- Vi må erkende, at der er ting, vi ikke ved, når det gælder vaccination af børn, siger professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen til TV 2.

Det sker, efter at det europæiske lægemiddelagentur, EMA, torsdag godkendte Pfizer-vaccinen mod covid-19 til brug på børn i alderen 5-11 år. Dagen efter gik Sundhedsstyrelsen ud med anbefalingen om, at forældre lader deres børn få stikket.

Allan Randrup Thomsen påpeger, at situationen lige nu er presset på grund af stigende smitte især blandt børnene, og at det er vigtigt at få bragt smitten ned.

Derfor vurderer han, at der er "væsentlige fordele ved at vaccinere børnene på det her tidspunkt i epidemien".

Den seneste uge har de 5-11-årige nemlig tegnet sig for 21 procent af alle nysmittede i Danmark.

- Men i hvor høj grad kan vi tillade os, at børnene skal tage én for samfundet så at sige? spørger han og fortsætter:

- Derfor er det vigtigt, at forældre bliver rigtig godt oplyst, når de skal tage stilling til, om børnene skal vaccineres eller ej.

Data er baseret på voksne

Allan Randrup Thomsen er ikke urolig for bivirkninger ved vaccinen, fordi vaccinen efterhånden er kendt.

Han er derimod bekymret for, om immuniteten ved vaccination af børn matcher den immunitet, som børnene får ved at have været smittet.

- Det kan man mene rigtig meget om – og det gør fagfolk også. Men faktum er, at ingen af os ved, hvad det rigtige svar er i den her sammenhæng. Fordi de tilgængelige data er baseret på voksne, siger han.

Baggrunden, for at børnene nu også skal vaccineres, er, at det især er dem, der driver stigningen i smitten med coronavirus. Det fortalte Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, fredag på et pressemøde i København.

- Vi har brug for mere immunitet i befolkningen. Vi har brug for at undgå, at smitten går fra børnene til forældrene til bedsteforældrene, sagde hun.

Har analyseret data fra 3000 børn

På samme pressemøde forsikrede Lægemiddelstyrelsens direktør, Lars Bo Nielsen, om, at vaccinen til børnene er ordentligt testet – og at den ikke giver voldsomme bivirkninger.

- I alt har det europæiske lægemiddelagentur (EMA) analyseret data fra 3000 børn for at se på bivirkningsprofilen. Og der er ikke set andre bivirkninger end dem, vi kender, sagde han.

Nogle af de kendte bivirkninger ved vaccinen er ømhed og let feber.

Du kan få svar på en række grundlæggende spørgsmål om vaccination af børn i artiklen herunder.

Der bliver holdt nøje øje med, om den nye coronavariant Omikron skulle finde vej til Danmark.

Det siger professor Mads Albertsen, Aalborg Universitet, der er medlem af en risikogruppe nedsat af Statens Serum Institut.

Varianten har på kort tid spredt sig i Sydafrika, og der er også set et smittetilfælde med varianten i Belgien.

- Det, vi gør nu, er, at man opsætter en særlig PCR-test kaldet variant-PCR, der kan fange den her variant. Det er ved at blive sat i gang.

- Desuden sekventerer vi op mod halvdelen af de positive prøver, hvor vi kan kortlægge lige nøjagtig, hvilken mutation der måtte være, siger Mads Albertsen.

Den såkaldte variant-PCR gør det muligt inden for 12-24 timer at få svar på, om der er tale om Omikron-varianten.

Forskere verden over er nervøse for, om Omikron-varianten er mere smitsom end Delta-varianten, som dominerer i øjeblikket, og muligvis mindre følsom over for antistoffer.

- Det, vi er bekymret over, er antallet af mutationer. Omikron har mange flere mutationer i spikeproteinet, end vi har set i andre varianter. Det kan betyde noget for, hvordan virus opfører sig.

- Men vi har brug for flere data og kan først om et par uger sige, om Omikron faktisk er mere smitsom, eller om antistoffer fra overstået sygdom eller vacciner faktisk er mindre effektive til at bekæmpe den, siger Mads Albertsen.

Næsten umuligt at inddæmme varianter

Flere lande, herunder Danmark, har indført indrejserestriktioner i forhold til Sydafrika og seks andre omkringliggende lande.

Håbet er, at man på den måde kan inddæmme varianten.

Men det er ikke en nem opgave, lyder vurderingen fra Mads Albertsen.

- Det er svært at inddæmme varianter. Det kan man næsten ikke.

- Vi kan sænke den og købe os tid til at finde ud af, hvordan vi reagerer, og hvilke forholdsregler vi bør tage. Det er det, vi skal gøre de næste par uger, siger han.

Det er ikke første gang, at en ny coronavariant findes i Sydafrika. Det var også her, man første gang fandt Beta-varianten.

Det kan ifølge Mads Albertsen blandt andet hænge sammen med, at landet har en grundigere overvågning af varianter, end man ser mange andre steder.

- Ligesom herhjemme gensekventerer man i Sydafrika en stor andel af de positive prøver. Og så har man nogle af landets bedste forskere til at holde øje. Det giver en god overvågning, siger han.

Region Hovedstaden forsøger i denne juletid at lette presset på sygehusene med en mobil behandlingsplads på Rådhuspladsen i København.

Natten til lørdag var den mobile behandlingsenhed for første gang i brug, og her benyttede 35 borgere sig af tilbuddet, oplyser Region Hovedstaden på Twitter.

Syv borgere fik syet flænger, mens to blev sendt videre til akutmodtagelsen.

- Borgerne var meget tilfredse med hjælpen, lyder det.

Formålet med behandlingspladsen er at tage presset fra Akutcentralen i en tid, hvor mange er berusede på grund af julefrokoster.

Klinikken er åbnet som et forsøg fredag og lørdag aften og nat i de næste tre weekender.

Det er dog kun lette skader, der kan behandles.

Personalet kan vurdere om en skade eller for den sags skyld en brandert kræver yderligere behandling, eller om personen kan sendes hjem i seng.

Ud i gademiljøet

Over for TV 2 har formand for Regionsrådet i Region Hovedstaden Lars Gaardhøj uddybet tanken bag den nye behandlingsenhed.

- Vi skyder egentlig en akutklinik lidt frem i gademiljøet og prøver at klare de lette ting her, så vi ikke presser vores sundhedsvæsen, siger han.

Tiltaget er eksempelvis henvendt til folk, der har været til en festlig julefrokost og er snublet eller er faldet i søvn.

- Hvis de har fået en flænge, en rift eller lette skader, kan de komme ind og blive syet og få et plaster eller en forbinding på. Måske kan de tage en taxa hjem fremfor at ringe efter en ambulance og køre på hospitalet, lyder det fra Lars Gaardhøj.

Sundhedsstyrelsen advarer

Tidligere på ugen advarede Sundhedsstyrelsen om, at sundhedsvæsenet er under pres. Årsagen skal ikke kun findes blandt et stigende antal coronapatienter, men også andre smitsomme og akutte sygdomme.

Mange af regionerne har svært ved at få besat stillinger, ligesom der er pukler efter ferieafvikling og sygeplejerskestrejken.

En ny opgørelse fra Dansk Sygeplejeråd viser, at der lige nu mangler mere end 4000 sygeplejersker, og der kommer flere steder næsten ingen ansøgninger til ubesatte stillinger.

Vaccinerne er igen og igen blevet kaldt vores "supervåben" mod coronavirussen.

Og det var også det ord, Mette Frederiksen brugte tilbage i april, da hun fremlagde planen, der skulle stille Danmark stærkere:

Fra 2022 skulle vi selv kunne producere supervåbnet på en fabrik på dansk jord, og vaccinen skulle allerhelst være baseret på den nyudviklede mRNA-teknologi.

Et halvt år efter er drømmen om den danske vaccinefabrik lagt på is, selvom seks interesserede virksomheder mødtes med folk fra Sundhedsministeriet, Erhvervsministeriet, Statens Serum Institut (SSI) og kammeradvokaten til markedshøringer i foråret.

Møder, der ifølge en række eksperter, understreger, at vaccinefabrikken var både "urealistisk" og "utopisk" fra begyndelsen.

Så hvad skete der egentlig de tre dage i maj?

En aktindsigt, TV 2 har fået, giver en del af svaret.

Mødtes med dem, Danmark droppede

Det første møde var med en vaccineproducent, som havde trukket overskrifter de foregående uger.

AstraZenecas vaccine var blevet taget ud af det brede danske vaccinationsprogram, fordi den blev koblet til sjældne, men alvorlige, tilfælde af blodpropper. Alligevel blev mulighederne for et samarbejde afsøgt, og fire personer fra det svensk-britiske selskab loggede på det digitale møde klokken 13 torsdag 19. maj.

Det stod hurtigt klart, at AstraZeneca "ingen intentioner" havde om en vaccinefabrik på dansk grund. Blandt andet fordi tidsrammen var for optimistisk.

- En vaccineproduktion er ekstremt kompleks og ikke noget, man blot etablerer på et efterår, står der i mødereferatet.

Desuden lå der allerede en AstraZeneca-fabrik i vores naboland Sverige, og derfor var der ikke noget argument for at etablere endnu en så tæt på, forklarede producenten.

To timer senere var mødet forbi. Og AstraZeneca gjorde det "meget klart", at man ikke var interesseret i at være en del af et samarbejde, hvis det indebar en dansk fabrik.

Interesse for et andet samarbejde

Dagen efter klokken 8 var Johnson & Johnson indkaldt til møde.

Deres vaccine var baseret på samme teknologi som AstraZenecas, og den var også blevet droppet fra den danske plan, fordi de samme tilfælde af blodpropper havde vist sig blandt Johnson & Johnson-vaccinerede.

Men i modsætning til mødet dagen før var den amerikanske vaccineproducent "meget interesseret i at samarbejde". Bare ikke på de vilkår som rammeaftalen ridsede op.

- De er interesserede i at kunne levere vacciner til Danmark efter aftale, når pandemien er overstået, fremgår det af referatet.

Dog mente Johnson & Johnson, at det var en kende "optimistisk" at stable en fuld produktion på benene i 2022, ligesom virksomheden fortalte, at de allerede havde tilstrækkelig produktionskapacitet.

Overrasket over oplægget

Herefter var det den danske virksomhed AGC Biologics, som var lagt ind i mødekalenderen klokken 11.

Af dokumenterne fremgår det, at direktøren for den danske afdeling var "lidt overrasket" over materialet, der var blevet sendt ud, fordi det lignede en aftaleform, som kun gav mening, hvis man havde godkendte vacciner på markedet.

Og det havde AGC Biologics ikke. De samarbejdede med virksomheder, der var i gang med at udvikle en coronavaccine.

Derudover så de en anden udfordring: At de store mRNA-producenter allerede havde etableret fabrikker andre steder i verden.

- De undrede sig endvidere over, hvordan en kontrakt om etablering af en produktionsenhed i Danmark og levering af fem millioner doser vacciner årligt kan være interessant for Pfizer og Moderna, og at det i givet fald vil blive meget dyrt, står der i referatet.

I det hele taget vurderede den danske virksomhed, at der var ringe odds for både at

få en god pris og en produktion i Danmark. Eller som der står i referatet: "Det er svært at få det bedste af to verdener."

På trods af forbeholdene mente AGC Biologics, at produktionen ville være mulig. Men først i begyndelsen af 2024 – altså to år senere end Mette Frederiksens forhåbninger.

Udsigten til udelukkende dansk snævrer ind

En time senere loggede Bavarian Nordics topchef og finansdirektør på til endnu et onlinemøde.

Det danske selskab kom med "en anden tilgang end den, der på nuværende tidspunkt efterspørges". For ligesom de andre producenter mente Bavarian ikke, at en nyetableret fabrik var vejen frem – især ikke hvis den kun skulle producere vacciner til det danske marked. Det var for småt.

- Der vil ikke være noget økonomisk incitament i dette, står der i referatet.

På trods af at Bavarian Nordic ikke så nogen mening i udelukkende at lave vacciner til Danmark, ville de godt garantere, at vi ville få "høj prioritet" gennem en aftale. Virksomheden blev spurgt ind til, om de selv kunne producere alt uafhængigt af andre producenter.

- Der findes ikke noget land, der har alle elementer til at kunne producere vaccinen. Pandemien har i øvrigt tvunget verden til at samarbejde.

Bavarians vaccine var dengang – og er stadig – ikke godkendt. Men hvis virksomheden fik støtte til at færdiggøre de kliniske tests, forventede de, at den ville være en "god kandidat" på markedet.

Feltets eneste mRNA-kandidat

Torsdagens sidste møde var med den eneste af de seks kandidater, som havde en mRNA-vaccine i støbeskeen.

I referatet står som den allerførste bemærkning, at franske Sanofi ikke havde svaret på nogen af de spørgsmål, der forinden var blevet sendt til virksomheden.

- De har på nuværende tidspunkt ikke nogen tilgængelige vacciner, hvorfor de fandt det vanskeligt at svare på spørgsmålene.

Sanofis bedste bud var, at de var klar til at producere en vaccine "tidligt i 2022", og at de derfra "gerne ville være en del af kommunikationen".

Men siden har Sanofi skrinlagt sin mRNA-vaccine, fordi Pfizer og Moderna har sat sig på markedet, og Sanofi satser i stedet på at udvikle en vaccine baseret på en mere velkendt teknologi.

Det sidste møde

Den tredje dag var der kun ét møde på programmet. Det var med AJ Vaccines, som blev grundlagt, da et saudiarabisk firma opkøbte den eksisterende vaccineproduktion hos SSI på Amager.

AJ Vaccines producerede heller ikke sin egen vaccine.

Undervejs i mødet blev der blandt andet spurgt ind til en model, hvor vaccinerne blev importeret i stedet for at blive produceret på dansk jord. Det blev hurtigt afvist, for meningen med et udbud var "at etablere en delvis eller fuld dansk produktion".

Den dansk-saudiske virksomhed pegede på, at der var meget stor efterspørgsel på de varer, som en vaccineproduktion kræver. Det kunne forsinke processen, lød det i løbet af det to timer lange møde.

Den egentlige vinder

Efter markedshøringen var der stille, bortset fra at et par af producenterne fortalte lidt om deres overvejelser:

AJ Vaccines fortalte, at de var i dialog med "en række aktører", fordi de håbede at vinde det udbud. Bavarian Nordics topchef sagde, at man havde været "tæt på en aftale" om at fylde en anden producents vacciner på flasker i Danmark.

Og Sanofi meldte ud, at de havde været til markedshøringen af to grunde. Dels for at diskutere om de kunne bidrage, men også for at give de danske myndigheder en status på virksomhedens vaccine.

Udbuddet kom aldrig, og der er heller ikke udsigter til det, oplyser Erhvervsministeriet til TV 2.

I stedet har Sundhedsministeriet meldt ud, at Bavarian Nordic får 800 millioner kroner til udviklingen af en coronavaccine.

Så selvom drømmen om en dansk vaccinefabrik er smuldret, er en af de seks kandidater endt med en aftale med den danske stat.

Rådgivet af taskforce

TV 2 ville gerne have Statsministeriet til at forholde sig til forløbet og blandt andet svare på, hvordan statsministeren var blevet rådgivet undervejs.

Men Statsministeriet henviser til Erhvervsministeriet, der har sendt et skriftligt svar, hvori der blandt andet står, at der har været etableret en rådgivende taskforce inden markedshøringen.

Ministeriet bliver også spurgt ind til, hvorfor hverken Moderna eller Pfizer var med til høringerne.

- Markedsundersøgelsen har været åben for alle interesserede virksomheder, lyder det.

Ansatte i detailhandlen kan slippe for at bruge mundbind, hvis virksomhederne stiller krav om, at de viser coronapas.

Det har Folketingets Epidemiudvalg bakket op om, oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

Det er blandt andet Fagbevægelsens Hovedorganisation, som repræsenterer 1,3 millioner medlemmer, der har efterspurgt en mere fleksibel ordning for ansatte i detailhandlen.

Og Dansk Industri (DI) kalder det enormt glædeligt, at de ansatte i detailhandlen kan slippe for mundbind.

- Man skal huske på, at mange ansatte i detailhandlen er på arbejde i mange timer ad gangen, ligesom det er væsentligt sværere at yde en god service og kundekontakt, når man har mundbind på.

- Den her model er et godt og afbalanceret kompromis for alle parter, siger Jacob Kjeldsen, branchedirektør i DI Handel, i en skriftlig kommentar.

Samfundet er stadig åbent

Dermed kan man fra mandag 29. november, hvor kravet træder i kraft, opleve, at man i en dagligvarebutik kan se butiksansatte med mundbind, mens de ansatte i dagligvarebutikken ved siden af går rundt uden, fordi de i så fald har vist et gyldigt coronapas.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) siger i pressemeddelelsen, at samfundet stadig er åbent, selvom man skal vise coronapas eller bruge mundbind oftere end før.

- Vi kan altså blive ved med at gå på restaurant, i biografen eller tage til koncert og nyde de mange muligheder, som erhvervsdrivende landet over har at byde på. Men der er selvfølgelig fortsat hjælp til dem, der er hårdest ramt.

Virksomheder, der har et fald i omsætningen på mindst 45 procent, kan frem til årsskiftet søge om kompensation for faste omkostninger.

Gyldigt coronapas på tre måder

Muligheden, for at virksomheder kan erstatte kravet om mundbind eller visir med et gyldigt coronapas, gælder for dagligvarebutikker, indendørs markeder, indkøbscentre, stormagasiner, basarer, arkader og takeawaysteder.

Man kan få et gyldigt coronapas på tre måder. Den første er, at man er blevet færdigvaccineret mod coronavirus inden for det seneste år. Den næste er, at man inden for det seneste halve år har været bekræftet smittet med coronavirus.

Den sidste er, at man har fået foretaget en negativ PCR-test inden for de seneste 72 timer eller har fået en negativ lyntest inden for de seneste 48 timer.

For få uger siden brød 22-årige sygeplejestuderende Anders Heggset grædende sammen på sit praktiksted. Men hans kollegaer havde så travlt, at de ikke havde tid til at spørge ham, hvad der var galt.

- De kunne se, at jeg havde grædt, men de kunne ikke gøre noget, siger han.

Jeg kan ikke se mig selv i det længere. Ikke med de arbejdsvilkår

Anders Heggset, sygeplejestuderende

Sammenbruddet skyldtes netop travlheden, som arbejdet som sygeplejerske byder på. For han følte ikke, at han have tid nok til at løfte det ansvar, han fik.

- Det er det med ikke at føle sig kompetent og ikke at kunne få den hjælp, jeg har brug for, så jeg kan udføre mit arbejde. Jeg vil jo gerne gøre det godt, siger han.

Og Anders Heggset er ikke alene.

"Jeg kan ikke se mig selv i det længere"

Da TV 2 besøger ham og hans studiegruppe på Københavns Professionshøjskole, er meldingen klar.

Efter to et halvt års studietid vil tre ud af de fire i gruppen ikke længere arbejde som sygeplejerske på et hospital efter studietiden. Den sidste er i tvivl.

At lande et job på en af de travle sengeafdelinger var ellers en drøm, de delte, da de startede på studiet i 2019.

- Men jeg kan ikke se mig selv i det længere. Ikke med de arbejdsvilkår, siger Anders Heggset.

Der er brug for dem

Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fra tredje kvartal i år viser, at knap fire ud af ti jobopslag, hvor man søger en sygeplejerske, bliver slået op forgæves.

Det er en tredobling på godt to år.

Samtidig viser en opgørelse fra hospitalerne i Region Hovedstaden, at der 18. november 2021 var 263 sengepladser, der var nedlagt på grund af personalemangel. 200 af dem skyldes ubesatte stillinger, mens resten er lukket på grund afvikling af ferie og sygdom.

Jeg glæder mig til at være nogle af de hænder, man mangler ude på hospitalerne

Sarah Emilie Hansen, sygeplejestuderende

De fire studerende ved godt, at der er hårdt brug for folk som dem, men de mener hverken, at de kan eller skal løfte det ansvar.

- Vi brænder jo allesammen rigtigt, rigtigt meget for faget. Det er det, vi vil. Vi er stolte af det fag, vi er. Men det er omstændighederne lige nu, der gør, at det er svært at være i, siger Anders Heggset

Turbulent tid

Ordene falder oven på en turbulent tid i faget.

Først med coronapandemien, der det sidste halvandet år har rystet sundhedsvæsenet. Dernæst en landsomspændende sygeplejerskestrejke i sommer, som regeringen stoppede med et lovindgreb, der ikke imødekom sygeplejerskernes krav om bedre løn.

Men det er hverken coronapresset, sommerens konflikt eller lønniveauet, der har fået de fire studerende til at genoverveje deres karriere.

De fortæller alle, at de kendte lønniveauet, da de søgte ind på studiet, og at de også var klar over, at det ville blive travlt.

Men hvad travlheden medfører, er kommet som et chok for alle fire.

- Lige nu handler det om arbejdsvilkår ude på afdelingerne, og dem har vi ikke kunnet forudsige, siger Anders Heggset.

Grelle eksempler

En af de oplevelser, der sidder i ham, skete tidligere i år, hvor han var i praktik på en afdeling med coronapatienter. På grund af travlhed endte han alene på en isolationsstue med en kritisk syg patient. Pludselig faldt patientens iltniveau i blodet til et kritisk niveau.

- Som studerende er jeg ikke kvalificeret til at håndtere den situation. Der skal jeg kalde på hjælp, men der var personalemangel på afdelingen, så det tog ti minutter, før der kom nogen. Sådan en situation kan potentielt koste liv, siger han.

Problemet kommer af, at forholdene har været dårlige længe

Johanna Egeris, sygeplejestuderende

De andre fra studiegruppen nikker. En af kvinderne, Johanna Egeris, byder ind.

Hun har stået i lignende situationer flere gange. Hun fortæller, at der den seneste tid har været sygeplejersker, der græd på hver vagt, og at der har været så travlt, at hun ikke engang har haft tid til at holde døende patienter i hånden.

- Man vil gerne have tid til at være der og berolige, når patienten dør eller ikke er der mere, siger hun.

Hjælper ikke at uddanne flere

De fire studerende er enige om, at det er den type oplevelser, der gør, at de har svært ved at se sig selv i faget på sigt.

Det er ellers folk som dem, der ofte bliver fremhævet som løsningen, når man taler om mangel på sygeplejersker. Allerede i januar 2020 indgik regeringen en aftale med Danske Regioner, der skulle uddanne 1000 ekstra sygeplejersker i 2020 og 2021.

Men det er ikke løsningen, lyder det fra de fire studerende. For problemet handler om arbejdsvilkår, som ifølge dem ikke løses med flere nyuddannede.

- Problemet kommer af, at forholdene har været dårlige længe. Det løser man ikke ved at uddanne flere, men ved at forbedre forholdene, så folk ikke flygter fra faget, siger Johanna Egeris.

Men er det ikke lige præcis nu, der er så hårdt brug for jer?

- Det tror jeg bestemt, men det er meget at lægge over på os. Problemet er så meget større end os og stikker så mange år tilbage, så det er farligt at regne med, at vi lige løser det, siger Johanna Egeris.

Anders Heggset nikker. Han er klar på at arbejde hårdt, men ikke på at bryde sammen i afmagt, mens han er på arbejde.

- Jeg ved nu efter to et halvt år, at jeg ikke søger ind på en sengeafdeling, uanset hvor hårdt der er brug for det. For jeg vil ikke være et sted, hvor vi er så pressede, at det potentielt kan koste et liv, hvis vi begår en fejl, siger han.

Andre glæder sig

Men ikke alle sygeplejestuderende er blevet afskrækket. Foran sygeplejeskolen møder TV 2 Laura Emborg og Sarah Emilie Hansen.

- Jeg glæder mig til at komme ud og gøre en forskel og være nogle af de hænder, man mangler ude på hospitalerne lige nu, siger Sarah Emilie Hansen.

Hun har været ude i flere praktikophold, og de har været en positiv oplevelse, lyder det.

- Jeg har haft nogle virkeligt gode praktikforløb, og jeg synes, at jeg er blevet taget rigtigt godt imod. Man kan godt mærke, at der mangler hænder derude, men jeg har ikke oplevet det helt kritiske endnu.

Også Laura Emborg er tilfreds med sine praktikforløb.

- Det synes jeg, var ekstremt spændende. Det får mig kun til at glæde mig endnu mere til at komme ud og få hænderne ned i faget.

De stemte dog begge nej til den overenskomst, som regeringen siden mere eller mindre uforandret gennemtvang. De to studerende tror nemlig, at det ville gavne mulighederne for rekruttering af flere sygeplejere, hvis lønnen var højere.

Men den tabte lønkamp påvirker ikke Laura Emborgs appetit på faget.

- Jeg har valgt den her sygeplejeruddannelse, ikke på grund af lønnen, men fordi det giver mig noget at hjælpe andre. At lønnen ikke er høj, det er sådan, det er, og det sagde man på en måde også ja til, da man tog uddannelsen.

Patentrettigheder på vacciner mod coronavirus bør ophæves, således at flere lande kan producere vacciner.

Det mener USA's præsident, Joe Biden.

Han opfordrer således de lande, der i næste uge skulle have mødtes i Verdenshandelsorganisationen (WTO), til at droppe patentrettigheder på covid-19-vacciner, efter at en ny variant af virusset – Omikron-varianten – er blevet opdaget i Sydafrika.

- Nyheden om denne nye variant bør gøre det tydeligere end nogensinde før, at denne pandemi ikke vil stoppe, før vi har globale vaccinationer, udtaler Biden i en erklæring.

- Dagens nyhed understreger nok en gang vigtigheden af at ophæve patentrettighederne hurtigst muligt, tilføjer han.

USA har ikke gjort nok, mener flere eksperter

Kort tid efter Joe Bidens opfordring blev næste uges møde i WTO udskudt netop som følge af bekymringer over den nye Omikron-variant.

Dermed kan der være udsigt til en endnu mere langsommelig og usikker proces i forhold til at give afkald på vaccinepatentrettighederne.

Flere sundhedseksperter kritiserer, at USA ikke har gjort nok for at sikre, at verdens fattigste har fået deres første stik med en coronavaccine. Særligt set i lyset af, at USA allerede er i gang med at give sin egen befolkning et tredje såkaldt boosterstik.

Tidligere fredag fortalte præsident Joe Bidens førende rådgiver på området, smitteekspert Anthony Fauci, at USA er i fuld gang med at indsamle data om den nye covid-19-variant.

Ny variant er mere smitsom

Det kan dog tage forskere flere uger at forstå Omikron-variantens mutationer.

Sundhedsmyndigheder forsøger blandt andet at finde ud af, om den nye variant er mere smitsom end andre varianter, og om de nuværende vacciner beskytter mod den.

Den nye Omikron-variant blev først opdaget i Sydafrika og er desuden fundet i Israel og Botswana samt Belgien som det hidtil eneste EU-land.

Fredag meddelte Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at Omikron-varianten giver grund til bekymring.

Der er "høj til meget høj" risiko for, at den nye coronavariant Omikron spreder sig til Europa.

Sådan lyder det nu fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC).

Samtidig er der fortsat en stor usikkerhed i forhold til, hvor meget den nye variant smitter, effekten af vaccinerne, samt risikoen for reinfektioner ved varianten, lyder vurderingen fra ECDC.

Men på grund af den fortsatte usikkerhed om virussens egenskaber, og at den potentielt er mere smitsom end deltavarianten, er der "høj risiko" for spredning i de europæiske samfund.

Og i tilfælde af at deltavarianten samtidig genopstår i Europa, kan indvirkningen af Omikron-varianten være "meget høj", oplyser ECDC.

Højt antal mutationer

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har fredag klassificeret Omikron som en VOC - Variant of Concern (en bekymrende variant).

Det skyldes ifølge WHO, at den indeholder et højt antal mutationer, hvoraf nogle er bekymrende, og desuden tyder foreløbige beviser på, at der er en øget risiko for at blive smittet flere gange med varianten sammenlignet med andre VOC'er.

Virusvarianter kan også få betegnelsen VOI, Variant of Interest, som er et mildere prædikat for en variant, der bliver holdt øje med.

I Europa er den indtil videre fundet i Belgien. Og ifølge Mads Albertsen, der er professor ved Institut for Biokemi på Aalborg Universitet og medlem af Statens Serum Instiuts (SSI) risikovariantgruppevar, var det et spørgsmål om tid, før den nye variant ville komme til Europa.

- Vi kan ikke undgå at B.1.1.529 også kommer til Europa på et tidspunkt. Det viser erfaringerne med de andre varianter af coronavirus, vi har haft, sagde han fredag til TV 2.

Rejser til afrikanske lande frarådes

For at forhindre at Omikron spreder sig herhjemme, har de danske myndigheder fredag indført rejserestriktioner til syv afrikanske lande.

Der er tale om Sydafrika og de seks tilstødende lande Lesotho, Swaziland, Mozambique, Zimbabwe, Botswana og Namibia.

Restriktionerne betyder, at rejser til landene frarådes, og hvis man rejser dertil, skal man tage en PCR-test indenfor 24 timer samt isolere sig i ti dage, når man vender hjem.

Desuden har Israel indført restriktioner, som forhindrer rejser til det sydlige Afrika, og også Storbritannien og USA har sat flere afrikanske lande på deres liste over røde lande.