- Jeg tror aldrig før, jeg har sagt, at jeg er glad for at se døde heste, men det er jeg. Det bakker op om det, vi har råbt op om i årevis.

Sådan siger Jane Thorup Kjærgaard fra Låstrup nær Skals, da hun onsdag eftermiddag overværer myndighederne grave resterne af døde heste op ad jorden ved et omstridt stutteri nord for Viborg.

Sammen med mange andre har hun deltaget i demonstrationer weekend efter weekend ved stutteriet, mod det hun og andre mener er misrøgt af hestene på stutteriet.

- Vi føler en kæmpe lettelse over at blive taget alvorligt. At der kommer sådan et kæmpe mandskab her op og den mængde af lastbiler og gravemaskiner, så det nu batter noget, de kommer rundt i alle hjørner, siger Jane Thorup Kjærgaard.

Jublede i badet

Også Flemming Heilmann Pallesen fra Aalestrup er taget ned til Skals onsdag, efter han i morges hørte nyheden.

- Det er en befrielse. Jeg troede ikke mine egne ører, da jeg hørte det her til morgen, og jeg sprang simpelthen ud af badet og dansede nøgen rundt i huset og jublede sammen med min kæreste, fortæller Flemming Heilmann Pallesen.

Han mener dog stadig, at det er alt for sent, at udgravningerne på ejendommene sker.

Selvom han begyndte dagen med at juble, så kalder han den også for en "sorgens dag".

- Det er sørgeligt, det er så hårene rejser sig på én. Jeg kan ikke selv gå hen at kigge på det, så tror jeg, jeg vil begynde at hyle. Det er frygteligt nok herfra, vi står 300 meter derfra og vi kan stadig lugte kadaverne, siger Flemming Heilmann Pallesen.

Holdt vagt og sov med kniv ved siden af sengen

Siden onsdag morgen har myndigheder været til stede på 12 forskellige lokationer for at grave efter nedgravede, døde heste.

Flemming Heilmann Pallesen kalder aktionen en befrielse - og frugten af et stykke arbejde, som han og andre har slidt med længe.

Han har både deltaget i demonstrationer og holdt vagt om natten ude foran stutteriet.

- Det var en granitblok, der faldt fra hjertet. Helt ærligt har det bare tynget os. Vi har endda sovet med kniv inde i soveværelset, fordi vi var bange for, at de kom efter os, fordi vi har filmet herude. Vi har været utroligt bange, så det er befriende, at i dag sker der endelig noget.

Ikke et punktum, men et komma

Også Jane Thorup Kjærgaard fra Låstrup fortæller, at hun har haft svært ved at sove om natten på grund af sagen.

Men selvom dagens aktion er en lettelse, er det ikke et punktum, mener hun.

- Vi har da snakket om, hvorvidt vi skal lave demonstration på lørdag igen. Det kommer vi nok til, for vi vil stadig gerne have, at politiet får bedre mulighed for at efterforske den slags sager, siger hun.

Flemming Heilmann Pallesen mener heller ikke, at hans kamp mod stutteriet er slut endnu.

- Nej, vi er først færdige, når han ikke har noget med dyr at gøre længere, siger han.

Men opgravningen af døde heste er et skridt på vejen, erkender han.

- Vi er utroligt taknemmelige for, at myndighederne nu reagerer, og vi håber virkelig, at de følger det her til dørs.

Politiet bekræfter fund

Onsdag eftermiddag holdt Midt- og Vestjyllands Politi, Fødevarestyrelsen og Viborg Kommune et pressemøde om dagens aktion.

Her bekræftede direktør for Teknik og Miljø i Viborg Kommune, Hans Jørn Laursen, at der er blevet nedgravet heste uden tilladelse på stutteriet.

Viceinspektør hos Midt- og Vestjyllands Politi, Christian Toftemark, fortalte på pressemødet, at aktionen på stutteriet fortsat pågår, og han ville derfor ikke gå i nærmere detaljer om, hvor mange heste der er fundet.

- Men vi kan sige, at vi har fundet nedgravede heste derude, lød det.

På pressemødet blev politiet også spurgt ind til, hvorfor det tog så lang tid at reagere, da politikredsen allerede 29. juni blev bekendt med billeder, der antydede kritisable forhold på stutteriet.

- Det er lidt svært at afhøre hestene, lød svaret fra Christian Toftemark, der også understregede, at onsdagens aktion byggede på lang tids planlægning.

Det er endnu for tidligt at sige, hvilke sigtelser der kommer på baggrund af dagens aktion. Foran ligger fortsat et stort arbejde for de forskellige myndighede

Der er blevet nedgravet heste uden tilladelse på et stutteri nord for Viborg.

Sådan lød det fra direktør for Teknik og Miljø i Viborg Kommune, Hans Jørn Laursen, på et pressemøde onsdag eftermiddag.

Viceinspektør hos Midt- og Vestjyllands Politi, Christian Toftemark, deltog også på pressemødet, hvor han sagde, at aktionen på stutteriet fortsat pågår.

Han ville derfor ikke gå i nærmere detaljer om, hvor mange heste der er fundet.

- Men vi kan sige, at vi har fundet nedgravede heste derude, lød det.

Pressemødet kom, efter at repræsentanter for politiet, Viborg Kommune og Fødevarestyrelsen tidligt onsdag morgen rullede ind på Viegård Stutteri.

Med sig havde de blandt andet flere gravemaskiner fra Forsvaret.

Onsdagen igennem har de gravet 12 steder for at undersøge, om stutteriet har gravet døde dyr ned i strid med miljøreglerne.

For passive

Politiet har flere gange de seneste to måneder fået skudt i skoene af dyreværnsaktivister, at der ikke blev gjort nok fra myndighedernes side for at stoppe ejeren af Viegård Stutteri.

På pressemødet blev politiet derfor også spurgt ind til, hvorfor det tog så lang tid at reagere, da politikredsen allerede 29. juni blev bekendt med billeder, der antydede kritisable forhold på stutteriet.

- Det er lidt svært at afhøre hestene, lød svaret fra Christian Toftemark.

Han understregede også, at den aktion, som blev gennemført onsdag, byggede på lang tids planlægning.

Politiet har derfor været bange for at miste beviser, hvis de var for åbne omkring deres arbejde, lød det.

Christian Toftemark fortalte også, at politiet har modtaget over 100 anmeldelser i forbindelse med forløbet og "vurderet dem alle".

Hestenes dødsårsag

Udover politiet og Viborg Kommune deltog Fødevarestyrelsen også i onsdagens aktion.

På pressemødet oplyste veterinærchef fra styrelsen, Flemming Kure Marker, at de døde heste nu skal undersøges på Københavns Universitet, som måske kan slå fast, om de er døde af underernæring.

- Jeg ved ikke, hvad vi kommer til at kunne sige om dødsårsagen, lød det fra Flemming Kure Marker.

Informationerne fra Københavns Universitet samt fødevaremyndighedernes andre undersøgelser fra dagens aktion skal nu samles og videregives til politiet, som skal bruge det i deres videre arbejde.

Det er derfor endnu for tidligt at sige, hvilke sigtelser der kommer på baggrund af dagens aktion.

Omstridt stutteri

Det omstridte stutteri er i forvejen sigtet for en række overtrædelser af dyrevelfærdsloven.

Sommeren igennem har dyreværnsaktivister demonstreret cirka en gang om ugen foran stutteriet og har også kritiseret politiet og kommunen for ikke at skride hårdt og hurtigt ind.

Den pågældende hesteavler har i årevis været beskyldt for at vende det blinde øje til hestenes dårlige helbred og forhold.

Offentligheden fik syn for sagen, da en tidligere ansat offentliggjorde billeder af tynde og tilsyneladende syge heste.

Siden da har både politi, fødevaremyndigheder og Viborg Kommune flere gange været på tilsyn.

I alt er der tidligere blevet rejst 35 sigtelser mod Stutteri Viegård. De har dog ikke haft karakter af vanrøgt eller mishandling. Derfor er der heller ikke sket sanktioner som fjernelse af hestene.

Indtil videre er kravene til stutteriet desuden blevet efterkommet. Det har blandt andet betydet, at for tynde heste er kommet i behandling.

Skelettet fra et menneske kom til syne. Formentlig kommet frem efter kraftigt nedbør. Først og fremmest mener politiet ikke, at der er tale om en forbrydelse. Allerede tirsdag fortalte de, at knoglerne har arkæologisk interesse.

Derfor tilkaldte de Dorthe Dangvard Pedersen, som er adjunkt og afdelingsleder for retsantropologisk afdeling. Hun er specialist i knogler og kan fortælle flere ting om knoglerne fra stranden.

Hun fortæller, at der er tale om en stor mand, som har været 25-35 år gammel. Skelettet har også ligget mange år i sandet. Mindst 20-30 år, da der ikke blev fundet tøj, knapper, hud eller hår. Hun vurderer, at det er mellem 50 og 100 år gammelt. Men det kan også være 500 år gammelt.

- Skelettet ser ud til at være blevet lagt ned og fredeligt begravet. Kraniet mangler, og nogle dele af skelettet var skyllet ned af skråningen. Det kan være sket over flere år, hvor kraniet er forgået eller taget af dyr, siger Dorthe Dangvard Pedersen.

Dødemandsbjerge

Hun formoder, at skelettet stammer fra en død person, som er skyllet i land for mange år siden. Også kaldet en 'strandvasker'. Gennem årtier blev de ribbet for værdier og begravet i klitterne. Områderne har siden fået navnet "Dødemandsbjerge".

- Der er historiske kilder, hvor lig fra havet er begravet samme sted i klitterne. Men nogle gange blev de også bare begravet et tilfældigt sted, siger hun.

Der er også en anden grund til, at de gamle knogler er interessante. De fortæller historier om sygdomme for flere hundrede år siden. Hvordan dødsårsager varierer fra vikingetiden til nyere tid.

- Vi binder historien sammen og kan gå længere tilbage på direkte rester. Man kan spore tuberkulose, spedalskhed og andre sygdomme. På den måde kan vi blive klogere på epidemier, siger Dorthe Dangvard Pedersen.

Nu har Retsantropologisk Institut knoglerne i deres samling af 16.000 skeletter. Måske kan en senere undersøgelse afsløre, om manden var fra lokalområdet.

Flere politibiler foran Viegård Stutteri gjorde Jonathan Christensen nysgerrig.

- Jeg har selv været med til demonstrationer, så jeg skulle ud at se, hvad der foregik, fortæller han.

Da han onsdag morgen kørte ud mod stutteriet ved Vievej nord for Skals, blev han mødt af politi og afspærring med det samme.

- Jeg fik at vide, at hvis ikke, jeg havde et ærinde på vejen, så skulle jeg køre udenom, fortæller Jonathan Christensen, som kørte til en nærliggende rasteplads umiddelbart overfor stutteriet for at følge med i aktionen.

Politiet bekræfter tilstedeværelse

I en pressemeddelelse skriver Midt- og Vestjyllands Politi, at politiet, i samarbejde med fagspecialister fra Fødevarestyrelsen og Viborg Kommune, er på et nyt uanmeldt tilsyn på Viegård Stutteri onsdag formiddag.

Det indebærer tilsyneladende flere lastbiler, minigravere og patruljevogne. Det fortæller flere øjenvidner til TV MIDTVEST.

- Der er ti lastbiler med gravemaskiner, som holder inde på vejen. Langs hele vejen holder politibiler, og man er lige nu i færd med at sætte skilte og midlertidig lysregulering op, fortæller Jonathan Kristensen.

Både Vievej og Nørremarkvej er afspærret, fortæller Jonathan Kristensen videre, som tilføjer, at han nu vil give politiet arbejdsro.

Midt- og Vestjyllands Politi kan ikke bekræfte, at det er så mange som ti gravemaskiner, der er til stede, men bekræfter at politiet har skaffet ekstra gravemaskiner til opgaven.

Vil fortælle mere i eftermiddag

Politiet skriver videre i en pressemeddelelse, at Viborg Kommune også er til stede på stutteriet i Skals for at grave.

- Sammen med politiet graver vi flere steder på ejendommene. Det handler først og fremmest om at finde ud af, om der er nedgravet heste uden tilladelse, udtaler direktør for Teknik- og Miljø i Viborg Kommune Hans Jørn Laursen i pressemeddelelsen.

Her oplyses det, at aktionen forventes at tage det meste af onsdag. Samtidig inviterer politiet til pressemøde med orientering om sagen onsdag eftermiddag klokken 15.30.

Et lille håb blev tændt i midten af august, da strejkende manuskriptforfattere i Hollywood modtog et nyt tilbud fra de store filmstudier.

Men tirsdag ser det håb ud til at være slukket og konflikten endt i hårdknude.

Efter blot 20 minutter udvandrede manuskriptforfatterne tirsdag aften fra et møde med toppen fra de store streamingtjenester Disney, Netflix, Universal og Warner Bros.

- Det her var ikke et møde for at lave en aftale. Det var et møde for at få os til at bukke under, hvilket er grunden til, at vi gik efter 20 minutter.

Det skriver The Writers Guild of America (WGA), der er manuskriptforfatternes fagforening, i en meddelelse tirsdag efter mødet.

Strejke for bedre arbejdsvilkår

Manuskriptforfatterne har i over 100 dage strejket i kampen for bedre arbejdsvilkår i en branche, der er udfordret af kunstig intelligens og streaming.

Mandag modtog manuskriptforfatterne en invitation til et møde med toppen af de store streamingtjenester og Alliance of Motion Picture and Television Producers (AMPTP), der er underholdningsselskaberne organisation.

AMPTP er repræsentant for over 350 amerikanske filmproducenter og -studier.

Ifølge WGA var invitationen ledsaget af en besked om, at filmstudierne endelig var klar til at forhandle om en aftale.

- Vi mødtes i god tro i håb om, at virksomhederne var seriøse med at få branchen tilbage på arbejde, skriver WGA og tilføjer:

- I stedet - på den 113. dag for strejken - og mens SAG-AFTRA (skuespillernes fagforening) strejker på vores side - blev vi mødt med et foredrag om, hvor godt deres eneste tilbud er.

Strejke omfatter 11.500 manuskriptforfattere

WGA hævder, at det hele vejen igennem har været AMPTP's intention ikke at forhandle, men at deres strategi er, at de strejkende vil vende sig mod hinanden.

Den opfattelse deler AMPTP ikke.

- Vi er kommet til bordet med et tilbud, der imødekommer de vigtigste bekymringer, som forfatterne har udtrykt. Vi er dybt engageret i at slutte strejken og håber, at WGA vil arbejde mod samme løsning, lyder det fra AMPTPs chefforhandler, Carol Lombardini, ifølge Reuters.

Den nuværende forfatterstrejke, som omfatter omkring 11.500 manuskriptforfattere, har ført til aflysninger af nye serieafsnit, forstyrret produktionen af tv til efteråret og standset arbejdet med store Hollywood -film.

Blandt serier, der er blevet forsinket på grund af strejken, kan nævnes HBO's "The Last of Us", "Stranger Things" fra Netflix og Disneys Star Wars-serie "The Mandalorian".

Trods akutpakker og politiske løfter om fem milliarder kroner ekstra til sundhedsvæsenet, står sygehusene over for store besparelser.

Det skriver landets fem regionsformænd i en kronik i Jyllands-Posten onsdag.

Regionsformændene advarer om sparerunder på sygehusene og fortsat lange ventetider på operationer.

En af dem, der står bag opråbet, er Anders Kühnau (S), der er Regionsrådsformand i Region Midtjylland og formand for Danske Regioner.

Han peger på, at besparelserne sandsynligvis vil medføre en reduktion i antallet af stillinger.

- Vi har et kæmpe, kæmpe hul i kassen, og det er en meget alvorlig situation. Det får konsekvenser for patienterne, og det kan blive svært for os at nedbringe ventelisterne, siger Anders Kühnau til TV 2.

Mangler kompensation for 2,5 milliarder

Regeringen præsenterede i maj en ny sundhedspakke, der med fem milliarder kroner frem mod 2030 skal give et generelt løft til sundhedsvæsenet.

En aftale som Anders Kühnau fra starten var skeptisk overfor.

- Det er en meget stram økonomiaftale, og jeg proklamerede allerede tilbage i maj, at det ville medføre markante besparelser og nogle svære prioriteringer på hospitalerne, siger han.

Ifølge Anders Kühnau skyldes besparelserne blandt andet inflationen og stigende udgifter til medicintilskud.

Alene i 2021 og 2022 har regionerne mistet penge til inflation svarende til 1,5 milliarder kroner. Dertil er udgifterne til tilskudsmedicin steget med en milliard kroner i år. Regionerne mener således, at de mangler kompensation for 2,5 milliarder kroner.

Stigningen i efterspørgslen på tilskudsmedicin skyldes blandt andet en øget efterspørgsel på et nyt præparat til diabetes, der er blevet et populært slankemiddel.

Udgiftsområder vokser

De fem milliarder, som regeringen vil løfte sundhedsvæsenet med, skal først indfases frem mod 2030, og det er derfor et økonomisk løft, som regionerne ikke kan mærke endnu.

Det fortæller Jes Søgaard, der sundhedsøkonom på SDU.

- De danske sundhedsudgifter er blevet styret meget stramt af staten de sidste ti år, og det er selvfølgelig medvirkende til, at man ikke kan håndtere disse situationer, hvor man ser nogle udgiftsområder vokse rigtig meget, som medicin og inflation, siger han til TV 2.

Ifølge Jes Søgaard burde regionerne have gjort opmærksom på udgifterne tilbage i maj, hvor forhandlingerne fandt sted.

Han påpeger dog, at det ikke er ligeværdige forhandlinger.

- Det er finansministeren, der siger: ”Det her er, hvad jeg har, det må I tage”. Og så må regionerne rette sig ind efter det, siger Jes Søgaard.

Anders Kühnau fortæller, at regionsformændene står bag den aftale, de har indgået med regeringen, men at de er nødt til at informere danskerne om konsekvenserne ved, at regionerne ikke er blevet kompenseret og derfor skal gennemføre besparelser.

Dystre fremtidsudsigter

Sundhedsvæsenet vil sandsynligvis blive endnu mere presset, end vi har set de sidste par år.

Det fortæller Jes Søgaard.

- Vi har set, at regionerne ikke kan leve op til maksimale ventetider på behandlinger og operationer, og vi kan se, at psykiatrien er meget nødlidende. Det vil desværre blive værre, siger han.

Jes Søgaard påpeger, at vi befinder os i en situation, hvor mangel på arbejdskraft er det største problem i sundhedsvæsnet.

- Med besparelserne står vi nu i en situation, hvor regionerne er nødt til at fyre medarbejdere. Det er særligt bekymrende i forhold til sygeplejersker, som vi i den grad har brug for flere af og ikke skal begynde at afskedige, siger han.

Opposition vil genåbne forhandlinger

Peder Hvelplund, der er sundhedsordfører for Enhedslisten, mener, at situationen kalder på en genåbning af økonomiforhandlingerne. Det siger han til TV 2.

Han mener, at regionerne skal kompenseres for deres ekstra udgifter, så det ikke ender med at være personalet og patienterne, der betaler prisen.

Hos Dansk Folkeparti er de ikke afvisende over for at genåbne forhandlingerne men mener, at regionerne også skal kigge på, hvilke slags medarbejdere de har ansat.

Til TV 2 siger sundhedsordfører Mette Thiesen (DF), at nogle regioner på nuværende tidspunkt ikke lever op til patientrettigheder, og at de skal prioritere læger og sygeplejersker over administrative medarbejdere.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) har forståelse for, at regionerne gerne havde set, at der var fulgt flere penge med økonomiaftalen, men at regeringen er nødt til at tage bestik af, at dansk økonomi stadig slås med en høj inflation.

Det siger hun til Jyllands-Posten.

Onsdag morgen er politiet i samarbejde med fagspecialister fra Fødevarestyrelsen og Viborg Kommune på et nyt uanmeldt tilsyn på Stutteri Viegård ved Viborg.

Det omstridte stutteri er i forvejen sigtet for en række overtrædelser af dyrevelfærdsloven, og onsdag skal myndighederne så lede efter nedgravede heste flere steder på stutteriets ejendomme.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

- Det handler først og fremmest om at finde ud af, om der er nedgravet heste uden tilladelse, siger direktør for Teknik- og Miljø i Viborg Kommune, Hans Jørn Laursen, i meddelelsen.

Tilsynet foregår på flere adresser og flere tilhørende mark- og engområder.

Afspærrede veje og gravemaskiner

Øjenvidner fortæller TV Midtvest, at der er ti lastbiler med gravemaskiner foruden masser af politi på stedet, og at der bliver sat midlertidig lysregulering op for at dirigere trafikken.

Billeder viser, at Forsvarets gravemaskiner og militære blokvogne er på stedet. Forsvaret bekræfter over for TV 2, at de støtter politiet i deres aktion. Midt- og Vestjyllands Politi bekræfter ligeledes over for TV 2, at kredsen har lånt graveudstyr af Forsvaret.

Politiet har desuden afspærret flere veje samt nedsat trafikken i området for at kunne gennemføre dagens kontrolaktion ved stutteriet. Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på det sociale medie X.

Det skyldes ifølge politiet, at der vil være meget trafik i området i forbindelse med tilsynet, herunder tung trafik med gravemaskiner.

Anklager om vanrøgt af heste

Sommeren igennem har dyreværnsaktivister demonstreret cirka en gang om ugen foran stutteriet og har også kritiseret politiet og kommunen for ikke at skride hårdt og hurtigt ind.

Den pågældende hesteavler har i årevis været beskyldt for at vende det blinde øje til hestenes dårlige helbred og forhold.

Offentligheden fik syn for sagen, da en tidligere ansat offentliggjorde billeder af tynde og tilsyneladende syge heste.

Siden da har både politi, fødevaremyndigheder og Viborg Kommune flere gange været på tilsyn.

I alt er der tidligere blevet rejst 35 sigtelser mod Stutteri Viegård. De har dog ikke haft karakter af vanrøgt eller mishandling. Derfor er der heller ikke sket sanktioner som fjernelse af hestene.

Indtil videre er kravene til stutteriet desuden blevet efterkommet. Det har blandt andet betydet, at for tynde heste er kommet i behandling.

Voldssager

Særligt i lokalområdet har sagen tiltrukket stor opmærksomhed, hvor der blandt andet har været sammenstød mellem ansatte på stutteriet og demonstranter.

Derfor øgede politiet sin tilstedeværelse i området for to uger siden.

- Det er helt uacceptabelt. Vi arbejder nu med flere voldssager samt andre overtrædelser, som relaterer sig til den opmærksomhed, som stutteriet har fået hen over sommeren. Der skal være lov og orden, og det sætter vi ekstra ind for at sikre nu, lød det fra vicepolitiinspektør Christian Toftemark, der er leder af lokalpolitiet Viborg-Skive, i en pressemeddelelse.

Det er ligeledes henvendelser fra blandt andet borgere, der har fået politiet og kommunen til at reagere denne onsdag.

- Vores tilstedeværelse på stutteriet er dels et resultat af de henvendelser og anmeldelser, vi har arbejdet med igennem et stykke tid, og så er det en opfølgning på tidligere tilsyn, siger Christian Toftemark onsdag.

Indkalder til pressemøde

Der er indkaldt til pressemøde onsdag klokken 15.30 på politigården i Viborg, hvor myndighederne vil orientere om sagen.

- Det er fortsat sådan, at der er en masse forhold vedrørende vores undersøgelser, som vi ikke kan dele med offentligheden. Det gælder for det meste af det, vi foretager os i dag, siger Christian Toftemark.

Tilsynet vil vare det meste af dagen, oplyser politikredsen til TV 2.

Medicinalvirksomheden Bavarian Nordic nyder godt af, at den har udviklet et lægemiddel til behandling af abekopper.

Præparatet, der sælges under navne som Jynneos og Imvanex, har nemlig været stærkt medvirkende til, at Bavarians omsætning i første halvår i år er mangedoblet sammenlignet med samme periode sidste år.

Ifølge en regnskabsmeddelelse, der er udsendt onsdag morgen, omsatte Bavarian Nordic for 3,2 milliarder kroner i årets seks måneder, og to tredjedele af beløbet kan henføres til koppevaccinen.

Omsætning på 857 millioner kroner

Sidste år lød omsætningen blot på 857 millioner kroner.

Adm. direktør Paul Chaplin kalder regnskabstallene for "vores bedste halvårsresultat nogensinde".

- Som ventet fortsætter vores abekoppevaccine med at generere en væsentlig indtægtsstrøm i 2023, men nok så vigtigt præsterer vores rejsevacciner bedre og bedre for hvert kvartal som følge af markedsvækst og stærk brand performance, siger han i en kommentar til regnskabet.

Bavarian Nordic offentliggjorde tidligere på måneden, at man havde indgået en ny kontrakt med den amerikanske regering vedrørende levering af koppevaccine til en værdi af 120 millioner dollar (svarende til 824 millioner kroner).

Til gengæld måtte selskabet i slutningen af juli meddele, at det dropper udviklingen af en vaccine mod RS-virus efter skuffende testresultater.

Den britiske sygeplejerske Lucy Letby skal tilbringe resten af sit liv i fængsel som straf for drab på syv babyer og forsøg på at dræbe seks andre.

Det har en dommer i Manchester afgjort mandag.

Letby blev fredag kendt skyldig i drab på syv spædbørn og for at have forsøgt at dræbe seks andre.

Forbrydelserne blev begået på Countess of Chester Hospital i det nordvestlige England mellem juni 2015 og juni 2016.

Ikke selv til stede

Den 33-årige sygeplejerske var ikke selv mødt op ved domstolen i Manchester mandag.

Nogle af de babyer, Letby er dømt for at have dræbt eller forsøgt at dræbe, var født for tidligt.

Dommeren lagde ved strafudmålingen vægt på, at det var nogle af de mest sårbare skabninger, som Letby udså sig til sine ofre.

I 2015 og 2016 blev der registreret et betydeligt øget antal af nyfødte, som fik alvorlige sygdomme eller fik uventede og pludselige vejrtrækningsproblemer på Chester Hospital.

Letby var den eneste ansatte, som var til stede, hver gang der kom et af de tilfælde, som ifølge lægerne ikke havde naturlige årsager.

Dræbte med luft

Hun gjorde babyerne syge med injektioner med luft i deres blodbaner, i deres maver eller ved at give dem alt for meget mælk, mens andre blev udsat for vold eller forgiftet med insulin.

Det var metoder, der forårsagede stor smerte hos de nyfødte, påpegede dommeren i sagen.

Lucy Letby har nægtet sig skyldig og har sagt, at hun ikke har gjort de nyfødte fortræd.

Men politiet har under en tidligere ransagning af hendes hjem fundet håndskrevne noter, blandt andet med teksten "Jeg er ond, jeg gjorde dette".

Disse noter indgik i bevismaterialet mod sygeplejersken.