Ozempic. Medicinpræpatet, der er blevet udråbt til et vidundermiddel, der kan hjælpe både overvægtige og diabetespatienter.

Men Ozempic er ved at blive kvalt i sin egen efterspørgsel, og det har fået Medicintilskudsnævnet til at anbefale, at man fjerner tilskuddet til det populære præparat.

Det vil få stor betydning for diabetespatienten Søren Martinussen fra Odder. Han siger selv, at hans liv er blevet bedre, siden hans læge udskrev Ozempic til ham i foråret.

- Det har hjulpet. Allerede efter tre måneder kunne vi se resultater hos lægen, siger han til TV2 Østjylland.

Før skulle han selv måle sine tal hyppigt. Det slipper han for nu, i stedet kan lægen måle hans tal med større mellemrum.

Samtidig er hans sukkertal blevet markant bedre, siden han begyndte på Ozempic.

- Det er livsbekræftende at gå derfra (lægen,red.) og vide, at sukkertallene ligger rigtigt, og at jeg har det godt, siger han.

Men netop Ozempics tydelige, positive effekter på både diabetespatienter og overvægtige har gjort det svært at skaffe medicinen. Derfor foreslår Medicintilskudsnævnet, at man fjerner tilskuddet til medicinen.

Det forklarer Kim Helleberg Madsen, enhedschef i Lægemiddelstyrelsen,

- Nævnet hæfter sig ved, at der er en stigning i forbruget af visse lægemidler. Der når de frem til en konklusion af, at der er noget, der tyder på, at der er et uhensigtsmæssigt forbrug og dermed også, at de kriterier, der er for tilskuddet, ikke længere er opfyldt, siger han.

Det skaber bekymring hos Søren Martinussen.

- Jeg kan godt blive nervøs, hvis jeg skal til at være forsøgskanin og prøve et andet produkt, fordi Ozempic er for dyrt eller fordi tilskuddet bliver fjernet, siger han.

Han har selv oplevet konsekvenserne af den store efterspørgsel.

- Jeg har fået seks penne indtil videre, og det er på fem forskellige apoteker, siger han og slår fast, at han er klar til selv at betale for Ozempic uden tilskud, hvis hans læge ikke kan give ham et præparat, der virker lige så godt.

- Så må jeg betale den høje pris. Så må jeg betale 2300 kroner. Det synes jeg mit liv er værd, siger han.

Klokken 17 fredag begyndte menneskemængder at strømme til Dyrskuepladsen i Roskilde i forbindelse med Novo Nordisks årsfest.

10.000 medarbejdere ankom i løbet af fredagen til festen, som er et godt stykke ud over det sædvanlige. Så meget, at Midt- og Vestsjællands Politi berettede om trafikale problemer i området.

Fire scener var opstillet til formålet, og indtil midnat spiller nogle af Danmarks mest feterede musikere.

De tæller:

Infernal, Andreas Odbjerg, The Minds of 99, Tobias Rahim, D-A-D, Phlake, Mads Langer og mange flere.

De ansatte bringes til og fra festen i busser.

Selv om det er en fest for koncernens medarbejdere, plejer der også at komme mange nysgerrige gratister til området, skriver sn.dk. De forsøger at høre med fra deres campingstole udenfor hegnet.

For Novo Nordisk har det også været ud over det sædvanlige.

- Jeg er godt nok imponeret over det program, de stiller op med, for det er toppen af poppen, og jeg har overhovedet ikke ondt et vist sted over, at man samler så mange medarbejdere til at fejre, at de har brudt den ene mur efter den anden. I dag er de et af verdens mest værdifulde selskaber, siger TV 2s finanskommentator, Ole Krohn.

I år rundede Novo Nordisk svimlende 2500 milliarder kroner i markedsværdi. Det er mere end internationale giganter som McDonald's, Nike og Coca-Cola.

I de første seks måneder af året har firmaet præsteret et regnskab på omkring 39,2 milliarder kroner – svarende til en vækst på 44 procent fra forrige år.

Meget af succesen er båret frem af det banebrydende lægemiddel mod fedme, Wegovy.

- Det har været helt utroligt, at det nye ben med deres fedmemedicin er rykket så hurtigt og effektivt. Det lover helt forrygende for Novo Nordisks fremtid med meget store vækstrater, siger Ole Krohn.

Med succesen følger en risiko

Novo Nordisk med direktør Lars Fruergaard Jørgensen i spidsen har samtidig planer om at udvide. Selskabet investerer 15,9 milliarder kroner i fabrikken i Hillerød.

Der er planer om ansættelser af mange nye medarbejdere, og virksomheden betalte næsten 8,3 milliarder kroner i skat i 2021.

Såvel på den internationale spilleplade som i Danmark er Novo Nordisk en kæmpe, som bidrager i overvældende grad til dansk økonomi og danske arbejdspladser.

Men historien har vist, at der med en sådan placering følger en risiko.

En risiko for, at Danmark har for mange æg i én kurv.

Op gennem 1990'erne og nullerne, var Nokia en verdensomspændende mastodont, som tronede over landskabet af virksomheder i Finland. Indtil det ikke gjorde mere.

Nye konkurrenter i form af producenter af smartphones førte til, at Nokia gang på gang modtog sønderlemmende tæsk i årene, der fulgte – både på aktiemarkedet og i indtjeningen. Virksomheden har måttet fyre tusindvis af medarbejdere, og er i dag kun en skygge af sig selv.

- Det gik grueligt galt, men det virker som om, at de produkter, som Novo Nordisk har, er noget mere gedigne end den, som Nokia byggede sin succes på, siger Ole Krohn:

- Der er en bekymring for at Novo Nordisk vil fylde for meget i Danmarks økonomi og for, at Danmark nærmest bliver en underafdeling af Novo Nordisk rent økonomisk, men så pessimistisk er jeg slet ikke. Det er med til at skabe en meget robust dansk økonomi.

Tirsdag kunne familien Ritz Krarup ånde lettet op, da toårige Hailey vågnede op efter den operation, som nu har fjernet hendes malformation.

- Det er helt fantastisk. Det er gået bedre end forventet, siger Haileys mor, Nana Ritz Krarup.

Behandlingen foregik på et hospital i New York og blev foretaget af den amerikanske læge dr. Waner, der fjernede hele malformationen i Haileys hals, som har truet med at trykke på den toåriges luftveje og hendes vejrtrækning.

- Vi er mega lettede. Men det er også svært at tro på, når vi altid har fået at vide, at det aldrig kunne fjernes. Det er lidt surrealistisk, at det bare har flasket sig, siger den glade mor.

Lægen nåede også at fjerne noget af malformationen i kinden, og det hele er sket med laser.

- Han fik det til at lyde som det letteste i verden. Han er virkelig en empatisk læge, siger Nana Ritz Krarup.

Malformationen vil hæve de næste par dage, har familien fået at vide af lægerne, derfor bliver de fulgt tæt af de amerikanske læger.

Disney og Frihedsgudinden

De er blevet udskrevet onsdag, og de næste dage skal familien bruge i New York med at gå til kontroller med datteren, men de håber også at nå forbi en Disney-butik og måske Frihedsgudinden, inden turen går til Danmark i næste uge.

Hailey havde det fint og var rolig, da hun vågnede fra narkosen, fortæller Nina Ritz Krarup.

- Man har måske haft nogle fordomme om det amerikanske system, og at det er en pengemaskine, men det er slet ikke den oplevelse, vi har haft. Det har bare været en god oplevelse, siger hun.

Hailey skal have foretaget endnu en operation om otte uger, og lægen kan ikke udelukke, at der bliver behov for en tredje.

Familien har selv indsamlet 1,2 millioner kroner fra både familie og fremmede for at få råd til datterens behandlinger. Danske læger har nemlig ikke turde operere den toårige Hailey, fordi malformation sad i luftvejene, hvilket de ikke er eksperter i.

Men forældrene turde ikke lade være, og nu behøver de altså ikke bekymre sig om malformationen i halsen længere.

Inden de ankom til New York i sidste uge, havde de kun mødt lægen via onlinekonsultationer, men de har ikke været et sekund i tvivl om deres beslutning undervejs.

Kohberg tilbagekalder en række rugbrød, da de kan udvikle kridtskimmel før holdbarhedsdatoen.

Det er sket på grund af en teknisk fejl på en pakkelinje i Kohbergs pakkeri.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

- Der er ingen sundhedsrisiko forbundet med at spise det ramte rugbrød, men det er uegnet til menneskeføde, lyder det i meddelelsen.

De rugbrød, der er i risiko for kridtskimmel, er blevet pakket på den pågældende pakkelinje i en bestemt tidsperiode.

Tjek dit brød

Om et bestemt rugbrød er omfattet af tilbagekaldelsen, kan aflæses af den kode, der sidder på emballagens lukkeclips.

Tilbagekaldelsen gælder både nogle rugbrød, der er af Kohbergs eget mærke, men også nogle rugbrød fra andre mærker.

Det er rugbrød fra Coop og 365 Hverdag, som bliver solgt i Coop's butikker.

Gamle Mølle, der bliver solgt i Netto.

Gestus, der bliver solgt i Meny, Spar, Letkøb, Min Købmand, Løvbjerg, ABC Lavpris og Superland.

Millers, der bliver solgt i Aldi.

Også Møllens Brød, der bliver solgt i Aldi, Meny, Spar, Letkøb, Min Købmand, Løvbjerg, ABC Lavpris og Superland, kan være omfattet af tilbagekaldelsen. Møllens Brød bliver også leveret af Wolt og solgt på Nemlig.com.

Dertil gælder det rugbrød af mærket Møllesten, der bliver solgt i Lidl, og REMA 1000 og REMA 1000 Rugbrødre, der bliver solgt i REMA 1000.

Liste findes på hjemmeside

På en liste på Kohbergs hjemmeside, kan man se de specifikke clipskoder for de berørte rugbrød.

Kohberg fremhæver i meddelelsen, at det kun er rugbrød med de specifikke clipskoder, der er ramt og kan udvikle kridtskimmel.

- Hvis dit rugbrød har udviklet kridtskimmel, skal du kassere hele brødet – det er ikke nok at skære de ramte områder fra, lyder det.

Ifølge Kohberg er kridtskimmel en særlig type af skimmel, der ikke er sundhedsskadelig, men heller ikke er velegnet som mad til mennesket.

Det fremgår ikke, hvor mange rugbrød der i alt er tale om.

Statsminister Mette Frederiksen (S) vil ikke opfordre danskerne til at spise mindre kød.

Sådan lød det fra hende på et pressemøde torsdag i forbindelse med et regeringsseminar i Skælskør.

- Jeg kommer ikke til på noget tidspunkt som statsminister at diktere eller anbefale eller på nogen som helst anden måde at gå ind i, hvordan danskerne skal spise, lød det fra Mette Frederiksen.

Meldingen kom som svar på en af de fremmødte journalisters spørgsmål.

Og det er ikke første gang, at statsministeren er blevet spurgt ind til danskernes madvaner – et faktum, hun også selv pointerede på pressemødet:

- Undskyld, men nogle gange..., sagde en tydeligt irriteret Mette Frederiksen og uddybede:

- Vi starter pressemødet med at konstatere, at der igen er kæmpestore bevægelser i Rusland, og vi har lige haft besøg af Zelenskyj (Ukraines præsident, red.). Og så ender vi alligevel med at stå at diskutere kød.

Mette Frederiksen kalder det "fint", at der er "en kostpyramide og nogle myndigheder, der kommer med anbefalinger".

- Men det betyder ikke, at jeg som landets statsminister bruger min taletid i denne her verden på lige præcis dét.

Vil ikke udtale sig

Under Socialdemokratiets sommergruppemøde 16. august blev statsministeren også spurgt ind til danskernes madvaner.

Her ville en journalist følge op på Mette Frederiksens opslag på Instagram nogle dage forinden.

I opslaget skrev hun, at den grønne omstilling både handler om politiske tiltag og om, hvad vi alle selv gør derhjemme. Selv spiser hun lidt mindre kød, skrev hun blandt andet.

Vil hun også bede danskerne om at spise mindre kød, lød spørgsmålet derfor fra en journalist under sommergruppemødet.

- Nej, grinte Mette Frederiksen.

- Jeg kommer ikke til at opfordre danskerne til, hvad man skal spise. Jeg tror stadig, der er nogle officielle kostråd. Jeg kommer ikke til at udtale mig om, hvordan andre skal spise.

I den forbindelse udybbede hun, at hun forsøgte at give et eksempel fra sit eget liv om, hvad der kendetegner mange danskere – at man hver især laver små tilpasninger i en grønnere retning.

- Af alle opgaver, jeg har som landets statsminister, så indgår det at bestemme hvilken mad, danskerne skal have, ikke på den liste, lød det.

Afviser at svare

Selvom Mette Frederiksen altså afviser at kommentere, hvad danskerne bør spise, findes der en række anbefalinger på området.

Så sent som i juni blev De Nordiske Næringsstofanbefalinger opdateret, så det nu anbefales maksimalt at spise 350 gram rødt kød om ugen.

I Fødevarestyrelsens kostråd fra januar 2023 står ligeledes, at man bør spise mindre kød.

- De nye officielle kostråd er det en del af regeringens ambition om at reducere klimaaftrykket med 70 procent frem mod 2030, lød det, da rådene blev præsenteret.

Den tidligere socialdemokratiske regering lancerede da også i 2020 en kampagne med budskabet om netop at spise mindre kød.

Her lød forslaget – der dog hurtigt blev droppet igen – at indføre mindst to ugentlige vegetardage i kantinen på landets statslige arbejdspladser.

På pressemødet torsdag gik spørgsmålet derfor på, om statsministeren mente, at Socialdemokratiets daværende kampagne om at spise mindre kød var en fejl.

- Jeg kommer ikke til at gå ind i den type diskussion. Jeg har fuld tillid til, at danskerne kan træffe deres egne valg i forhold til mad, svarede Mette Frederiksen.

Så man kommer ikke til at høre en minister i denne regering sige, at vi skal spise mindre kød?

- Så er det BT's tur, afsluttede statsministeren blot og sendte i stedet stafetten videre.

Hun har Patienterstatningens ord for, at hun ikke har fået den bedst mulige behandling.

Alligevel kan 75-årige Lene Billenberg Jensen ikke få udbetalt en erstatning, efter at hun for 2 år siden pludselig fik det ene ben amputeret.

Et skøn konkluderer nemlig, at der er mindre end 50 procent sandsynlighed for, at det er lægernes manglende reaktion, der er direkte skyld i, at hun i dag mangler sit højre ben.

Og dermed forsvinder hendes mulighed for erstatning.

Men Lene Billenberg Jensen er overbevist om, at en rettidig behandling måske kunne have reddet hendes ben.

- Jeg synes, at det er rigtig, rigtig tarveligt.

- Det har haft store konsekvenser for mig. Der er mange ting, jeg ikke kan mere. Jeg kan ikke bare gå tur, gå ned og tage toget for at besøge min datter eller køre bil, fotæller Lene Billenberg Jensen.

Flere hundrede afvises

Hun er en af flere hundrede danskere, der hvert år får afvist deres forsøg på at få en erstatning, selvom det er afgjort, at deres behandling ikke gik helt efter bogen.

En opgørelse, som Patienterstatningen har udleveret til TV 2, viser, at der de seneste år bliver afvist mellem 231 og 299 sager årligt, selvom Patienterstatningen har afgjort, at deres behandling var i strid med "erfaren specialiststandard".

Det vil sige, at en erfaren specialist ville have givet patienterne en bedre behandling.

Årsagen til afvisningerne er eksempelvis, at Patienterstatningen vurderer, at patienternes skader er for små, eller at den vurderer, at den optimale behandling med overvejende sandsynlighed ikke ville have ændret resultatet i sidste ende.

Endnu flere kan være blevet afvist trods mangler i behandlingen, da Patienterstatningen slet ikke tager stilling til kvaliteten i de sager, hvor der eksempelvis ikke er konstateret en skade.

Kritik af vurderinger

Sundhedsordførere kræver nu svar på, om der er brug for at ændre erstatningssystemet, og Amputationsforeningens formand, Marianne Palm, er ”målløs” over at få præsenteret de nye tal, TV 2 har fået udleveret.

- Det kan godt være, at Lene og andre alligevel bliver amputeret.

- Men lægerne er ikke clairvoyante og kan ikke vide det, og derfor bør de ikke kunne lave en afgørelse, der hedder, at hun nok var blevet amputeret alligevel. Det er simpelthen ikke okay, siger hun.

Bookede ingen operationstid

For Lene Billenberg Jensen kom det som et stort chok, da hun 13. april 2021 fik amputeret det venstre ben på Herlev Hospital.

Et par uger forinden – 30. marts – havde Rigshospitalet besluttet, at hun skulle have forebyggende karkirurgisk behandling, der skulle sikre, at hun netop ikke behøvede at blive amputeret.

Lidt over en uge efter den besked opsøgte hun så igen Rigshospitalet med store smerter.

Her blev det opdaget, at der endnu ikke var bestilt tid til den planlagte forebyggende behandling, der først kunne finde sted omkring to uger senere.

Det fremgår af en afgørelse fra Patienterstatningen, som TV 2 har fået udleveret.

Smerterne fortsatte, sårene på hendes ben blev værre, og hendes infektionstal var stigende. Hun blev derfor indlagt på Herlev Hospital 12. april, og den efterfølgende dag valgte lægerne at amputere hendes ben.

- Jeg blev chokeret, fordi det havde jeg slet ikke forestillet mig. Men jeg havde heller ikke lyst til at dø. Så var de jo nødt til at amputere det. Der var ikke andet at gøre, fortæller Lene Billenberg Jensen.

Blev behandlet for sent

Hun har tidligere i 2019 og 2020 fået udført forebyggende behandlinger, der ifølge Lene Billenberg Jensen reddede det højre ben fra at blive amputeret.

Derfor kan hun heller ikke lade være med at tænke på, om hun i dag fortsat havde haft sit venstre ben, hvis hun hurtigere havde fået en tid til den forebyggende behandling.

Men hos Patienterstatningen vurderer man ikke, at det er den forsinkede behandling, der er skyld i, at Lene Billenberg Jensen har mistet sit ene ben.

Patienterstatningen konkluderer ellers på baggrund af en ekspertvurdering, at behandlingen på Rigshospitalet var under erfaren specialiststandard.

Og at en erfaren læge altså ville have behandlet hende tidligere.

- Vi vurderer, at den erfarne specialist fra 30. marts 2021 havde startet subakut behandling (det vil sige inden for få dage, red.), når man nu besluttede, at man ville forsøge at redde benet, står der i afgørelsen fra Patienterstatningen.

Vil se beviser

Men da der allerede dengang blandt andet var sår på hendes ben, vurderer Patienterstatningen og eksperten alligevel ikke, at det er ”overvejende sandsynligt”, at den optimale behandling havde reddet Lene Billenberg Jensens venstre ben.

Det vil sige, at Patienterstatningen vurderer, at der ikke er mere end 50 procents sandsynlighed for, at forsinkelsen kostede Lene Billenbjerg Jensen sit venstre ben. Og dermed mister hun retten til erstatning.

Den vurdering har Lene Billenberg Jensen ikke meget til overs for.

Men den lægelige vurdering konkluderer jo, at du nok havde mistet benet, selv hvis du havde fået behandling 30. marts?

- Det kan de jo sagtens sige. Det vil jeg gerne se beviser for.

Men de udelukker ikke, at de havde været nødt til at amputere dit ben, hvis de allerede havde lavet behandling tidligt på dig.

- Det kan de jo ikke vide, når de ikke har gjort det. Det kunne jo godt være, at benet kunne være reddet. Det er der ingen, der ved, siger Lene Billenberg Jensen.

Hun forstår ikke, at man vurderer, at hun sandsynligvis allerede 30. marts 2021 stod til at blive amputeret, når lægerne dengang planlagde en forebyggende behandling, så en amputation kunne undgås.

Undersøger sager grundigt

Patienterstatningen vil ikke kommentere den konkrete sag, men fortæller, at der kun kan udbetales erstatninger til patienter, hvis det er mere end 50 procent sandsynligt, at der er sket en skade på grund af behandlingen.

Er patientens sag på vippen, lader Patienterstatningen tvivlen komme patienterne til gode og tildeler en erstatning, fortæller vicedirektør Martin Erichsen.

- Vi undersøger sagerne meget grundigt, fortæller han.

Hvor sikre kan I være på, at den skade, patienten er påført, ikke hænger sammen med behandlingen?

- Man kan aldrig være 100 procent sikker. Man går ind og vurderer den konkrete sag – det har vi gode læger, der hjælper os med – og så laver vi en lægefaglig vurdering af, hvor sandsynligt det er, at man havde reddet patientens ben, hvis man havde behandlet patienten rettidigt, siger han.

Han afviser, at Patienterstatningen skulle afvise for mange sager, og fortæller, at kun få afvisninger omstødes i Ankenævnet for Patienterstatningen.

Kræver opgør med regler

Står det til Amputationsforeningen, skal tvivlen i højere grad komme patienterne til gode.

Foreningens formand, Marianne Palm, opfordrer derfor politikerne til at se på, om reglerne bør laves om.

Hun mener ikke, at muligheden for en erstatning bør afhænge af en vurdering af, om det er ”overvejende sandsynligt”, at der er sket skade på grund af en behandling i strid med "erfaren specialiststandard".

Hvis der er tale om varige funktionsnedsættelser, som patienten skal lide under resten af livet, skal der være slappere krav til at bevise en sammenhæng med skaden, mener hun.

- Der bør udbetales erstatning, hvis det er dokumenteret, at der er undladt at gøre noget, som på nogen som helst tænkelig måde kan være medvirkende til, at der foretages amputation.

Risikerer man så ikke at udbetale erstatninger til en masse patienter, hvor vi ikke kan være sikre på, at det eksempelvis er den forsinkede behandling, der er skyld i deres skader?

- Det må så komme den skadelidte til gode, for det er småører, vi taler om i det her milliarddyre sundhedsvæsen, siger Marianne Palm.

Tre ud af fire afvises

Opgørelsen fra Patienterstatningen, som TV 2 har fået udleveret, viser, at cirka tre ud af fire sager bliver afvist hos Patienterstatningen.

Og det understreger ifølge Marianne Palm blot, at der er grund til at undersøge, om det er for svært at få erstatning.

- Borgere har ikke lyst til at snyde systemet. Så når de kommer ind med et bekymringspunkt i form af en ansøgning, har de gjort sig nogle tanker inden. Og derfor synes jeg, at afvisningsprocenten er tårnhøj, og det forstår jeg ikke, siger hun.

Kræver redegørelse

På Christiansborg mener Dansk Folkeparti og Enhedslisten også, at der er grund til at undersøge, om det er for svært at få erstatning hos Patienterstatningen.

Enhedslisten vil bede sundhedsminister Sophie Løhde (V) om en redegørelse af, hvad der præcis ligger til grund for, at flere end 200 patienter årligt afvises i Patienterstatningen, selvom det er konluderet, at behandlingen var mangelfuld.

Partiets sundhedsordfører, Peder Hvelplund, mener også fortsat, at man kun skal have erstatning, hvis der er påvist en skade, og han kan endnu ikke sige, om der er brug for at ændre systemet.

Men han synes umiddelbart, at det lyder som et højt antal afvisninger af patienter, der ikke har fået en optimal behandling i sundhedsvæsenet.

- Vi skal have en redegørelse fra ministeren i forhold til praksis, og hvad den skønsmæssige praksis baserer sig på, siger han.

Det har ikke været muligt at få et interview med Sundhedsminister Sophie Løhde (V).

I et skriftligt svar kalder hun det afgørende, at patienterne på en nem og ukompliceret måde kan søge om erstatning:

- Det er også baggrunden for, at de danske regler om erstatning på sundhedsområdet er ganske lempelige sammenlignet med flere andre lande, lyder det fra ministeren.

Rigshospitalet oplyser, at den ikke kan kommentere konkrete patientforløb.

Lene Billenberg Jensen har nu kontaktet en advokat og overvejer at føre en civil retssag for at forsøge at sikre sig en erstatning.