De næste dage begynder de første invitationer til vaccination af børn i aldersgruppen 5 til 11 år at tikke ind herhjemme.

Spørgsmålet er så, om forældrene til børnene vil lade deres små poder stikke med en dosis, der svarer til en tredjedel af den, som den voksne del af befolkningen er blevet tilbudt.

I en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet, som professor Michael Bang og Hope-projektet står bag, har forældre i forskellige aldersgrupper svaret på deres villighed til at lade deres børn blive vaccineret.

Hos forældre fylder bekymringerne for bivirkninger mere, når det handler om deres børn

Michael Bang, professor ved Aarhus Universitet

I undersøgelsen har man spurgt forældre til børn i tre aldersgrupper:

Blandt 6-9-årige svarer 57 procent af forældrene, at de er villige til at få deres børn vaccineret. Blandt 10-12-årige svarer 73 procent af forældrene, at de er villige til at få deres børn vaccineret. Blandt 13-15-årige svarer 90 procent af forældrene, at de er villige til at få deres børn vaccineret.

Professor Michael Bang er ikke overrasket over, at der er lavere tilslutning til at få børn vaccineret, end der var til voksne:

- Når det handler om folk selv, er det hensynet til samfundet og ens borgerpligt, der er blandt de afgørende faktorer for, at man lader sig vaccinere. Også selvom man er bekymret for eksempelvis bivirkninger.

Michael Bang fortæller, at det er nogle andre faktorer, der spiller ind, når man skal tage beslutningen på vegne af sine børn. Og som tallene antyder, er der mere skepsis over for at få vaccineret børnene, jo yngre de er.

- Hos forældre fylder bekymringerne for bivirkninger mere, når det handler om deres børn. Nogle kan have opfattelsen, at det er mere hensigtsmæssigt, at barnet bliver smittet frem for at blive vaccineret, siger han.

Lavest tilslutning hos de yngste

I undersøgelsen er der lavest tilslutning blandt forældrene til den yngste gruppe af børn – nemlig dem i alderen 6-9 år.

Ifølge Michael Bang kan det dels forklares med, at bivirkningsbekymringerne er større, jo mindre børnene er.

Men han henviser også til den øgede trivsel, som immunitet i samfundet kan give børn. Argumentet er, at mindre smitte fører til, at børn vil blive mindre isoleret fra venner samtidig med, at frekvensen af tests vil blive sat ned. Og det vil øge trivslen, lyder det blandt andet fra Sundhedsstyrelsen.

Det – vurderer Michael Bang – i højere grad gælder de lidt ældre børn, der har et mere omfattende socialt liv end de helt små, der ikke har lige så mange kontakter.

Personligt ville jeg ikke stå her og anbefale vaccinen til raske børn, hvis det ikke var en, jeg var tryg ved

Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) godkendte vaccinen til børn i aldersgruppen 5 til 11 år torsdag. Og Sundhedsstyrelsen herhjemme fulgte trop fredag.

Et af de bærende argumenter for at indføre vaccine af børn i aldersgruppen var fra Sundhedsstyrelsen side, at det skal give mere immunitet i befolkningen og dermed kontrol med epidemien.

Helene Probst, der er vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, sagde fredag, at hun håber på, at 70 procent i aldersgruppen bliver vaccineret.

- Personligt ville jeg ikke stå her og anbefale vaccinen til raske børn, hvis det ikke var en, jeg var tryg ved, sagde hun fredag, da godkendelsen blev præsenteret.

Hun understregede dog, at det er op til de enkelte forældre.

- Vi skal respektere både dem, der vælger vaccinen til, og dem, der vælger den fra, sagde Helene Probst.

Nyheden om den nye coronavariant, der har fået navnet omikron, har skabt fornyet bekymring verden over.

Forskere frygter dels, at den er mere smitsom, end de varianter vi kender til i forvejen. Desuden frygtes det, at den er resistent over for de vacciner, der er udviklet mod coronavirus.

Epicenteret for den nye coronavariant er det sydlige Afrika, hvor fra den hurtigt ser ud til at brede sig, og der er nu konstateret tilfælde i Asien og Europa. Senest i Storbritannien og Italien.

De skal ikke til vores lande først, de skal direkte til ud til de lande, der har brug for dem

Flemming Konradsen, professor i global sundhed Jens Lundgren: Virussen har bedre forhold i lavt vaccinerede lande

Ifølge Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet, er det ikke overraskende, at der hele tiden kommer nye varianter af covid 19 – og at de nye varianter kan indeholde nye mutationer.

Han siger til TV 2, at virussen har bedre forhold for at udvikle sig i lande, hvor vaccineraten er lav som i Sydafrika på grund af manglende immunitet.

- Derfor har virus fortsat rimelig frit spil til at smitte mange mennesker hver dag. Og det har den gjort, siger han.

Han mener derfor, at det er vigtigt, at hele verdens befolkning bliver vaccineret.

- Vi bliver nødt til at tænke på en pandemi, som det den er. Nemlig en verdensomspændende problematik. Derfor skal den løses verdensomspændende. Jeg håber, at de vestlige ledere tager det til sig. Vi løser det ikke alene i vores del af verden, siger han.

Flemming Konradsen: Vaccinerne skal ud til de lande, der har brug for dem

Han bakkes op af Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed på Københavns Universitet.

- Vi skal have færre doser på lager. Vi skal lade være med at hobe vacciner til lager. Vi har i øjeblikket en overforsyning af vacciner i en række rige lande. De skal ikke til vores lande først, de skal direkte til ud til de lande, der har brug for dem, siger han til TV 2.

Flemming Konradsen siger, at det på nuværende tidspunkt ikke er til at vide, om det ville have afhjulpet problemerne med den nye variant, hvis området hvor den opstod, havde modtaget flere vacciner fra for eksempel Danmark.

Han mener dog, at det på det generelle plan ville hjælpe, hvis der var en mere lige adgang til vacciner mod corona på det globale plan.

- Vi skal investere flere midler for at udvikle sundhedssystemet i lav- og mellemindkomstlande. Vi skal også tænke på, om nogle af de tabletbaserede behandlinger, der er kommet, kan benyttes i lavindkomstlande. Vi skal støtte dem med øget testning og så videre, siger han.

I 30 år har Kaj Kirk spankuleret rundt blandt sin bestand af hjortevildt på gården ved Snedsted i Thy. Men om få måneder er det slut.

13. februar 2022 skal de 13.000 danske hjortedyr, som Fødevarestyrelsen vurderer findes, være øremærket. Men det stiller avlerne over for en umulig opgave, da det stresser dyrene, at skulle holdes fast, mens de bliver mærket med to øremærker eller én chip.

- Det glade vanvid

På gården i Thy får det også konsekvenser. Her er Kaj Kirk nu i gang med at skyde sin dyr. Én efter én. Uge efter uge for ikke at stresse flokken unødigt.

- Det er det glade vanvid. Vi går efterhånden til i regler, lyder det fra den frustrerede avler, mens han gør klar til at flå sit dyr.

Øremærkekravet er en udløber af EU's forordning om dyresundhed. Den blev vedtaget i 2016 og skal sikre, at smitsomme sygdomme ikke spreder sig blandt dyr og via animalske produkter i EU.

Ingen dispensation

I Danmark er det Fødevarestyrelsen, der er myndighed for området. Her lyder vurderingen, at der ikke umiddelbart er mulighed for at give dispensation for mærkningskravet, men de undersøger sagen.

Dermed risikerer avlere som Kaj Kirk dagbøder, hvis de ikke følger reglerne om øremærkning.

- Jeg kan overhovedet ikke se logikken. Jeg sælger ingen dyr og får ingen ind, forklarer han.

I Sverige er mærkning ikke et krav

Der er stor forskel på, hvordan de forskellige EU-lande tolker EU's forordning om dyresundhed. I Sverige kræver myndighederne eksempelvis ikke, at hjorteavlere mærker deres indhegnede dyr.

Det oplyser Svenske Hjorteforening til sin danske modpart. Det vækker undren hos Venstre:

- Vores frygt er, at man laver en overimplementering. Implementeringen skal se, så man kan opretholde danske hjortefarme, lyder det fra Thomas Danielsen, der er medlem Folketingets miljø- og fødevareudvalg for Venstre.

- Vi har ikke været hurtige nok til at finde en løsning. Det beklager jeg over for hjorteavlerne.

Nikolaj Veje, direktør, Fødevarestyrelsen

Venstremanden peger på, at en mulig løsning kunne være mærkning af døde dyr, der skal sendes til slagtning. På den måde kan man ifølge venstremanden leve op til EU-lovgivningen.

- Hvis andre EU-lande kan implementere på en mere lempelig måde, så kan vi også i Danmark, understreger han.

Fødevarestyrelsen beklager

Det har ikke været mulig at få en kommentar fra Fødevareminister Rasmus Prehn (S), der i stedet henviser til Fødevarestyrelsen, der nu er ved at undersøge muligheden for dispensation efter EU-reglerne.

- Det er beskrevet meget overordnet og upræcist i forordningen. Vi er nødt til at være sikker på, at vi finder en løsning, der er i overensstemmelse med reglerne.

- Men vi er fuldt ud på linje med hjorteavlerne, forklarer Nikolaj Veje, der er direktør i styrelsen.

Ifølge foreningen Dansk Hjorteavl kan op mod 100 af de 465 danske hjortefarme dreje nøglerne om på grund af de nye regler.

- Vi har ikke været hurtige nok til at finde en løsning. Det beklager jeg over for hjorteavlerne, erkender Nikolaj Veje.

Et dyr om ugen

Tilbage på farmen i Thy har Kaj Kirk kniven i hånden og gør så småt klar til at flå hjorten. Han regner med at skyde et dyr hver uge frem til 13. februar.

- Vi har haft stor glæde af dyrene. Jeg føler virkelig, at det er en hån, når vi ikke kan få lov til at have den glæde, forklarer han.

Han vil ikke afvise, at truslen om dagbøder kan være med til at tømme indhegningen for det sidste dyr.

- Men tiden vil vise om jeg kommer til at glemme et par stykker eller lågen står åben, slutter han og går i gang med at skille skind fra krop på dagens døde hjort.

Storbritannien strammer coronareglerne med mundbind og karantæne på grund af den nye coronavariant Omikron.

Det siger Boris Johnson, den britiske premierminister, på en pressekonference lørdag aften.

Der er fundet to tilfælde af smitten i Storbritannien.

Den britiske sundhedschef, Chris Whitty, siger, at antallet af smittede med den nye variant ventes at stige i de næste par dage.

Premierministeren siger, at personer, der mistænkes for at være smittet med varianten, skal isolere sig i ti dage. Det gælder, uanset om man er vaccineret.

Strammere indrejseregler

Der skal igen bruges mundbind i butikker og i den offentlige trafik, skriver BBC. Disse regler vil blive gennemgået igen om tre uger.

Rejsende til Storbritannien vil også mærke stramningen.

- Vi må gøre mere og indføre et mere omfattende sæt regler af test for personer, der kommer til Storbritannien fra resten af verden, siger Boris Johnson.

- Enhver, der ankommer, skal inden afslutningen på dag to i Storbritannien tage en pcr-test og isolere sig, indtil resultatet foreligger.

Tvivl om Omikron-varianten

Det er dog fortsat uklart, hvor farlig Omikron-varianten egentlig er.

Chris Whitty siger, at der er en mulighed for, at varianten til en vis grad kan snige sig uden om vaccinebeskyttelsen.

Men han siger også, at selv om den måske er i stand til at smitte vaccinerede, hvad vi ikke ved endnu, så kan vaccinationer måske være nok til at undgå alvorlig sygdom og død.

Men det er ikke surt det hele.

Boris Johnson siger, at han er sikker på, at julen i år bliver langt bedre end julen i fjor, da der var langt hårdere restriktioner end i øjeblikket i Storbritannien.

Drømmen om en dansk vaccinefabrik blev slået stort op, inden seks forskellige virksomheder mødtes med repræsentanter fra styrelser, Statens Serum Institut (SSI) og Kammeradvokaten.

Alligevel endte forløbet, som TV 2 har beskrevet på baggrund af en aktindsigt, uden en fabrik.

Men det var helt forventeligt, lyder dommen fra en række eksperter, som har set referaterne fra mødet.

Det var et helt håbløst projekt fra begyndelsen

Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi

For idéen om en dansk vaccinefabrik var hverken realistisk eller fornuftig for vaccineproducenterne eller for Danmark.

Manglede viden

Ole Helby Petersen, der er professor og centerleder på Roskilde Universitet og ekspert i kontrakter mellem den offentlige og den private sektor, kalder det "bemærkelsesværdigt", hvor lidt interesse de seks vaccineproducenter udviste.

- Ud fra den viden vi har om markedsopbygning og udbud af komplekse opgaver, virker regeringens planer ikke realistiske. Det er også det, man ser ved markedshøringerne. Der er ikke rigtig nogen vaccineproducenter, der bider til bolle, siger han.

Ifølge Ole Helby Petersen bunder den manglende interesse i flere ting. Først og fremmest at man har savnet viden om det marked, man ville ind på.

- Der er meget i det her forløb, der peger på, at man ikke har voldsomt dyb indsigt i det marked, man undersøger, siger Ole Helby Petersen.

Han understreger, at markedshøringerne er foregået helt efter bogen og standardprocedurer inden et eventuelt udbud. Men det ændrer ikke på, at tilgangen fra starten af har haft karakter af det "urealistiske".

For sent ude med for kort tidshorisont

Da professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg hører ordene "dansk vaccinefabrik", sukker han.

- Det var et helt håbløst projekt fra begyndelsen. Meget bizart. Det blev aldrig rigtig klart, hvad fabrikken skulle, og tidshorisonten var også helt urealistisk, siger sundhedsøkonomen fra VIVE.

Samme pointe lufter flere af vaccinefabrikanterne undervejs i markedshøringen. De ser 2022 som et enten optimistisk eller decideret urealistisk mål for en færdig fabrik på dansk jord.

Et andet problem ved den danske fabriksdrøm var ifølge Jakob Kjellberg, at statsminister Mette Frederiksen (S) havde set sig varm på mRNA-teknologien. Teknologien kræver et meget specifikt setup, og oven i det havde vaccineproducenterne allerede bygget en del fabrikker rundt om i verden, lyder det.

Den pointe er den tidligere direktør for Statens Serum Institut Nils Strandberg Pedersen enig i.

- Det er svært at se idéen med at lave en kopi af en fabrik, der allerede eksisterer. Og man kan ikke få eneret på et produkt, der er efterspørgsel på i hele verden, siger han.

Ønsketeknologien var svær

Selvom mRNA-vaccinerne stod højt på ønskelisten, var det kun én af de seks vaccineproducenter, der baserede sit produkt på den teknologi, nemlig franske Sanofi. Men de var allerede dengang sakket langt bagefter Pfizer og Moderna.

At hverken Pfizer eller Moderna var med til høringerne, kalder Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi på SDU, "bemærkelsesværdigt".

Men på den anden side er det logisk, mener han.

- For dem ville det være næsten latterligt at sætte noget op kun for det danske marked. Vi køber jo deres vacciner uanset hvad, siger han.

Rådgivet af taskforce

TV 2 ville gerne have Statsministeriet til at forholde sig til kritikken og blandt andet svare på, hvordan statsministeren var blevet rådgivet undervejs i forløbet.

Men Statsministeriet henviser til Erhvervsministeriet, der har sendt et skriftligt svar, hvori der blandt andet står, at der har været etableret en rådgivende taskforce inden markedshøringen.

Da jeg så indkaldelsen til møderne, var min tanke, at det her var pligtarbejde, fordi statsministeren har ønsket det

Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi

Ministeriet bliver også spurgt ind til, hvorfor hverken Moderna eller Pfizer var med til høringerne.

- Markedsundersøgelsen har været åben for alle interesserede virksomheder, lyder det.

Rettidig omhu eller pligtarbejde?

En fabrik ville, ifølge Mette Frederiksen, også give mening, fordi Danmark ville være bedre rustet mod epidemier i fremtiden.

Men det argument køber Jakob Kjellberg ikke. Han ser markedshøringen som et udtryk for en "forsimplet tankegang" om, at en vaccinefabrik, der kan lave én vaccine, kan lave alle vacciner.

- Chancen for, at man kan ramme præcis det, der er brug for og levere det hurtigere, end hvad markedet kan, er næsten lig nul, siger han.

Kjeld Møller Pedersen kalder planerne for "utopiske".

- Da jeg så indkaldelsen til møderne, var min tanke, at det her var pligtarbejde, fordi statsministeren har ønsket det, men man ville ikke komme særlig langt. Det bliver bekræftet nu, hvor vi kan se, hvad der blev talt om på møderne, siger han.

Rejsen til Israel

Til gengæld har møderne måske tjent et andet formål, mener Kjeld Møller Pedersen. Han ser udmeldingen om en dansk fabrik i samme kategori som den tur til Israel, Mette Frederiksen var på først på året.

Her drøftede hun sammen med Israels daværende premierminister, Benjamin Netanyahu, og Sebastian Kurz, der på det tidspunk var kansler i Østrig, "mulighederne for et tættere samarbejde omkring covid-19 og vacciner".

- Det er begge to symbolprojekter. Man ville vise, at man undersøgte muligheden for en dansk vaccineproduktion. Men havde man forholdt sig seriøst til det, ville man meget hurtigt have set, at det ikke var realistisk, siger Kjeld Møller Pedersen.

Han vurderer, at en væsentlig årsag, til at møderne i maj blev afholdt, var for at parere kritik i kølvandet på Israel-besøget og fabriksdebatten.

- Hvis der kommer kritiske spørgsmål a la "hvad skete der egentlig på den front?", så kan statsministeren gemme sig bag høringerne, siger han.

Da flere danske politikere udtrykte ønske om igen at få en dansk vaccinefabrik, var der global mangel på vacciner.

Jakob Kjellberg kalder det "helt vildt", at debatten var baseret på præmissen om vaccinemangel, blandt andet fordi han og andre eksperter pegede på, at produktionen ville stige hen ad vejen.

- Det var hat og briller. Kapaciteten er jo steget, og nu har vi masser af doser, siger han.

En bedre lodseddel

De mange doser har Danmark sikret sig gennem de aftaler, som EU har indgået. Ifølge Ole Helby giver det både Danmark større forhandlings- og købekraft at være en del af det europæiske samarbejde end at satse på at gå enegang.

- Ellers bliver vi hurtigt musen, der forhandler med elefanten, siger han.

Selvom den danske vaccinefabrik er blevet skudt til hjørne, har én af vaccineproducenterne fået mere ud af det end de andre fem: I august meldte Sundhedsministeriet ud, at Bavarian Nordic får 800 millioner kroner til udviklingen af en coronavaccine.

Den beslutning er – i modsætning til en dansk fabrik – fornuftig, mener Nils Strandberg Pedersen. Han kalder det "en lodseddel, der er værd at investere i".

For selvom mRNA-vaccinerne har vist sig at blive de første vindere i vaccinekapløbet, kan andre vaccineteknologier på længere sigt vise sig at have fordelen, eksempelvis i form af længerevarende immunitet.

- Vi har jo masser af mRNA-vacciner, selvom vi ikke selv har fabrikken og gudskelov for det. Nu er spørgsmålet så, om vi kan finde en bedre teknologi på sigt, siger han.

Yderligere 3744 personer har det seneste døgn fået konstateret smitte med corona.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI) lørdag.

De smittede er fundet i 198.361 PCR-test. Det er de test, der bliver taget i halsen. Dermed er den såkaldte positivprocent på 1,89.

Antallet af indlagte falder med otte til 418 personer.

Professor emeritus i infektionssygdomme Eskild Petersen ser tallene som udtryk for, at epidemien har toppet.

- Smittetallet har ligget stabilt i adskillige dage, og det samme har antallet af coronaindlagte. Jeg tror, vi må sige, at tallene er stagneret, og at vi har set epidemien toppe.

- Med de nye tiltag, der træder i kraft på mandag, tror jeg, at kurven knækker, siger han.

Ubekendt faktor

Mandag genindføres brugen af mundbind flere steder i det offentlige rum.

Desuden kan arbejdsgivere forlange, at de ansatte har coronapasset i orden.

Fredag oplyste Sundhedsstyrelsen, at også børn på fem til 11 år vil blive tilbudt vaccine mod covid-19.

- Det er alt sammen noget, der gør, at vi kan være forsigtigt optimistiske, siger Eskild Petersen.

Der er dog en ubekendt faktor, der kan spolere det glade budskab: Den nye variant, der er set i Sydafrika og vækker bekymring, fordi den spreder sig hurtigt.

- Den nye variant fra Sydafrika kan være en mørk sky i horisonten. Men vi ved det ikke endnu, da vi ikke har set data, siger Eskild Petersen.

Han henviser til, at der ikke er kommet officielle data på, om varianten er mere smitsom end den dominerende Delta-variant.

Der er heller ikke fremlagt data om, hvorvidt varianten kan true vaccinernes effektivitet.

Næsten 200.000 lyntests

13 personer er døde med corona det seneste døgn. Det samlede antal døde er nu oppe på 2863 personer.

Tallene fra seruminstituttet viser også, at 26.434 personer det seneste døgn har fået det tredje vaccinestik.

Dermed er 12,8 procent af befolkningen nu revaccineret.

Der er det seneste døgn også foretaget 196.934 antigentest - også kendt som lyntest.

Det er ikke oplyst, hvor mange lyntest der har givet et positivt resultat. De tæller heller ikke med i det samlede antal smittede, fordi usikkerheden i resultatet er for stor.

Morten Christensen fra Brovst i Nordjylland har svært ved at finde ord for det forløb, han har været igennem det seneste døgn.

- Det er fuldstændig uacceptabelt og det rene vanvid, siger han.

Sammen med sin kæreste og bror var han fredag på vej hjem fra en ferie i Sydafrika, da han sammen med omkring 600 andre flypassagerer blev tilbageholdt i Schiphol-lufthavnen i Amsterdam i Holland.

Årsagen er en ny og bekymrende coronavariant, der er fundet i Sydafrika.

Derfor skulle samtlige passagerer fra to fly fra Sydafrika testes ved ankomst, og efterfølgende er 61 af passagererne testet positiv for coronavirus.

Det er endnu uvist, hvorvidt nogen af dem er smittet med den nye Omikron-variant.

Stod mange tæt sammen

De tre danskeres fly fra Johannesburg landede i Amsterdam klokken 10.30, men de måtte vente seks timer, før de fik lov at forlade flyet.

Trængslerne var dog langt fra overstået, for inde i gaten blev passagererne på ny sat til at vente i køen til test.

- Der var rigtig mange mennesker. Vi stod som sild i en tønde og ventede på at komme ind og blive testet. Vi kunne ikke rigtig få nogen svar på noget, siger Morten Christensen.

Uvisheden fortsatte i mange timer, mens de tre nordjyder sammen med de andre flypassagerer ventede på deres testsvar i en afsidesliggende del af lufthavnen, hvor der blev opstillet feltsenge. Især tvivlen om, hvorvidt de ville få lov til at rejse videre, fyldte meget.

- Der lå børn og sov på gulvet, og vi ventede mange timer på at få noget mad, siger Morten Christensen.

Først ved midnat fik de bekræftet, at de måtte rejse videre med en negativ test.

- Så spurgte jeg ham medarbejderen om, "hvad nu hvis 100 af dem i det her rum er positive?", men han kunne ikke svare på, hvad det ville betyde for den situation, vi stod i, siger Morten Christensen.

Positive vadede rundt blandt negative

Cirka klokken 04.30 kom svaret: De tre danskere var alle testet negativ for coronavirus.

Men som tidligere nævnt blev 61 andre testet positive.

Ifølge Morten Christensen var der stadig stort set ingen kommunikation om, hvordan de enkelte grupper skulle forholde sig. Til B.T., der også har talt med danskeren, fortæller han, at nogle af de smittede efterfølgende stadig vadede rundt blandt de andre passagerer, fordi de ikke vidste, hvad de skulle gøre.

Undervejs voksede vreden og frustrationen blandt de hundredvis af strandede passagerer.

- Mest af alt synes jeg egentlig bare hele situationen har været grebet dårligt an med den store uvished, siger nordjyden til TV 2.

Efter planen kommer de tre danskere med et fly mod Aalborg klokken 16.15 lørdag eftermiddag.

Flere hundrede danskere i Sydafrika

Ved ankomst til Danmark skal de tre nordjyder ifølge de danske myndigheder selvisolere i ti dage efter indrejse. De kan afbryde isolationen med en negativ PCR-test, som er taget tidligst på fjerdedagen. Det gælder, selvom man er vaccineret.

Morten Christensens forældre befinder sig stadig i Sydafrika og er endnu ikke rejst hjem.

I et skriftlige svar til TV 2 oplyser Udenrigsministeriet, at der i dag er registreret omkring 440 på den såkaldte danskerliste for Sydafrika og knap 70 i de øvrige nabolande, der er gjort røde.

- Vi fraråder alle rejser til regionen på grund af forekomsten af den bekymrende virusvariant Omikron. Men det er den rejsendes eget ansvar, om man vælger at rejse og også, hvordan man kommer retur til Danmark, lyder det i svaret.

Ifølge ministeriet er der fortsat kommercielle fly tilgængelige, men de danske myndigheder gør opmærksom på, at det flere luftfartsselskaber allerede har indstillet sine flyvninger fra Sydafrika, og at det kan blive svært at få et fly til Europa.

- Vi anbefaler, at man omgående kontakter sit fly- eller rejseselskab for at undersøge hjemrejsemulighederne, oplyser Udenrigsministeriets Borgerservice.

Storbritannien har registreret de to første tilfælde af coronavarianten Omikron, der frygtes at være særlig smitsom.

Det oplyser landets sundhedsminister, Sajid Javid, ifølge Sky News.

De to smittetilfælde menes at være forbundet til hinanden, oplyser ministeren.

- Dette er en reel påmindelse om, at pandemien langt fra er forbi, siger Sajid Javid.

Stammer fra Sydafrika

De to smittede er fundet i henholdsvis i Chelmsford nordøst for London og i Nottingham i den centrale del af England.

Personerne er nu gået i selvisolation, og yderligere testning vil blive udført, forlyder det.

Omikron har fået navn efter det græske alfabet, og går under betegnelsen B.1.1.529. Coronavarianten blev første gang opdaget i Sydafrika, men den er også fundet i Botswana og Israel.

Den frygtes at være en mere smitsom udgave af coronavirussen.

Den nye variant fra Sydafrika kan være en mørk sky i horisonten

Eskild Petersen, professor i infektionssygdomme Vil sprede sig i Europa

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har tidligere på ugen udtalt, at varianten er "bekymrende".

Ifølge Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) er det "høj til meget høj" risiko for, at Omikron spreder sig i Europa.

Varianten var indtil fundet i Storbritannien opdaget i ét andet EU-land - Belgien.

Men der er også mistanke om, at Omikron-varianten har spredt sig til Tyskland og Tjekkiet, hvilket bliver undersøgt.

I Holland er 61 personer, der fredag ankom til Amsterdam med to forskellige fly fra Sydafrika, blevet testet positive for coronavirus.

Det er dog endnu uvist, om de pågældende personer er smittet med den nye Omikron-variant.

Data mangler for variant

Coronavarianten vækker bekymring, fordi den har vist sig at sprede sig hurtigt.

- Den nye variant fra Sydafrika kan være en mørk sky i horisonten, siger Eskild Petersen, der er professor i infektionssygdomme, til Ritzau.

Men samtidig påpeger han, at der endnu mangler officielle data på, hvor smitsom Omikron-variant i virkeligheden er.

Der er heller ikke sikkert, at coronavarianten vil true effektiviteten af de nuværende vacciner.

Danmark skærper overvågning

I Danmark holder myndighederne skarpt øje med, om den særlig smitsomme coronavariant kommer hertil.

En særlig PCR-test, kaldet variant-PCR, skal være med til at opfange den nye variant, oplyser professor Mads Albertsen fra Aalborg Universitet, til Ritzau.

Testen kan inden for 12-24 timer sige, om der er tale om Omikron-varianten.

På grund af frygten for den smitsomme variant indførte de danske myndigheder fredag skærpede rejserestriktioner.

Det gælder oprindelseslandet for Omikron-varianten, Sydafrika, og følgende seks lande, der grænser op til landet:

Lesotho, Swaziland, Mozambique, Zimbabwe, Botswana og Namibia.

Kravet er at tage en PCR-test indenfor 24 timer og isolere sig i ti dage, hvis man kommer hjem fra et af de syv lande.