Det er længe siden, at nogen anden dansk virksomhed har nået Novo Nordisk til sokkeholderne.

Den danske medicinalkæmpe har i årevis været landets absolut mest værdifulde selskab. Og med diabetes- og fedmemidlerne Ozempic og Wegovys vilde succes ser træerne nærmest ud til at vokse ind i himlen.

Torsdag opjusterede Novo Nordisk for anden gang i år sine forventninger til 2023.

Men skulle det pludselig vende, skal den danske økonomi være klar til at afbøde chokket.

Sådan lyder advarslen fra professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand Michael Svarer.

- I udgangspunktet er det jo super, at vi har en virksomhed, der klarer sig så godt. Det må vi ikke glemme. Men det kan blive usundt, hvis vi lever på Novos nåde, siger han til TV 2.

Er lige så meget værd som Danmarks bnp

Ser man på markedsværdien af danske selskaber, har Novo Nordisk længe været i en klasse for sig.

Men siden offentliggørelsen af et nyt lovende Wegovy-studie tirsdag er Novo-aktien braget endnu mere i vejret. Og onsdag aften lå selskabets markedsværdi omkring 2850 milliarder kroner.

Til sammenligning er det knap 20 milliarder mere end hele Danmarks bnp, som sidste år endte på 2832 milliarder kroner.

Derudover er Novo Nordisk lige nu cirka ti gange så meget værd på børsen som Danmarks næstdyreste selskab, DSV.

Samlet set beskæftiger Novo Nordisk flere end 55.000 personer på 80 kontorer rundt om i verden. Og ser man på, hvor mange penge Novo rent faktisk tjener, lå overskuddet sidste år på 55,5 milliarder kroner efter skat.

Samtidig stod medicinalgiganten for cirka en ottendedel af al dansk vareeksport.

Men siden da har Novo kun sat endnu mere fart på sin spurt –og brændstoffet er først og fremmest de populære Ozempic og Wegovy.

Bare i første halvdel af 2023 har Novo præsteret et overskud omkring 39,2 milliarder kroner. Det svarer til en vækst på 44 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Novo kan forvrænge vores syn på dansk økonomi

Selvom Novos vækst ser ud til at fortsætte, er det ifølge Michael Svarer uhyre vigtigt, at vi også husker at se bort fra medicinalgiganten, når vi tager temperaturen på Danmarks økonomi.

Da Nationalbanken i marts fremlagde sin prognose for 2023, blev der for eksempel spået en lille vækst på 0,9 procent i det danske bruttonationalprodukt.

Men da Politiken bad Nationalbanken vurdere, hvordan 2023-prognosen ville se ud uden medicinalindustrien, var svaret noget anderledes:

Uden medicinalindustrien med Novo Nordisk i spidsen ville den økonomiske vækst formentlig gå i nul.

- Hvis man ikke er opmærksom, kan én virksomhed altså forvrænge billedet af, hvordan dansk økonomi egentlig har det, forklarer Michael Svarer.

Derfor er det ifølge professoren bydende nødvendigt at pille Novo Nordisk ud af ligningen fra tid til anden, når Danmarks økonomiske politik skal formes.

Ellers risikerer vi at lade os forblinde af medicinalgigantens succes, så vi glemmer at tilpasse vores økonomiske politik situationen i alle landets andre virksomheder.

Det kan nemlig sagtens gå godt hos Novo, selvom resten af erhvervslivet måtte begynde at vakle.

Og skulle supertankeren Novo Nordisk en dag springe læk, er det dem, der skal holde samfundsøkonomien oven vande.

- Man risikerer simpelthen at dosere den økonomiske medicin forkert, siger Michael Svarer.

Har før tvunget et land i knæ

Det er sket før, at en enkelt kæmpevirksomheds nedtur har fået et helt lands økonomi til at smuldre.

Og vi skal ikke ret langt væk for at finde et af de mest kendte eksempler.

Da Apple i 2008 lancerede den første iPhone, blev finske Nokia, der indtil da var en af verdens førende telefonproducenter, fuldstændig udkonkurreret.

Det var med til at sætte en prop i den finske vækst i det følgende årti.

Michael Svarer understreger, at Danmark endnu ikke risikerer samme nedtur, hvis Novo Nordisk pludseligt kommer i lige så store vanskeligheder.

Men man skal aldrig sige aldrig, understreger professoren. For selvom medicinalgiganten længe har spundet guld på en række succesfulde produkter, kan for eksempel uforudsete bivirkninger hurtigt lægge en dæmper på forretningen.

- Så står vi med håret i postkassen, hvis vi ikke har sikret os, at fundamentet er i orden, siger Michael Svarer.

Novo er ”meget bevidst” om sin størrelse i Danmark

Spørger man administrerende direktør i Novo Nordisk, Lars Fruergaard, er medicinalgiganten glad for at have hovedsæde i Danmark.

Her er nemlig masser af veluddannet arbejdskraft, og det er let at få tilladelse til at bygge nye fabrikker, forklarer topchefen.

Men samtidig forsikrer Lars Fruergaard også om, at Novo Nordisk er sit ansvar bevidst over for landet.

- Vi prøver jo på at sørge for, at når vi udvider, så udvider vi også i Danmark. Og vi prøver på at udvide vores portefølje af produkter, så vi kan blive ved med at vokse i kommende generationer, siger han.

- Så vi er meget bevidste om, hvor store vi er i Danmark.

Det bliver med mocktails eller alkoholfrie øl, når tusindvis af elever i disse dage starter på ungdomsuddannelsen.

Flere gymnasier vælger nemlig at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om en alkoholfri skolestart.

Det fortæller formanden for Danske Gymnasier, Henrik Nevers.

Der er ikke et fuldt overblik over, hvor mange der følger Sundhedsstyrelsens opfordring, men ifølge Henrik Nevers er det flere og flere. Han mener, at det er fornuftigt, at skolerne vælger at følge retningslinjerne.

- Når man starter på gymnasiet, skal det ikke være alkoholen, der er det primære, men det sociale, siger han til TV 2.

Har indført alkoholkodeks

Et af gymnasierne, der i år har valgt at skubbe festerne til efter efterårsferien i oktober, er Roskilde Katedralskole.

Ifølge rektor Claus Niller er det for at sikre, at dialogen mellem gymnasiet, de unge og deres forældre er blevet etableret, inden alkoholen flyder.

- Vi vil sikre at komme i dialog om, at det ikke er så fornuftigt at komme til festerne, når man har drukket en hel masse, siger Claus Niller til TV 2.

Derudover har skolen indført et alkoholkodeks, hvor man kan komme gratis til fester, hvis man har en promille på under 0,5. Desuden vil elever, der er stærkt berusede, heller ikke blive lukket ind til fester, forklarer rektoren.

Selvom Sundhedsstyrelsen kom med sin anbefalinger om en alkoholfri studiestart sidste år, var der stadig fester med alkohol for Roskilde Katedralskole for et år siden.

Elever oplever ikke pres

Ifølge en af eleverne, der oplevede det, hjalp alkoholen til at åbne op og på den måde lære de andre elever at kende.

- Hvis jeg var de nye, ville jeg synes, at det var lidt nederen, at man ikke måtte drikke, siger Clara Hartelius, der i dag går i 2.g på Roskilde Katedralskole.

Oplevede I et pres for at drikke?

- Nej, det synes jeg ikke. Der var også folk i min klasse, der ikke drak. Det var ikke et problem. Man skal bare respektere hinandens grænser, og så går det helt fint.

En af dem, der ikke drikker alkohol, er Zeineb Bakan fra parallelklassen. Hun giver også udtryk for, at der ikke hersker et pres for at drikke i forbindelse med studiestart.

- Jeg synes, at folk respekterer det, og jeg synes ikke, der har været et pres, fortæller hun.

Asger Kjær Sørensen, der er forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, mener, at et forbud mod alkohol i studiestarten er den forkerte vej at gå.

- Unges alkoholforbrug skal foregå i trygge rammer, som der er på et gymnasie. Og det er ikke, fordi de unge holder op med at drikke med et forbud. De gør det bare, hvor det er sværere at sørge for, at det kan ske under ordnede forhold, siger Asger Kjær Sørensen til TV 2.

Rektor Claus Niller deler ikke oplevelsen af, at de unge finder andre steder at feste med akohol på, når skolen forbyder det.

Han er heller ikke enig i, at det skulle blive sværere at lære hinanden at kende i gymnasiets første måneder.

- Tværtimod tror jeg, de unge er enige med os i, at vi kan sagtens holde fester, uden vi behøver at drikke så meget, så vi bliver dårlige og kaster op. Og dem, der ikke drikker, bliver også inviteret ind i fællesskabet på den her måde, siger rektoren.

Unge under 18 år frarådes alkohol

Ifølge enhedschef fra Sundhedsstyrelsen Niels Sandø er et alkoholforbud de første måneder efter skolestart dog et vigtigt signal at sende til de unge.

Han mener, at det giver tid til at finde sig selv det nye sted, inden alkohol kommer ind over.

- Det er jo for at give de nye elever, der kommer lige fra folkeskolen, en mulighed for at lande fagligt og socialt og finde venner, inden der kommer et pres for at drikke, siger Niels Sandø og tilføjer:

- Og vi ved, at der er rigtig mange af de unge, som føler, at der er et pres for at drikke.

Sundhedsstyrelsen sendte sidste år et brev til direktører og rektorer på landets gymnasier og erhvervsskoler. I brevet blev der præsenteret en række forslag til at ændre skolernes regler, så alkoholen fylder mindre til fester og arrangementer.

Et af dem går på at forbyde alkohol til fester fra skolestart og frem til efterårsferien.

Baggrunden for opfordringen var anbefalinger om unges indtag af alkohol, som blev meldt ud i foråret 2022.

Styrelsen fraråder, at unge under 18 år drikker alkohol, fordi det skader hjernens udvikling og evne til at lære, planlægge og huske. Samtidig øger alkohol risikoen for ulykker, vold og uønsket sex, lyder det.

Mens stormen har lagt sig i Danmark, er Norge stadig plaget af kraftig vind og store vandmasser. Og der kan være mere regn på vej.

Velkommen til dagens overblik.

Norge ramt af oversvømmelser efter storm

I Norge raser stormen Hans stadig, og det røde faresignal gælder stadig flere steder i landet onsdag. Det røde varsel er det højeste advarselsniveau, som tages i brug, når menneskeliv kan være i fare.

Onsdag eftermiddag brød dele af en dæmning ved kraftværket i Braskereidfoss sammen.

Beboere i området er evakueret, men i skrivende stund har de norske myndigheder ikke besluttet, hvad næste skridt bliver.

Ifølge TV 2’s meteorolog Peter Tanev kommer det til at tage tid at få bugt med de store vandmasser rundt omkring i landet. Bagefter venter et stort og dyrt oprydningsarbejde.

Regioner forventer eksplosiv stigning i tilskud til dyr medicin

Diabetesmidlet Ozempic har oplevet stor popularitet, siden det kom på markedet i 2018.

Det kan ifølge ekspert skyldes, at medicinen har en vægtreducerende effekt, hvor patienter oplever at tabe sig hurtigt og nemt.

Den stigende interesse for medicinen kan imidlertid skabe problemer for det danske sundhedsvæsen, da regionerne forventer at bruge ca. 1,1 milliard kroner på tilskud til medicin, der indeholder stoffet semaglutid, som for eksempel Ozempic.

Til sammenligning brugte regionerne 642 millioner kroner på det samme sidste år.

Regionernes stigende tilskud til medicinen kan betyde, at der må spares andre steder, da Ozempic er et af de dyreste lægemidler.

Politiet i opsigtsvækkende udmelding efter uro ved stutteri

Rasende demonstranter har i løbet af sommeren flere gange indtaget området omkring et stutteri i Midtjylland.

Demonstranterne beskylder stutteriet for årelang vanrøgt af stutteriets heste, men ifølge Midt- og Vestjyllands Politi er protesterne nu gået for vidt.

- Vi arbejder nu med flere voldssager samt andre overtrædelser, som relaterer sig til den opmærksomhed, som stutteriet har fået hen over sommeren, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Som en konsekvens af flere optrin mellem demonstranterne og stutteriets ansatte vil politiet nu øge sin tilstedeværelse i området.

Haltende modoffensiv kan tvinge Ukraine til forhandlingsbordet

Amerikanernes tålmodighed med ukrainernes modoffensiv ser ud til at hænge i en tynd tråd.

I hvert fald mener flere højtstående embedsmænd i den amerikanske regering, at regeringstoppen i Kyiv bør overveje at indlede fredsforhandlinger med Rusland – også selvom det måtte resultere i, at Ukraine må give afkald på dele af dets oprindelige territorie. Det skriver CNN.

Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), ser dog på nuværende tidspunkt ingen tegn på, at Vesten er klar til at droppe støtten til Ukraine.

Det kan dog forholde sig anderledes om et år eller to.

Nutella i dansk reklame-brøler

Vi slutter af i den lidt lettere ende.

For i en ny dansk kampagne viser Nutella smukke billeder af danske landskaber på sine glas. Der er dog bare det lille problem, at chokoladefabrikanten er kommet til at bytte rundt på Stevns og Møns Klint.

Det er hverken første eller sidste gang, at nogen er kommet til at bytte rundt på klinterne, siger naturguide ved Geocenter Møns Klint Jan Nielsen til TV 2 Østjylland.

Men hvis du vil lære at skelne mellem dem, kan naturguiden gøre dig klogere her.

Der er Novo Nordisk, og så er der alle andre danske virksomheder. I hvert fald når man ser på, hvor meget de er værd.

Medicinalgiganten har i årevis været Danmarks absolut dyreste selskab på fondsbørsen. Og tirsdag steg Novo-aktierne på få timer med samlet set 425 milliarder kroner.

Det skete efter offentliggørelsen af et nyt lovende studie om selskabets navnkundige fedmemedicin Wegovy.

Men det er langt fra udelukket, at Novo Nordisk har nået toppen.

Sådan lyder vurderingen fra senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen, som har fokus på netop medicinalbranchen.

- Jeg vil jo ikke udelukke, at det her fedmemarked vil vokse endnu mere, end vi forventer. Det kan bidrage til et stærkt vækstmomentum for Novo Nordisk de næste mange år, siger han til TV 2.

Nyt slankemiddel ser ud til at slå Wegovy

Gennem de seneste år er Novo Nordisk rykket op på en 19. plads på listen over verdens mest værdifulde selskaber.

Med en samlet markedsværdi på svimlende 2886 milliarder kroner ligger det danske selskab længder foran globale supertankere som Coca-Cola, Shell, McDonalds og Netflix.

Den dramatiske vækst er blandt andet blevet trukket frem af fedme- og diabetesmidlerne Wegovy og Ozempic.

Men Novo Nordisk har flere andre potentielle guldkalve på vej, fortæller Søren Løntoft Hansen.

Han peger særligt på det lignende middel Cagrisema, som allerede har vist "meget opløftende" resultater.

- I de tidligere studier har det faktisk indikeret vægttab, som kunne pege i retning af 25 procent af kropsvægten. Så det ligner, at de måske har et middel under udvikling, som topper Wegovy, siger analytikeren.

Fedmemedicinen Wegovy giver nemlig kun vægttab på op mod 17 procent af kropsvægten.

Så når Cagrisema er klar til at blive sendt på markedet – formentlig i 2025 eller 2026 – kan det ifølge Søren Løntoft Hansen udvide Novos portefølje af fedmemedicin, så behandlingen kan tilpasses bedre til den enkelte.

Mangel på medicin er ikke Novos ønskescenarie

Før Novo kan skue mod nye horisonter, er det dog "af største vigtighed", at selskabet får udbygget sin produktion, fortæller Søren Løntoft Hansen.

For nuværende går Ozempic og Wegovy som varmt brød, hvilket har givet store problemer med at følge med efterspørgslen.

Det har fået priserne til at svinge voldsomt fra uge til uge, og diabetesmedicinen Ozempic er flere gange endt i restordre.

- Vi arbejder på mange fronter for at løse den nuværende udfordring. Dels udvider vi vores globale produktion, som allerede kører 24 timer i døgnet alle ugens syv dage, lød det i sidste uge fra Novo Nordisk i et skriftligt svar til TV 2.

Ifølge Søren Løntoft Hansen er den vilde efterspørgsel nemlig ikke Novos ønskescenarie.

I stedet, vurderer analytikeren, foretrækker medicinalgiganten formentlig et marked, hvor de nuværende patienter i behandling med de populære midler rent faktisk også kan få fat i deres medicin.

- Ellers opbygger man ikke et sundt marked. Så spytter man bare midler ud til folk, uden at de kan blive i behandlingen, siger han.

Hvordan det så går med at få udvidet produktionen, bliver vi formentlig klogere på torsdag, når Novo Nordisk offentliggør sit halvårsregnskab.

Forældre til gymnasieelever bør tage en grundig snak med deres barn, før de lader teenageren tage til en puttefest.

Den unge kan nemlig møde både gruppepres og krænkelser til de åbne fester, der som oftest mangler opsyn.

Det mener foreningen Danske Gymnasier, som repræsenterer skoler, der udbyder STX og HF.

- Vi oplever, at der særligt hos nye gymnasieelever kan være nogle store forventninger til, hvor meget de skal drikke, og hvor meget de andre drikker, siger foreningens formand, Henrik Nevers.

- Der kan opstå nogle farlige situationer og også krænkelser, hvor det kan være svært at få hjælp. Derfor opfordrer vi forældre til at komme på banen og snakke med deres børn om, hvordan man skal agere.

De såkaldte puttefester finder sted, når et nyt skoleår begynder. Det foregår tit i parker, hvor den måske mest kendte er festen i Dyrehaven i Nordsjælland. Her deltager tusindvis af unge.

Oftest intet opsyn med de unge

Modsat festivaler og fester på skolen, er der som oftest ikke noget opsyn med de unge.

Det øger risikoen for, at tingene løber løbsk, siger Henrik Nevers, der til daglig er rektor på Roskilde Gymnasium.

Han så egentlig helst, at de unge helt droppede puttefesterne.

Hvorfor skal gymnasierne blande sig i arrangementer, der foregår uden for skolen?

- Vi blander os, fordi vi gerne vil have, at de unge mennesker får en så god skolestart som muligt. Det er meget tidligt, at man allerede i sine første skoledage bliver hevet ind i en stærk og for nogle voldsom alkoholkultur.

- Vores erfaring er, at de unge efter bare et par måneder på gymnasiet er bedre klædt på til at være i den her alkoholkultur, siger Henrik Nevers.

Har rykket de unge

Derfor laver mange gymnasier alkoholfrie begivenheder i den første tid.

Det er også anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen, som har opfordret til, at arrangementer på ungdomsuddannelser er uden alkohol i de første to måneder efter sommerferien.

At puttefesterne trods advarsler fortsætter år efter år er ikke et udtryk for, at skolernes egne arrangementer er for dårlige, mener Henrik Nevers.

- Vi har arbejdet meget med alkoholpolitik på gymnasierne og prøver at lave nogle alternativer. Jeg synes faktisk, at man i de sidste fire eller fem år kan se, at vi har rykket de unge.

- Men vi er oppe mod en alkoholkultur, som er meget stærk. Det er svært. Derfor har vi også brug for forældrenes hjælp.

Diabetesmidlet Ozempics enorme popularitet kan vise sig at få konsekvenser for det danske sundhedsvæsen.

For regionerne forventer i 2023 at bruge cirka 1,1 milliard kroner på tilskud til medicin, der indeholder stoffet semaglutid – som for eksempel Ozempic.

Det viser en fremskrivning fra Danske Regioner.

Det er knap en fordobling fra sidste år, hvor regionerne til sammenligning brugte 642 millioner kroner på det samme.

Og med de stigende udgifter er der ifølge flere sundhedsøkonomer ingen vej uden om, at regionerne må spare andre steder.

Et af de dyreste lægemidler

Semaglutid er det aktive stof i Novo Nordisks diabetesmedicin Ozempic og har en appetitnedsættende effekt, hvilket gør, at patienter på Ozempic oplever at tabe sig i vægt hurtigt og nemt.

Det har fået efterspørgslen på lægemidlet til at eksplodere, siden det kom på markedet i 2018.

Men Ozempic er også et af de dyreste lægemidler til behandling af diabetes – i juli kunne man få en enkelt pakke til den nette sum af 2351,75 kroner.

Men det kommer den enkelte dansker ikke til at bøde for alene.

Regionerne betaler nemlig 85 procent af udgifterne til medicinen, hvilket altså afspejles tydeligt i deres udgifter til medicintilskud.

Skræmmende stigning

Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet (SDU), kalder beløbet 1,1 milliarder kroner ”skræmmende”.

- Hvis regeringen ikke øger udgifterne til regionerne, så skal pengene findes andre steder i sundhedsvæsenet. Det er simpel logik, siger han.

Det samme mener Lars Ehlers, der direktør i Nordic Institute of Health Economics og sundhedsøkonom..

- Regionerne kan ikke gøre andet end at lægge besparelserne andre steder. Det er klart, at det lægger et pres på dem, siger han.

Pres på de praktiserende læger

Den voldsomme stigning i tilskud til medicin, der indeholder semaglutid, skyldes ifølge sundhedsøkonomerne bestemt ikke, at antallet af danske diabetikere pludselig er fordoblet.

Ifølge Kjeld Møller Pedersen kan en af forklaringerne på stigningen være, at personer, som ikke har sukkersyge, tager medicinen i brug på grund af den fedmereducerende effekt.

- Min umiddelbare tolkning er, at de praktiserende læger har lidt for let ved at finde receptblokken frem, siger han til TV 2.

Lars Ehlers giver ham ret.

- Jeg tror, der er et enormt pres på de praktiserende læger fra patienterne, som er svært at imødegå. Patienterne vil have semaglutid, fordi det er blevet alment kendt, at der er et vægttab forbundet med det, siger han.

Ifølge ham kan stigningen både være et udtryk for, at praktiserende læger udskriver lægemidler med semaglutid til personer uden diabetes, men også, at personer med diabetes, der i princippet kan behandles med billigere medicin uden semaglutid, efterspørger lægemidler, der indeholder stoffet.

Bliver svært at finde pengene

De stigende udgifter til blandt andet Ozempic vækker stor bekymring hos Annette Roed (S), der er næstformand i Region Midtjyllands Hospitalsudvalg.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det bliver vanskeligt at finde pengene, for vores råderum er ikke særlig stort. Så det bliver svært, siger hun til TV 2.

Hun opfordrer derfor landets praktiserende læger til at stramme op på udskrivningen af Ozempic, og at diabetespatienter skal prøve andre lægemidler, inden de får udskrevet Ozempic.

- Det lader til, at der er en tendens til, at det ikke sker. Og det skal vi i hvert fald have genoprettet, siger hun.

Praktiserende læger tager afstand

Novo Nordisk-slankemidlet WeGovy, der også indeholder semaglutid, er endnu ikke tilskudsberettiget. Hvis det bliver det, slår det ifølge Kjeld Møller Pedersen ”bunden ud af kassen”.

Han frygter dog ikke, at det sker, da Lægemiddelstyrelsen allerede én gang har afvist at gøre lægemidlet tilskudsberettiget.

I fremskrivningen Danske Regioners fremskrivning er indregnet prisstigninger, men tallet 1,1 milliarder kroner er udregnet før den seneste voldsomme prisstigning på Ozempic.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Lægeforeningen, der ikke har mulighed for at stille op, og Praktiserende Lægers Organisation (PLO), der har sendt et skriftligt svar:

- Vi tager afstand fra, hvis præparatet på fejlagtigt grundlag gives til ikke-diabetikere med tilskud fra det offentlige, skriver de.

Indholdsmoderatorer for OpenAI, der står bag ChatGPT, har fået skader på deres mentale helbred af dagligt at skulle gennemgå hundredvis af tekstpassager med grænseoverskridende indhold, lyder anklagen.