Medicinalselskabet Bavarian Nordic er ved lukningen af fondsbørsen mandag faldet med 26 procent. Faldet sker, efter at selskabet har droppet udviklingen af dets RSV-vaccine.

Vaccinen droppes, efter at det afgørende fase 3-forsøg har vist, at den ikke forebygger sygdommens symptomer.

Det skrev virksomheden i en pressemeddelelse lørdag.

Bavarian Nordic er skuffet, sagde administrerende direktør Paul Chaplin i pressemeddelelsen i weekenden.

- Selv om det var uventet og vil påvirke vores kortsigtede vækstforventninger, har vi fortsat en unik kommerciel forretning, og med den stærke vækst for vores produkter samt for vores markeder, som vi oplever for tiden, har vi et solidt fundament for lønsom vækst i de kommende år, siger han.

RS-virus - respiratorisk syncytialvirus - er en luftvejsvirus.

Den giver typisk forkølelsessymptomer, hoste og feber. Men hos børn under seks måneder og personer med svækket immunforsvar, eksempelvis ældre, kan sygdommen udvikle sig og give infektioner i de nedre luftveje.

I nogle tilfælde bliver det så slemt, at den syge skal lægges i respirator og have hjælp til at trække vejret.

Vaccinen var målrettet personer over 60 år, og den skulle forebygge svær sygdom.

Ikke tilstrækkelig effektiv

Men da vaccinen viste sig kun at være effektiv over for tre symptomer på sygdommen i 42,9 procent af tilfældene, opfyldte den ikke det opstillede kriterium.

Bavarian Nordic forventer ikke, at det kommer til at gå ud over de økonomiske forventninger til året.

Væksten i Bavarians forretning med rejsevacciner ventes nemlig at udligne faldet i omsætningen, lød det lørdag.

Ifølge Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker hos Sydbank, er der ikke nogen tvivl om, at investorerne havde sat næsen op efter et lukrativt vaccinemarked.

- RSV-projektet har udgjort en del af værdisættelsen af Bavarians aktie. Så når selskabet kommer ud med et floppet studie, går det kraftigt ud over tilliden til aktien, siger han.

På sigt kommer det fejlslagne projekt til at gå ud over selskabets vækstpotentiale, vurderer han.

- Det her marked ville have været meget attraktivt, så i og med at programmet skrottes, vil det have indflydelse på vækstudsigterne de kommende år.

- Det er dog ikke sådan, at man ikke har andet end dette projekt. Man har et godt fundament i koppevaccineforretningen og i rejsevaccineforretningen.

- Så der er noget bund i selskabet, som nok kan modsvare noget af det glippede potentiale, lyder det.

I øjeblikket buldrer Grøn Koncert gennem landet, og inden længe kan man høre de første toner af musik fra bøgescenen på Smukfest.

Festivalsæsonen er i fuld gang, og for mange er det lig med rigelige mængder fadøl og god musik. Men hvilke konsekvenser har den intense festivaldruk for kroppen? Det har TV2 ØSTJYLLAND og reporter Emil Borup Rokkjær undersøgt over tre dage på Hede Rytmer i Silkeborg.

Han skal gennem festivalens tre dage indtage ti store fadøl hver dag. Men før han drog afsted mod bragende musik og iskolde fadøl, var han forbi læge og forsker Kristoffer Kjærgaard på Aarhus Universitetshospital.

Her fik Emil Borup Rokkjær målt fedtprocenten i sin lever, for det er den, der blandt andet bliver påvirket af et højt indtag af alkohol over få dage.

En kæmpe magnetisk maskine

Før Emil Borup Rokkjær drikker sig plakatfuld i journalistikken og videnskabens navn, skal lægerne kigge ind til hans organer, og derfor skal han MR-scannes. En maskine, der er 600 gange stærkere end en køleskabsmagnet.

Forsøget, som Emil Borup Rokkjær skal være en del af, startede under festivalen Northside sidste år. Her fik en række almindelige mennesker gratis partoutbilletter af Kristoffer Kjærgaard og hans hold. Den eneste betingelser var, at de sørgede for at drikke rigelige mængder alkohol hver dag og mødte op på hospitalet hver dag, uanset hvor slemme deres tømmermænd var.

Formålet var at undersøge, hvordan det påvirker kroppen, og særligt leveren, når man drikker store mængder alkohol over en kort periode, og hvor hurtigt organerne kan reparere sig selv.

Undersøgelsen viser, at Emil Borup Rokkjær har en fedtprocent i leveren på 1,8 procent, hvilket svarer til en slank lever i tiptop stand, inden han drager afsted på festival.

15 genstande om dagen

Efter 6 fadøl er det tydeligt at se, at Emil Borup Rokkjær er beruset. Promillen ligger på 1,5, og han begynder at blive klodset, usikker på benene og uklar i blikket.

Da Emil Borup Rokkjær har drukket 10 fadøl, rammer hans promille 2,0. Han bliver varm og rød i ansigtet. Hans blik er stirrende, og han kan næsten ikke tale rent. Derudover er det svært at holde balancen.

Emil Borup Rokkjær kan mærke, at alkoholen begynder at påvirke hans evne til at udføre sit job.

Kæmper for en tømmermændskur

Da Emil Borup Rokkjær vågner dagen efter, har han ondt i håret. Men det skal ikke stoppe ham. Han forsøger sig frem med forskellige teorier for at kurere tømmermændene.

Først prøver han med junkfood, da han får serveret en bugnende pose med burgere og pomfritter samt en stor, kold cola. Teorien er, at den salte mad kan hjælpe med at kurere den buldrende hovedpine, og det er faktisk ikke den dårligste ide.

Tømmermænd kan skyldes væske og saltmangel. Derfor kan det hjælpe at spise salt mad både før, under og efter en bytur.

Derefter prøver han den famøse reparationsbajer, som umiddelbart ikke kan anbefales på den lange bane, da man blot udskyder tømmermændene ved at forsøge at opretholde en promille.

Tredje forsøg er en løbetur, som er den, Emil Borup Rokkjær har frygtet allermest. Motion kan være godt mod tømmermændene, for det udløser endorfiner i hjernen, som kan løfte humøret og energiniveauet.

Problemet er bare, at det virkelig sætter gang i tømmermændene, når man er dehydreret. Derfor kan det være en dårlig ide at svede væsken ud af kroppen.

Til sidst afprøver Emil Borup Rokkjær at tage et iskoldt bad. Det kan betale sig at give kroppen en iskold chokbehandling. Det kolde gys vil på kort sigt få blodkarrene til at trække sig sammen, få hjertet til at slå hurtigere og gøre dig mere frisk.

Det er leveren, der renser blodet i kroppen, og det er også den, der forbrænder størstedelen af alkoholen. Men leveren er på overarbejde, og derfor oplever man tømmermænd dagen efter. Når alkoholen først er i blodet, er der intet, man kan gøre for at blive hurtigere ædru. Man kan ikke speede processen op ved at spise, motionere eller sove.

Reporter får blackout

Imens musikken spiller, og Emil Borup Rokkjærs promille stiger stødt, fortsætter han missionen med sin faste følgesvend, fadøllen, i hånden.

Men sidst på aftenen får Emil Borup Rokkjær det dårligt, og han oplever en af de konsekvenser, som mange måske kan nikke genkendende til efter indtagelse af store mængder alkohol. Alkometeret viser en promille på 2,6, han får blackout og kan intet huske.

Når man drikker for meget alkohol alt for hurtigt, kan man opleve blackout. Alkoholen lukker midlertidig ned for det sted i hjernen, hvor menneskets langtidshukommelse gemmer informationer.

Under et blackout kan Emil Borup Rokkjær godt føre en forholdsvis normal samtale, fordi korttidshukommelsen fungerer, som den skal. Men omkring to minutter efter glemmer hjernen det hele igen, fordi langtidshukommelsen er svækket.

Hvordan har leveren det?

Da Emil Borup Rokkjær vågner op efter tre dage på festival, kan han ikke huske det store fra dagen før, og selvom han har slemme tømmermænd, så skal han møde op til undersøgelse på hospitalet.

Emil Borup Rokkjær får taget prøver og undersøgelser til sammenligning med dem, som han fik taget før festivalen.

Kristoffer Kjærgaard kigger på mængden af fedt i leveren. Men det er en anden historie med Emil Borup Rokkjærs lever, efter at han har indtaget, hvad der svarer til 6000 kalorier i øl plus det løse.

Hans fedtprocent i leveren er steget fra 1,8 procent til omkring 4 procent.

Fedtlever er i sig selv ikke farligt. Men hos nogle mennesker kan der opstå en betændelsestilstand kaldet fedtleverbetændelse, som på lang sigt kan udvikle sig til den livsfarlige sygdom skrumpelever.

Erfaringer fra studiet med Northside viser dog, at ti dage efter forsøget og festivalen havde alle deltagere den samme fedtprocent i leveren, som de havde før festivalen.

Dog anbefaler Kristoffer Kjærgaard ikke, at man konstant gentager processen.

- Selvom leveren genoprettes efter omkring ti dage, så sker det kun, hvis man ikke fortsætter med at drikke, siger Kristoffer Kjærgaard.

Kvinder i overgangsalderen kan være så plagede af hedeture, dårlig nattesøvn og humørsvingninger, at de ikke ser anden udvej end at blive behandlet med det kvindelige kønshormon østrogen.

Hormonet hjælper de fleste af med generne. Men det er også kendt, at det øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme og brystkræft.

Forskere fra Kræftens Bekæmpelse og Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet har undersøgt endnu en potentiel risiko.

Hormoner under mistanke

I et nyt studie konkluderer de, at kvinder, der tager hormoner i overgangsalderen, har en øget forekomst af demens på cirka 20 procent i forhold til kvinder, der kommer igennem uden.

Den viden håber læge og forsker bag studiet Nelsan Pourhadi fremover vil indgå i overvejelserne for og imod hormoner.

Særligt fordi den øgede forekomst af demens også gælder hos kvinder, der kun i kort tid omkring overgangsalderen fik hormoner.

- Det er vigtig og ny viden, der forhåbentlig kan medvirke til, at kvinder kan træffe et valg på et mere oplyst grundlag, siger Nelsan Pourhadi.

Arvelighed også en faktor

Han arbejder til daglig på Rigshospitalet og er desuden gæsteforsker for Kræftens Bekæmpelse.

Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The BMJ. Det omfatter godt 60.000 danske kvinder. Heraf cirka 5600 med demens.

Om den øgede forekomst skyldes hormoner, kan forskerne ikke konkludere endeligt. Det skyldes, at årsagen til sygdommen ikke er undersøgt i studiet, siger Nelsan Pourhadi. Arvelighed og livsstil kan også spille ind.

- Men da der er en tydelig forekomst af demens hos kvinder, der har fået hormoner, er en sammenhæng nærliggende.

Regning at betale

Også undersøgelser i udlandet har peget på en sammenhæng. Og det bør alt i alt få kvinder til at tænke sig godt om, før de beslutter at tage hormoner i overgangsalderen.

Det siger Ellen Løkkegaard, der er professor og gynækolog på Nordsjællands Hospital.

- Et hormontilskud betyder for de fleste, at de igen kan sove om natten, og at deres humør bliver bedre.

- Men der er en regning at betale. Og derfor bør man kun tage hormoner, hvis generne er så voldsomme, at det er svært at få ens liv til at hænge sammen, siger Ellen Løkkegaard.

Hun har gennem tyve år forsket i hormoner og har stået bag Sundhedsstyrelsens guidelines til hormonbehandling af kvinder i overgangsalderen.

Studiet skal ses i lyset af, at kvinder tegner sig for 60 procent af de registrerede demenstilfælde. Det skyldes især, at kvinders middellevetid er højere end mænds.

Men det er ikke hele forklaringen, siger forsker og læge Nelsan Pourhadi. Han peger på, at Alzheimers sygdom, der er den mest almindelige årsag til demens, er dobbelt så hyppig hos kvinder.

Han er enig i, at der er brug for flere undersøgelser, før det endeligt kan konkluderes, om hormonbehandling øger risikoen.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, er blevet indlagt og skal have indopereret en pacemaker i løbet af natten til søndag.

Det oplyser Netanyahu i en video, som er offentliggjort på sociale medier, skriver det israelske medie The Jerusalem Post.

- Jeg har det fremragende, men jeg lytter til mine læger, siger Netanyahu.

En pacemaker er et elektrisk apparat, som indopereres i hjertet, og som bruges til at kontrollere hjerterytmen.

Forud for vigtig afstemning

Indlæggelsen sker, kort tid inden det israelske parlament skal stemme om et omstridt lovforslag i regeringens retsreform.

Således skal lovforslaget, som handler om den israelske højesterets beføjelser, til afstemning mandag i Israels parlament, Knesset.

Ifølge 73-årige Netanyahu skal man ikke frygte, at han ikke møder op til den vigtige afstemning.

- Lægerne siger, at jeg vil blive udskrevet fra hospitalet i morgen eftermiddag, og at jeg vil være i stand til at møde i Knesset til afstemningen, siger han i videoen, som er offentliggjort lørdag aften.

For bare en uge siden var Netanyahu også indlagt. Det skete, da han fik et ildebefindende under en ferie ved Geneserat Sø i det nordlige Israel.

Er dehydreret

Lægernes konklusion var, at premierministeren var blevet dehydreret.

I en video, som blev sendt fra hospitalet, sagde Netanyahu, at han ikke havde været påpasselig nok i sommervarmen. Han opfordrede samtidig israelerne til at opholde sig mindre i solen og drikke mere vand.

Mandagens afstemning i Knesset handler om, hvorvidt Israels højesteret fremover skal have mulighed for at gribe ind over for beslutninger, som de folkevalgte politikere vedtager, men som efter Højesterets opfattelse er i strid med andre love og regler.

Den beføjelse har Højesteret i dag. Og den beføjelse vil Israels stærkt højreorienterede regering have fjernet.

Regeringens planer om en retsreform har trukket tusindvis af israelere på gaden hver weekend siden nytår.

Lørdag aften marcherede en kilometerlang gruppe af demonstranter ad motorvejen ind i Jerusalem for at vise deres utilfredshed med reformen. Marchen var begyndt i kystbyen Tel Aviv 70 kilometer mod vest.

Rettelse: Det fremgik tidligere af denne artikel, at alle otte dræbte medarbejdere var ansat i psykiatrien. Dette er ikke korrekt, da flere har været ansat i andre dele af behandlingssystemet.

Lørdag erkendte en 41-årig mand, at han fredag knivdræbte sin behandler - en kvindelig læge - og sårede to andre, der forsøgte at forhindre overfaldet.

Det er ottende gang siden 2012, at ansatte i sundhedssystemet er blevet dræbt af patienter, der har modtaget psykiatrisk behandling, og som de ansatte har været i kontakt med gennem deres arbejde.

Alle er enige om, at der skal ske noget på psykiatriområdet, og sågar hvad der skal ske. Men alligevel sker der ikke noget.

Sådan lyder kritikken fra Dansk Sygeplejeråd i kølvandet på fredagens knivoverfald på tre ansatte ved Psykiatrisk Center Glostrup.

Savner politisk handling

Næstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, kalder fredagens overfald for en "kæmpe tragedie".

Hun er frustreret over, at det sker, når både sundshedsmyndigheder og politikere er enige om, at psykiatrien er blevet nedpriotorieret i årevis og skal styrkes.

- Alle er jo enige om, at der skal ske noget med psykiatrien. Alle er også enige om, at det skal være et sted, hvor det er sikkert at gå på arbejde. Derfor er det endnu mere tragisk, at det, som skete i går, kan ske, siger Dorthe Boe Danbjørg til TV 2.

Hun påpeger, at psykiatrien er blevet drøftet i årevis, og at der allerede ligger et fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen, hvor alle faglige organisationer bakker op. Et oplæg, som politikerne endnu ikke har handlet på.

Derfor kommer hun nu med en klar opfordring til landets beslutningstagere:

- Jeg savner at se, at der kommer handling fra politikerne. Fordi det der skete i går, er endnu et eksempel på, at psykiatrien ikke er rustet nok, og at den ikke er robust nok.

I fagforeningen FOA efterlyser man også handling på baggrund af fredagens tragedie.

- Det er vigtigt, at vi får sat gang i den ti-årsplan for psykiatrien, der gudskelov er bred opbakning til. Det er FOA meget optaget af. Både på vegne af de ansatte, men også til gavn for patienter og pårørende, skriver Tanja Nielsen, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA, i en pressemeddelelse.

Mangler medarbejdere

Det er langt fra første gang, at patienter i psykiatrien dræber personale.

Alene i de seneste tre år er foruden den ansatte på Psykiatrisk Center Glostrup også en 29-årig mandlig pædagog på bostedet Ørbækskilde og en 64-årig mandlig læge på hjemmebesøg blevet dræbt.

Og det bevidner ifølge næstforkvinden i Dansk Sygeplejeråd, at der mangler sikkerhedsforanstaltninger i psykiatrien.

Det drejer sig blandt andet om, at der ikke er nok medarbejdere, og at medarbejderne ikke altid har den rigtige faglighed.

- Mennesker med psykiske lidelser er ikke som udgangspunkt farlige, men de kan blive til fare for sig selv og andre, hvis vi ikke får givet dem den rigtige behandling og pleje. Det er dét, psykiatrien gerne skulle kunne, men som den ikke kan, siger Dorthe Boe Danbjørg.

Arbejder med livet som indsats

Også formanden for landsforeningen for psykisk sundhed, SIND, efterlyser, at der bliver taget bedre hånd om arbejdsvilkårene på bosteder og psykiatriske afdelinger:

- Jeg oplever, at der er nogle arbejdsvilkår i psykiatrien, der gør, at man som ansat går på arbejde med livet som indsats, siger Mia Kristina Hansen.

Sagen vækker ubehagelige minder, idet Mia Kristina Hansen i 2016 arbejdede på bostedet Lindegaarden i Roskilde, hvor en ansat også blev knivdræbt.

Spørger man formanden for SIND, mangler psykiatrien først og fremmest flere ansatte og flere sengepladser.

- Så man ikke har travlt og har tiden til patienterne. Men også så patienterne kan være indlagt i den tid, de har brug for.

I juni kunne TV 2 Kosmopol på baggrund af en aktindsigt afsløre, at Psykiatrisk Center Glostrup, hvor fredagens overfald fandt sted, i den seneste rapport fra Arbejdstilsynet har fået påbud.

Påbuddet blev givet, fordi "der er risiko for medarbejdernes sikkerhed og sundhed på grund af for stort arbejdspres og arbejdsmængde".

En grum påmindelse

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) kalder fredagens hændelse for "dybt tragisk".

- Det er desværre endnu en grum påmindelse om, hvorfor der er behov for massiv investering i vores psykiatri, siger Sophie Løhde til TV 2 og fortsætter:

- Det er også derfor, at vi i regeringen er klar til at give psykiatrien et markant løft.

Ifølge sundhedsministeren skal der blandt andet investeres i flere sengepladser, mere personale og efteruddannelse.

Det er jo ikke første gang, at vi hører, at der er behov for et massivt løft. Er det bare et vilkår, at man skal leve med den risiko, når man arbejder indenfor psykiatrien?

- Der er ingen medarbejdere, ej heller i psykiatrien, der skal gå på arbejde med livet som indsats. Det er derfor, at regeringen handler ved at give 500 millioner kroner mere til psykiatrien i år, og et permanent og markant løft på 3 milliarder kroner, siger Sophie Løhde.

En 41-årig mand bliver ifølge Københavns Vestegns Politi lørdag klokken 11 fremstillet i grundlovsforhør som sigtet, i forbindelse med at tre medarbejdere ved Psykiatrisk Center i Glostrup fredag blev stukket ned - den ene afgik ved døden.

Grundlovsforhøret kommer til at foregå ved Retten i Glostrup, hvor en dommer skal tage stilling til, om den 41-årige skal varetægtsfængsles i sagen.

Manden blev ifølge Københavns Vestegns Politi anholdt klokken 12.45 fredag, cirka 35 minutter efter at politiet havde modtaget en anmeldelse om et knivstikkeri på Psykiatrisk Center på Brøndbyøstervej.

Tre medarbejdere var blevet stukket med kniv. Den ene havde fået overfladiske skader, mens det for de to andres vedkommende var alvorligt. Fredag eftermiddag afgik den ene ved døden.

Gerningsmanden løb fra stedet, og ifølge politiet blev han anholdt "et stykke derfra".

Vicepolitiinspektør Charlotte Skovby fra Københavns Vestegns Politi oplyste fredag, at sagen efterforskes som et drab, men at det er for tidligt at sige noget om, hvilke motiver der måtte ligge bag.

Knivstikkeriet skete ved Retspsykiatrisk Ambulatorium på Brøndbyøstervej. Her er patienterne ikke indlagt, men kommer for at modtage ambulant behandling, som de er blevet dømt til at modtage, fordi de har begået kriminalitet.

Fredag blev tre ansatte ved Psykiatrisk Center Glostrup i Brøndby stukket med kniv, hvoraf en mistede livet.

Det sker, efter at TV 2 Kosmopol i juni på baggrund af en aktindsigt skrev, at netop Psykiatrisk Center Glostrup i den seneste rapport fra Arbejdstilsynet har fået påbud.

Påbuddet blev givet, fordi "der er risiko for medarbejdernes sikkerhed og sundhed på grund af for stort arbejdspres og arbejdsmængde", står der i rapporten.

Og det er "meget almindeligt", mener man hos foreningen Bedre Psykiatri – der arbejder aktivt for at forbedre forholdene inden for psykiatrien – at det ikke kan lade sig gøre at leve op til arbejdslovgivningen, ganske enkelt på grund af manglende tid og ressourcer.

Det fortæller generalsekretær Jane Alrø Sørensen til TV 2.

Ifølge generalsekretæren kender man i foreningen til vagter på både lukkede og almindelige psykiatriske afsnit, hvor en eller to medarbejdere er tilknyttet 16 patienter på samme tid.

- Det betyder, at bliver en patient bange, angst eller udadreagerende og har brug for særlig hjælp eller motivation til at tage sin medicin, så er der ét menneske tilbage til at drage omsorg for resten af patienterne, siger hun.

- Og i sådan en situation skal der faktisk ikke meget til, for at situationen kan blive farlig for både patienterne og for personalet.

"Massive problemer" i psykiatrien

Den 41-årige gerningsmand har i et grundlovsforhør lørdag formiddag erkendt drab og og grov vold.

Anklageren forklarede ved retsmødet, at den dræbte var den 41-åriges behandler og læge ved Retspsykiatrisk Ambulatorium ved Psykiatrisk Center Glostrup.

Gerningsmanden fortalte under grundlovsforhøret, at han specifikt ønskede at slå lægen ihjel, mens to andre ansatte ifølge manden kom i vejen og derved blev sårede.

Manden gav i retten gentagne gange udtryk for, at han var utilfreds med sin læge, hvorfor han havde taget en kniv med på afdelingen i tilfælde af, at mødet med behandleren skulle gå dårligt.

Ifølge anklageren blev den 41-årige mand dømt til psykiatrisk behandling for et røveri i 2014. I juli i år blev manden desuden sigtet for en række forhold om vold og hærværk og skulle i den forbindelse modtage yderligere behandling som følge af den tidligere dom.

Jane Alrø Sørensen kalder sagen en tragedie, der understreger, at der er "massive problemer" i psykiatrien.

Problemerne er ifølge hende, at patienterne ikke får den fornødne behandling, ligesom personalet ikke kan gå trygge på arbejde.

- Det er en fuldstændig uholdbar situation, og jeg håber virkelig, at politikerne på Christiansborg lytter med nu og mødes til forhandlinger om at få udmøntet tiårsplanen for psykiatrien ganske hurtigt, siger hun til TV 2.

Fredagens knivdrab taler ind i en tendens, der kommer af en "fuldstændig uproportionel stigning" i mængden af patienter i Danmark, der har behov for hjælp og behandling i psykiatrien og samtidig udviklingen af tilgængeligt personale, mener Jane Alrø Sørensen:

- Der er ikke ordentlig tid til, at personalet kan gøre deres arbejde sådan som de ved, det skal gøres. Der opstår konflikter, der opstår problemer, og der opstår farlige situationer for personalet.

Drab i psykiatrien

Siden 2012 har en række medarbejdere, som håndterer psykiatriske patienter, mistet livet på arbejdet.

Alene i de seneste tre år er foruden den ansatte på Psykiatrisk Center Glostrup også en 29-årig mandlig pædagog på bostedet Ørbækskilde og en 64-årig mandlig læge på hjemmebesøg blevet dræbt.

Her kan du få det fulde overblik over dragssager i psykiatrien siden 2012.

I efteråret blev et bredt flertal i Folketinget enige om en længe ventet tiårsplan for psykiatrien, der blandt andet skal sikre færre genindlæggelser og bedre forebyggelse.

Aftalen om psykiatrien skal dog løbende ses igennem med en årlig status samt en faglig vurdering hvert andet år.

Fredag blev tre ansatte ved Psykiatrisk Center Glostrup i Brøndby udsat for knivstikkeri begået af en 41-årig mand.

En af de ansatte mistede livet, mens en anden fortsat er indlagt med alvorlige læsioner.

Fra cheflæge ved Psykiatrisk Center Glostrup, Darius Mardosas, lyder det i et svar til TV 2:

- Jeg er berørt. Det har været den værste arbejdsdag i vores liv. Vi kan ikke udtale os videre om sagen lige nu.

- Så skete det igen

Københavns Vestegns Politi rykkede fredag omkring ved middagstid ud til Psykiatrisk Center Glostrup efter en anmeldelse om knivstikkeri.

I første omgang slap den formodede gerningsmand væk, men han blev omkring klokken 12.45 fanget og anholdt af en patrulje et stykke fra centeret.

Det vides som beskrevet ikke, om manden har nogen tilknytning til stedet eller ej.

Men for Mia Kristina Hansen, formand i landsforeningen for psykisk sundhed, SIND, vækker sagen uhyggelige lignelser.

I 2016 var hun nemlig ansat på bostedet Lindegaarden i Roskilde, hvor en ansat også blev knivdræbt, og derfor gik hun fredag aften til tasterne på sin Facebook-profil.

- Så skete det igen. Jeg har slet ikke ord, der kan beskrive mine følelser lige nu, skrev hun.

Dengang blev drabet begået af en psykisk syg beboer, og selvom der endnu ikke foreligger nogen oplysninger om den 41-årige formodede gerningsmand, og hvorvidt han har forbindelse til Psykiatrisk Center Glostrup, så blev SIND-formanden instinktivt nervøs for, om der kan være sket noget lignende denne gang.

Det fortæller hun til TV 2:

- Det sidder i min krop, fordi jeg har oplevet min kollega blive slået ihjel. Derfor blev jeg med det samme bange for, at der er tale om noget, der minder om de ting, der er sket før.

Med livet som indsats

Da Mia Kristina Hansens kollega blev knivdræbt på Lindegaarden, var der tale om en 30-årig gerningsmand, der var dybt psykotisk.

- Og det er her vigtigt at understrege, at det ikke er, fordi psykisk syge mennesker er farlige mennesker, for det er de ikke, men der opstår situationer, hvor mennesker er til fare for dem selv eller andre, siger Mia Kristina Hansen.

SIND-formanden understreger desuden, at det er på tide, at der bliver taget bedre hånd om arbejdsvilkårerne på bosteder og psykiatriske afdelinger:

- Jeg oplever, at der er nogle arbejdsvilkår i psykiatrien, der gør, at man som ansat går på arbejde med livet som indsats. Og det er det, jeg er nervøs for, at der er sket i det her tilfælde.

Spørger man Mia Kristina Hansen, ville det først og fremmest være en uvurderlig hjælp, hvis der var flere ansatte og flere sengepladser i psykiatrien.

- Så man ikke har travlt og har tiden til patienterne. Men også så patienterne kan være indlagt i den tid, de har brug for.

Du taler igen om patienterne, men er der noget, du i det daglige savner af forholdsregler og sikkerhedshensyn?

- Ja, det er der faktisk. At ledelsen – ikke bare ens nærmeste leder, men den øverste ledelse – sørger for, at der er nogle bedre arbejdsvilkår. At de lytter til medarbejderne, når de giver udtryk for, at de er utrygge og nervøse, siger hun og uddyber:

- Man bliver ikke altid taget alvorligt af ledelsen. Man får at vide, at det er arbejdsvilkårene, og sådan er det bare.

Den 41-årige formodede gerningsmand bliver fremstillet i grundlovsforhør lørdag.

Mindst 70 spædbørn i Gambia døde sidste år, efter at de havde indtaget hostesaft importeret fra Indien.

Det oplyser en undersøgelseskommission, som den gambiske regering har nedsat.

Efter at have indtaget medicinen, fik børnene nyresvigt.

Ifølge Gambias sundhedsminister, Ahmadou Lamin Samateh, er der sket fejl i kontrollen af medicinen, da den blev importeret til Gambia.

Fire forskellige slags

Desuden er den ikke blevet registreret korrekt hos Gambias lægemiddelstyrelse. Det har ført til, at direktøren for styrelsen er blevet fyret.

Der er tale om fire forskellige typer hostesaft.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har laboratorietest påvist "uacceptable niveauer" af diætylenglykol og ætylenglykol i hostemedicinen.

De to stoffer bruges blandt andet i kølervæske og kan være dødelige, hvis de indtages. Ifølge WHO kan stofferne føre til akut nyresvigt.

Det er det indiske firma Maiden Pharmaceuticals, der står bag produkterne.

Anbefaler uddannelse

Undersøgelseskommissionen, der har kulegravet sagen, understreger, at der er brug for at etablere et laboratorie, som kan lave kvalitetskontrol på al medicin, der bliver importeret. Det vil WHO hjælpe med.

Sundhedsministeren i Gambia anbefaler, at der desuden oprettes en uddannelse inden for farmaci, som beskæftiger sig med fremstilling af lægemidler. Derudover undersøger regeringen, hvilke muligheder der er for at retsforfølge den indiske medicinalvirksomhed.

Det er ikke første gang, at hostesaft har vist sig at være livsfarligt. Blandt andet døde mindst 200 børn i Indonesien sidste år, efter at de havde indtaget hostesaft.

Dengang blev der også registreret flere dødsfald i Gambia og Usbekistan på grund af giftig hostesaft.

Sagerne fik WHO til at udsende en advarsel om, at seks typer hostemedicin produceret i Indien og Indonesien kunne være sundhedsskadelige.

Rettelse: Det fremgik tidligere af denne artikel, at alle otte dræbte medarbejdere var ansat i psykiatrien. Dette er ikke korrekt, da flere har været ansat i andre dele af behandlingssystemet.

Fredag er en ansat på Psykiatrisk Center på Glostrup blevet dræbt af knivstik. En 41-årig mand er efterfølgende blevet anholdt.

Det er langtfra første gang, at en ansat, der arbejder med psykiatriske patienter, bliver dræbt.

Her følger et overblik over sager siden 2012:

7. februar 2012 bliver en 46-årig kvindelig pædagog fra bosted et Blåkærgård i Viborg på en tur til Hald Sø voldtaget og dræbt af en 39-årig psykisk syg beboer, som hun var kontaktperson for.2. december 2013 dræber en skizofren 72-årig mand en 37-årig sosu-assistent på bostedet Ringbo i Bagsværd. Sosu-assistenten blev overfaldet klokken 8 og døde en halv time senere af skaderne. Den 72-årige nægtede op til drabet at tage sin medicin.7. maj 2014 bliver en 69-årig læge og en 40-årig socialrådgiver dræbt med en brødkniv af en 28-årig psykotisk beboer på forsorgshjemmet Saxenhøj i Sakskøbing.25. marts 2016 stikker en 30-årig mandlig beboer på bostedet Lindegården i Roskilde en 57-årig sosu-assistent med en 23 centimeter lang kniv. Den 30-årige forklarede under retssagen, at han hørte stemmer, der befalede ham at slå sosu-assistenten ihjel. Han havde dagen inden drabet nægtet at tage sin medicin.Natten til 30. april 2019 bliver en kvindelig læge dræbt i sit hjem i Tisvildeleje af en 56-årig mand. Hun havde tidligere været del af den lægestab, der var med til at få manden tvangsindlagt og medicineret efter et færdselsuheld, hvor han var blevet beskrevet som aggressiv og voldelig.30. december 2020 dør en 29-årig mandlig pædagog, efter at en 19-årig beboer på bostedet Ørbækskilde i Fårevejle stak ham flere gange med en kniv. Den 19-årige var på bostedet på grund af psykiske problemer.I juni 2022 bliver en 64-årig mandlig læge bliver stukket ned og dør, efter at han har været på et hjemmebesøg hos en 30-årig mandlig patient i Holmsbladsgade i København. Gerningsmandens mor har senere forklaret, at sønnen lider af skizofreni.21. juli 2023 klokken 12.10 får Københavns Vestegns Politi en anmeldelse om et knivstikkeri på Psykiatrisk Center Glostrup. Tre personer er blevet stukket med kniv. To har fået alvorlige knivlæsioner, mens den tredje har overfladiske skader. Klokken 12.45 bliver en 41-årig mand anholdt. Den ene af de ansatte dør af sine skader i løbet af eftermiddagen.

Kilder: TV 2 Kosmopol, Jyllands-Posten, Københavns Vestegns Politi og Ritzau.