Den fylder egentligt ikke særlig meget.

Men den har en stor betydning for de diabetikere, der kræver insulin.

For med en lille sensor på overarmen kan diabetikere nemmere måle deres eget blodsukker og dermed dosere den korrekte livsvigtige insulin.

Og nu har et borgerforslag, der kæmper for netop det nået 50.000 underskrifter.

- Jeg fik afslag af min kommune, hvor jeg søgte om den et par gange. Til sidst besluttede jeg mig for selv at skaffe en, hvilket man ikke rigtig kunne i 2016, som man kan i dag, forklarede Den Store Bagedyst-vinder, Liv Martine Hansen til TV2 Nord i marts og tilføjede:

- Derfor skrev jeg via mit erhverv til en virksomhed, som lavede de her målere og spurgte, om de ville sponsorere en til mig, hvilket de gerne ville.

For alt for ofte er det ifølge Liv Martine Hansen den enkeltes postnummer, der afgør, om vedkommende får sensoren.

Og derfor oprettede den kendte bager borgerforslaget 'Personer med insulinkrævende diabetes skal have ret til at få tildelt en sensorbaseret glukosemåler', der nu har fået 50.000 underskrifter.

Dermed skal forslaget nu fremsættes for de politiske partier og behandles af Folketinget.

Ifølge Diabetesforeningens direktør, Claus Richter, er forslaget, hvis det vedtages, en kæmpe sejr for personer med diabetes.

- Vi ved, at de undgår forfærdelige følgesygdomme som blindhed, amputation, nyresygdomme og andre rigtig ubehagelige sygdomme, som man i værste fald kan dø af, siger Claus Richter.

Behandlingsrådet under Danske Regioner har tidligere i år anbefalet, at voksne med type 1-diabetes tilbydes en sensorbaseret glukosemåler.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) sagde i starten af juli, at regionerne er på vej med en fælles retningslinje for, hvordan anbefalingen kan sættes i værk.

Men det arbejde annullerer ikke borgerforslagets agenda. Claus Richter påpeger, at det fortsat efterlader personer med insulinkrævende type 2-diabetes.

Skal uhelbredeligt syge have hjælp til at dø?

Ja, mener tre ud af fire danskere ifølge en ny meningsmåling lavet af Megafon for TV 2.

Men selv om opbakningen synes at være klar, er der grund til at være ekstra varsom med at sige ja til aktiv dødshjælp.

Det mener Klaus Klausen, som er formand for Lægeforeningens Etiske Udvalg, til TV 2.

- Der er forskel på at lindre, så man lever kortere og så det andet tilfælde, hvor målsuccesen klart er, at man slår folk ihjel.

Klaus Klausen peger på vigtigheden af at sondre mellem såkaldt palliativ behandling, hvor man tilbyder en døende lindrende smertebehandling med den "omkostning", at folk lever kortere. Og så et mere direkte tilbud om hjælp til at afslutte livet.

- Der er en stor forskel i intentionerne. Det ville sikkert være lettere for mange læger, hvis de kunne give meget syge patienter en brochure med tilbud om aktiv dødshjælp, siger Klaus Klausen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) genåbnede debatten om aktiv dødshjælp i sin åbningstale ved Folkemødet på Bornholm i juni.

Men det mener Lægeforeningens formand er sket, uden at regeringen har gjort noget i de forgangne tre år.

- For tre år siden kritiserede Rigsrevisionen, at der ikke var tilstrækkeligt med palliative tilbud til svært syge eller døende patienter. Nu vil man så tilbyde folk at blive aflivet, siger Klaus Klausen.

I Europa er det muligt at få aktiv dødshjælp i Belgien, Luxembourg, Holland og Spanien.

I Danmark er kun passiv dødshjælp tilladt, som lovgivningen er i dag.

Det betyder i praksis, at man undlader at iværksætte foranstaltninger, som ville kunne forlænge patientens liv. For eksempel ved at afbryde respiratorbehandling.

Søren Mehl Knudsen, som er narkoselæge på Køge Sygehus, er for aktiv dødshjælp.

- Det frie valg er den fundamentale ret, man har i det her system. Hvis man har ret til fri abort, til at vælge sit sundhedstilbud og ret til mange ting, så har man også ret til, ved ubærlig lidelse og uden yderligere behandlingstilbud, at komme værdigt herfra, siger Søren Mehl Knudsen.

Han mener, at forskellen på aktiv og passiv dødshjælp er meget lille.

- Der er i princippet ingen forskel på det, man gør i aktiv og passiv dødshjælp. Når man giver passiv dødshjælp, giver man patienterne en behandling, som forkorter deres liv, siger Søren Mehl Knudsen.

I Holland har man i over 20 år haft mulighed for aktiv dødshjælp.

Her skal først patienten selv og siden to læger, hvoraf den ene er uafhængig, ud fra en række kriterier beslutte, om aktiv dødshjælp kan iværksættes. Det skal også fastslås, at patienten ikke tager sin beslutning som følge af depression eller pres udefra.

Og det mener Søren Mehl Knudsen, kan være et eksempel til efterfølgelse og en måde at undgå en etisk og juridisk glidebane.

- Hvis man bruger de hollandske regler, kommer man udenom det. Ingen af de lande, som har indført aktiv dødshjælp, har overvejet at trække muligheden tilbage, siger Søren Mehl Knudsen.

Hverken Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Venstre, Danmarksdemokraterne eller Radikale Venstre ønsker at ændre den nuværende lovgivning, så aktiv dødshjælp bliver lovligt i Danmark.

Liberal Alliance har fritstillet partiets medlemmer, så hver enkelt selv kan tage stilling til spørgsmålet. Det samme har Nye Borgerlige.

SF og Dansk Folkeparti har ikke taget endelig stilling til spørgsmålet, mens Alternativet allerede har lovliggørelse som en del af partiprogrammet.

Halvdelen af amerikanerne vil blive mødt af farligt høje temperaturer og trykkende varme i weekenden.

Her lægger en hedebølge sig over den amerikanske østkyst og Midtvesten.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Advarsler om varme og farligt høje temperaturer er blevet udstedt for over 170 millioner amerikanere. Der bor cirka 332 millioner mennesker i USA.

Lørdag eftermiddag ventes temperaturerne mange steder at kravle op over 38 grader celsius. Det meddeler USA's Nationale Vejrservice (NWS) fredag.

- Drik masser af væske, bliv inde i rum med aircondition, hold jer ude af solen, og hold øje med familiemedlemmer og naboer, lyder rådene fra NWS.

I flere amerikanske storbyer som Chicago, New York og Philadelphia har myndighederne åbnet offentlige kølesteder på biblioteker og i lokalcentre.

Her kan borgere, der ikke kan undslippe varmen, søge tilflugt.

I Philadelphia kan temperaturerne ramme 42 grader celsius. Her er åbningstiderne for offentlige svømmebassiner blevet udvidet.

Lokale myndigheder og meteorologer i USA advarer borgere mod at opholde sig i udenfor i varmen.

Det kan potentielt have alvorlige konsekvenser for ens helbred. Særligt for personer over 65 år, personer med kroniske sygdomme og personer, der arbejder eller deltager i aktiviteter udendørs.

Varmen ventes at aftage sent lørdag. Det kan betyde tordenvejr og mildere temperaturer i næste uge, oplyser NWS.

Hyppigheden og intensiteten i det voldsomme vejr er symptomatisk for menneskeskabte klimaforandringer. Det siger fagfolk ifølge Reuters.

Denne sommer er hedebølgerne ikke blot set i USA. De har også plaget blandt andet sydeuropæiske lande og Kina.

Mange steder ventes den ekstreme varme at fortsætte ind i august.

Tirsdag konkluderede videnskabsfolk fra organisationen World Weather Attribution, at menneskeskabte klimaforandringer har spillet en "overvældende" rolle i de ekstreme hedebølger.

World Weather Attribution er et akademisk samarbejde. Formålet er at undersøge, hvilken rolle klimaforandringer spiller i ekstreme vejrfænomener.

Igennem årene har forskellige færger lagt til ved havnen i Nexø med passagerer fra Polen, men i to år har der ikke været en eneste færge, og fremtiden ser ikke lys ud for færgefarten.

- Det ser sort ud. Den kommer desværre ikke mere, siger Carsten Andersen, direktør for Nexø Havn.

Den sidste færge fra Polen var ellers inde i en fast rytme før coronapandemien. Under pandemien i 2020 var der ingen færge fra Polen, men håbet var dengang ikke ude for ruten.

- Og så lavede vi en aftale med dem om, at de kunne komme herover til en billig penge, så vi kunne få det i gang igen, men der var ikke nok passagerer med, siger Carsten Andersen.

Derefter kom de høje oliepriser, og det udgjorde dødsstødet.

På havnen har man gjort sig tanker om, hvad der måske kunne have gjort en færgerute fra Polen rentabel – såsom en hurtigfærge, der kunne nå to ture om dagen. Men initiativet skulle i så fald komme fra Polen, hvor blandt andet arbejdskraften er billigere.

Direktøren for Nexø Havn er dog i dag løbet tør for tro på, at en ny operatør og færge vil dukke op.

- Jeg tror ikke på det, siger Carsten Andersen.

Den sidste færge fra Polen til Nexø var katamaranen Jantar. Den sejlede de sidste ture i højsæsonen 2021.

Tre typer af salater tilbagekaldes, efter at der er fundet listeria i dem.

Det skriver virksomheden Delicate A/S i en pressemeddelelse.

Salaterne er blevet solgt i supermarkederne Coop i hele landet.

Der er tale om en stenaldersalat med kylling og spinathummus, en proteinsalat med kikærter og bønner og en couscoussalat med hummus og grønne linser.

Tilbagekaldelsen gælder produkter, der har sidste anvendelsesdato den 29. juli.

Salaterne er produceret den 22. juli.

Kunder, der har købt salaterne, opfordres til at smide dem ud eller levere dem tilbage til butikken, hvor de har købt den.

Listeria-bakterien findes overalt og derfor også i mange rå eller let forarbejdede fødevarer. Bakterien kan forårsage hovedpine, feber, diarré og influenzalignende symptomer, hvis man indtager den.

De fleste vil på et eller andet tidspunkt blive smittet med bakterien, men de færreste bliver syge af den.

EAN-stregkodenumrene for de salater, der er tilbagekaldt i Coops butikker, er "5 700382 854554", "5 704177 011931" og "5 704177 009167".

Der går oftest to til tre uger, fra man bliver smittet med listeria, til man får symptomer.

Nogle er i risiko for at få mere alvorlige symptomer. Det kan være blodforgiftning og hjernehindebetændelse. I værste tilfælde kan man dø af sygdommen.

De, der har øget risiko for alvorlige symptomer, er ældre, gravide, diabetikere og personer med nedsat immunforsvar.

Hvis man har vedvarende eller tiltagende symptomer, bør man søge læge.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har torsdag lovet, at seks afrikanske lande vil få leveret gratis korn i de kommende måneder.

Det sker på et topmøde i den russiske by Sankt Petersborg.

Her har Putin besøg af en række afrikanske ledere.

Ifølge præsidenten vil Burkina Faso, Den Centralafrikanske Republik, Eritrea, Mali, Somalia og Zimbabwe få leveret mellem 25.000 og 50.000 ton korn inden for de næste tre til fire måneder.

Det skal være med til at veje op for manglende korneksport fra Ukraine.

En kornaftale mellem Rusland og Ukraine udløb den 17. juli.

Den havde forinden sikret korneksport fra de to lande til globale markeder - herunder Afrika, som er stærkt afhængig af korn fra de to store eksportører.

Putin siger på topmødet, at 70 procent af det ukrainske korn, der blev eksporteret som led i kornaftalen, gik til rigere lande - blandt andet i EU.

Fattigere lande som eksempelvis Sudan blev ifølge præsidenten "snydt" og fik mindre end tre procent af leveringerne.

Vestens sanktioner har desuden gjort det sværere for Rusland at tilbyde gratis gødning til fattige lande, lyder det fra Putin.

- Det er paradoksalt. På den ene side blokerer vestlige lande vores eksport af korn og gødning, og på den anden side beskylder de os helt hyklerisk for at være skyld i krisen på det globale fødevaremarked, siger præsidenten.

Det var på forhånd ventet og varslet, at Rusland ville komme med en "stor udmelding" om fødevarer på topmødet i Sankt Petersborg.

Ifølge det russiske præsidentkontor deltager 49 afrikanske lande i årets topmøde. Blandt dem er Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa.

I alt er 17 statsledere og fire regeringsledere fra Afrika med til topmødet.

Topmødet i Sankt Petersborg er det andet af sin slags.

Det første fandt sted i 2019 i Sotji i det sydlige Rusland. Dengang deltog 54 afrikanske lande, og der blev underskrevet bunkevis af aftaler.

Den aarhusianske rapper USO står i dag frem i Euroman og afslører, at han fik et hjertestop under et velgørenhedsløb i København i juni sidste år.

Rapperen med det borgerlige navn Ausamah Saeed har onsdag aften delt et opslag på de sociale medier, hvor han fortæller om det, der skete.

- På turen fik jeg et hjertestop grundet en forsnævret kranspulsåre og faldt om. Jeg blev erklæret klinisk død. Jeg fik hurtigt hjertemassage og stød. Efterfølgende blev jeg kørt på Rigshospitalet, hvor jeg lå i koma og blev holdt i live via en respirator.

USO vågnede efter fire dage og har siden været i genoptræning for at genvinde sin førlighed.

- Det har været en hård kamp på et års tid med genoptræning og rehabilitering for at komme ovenpå igen både fysisk og mentalt. Ens verden bliver sgu vendt på hovedet, når man hverken kan gå eller spise på egen hånd. Har nu fået det bedre og lægerne siger, at jeg nok vende tilbage til “normal” tilstand igen, skriver han.

USO har med egne ord valgt at stå frem med sin historie i håbet om at få flere til at interessere sig for hjertesygdomme og førstehjælp.

- Takket været den person som fandt mig, de seje ambulancefolk og de dygtige og fantastiske læger, sygeplejersker, personalet på Rigshospitalets hjerteafdeling som dagligt passede på mig sammen med min familie og venner, er jeg i live i dag, skriver rapperen og slutter af med en opfordring til alle om at sætte pris på livet.

- Ingen har lovet, at vi kommer hjem, når vi går ud ad døren.

Usunde madvaner og et tvangspræget forhold til krop og vægt.

Det er hverdagskost for stadig flere unge, og på bare 15 år er der sket en fordobling i antallet af spiseforstyrrelser, der er så alvorlige, at de skal behandles på hospitalet. Helt bestemt er der sket en stigning fra 3053 til 6132.

Det viser en ny analyse baseret på data fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

Samtidig vurderer Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, at der derudover er en lang række unge, der lever med spiseforstyrrelser, som endnu ikke er diagnosticeret og i behandling.

Foreningen modtog sidste år over 4000 henvendelser om spiseforstyrrelser. Det er rekordmange.

På den ene side kalder foreningens direktør, Laila Walther, det godt, at flere bliver opdaget med en spiseforstyrrelse, så det kan behandles. Samtidig er hun også meget bekymret for udviklingen.

- Jeg er overbevist om, at det også er et generelt udtryk for mistrivsel blandt unge i Danmark og det store vægtfokus, vi har, siger Laila Walther til TV 2.

Hun fortæller, at det kan være piger og drenge helt ned til tiårsalderen, der kontakter foreningen med utilfredshed og skam over egen krop og vægt.

Ifølge Laila Walther er det ofte andre ting i den unges liv, der kan sætte gang i spiseforstyrrelser såsom mobning, ensomhed, skilsmisse eller misbrug.

- Det, der kendetegner dem, der udvikler en spiseforstyrrelse, er, at det ofte er dem, der har lavt selvværd og svært ved at tale om svære oplevelser og følelser, som alle børn, unge og voksne har, siger direktøren.

En af dem, der kan genkende at have et lavt selvværd som ung, er Laura Børnich Brink Pedersen.

Som teenager var hun usikker på sig selv og sit udseende, og hun satte sig for at lave om på det.

- Jeg følte mig ikke tynd nok, og det kunne jeg ændre på ved at lave mine kostvaner om, fortæller den nu 24-årige Laura Børnich Brink Pedersen til TV 2.

De ændrede kostvaner resulterede i, at hun fik et usundt forhold til mad og tabte sig en hel del. Det endte med, at hun fik diagnosen anoreksi.

- Jeg kunne ikke bevæge mig og var selvskadende. Jeg var meget undervægtig, og alt i min verden handlede om vægt, husker Laura Børnich Brink Pedersen.

Hun blev behandlet for spiseforstyrrelsen på hospitalet og var også indlagt i en periode på fem uger, men det var først, da hun som 19-årig flyttede for sig selv, at spiseforstyrrelsen slap, og at hun den dag i dag er fri for anoreksi

- I dag føler jeg, at jeg er kureret. Det ligger i baghovedet i svære perioder, men jeg tror ikke, det udvikler sig til en spiseforstyrrelse igen, fortæller Laura Børnich Brink Pedersen, der i dag bor i Aalborg, hvor hun studerer erhvervsøkonomi på Aalborg Universitet.

Laura Børnich Brink Pedersen fortæller, at noget af det, der triggede hendes spiseforstyrrelse, var sociale medier og netværk på nettet for spiseforstyrrede.

Derfor er hendes råd også til unge, at de generelt bør tænke over, hvad de foretager sig på sociale medier.

- Hvis noget giver en negativ energi, bør man bevidst fravælge det, siger hun.

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade genkender også, at sociale medier kan spille ind i udviklingen af en spiseforstyrrelse.

- Der er meget stort fokus på krop, vægt og udseende i samfundet generelt – og især på de sociale medier. Det er med til, at flere og flere unge mistrives, og mange starter med intensiv træning og stor opmærksomhed på, hvad de spiser, siger direktør i foreningen Laila Walther.

Ifølge Laila Walther er noget af det, der skal til for at standse udviklingen, at der skal forebygges mere.

For eksempel nævner hun foreningens eget initiativ Spejlven, der sætter fokus på at spise madpakke og gå i fællesbad i 6. klasse for at gøre det til en naturlig del af hverdagen. Initiativet har haft god succes i udlandet, fortæller Laila Walther.

Derudover så hun gerne, at unge med tidlige symptomer hurtigere bliver taget hånd om i kommunen, så de ikke udvikler en spiseforstyrrelse.

Se dokumentaren 'Styret med mad' på TV 2 torsdag klokken 20.00 eller på TV 2 Play.