Antal coronasmittede og indlagte stiger, og det presser landets sygehusvæsen i en sådan grad, at Lægeforeningen mandag opfordrede til midlertidigt at suspendere behandlings- og udredningsgarantien.

Så drastisk et skridt er sundhedsminister Magnus Heunicke (S) dog ikke klar til, fortæller han til TV 2 tirsdag.

I stedet har han ét klart budskab til danskerne:

- Bliv nu vaccineret. Det er helt afgørende, hvis I vil hjælpe vores sundhedsvæsen. Både vaccinen mod coronavirus, men også influenza, siger ministeren.

Tirsdag nærmer smittetallet sig det højeste nogensinde med 4199 nye coronatilfælde. Samtidig er antallet af indlagte steget med seks til 444. Sundhedsstyrelsen har tidligere markeret 450 indlagte som en kritisk grænse.

Immuniteten daler

Det er særligt det tredje stik mod coronavirus, som Magnus Heunicke opfordrer danskerne til at tage imod, så snart de får indkaldelsen i deres e-boks.

- Immuniteten daler efter andet stik, særligt for de ældre, og derfor har vi brug for, at de får et stik mere, siger han.

Test er vigtigt, men det tredje stik er endnu vigtigere

Magnus Heunicke (S), sundhedsminister

Mandag meddelte Sundhedsministeriet, at der i alle regioner skrues op for vaccinekapaciteten, så 300.000 danskere kan vaccinereres hver uge.

Indtil videre har cirka 600.000 danskere modtaget tredje stik - det såkaldte boostershot.

En svær balance

Et andet nøgleord i bekæmpelsen af den stigende smitte er test. Men lige nu er det lettere sagt end gjort at få afklaret, om man er smittet.

Flere steder i landet, særligt i Region Sjælland, er der helt op til syv dages ventetid på en pcr-test, ligesom TV 2 har fortalt om lange køer, der slanger sig foran landets lynteststeder.

Det på trods af, at testkapaciteten på kort tid er øget fra 100.000 tests om dagen til snart 370.000 tests.

Magnus Heunicke anerkender problemet, men kalder det "en svær balance".

- I sommer var der tomme testcentre, hvor folk stod og ikke lavede noget, mens erhvervslivet manglede hænder, siger han og tilføjer:

- Test er vigtigt, men det tredje stik er endnu vigtigere.

I dokumentaren ’Døden i annekset’, der bliver sendt tirsdag aften på TV 2, følger man et forældrepars forsøg på at finde ud af, hvorfor deres datter døde pludselig under en sommerhusfest.

Lægerne på Aalborg Universitetshospital troede først, at 17-årige Mille Skjold Svendsen var død af en hjerneblødning.

Men det skulle Mille Skjold Svendsen mor, Rikke Skjold Pedersen, selv finde ud af ikke var rigtigt. På det tidspunkt havde hendes datter været død i én måned.

På grund af den første forkerte dødsårsag ville politiet ikke lave en retslægelig obduktion. De havde ikke mistanke om, at der var foregået noget kriminelt, fortalte de familien.

Men politiets beslutning fik store konsekvenser for familien, som den dag i dag stadig ikke ved, hvad der forårsagede Mille Skjold Svendsens død.

Du kan læse om hele forløbet her.

I dokumentaren har Nordjyllands Politi afvist at svare på spørgsmål. Men nu stiller de op i et separat interview og fortæller, hvad der gik galt den nat, og hvorfor Mille Skjold Svendsen aldrig blev obduceret.

- Det var forkert ikke at obducere

I Danmark er det den enkelte politikreds, der bestemmer, om der skal foretages en retsmedicinsk obduktion.

Der ikke mistanke eller objektive fund, der tyder på, at Mille er død som følge af en forbrydelse

Frank Olsen, vicepolitiinspektør i Nordjyllands Politi

Vicepolitiinspektør Frank Olsen fra Nordjyllands Politi anerkender, at det i bagklogskabens lys var en forkert beslutning ikke at obducere Mille Skjold Svendsen efter hendes død.

Hvorfor skete det ikke?

- Der var simpelthen ikke mistanke. Der er ikke objektive fund, der indikerer, at Mille er død som følge af en forbrydelse. Det sammenholdes med, at vi får oplysninger fra hospitalet om, at Mille er død af en stor hjerneblødning, siger Frank Olsen.

Vicepolitiinspektøren fortæller samtidig, at de først fik besked om den forkerte dødsårsag flere uger efter Mille Skjold Svendsens død.

Hvad tænker du om, at I ikke får en så vigtig oplysning?

- Jamen det er problematisk. Havde vi fået den oplysning, havde vi bestemt begæret om en obduktion i forhold til, at vi havde haft en uoplyst dødsårsag og i forhold til hendes unge alder.

Forældre blev ikke informeret ordentligt

Mille Skjold Svendsens forældre blev om natten 6. august tilbudt at få lavet en sygehusobduktion. Det sagde de nej til, for på det tidspunkt troede de på, hvad lægerne og politiet fortalte dem.

Ingen meddelte dem dog, at en læge fra Styrelsen for Patientsikkerhed faktisk havde anbefalet, at der skulle laves en obduktion af deres datter.

Men det skulle Nordjyllands Politi have gjort, indrømmer vicepolitiinspektør Frank Olsen.

Er det normalt, at man i Nordjyllands Politi ikke følger anbefalinger om en obduktion?

Overhovedet ikke. På ingen måde.

Hvorfor skiller det her sig så ud? Hvorfor følger I ikke de gode råd fra en, der har forstand på det?

- Jamen det er det, som jeg har forsøgt at forklare flere gange her. Der ikke mistanke eller objektive fund, der tyder på, at Mille er død som følge af en forbrydelse.

Fejlciterede to læger

På dødsnatten var Nordjyllands Politi i dialog med en ung skadeskuelæge. Efterfølgende skrev politiet i en rapport, at skadestuelægen havde undersøgt Mille Skjold Svendsen vagina, fordi hun blødte derfra.

Vi har ikke fået citeret, dem vi har talt med, på rette vis

Frank Olsen, vicepolitiinspektør i Nordjyllands Politi

TV 2 har været i kontakt med den pågældende læge, og han fortæller, at han aldrig har undersøgt Mille Skjold Svendsen.

Frank Olsen fra Nordjyllands Politi indrømmer, at der er sket en misforståelse, og at skadestuelægen ikke er blevet citeret korrekt. Han siger til gengæld, at det ikke har været en medvirkende årsag til, at Mille Skjold Svendsen aldrig blev obduceret.

- Nu kan jeg jo heller ikke sige, om det er politimanden, der har forstået det forkert, eller lægen der har udtrykt sig forkert, siger Frank Olsen.

Det har dog vist sig, at det ikke kun var én, men to læger, der blev fejlciteret den nat. Også en retsmediciner blev taget til indtægt for at have undersøgt Mille Skjold Svendsen, selvom hun efterfølgende har fortalt til TV 2, at det ikke var tilfældet.

Det virker som om, at der er nogle kommunikationsbrister, der går helt galt her?

- Jeg må bare anerkende, at der er lidt omkring vores rapporter. Vi har ikke fået citeret, dem vi har talt med, på rette vis.

Hvorfor blev Mille Skjold Svendsen ikke gravet op?

Da fejlene begyndte at hobe sig op klagede Mille Skjold Svendsens mor, Rikke Skjold Pedersen, til politiet og bad om at få genoptaget efterforskningen. 25. november 2020 blev sagen åbnet igen.

Ifølge den svenske retsmediciner Henrik Druid fra fra Karolinska Instituttet i Stockholm ville der på daværende tidspunkt stadig havde været en god sandsynlighed for at fastslå dødsårsagen, hvis politiet havde valgt at grave Mille Skjold Svendsen op.

TV 2 har spurgt Frank Olsen, hvorfor de ikke skyndte sig at sætte en opgravning i gang, så de kunne obducere Mille Skjold Svendsen.

- På det tidspunkt bliver vi bekendt med, at dødsårsagen formentlig ikke er en hjerneblødning. Men det ændrer bare ikke ved det faktum, at Mille ikke er død som følge af en forbrydelse, siger vicepolitiinspektøren.

Det ved I jo reelt set ikke, når hun ikke har været udsat for en retsmedicinsk undersøgelse?

- Jo det ved vi godt. For det kan vi sige med de undersøgelser, vi har lavet på stedet. Vi har klarlagt hændelsesforløbet. Der er lavet ligsyn på hende, og lægerne har kigget på hende, og der er ingen objektive fund på Mille, der tyder på, at hun skulle være udsat for en forbrydelse.

Undersøgte aldrig blodet i annekset

Da Mille Skjold Svendsen blev fundet livløs i annekset, var der blod på gulv, dyne, lagen og sengetøj.

Vi har spurgt ret kontant om stoffer i forbindelse med den livreddende indsats af Mille

Frank Olsen, vicepolitiinspektør i Nordjyllands Politi

Ifølge en af de unge mænd fra sommerhuset var han gået med Mille Skjold Svendsen over i annekset, hvor de havde samleje. Undervejs blev Mille Skjold Svendsen pludselig bevidstløs og blødte fra sin vagina, fortalte han bagefter til politiet.

Men politiet undersøgte aldrig, hvor blodet kom fra, eller hvorfor det var på genstandene.

Frank Olsen mener ikke, at blodet tyder på, at der er sket noget kriminelt

- Der var to mennesker. Den ene blødte lidt, og de havde seksuelt samkvem. Det var mørkt, og så har de rørt ved hinanden og fået blod på hænderne, som er blevet flyttet rundt på dyner og puder. Det ser mere dramatisk ud, end det egentlig er, siger han.

I ved jo ikke, hvorfor det blod er opstået?

Nej vi forholder os til de retsmedicinske erklæringer, der er.

Men der er jo ingen retsmedicinske erklæringer?

Nej, men vi har talt med dem efterfølgende og fået lavet undersøgelser på det. Og det viser, at der kan have være en rift eller en jomfruhinde, der er bristet.

- Intet tydede på stoffer

I dokumentaren kritiserer den svenske retsmediciner Henrik Druid, der er ekspert inden for toksikologi (giftstoffer), politiet for ikke at teste de unge mennesker for stoffer.

Særligt, fordi der kom blodskum med op, da ambulanceredderne indførte en slange i halsen på Mille Skjold Svendsen. Og det er normalt ved akutte forgiftninger med visse stoffer, forklarer Henrik Druid.

Frank Olsen fortæller, at der ikke er noget, der tyder på, at de unge mennesker har indtaget stoffer deroppe. Det viser både deres undersøgelser og afhøringerne af de unge , siger han.

Når du står med blå skjorte på, regner du vel ikke med at få at vide, at ja vi har taget stoffer? Det fortæller unge mennesker vel ikke frivilligt?

- Nej det ved jeg ikke. Man kan i hvert fald sige, at vi har spurgt ret kontant om stoffer i forbindelse med den livreddende indsats af Mille, og det gør man i øvrigt også fra alarmcentralen.

Han fortæller desuden, at han er tilfreds med det politi- og efterforskningsarbejde, der er lavet i kølvandet på Mille Skjold Svendsens død.

Du kan se interviewet med Nordjyllands Politi i sin fulde længde her:

Første afsnit af 'Døden i annekset' kan ses tirsdag klokken 20.00 på TV 2. Begge afsnit ligger allerede nu på TV 2 PLAY.

Der er tirsdag blodrøde tal på det danske aktiemarked, hvor frygten for coronavirus igen har fået fat.

Det ledende danske aktieindeks, C25-indekset, ender dagen med et fald på 3,2 procent. Det er det største indeksfald siden 23. marts sidste år og en af de dyreste dage i et halvt årti.

De seneste fem år er det således kun sket 28 gange, at C25-indekset er sluttet dagen mere end to procent lavere, end da handlen startede.

Coronanervøsitet

Ifølge aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank skyldes faldet, at der er kommet usikkerhed i markedet.

- Nyhedsstrømmen omkring corona er blevet negativ, og det markant mere end markedet havde regnet med for få uger siden. Østrig lukker ned, og der kommer flere restriktioner i Tyskland.

Mandag begyndte en nedlukning i Østrig, der har givet tomme gader. Blandt andet skal barer og restauranter holde lukket.

I Tyskland har sundhedsminister, Jens Spahn, tirsdag opfordret til, at flere offentlige steder begrænses til personer, der er vaccineret, eller tidligere har været smittet med covid-19.

- Det er alt sammen noget, der gør investorerne nervøse omkring genopretning, som, alle forventede, var på sporet på grund af vaccinerne, fortæller Jacob Pedersen.

Fald over hele linjen

Samtlige 25 aktier i C25-indeket er sluttet i rødt tirsdag. Værst gik det ud over transport- og logistikvirksomheden DSV, der er faldet 5,7 procent.

Tirsdagens fald kommer efter mere end en uge, der har været hård ved det danske aktiemarked.

Fredag 12. november var C25-indekset således oppe i rekordterritorium, men sidste uge såvel som mandag bød næsten udelukkende på mindre fald.

Også i september havde eliteaktierne et par hårde dage, der kulminerede med et fald på 2,5 procent 28. september.

Det kom i efter en periode med god stemning, men hvor blandt andet en truende konkurs for ejendomsgiganten Evergrande i Kina var med til at trykke stemningen.

Langt fra en-dags-rekorden

Selv om tirsdagen har budt på et stort fald for aktiemarkedet, er det ikke tæt på at være det største på en dag for C25, der blev skabt i 2016.

Det største fald på en dag var 12. marts 2020, hvor indekset dykkede otte procent. Det var på niveau med det, der blev set under finanskrisen.

Faldet kom, dagen efter at statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede store dele af Danmark ned for at bremse coronasmitten.

Ikkevaccinerede covid-19-patienter fylder hospitalssengene op i Singapore, og fra 8. december skal de betale for deres behandling.

Det skriver landets sundhedsministerium på sin hjemmeside.

Tiltaget kommer som følge af Singapores høje smittetal og indlæggelsestal blandt ikkevaccinerede.

Ikkevaccinerede belaster sundhedsvæsenet

Sundhedsministeriet oplyser, at staten fortsat vil betale for de vaccinerede borgeres hospitalsbesøg.

Ligesom i Danmark er det gratis for borgerne i Singapore at få sygebehandling.

Smitten er faldet i det sydasiatiske land siden slutningen af september, men landets sundhedsvæsen er fortsat presset.

- De, der ikke er færdigvaccinerede, udgør størstedelen af de alvorlige smittetilfælde med coronavirus. De belaster vores sundhedssystem, og der er et behov for, at vi beskytter det, skriver sundhedsministeriet på sin hjemmeside.

Ifølge The Guardian er 85 procent af Singapores befolkning fuldt vaccineret, hvilket giver landet en af verdens højeste vaccionationsrater.

Flere lande strammer grebet om ikkevaccinerede

Ikke kun i Singapore indfører man drastiske tiltag for ikkevaccinerede borgere.

Fra 1. februar næste år vil Østrig som det første land i EU gøre vaccination mod coronavirus obligatorisk.

Ifølge flere østrigske medier betyder vaccinekravet, at østrigere, som ikke er vaccineret, risikerer en bøde eller fængselsstraf efter 1. februar.

Også i Grønland kan ikkevaccinerede flere steder ikke længere gå på restaurant eller til frisør, hvis man ikke er fuldt vaccineret.

Det har den grønlandske regering, Naalakkersuisut, besluttet.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) frygter, at antallet af døde i Europa med covid-19 vil stige med yderligere 700.000 frem til 1. marts, så det samlede dødstal på kontinentet runder 2,2 millioner.

Det kan ske, hvis den nuværende tendens med stigende smitte fortsætter, viser prognoser fra det amerikanske Institute for Health Metrics and Evaluation (IHME).

FN-organisationen siger fra sit Europa-kontor i København, at det frygter "stærkt eller ekstremt stress på intensivafdelinger i 49 ud af 53 lande" fra nu af og frem til 1. marts.

Med på listen over de lande, hvor der er "dramatiske stigninger" i antallet af smittede, er ni lande: Danmark, Tyskland, Norge, Holland, Irland, Østrig, Polen, Tjekkiet og Ungarn.

Det fremgår af de data fra IHME, som WHO bygger sin rapport på, og som Ritzau har fået tilsendt.

Lidt over halvandet år efter pandemiens udbrud i Europa er 1,5 millioner mennesker døde med covid-19. Og det tal kan altså stige markant, advarer WHO.

- Covid-19-situationen hen over Europa er meget alvorlig. Vi står over for en udfordrende vinter, siger WHO's leder for Europa, Hans Kluge.

- For at kunne leve med dette virus og fortsætte vores daglige liv, må vi indtage en "vaccine plus" tilgang, opfordrer han.

Det indebærer at blive vaccineret, få et såkaldt boosterstik, hvis man får det tilbudt og at forsøge at forebygge smitte.

Stigning sker af flere grunde

Det omfatter de efterhånden velkendte råd om at bære mundbind, vaske hænder, holde afstand, nyse og hoste i ærmet og sørge for god ventilation indendørs.

Covid-19 er den sygdom, der lige nu koster flest menneskeliv i Europa og Centralasien. Det konstaterer WHO på baggrund af tal fra forskere på Institute for Health Metrics and Evaluation. Det er hjemmehørende på Washington University og har ekspertise i global sundhedsstatistik.

Stigningen i Europa baserer sig på flere forhold: Den stærkt smitsomme deltavariant, for få vaccinerede og at lande for tidligt har droppet brugen af mundbind eller ansigtsmasker og fysisk afstand mellem mennesker.

WHO Europa henviser til et tidligere studie, der viser, at brugen af masker ville kunne mindske tilfældene af covid-19 med 53 procent. Og over 160.000 dødsfald ville kunne forhindres, hvis det lykkedes at få 95 procent til at bruge masker.

Det seneste døgn er der bekræftet 4199 nye smittetilfælde med covid-19.

Yderligere seks mennesker er indlagt med covid-19, og dermed ligger antallet af indlagte i øjeblikket på 444.

Fire har mistet livet med sygdommen siden mandag, oplyser SSI.

Højeste smittetal i år

Smittetallet er det højeste siden midten af december 2020.

For fjerde uge i træk er kontakttallet opgjort til 1,1. Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

- Det tyder på en epidemi i fortsat vækst. Derfor vigtigt med opbakning til vaccinerne, skriver sundhedsministeren.

Med et kontakttal på 1,1 svarer det til, at 10 smittede i gennemsnit giver smitten videre til 11 andre. Med andre ord tiltager smitten.

Antallet af indlagte er fordoblet

Kasper Karmark Iversen, professor og overlæge ved Københavns Universitet og Herlev-Gentofte Hospital, er bekymret over de seneste smittetal, der har været stigende.

- Vi har rigtig mange smittede i Danmark. Det er det højeste antal smittede, vi har haft under den her bølge og tæt på det højeste, vi overhovedet har haft, siger han til Ritzau.

- Det er klart, at det giver nogle bekymringer, i forhold til om vi har styr på situationen, eller om det vil fortsætte med at stige.

Udover det stigende smittetal er antallet af indlagte fordoblet på mindre end en måned.

Ifølge Magnus Heunicke har yderligere 2731 personer fået det første stik med en coronavaccine, og 28.035 personer har fået et tredje stik.

Den søde juletid nærmer sig – og det samme gør årets julefrokoster.

Selvom de seneste ugers stigende smittetal kan give de fleste festarrangører sved på panden, mener myndighederne dog ikke, at højtidens festligheder bør aflyses.

Men med coronavirus som gæst ved julebordet er der alligevel et par smittefælder at være opmærksom på – også selvom størstedelen af befolkningen nu er vaccineret.

Tre eksperter peger her på nogle af de største kilder til smitte ved årets julefrokoster – og giver gode råd til, hvordan du kommer uden om dem.

Hold igen med fællessang og -skål

Sang, taler og skrål er nogle af de helt store smittefælder. Det skyldes, at coronavirus spredes gennem de små dråber – de såkaldte aerosoler – som med høj kraft ryger ud af munden under en festsang eller en fællesskål.

Fordi aerosolerne er bittesmå og lette, hænger de længere i luften end de større og tungere dråber fra eksempelvis spyt. Og de er derfor eminente til at sprede smitte i større forsamlinger, siger Lone Simonsen, som er epidemiforsker og professor ved Roskilde Universitet:

- En buffet kan smitte folk enkeltvis, men gennem sang og råb spreder man flere aerosoler ud i lokalet og kan derfor smitte mange på én gang.

Der er altid en smitterisiko ved sådan en buffet

Jette Holt, hygiejnesygeplejerske ved SSI

Det kan ifølge professoren danne grobund for en supersprederbegivenhed, hvis dråberne får frit løb gennem fællesviser arm i arm.

Smittespredningen kan især blive en udfordring, hvis lokalet er lille, deltagerne er mange, og luften er stillestående.

Løsningen: Udluftning, udluftning, udluftning. Sådan lyder anbefalingen fra både Lone Simonsen og professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen.

Han sammenligner aerosolerne med tobaksrøg på et gammelt værtshus, hvor luften bliver tungere og tungere i løbet af aftenen.

- Hvis der luftes ud, bliver der også tyndet ud i røgen. Lidt på samme måde sker det med den smitte, som kan hænge i luften, siger professoren.

Pas på pakkelegen og buffeten

Skeen til sovsen, gaflen til kødet og flaskerne med snaps og rødvin kan hurtigt blive genstand for smittespredning, hvis der en coronasyg person på gæstelisten. Det fortæller Jette Holt, der er hygiejnesygeplejerske ved Central Enhed for Infektionshygiejne ved Statens Serum Institut.

- Der er altid en smitterisiko ved sådan en buffet, fordi der er så mange mennesker, som har fat i de samme ting, siger hun.

Det samme gør sig gældende for pakkelegen, hvor mange hænder nusser med de samme pakker og raflebægere.

Ifølge Allan Randrup Thomsen er det dog ikke kun fællesbestikket, som er en udfordring ved buffet og pakkeleg. Også det, at man kommer i kontakt med flere mennesker på vej til maden eller under legene, er en vej til smittespredning.

- Hvis man er syg, tager man jo smitten med sig rundt. Og jo flere man taler med, jo flere kan man give den videre til, siger han.

Man skal tænke sig rigtigt godt om

Jette Holt, hygiejnesygeplejerske ved SSI

Løsningen: Det kræver god håndhygiejne, hvis man hårdnakket holder fast i buffeten. Håndsprit og langskaftet service i deleretterne kan være med til at mindske smitten, lyder det fra Jette Holt.

Og så bør man dele sig op, så der ikke ender med at stå en kødrand af mennesker i kø til medisterpølsen.

- Så må man sende folk op bordvis eller i små grupper. Og så sørge for at have håndspritten fremme, siger hygiejnesygeplejersken.

Portionsanretninger af maden kan også være vejen frem, hvis ressourcerne er til det.

Undgå kram, fællesdans og tætte forsamlinger

Julen er hjerternes fest, men hvis julefrokosten skal være coronasikker, kan juleglæden ikke vises gennem knus og kram. Eller en tæt svingom for den sags skyld.

- Hvis man vil de sociale arrangementer, må man give afkald på de her ting, siger Jette Holt.

Det er dog noget, som kan være svært at huske, når alkoholen i de sene nattetimer ryger indenbords, og fornuften sommetider ryger den anden vej.

Og selvom det kan være fristende at lave en tætpakket bordplan, er heller ikke det en coronavenlig løsning. For når man sidder tæt, får smitten ifølge Allan Randrup Thomsen også ekstra gode vilkår.

Vi skal selvfølgelig stadig holde fast i de gode vaner

Lone Simonsen, epidemiforsker og professor ved Roskilde Universitet

Løsningen: Hvis man vil være på den sikre side, kan det være en idé at slutte julefrokosten tidligere end normalt – og før snapsen løber med rationaliteten, lyder det fra Jette Holt.

- Selvom en julefrokost er rigtigt sjov, kan den ende med at ødelægge julen for en masse mennesker, hvis en person er smittet. Så man skal tænke sig rigtigt godt om, siger hun.

Samtidig kan julefrokosten gøres mere smittefri ved at holde god afstand til hinanden eller simpelthen ved at dele arrangementet op, så færre mennesker deltager. Selvom det kan være svært, lyder det fra Allan Randrup Thomsen.

- Helt lavpraktisk er det en løsning, fordi der er færre at smitte, hvis arrangementet er mindre, siger professoren.

De generelle råd

Men det er ikke kun smittefælderne, som er værd at have for øje, når invitationerne til julefrokoster lander i postkassen.

Eksperterne peger også på nogle generelle råd, som man ifølge dem bør tage med til julefest.

1. Tag testen før festen

Det kan være en god idé at lade sig teste, inden man tropper op til et arrangement. Især hvis der er ældre eller sårbare gæster med, siger Lone Simonsen.

- Hvis man er bekymret, kan det være en god idé bare at spørge åbent, om ikke folk vil tage en test. På den måde kan man være mere trygge sammen, lyder det.

Samme råd bakkes op af Allan Randrup Thomsen, som mener, at både vaccinerede og ikkevaccinerede bør søge kontakt med en vatpind før større arrangementer.

2. Er du i tvivl, så bliv hjemme

Hvis smitten ikke bliver bragt ind til festen, spreder den sig heller ikke.

Så hvis du er syg – bare det mindste – så bliv hjemme, lyder det fra Jette Holt:

- De, der smitter mest, er dem, der har symptomer. Om det så bare er den mindste kriller i halsen eller en lille smule snot, ville jeg ikke løbe risikoen.

3. Sprit, afstand og udluftning

Rådene fra Sundhedsstyrelsen sidder efterhånden på rygraden hos de fleste. Og de skal også med, når kollegaer, familier og venner mødes hen over julen.

- Vi skal selvfølgelig stadig holde fast i de gode vaner, siger Lone Simonsen.

Sundhedsstyrelsen opfordrer til, at man bliver vaccineret, bliver hjemme ved symptomer, holder afstand, spritter af og lufter ud.

Israel er gået i gang med at vaccinere børn mellem 5 og 11 år mod coronavirus.

Dermed bliver landet et af de første til at give så unge børn stikket.

Formålet er at slippe for en ny bølge af smittede med covid-19.

Premierminister Naftali Bennett advarer om, at Israel lige nu oplever en "børnebølge" af covid-19. Halvdelen af de seneste bekræftede tilfælde af sygdommen har været hos børn under 11 år, skriver han på Facebook.

Vaccineekspert: Ikke en let beslutning

De første vaccinestik med Pfizer/BioNTech-vaccinen til børn mellem 5 og 11 år blev givet mandag. I forvejen er myndighederne i gang med at give vaccinen til unge mellem 12 og 17 år.

- Lige nu, midt i epidemien, er det bedste middel til at beskytte vores børn vaccinationer, siger vaccinationseksperten Heli Nave, der mandag i Tel Aviv fulgte de første stik til de yngste børn.

Hun siger, at det ikke har været nogen let beslutning. Men de erfaringer, man har i USA, hvor de første stik til de 5- til 11-årige blev givet i tidligere på måneden, har overbevist hende og hendes kolleger.

Hen over sommeren har Israel oplevet en stigning i antallet af syge som følge af den mere smitsomme deltavariant. Det har i adskillige måneder betydet, at landet har været lukket over for omverdenen.

Derfor var landet også først med de såkaldte booster-stik - et tredje stik med vaccinen - til voksne for at fastholde graden af immunitet over for corona.

Netop den vaccinationspolitik er ved at blive rullet ud også i Danmark og flere andre steder i verden.

Den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA har godkendt Pfizers vaccine til børn på mellem 5 og 11 år, mens Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, endnu ikke har godkendt en vaccine til børn under 12 år. Det er forventningen, at der vil komme en udmelding fra EMA i denne uge.