Ny medicin mod Alzheimers viser lovende fremskridt

I flere år har forskere verden over forsøgt at bekæmpe sygdommen, der rammer hjernen, når man bliver ældre og udvikler demens.

Nu viser et nyt forsøg med lægemidlet Donanemab store fremskridt i kampen mod hjernesygdommen Alzheimers.

Det skriver BBC på baggrund af et nyt studie publiceret i det anerkendte medicinske tidsskrift JAMA.

Her beskrives det, at lægemidlet, udviklet af den amerikanske medicinalgigant Eli Lilly, potentielt vil kunne bremse, hvor hurtigt sygdommen udvikler sig.

Ifølge Kristian Steen Frederiksen, overlæge ved Nationalt Videnscenter for Demens, ser resultaterne "rigtig lovende ud".

Han er i øjeblikket til en konference om Alzheimers, hvor resultaterne er blevet præsenteret.

- Det er nogle rigtig spændende resultater, som potentielt kan få stor betydning for Alzheimers-forskning og føre til store fremskridt, siger Kristian Steen Frederiksen til TV 2.

Bremser sygdommens tempo

I forsøget med lægemidlet medvirkede 1736 personer i alderen 60 til 85 år. De havde alle fået konstateret Alzheimers på et tidligt stadie.

Gennem 18 måneder fik halvdelen af forsøgspersonerne en månedlig indsprøjtning med lægemidlet. Den anden halvdel fik et placebolægemiddel – en medicin uden virkning, som blev brugt i forbindelse med kontrol.

Forskerne konkluderede, at sygdommens tempo blev bremset med omkring 20 til 30 procent samlet set, skriver BBC.

Kristian Steen Frederiksen forklarer, at lægemidlet går ind og fjerner et protein, som aflejrer sig i hjernen hos patienter med Alzheimers. Når proteinet fjernes, bedres sygdommen og udvikler sig langsommere, fortæller han.

Og det er en vigtig indsigt, at proteinet har en betydning for udviklingen af Alzheimers, lyder det.

- Det vil betyde, at man kan forske og forbedre behandlingen og måske på sigt forebygge, at sygdommen i det hele taget udvikler sig, siger han.

Men selvom Kristian Steen Frederiksen er meget optimistisk omkring forsøget, så vil han gerne understrege, at der ikke er tale om en "kur" mod sygdommen.

- Behandlingen er for patienter med milde symptomer, som er tidligt i deres sygdomsproces. Man ser en langsommere udvikling af sygdommen, men sygdommen udvikler sig stadig, siger han.

Ikke godkendt i Danmark endnu

Lægemidlet er endnu ikke godkendt, og det vides derfor ikke, om det bliver godkendt til brug i EU og til danske patienter.

Men bliver lægemidlet godkendt, vil det være den første behandling, der går ind og påvirker sygdomsprocessen. I dag er der nemlig ikke nogen behandling til den gruppe, der medvirker i forsøget – nemlig patienter med de mildeste symptomer.

Forsøget viste også, at der var bivirkninger forbundet med medicinen.

Hævelser og blødninger i hjernen var en hyppig bivirkning hos op mod en tredjedel af patienterne i forsøget. For de fleste løste det sig, uden at det nåede at forårsage yderligere komplikationer, men i alt tre patienter døde som følge af hævelsen i hjernen, skriver BBC.

Ligesom al anden medicin er det noget, som de relevante myndigheder skal tage stilling til, når det skal besluttes, om medicinen skal godkendes til brug.

- Og hvis det bliver tilgængeligt for patienterne i Danmark, skal der være en forudgående snak med patienten om mulige bivirkninger og mulig effekt, siger han.

Kristian Steen Frederksen er dog overordnet positiv over for de nye resultater.

- Vi er slet ikke færdige med at forske i en ny behandling til Alzheimers sygdom, men det er en milepæl for Alzheimers-forskningen med de her resultater, siger han.

Tunfisker finder savnet sømand og hund efter tre måneder til søs

En australsk sømand, som har været savnet i tre måneder, er blevet fundet af en mexicansk tunfisker – drivende rundt med sin hund i internationale farvande.

Det oplyste fiskerbådens ejer mandag ifølge nyhedsbureauet AP.

Timothy Shaddock var ombord på sin ukampdygtige katamaran Aloha Toa i Stillehavet omkring 1900 kilometer fra land, da han blev spottet af fiskerbåden.

Skrøbelig tilstand

AP beskriver ham som en 54-årig, mens det australske medie 9News beskriver ham som 51 år.

Ifølge virksomheden bag fiskerbåden, Grupomar, var australieren i en skrøbelig tilstand og uden læ og provianter, da han blev fundet, skriver AP.

Besætningen på båden forsynede øjeblikkeligt ham og hunden Bella med lægelig hjælp, mad og hydrering.

Ramt af storm

Grupomar har ifølge AP ikke oplyst, præcis hvornår Timothy Shaddock og Bella blev fundet, eller hvornår de startede deres rejse.

Fiskerbåden forventes at ankomme i havnen Manzanillo tirsdag.

Grupomars præsident og stifter, Antonio Suárez Gutiérrez, udtaler ifølge AP, at han er stolt af sin besætning for at redde mandens liv.

9News skriver, at Timothy Shaddock og Bella forlod havnen La Paz i Mexico for tre måneder siden.

Men blot en uge inde i deres rejse blev de ramt af en storm, som gjorde deres båd ude af stand til at sejle videre.

Regnvand og rå fisk

De overlevede ifølge mediet ved at leve af regnvand og spise rå fisk. Alt imens de ventede og håbede på den spinkle chance for at blive reddet.

Timothy Shaddock fortæller 9News, at han er ved godt helbred trods de seneste måneders strabadser.

- Jeg har været igennem en meget svær prøvelse på havet. Jeg har bare brug for hvile og god mad, fordi jeg har været alene til søs i lang tid, siger han til mediet.

Bella har det efter omstændighederne også godt.

Styrelse i USA godkender vaccine mod RS-virus til børn

Den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse, FDA, har godkendt en RSV-vaccine til nyfødte og spædbørn.

Det oplyser medicinalvirksomhederne AstraZeneca og Sanofi, der står bag vaccinen, i en pressemeddelelse.

RSV står for Respiratorisk Syncytialvirus. Det er et virus, der kan give luftvejsinfektioner.

Det amerikanske nyhedsbureau AP skriver, at virusset, der kan være livstruende hos meget unge og ældre personer, sender titusindvis af amerikanske børn på hospitalet hvert år.

Alvorlig luftvejsinfektion for børn

Ifølge den danske sundhedsstyrelse er infektionen sjældent livstruende, men kan kræve behandling under indlæggelse.

RS-virus er langt den hyppigste årsag til indlæggelseskrævende luftvejsinfektion hos børn, skriver Sundhedsstyrelsen.

RS-virusset er et almindelig forkølelseslignende sæsonvirus, som er ufarligt for de fleste raske mennesker.

Dansk virksomhed udvikler også RS-vaccine

AP skriver, at den amerikanske lægemiddelstyrelse har godkendt vaccinen til børn op til to år, som har en øget risiko for at blive alvorligt ramt af virusset.

Vaccinen vil blive solgt under navnet Beyfortus. Ifølge AP vil retningslinjerne for, hvem der præcis kan få vaccinen blive besluttet i begyndelsen af august.

Den danske biotekvirksomhed Bavarian Nordic er også i gang med at udvikle en vaccine mod RS-virus. Finansmediet MarketWire skriver, at der i den forbindelse forventes data fra et fase 3-forsøg med voksne i løbet af sommeren.

AstraZeneca skriver i pressemeddelelsen, at Beyfortus er den første forebyggende vaccine, der er godkendt til at beskytte en bred spædbørnspopulation.

Med en enkelt dosis kan spædbørn vaccineres i begyndelsen af RS-sæsonen, der oftest ligger sent efterår og vinter.

I forbindelse med godkendelsen sagde FDA ifølge Reuters, at vaccinen kommer med advarsler og forholdsregler om alvorlige overfølsomhedsreaktioner.

Kornkrigen mellem Ukraine og Rusland er tilbage, men danske eksperter er optimistiske

Da Rusland mandag nægtede at forlænge den kornaftale, der gør det muligt for Ukraine at sende store skibe med fødevarer ud af landet, kunne det aflæses på fødevarebørserne på den modsatte side af verden.

Hvedeprisen, der bliver handlet i Chicago, er eksempelvis steget med cirka 10 procent siden sidste uge. Raps- og solsikkeolie er også gået op i pris med udsigten til at kornkrigen bliver genoptaget.

Alligevel kan man som dansk forbruger være ganske rolig, mener to fødevareeksperter, TV 2 har talt med.

- Det giver et faldende udbud af korn på verdensmarkedet, og dermed også prisstigninger. Men jeg tror, effekten vil blive ret beskeden, for det kommer ikke som noget chok med den her aftale, siger Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

Et skvulp, men ingen krise

Fødevarepriserne har ellers stået højt på dagsorden de seneste år.

Efter de værste prischok på gas og el havde lagt sig, var det nemlig i en periode fødevarer, der trak inflationen op. I kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine blev priserne på blandt andet hvede og solsikkeolie mangedoblet, fordi Ukraine spiller en meget central rolle i den globale produktion af disse varer.

Ukraine bliver således kaldt Europas kornkammer, og det var frygten for, at utallige tons korn skulle strande i landet, der fik priserne til at stige. Det medførte prisstigninger på de globale fødevaremarkeder, men den situation kommer ikke til at gentage sig i samme omfang, mener Henning Otte Hansen:

- Et lavere udbud et sted giver globalt set prisstigninger. Men der er lang vej fra en kornbørs i Chicago til din lokale bager. En prisstigning på ti procent på korn bør have en relativ lille eller slet ingen effekt på brød herhjemme, siger seniorrådgiveren.

Trods prisstigningen er hvedeprisen da også lavere end den var for bare en måned siden, og Henning Otte Hansen peger på en række faktorer, der bør trække fødevarepriserne ned end op: Dels faldende fragtomkostninger, dels billigere energi og dels alternative transportruter udover søfarten gennem Sortehavet.

- Så vi kommer måske til at se et lille prisskvulp, men det er ikke starten på nogen større fødevarekrisen, lyder det.

De fattigste rammes hårdt

Mens de danske forbrugere kan være relativt rolige trods kornkrigens tilbagekomst, er der andre steder i verden, hvor bekymringen kan være større. Det mener Leif Nielsen, der er branchedirektør for Dansk Industri Fødevarer.

- Dem, det rammer virkelig hårdt, er de fattige lande. Kornet fra Ukraine købes ofte af FN og bruges til nødhjælp i Afrika og andre steder. Så det er korn, der i et stort omfang relaterer sig til fattige dele af Afrika, siger Leif Nielsen.

Ligesom Henning Otte Hansen tror han ikke, at det får nogen større betydning i Danmark, at Rusland nu nægter at forlænge kornaftalen med Ukraine. Han peger også på alternative transportruter som et plus sammenlignet med situationen for et år eller halvandet siden.

Aftalen blev underskrevet af Ukraine, Rusland, Tyrkiet og FN 22. juli 2022. Siden da er kornaftalen blev forlænget flere gange, men Ruslands præsident Vladimir Putin har også flere gange raslet med sablen og truet med at rive aftalen i stykker.

Når alt kommer til alt, mener Leif Nielsen dog, at Rusland også bør have en stærk interesse i at kornaftalen kommer tilbage. Blandt andet fordi de fattigste lande, som nu bliver ramt af de stigende kornpriser, er nogle af dem, Rusland har forsøgt at gøre sig venner med.

- Når man analyserer efter, burde Rusland også have en interesse i kornaftalen, så jeg vil ikke sige, at den er forsvundet for altid. Men det afhænger af hvordan tingene udvikler sig. Der kan være alle mulige grunde til, at russerne vælger at sige nej til at forlænge aftalen lige nu, siger Leif Nielsen fra Dansk Industri til TV 2.

Situationen er blandt andet blevet kædet sammen med et bombeangreb på Kertsjbroen til Krim, som Rusland har beskyldt Ukraine for at stå bag. Rusland har dog nægtet, at angrebet skulle have haft nogen indflydelse på den manglende vilje til at forny kornaftalen, som har været diskuteret i flere dage.

I stedet har Putin fremsat en række krav, han mener, at Vesten skal imødekomme. Blandt de mest fremtrædende er, at præsidenten vil have åbnet op for mere handel med Rusland, blandt andet ved, at Rusland genoptages i det internationale betalingssystem Swift.

På grund af udelukkelsen fra Swift kan Rusland nemlig ikke gennemføre de fleste af sine pengetransaktioner.

Søren Brostrøm har fået nyt job

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, tiltræder 1. august en stilling som seniorrådgiver for Verdenssundhedsorganisationen WHO's generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus.

Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Sundhedsstyrelsen oplyste i april, at Søren Brostrøm stopper, når hans kontrakt med styrelsen udløber i efteråret.

I Verdenssundhedsorganisationen skal Søren Brostrøm indgå i ledelsesteamet under generaldirektøren.

Han får ansvar for at gennemføre den organisatoriske reformproces af WHO, der blev igangsat i 2017.

Målet er en mere strømlinet og effektiv organisation.

- Jeg er meget stolt over, at Dr. Tedros har bedt mig stå i spidsen for det fortsatte arbejde med den organisatoriske reform på tværs af hele organisationen.

- Som så meget andet har det ligget lidt i læ af covid-19-indsatsen, men nu er der et stort momentum for at komme videre. Det glæder jeg mig meget til at bidrage til, siger Søren Brostrøm.

Skal sikre robusthed

Han flytter til WHO's hovedkvarter i Genève i slutningen af juli og fortsætter ifølge Sundhedsstyrelsen som formand for Robusthedskommissionen.

Det er en kommission, der skal komme med anbefalinger til, hvordan man kan sikre robusthed i opgaveløsningen i sundhedsvæsenet.

Kommissionens anbefalinger ventes at blive afleveret i slutningen af august.

Søren Brostrøm har stået i spidsen for Sundhedsstyrelsen siden 2015.

Inden da havde han været enhedschef i styrelsen i fire år.

Søren Brostrøm blev landskendt under coronaårene 2020 til 2022, hvor han ofte deltog i jævnlige pressemøder om pandemiens udvikling.

I juni oplyste Sundhedsstyrelsen, at Brostrøms afløser bliver Jonas Egebart, som kommer fra en stilling som direktør for Akutberedskabet i Region Hovedstaden.

Jonas Egebart tiltræder som Sundhedsstyrelsens direktør 15. august.

Kornaftale mellem Rusland og Ukraine udløber – kan få store konsekvenser

Det sidste skib med ukrainsk korn kan have sejlet over Sortehavet søndag aften.

Mandag meddeler Kreml, at Rusland har stoppet sin deltagelse i kornaftalen mellem Rusland og Ukraine. Det skriver Reuters.

Aftalen har indtil nu sikret, at ukrainsk korn kan blive sejlet over Sortehavet. Ukraine er en af verdens største eksportører af majsolie, hvede og byg, og millioner af mennesker er afhængige af eksporten for ikke at sulte.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har længe truet med at trække sig fra aftalen, som han ikke mener kommer Rusland nok til gode.

- Vi kan suspendere vores deltagelse i denne handel. Og hvis de igen siger, at vi nok skal få opfyldt løfterne, vil vi lade dem gøre det, og så er vi med det samme med igen, sagde Putin via Reuters.

Påvirker fødevaresikkerheden

Kornaftalens udløb kan få store konsekvenser for fødevaresikkerheden i verden. Det gælder særligt de afrikanske lande, fortæller Mads Buur Bach, TV 2s udsendte journalist i Ukraine.

- Afrikanske lande, Mellemøsten og nogle af de tidligere krigshærgede lande med hungersnød har virkelig brug for det ukrainske korn. Så det er en stor konsekvens også for ukrainerne, hvis de skal brænde inde med en stor høst, siger Mads Buur Bach til TV 2.

Den humanitære organisation International Rescue Committee har tidligere oplyst, at lande i Østafrika får omkring 90 procent af deres hvede fra Ukraine og Rusland.

For at forlænge aftalen har Putin nemlig fremsat en lang række krav, han mener, at Vesten skal imødekomme først.

Blandt de mest fremtrædende er, at præsidenten vil have åbnet op for mere handel med Rusland, blandt andet ved, at Rusland genoptages i betalingssystemet Swift.

På grund af udelukkelsen fra Swift kan Rusland nemlig ikke gennemføre de fleste af deres pengetransaktioner.

- Det forlyder, at Putin gerne vil have landbrugsbanken med i Swift igen, men fra FN's og EU's side forsøger man at skabe en underafdeling, som kan blive koblet op på Swift, fordi man er bange for, at giver man Putin en lillefinger, så tager han hele armen, siger Mads Buur Bach.

Samtidig har Putin krævet, at det skal være lettere for selskaber at arbejde sammen med russiske eksportører.

Finde en plan B

Både EU og FN har forsøgt at finde frem til en løsning. Det er nemlig en stor prioritet for dem, at Ukraine kan eksportere deres fødevarer til verdensmarkedet. Det fortæller TV 2s Europakorrespondent, Divya Das.

- Man føler fra Bruxelles' side, at Rusland tager aftalen som gidsel, når de kræver, at Rusland bliver koblet på Swift-betalingssystemet, som ellers er en del af Vestens sanktioner mod Rusland, siger Divya Das til TV 2.

FN har blandt andet foreslået, at en amerikansk bank kan stå for transaktionerne uden om Swift. Det har Rusland dog afvist indtil videre.

Mads Buur Bach fortæller, at Ukraine har følt sig tvunget til at finde en plan B, hvis ikke det igen lykkes at få lavet en aftale med Rusland.

- Man har kigget på at give eksportørerne af fødevarerne en statsgaranti på skibe, der sejler ud fra havnen i Odesa, som Rusland blokerer, så man dækker de økonomiske tab, der måtte være, siger han.

Desuden er Ukraine ifølge Mads Buur Bach begyndt at eksportere gennem Rumænien, som grænser op til havnebyen Odesa, hvor en stor del af korneksporten i dag eksporteres fra.

- Men det kræver, at man får Rumænien med, for der er flere af de østeuropæiske lande, der har været utilfredse med, at det kan ødelægge deres marked, siger Mads Buur Bach.

Kornaftalen blev første gang indgået i juli 2022.

Aftalen er blevet forlænget flere gange, men stod til at udløbe mandag.

Sygehus har stor succes med AI-teknologi i kræftbehandling

Sjællands Universitetshospital i Køge er som de første i Danmark begyndt at bruge kunstig intelligens (AI) i konkrete behandlingsforløb for patienter med mavetarm-kræft.

Det har allerede givet konkrete gevinster i form af færre komplikationer, kortere indlæggelser og enorme besparelser.

Det skriver Berlingske.

Behandlingsforløb sammensættes ud fra model

Ifølge en opgørelse har der siden februar været 75 patientforløb. Kun en enkelt patient er blevet genindlagt. Det tal ville normalt ligge på mellem 10 og 12 patienter, skriver avisen.

- Vi tror så meget på vores AI-model, at vi vælger at sammensætte vores behandlingsforløb fuldstændigt efter, hvad den foreslår, siger professor Ismail Gögenur, der er leder af Center for Surgical Science på Sjællands Universitetshospital, ifølge Berlingske.

AI-modellen fungerer ved, at en supercomputer rummer anonymiserede sundhedsdata fra 76.000 danske patienter, der de sidste ti år er blevet opereret for tyk- eller endetarmskræft.

Den data kombineres med oplysninger fra de nye patienter. Det kan være alder, køn, almen sundhedstilstand, eller andre sygdomme eller risikofaktorer.

Nye og bedre behandlinger

Ud fra de oplysninger kommer teknologien med konkrete forslag til behandlingsforløb til patienten.

Ismail Gögenur fremhæver over for avisen, at selv hvis han havde tid til at gennemgå så store mængder af data og sammensætte et behandlingsforløb derefter, "ville jeg ikke have hjernekapacitet til at fordøje det".

Berlingske skriver, at der generelt er sket store fremskridt, når det kommer til kræftbehandling. Langt flere overlever på grund af ny medicin og bedre behandlinger.

En tredjedel oplever dog stadigvæk store komplikationer, og fem procent dør inden for det første år efter operationen.

Det er den gruppen, som AI-teknologien skal løfte, oplyser Ismail Gögenur ifølge Berlingske.

70’er-ikonet Jane Birkin er død

Den engelsk-franske sanger og skuespiller Jane Birkin er død i en alder af 76 år.

Det rapporterer de franske medier Le Parisien og BFMTV ifølge nyhedsbureauet Reuters søndag.

Medierne henviser til personer tæt på Birkin.

Hun har i senere år haft helbredsproblemer, der har fået hende til at aflyse koncerter, skriver AFP.

Birkin var blandt andet kendt for sine forskellige roller og musikalske udfoldelser. Men også for Birkin-tasken og ægteskabet med musikeren og skuespilleren Serge Gainsbourg.

Je t'aime

I 1969 udgav hun med Gainsbourg sangen "Je t'aime ... moi non plus" som en duet.

Den havde så kraftige seksuelle undertoner, at den blev forbudt på flere radiostationer.

Om sit stormombruste forhold til Gainsbourg, der i løbet af 1970'erne trak mange overskrifter, har hun udtalt:

- Han og jeg blev et meget kendt par på en mærkelig måde på grund af "Je t'aime", og fordi vi blev sammen i 13 år. Og han fortsatte med at være min ven, indtil den dag han døde. Hvem kunne have bedt om mere?, sagde hun til CNN i 2006.

Birkin havde store filmroller i nogle af 1960'ernes klassikere. "Blow Up" og "Wonderwall" er blandt dem.

Hun var mor til i alt tre børn, blandt andet den berømte sanger og skuespiller Charlotte Gainsbourg.

Datteren har blandt andet medvirket i flere film af den danske instruktør Lars von Trier.

Den ikoniske håndtaske

Historien om tasken, der bærer hendes navn, lyder, at Jane Birkin i 1983 i et fly kom til at sidde ved siden af Jean-Louis Dumas, der ejede modehuset Hermés.

Da hun skulle placere tasken på bagagehylderne, åbnede den sig, og hendes ting røg ud.

Hun beklagede sig over tasken, og Dumas tilbød at lave en til hende.

Det blev til den verdenskendte Birkin-taske, der går for mange, mange tusind kroner den dag i dag.

Birkin blev født i London, men boede i Frankrig, efter at hun sent i 1960'erne blev skilt fra den britiske filmkomponist John Barry.

Hun blev ved med at være en populær figur i Frankrig og blev også kendt for at kæmpe for kvinde- og LGBT-rettigheder, skriver Reuters.

- Dette dødsfald er så trist. Hun var en smuk person, siger den tidligere franske kulturminister Roselyne Bachelot til BFMTV.