En person er død og en anden har fået alvorlige læsioner efter et knivstik fredag eftermiddag ved Psykiatrisk Center Glostrup i Brøndby.

En tredje person er sluppet med overfladiske læsioner og er udskrevet fra hospitalet.

Alle tre er medarbejdere på det psykiatriske center.

Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelselse.

- Vi står med en meget alvorlig forbrydelse, som vi indtil videre efterforsker som drab, siger vicepolitiinspektør ved Københavns Vestegns Politi, Charlotte Skovby.

De pårørende er underrettet.

Samtidig er en 41-årig mand anholdt, og han fremstilles i grundlovsforhør lørdag. Manden er sigtet for drab og drabsforsøg, oplyser Københavns Vestegns Politi til TV 2.

Gerningsmanden var væk

Politiet modtog anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 12.10 og rykkede talstærkt ud til det psykiatriske center på Brøndbyøstervej 160.

Her fandt politiet de tre ofre, som hurtigt blev fragtet til hospitalet for at få behandling.

Gerningsmanden var imidlertid sluppet væk, men blev fanget og anholdt af en patrulje et stykke derfra cirka klokken 12.45. Anholdelsen foregik ifølge politiet "fuldstændig stille og roligt".

Ifølge Charlotte Skovby er det for tidligt at udtale sig om den 41-åriges motiv.

- Sagen er i sin indledende fase, så det kan jeg ikke sige noget om. Vi efterforsker med alt, hvad vi har, og der er mange mennesker, der skal afhøres, siger Charlotte Skovby til TV 2.

Fredag aften er det derudover begrænset, hvor meget vicepolitiinspektøren vil dele i det, hun kalder "en rigtig alvorlig og uhyggelig sag".

- Vi er dybt berørte

Vicepolitiinspektøren vil heller ikke komme nærmere ind på de tre ofres alder, køn eller ansættelsesforhold.

Charlotte Skovby gentager blot, at de alle var ansatte ved Psykiatrisk Center Glostrup.

I en skriftlig udtalelse til Ritzau bekræfter Region Hovedstaden hændelsen.

- Vi er dybt berørte af situationen, og lige nu er vores førsteprioritet at tage hånd om patienter og medarbejdere på stedet. Der vil blive lavet en grundig analyse af hændelsen for at klarlægge forløbet, skriver regionen.

Arbejdede mange timer

Billeder fra stedet viser, hvordan kriminalteknikere dagen igennem har arbejdet både ude og inde i centeret.

Ifølge TV 2s journalist på stedet stoppede politiet deres arbejde foran Psykiatrisk Center Glostrup cirka klokken 18.

Flere lignende overfald

Det er langtfra første gang, at ansatte, der arbejder med psykiatriske patienter, bliver dræbt.

Eksempelvis blev en 29-årig mandlig pædagog stukket ihjel med kniv af en 19-årig beboer på bostedet Ørbækskilde i Fårevejle i december 2020.

Og i juni 2022 blev en 64-årig mandlig læge stukket ned efter hjemmebesøg hos en 30-årig mandlig patient i Holmsbladsgade i København. Gerningsmandens mor har senere forklaret, at sønnen lider af skizofreni.

Her kan du få et samlet overblik over sager de sidste ti år.

Weekenden står for døren, og selvom den ikke byder på de store chancer for solskin, kan det blive en weekend i de gule farvers tegn, når Tour de France slutter på søndag.

Alt tyder nemlig på, at det bliver danske Jonas Vingegaard, der kører over målstregen på Champs-Elysees i den gule trøje.

I Glyngøre er forberedelserne til Tour-festen allerede i gang, mens flere danskere sætter kursen mod Paris.

Velkommen til ugens sidste overblik.

Ansat dræbt med kniv på psykiatrisk center

En person er død og en anden har fået alvorlige læsioner efter et knivstik fredag eftermiddag ved Psykiatrisk Center Glostrup i Brøndby.

En tredje person er sluppet med overfladiske læsioner og er udskrevet fra hospitalet. Alle tre er medarbejdere på det psykiatriske center.

Politiet efterforsker sagen som drab, og en 41-årig mand er anholdt og skal fremstilles i grundlovsforhør lørdag.

Tyrkiet fordømmer koranafbrænding og udsteder arrestordre på Paludan

Den diplomatiske krise mellem Irak og Sverige fortsætter. Fredag har også Tyrkiet blandet sig i konflikten, der er antændt af koranafbrændinger foran den irakiske ambassade i Stockholm.

Tyrkiet fordømmer de gentagne forsøg på at sætte ild til koranen og kalder det et afskyeligt angreb.

I samme åndedrag har den offentlige anklage i hovedstaden Ankara udstedt en arrestordre på den dansk-svenske partistifter Rasmus Paludan, der i januar indledte koranafbrændingerne i Sverige.

Forsvunden løve mistænkes for at være et vildsvin

I torsdagens overblik kunne man læse, hvordan en løve på fri fod nær Berlin havde sat Tyskland på den anden ende.

Hundredvis af politifolk, jægere og dyrlæger har således søgt efter en undsluppen hunløve det seneste døgn.

Men nu viser det sig, at den forsvundne løve måske slet ikke er en løve alligevel. I stedet peger beviser – særligt dyrets silhuet – på, at der måske er tale om et vildsvin.

Butikker forventer prisfald de kommende måneder

Forventningerne om faldende salgspriser i detailhandlen tager til blandt virksomhederne.

Det fremgår af tal fra Danmarks Statistik offentliggjort fredag.

I juli lyder det fra 54 procent af virksomheder i detailhandlen med fødevarer samt drikke- og tobaksvarer, at de over de kommende tre måneder forventer faldende priser.

Brandvarm Chicken McNugget udløser millionerstatning

Da et amerikansk ægtepar i 2019 bestilte et Happy Meal på McDonalds med seks kyllingenuggets til deres fireårige datter, vidste de næppe, hvad der ventede dem.

For her fire år senere har parret netop fået udbetalt en erstatning på 800.000 dollar – svarende til 5,3 millioner kroner – af fastfoodgiganten.

Det skyldes, at datteren tabte en af de varme nuggets på sit lår og fik en andengradsforbrænding. Parret havde i den forbindelse sagsøgt restaurantkæden for 15 millioner dollar, men var alligevel godt tilfredse med resultatet, skriver avisen The New York Times.

Tre personer er blevet stukket med kniv ved Region Hovedstadens Psykiatri i Brøndby.

Det bekræfter Københavns Vestegns Politi over for TV 2.

En 41-årig mand er anholdt.

Politiet vil ikke sige yderligere lige nu, men fortæller dog, at der vil blive meldt mere ud senere.

Det vides ikke, om de tre knivofre har en tilknytning til det psykiatriske center, eksempelvis som patienter eller medarbejdere.

Ofrene er bragt på hospitalet, men det er uklart, hvilken tilstand de er i.

Den 41-årige vil blive fremstillet i grundlovsforhør lørdag, skriver politiet på Twitter.

Mange timers arbejde forude

Fredag omkring klokken 17 er politiet ikke længere til stede foran Region Hovedstadens psykiatriske afdeling.

Tidligere på dagen viste billeder et stort politiopbud ved adressen på Brøndbyøstervej.

TV 2s journalist på stedet så også flere kriminalteknikere i blå dragter arbejde på stedet.

Flere lignende overfald

Det er langt fra første gang, at personer bliver stukket med kniv på pyskiatriske centre, bosteder eller lignende.

Eksempelvis blev en kvindelig ansat sidste år stukket i ryggen med kniv af en elev på et udviklingscenter i Faxe.

Også i 2018 blev en kvindelig ansat stukket i ryggen med kniv på et bosted.

Det vises endnu ikke, om de tre ofre i sagen fra Brøndby er ansatte.

Nadja Engsig tæller ned.

Hun er gravid i ottende måned og kan gå i fødsel, hvert øjeblik det skal være. Men for hende har de lykkelige omstændigheder også været bittersøde. Hendes krop ser anderledes ud end de gravide kvinder, som hun ofte støder på, når hun scroller igennem sociale medier.

En gennemsnitlig gravid kvinde tager mellem 10 og 15 kilo på under graviditeten, men Nadja bærer rundt på mange flere kilo, og hendes krop bærer præg af en lang kamp med overspisning og en gastrisk bypass operation.

- Jeg ser mange, der ser superflotte ud, maven er skarp, og man er slet ikke i tvivl om, at de er gravide, hvor jeg nogle gange har kigget på mig selv og tænkt, om jeg er ekstra tyk, eller er jeg faktisk gravid, siger Nadja Engsig.

Fællesskab med andre gravide

Hun oplever, at der ikke er nogen gravide, der ser ud som hende på de sociale medier, og hun mangler nogen at spejle sig i. Derfor er hun selv begyndt at dele ud af sit liv som overvægtig gravid.

- Jeg vil gerne dele ud, fordi det er min sandhed og hverdag. Det er altid rart at kunne spejle sig i nogen, og når jeg ikke kan det, så kan jeg lægge et billede op, og så er der forhåbentlig nogen, der kan spejle sig i mig, siger Nadja Engsig.

For hende er de sociale medier et frirum. Hun deler ud af tabubelagte emner og viser sin gravide krop frem, som den er.

- Jeg håber, at jeg kan være med til at stoppe, at nogen føler sig alene og forkert, fordi man ikke ligner de andre gravide kvinder, siger Nadja Engsig.

Gennem delingen af hendes krops udvikling har hun oplevet det som en helingsproces og har i højere grad forliget sig med sin krops udseende.

- Hver gang jeg deler noget, bliver rygsækken en tand mindre. Jeg ville ikke kunne undvære sociale medier på den måde, som jeg bruger det i dag, siger Nadja Engsig.

Der er nogle dokumenterede sundhedsrisici ved din vægt. Er det noget, der fylder hos dig?

- Jeg er virkelig røget ind i en boks, fordi mit bmi er højt, men man skal se på den enkeltes graviditet i stedet for at skære alle over en kam. I stedet for at spørge mig om jeg dyrker motion, så er der en formodning om, at jeg ikke bevæger mig, og den bokstænkning er ikke optimal, siger Nadja Engsig.

Nadja Engsig har flere gange oplevet, at folk på Instagram har skrevet hadefulde beskeder til hende, når hun har delt ud af sine tanker.

- Det er op ad bakke, fordi jeg oplever, at jeg ikke kan gøre noget rigtigt. Jeg er allerede dømt forkert, mit barn er allerede dømt forkert, længe inden at det er kommet ud. Der er bare en forudindtagethed om, at det ikke kommer til at gå, fordi jeg er tyk, siger Nadja Engsig.

Hun håber, at hun kan være med til at nedbryde et tabu ved at dele ud af sit liv.

- Jeg håber, at vi kan få et mere nuanceret blik på den tykke krop, at det ikke bare er selvforskyldt, og fordi man er dum og doven, men en tyk krop er nogle gange bare tyk, siger Nadja Engsig.

Mange aarhusianere er i disse dage plaget af larm fra sølvmåger. For nogle i en sådan grad at nattesøvnen bliver fuldstændig spoleret.

En af dem, der er godt træt af de store måger, er Vibeke Haldrup.

- Det begynder omkring klokken 4 eller 4.30. De skriger og skriger og skriger. Og jeg kan simpelthen ikke sove for larmen, siger 57-årige Vibeke Haldrup.

Hun bor i en lejlighed på 4. sal på Kystvejen i Aarhus, og om sommeren åbner hun vinduet i soveværelset for at holde temperaturen tålelig. Problemet er bare, at hun hver nat kan se frem til at blive vækket af et skrigende mågekor.

- Jeg får typisk kun fem timers søvn på grund af mågerne, og det er simpelthen for lidt for mig, når jeg skal op på arbejde og præstere en hel dag. Jeg har prøvet alt muligt men aner ikke, hvad jeg skal gøre ved problemet, siger 57-årige Vibeke Haldrup.

Hun har forsøgt sig med alverdens forskellige slags ørepropper, men hun har endnu ikke fundet en god løsning. Da hun flyttede til byen i sommeren 2018 var hun så presset over den manglende søvn, at hun ringede rundt til hoteller i byen for at høre, om der var ledige værelser med aircondition.

- Jeg var ved at få stress, fordi jeg ikke fik sovet nok. Jeg havde et lederjob og havde sådan brug for at få sovet, og det kunne jeg bare ikke på grund af mågerne, siger hun.

Hun har netop købt en ny lejlighed. Men inden hun skrev under på en købsaftale, brugte hun to tidlige morgener på at sidde i området og lytte efter, hvor mange sølvmåger der var.

- Det er måske svært at sætte sig ind i, hvis man ikke selv døjer med det. Men den der konstante morgenlarm har virkelig stor betydning, siger hun.

Hun efterlyser mere og bedre regulering af mågerne.

- Det er en invasion

I Øgaderne er der også problemer med larm fra sølvmåger. Det fortæller Martin Solibakke, der bor på Samsøgade.

- Det er sindssygt træls. Der er larm hele dagen, og om natten er det slemt. Der bliver virkelig skreget igennem. Jeg har boet i Aarhus i fem år, og jeg synes aldrig, at det har været værre end nu. Det er helt vildt, siger Martin Solibakke.

Han har investeret i særlige, støjdæmpende ørepropper men døjer stadig med larm fra mågeskrig.

- Vi er mange her i området, der synes, at det er temmelig træls med den her invasion af måger. Selv med lukkede vinduer er der skrig. Jeg synes, at der skal ske noget, og at Aarhus Kommune må komme på banen og undersøge mulige løsninger på det her, siger han.

Stjæler mad

Vibeke Haldrup er klart mest generet af larmen. Men hun er også irriteret over, at mågerne er meget nærgående på hendes altan. Hun har forsøgt sig med hjemmelavede pigge på gelænderet ved at sætte en masse plastikstrips fast. Men mågerne bliver ved med at cirkulere.

- Hvis jeg har mad med heroppe, skal jeg virkelig vogte over det. Mågerne kommer med det samme, og de kommer meget, meget tæt på, siger hun.

Problemerne med sultne måger er også noget, flere restauratører langs Aarhus Å kan genkende.

Hos Cafe Lava er der problemer med, at mågerne smadrer glas og andet service, når de dykker efter madrester på tallerkenerne.

Og sidste år var Café Faust nødt til at ansætte en såkaldt "mågeklapper", hvis eneste job er at holde mågerne væk fra gæsterne.

- Om de så bliver slået væk, så kommer de bare tilbage. De er ikke bange for mennesker mere, har ejer Jesper Minke tidligere sagt til TV2 Østjylland om mågeproblemet, som, han mener, er blevet værre over de seneste 20 år.

Regulering

Sølvmåger må gerne reguleres. Men det kræver en tilladelse fra Naturstyrelsen. Den slags ansøgninger behandler vildtkonsulent Lars Bruun Hansen.

- Når ungerne bliver så store, at de flyver fra reden, begynder de for alvor at kommunikere med hinanden. Det er det, der er mågeskrig. Eller fuglesang, som det jo sådan set er. Men der er nogle, der bliver meget generet af larmen, og det kan man sådan set godt forstå. Det kan være til gene for menneskers helbred. Lige nu er der dog ikke noget at gøre ved det, fortæller Lars Bruun Hansen.

Vil man have lov til at skyde en voksen måge eller fjerne en rede med mågeæg, skal det nemlig klares i foråret – senest 10. april. Man kan kun få en tilladelse til at regulere på det hustag, man selv ejer.

Det betyder også, at man ikke må skyde en måge, hvis den flyver over på naboens tagryg.

- Man kan ikke forpligte andre til at gøre noget. Heller ikke kommunen eller staten. Det er ene og alene op til ejeren selv at vurdere, om der ønskes at søge om tilladelse til regulering, siger han.

Han fortæller dog, at den værste periode med larm snart er ovre. Formentlig begynder ungerne at forlade rederne om en uges tid.

Vildtkonsulent anbefaler jægerudklædning

Lars Bruun Hansen fortæller også, at sølvmåger er intelligente dyr, og at det sjældent rykker så meget at skyde en enkelt eller to.

- Mågerne kan hurtigt spotte, hvem jægeren er, og så flytter de sig kun, når jægeren dukker op. Hvis jægeren har en orange vest på, er det mere effektivt, hvis alle beboere i en ejendom iklæder sig orange veste i den periode, jægeren kommer forbi og regulerer, siger han.

På den måde bliver der sat lighedstegn mellem orange veste og fare på færde, og det stresser mågerne, hvis de konstant ser orange veste. Den stress kan få dem til at fortrække og finde et nyt sted at slå sig ned.

På landsplan bliver der årligt givet omkring 650 tilladelser til regulering, og det tal har ligget nogenlunde stabilt de senere år.

Mere end tre ud af fire danskere mener, at uhelbredeligt syge skal kunne modtage aktiv dødshjælp i Danmark.

Det viser en meningsmåling lavet af Megafon for TV 2.

Meningsmålingen afslører desuden, at knap hver anden dansker (47 procent) finder det sandsynligt, at de selv ville yde aktiv dødshjælp til et familiemedlem eller en anden nær pårørende, hvis vedkommende var uhelbredeligt syg og ønskede at dø.

Dermed er opbakningen fortsat høj blandt danskerne.

Da Megafon spurgte danskerne om emnet sidst, i 2016, erklærede 79 procent af respondenterne sig som enten tilhænger eller i høj grad tilhænger af aktiv dødshjælp i Danmark. Denne gang er det 76 procent.

Mette F. åbner svær debat

Statsminister Mette Frederiksen (S) genåbnede debatten om aktiv dødshjælp i sin åbningstale ved Folkemødet på Bornholm i juni.

Her citerede hun forfatteren Kirsten Jacobsen, der har sagt, at ”man kan tage til Schweiz, hvis man er rig. Men jeg synes ikke, at dine ressourcer skal være afgørende for din mulighed for at dø.”

- Det er jeg enig i, sagde Mette Frederiksen.

Hun anerkendte, at "det er en svær debat", og at for eksempel Det Etiske Råd i flere omgange har udtalt sig imod.

- Selv har jeg det helt anderledes. Og meget tyder på, at mange danskere har det som jeg, sagde statsministeren med henvisning til flere borgerforslag, der er blevet stillet i forsøg på at gøre aktiv dødshjælp lovligt i Danmark.

Løkke har ændret standpunkt

Det handler om "værdighed i den sidste tid i livet", betonede statsministeren.

Efterfølgende slog hun fast, at hun ”personligt er tilhænger af, at vi får indført aktiv dødshjælp”. Men der er ikke noget lovforslag på vej, understregede hun, for det er en diskussion, der kræver nogle års debat.

- Min klare anbefaling er, at vi ikke konkluderer for hurtigt. Men samtalen har vi brug for.

Moderaternes formand, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, ønsker også at genstarte debatten om aktiv dødshjælp, der ligeledes var et tema i hans folkemødetale.

- Det er en debat, jeg selv har flyttet mig på. Da jeg var sundhedsminister, trak jeg mit svar i en automat. Lægeløftet går ud på at helbrede folk, når de er syge. Jeg står et andet sted i dag, sagde han efterfølgende.

Læger advarer om glidebane

Lægeforeningen reagerede med dyb bekymring på talerne fra Bornholm.

- Vi deler ønsket om at sikre døende en bedre og værdig sidste tid. Men der er brug for at styrke mulighederne for at give lindrende behandling, ikke at forårsage patientens død, sagde Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen, i en udtalelse.

Hun mener, at erfaringer fra udlandet viser, at aktiv dødshjælp skaber problemer.

- Vi har set en sådan glidebaneeffekt eksempelvis i Holland, hvor antallet af tilfælde af aktiv dødshjælp er stigende, og hvor det også tilbydes til grupper som ældre, der lider af demens, og børn over 12 år. Det er helt uacceptabelt for os, fastslog Lægeforeningens formand.

Camilla Rathcke kaldte udmeldingen fra statsministeren "et uheldigt signal" og anførte, at der er mange andre ting, man kunne prioritere bedre for at give patienter en sidste tid med ro og uden smerter.

Borgerforslag skal i Folketinget

Så sent som i slutningen af maj nåede et borgerforslag om at gøre aktiv dødshjælp lovligt i Danmark de påkrævede 50.000 underskrifter, det kræves for at få forslaget taget op i Folketinget.

Men hidtil har der ikke været antydningen af flertal for det dilemmafyldte spørgsmål.

Hverken Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Venstre, Danmarksdemokraterne eller Radikale Venstre ønsker at ændre den nuværende lovgivning, så aktiv dødshjælp bliver lovligt i Danmark.

Liberal Alliance har fritstillet partiets medlemmer, så hver enkelt selv kan tage stilling til spørgsmålet. Det samme har Nye Borgerlige.

SF og Dansk Folkeparti har ikke taget endelig stilling til spørgsmålet, mens Alternativet allerede har lovliggørelse som en del af partiprogrammet.

Etisk Råd hælder mod et nej

Senest Det Etiske Råd diskuterede aktiv dødshjælp, var i 2012. Dengang sagde de fleste medlemmer nej tak.

Det nuværende Etiske Råd arbejder mod at kunne komme med en udtalelse i oktober.

Formand for rådet, Leif Vestergaard Pedersen, sagde i forbindelse med borgerforslaget, at han selv hælder mod et nej. Han kalder aktiv dødshjælp en potentiel "moralsk glidebane". For legalisering vil betyde, at samfundet skal definere, hvem der har lov at vælge aktiv dødshjælp.

Han indvendte også, at man risikerer, at syge og døende vælger aktiv dødshjælp af hensyn til deres pårørende.

Det er blevet kaldt en krig på korn, hvor mad gøres til våben, og verdens fattigste tages som gidsler.

Men spørger man lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen, er de seneste dages tovtrækkeri om ukrainsk korneksport nok mest af alt træk i et storpolitisk spil skak.

Mandag meddelte Rusland, at landet ikke vil gå med til at forlænge den aftale, som i et år har sikret en fredelig eksport af ukrainsk korn gennem Sortehavet.

Mens Rusland ikke mener, at Vesten har overholdt sin del af aftalen, raser ledere i Vesten – heriblandt statsminister Mette Frederiksen – mod Putins ”kyniske” og ”grusomme” kornkrig.

- Jeg ser det som vestlig propaganda, eller strategisk kommunikation, hvor man forsøger at lægge pres på russerne for at få dem til at indgå et kompromis, siger han til TV 2.

- Dette er virkelig endnu en grusom handling

Siden mandag har statsministre, præsidenter og ledere i både NATO og EU langet ud efter Ruslands beslutning.

- Det viser på meget brutal vis, hvem vi har med at gøre i Kreml. Det er krig per korn, der føres. Det kan potentielt have kæmpestore konsekvenser, sagde Mette Frederiksen mandag.

Ukraine bliver fra tid til anden kaldt ”Europas kornkammer”, da landet –ligesom Rusland – er blandt verdens største eksportører af blandt andet hvede og planteolier.

De ukrainske landbrugsprodukter er ikke kun vigtige for det globale fødevaremarked, men også nogle af de vigtigste fødevarer i en række af verdens fattigste lande.

- Rusland har påført verdens mest sårbare endnu et slag, denne gang ved at suspendere sin deltagelse i Sortehavets korninitiativ. Dette er virkelig endnu en grusom handling, sagde den amerikanske FN-ambassadør, Linda Thomas-Greenfield, mandag ifølge Reuters.

Modsat kritiserer Rusland, at Vesten spænder ben for Ruslands egen eksport af korn. Og samtidig kræver Putin at Rusland genoptages i det internationale betalingssystem Swift.

Forlænges formentlig også denne gang

Det er langt fra første gang, at Rusland har nægtet at forlænge aftalen. Faktisk er det sket tre gange, siden den blev indgået for godt et år siden.

- Hver gang aftalen udløber, ser russerne muligheden for at få en indrømmelse eller at få imødekommet nogle krav. Så det her er bare en del af det strategiske spil, der kører, siger Peter Viggo Jakobsen.

Hver gang er det lykkedes parterne at forhandle sig frem til et kompromis, så aftalen kunne forlænges.

Det forventer lektoren vil ske igen, for Rusland er ikke interesseret i at isolere sig endnu mere fra verdenssamfundet.

Men før det kan ske, vil begge sider først forsøge at få så meget ud af aftalen som muligt, vurderer Peter Viggo Jakobsen.

Handler om at gøre de andre til de onde

Indtil videre er der ikke fundet nogen løsning. Men ledere mødes stadig på kryds og tværs for at debattere og forhandle.

Blandt andet har den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, talt i telefon med FN's generalsekretær Antonio Guterres, hvor de er blevet enige om at arbejde sammen om at forny aftalen.

På den anden side af forhandlingsbordet har den russiske præsident Putin og Tyrkiets Erdogan diskuteret sagen, mens flere af deres ministre også har mødtes.

Men ifølge Peter Viggo Jakobsen presser begge sider fortsat på for at få det, de gerne vil.

- Det her handler altid om at få de andre til at se ud som om, at de er de onde, som ikke vil fred og er hovedansvarlige for, at lande i den tredje verden ikke får den korn, de har brug for, forklarer han.

Ikke desto mindre er lektoren overbevist om, at aftalen nok skal blive forlænget.