsat for at hjælpe regionens 11 vaccinationscentre.

Det oplyser Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

- Vi er meget glade for, at vi allerede fra i morgen kan få assistance fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. Soldaterne og redningsspecialisterne møder ind enten i de forskellige centre eller til undervisning centralt, så de bliver klar til for eksempel at vaccinere.

- Det er fantastisk, at vi så nemt og hurtigt kan få aftaler i stand på tværs af sektorer. Det kan man kun blive imponeret og stolt af, sier Hele Bliddal Døssing, som er vicedirektør i Akutberedskabet, som står bag aftalen med Beredskabsstyrelsen.

Region Hovedstaden har brug for hjælpen som følge af presset på vaccinationskapaciteten, som er sat i vejret efter ønske fra Folketinget.

Skal hjælpe, hvor der er behov

Den ekstra ressource, som de 90 sæt hænder udgør, skal hjælpe med en række forskellige opgaver.

Nogle skal vaccinere, mens andre skal hjælpe med at observere borgere, når de er blevet vaccineret. Andre igen skal hjælpe med praktiske opgaver.

- Vi står i en situation, hvor vi skal have så mange borgere vaccineret så hurtigt som muligt - og så må vi tænke alle gode kræfter ind i løsningen. Det er meget flot, at Forsvaret og Beredskabsstyrelsen så hurtigt har grebet opgaven og går ind i opgaven med vaccinationer, udtaler regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).

Planen er, at hjælpen skal hjælpe resten af året.

Særligt to regioner er lige nu ramt af det stigende antal indlæggelser med coronavirus.

Det oplyser Sundhedsministeriet på baggrund af Sundhedsstyrelsens statusrapport fra 30. november, hvor der bliver taget bestik af situationen i landets fem regioner.

Heraf fremgår det, at Region Sjælland og Region Syddanmark er så pressede, at Region Sjælland er nødt til at aflyse og udskyde 50-70 procent af de planlagte operationer og ambulante aftaler, mens Region Syddanmark hidtil har aflyst 25-50 procent og forventer yderligere reduktioner i den kommende uge.

Derimod har belastningen i Region Hovedstaden stabiliseret sig, og det betyder, at de fortsat udskyder op mod 25-50 procent af den planlagte aktivitet.

Influenzasæson topper

I Region Nordjylland oplever man også en stigende belastning, særligt på intensivområdet. Her er det ligeledes 25-50 procent af den planlagte aktivitet.

Region Midtjylland oplever den mindste nedgang af de fem regioner. Her er antallet af planlagte operationer gået ned med 20 procent, mens antallet af planlagte ambulante besøg er gået cirka 10 procent tilbage i forhold til samme periode i 2019, hvor der ikke var corona.

Dertil kommer udsigten til, at influenzasæsonen kan nå sit højeste niveau i de to første måneder af det nye år.

- Sygdomsbyrden forventes at blive særligt stor fra december og ind i februar, blandt andet fordi influenzaepidemien erfaringsmæssigt topper i januar og februar, lyder vurderingen fra Sundhedsstyrelsen i notatet.

Samtidig lyder det, at sundhedsvæsnet ikke har samme robusthed som i tidligere sæsoner.

Sundhedsministeriet oplyser, at regionerne løbende undersøger muligheden for, at patienter kan blive undersøgt eller behandlet i en anden region. Nogle regioner er desuden i dialog med private hospitaler.

Én milliard ekstra til sundhedsvæsenet

Søndag aften landede en aftale om en coronavinterpakke, der tilfører en milliard kroner ekstra til sundhedsvæsenet i 2022.

Pengene skal gå til at fastholde sundhedspersonale og få sygehusene gennem en "ekstraordinær svær vintersæson", lød det søndag fra finansminister, Nicolai Wammen (S).

Pengene går til hele sundhedsvæsnet, og det er op til regionerne at bestemme, hvordan midlerne skal bruges.

Viborg Kommune har på et krisemøde besluttet ikke at følge de strikse retningslinjer for isolation, der gælder for smittede med den nye Omikron-variant.

I visse tilfælde vil nære kontakters nære kontakter altså ikke blive bedt om at gå i isolation, som ellers er retningslinjen, men i stedet om at møde på arbejde.

Ifølge kommunaldirektøren er der 30 medarbejdere i kommunens ældrepleje, der er kontakter i tredje led til smittede med Omikron-varianten.

- Vi isolerer selvfølgelig de smittede og deres nære pårørende, men på ældreområdet opfordrer vi nære kontakters nære kontakter til at møde op på arbejde alligevel, siger kommunaldirektør Lasse Jakobsen.

Kommunen har svært ved at opretholde nødvendig service og bemanding på grund af at folk er sendt i isolation for Omikron – især i ældreplejen.

Lasse Jakobsen, kommunaldirektør, Viborg Kommune

- Og så møder man med heldragt, mundbind og visir. Det handler om 10 medarbejdere i hjemmeplejen og 20 på plejecentrene, som vi ikke ville kunne dække af på anden vis. Hvis vi skal opretholde den kritiske infrastruktur, så er vi nødt til at bryde retningslinjerne, siger kommunaldirektøren.

Alene i Viborg Kommune er steget antallet er personer smittet med Omikron-varianten steger fra 53 søndag til 92 bekræftede tilfælde mandag eftermiddag, oplyser kommunaldirektøren.

På landsplan er der 261 tilfælde bekræftet med Omikron-smitten, oplyser Statens Serum Institut.

Midtbyens Gymnasium har sendt samtlige 800 elever og lærere hjem. Derudover er flere institutioner også ramt, og har måttet sende børn og personale hjem.

Kraftig stigning

En julefrokost i oplandsbyen Hersom sidste lørdag har været en superspreder-event i Viborg Kommune. Søndag aften stod det klart, at i alt 53 af 150 deltagere ved festen var smittet med Omikron-varianten under festen.

- Vi er tilsyneladende det sted i landet, hvor der er flest smittede med Omikron, siger kommunaldirektøren.

Mandagens udvikling er kun taget til. Derfor vælger man altså nu at trodse retningslinjerne, forklarer kommunaldirektøren.

- Kommunen har svært ved at opretholde nødvendig service og bemanding, på grund af at folk er sendt i isolation for Omikron – især i ældreplejen.

Selv om kommunen har brug for, de ansatte i ældreplejen er det de ansattes eget valg, hvordan de vil håndtere situationen, hvis de skulle være tredjeledskontakt til en smittet med Omikron-varianten.

- Vi kan kun opfordre medarbejderne til det, men det er op til dem i sidste ende, om de vil møde på arbejde eller ej.

- Vi forventer, at man melder noget ud fra myndighederne om, at man bløder op for retningslinjerne, for det her er ikke holdbart. Vi har også set det med andre varianter, fx delta, hvordan retningslinjerne ændrede sig med tiden.

Wilbek: Drop regler

Overfor Viborg Stifts Folkeblad peger borgmester Ulrik Wilbek på, at hvis ikke reglerne for isolation ændres, vil det lukke hele kommunen ned i løbet af kort tid.

- Der vil komme flere tilfælde, og meget hurtigt kan vi stå i en situation, hvor vi ikke har sosu-assistenter og pædagoger på arbejde, fordi de skal isolere sig.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er det fortsat de gældende retningslinjer, at tredjeledskontakter også skal gå i isolation.

Søndag sagde direktør i Statens Seruminstitut til TV2, at det fortsat gælder om købe tid, så flere danskere kan nå at blive vaccineret.

Der er nu fundet i alt 261 tilfælde af smitte med coronavarianten Omikron i Danmark.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) på sin hjemmeside.

Søndag var der fundet i alt 183 tilfælde. Det betyder, at der siden søndag er fundet 78 tilfælde af smitte med den nye coronavariant.

- Statens Serum Institut finder et stadig stigende antal Omikron-tilfælde i Danmark, lyder det i nyheden fra SSI.

73 af tilfældene er påvist ved helgenomsekventering. 188 tilfælde er påvist med en såkaldt variant-PCR-test.

Tidligere skulle smittetilfælde med Omikron påvises med en helgenomsekventering.

Variant kan detekteres i PCR-test

SSI oplyser nu, at variant-PCR-testen er så sikker i sen detektering af Omikron-varianten, at et tilfælde påvist ved variant-PCR anses som et tilfælde af smitte med Omikron-varianten.

De to første tilfælde af smitte med Omikron-varianten i Danmark blev fundet søndag den 28. november - altså for lidt mere end en uge siden.

Varianten blev først fundet i det sydlige Afrika, og de første tilfælde af den herhjemme havde forbindelse til rejseaktivitet i Sydafrika.

Søndag kaldte Henrik Ullum, der er administrerende direktør i SSI, udviklingen bekymrende.

- Der er nu igangværende smittekæder, hvor smitten ses blandt folk, der ikke har været ude at rejse eller har forbindelse til rejsende.

Direktøren sagde, at fokus nu er på at bremse udvikling af smitte med varianten.

- Den tid, vi vinder, skal vi bruge til at få vaccineret flest muligt. En høj immunitet giver vores samfund mere robusthed, hvis Omikron- smitten stiger yderligere, sagde han.

Den nye variant har også fået sundhedsmyndighederne til at intensivere smitteopsporingen.

Det betyder, at nære kontakter og nære kontakters nære kontakter til smittede med Omikron skal selvisoleres og PCR-testes på dag et, fire og seks.

Det gælder uanset, om de er vaccineret eller tidligere smittet.

Coronasmitten fortsætter med at stige, og det vækker bekymring hos Viggo Andreasen, lektor ved Roskilde Universitet med speciale i matematisk epidemiologi.

Han mener, at det nuværende billede viser, at vi ikke har styr på epidemien i Danmark.

- Der er ikke noget, der tyder på, at vi for alvor har stoppet stigningen i corona, siger han til Ritzau.

Mandag er der konstateret 7146 tilfælde. Tallet er dog behæftet med usikkerhed, oplyser SSI på sin hjemmeside. Det skyldes, at der er en række tests fra weekenden, som først er kommet med i dagens tal.

Uagtet er der konstateret over 10.000 smittetilfælde de sidste to dage.

Antal indlagte er afgørende

Ifølge Viggo Andreasen er det antallet af nyindlæggelser og det samlede antal indlagte, man særligt bør holde øje med.

Der er 78 nye indlæggelser mandag, hvilket er 21 flere end i går. Det bringer det samlede antal på 468. Heraf er 65 indlagt på intensiv, hvoraf de 39 er i respirator.

- Det er jo vores virkelige bekymringstal, siger Viggo Andreasen til Ritzau.

Usikkerhed om Omikron

Der er også fortsat stor usikkerhed om den nye coronavariant Omikron, påpeger lektoren.

Dog tyder de rapporter, der er indgivet fra Sydafrika, på, at Omikron giver anledning til mildere sygdomsforløb.

- Hvis vi får det bekræftet med tal og data, der er lidt mere robuste, er det sådan set en mindre bekymrende nyhed, siger Viggo Andreasen til Ritzau.