Onsdag styrtede et mindre fly med to mænd om bord ned i området Lyngdal i Agder i Norge.

Det viste sig hurtigt, at flyvet var stjålet. Og alt tyder på, at det var de to mænd om bord på flyet, der havde sluppet afsted med både at stjæle flyet og få det i luften.

Det skriver det norske TV 2.

- Det involverede fly viser sig at være stjålet. Den blev stjålet engang efter tirsdag eftermiddag. Begge involverede personer er anholdt, skriver det norske politi på Twitter.

Tom Einar Gausdal, indsatsleder i Agder politikreds, oplyser til mediet, at de to mænd er anholdt og sigtet for tyveri.

- De er anholdt, og vi vil have dem med os, men deres helbredstilstand skal afklares først, siger Gausdal ifølge VG.

Politiet kan ikke sige mere om detaljerne omkring tyveriet og ved på nuværende tidspunkt ikke mere om hændelsesforløbet.

De to mænd om bord på flyet ringede selv efter hjælp og var ved bevidsthed, da politiet ankom.

Herefter blev de to mænd bragt på hospitalet med en redningshelikopter. Omfanget af deres skader er ukendte, skriver VG.

Bjørn Pedersen er skoleleder i Farsund Luftsportsklub, der ejer det nedstyrtede fly.

Han fortæller, at han onsdag observerede det stjålne fly flyve over hans hus, men at han på det tidspunkt ikke var klar over, at flyet var stjålet.

- Flere personer observerede flyet i luften, inklusive mig. Det fløj lige hen over, hvor jeg bor. Men jeg vidste ikke engang, hvilket fly det var, før der begyndte at komme beskeder ind til flyveklubben. Så kom der et opkald fra brandvæsenet om, at det var styrtet ned, siger han til TV 2.

Han fortæller, at det kom bag på ham, at nogen kunne finde på - og at det kunne lade sig gøre - at stjæle et fly.

- Jeg var lidt overrasket over, at de faktisk havde fået det op i luften, siger Bjørn Pedersen.

Han tilføjer, at han er glad for, at de to mænd overlevede styrtet.

Samme melding kommer fra John Erik Laupsa, der er generalsekretær i det norske luftsports forbund.

- Det (at mændene er uskadte red.) er det vigtigste for os, uanset andre omstændigheder. Vi er selvfølgelig ikke glade for, at andre kommer og stjæler materiale fra medlemsklubber, men risikoen for, at det kan gå rigtig galt i tilfælde af styrt, er stor. Det er godt, at det er gået godt, siger Laupsa til VG.

Ifølge politiet er man ved at undersøge, om de to personer havde en uddannelse, så de var i stand til at flyve flyet.

ANALYSE: Man havde ikke set eller hørt noget fra den – nu forhenværende – kinesiske udenrigsminister, Qin Gang, siden 25. juni, da flere medier, inklusivt TV 2, i sidste uge begyndte at undre sig over, hvor ministeren mon var henne.

En undren, som gav anledning til mange spekulationer omkring årsagen.

Der blev talt om alt fra et sygdomsforløb, magtkampe i toppen af partiet til det mere underlødige i form af en mulig affære med en kendt tv-værtinde.

Inden sin forsvinden havde Qin Gang gjort kometkarriere i kinesisk politik, da han i 2021 blev udnævnt til at være Kinas ambassadør i USA.

Blot året efter blev han både forfremmet til udenrigsminister og fik en plads i kommunistpartiets centralkomité – håndplukket af præsident Xi Jinping selv.

Men nu er eventyret tilsyneladende slut.

Tirsdag 25. juli har kinesiske statsmedier således offentliggjort, at Qin Gang ikke længere er udenrigsminister.

Det sker efter et møde i Kinas Kommunistiske Partis politbureau, det næsthøjeste magtorgan i partiet, mandag, hvor man reelt drøftede og traf beslutningen.

Dagen efter blev Qin Gang officielt fjernet under et nyt møde i Folkekongressens Stående Komité, som er et af de øverst besluttende instanser i det kinesiske parlament.

Det skete uden nogen egentlig begrundelse eller ord fra manden selv – og det har kun medvirket til at gøre sagen endnu mere mystisk.

Samtidig med udmeldingen om Qin Gangs afsked meddelte man, at Wang Yi, den forhenværende udenrigsminister, ville træde til i stedet.

Ved kommunistpartiets partikongres i oktober sidste år blev Wang forfremmet til partiets politbureau og blev samtidig gjort til direktør for partiets Udenrigskommission, der reelt er ansvarlig for landets udenrigspolitik, hvilket gjorde ham til partiets topdiplomat.

Med (gen)udnævnelsen af Wang Yi som udenrigsminister kommer der nu ro på det kinesiske diplomati.

Embedsværket får en erfaren person ind, som det har indgående kendskab til, og man skal ikke længere forholde sig til den usikkerhed, som fraværet af Qin Gang unægtelig har skabt.

Det blev især tydeligt af de manglende svar fra talspersoner fra ministeriet til spørgsmål fra udenlandske journalister om, hvor Qin Gang var henne, og om han stadig var landets udenrigsminister.

I udlandet får man ligeledes en mand, som man kender fra tidligere, også selvom Wang Yi har været kendt for en hårdere linje, når det gælder USA.

Det er dog uvist, hvorvidt Wang Yi skal være fungerende udenrigsminister på længere sigt, og det må også forventes, at han beholder sin post som topdiplomat for partiet.

Han er nu således den mand i Kina, der fuldkommen repræsenterer partiet og landets udenrigspolitiske linje, og han er samtidig en loyal støtte for Xi Jinping.

Selvom der nu er ro på det kinesiske diplomati, i hvert fald udadtil, står vi tilbage med en masse ubesvarede spørgsmål omkring Qin Gang.

Vi ved stadigvæk ikke, hvor den nu forhenværende og forsvundne udenrigsminister er henne, hvad årsagen til hans forsvinden er, eller hvad der nu kommer til at ske med ham.

Hvis vi skal starte med den mest sandsynlige årsag, at manden er syg – måske endda alvorligt – vil det også forklare, hvorfor Qin Gang indtil videre har fået lov til at beholde sine andre vigtige poster som medlem af både det kinesiske Statsråd og pladsen i kommunistpartiets centralkomité.

En forklaring, som synes logisk, hvis det antages, at Wang Yi kun er indsat midlertidigt for at få ro på diplomatiet, indtil Qin Gang bliver rask og kan vende tilbage som udenrigsminister.

Kommunistpartiet melder meget sjældent noget som helst ud angående højtstående medlemmers helbred, så tavsheden er således ikke overraskende.

Det, der taler imod denne forklaring, er dog, at man efter udmeldingen om fjernelsen af Qin Gang har renset udenrigsministeriets hjemmeside for al information om den nu forhenværende udenrigsministers navn, gøren og laden.

Nu fremstår det nærmest, som om Qin Gang aldrig har været der, påpeges det af flere Kina-kendere- og iagttagere på Twitter.

Det synes at være et meget underligt træk, hvis Qin Gang skal tilbage igen efter et sygdomsforløb.

Det forklarer heller ikke til fulde, hvorfor man har været så lang tid om at finde en officiel løsning på fraværet af udenrigsministeren. Særligt ikke i en tid med mange vigtige topmøder, genoptøning af kommunikationslinjerne med USA og et EU, som man gerne vil fastholde et godt forhold til.

En anden forklaring, som avisen Nikkei Asia rapporterer, er, at der har foregået en magtkamp i toppen af partiet, hvor Qin Gang måske har været for ambitiøs i målet om at komme længere mod den politiske top.

Qin Gang og Wang Yi skulle efter sigende have været uenige om udenrigspolitikken, hvilket ikke er faldet i god jord hos sidstnævnte.

Men selvom magtkampe i partiet bestemt ikke er nyt, synes det alligevel underligt, at Wang Yi trods sin position og status i partiet skulle kunne tryne en mand, der var håndplukket af Xi Jinping.

Dertil kommer en tredje forklaring: at Qin Gang har rodet sig ud i noget snavs eller korruption, som han ikke har kunnet overleve.

Hvis det er tilfældet, vil det ikke være overraskende, hvis der kommer en udmelding fra Det Centrale Udvalg for Disciplininspektion, den højeste disciplinmyndighed i Kinas kommunistiske parti, om, at Qin Gang nu bliver undersøgt for korruptionssager.

Dette vil også forklare, hvorfor han beholder de to førnævnte poster. De er til dels ikke lige så vigtige at have besat som udenrigsministerposten, og man kan derfor vente med at beslutte noget, indtil Qin Gang enten kendes skyldig eller frifindes i en eventuel disciplinærsag.

Rollen som udenrigsminister i Kina er i sig selv ikke en særlig magtfuld post i det kinesiske statsapparat.

Selve den udenrigspolitiske linje bliver skabt og klappet af i partitoppen, og det sker aldrig uden Xi Jinpings velsignelse. På den måde har fraværet af Qin Gang ikke rykket det store ved de overordnede udenrigspolitiske linjer.

Den manglende udenrigsminister og tavsheden omkring ham har dog skabt tvivl og undren i det internationale diplomati, hvor Qin Gang først måtte aflyse et topmøde i ASEAN, Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationers.

Senere blev et besøg til Beijing af EU's kommissær for udenrigsanliggender, Josep Borell, aflyst. Begge med begrundelse i Qin Gangs dårlige helbred.

Den britiske udenrigsminister, James Cleverly, udsatte også et planlagt besøg på grund af fraværet af den kinesiske udenrigsminister, og endelig kunne The Wall Street Journal rapportere, at Kina måtte forsikre amerikanerne om, at den seneste optøning i kommunikationen mellem de to lande ville fortsætte trods Qin Gangs fravær.

Alt har altså ikke blot været fryd og gammen i det kinesiske diplomati i den måned, hvor Qin Gang indtil videre har været væk.

Den kendte amerikanske Kina-kender Ryan Hass, der er leder af John L. Thornton Kina-centret, udtalte til The Wall Street Journal, at Qin Gangs forsvinden skaber et billede af en and i forbindelse med Kinas bureaukratiske politik:

Fredfyldt over vandet, mens den sparker voldsomt under det.

Underforstået, at man fra kinesisk side har forsøgt at signalere udadtil, at alt var under kontrol, mens man bag linjerne febrilsk har forsøgt at finde en løsning.

Den løsning er nu fundet for indeværende med Wang Yi ved roret, men tiden vil vise, hvad der kommer til at ske med Qin Gang, og om vi nogensinde bliver klogere på, hvad der egentlig er hændt.

Det er langt fra sikkert, da kinesisk toppolitik, som hele sagen meget tydeligt viser, til stadighed er en sort boks omgærdet af mystik og med ingen eller meget lidt information.

Fredag mistede læge Mariann Stenberg livet, da hun blev stukket ned af en mandlig patient på Psykiatrisk Center Glostrup.

Samme aften lavede Linda Møllgren, der selv er sygeplejerske i psykiatrien, et opslag på Facebook under hashtagget #Detkunneværemig, hvor hun satte et billede ind af sig selv under overskriften ”Ansat død efter knivstik”.

For det kunne lige så godt have været hende, der var blevet overfaldet, mener hun.

Det er jo ikke dig, der er blevet dræbt. Er det ikke lige voldsomt nok at sige ”det kunne have været mig” til sådan en sag?

- Nej, det synes jeg ikke, for det kunne godt have været mig. Jeg har arbejdet mange år i psykiatrien, siger hun i ’Go’ aften LIVE’ og fortsætter:

- Jeg har stået i situationer, som har været ret voldsomme, og jeg har set kolleger, der er blevet slået ned. Jeg er selv blevet skubbet, sparket, slået, spyttet på og overfaldet, så det der kunne sagtens have været mig.

Siden fredag er Linda Møllgrens opslag blevet delt mere end 3700 gange på det sociale medie, og medarbejdere fra alle grene af psykiatrien er begyndt at dele deres eget billede med overskriften ”Ansat død efter knivstik”.

Alle er de enige om, at der skal gøres noget ved psykiatrien, men hvad løsningen er, er der forskellige holdninger til.

På Psykiatrisk Center Glostrup er der i dag kommet en vagt i døren, ligesom eksempelvis Region Sjælland benytter sig af en vagt.

Det giver en tryghed, men det må ikke stå alene, lyder det fra Linda Møllgren.

Hun mener blandt andet, at medarbejderne og ledelsen skal uddannes bedre. Hun så gerne, at personalet havde bedre muligheder for at tvangsmedicinere patienter, og så foreslår hun, at alle medarbejdere en gang imellem sendes til psykolog.

Det er nemlig nogle voldsomme arbejdsvilkår, medarbejderne i psykiatrien arbejder under, og det er ikke unormalt, at Linda Møllgren bliver slået, revet i håret eller spyttet på, siger hun.

Det har hun oplevet så mange gange, at hun har forberedt, hvad hun skal sige til sine børn, når hun kommer hjem med blå mærker eller andet.

Noget af det, der har gjort mest ondt, er dog, når Linda Møllgren har skullet vælge, hvilke patienter der skulle udskrives for at skabe sengepladser.

- I psykiatrien står vi ofte med, at vi skal vælge de bedste af de dårligste, fordi vi skal have nogle ledige pladser op til weekenden. Hvem kan vi udskrive? Jeg har mange gange stået med ondt i maven og tænkt: ”Held og lykke til samfundet med de folk, vi lukker ud lige om lidt”, fortæller hun.

Når Linda Møllgren har udskrevet psykisk syge patienter, er det mennesker som Nadja Bjerre Rasmussen, der tager imod dem.

Hun er sosu-assistent og arbejder på et psykiatrisk bosted på Nørrebro i København, og hun har også delt hashtagget #Detkunneværemig på sin Facebook-profil.

- Det er så mig, der er samfundet på den anden side. Om fredagen bliver der udskrevet mange patienter eller beboere hjem til os. Så står vi med problemet, forklarer hun.

Og Nadja Bjerre Rasmussen har fået nok, lyder det:

- Nu står vi her igen. Der er en medarbejder, der er taget på arbejde og ikke er kommet hjem igen.

På bostedet, hvor hun arbejder, er der ingen sikkerhedsvagter, og hun har ikke mulighed for at tvinge beboere til at tage deres medicin, fortæller hun.

Derfor ender det ifølge Nadja Bjerre Rasmussen ofte med slag og spark, når frustrationerne går ud over hende eller en kollega.

- Jeg må prøve med alle mine pædagogiske evner og sige, at det er bedst for vedkommende, men i bund og grund kan beboeren sige nej tak. Og så ender vi ud i situationer, hvor de bliver magtesløse, fordi de bliver så udfordrede i deres sygdom, og så er det os, der står for skud, forklarer hun.

Også Line Rasmussen er dybt berørt af drabet i fredags.

Hun sagde i 2021 op efter 18 år i psykiatrien, hvor hun blandt andet arbejdede tæt sammen med den dræbte læge, Mariann Stenberg.

- Jeg blev dybt berørt, og det er jo en voldsomt makaber måde at skulle herfra på, så jeg er dybt berørt over det, siger hun.

Line Rasmussen kalder Mariann Stenberg ”en kæmpe kapacitet”, som psykiatrien nu har mistet i en tid, hvor det er svært at rekruttere personale til psykiatrien i hele landet.

Selv er Line Rasmussen selvstændig, fordi hun ikke længere kan holde til arbejdet i psykiatrien, som hun ellers beskriver som sit hjertebarn og kald.

Hun mener dog, at det vil være i Mariann Stenbergs minde at fokusere mere på det større perspektiv end vagter og metaldetektorer – for Line Rasmussen tror ikke, at det havde reddet hendes liv.

- Så var hun bare blevet slået ihjel på parkeringspladsen, lyder det.

I stedet ønsker Line Rasmussen, at der kommer fokus på, hvordan psykiatrien er endt her, hvor mange psykisk syge borgere har fået det dårlige og dårligere, fordi de ikke har fået den rette behandling.

Tirsdag blev der over hele landet holdt et minuts stilhed på de psykiatriske afdelinger for at ære Mariann Stenbergs minde.

Og statsminister Mette Frederiksen (S) delte i den forbindelse et revnet hjerte på sine sociale medier, hvor hun lovede, at der vil blive gjort mere for at passe på de ansatte i psykiatrien.

Men det er blevet lovet før, mener både Nadja Bjerre Rasmussen og Linda Møllgren, der endnu ikke har oplevet, at det er blevet bedre – tværtimod.

- Jeg håber ikke, at der er nogen, der skal dø i mellemperioden, før det her begynder at virke, siger Linda Møllgren.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde ønskede ikke at stille op til interview i ‘Go’ aften LIVE’, men i en skriftlig kommentar til TV 2 lyder det:

- Ingen medarbejdere skal gå på arbejde i psykiatrien og være bekymrede for deres sikkerhed. Derfor er det også helt afgørende, at man lokalt på de enkelte behandlingssteder løbende har fokus på medarbejdernes sikkerhed og tager de fornødne forholdsregler, samtidig med at vi fra centralt hold styrker de økonomiske rammer og blandt andet giver regionerne mulighed for at udvide kapaciteten og ansætte flere medarbejdere i psykiatrien.

Se hele indslaget fra 'Go' aften LIVE' på TV 2 Play.

Der forekommer fysisk og psykisk vold fra børn mod de ansatte i daginstitutionen Solstrålen i Horsens Kommune.

Det er konstateringen i et påbud, Arbejdstilsynet har givet, som TV2 ØSTJYLLAND har fået aktindsigt i.

Arbejdstilsynet påbyder institutionen "at sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres, så risikoen for vold er effektivt forebygget".

Påbuddet skal efterkommes senest 1. oktober.

Arbejdstilsynet skriver, at påbuddet er kommet, fordi der vurderes, at der er risiko for vold til stede på arbejdet.

Tilsynet lægger vægt på, at risikoen for vold ikke er forebygget tilstrækkeligt.

Der nævnes blandt andet en arbejdsulykke tidligere i år, hvor en medarbejder blev spyttet i ansigtet, slået med knytnæve i maven og sparket to gange over skinnebenet af et barn.

På baggrund af flere punkter konkluderer Arbejdstilsynet, at "arbejdet med børnene udsætter de ansatte for en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko".

Påbuddet omhandler en specifik stue i daginstitutionen, men det fremgår ikke af aktindsigten, hvilken stue der er tale om.

Det fremgår af aktindsigten, at daginstitutionen har iværksat forebyggende tiltag efter arbejdsulykken.

Effekten af tiltagene er endnu uvis, og derfor får Solstrålen stadig et påbud.

Ifølge Arbejdstilsynet kan det få alvorlige konsekvenser, hvis volden ikke kommes til livs.

- Udsættelse for vold forøger ansattes risiko for at udvikle belastningsrelaterede sygdomme som angst og depression og for i nogle tilfælde at udvikle ptsd. De ansatte risikerer også at få fysiske helbredsskader, skriver tilsynet i påbuddet.

TV2 ØSTJYLLAND har været i kontakt med dagtilbudschefen i Horsens Kommune, Anne Bust. Hun oplyser, at der ikke er nogen i kommunen, der kan stille op til interview før 7. august på grund af ferie.

TV2 ØSTJYLLAND har også forsøgt at få en kommentar fra formanden af børne- og dagtilbudsudvalget i Horsens Kommune, Niels Peter Bøgballe (S). Han har heller ikke mulighed for at stille op.

Rusland har stort set opgivet ideen om at vinde krigen i Ukraine militært. Derfor har besættelsesmagten øget angrebene på strategisk ubetydelige områder og går efter at ramme mål, der på anden vis presser Ukraine og det internationale samfund.

Sådan lyder vurderingen fra den britiske tidligere efterretningsofficer Christopher Steele i et interview med Sky News:

- Det, vi ser, er reelt et angreb på frihandel. Putin har klare ambitioner om at udfordre den måde, verdensmarkedet fungerer på, og – som han ser det – det vestlige systems kontrol med verden. Rusland har stort set opgivet ideen om at vinde denne krig militært i enhver konventionel forstand, siger Christopher Steele.

Tirsdag skrev det britiske forsvarsministerium i dets daglige opdatering om krigen, at Rusland har øget angrebene på havnebyen Odesa og omkringliggende havnebyer i det sydlige Ukraine. Målene har blandt andet været kornsiloer og andre havnefaciliteter.

Ifølge briterne har den seneste tids russiske angreb været præget af ”dårlige efterretninger og manglende evne til at ramme målene”.

I sidste uge oplyste Rusland, at landet ikke vil gå med til at forlænge den aftale, som i et år har sikret en fredelig eksport af ukrainsk korn gennem Sortehavet.

Mens Rusland ikke mener, at Vesten har overholdt sin del af aftalen, raser ledere i Vesten – heriblandt statsminister Mette Frederiksen – mod Putins ”kyniske” og ”grusomme” kornkrig.

Tirsdag advarede den britiske udenrigsminister, James Cleverly, om, at civile skibe i Sortehavet kan blive udsat for russiske angreb nu, hvor kornaftalen er brudt sammen.

Ifølge Cleverly vil Moskva udføre eventuelle angreb i et forsøg på at eskalere konflikten og ramme Ukraine på landets eksport af korn. Det skriver Sky News.

- Vi kommer til at markere denne samvittighedsløse opførsel for FN's Sikkerhedsråd. Rusland skal stoppe med at holde det globale fødevaremarked som gidsel og komme tilbage til aftalen, lyder det fra den britiske udenrigsminister.

Det britiske forsvarsministerium skriver onsdag i dets daglige opdatering om krigen, at Rusland har "ændret sin stilling" i Sortehavet og sendt et russisk krigsskib af typen korvet afsted til området i et forsøg på at forberede en "blokade af Ukraine".

Ifølge de britiske efterretninger er skibet ved navn Sergej Kotov sendt mod Sortehavet efter opløsningen af kornaftalen.

Det kan ifølge analytikere ses som en risiko for, at usikkerheden i området vil stige. Det skyldes blandt andet, at der kan være en mulighed for, at korvettens mission er at forstyrre kommercielle skibe i området, som russerne mener er på vej til Ukraine.

Korvetten Sergej Kotov patruljerer lige nu mellem Bosporus-strædet og Odesa, siger britiske efterretningskilder.

Danmarks fødevareminister, Jacob Jensen (V), mener, at Rusland bruger fødevarer som et våben, når landet nægter at genindtræde i kornaftalen.

- Det er tydeligt, at russerne ikke har nogen interesse i den her aftale. De har kun den interesse at bruge fødevarer som en del af krigen og dermed som et våben. Det er meget kynisk. Det er verdens fattigste, der har brug for korn fra Ukraine, siger Jacob Jensen.

Som et resultat af Ruslands udtræden af kornaftalen er EU klar til at eksportere Ukraines landbrugsvarer gennem det, EU’s landbrugskommissær, Janusz Wojciechowski, kalder "solidaritetsruter".

Det er ruter, der går med godstog og lastbiler til de EU-lande, der grænser op til Ukraine.

- Det er ikke første gang, at Rusland bruger mad som et våben. Det er samme situation som i begyndelsen af krigen, siger kommissæren ifølge Reuters.

Da klokken tirsdag slog 12.00, sænkede stilheden sig i 60 sekunder på psykiatriske afdelinger landet over.

Personale og patienter mødtes enten ude på de enkelte afsnit eller i kantinerne, hvor der blev holdt et minuts stilhed til ære for den overlæge, der i fredags blev stukket ihjel, mens hun var på arbejde.

Overlægen - Mariann Stenberg - arbejdede på Retspsykiatrisk Ambulatorium i Brøndby. Officielt hører det under Psykiatrisk Center Sct. Hans, men det er fysisk placeret på Psykiatrisk Center Glostrups matrikel på Brøndbyøstervej.

Derfor er ansatte særligt disse to steder påvirket af drabet, oplyser Niels Aagaard Nielsen, der er chefsygeplejerske på Psykiatrisk Center Sct. Hans. Ifølge ham er det lige nu "en svær tid".

- Den hjælp og omsorg vi møder udefra, hvor alle prøver at hjælpe, som de kan, betyder utrolig meget. Jeg tror først, at vi helt kan forholde os til, hvor meget det egentlig betyder, når der falder lidt mere ro over situationen, siger han i en skriftlig udtalelse til Ritzau.

Tirsdag er både medarbejdere og ledere samlet for at prøve at forstå hændelsen og få et overblik over, hvad der skete.

- Tiden vil gøre noget, men lige nu er vi stadig i gang med at justere vores egne oplevelser af, hvad der er sket, for vi oplever det alle forskelligt. Men en mindehøjtidelighed som i dag er med til, at vi ikke føler os alene, siger chefsygeplejersken.

Selv om drabet fandt sted i Region Hovedstaden, har også psykiatrihospitaler i resten af landet taget del i mindehøjtideligheden ved at holde et minuts stilhed.

Det var fredag ved middagstid, at en mand kom ind på det retspsykiatriske ambulatorie bevæbnet med en kniv.

Mariann Stenberg blev dræbt, en anden ansat blev hårdt såret, mens en tredje slap med mere overfladiske kvæstelser.

En 41-årig mand, der havde overlæge Mariann Stenberg som behandler, har i et grundlovsforhør erkendt drabet. Han var stærkt utilfreds med hende og havde til hensigt at slå hende ihjel, har han forklaret.

- Hun skal ikke arbejde. Hun skal gå på pension. Hun skal meldes til politiet, lød det blandt andet fra manden i retsmødet lørdag.

Manden er også sigtet for to tilfælde af drabsforsøg, men det nægtede han sig skyldig i. Han ville ikke slå andre ihjel. I grundlovsforhøret erkendte han dog grov vold mod de to andre ansatte på Retspsykiatrisk Ambulatorium.

På Retspsykiatrisk Ambulatorium, hvor knivstikkeriet fandt sted, er patienterne ikke indlagt, men kommer for at modtage ambulant behandling, som de er blevet dømt til at modtage, fordi de har begået kriminalitet.

Den 41-årige mand, som sidder varetægtsfængslet i sagen, blev i januar 2014 dømt til psykiatrisk behandling for et røveri. I juli i år var han blevet sigtet for en række forhold om vold og hærværk, og i den forbindelse skulle han modtage yderlige behandling i kraft af den gamle dom.

Billedet over denne artikel viser et usædvanligt møde på Rigshospitalet i København.

31-årige Jonas Palmer Staal, tandlæge fra Helsingør, sidder ved siden af kvinden, der har reddet hans liv, Rachel Graber, fra byen Cedar Rapids i den amerikanske delstat Iowa.

- Jeg er blevet erklæret helt rask og skal ikke længere gå til kontrol på Rigshospitalet. Jeg er meget taknemmelig, siger Jonas Palmer Staal til TV 2 og kigger over på Rachel Graber.

- Jeg er så glad for, at jeg kunne redde Jonas, siger hun.

De er begge enige om, at der nu er et specielt bånd mellem dem.

- Jeg har flere ældre søskende, men nu har jeg også fået en lillebror, siger Rachel Graber.

Jonas Palmer Staal har det på samme måde.

- Det er ligesom at få en ekstra familie. Jeg har fået mig en søster, siger han.

Det er stamcelledonation, der har skabt det særlige bånd mellem de to, og meget tyder på at flere danskere får muligheden for at knytte lignende bånd i de kommende år.

Nye tal, som TV 2 har fået fra Aarhus Universitetshospital i Skejby (AUH) og Rigshospitalet i København, viser at antallet af danskere, som har meldt sig som stamcelledonorer i løbet af det seneste halve år er steget fra 87.000 i februar til nu i alt 102.700.

Man kan melde sig som stamcelledonor på sundhed.dk.

Historien om båndet mellem Jonas Palmer Staal og Rachel Graber startede i 2005 i Cedar Rapids i Iowa, da hun meldte sig til et nationalt knoglemarvsdonorregister i USA.

5 år senere, i 2010, fik den dengang 18-årige dansker konstateret ALL, akut lymfatisk leukæmi, samt kræft i spinalvæsken.

Han fik kemoterapi, og da han havde fået 55 kemobehandlinger, var hans krop tæt på at give op.

I et intenst kapløb med tiden ledte lægerne efter et match, så Jonas Palmer Staal kunne få transplanteret stamceller.

Det fandt de danske læger i det amerikanske knoglemarvsregister – og så blev Rachel Graber spurgt, om hun ville donere knoglemarv med stamceller til Jonas Palmer Staal.

- I løbet af årene glemmer du nærmest, at du har skrevet under, men da det kom op, havde jeg det sådan, at selvfølgelig skal jeg det, der er ingen tvivl, har hun tidligere sagt til det amerikanske medie KWQC i Iowa.

Ved et forholdsvist enkelt indgreb på Rigshospitalet blev Rachel Grabers knoglemarv i 2011 ført ind i Jonas Palmer Staals krop via et kateter i brystet tæt ved hjertet – og så skulle det afklares om den unge danskers immunsystem kunne håndtere de nye stamceller.

I en måned var han indlagt i isolation på Rigshospitalet i København, inden det stod helt klart, at det kunne hans immunsystem godt.

I 2017 mødte danskeren for første gang Rachel Graber, da han rejste til Chicago, hvor de to mødtes.

- Det var helt fantastisk at møde hende. Vi gav hinanden et stort kram. Hun har jo reddet mit liv, sagde Jonas Palmer Staal dengang til TV 2 i telefonen fra USA.

Nu mødes de igen i Danmark, og de glæder sig begge over, at der nu er over 41 millioner mennesker, der på verdensplan har meldt sig som stamcelledonorer, så andre kan blive reddet på samme måde, som Rachel Graber reddede Jonas Palmer Staal.

- Det er supervigtigt, at man melder sig som stamcelledonor, men det er også vigtigt, at man donerer blod. Jeg havde brug for masser af blod i forbindelse med min sygdom, siger Jonas Palmer Staal.

Han er ikke den eneste, der synes, at det er vigtigt.

Efter sommerferien vender Michael Ziegler, konservativ borgmester i Høje Taastrup, nu for fuld kraft tilbage til jobbet.

I oktober sidste år blev han sygemeldt efter at have fået konstateret leukæmi. I marts i år fik han ved en minitransplantation stamceller fra en ung chilensk kvinde.

- Jeg har det godt nu, siger Michael Ziegler til TV 2. Han vil også gerne mødes med den chilenske kvinde.

- Jeg har et stort behov for at møde hende på et tidspunkt og sige tak, siger Michael Ziegler.

Han siger, at det er vigtigt, at der er så mange donorer på verdensplan som muligt, så andre kan få livreddende hjælp – ligesom han og Jonas Palmer Staal har fået.

- Det er størrelsen på registret, der er afgørende for, at så mange som muligt kan få hjælp, siger Michael Ziegler.

Efter at han stod frem med et Facebook-opslag i februar i år og havde delt en opfordring til at melde sig som stamcelledonor, steg antallet af danske tilmeldte på få dage til 87.000 - og nu er det altså steget yderligere.

Artiklen er opdateret med korrekte oplysninger om Jonas Palmer Staals kræftforløb og bopæl.

Tirsdag middag var der et minuts stilhed blandt ansatte og patienter i Region Hovedstadens Psykiatri.

21. juli blev en ansat i Psykiatrisk Center Glostrup dræbt i et knivoverfald begået af en 41-årig mand.

I et minut erstattede stilheden stærke opråb fra fagpersoner og organisationer, der nok en gang vil se handling. For det er ikke første gang, at det sker i Danmark.

Spørgsmålet er, hvad der skal til, for at noget lignende ikke sker igen.

Mia Kristina Hansen, der er formand i landsforeningen for psykisk sundhed, SIND, mener, at der mangler handling.

- Det er lidt ligesom at blive lovet, at der sker alt muligt, men der er ikke sket noget endnu, siger hun.

Problemerne er ellers velkendte, og løsningerne på dem er ganske velbeskrevet, mener Mia Kristina Hansen.

I 2019 udarbejdede Retspsykiatrisk Klinik under Justitsministeriet en rapport, der konkluderede, at seks drab begået af psykisk syge kunne have været undgået.

I 74 procent af de undersøgte tilfælde har de psykiatriske patienter fået "en utilstrækkelig behandling" i tiden op til, at de begik kriminalitet, fremgik det af rapporten.

I 2022 indgik aftalepartierne en tiårsplan, der skal løfte psykiatrien med 500 millioner kroner om året i ti år.

Både rapporten og tiårsplanen giver fornuftige bud på, hvor der skal handles for at sikre sikkerheden for medarbejderen og løfte behandlingen af patienterne, mener Mia Kristina Hansen.

- Buddene handler om sammenhæng, opfølgning, og at man ikke giver slip på de her mennesker, før man er sikker på, at de er videre og får den hjælp, de skal have. Der skal være tilstrækkelig kapacitet til, at man kan være indlagt i den tid, det er nødvendigt, siger hun.

Det vil kræve ressourcer at gennemføre, og selvom der er afsat penge, er der brug for dem hurtigere, mener formanden.

- Lige nu har jeg det sådan, at man burde sætte ind med en akutpakke, så problemerne kan blive løst.

Susanne Wammen, formand for Overlægeforeningen, fortæller til TV 2, at problemerne har eksisteret i mange år.

- Det store problem er, at de psykisk syge ikke får den tilstrækkelige behandling, og det har været påpeget i mange, mange år. Vi har ikke tilstrækkelig kapacitet, vi har ikke nok sengepladser, og vi har personaleflugt fra psykiatrien, siger hun.

Med udsigterne til midler over en tiårig periode er debatten om, hvordan man sikrer medarbejdernes sikkerhed her og nu, blusset op på ny.

Et af forslagene handler om vagter på psykiatriske centre og afdelinger, men det ser Susanne Wammen ikke som en gangbar løsning.

Heller ikke Tanja Nielsen, sektorformand i FOA, mener, at vagter i det lange løb er svaret:

- Vejen frem er ikke, at man sætter vagter foran alle psykiatriske botilbud. Vi skal sikre, at kompetencerne er til stede på arbejdspladsen i stedet, siger hun.

Mia Kristina Hansen er heller ikke tilhænger af vagter, for hun har oplevet det før.

I 2016 arbejdede hun på det psykiatriske bosted Lindegården, hvor en socialpædagog 25. marts samme år blev dræbt.

- På Lindegården efter drabet på min kollega havde vi vagter, og det hjalp ikke. Tværtimod fik det eskaleret situationen, fordi endnu flere følte sig stigmatiseret og sat i bås. Folk var helt ude af den, fordi vi lige havde oplevet det her, siger hun:

- Vi skal have fat i regeringen, og hvis der var en akutpakke, som gjorde, at man kunne give centrene penge hurtigere, tror jeg, at opgaverne også kunne blive løst hurtigere og på en anden måde.

I et opslag på Instagram skriver statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag, at regeringen ikke er i mål med at få rettet op på problemerne.

- Vi kan aldrig gardere os fuldstændig mod forbrydelser, hvad enten de begås på grund af sygdom eller andre forhold, men vi skal gøre mere, end vi gør i dag. Og det lover jeg, vi vil, skriver hun.

I et skriftligt svar til TV 2 skriver sundhedsminister Sophie Løhde (V), at det er "afgørende", at man lokalt på de enkelte behandlingssteder løbende har fokus på medarbejdernes sikkerhed, samt at regeringen skaber rammer for flere medarbejdere i psykiatrien.

Et brækket kraveben, et brækket skulderblad, seks brækkede ribben, en brækket tommeltot, en blodansamling i maveregion og masser af hudafskrabninger.

Det er resultatet, efter at Kenneth Gislum fredag morgen ramte en løsgående hund og styrtede på sin cykel.

- Havde jeg ikke haft hjelm på, så er jeg sikker på, at jeg ikke havde været her i dag, siger den stærkt forslåede motionscykelist til TV2 Østjylland.

Han var på vej på arbejde og cyklede fra Hammel mod Søften i solskin og medvind.

Men lige før Søften gik det galt. Kenneth Gislum kom susende med 50 kilometer i timen ned ad bakke. Han så en mand på venstre side af cykelstien, da mandens hund pludselig løb ud fra noget buskads på højre side.

- Hans hund var løbet fra ham, og han forsøgte at få den tilbage, fortæller Kenneth Gislum.

Sekundet efter ramte han hunden og styrtede.

Siden har han ligget på Skejby Sygehus. Han betragter selv det, der skete, som et hændeligt uheld og har fået en god snak med hundeejeren. Men den voldsomme oplevelse får ham alligevel til at komme med en opfordring.

- Jeg synes, man skylder sig selv og omverdenen at have sin hund i snor hele tiden og i en snor, hvor man rent faktisk har styr over sin hund, siger Kenneth Gislum.

Hunde skal som udgangspunkt altid være i snor, når man færdes i byen. Uden for byen er det ejerens ansvar, at der er styr på hunden, hvis den er løs.

- Det kan godt være, at man ikke har sin hund i snor og har taget et bevidst valg om, at jeg har styr på min hund, men så kan der altså ske noget som det her. Der kan ske noget med hunden, og der kan ske noget med et andet menneske, siger Kenneth Gislum.

Blomsterhavet vokser stadig foran den psykiatriske institution i Brøndby, hvor en kvindelig behandler fredag blev knivdræbt af en mandlig patient.

Og det skræmmende angreb fredag, hvor også to andre blev såret, har sat gang i tankerne hos de mange, der arbejder i psykiatrien - også andre steder.

- Det er jo sket et sted, hvor det ikke burde ske, siger Thomas Sørensen, der er sygeplejerske på Psykiatrisk Center Ballerup.

Han tilføjer:

- Der er jo også den oplevelse, at det skete igen. Vi har alle sammen haft en oplevelse af, at det var et spørgsmål om tid, hvornår det ville ske igen.

For Thomas Sørensen og hans kolleger oplever - som mange ansatte i psykiatrien - at det kan være utrygt at gå på arbejde, for der er sket en markant stigning i antallet af patienter, mens medarbejderne flygter fra psykiatrien.

- Altså folk siger, at vi knækker snart. Jamen vi er i knæ. Vi ligger ned. Sundhedssystemet er jo knækket, siger klinisk sygeplejespecialist Joachim Ritchie Vaughan, der også arbejder på Psykiatrisk Center Ballerup.

Han peger på, at der mangler penge, ressourcer - og ansatte.

Så sent som i foråret advarede Arbejdstilsynet om, at at der er risiko for medarbejdernes sikkerhed netop på Psykiatrisk Center Glostrup (Der ligger i Brøndby, red).

Fredagens drab er det niende i psykiatrien siden 2012. Samtidig viser andre tilsynsrapporter, at der også er problemer på en del af de øvrige psykiatriske afdelinger. Det gælder også afdelingen i Ballerup, hvor medarbejderne ikke er sikret godt nok. Og Psykiatrisk Center København har fået et strakspåbud, fordi der er stor risiko for, at patienterne kan medbringe våben på afdelingen.

- Der er jo ikke nogen, der skal dø eller komme til skade af at gå på arbejde. Jeg kender for mange kolleger, der har fået PTSD-diagnoser eller som ikke kommer tilbage efter voldsomme episoder, siger Thomas Sørensen.

Nu vil formanden for Region Hovedstadens psykiatriudvalg forsøge at finde en løsning - i samarbejde med medarbejderne.

- Vi skal lytte på medarbejderne og invitere dem ind direkte, hvor vi har den politiske drøftelse og komme med nogle forslag til, hvad vi kan gøre bedre, siger Peter Westermann (SF), der er formand psykiatriudvalget

Hvorfor er der ikke sket noget for længst?

- I den bedste af alle verdener havde vi mange flere midler at lave psykiatri for. Det kunne give flere medarbejdere, og det kunne øge sikkerheden.

Har I svigtet?

- Jeg mener, vi har en presset psykiatri og at vi som samfund har svigtet den dagsorden at mennesker med psykiske lidelser har brug for behandling og at de medarbejdere, der leverer den, har brug for trygge rammer at give den i. Det mener jeg, er et samfundssvigt, og det har stået på i årtier, siger han.

På Psykiatrisk Center Ballerup har Thomas Sørensen fået nok.

- Lørdag afleverede jeg min opsigelse, fordi vi på Psykiatrisk Center Ballerup har været nødt til at gå under en normering, der ellers tidligere har givet strakspåbud i Arbejdstilsynet.

Hans kollega Joachim Ritchie Vaughar har en opfordring:

- I skal tage jer sammen inde på Christiansborg. Få fingeren ud og kom i gang.