Fra mandag skal danskerne igen til at finde mundbindet frem i en lang række dagligdagssituationer.

Det gælder blandt andet, når der skal købes ind i supermarkedet, eller hvis man benytter den kollektive trafik.

Restriktionerne træder i kraft, efter et flertal i Folketingets Epidemiudvalg torsdag aften besluttede at vedtage en række nye foranstaltninger.

De har alle til hensigt at forsøge at begrænse coronasmittens udbredelse i det danske samfund.

Gennem flere uger har smitten været i vækst herhjemme, og antallet af dagligt smittede har typisk oversteget 4000 personer.

Men Eskild Petersen, der er professor i infektionssygdomme, mener, at epidemien har toppet. Og med de nye tiltag fra mandag forudser han, at smittekurven knækker.

TV 2 giver dig herunder et overblik over de gældende restriktioner fra mandag morgen:

Mens den nye coronavariant, der har fået navnet Omikron, spreder sig på tværs af kloden og skaber nye bekymringer, indfører flere lande nye rejserestriktioner og karantæneregler.

Det er stadig begrænset med viden om den nye variant. Men tidlige studier peger på, at Omikron både er mere smitsom og er bedre til at undvige vacciner og immunitet end andre kendte coronavarianter. Derfor har mange lande valgt at indføre midlertidige restriktioner i et forsøg på at forhale udbredelsen af den nye variant. Her følger et overblik over udvalgte landes nye restriktioner:

Israel: Israel er det land, der har indført de mest omfattende restriktioner. Her gælder indrejseforbud for alle udlændinge de næste to uger. Israelske statsborgere skal gå i karantæne, selvom de er vaccineret ved indrejse. Forslaget om at lukke landets grænser i to uger fra premierminister Naftali Bennet skal godkendes af regeringen, før det er gældende, men forventes at være gennemført natten mellem søndag og mandag.

USA: Fredag annoncerede Det Hvide Hus, at man fra mandag vil nægte indrejse for alle udlændinge, der har været i enten Sydafrika, Zimbabwe, Namibia, Mozambique, Malawi, Lesotho, Eswatini eller Botswana de seneste 14 dage. Rejsende på fly, der lander inden, får lov til at rejse inde i landet, såfremt de kan fremvise en negativ test, der maksimalt er tre dage gammel. De nye indrejseregler træder i kraft klokken 6 dansk tid mandag.

EU: Fredag opfordrede EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, medlemslande til at lukke for indrejse fra syv forskellige lande i det sydlige Afrika. En opfordring de fleste medlemslande har valgt at følge, heriblandt Danmark.

Storbritannien: På de britiske øer har man indført indrejseforbud fra ti forskellige afrikanske lande. Senest er Malawi, Mozambique, Zambia og Angola blevet føjet til listen. Samtidig skal briter, der kommer fra de ti lande gå i selvisolation i ti dage på et karantænehotel og lade sig teste. Storbritannien strammer også landets generelle indrejserestriktioner, således at alle udlændinge, der ankommer, nu skal lade sig selvisolere indtil en negativ pcr-test foreligger. Samtidig fortalte premierminister Boris Johnson lørdag, at der skal igen bruges mundbind i butikker og i den offentlige trafik.

Australien: Her annoncerede man lørdag, at fly fra Sydafrika, Namibia, Zimbabwe, Botswana, Lesotho, Eswatini, Seychellerne, Malawi og Mozambique ikke får lov til at lande de næste 14 dage. Samtidig får ikke-australiere, der har besøgt de pågældende lande også indrejseforbud i 14 dage.

Japan: Fra lørdag skal alle rejsende fra de fleste sydafrikanske lande gå i karantæne i ti dage og tage ikke mindre end fire pcr-tests i denne periode.

Samtidig har flere andre lande også indført indrejserestriktioner i forsøget på at forsinke spredningen af Omikron-varianten.

Canada har ligesom Australien og USA indført indrejseforbud fra flere afrikanske lande. I Indien vil man lave en grundigere kontrol af indrejsende fra Sydafrika, Botswana og Hongkong.

Saudi-Arabien har meddelt, at landet vil forsøge at holde åbent for indrejse med udvidet karantænekrav efter i første omgang at have nægtet rejsende adgang fra flere forskellige afrikanske lande.

Flere europæiske lande finder tilfælde

Mens mange lande i øjeblikket forsøger at kontrollere eller forhindre spredningen af Omikron-varianten, så stiger antallet af nye lande med registrerede tilfælde. Indtil videre er der fundet tilfælde af varianten på tværs af kloden.

I Europa er der indtil videre registreret tilfælde i Belgien, Tyskland, Italien, Holland, Storbritannien, mens de danske myndigheder søndag bekræftede. at varianten også er fundet i Danmark.

Søndag registrerede Australien også landets to første tilfælde, mens Omikron også er fundet i Hongkong og Israel. I USA lyder det, at varianten sandsynligvis også er i landet.

I dag er første søndag i advent, og julemarkederne slår dørene op med lækkerier som hjemmelavede æbleskiver og gløgg.

Men skal vi egentlig være bekymrede for at tage på julemarked i en tid, hvor coronasmitten er udbredt, og en ny coronavariant har meldt sin ankomst?

Nej, svarer Hans Jørn Kolmos, som er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet.

- Virussen smitter ikke så godt udendørs, så man kan sagtens tage på julemarked uden de store bekymringer, siger han til TV 2.

Husk den sunde fornuft

Ifølge professoren sker der en kraftig fortynding af virussen udendørs, og det mindsker chancen for at blive smittet med coronavirus.

Men det betyder ikke, at man skal glemme den sunde fornuft.

- Nu er der en ny coronavariant, så der er mange grunde til at være tænksom – især når man er indendørs, fortæller Hans Jørn Kolmos.

- Vask hænder, hold afstand, sprit af og luft ordentligt ud. Det er vigtigere end nogensinde, tilføjer han.

Lørdag blev der fundet to tilfælde af coronasmitte i Danmark, som myndighederne mistænkte som værende den nye variant, Omikron. Tidligt søndag eftermiddag blev mistanken bekræftet.

Hans Jørn Kolmos fortæller, at man i øjeblikket arbejder på at forsinke den nye coronavariant.

- Man kan ikke forhindre, at den nye variant vil sprede sig verden over. Det er et spørgsmål om tid. Strategien er at overstå vinteren, før den for alvor spreder sig i Danmark, siger professoren.

Tyske julemarkeder aflyst

Men selvom Hans Jørn Kolmos forsikrer, at vi Danmark kan tage på julemarkeder uden bekymringer, ser det anderledes ud for vores naboer mod syd.

For i Tyskland er flere mennesker testet positive for Omikron-varianten, og antallet af smittede med covid-19 er rekordhøjt.

Det har betydet, at den tyske delstat Bayern har aflyst alle deres julemarkeder. Det er på trods af, at Tyskland ellers vægter de traditionsrige markeder særdeles højt, fortæller Mirco Reimer-Elster, som er TV 2s Tyskland-analytiker.

Han er netop kommet hjem fra Tyskland, hvor han har været på julemarked.

- Mange mennesker færdes på for lidt plads på flere af de tyske julemarkeder, og eksperter mener, at det øger risikoen for at blive smittet, siger han.

837.200 borgere i Tyskland er i øjeblikket smittet med covid-19.

Ny variant skaber bekymringer

Den nye variant af coronavirus har skabt stor bekymring blandt virologer verden over.

Varianten frygtes at være mere smitsom end den dominerende Delta-variant.

Samtidig er eksperter og Statens Serum Institut (SSI) bekymret for, om de nuværende vacciner kan yde tilstrækkelig beskyttelse mod Omikron.

Den nye variant af coronavirus ved navn Omikron giver ikke anledning til at indføre yderligere restriktioner i det danske samfund.

Det siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) søndag aften til Ritzau.

- Det er ikke noget, vi overvejer konkret på nuværende tidspunkt, lyder det.

Han fortæller, at de restriktioner, som på nuværende tidspunkt er aftalt i Folketinget, er det, regeringen og myndighederne mener er "tilstrækkeligt".

Overvejer flere lande på rød liste

Sundhedsministeren siger desuden til TV 2, at myndighederne overvejer, om der skal flere lande på Danmarks røde liste - listen over lande, som Udenrigsministeriet fraråder, at man rejser til.

- Så snart vi er klar med en beslutning, melder vi det ud. Men det er jo desværre forventeligt. Vi har en variant, som alt tyder på, er mere smitsom, lyder det fra Heunicke.

Han understreger, at myndighederne forventer, at Omikron vil sprede sig i Danmark, og at det nu handler om at forsinke denne udbredelse.

Der står i forvejen syv afrikanske lande på den røde liste.

Rejserestriktioner til disse lande blev skærpet i fredags på grund af spredning af Omikron-varianten, og mere præcist er der tale om Sydafrika og de seks tilstødende lande Lesotho, Swaziland, Mozambique, Zimbabwe, Botswana og Namibia.

To danskere smittet

Statens Serum Institut bekræftede søndag, at to danskere, der var rejsende fra Sydafrika, er smittet med Omikron.

De to smittedes nære kontakter er blevet kontaktet af de danske sundhedsmyndigheder og er blevet isoleret.

Det blev sat i værk lørdag, hvor PCR-undersøgelser fra de smittede tydede på, at de var smittede med den nye coronavariant.

Varianten har fået ekstra meget opmærksomhed blandt eksperter, fordi den har 35 spike-protein-mutationer.

Nogle af dem betyder måske, at vaccinerne ikke er lige så effektive mod Omikron, som de er mod andre varianter.

Desuden tyder det på, at coronavarianten er meget smitsom.

Den nye coronavariant, Omikron, er blevet konstateret hos to personer i Danmark. Begge smittede er indrejsende fra Sydafrika, hvor der er blevet konstateret flere tilfælde.

Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme ved Rigshospitalet, mener, at det faktum, at varianten nu er konstateret i flere forskellige lande – heriblandt Danmark – tyder på, at den nye variant har været undervejs i ugevis, men først nu er blevet påvist.

- Det må være et udbrud, der har været undervejs i et stykke tid, men som er løbet under radaren ind til nu, siger han.

Siden varianten blev sekventeret i Sydafrika tidligere på ugen, er der blandt andet fundet tilfælde i landene Storbritannien, Holland, Botswana, Australien og Israel.

Kan være dårligt beskyttet af nuværende vacciner

Varianten har fået ekstra meget opmærksomhed blandt eksperter, fordi den har 35 spike-protein-mutationer. Nogle af dem betyder måske, at vaccinen ikke er lige så effektiv imod den, som den er mod andre varianter.

- De varianter, vi er ekstra fokuserede på, er de varianter, der kan noget, som tidligere varianter ikke har kunne, siger Jens Lundgren.

Han peger på, at deltavarianten viste sig at være mere smitsom end den oprindelige alphavariant og dermed blev den dominerede coronavariant.

- Det, der er opmærksomhedspunktet omkring den nye variant, er, at den har nogle ændringer i sin overfladestruktur, der måske kan betyde, at den immunitet vi får fra vores vacciner, ikke er lige så god til at beskytte mod denne virusvariant, siger Jens Lundgren.

Positive meldinger fra Sydafrika - for tidligt at konkludere, siger ekspert

Fra Sydafrika, hvor flere er smittede, er der umiddelbart positive meldinger om symptomerne af den nye variant.

- Der er en optimistisk vurdering, at tilfældene har været milde. Vi overvåger indlæggelser på sygehusene, og der er ingen væsentlig stigning, siger det fra Barry Schoub, der er professor i virologi og rådgiver for Sydafrikas regering.

Han oplyser, at alle tilfældene af Omikron i Sydafrika hidtil har været milde til moderate. Selvom han siger, at det er et godt tegn, understreger han, at det er meget tidligt i forløbet.

Jens Lundgren mener, at det er alt for tidligt at konkludere noget om symptomerne fra den nye variant.

- Vi skal op i nogle helt andre størrelser af folk, der bliver smittet af den nye variant, før man kan sige noget omkring symptomerne.

- Om den er mere eller mindre sygeliggørende, er ikke noget af det første, vi finder ud af. Det første, vi finder ud af, er, om den er en flugtvariant, og om den er mere smitsom end de forrige.

En flugtvariant er kendetegnet ved, at den er i stand til at smitte personer, selvom de er immune efter vaccination eller smitte.

Jens Lundgren siger, at for at finde ud af om symptomerne er anderledes end ved de andre varianter, kræver det flere tusinder til titusinder af smittede, før man kan sige noget endeligt om det.

Et solidt flertal bestående af 62 procent af vælgere i Schweiz har ved en folkeafstemning søndag stemt for at bevare regeringens covid-19-lov.

Det viser resultatet ifølge valgmyndigheder i Schweiz.

Loven blev indført i marts for at give støtte til brancher ramt af pandemien og for at udbrede testkapaciteten.

En del af loven er en omdiskuteret regel om et coronapas, der giver adgang til barer, spisesteder og kulturtilbud i Schweiz. Det har været et krav siden 13. september.

Dette krav har medført store demonstrationer mod de restriktioner, der skal begrænse smitten i at sprede sig. Der er en vrede blandt folk, der i stigende grad føler sig presset til at blive vaccineret mod corona.

Spændingerne er kommet bag på myndighederne i det normalt så fredelige alpeland.

Har direkte demokrati

Søndag havde politiet skærpet sikkerheden omkring flere politikere, der har modtaget en bølge af fornærmelser og endda dødstrusler, skriver nyhedsbureauet AFP.

Politiet har også afspærret området omkring regeringens bygninger og parlamentet i Bern af frygt for uroligheder i kølvandet på søndagens folkeafstemning.

Schweiz har et direkte demokrati. Det betyder, at der adskillige gange om året er afstemninger om emner, der spænder fra homoægteskaber til opførelse af moskéer.

Ved søndagens afstemning skulle de schweiziske vælgere også tage stilling til to andre spørgsmål, der handler om sygeplejerskers løn og udnævnelsen af dommere.

Resultatet viser, at schweizerne støtter sygeplejerskerne, men afviser et forslag om at udpege nye dommere ved lodtrækning.

Oli Dalsgard er overlæge på Lungemedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital og er på vej ind til en patient.

- Det er alvorligt, og han er desværre i en tilstand, hvor han får svært ved at blive rask, siger han.

Manden er koblet til en iltmaske døgnet rundt, fordi han selv har svært ved at trække vejret. Sammen med et hold af sygeplejersker forsøger Oli Dalsgard at redde hans liv.

- Jeg ved godt, det er lidt ubehageligt, men vi skal have noget af alt det her slim op, siger Oli Dalsgard til manden, der har fået lagt en plastikslange ned i halsen.

Hvis det bliver værre end det her, så er der en risiko for, at der kan komme nogle rigtig ubehagelige udfordringer

Oli Dalsgard, overlæge på Lungemedicinsk Afdeling

Slimen suges ud gennem slangen, mens manden hoster.

- Du må meget gerne hoste. Så fint. Jeg suger lige en gang til.

Manden er en af de komplicerede covid-19-patienter på afdelingen, som TV 2 har besøgt i denne uge.

En afdeling som i de kommende måneder risikerer at blive så presset, at den ikke kan modtage de tids- og personalekrævende covid-19-patienter, der har behov for specialiseret lungebehandling.

- Jeg er meget bekymret for, om vi har ressourcerne og mandskabet, og om vi kan håndtere den belastning, som vi forventer, der kommer. Allerede nu er det rigtig slemt, og jeg er bekymret, fordi vinteren kun lige er begyndt, siger Oli Dalsgard.

Corona og mangel på sygeplejersker

Det er ikke kun på det lungemedicinske afsnit på Hvidovre Hospital, at sundhedsvæsenet er presset.

For der er akut mangel på sygeplejersker i hele landet, og alene i Region Hovedstaden betyder det, at der mangler 263 sengepladser på hospitalerne svarende til 4-5 procent af sengene.

Samtidig er antallet af indlagte med covid-19 steget til over 400 patienter, og Sundhedsstyrelsen meddelte i denne uge, at man er bekymret over udviklingen.

- Vi er i tæt dialog med regionerne omkring situationen på sygehusene, lød det fra styrelsen i en pressemeddelelse.

På et splitsekund var jeg nede at kysse døden

Jette Tafell, covid-19-patient

På Lungemedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital betyder presset, at mange af afdelingens sygeplejersker må arbejde over, og at der ikke altid er personale nok til udfylde vagtskemaet.

- Det er bekymrende, fordi vi lige nu er på kanten af, hvad vi kan klare. Hvis det bliver værre end det her, så er der en risiko for, at der kan komme nogle rigtig ubehagelige udfordringer. At vi ikke har plads, eller at vi skal træffe svære valg, siger Oli Dalsgard.

- Jeg vil ikke dø

Sygeplejersker og læger iklæder sig visir, mundbind, handsker og engangskitler hver gang, de skal ind på de isolerede stuer for at behandle de covid-19-syge patienter.

En tidskrævende proces på en afdeling, hvor patienterne, der både tæller familiefædre, gravide kvinder og ældre borgere, i forvejen har behov for megen omsorg og forsigtighed, der tager tid.

En af dem er en mand, der er ilde tilredt. Hans lunger er hårdt medtagede som følge af covid-19.

- Vi er jo meget bekymrede for dig, og jeg tænker også, at du også selv er bekymret, siger Oli Dalsgard, da han går ind på den isolerede stue for at tale med manden.

- Jeg vil ikke dø, siger manden.

- Nej. Så vi skal gøre det bedste, vi kan, for at hjælpe dig. Men jeg kan ikke give dig nogen garantier. Men vi skal gøre det bedste, vi kan, siger overlægen.

Sygeplejersker tager ekstravagter

For afdelingssygeplejerske Aslaug Jørgensen er det vigtigt, at patienterne trods travlheden får den pleje og behandling, de har behov for.

Men personalemanglen betyder, at hendes medarbejdere presses til det yderste.

- Jeg tror, patienterne kan mærke, at vi ikke har den samme tid, som vi plejer, siger Aslaug Jørgensen.

Med forventningen om flere covid-19-patienter i den kommende tid er hun ligesom Oli Dalsgard bekymret.

- Covid-patienter er anderledes end almindelige lungemedicinske patienter. Mange af vores covid-patienter er kritisk syge. Nogle kæmper for livet. Dem skal vi være hos i timevis nogle gange og klædt på i værnemiddeludstyr for ikke selv at blive smittet eller smitte andre patienter. Det tager tid, siger Aslaug Jørgensen.

Det betyder ifølge afdelingssygeplejersken, at hendes ansatte er ved at være udmattede.

- Mine sygeplejersker er alle fuldtidsansatte, de arbejder ekstravagter, og en 45-50-timers arbejdsuge er helt normalt. Det er svært at få familielivet til at fungere samtidig.

Overlæge: Vi gør vores bedste

71-årige Jette Tafell er en af de covid-19-patienter, som ved hjælp af personalet på Lungemedicinsk Afdeling klarede sig igennem et voldsomt indlæggelsesforløb.

- På et splitsekund var jeg nede at kysse døden. Det havde jeg aldrig regnet med, for jeg har aldrig fejlet noget.

Hun har selv oplevet travlheden på afdelingen, men er dybt taknemmelig for de læger og sygeplejersker, der reddede hendes liv:

- Jeg har fået en fantastisk behandling, siger Jette Tafell.

Selvom hverdagen for øjeblikket er under pres, forsøger Oli Dalsgard og hans personale at gøre deres arbejde så godt, de kan.

Han forsikrer, at de fortsat kan give den behandling, patienterne har behov for. Men han ved også, at flere af dem lider under den manglende tid.

- Vi må drage omsorg for dem, når vi er på stuen. Men vi kan ikke være på stuen hele tiden, så vi må gøre dem så trygge, vi overhovedet kan og fortælle, at vi kommer tilbage igen.

- Så det gør lidt ondt. Det gør det, siger Oli Dalsgard.