Inden der er gået fem minutter, skal 90 procent af alle opkald til lægevagten være besvaret. Sådan lyder servicemålene for lægevagten i Region Nordjylland.

Men mindst 39 måneder i træk evnede lægevagten ikke at leve op til den målsætning én eneste gang. Det viser en aktindsigt til TV 2.

Aktindsigten gælder perioden fra januar 2020 og frem til og med marts 2023.

TV 2s gennemgang af tallene viser, at lægevagten i de 39 måneder end ikke har været i nærheden af at leve op til servicemålene.

Den måned, der kom tættest på, var januar 2021, hvor 49,3 procent af alle opkald blev besvaret inden for fem minutter.

Og i 22 ud af de 39 måneder var det mellem 11,3 procent og 25 procent af opkaldene, hvor telefonen blev besvaret inden for fem minutter.

TV 2s aktindsigt viser også, at lægevagten i Region Nordjylland det forgangne år har haft 228 dage, svarende til 80 procent af dagene, med en gennemsnitlig ventetid på mere end ti minutter samt 132 dage med en gennemsnitlig ventetid på mere end 15 minutter.

Begge tal er højest af alle regioner.

- Det er ikke tilfredsstillende, det siger sig selv. Tallene taler for sig selv, siger Pia Buus Pinstrup (K), der er formand for udvalget for det nære sundhedsvæsen i Region Nordjylland.

- Vi kan se, at der er en voldsom stigning både i opkald til lægevagten og i 112-opkald. Der er generelt bare mere tryk på sundhedsvæsenet, og det er der også på sygehusene. Det gælder hele vejen rundt. Så det er der selvfølgelig også på lægevagten, og vi skal selvfølgelig prøve at kigge ind i, hvilke håndtag vi kan skrue på, siger hun.

Men Region Nordjylland står ikke alene med det samme problem.

Region Midtjylland opfyldte heller ikke sit eget servicemål 39 måneder i træk. I februar 2023 trådte de nye servicekrav i kraft, men hverken i februar eller marts levede ventetiderne op til dem.

Og Region Sjælland, som ellers har en lavere målsætning om at besvare 80 procent af alle opkald inden for fem minutter, indfriede ikke sin målsætning én eneste gang i 51 måneder i træk. Det svarer til fire år og tre måneder.

Kun Region Hovedstaden og Region Syddanmark har haft måneder, hvor man har indfriet egne servicemål. Begge regioner har gjort det hver fire gange på henholdsvis 51 og 45 måneder.

Og det er et stort problem, at telefonerne ikke besvares hurtigere, mener Morten Freil, der er direktør for landets største patientorganisation, Danske Patienter:

- Vi skal være sikre på i Danmark, at når man bliver akut syg eller er nervøs for det, så har vi også en let adgang til sundhedsvæsenet. Lægevagten er borgernes indgang til sundhedsvæsenet, når der opstår noget akut. Derfor skal vi som borgere kunne være sikre på, at vi kan blive behandlet hurtigt, siger han.

- Det er utrygt, når man ikke en eneste gang kan indfri målsætningen over en så lang periode. Det vidner om, at der ikke er den tilstrækkelige kapacitet. Og det går ud over patientsikkerheden og skaber utryghed blandt borgerne, siger Morten Freil.

Ud over at patienter venter længe i telefonerne på lægehjælp, er der også problemer med opkald, der aldrig når frem.

TV 2 kunne for nylig fortælle, at i alt 922.306 opkald til landes fem lægevagter sidste år blev afbrudt, fordi patienter blev smidt af linjen eller selv lagde på af den ene eller anden årsag. Det svarer til hvert fjerde opkald.

I år er antallet af ikkebesvarede opkald steget yderligere i fire ud af fem regioner. I Region Nordjylland er hvert tredje opkald i 2023 af den ene eller anden årsag blevet afbrudt.

I Region Nordjylland forsøger man at nedbringe ventetiderne i lægevagten med hjælp fra en akutknap, som giver patienter med behov for hurtig hjælp mulighed for at springe frem i køen.

Derudover rekrutterer man flere yngre læger og forsøger at gøre det muligt for lægerne at koble på telefonsystemet hjemmefra.

Men fra oktober kommer der også nye, forringede servicemål for lægevagten.

Nu skal 95 procent af alle opkald via akutknappen besvares inden for fem minutter. Ved øvrige opkald skal 70 procent besvares inden for 15 minutter og 80 procent inden for 20 minutter.

- Den målsætning, vi havde før, var meget ambitiøs og lidt urealistisk. Derfor har vi lavet en ny lægevagtsaftale med et mere realistisk bud på, hvordan vi kan betjene borgerne, siger udvalgsformand Pia Buus Pinstrup.

Det lyder som om, at målsætningen er blevet mindre ambitiøs?

- Den er måske knap så ambitiøs, men jeg tror også, man er mere realistisk. Hvis størstedelen kan komme til at tale med en praktiserende læge inden for et kvarter, jamen, så tror jeg godt, borgerne i Nordjylland kan forstå det, siger Pia Buus Pinstrup.

Men hvad er en indfriet målsætning værd, hvis servicen er blevet ringere?

- Jeg synes ikke, at servicen er blevet ringere. Dem, der er mest syge, skal have hjælp. Og dem, der er mindre syge, får lov at vente lidt længere.

Men det er ifølge Morten Freil fra Danske Patienter ikke den rigtige vej.

- Regionerne skal arbejde på at overholde målsætningerne, ikke slække på dem, fordi de ikke kan imødekomme dem. Vi synes ikke, at målsætningerne er for ambitiøse, men man har ikke den tilstrækkelige kapacitet, man besvarer ikke telefonerne hurtigt nok, og det går ud over patientsikkerheden i sidste ende og skaber stor utryghed blandt borgerne, siger Morten Freil.

Både Region Syddanmark og Region Midtjylland har lavet nye servicemål i løbet af 2023.

Salater solgt i hele landet trækkes tilbage på grund af fund af listeria-bakterier.

Det oplyser Delicate, der er producenten bag.

Der er tale om en Lundberg Street Cæsar Salat, der er solgt i Netto og Føtex.

Samt Circle K Spidskålssalat med kylling, perlespelt og persillehummus solgt i Circle K.

Begge salater har sidste salgsdato mandag.

Delicate opfordrer kunder, der har købt produkterne til at levere det tilbage til forretningen eller smide det ud.

Listeria er en fødevarebåren bakterie. Bakterien findes overalt og derfor også i mange rå eller let forarbejdede fødevarer.

Bakterien kan forårsage blandt andet hovedpine, feber, diarré og influenzalignende symptomer, hvis man indtager den.

De fleste vil på et eller andet tidspunkt blive smittet med bakterien, men de færreste bliver syge af den.

For nogle grupper er der dog risiko for at få mere alvorlige symptomer som blodforgiftning og hjernehindebetændelse. I værste tilfælde kan man dø af sygdommen.

De, der har en øget risiko for alvorlige symptomer, er ældre, gravide, diabetikere og personer med nedsat immunforsvar.

Der går oftest to-tre uger, fra man bliver smittet, til man får symptomer. Det kan dog variere fra 1 og op til 70 dage.

Hvis man har vedvarende eller tiltagende symptomer, bør man søge læge.

Over 100 demonstranter indtog mandag området omkring et stutteri i Midtjylland. De fremmødte var rasende og rettede beskyldninger for årelang vanrøgt af stutteriets heste.

Beskyldningerne er ikke nye, og de trækker tråde ti år tilbage og krydser landegrænser.

Nu efterforsker politiet sagen.

“Stop vanrøgten”, stod der på demonstranternes skilte, der viste afbildinger af døde og tilsyneladende underernærede heste.

Den pågældende hesteavler har i årevis været beskyldt for at vende det blinde øje til hestenes dårlige helbred og forhold.

TV 2 er bekendt med hans navn, men har valgt ikke at bringe det, da der ikke foreligger en dom.

I 2011 bragte det polske medie Gazeta Poznan en artikel, hvori indbyggere i den polske by Posadowo fortæller beretninger om vanrøgt af heste på et stutteri, der var forpagtet af den danske avler.

- Et dusin heste var ekstremt afmagrede, og flere hundrede var underernærede, sagde en dyrlæge dengang til mediet.

I 2013 lagde en anonym bruger en video på Youtube. Den stammede angiveligt fra Posadowo.

En hest lå på siden i høet på staldgulvet, afkræftet og tilsyneladende uden staldpersonale i nærheden. En anden lå død i græsset med mælkehvide øjne og benene kulsorte af forrådnelse.

De levende heste havde tydelige sår på skuldre, lår og hoftehjørner, mens andre gik magre rundt med synlige ribben.

I december samme år bragte TV Midtvest en artikel, hvor hesteavleren sagde, at han var “ked af, at hele sagen er opstået”. På daværende tidspunkt kørte en retssag.

Men sagerne stoppede ikke ved det polske stutteri. I 2018 var der igen forlydender om mishandlede på det danske stutteri. En dyrlæge udtalte til TV Midtvest, at billeder af magre heste var “en form for vanrøgt”.

Hesteavleren erkendte over for TV Midtvest, at de pågældende heste var for tynde, men afviste, at der skulle være tale om vanrøgt.

29. juni i år lagde en tidligere medarbejder et opslag på Facebook. I skrivende stund har flere end 66.000 personer set den tilhørende video. Her er det samme historie, der gentager sig.

Benede heste, væskende sår og svært sygdomsramte kønsdele er blandt dokumentationen, som den tidligere medarbejder lægger op.

Hesteavleren har over for TV Midtvest pure afvist alle anklager.

- De billeder, han har vist på Facebook, dem kender jeg ikke noget til. Men den ene hest, kan jeg fortælle, havde en urinvejsinfektion og var på penicillin. Og når man har så mange heste, som jeg har, så er der ikke noget unormalt i, at der er en imellem, der er lidt tynd, sagde han 1. juli.

Nu vil demonstranterne, der mandag mødte op, have myndighederne på banen, for de har været alt for langsomme, mener de.

130 biler deltog i demonstrationen, og de vil vide, “hvad der er op og ned”, sagde musiker og hesteavler Niels Hausgaard, der også var mødt op.

Midt- og Vestjyllands Politi og Fødevarestyrelsen har været på kontrolbesøg på stutteriet i februar, maj og to gange i juli, og der har været forhold, der skulle rettes op på.

Politiet har imidlertid ingen kommentarer til sagen.

I en pressemeddelelse fra 25. juli skrev politikredsen:

- Vi er bundet af reglerne om tavshedspligt i forbindelse med en efterforskning. Det kolliderer med den store offentlige interesse, der er i den her sag. Men vi kan forsikre, at vi arbejder intenst med sagen i et samarbejde med de andre myndigheder.

TV 2 har forsøgt at komme i kontakt med den pågældende hesteavler, men han er ikke vendt tilbage på henvendelserne.

Bavarian Nordic får gode resultater for selskabets vaccine mod den myggespredte chikungunya-feber hos voksne og unge.

Det oplyser Bavarian Nordic i en børsmeddelelse.

I alt deltog 3254 personer mellem 12 og 64 år i forsøget. 98 procent af de personer, som fik vaccinen, producerede neutraliserende antistoffer.

Chikungunya er en myggebåren virussygdom forårsaget af chikungunya-virus. De typiske symptomer er feber, udslæt, træthed, hovedpine og ledsmerter.

I juni præsenterede det danske medicinalselskab ligeledes positive resultater for den samme vaccine hos personer på 65 år eller mere.

De gode testresultater får Bavarian Nordic til at sigte mod at indsende ansøgninger til godkendelse af vaccinen i USA og Europa i 2024.

Det skal understøtte en potentiel lancering af vaccinen året efter, skriver selskabet.

- Med en hurtig og varig respons har vores vaccine potentialet til at blive den bedste i klassen til at forhindre chikungunya-infektioner hos alt fra unge til ældre voksne, udtaler Paul Chaplin, præsident og topchef i Bavarian Nordic, i meddelelsen.

Det danske medicinalfirma købte vaccinen mod chikungunya-feber i februar i år. I samme omgang købte selskabet også en vaccine mod tyfus og en mod kolera.

Den samlede købspris på vaccinerne lød på omkring 2,6 milliarder kroner.

I juli måtte Bavarian Nordic droppe udviklingen af en vaccine mod RS-virus målrettet personer over 60 år. Det skyldtes, at det afgørende fase 3-forsøg viste, at vaccinen ikke var effektiv nok.

Virussen giver typisk forkølelsessymptomer, hoste og feber. Hos børn under seks måneder og personer med svækket immunforsvar, eksempelvis ældre, kan sygdommen udvikle sig og give infektioner i de nedre luftveje.

Bavarians RSV-vaccine skulle forebygge svær sygdom hos ældre som følge af RS-virus.

Men vaccinen viste sig kun at være effektiv over for tre symptomer på sygdommen i 42,9 procent af tilfældene. Dermed opfyldte den ikke det opstillede kriterium.

I ti timer lå en nyfødt pige under murbrokkerne, efter at et jordskælv ramte Syrien 6. februar 2023.

Da hun blev fundet, var hun stadig forbundet til sin mor via navlestrengen.

En video af pigen, der blev reddet ud, gik viralt, og i dagene efter fulgte store dele af verden med i udviklingen i håbet om, at hun ville overleve.

I dag – et halvt år senere – står hendes onkel frem og fortæller, at pigen er sund og rask.

- Hun er stadig meget ung, men hun minder mig om sin far og sin søster, specielt på smilet, fortæller Khalil al Sawadi til BBC.

Sammen med sin kone har han adopteret den lille pige, der har fået navnet Afraa.

Afraas mor, far og fire søskende døde alle i jordskælvet. Det samme gjorde over 50.000 andre i forbindelse med jordskælvene i Tyrkiet og Syrien.

Det var Khalil al Sawdi selv, der reddede Afraa ud fra det sammenstyrtede lejlighedkompleks i byen Jinderis i Aleppo-provinsen.

Han husker tydeligt øjeblikket.

- Taget var faldet sammen oven på dem. Én kaldte på mig og sagde, de havde fundet liget af en kvinde. Så snart jeg ankom, begyndte jeg at grave, og der hørte jeg en stemme. Det var baby Afraa, som stadig var forbundet med sin mor, siger han og fortsætter:

- Vi var fast besluttede på at redde hende. Vi vidste, hun ville blive det eneste minde tilbage om sin familie.

Pigen blev efterfølgende bragt til hospitalet. Ifølge lægerne trak hun næsten ikke vejret, og hun var tæt på ikke at overleve, blandt andet fordi hun var stærkt nedkølet.

Selvom Afraa har det godt i dag, har det seneste halve år været en kamp, fortæller Khalil al Sawadi, der ud over Afraa har fem døtre og to sønner, som skal forsørges.

Familien mistede både hus og bil i jordskælvet og sover stadig i teltlejr om natten.

- Det er hårdt, men vi har det godt, siger han.

Desværre er familien langtfra alene om at stå i en svær situation.

Røde Kors anslår, at flere millioner tyrkere og syrere stadig er hjemløse et halvt år efter jordskælvene.

- Millioner af mennesker bor i teltlejre, containerbyer og i halvødelagte huse. Folk har det enormt svært stadigvæk. Det er meget bekymrende, siger Bjarke Skaaning, som er katastrofechef i Røde Kors, til TV 2.

Ud over ordentlige boligforhold mangler der fortsat mad, vand og elektricitet i flere områder, fortæller Røde Kors-chefen.

Bjarke Skaaning rejste kort efter jordskælvene til Tyrkiet for at hjælpe. Den oplevelse glemmer han aldrig, fortæller han.

- Jeg oplevede det som meget, meget voldsomt. De her boligblokke, som kollapsede og lagde menneskers liv i ruiner, var meget voldsomme, og det var over et kæmpestort område.

Det kraftigste af jordskvælvene havde en styrke på 7,8 på richterskalaen og er et af de mest dødbringende nogensinde.

Klyngehovedpine, der også kaldes Hortons hovedpine, er arvelig i en betydelig grad.

Det viser et internationalt metastudie med deltagelse af danske forskere fra Rigshospitalet og Københavns Universitet.

- Vi kan nu forklare en stor del af klyngehovedpinen med genetiske variationer. Det understreger, at der er en væsentlig biologisk årsag til klyngehovedpine, siger Anja Sofie Petersen, der er læge, ph.d. og en af forskerne bag det nye studie.

Studiet viser, at det er variationer af ni specifikke gener, der bærer forklaringen på 14,5 procent af risikoen for sygdommen. Fire af de ni geners betydning for klyngehovedpine har ikke tidligere været kendt.

Studiet viser også tydelige tegn på, at der er en sammenhæng mellem rygning og klyngehovedpine. Det gælder særligt de rygere, der dagligt ryger mere end en pakke cigaretter.

- Den nye viden om arvelighed af klyngehovedpine og sammenhængen med rygning er et ekstra godt argument for, at dem, der har klyngehovedpine i familien, afstår fra rygning, siger Anja Sofie Petersen.

Det kræver dog yderligere undersøgelser at fastslå, om rygning er en medvirkende årsag til klyngehovedpine, og om rygestop kan have en effekt på sygdommen på længere sigt.

Sundhedsstyrelsen fraråder generelt rygning, men har man klyngehovedpine, er det særligt vigtigt, at man holder sig fra cigaretterne.

- Rygning er en risiko for hjertesygdomme. En stor del af den medicin, som gives ved hjertesygdomme, må patienter med klyngehovedpine ikke modtage. Man er som patient derfor ringe stillet, hvis man ikke kan modtage den bedste behandling, siger Anja Sofie Petersen.

Klyngehovedpine er en meget smertefuld og intens form for halvsidig hovedpine bag øret, som kommer i en serie af anfald kaldet klynger.

Hovedpinen begynder oftest i voksenlivet hos 20-40-årige, men kan også ramme yngre personer.

Mere end 5000 danskere lider af klyngehovedpine. Størstedelen af dem er mænd.

Det samlede metastudie bygger på data fra mere end 36.000 personer. 492 af personerne er danskere.

Sabrina Søndergaard gik i fem år med det, hun troede, var et uskyldigt sår i ansigtet, men som skulle vise sig at være langt mere alvorligt.

Det startede i 2014 som en tør, skallende plet, der ikke ville forsvinde. I 2015 gik hun til hudlægen, hvor hun fik at vide, at hun skulle bruge creme og give det tid.

Pletten blev dog kun større og større, ind til hun i 2019 igen gik til hudlægen. Og denne gang var beskeden klar.

- Jeg var ikke engang kommet ind i rummet, før hun sagde 'det der er hudkræft, det skal vi bare have væk i en fart', fortæller Sabrina Søndergaard.

Såret vidste sig at være hudkræft af typen basalcellekræft. Det måtte opereres væk, og det har efterladt arvæv i Sabrina Søndergaards ansigt.

Arvæv som ifølge Sabrina Søndergaard kunne have været undgået, hvis hudkræften var blevet opdaget tidligere.

- Hvis man havde fjernet det allerede dengang, så kunne man have lavet noget frysebehandling, eller man kunne have brugt noget lokalt kemocreme eller andet, som er rigtig skrapt.

- Så havde man ikke skullet skære hele mit ansigt op, siger hun.

På kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital er patienter med basalcellekræft meget almindeligt.

- Gennemsnitsalderen for patienter med den type hudkræft er 60-70 år, men vi ser en stigning i antallet af patienter. Og vi ser en stigning i yngre aldersklasser.

- Så bare fordi man er ung, skal man ikke tænke, at man ikke kan få basalcellekræft, siger Jesper Grau Henriksen, der er overlæge på kræftafdelingen.

Ifølge Jesper Grau skal personer i alle aldre være opmærksomme, hvis de oplever ændringer i huden.

- Når man ser noget, der vokser på ens hud, det kan være en knop, der ikke går væk, kløer eller bløder. Så bør man med de tegn søge sin egen læge eller en hudlæge, siger han.

Sabrina Søndergaard håber, at hendes historie kan være med til advare andre, der oplever uregelmæssigheder i deres hud.

- Hvis man har en mavefornemmelse af, at der er noget galt, så synes jeg, at man som sundhedsprofessionel skylder at lytte til patient, siger hun.

Hun vil også gerne opfordre folk til ikke at stoppe, hvis de bliver afvist første gang.

- Man skal ikke bare give op bare, fordi den første siger, at det nok ikke er noget, siger Sabrina Søndergaard.