Sundhedsstyrelsen advarede tirsdag om, at den tiltagende coronasmitte udfordrer sundhedsvæsenet.

Og allerede nu har samtlige danske regioner måttet udskyde planlagte operationer.

Det bekræfter de over for TV 2.

I Region Nordjylland blev 305 operationer alene i sidste uge udskudt, mens flere patienter i Region Hovedstaden får udskudt hospitalstider. Det skyldes blandt andet mangel på operations- og anæstesisygeplejersker.

Region Syddanmark oplyser, at regionens sygehuse i varierende grad er begyndt at udskyde planlagte behandlinger for at kunne prioritere de patienter, hvis behandling ikke kan vente. Og i Region Midtjylland udskyder udskyder man nu en del planlagte operationer i det omfang, at det ikke drejer sig om livs- eller førlighedstruede patienter.

I Region Sjælland bliver op mod 50 procent af regionens planlagte operationer udskudt fra denne uge. Her er Per Bech-Willumsen indlagt på Slagelse Sygehus med en brækket ankel.

- Jeg har været indlagt her siden sidste lørdag, mens jeg venter på en operation i min ankel. Men den er blevet udskudt tre gange, fordi personalet har travlt med andre patienter, siger han til TV 2.

"Det er hårdt"

At der er travlt på Slagelse Sygehus, er noget, som Heidi Natasha Kildevang, afdelingslæge på geriatrisk afdeling, kan nikke genkendende til.

Hun oplever, at personalet har mange patienter og må løbe rigtigt stærkt.

- Vi har haft vores gangpladser i brug igennem længere tid nu, så vi løber stærkere, ser flere patienter, og vi har samtidig mindre tid til vores patienter, siger hun.

På geriatrisk afdeling, der behandler ældre patienter, tager de nu også covid-19-patienter. Og det har givet ekstra udfordringer.

- Det er tydeligt, at der mangler folk særligt på plejeområdet, og det gør, at de øvrige faggrupper skal arbejde endnu hårdere. Det tager ekstra tid at passe denne patientgruppe, og det kræver ressourcer, som kan være svære at finde i hverdagen, siger Heidi Natasha Kildevang.

Skåret helt ind

Foruden de mange covid-19-patienter har hospitalet også flere almindelige patienter end normalt på denne årstid, og det betød, at sygehusledelsen allerede fredag gik i beredskab.

Derved begyndte de at se på, hvilke behandlinger og undersøgelser, som kunne udsættes.

- Jeg synes, det er skrækkeligt. Vi vil selvfølgelig gerne efterleve de behov og ønsker, vores patienter har. Men vi er også nødt til at sikre, at det, vi gør, er fagligt forsvarligt, og på en måde så vores medarbejdere bedst muligt kan være med, siger Niels Reichstein Larsen, der er sygehusdirektør for Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse.

De ekstraordinært mange patienter for årstiden, covid-19-patienterne og den netop overståede kamp med RS-virus, har sammen med sygeplejerskestrejken resulteret i, at der trækkes store veksler på personalet.

- Foruden de folk, der nu skal have afholdt ferie, så mangler vi som resten af sundhedsvæsenet både sygeplejersker, læger og andre klinikere. Samlet set betyder det, at kapaciteten er meget presset, siger Niels Reichstein Larsen.

I sygesengen på Slagelse Sygehuse er der dog forståelse for aflysningerne.

- Man må tage det, som det kommer. Personalet gør det rigtigt godt, og det er tydeligt, at de gør, hvad de kan, siger Per Bech-Willumsen.

De praktiserende læger undrer sig over, at de ikke er med til at give tredje stik med en vaccine mod covid-19.

Det siger formanden i Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Jørgen Skadborg, til Jyllands-Posten.

- I den allerførste runde var vi en del af vaccinationsindsatsen, for det var i høj grad praktiserende læger, der førte nålen på plejehjem, bosteder og hos ældre, som var bundet til hjemmet.

- Siden er vi skrevet ud af ligningen, og man har valgt ensidigt at fokusere på vaccinationscentre. Det undrer os ærlig talt, siger han.

Mandag oplyste Sundhedsministeriet, at man fra næste uge har en målsætning om at vaccinere 300.000 borgere om ugen. Det gælder både første, andet og tredje stik.

Kan vaccinere 100.000 om ugen

Jørgen Skadborg fortæller Jyllands-Posten, at de praktiserende læger ville kunne vaccinere 100.000 om ugen.

Det skal ske ved, at den bil, der to gange om dagen henter blodprøver hos de praktiserende læger, også skal medbringe en enkelt ampul med seks doser af en vaccine.

Han mener også, at det vil hjælpe til at få nogle af de borgere, der har svært ved overskue at transportere sig til vaccinationsstedet, bliver vaccineret.

Både Region Nordjylland og Region Hovedstaden siger til Jyllands-Posten, at man har problemer med at få nok vaccinatører.

Formanden for Foreningen af Pensionerede Læger, Lars Bønløkke, siger til avisen, at han og hans medlemmer er klar til at hjælpe til med at give tredje stik.

Mange hensyn

Sundhedsministeriet siger i et skriftligt svar til Jyllands-Posten, "at det er en stor operation at udrulle Danmarks store vaccinationskapacitet, hvor hastighed er afgørende".

Ministeriet oplyser desuden, at der er mange hensyn i forhold til lokaler og personale, og at Sundhedsstyrelsen løbende vurderer kapaciteten.

Derudover oplyses det også, at regionerne er i gang med at indgå aftaler med praktiserende læger om vaccination mod covid-19.

Hvilket samarbejde, der er tale om, fremgår ikke.

I alt har 626.265 fået tredje stik. Det svarer til 10,7 procent af befolkningen. I sidste uge blev 450.000 danskere indkaldt til tredje stik.

Selvom de seneste ugers stigende smittetal kan give de fleste festarrangører sved på panden, mener myndighederne ikke, at højtidens festligheder behøves at blive aflyst.

Og er du en af dem, der skal til julefrokost de næste uger, så har tre eksperter et par gode råd til, hvordan du slipper for at få et par ugers isolation med hjem. Dem kan du læse lige her.

Vi skal nu videre til de ugens mest omtalte kuverter.

Velkommen til dagens overblik.

Statsministeren havde travlt

Fem dage gik der, før Mette Frederiksen fik tid til at åbne en forseglet kuvert, der havde svaret på, om politiet var lykkedes med at genskabe de sms’er, som hun selv havde slettet. Og dermed fik danskerne først svaret 17. november – dagen efter kommunalvalget.

Som bekendt lykkedes det ikke politiets teknikere at genskabe statsministerens sms'er, og det har mødt hård kritik fra oppositionen, at det først kom til offentlighedens kendskab efter valget.

De mener, at det var ”belejligt” for statsministeren, at oplysningen først kom frem, efter danskerne havde sat deres krydser til valget. Omvendt siger Mette Frederiksen, at hun havde travlt med valgkampen.

- Undskyld mig, men det er ikke, fordi sms-spørgsmålet ikke har fyldt. Jeg skal forsøge at tilrettelægge mit arbejde bedst muligt, siger hun blandt andet.

Nyt coronavåben

Hjemmetests for coronavirus ser ud til at fungere i praksis, og derfor bør sundhedsmyndighederne overveje, om de skal være en del af strategien for at bekæmpe smittespredningen i Danmark. Det siger Lars Østergaard, professor og ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, som sammen med fire kolleger har stået bag et nyt studie.

Studiet har endnu ikke været igennem en fagfællebedømmelse, så konklusionerne skal for nuværende tages med forbehold. Resultaterne peger dog på, at hjemmetestene i seks ud af ti tilfælde finder frem til de patienter, som tester positiv for covid-19 med velkendte pcr-tests.

Statens Serum Institut oplyser til TV 2, at hjemmetests "sagtens kan være et godt værktøj", men at kvaliteten af hjemmetestene næppe vil være høj nok til, at de kan bruges i coronapasset.

Mangel på sygeplejersker

Igen tirsdag var der mere end 4000 nye smittede med coronavirus, og den stigende smitte får nu Sundhedsstyrelsen til at advare om, at sundhedsvæsenet er presset.

Men årsagen er ikke kun coronapatienter. Det er også andre smitsomme og akutte sygdomme – og en mangel på sygeplejersker.

En ny opgørelse fra Dansk Sygeplejeråd viser, at der lige nu mangler mere end 4000 sygeplejersker, og at der næsten ingen ansøgninger kommer til ubesatte stillinger.

Hospitalerne har allerede skruet ned for planlagte aktiviteter, men Sundhedsstyrelsen mener, at der kan skrues yderligere ned for at imødekomme presset. Samtidig opfordrede formanden i Overlægeforeningen, Lisbeth Lintz, mandag til, at lægestuderende sættes ind på de belastede hospitaler.

Uro i Storbritannien efter Gurli Gris-tale

Premierminister Boris Johnson indtager tirsdag forsiden på mange af de britiske aviser, efter han mandag holdt en vigtig tale foran en samling af erhvervsledere i det nordlige England.

Talen, som siden er blevet kaldt både "bizar", "vrøvlende", "pinlig" og "kaotisk", har ført til ny debat om hans evner som britisk leder. Ikke blot hos politiske modstandere, men også blandt de deltagende erhvervsfolk og hos hans egne partifæller.

Undervejs i talen fik premierministeren sammenlignet sig selv med Moses, imiteret lyden af en bilmotor, ligesom han tabte tråden og talte usammenhængende. Da han igen fandt takten, brugte han lang tid på at tale om forlystelsesparken Gurli Gris-Land, der var "lige et sted” for ham.

En række anonyme partikolleger har efterfølgende udtalt sig kritisk om Boris Johnson, der i forvejen er presset af en række problemsager i partiet, faldende meningsmålinger og den fortsatte uro efter Brexit.

Vejrfænomen vil påvirke store dele af verden

De kommende måneder vil La Niña med stor sandsynlighed medføre flere og større oversvømmelser i Australien og Sydøstasien, men vejrfænomenet vil også have ringvirkninger på andre dele af verden og skabe tørke i det sydlige USA.

La Niña er det modsatte af det noget mere kendte fænomen El Niño. Ved La Niña er overfladevandet i Stillehavet nær Sydamerika markant koldere end normalt for årstiden - det præcis modsatte af El Niño. Når vi får en La Niña, vil vi kortvarigt få bremset den globale opvarmning.

Vejrfænomenet har ikke den store indflydelse på vejret i Danmark, men det kan give ekstra energi til dannelse af tropiske orkaner. Det er derfor også særligt på den sydlige halvkugle, at det vil give udfordringer.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor tolderne i Københavns Lufthavn gjorde store øjne, da de fandt to afhuggede krokodillehoveder i en pakke fra Afrika. Da det er ulovligt at importere krokodillehoveder, var det nok en noget skuffet modtager af resten af indholdet i pakken, der bestod af et mylder af insekter og flere tørrede fiskehoveder.

Vi læses ved i morgen. Rigtig god aften.

Som så mange gange før stod regeringens repræsentanter i kampen mod covid-19 klar i Spejlsalen i Statsministeriet.

Det var mandag 8. november, og antallet af coronasmittede var steget hastigt de seneste dage.

Flankeret af sundhedsminister Magnus Heunicke (S), Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen og Henrik Ullum fra Statens Serum Institut stod statsminister Mette Frederiksen (S) og talte alvorsord med lige så alvorlige miner.

- Regeringen står side om side med de knap 90 procent, som gør, som man skal. Den sidste gruppe skal ikke ødelægge det for resten, lød det fra Mette Frederiksen med henvisning til gruppen af danskere, der ikke ønsker at lade sig vaccinere.

Statsministeren forsøgte igen at få overtalt den sidste del af danskerne til at tage imod coronavaccinerne, og pressemødet understregede, at det var en hård kamp.

Men den seneste måling fra HOPE-projektet, der følger danskernes adfærd under pandemien, viser, at den hårde retorik ikke nødvendigvis virker.

For i ugerne efter pressemødet og indførelsen af nye restriktioner faldt tilliden til regeringens coronahåndtering markant blandt de ikkevaccinerede.

Helt nøjagtigt faldt tilliden med 13 procentpoint – fra at 32 procent havde tillid til regeringen til blot 19 procent.

Pres avler modpres

Selvom det ikke kan slås fast med sikkerhed, om det er statsministerens ord eller genindførelsen af coronapas og lignende, der driver udviklingen, hjælper den skærpede retorik ikke på tilliden blandt de mennesker.

Det mener Michael Bang Petersen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og leder af HOPE-projektet.

- Tallene viser, at man som myndighed og politiker skal være klar over, at der er utilsigtede konsekvenser for de ting, man gør for at håndtere smitten, siger han.

Hvor regeringen førhen fokuserede meget på dialog og tillid til befolkningen, når det gælder vaccinerne, skiftede tonen på pressemødet 8. november. For dem, der har valgt ikke at tage vaccinen, vil presset derfor føles som en krænkelse af ens frihed til at sige nej, forklarer Michael Bang Petersen.

- Oplevelsen af kontroltab spiller en klar rolle i forhold til tilliden til det politiske system under pandemien. Hvis du føler, du får frataget din frihed, skaber det negative reaktioner.

Derfor skal toneskiftet også ses som en appel til de vaccinerede i stedet for den gruppe af befolkningen, der ikke vil smøge ærmet op og tage stikket.

- Vi kan se i vores forskning, at over 60 procent af danskerne mener, at det er legitimt at fordømme de ikkevaccinerede. Så det er en retorik, der vinder genklang blandt dem, der er vaccineret.

Forskningen fra HOPE-projektet viser blandt andet, at tillid til myndighederne er den absolut vigtigste faktor, hvis en person skal efterleve restriktionerne og eksempelvis lade sig vaccinere.

De vaccinerede er trætte af at vente

Opdelingen af befolkningen i grupper af vaccinerede og ikkevaccinerede bliver mere tydelig, som pandemien trækker ud. Og situationen kan godt blive eksplosiv, mener Michael Bang Petersen.

Lige nu er en række europæiske lande i gang med at sætte foden ned over for dem, der ikke lader sig vaccinere. For eksempel er Østrig ved at indføre vaccinekrav for alle landets borgere.

Risikoen er dog, at det kan efterlade Østrig i en situation, hvor befolkningen er mere splittet efter pandemien end før, og tilliden til myndighederne kan blive lavere, vurderer professoren.

Derfor advarer han mod, at man går samme vej i Danmark.

- Man skal tænke over, hvilket samfund vi står i bagefter. Det danske samfund har høj tillid til myndighederne, men vi kan komme ud af krisen mere splittet, end vi gik ind i den.

Men frustrationen breder sig blandt de vaccinerede danskere. Blandt andet har en Megafon-måling for TV 2 og Politiken tidligere vist, at der er flertal for restriktioner kun for ikkevaccinerede.

- Der er stor bekymring for, om hospitalerne har kapacitet til det stigende antal smittede, og om der kommer nye nedlukninger, siger Michael Bang Petersen, som forklarer, at det kun skaber yderligere frustrationer.

Derfor er der ikke noget let svar på hverken den stigende mistillid blandt den lille gruppe af danskere, der ikke vil tage vaccinen, eller frustrationen hos resten af befolkningen.

Selv hvis det lykkes at få de sidste til at tage mod stikket, er det ikke nødvendigvis løsningen, forklarer Michael Bang Petersen.

- Man skal ikke tænke, at krisen bare er løst ved at få de sidste ti procent vaccineret. Man skal have et langsigtet perspektiv, siger han.

Inden for få uger kan der komme en beslutning fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), om hvorvidt det kan godkende en coronapille fra medicinalselskabet Merck.

Det meddeler agenturet tirsdag.

Pillen, der har fået navnet Lagevrio, er ved at blive vurderet af et udvalg i EMA.

- EMA vil vurdere fordele og ulemper ved Lagevrio inden for en forkortet periode og kan udsende en vurdering inden for nogle uger, hvis de indleverede data er tilstrækkeligt robuste og fuldendte, meddeler EMA.

EMA har også indledt en evaluering af selskabet Pfizers antivirale behandling, der ligeledes har fået opmærksomhed den seneste tid.

Vigtige skridt i kampen mod coronavirus

Begge piller regnes potentielt som vigtige skridt i kampen mod coronavirus.

Studier viser, at de på markant vis kan nedbringe risikoen for død og indlæggelse blandt udsatte patienter, hvis behandlingerne begyndes, ikke alt for længe efter at symptomer er begyndt.

Tidligere på måneden blev Storbritannien det første land i verden, der har godkendt coronapillen fra Merck.

Den er af britiske myndigheder godkendt til brug hos personer, der har mild til mellemsvær covid-19 og mindst en risikofaktor for at udvikle alvorlig sygdom.

Det kan for eksempel være overvægt, diabetes eller hjerteproblemer. Også alder kan være en faktor.

Bakker op om nødbrug

I sidste uge meddelte EMA, at det bakker op om såkaldt nødbrug af Mercks pille mod coronavirus.

EMA understregede i den forbindelse, at pillen endnu ikke er godkendt i EU.

Men agenturet har "givet anbefalinger", så enkelte EU-lande kan beslutte, om de vil anvende pillen i tilfælde af smittestigninger.

- EMA har udstedt denne anbefaling, så nationale myndigheder kan træffe en beslutning i forhold til tidlig brug af lægemidlet, inden det er godkendt til markedsføring (...), lød det i en meddelelse fra EMA.

I Danmark ønsker regeringen og Folketinget at bruge 450 millioner kroner i år og næste år på de to piller, skrev Politiken i sidste uge.

Regeringen vil ikke suspendere udrednings- og behandlingsgarantien for patienter.

- Jeg har ikke planer om at suspendere behandlingsgarantien, da jeg kan frygte, at det kan få konsekvenser for nogle, hvis deres operation udskydes, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ifølge DR Nyheder.

Han understreger, at man i nogle regioner kan være nødt til at udsætte operationer, så sundhedsvæsnet stadig kan følge med.

Behandlingsgarantien sikrer, at alle patienter kan blive undersøgt eller udredt inden for 30 dage.

Lægeforeningen: Suspendér midlertidigt

Mandag lød det fra Lægeforeningen, at man burde suspendere behandlingsgarantien midlertidigt.

Lægeforeningen kommer med forslaget, fordi den mener, at det ville kunne hjælpe hospitalerne, der oplever et stigende pres på grund af coronavirus, ubesatte stillinger og sygeplejerskernes strejke.

- Man er nødt til at udskyde operationer. Man er nødt til at meddele patienterne, at de vil blive opereret eller behandlet på et senere tidspunkt, fordi man lige nu er udfordret på kapacitet.

- Så giver det ikke mening at have en udrednings- og behandlingsgaranti, sagde Camilla Rathcke, der er formand i Lægeforeningen, mandag.

Socialdemokratiet bliver dog bakket op af Venstre.

- Jeg er med på, at der er store kapacitetsproblemer lige nu, men jeg mener ikke, at det er løsningen af sløjfe garantien, siger sundhedsordfører Martin Geertsen (V).

- Man skal huske på, at den også er en garanti for, at man kan blive sendt videre til et privathospital, hvis ikke man er blevet behandlet inden for 30 dage i det offentlige.

- Sløjfes behandlingsgarantien, er der risiko for, at man ikke benytter hele kapaciteten i det private, lyder det.

SF og Enhedslisten er klar

To af regeringens støttepartier, SF og Enhedslisten, sagde mandag, at man var klar til at fjerne behandlingsgarantien midlertidigt.

Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet (SDU) Jes Søgaard sagde mandag, at det ville give rigtig god mening at sætte behandlingsgarantien ud af kraft for en stund.

Han vurderer, at det kan øge patientsikkerheden, fordi sygehusene er så pressede, som de er nu.

Både Region Syddanmark og Region Nordjylland har i løbet af den seneste uge meddelt, at de i varierende grad vil udskyde planlagte behandlinger på hospitalerne.

Også Region Sjælland har meddelt, at regionens hospitaler har aktiveret deres covid-19-beredskab, og at det kan betyde, at planlagte behandlinger kan blive udskudt.

Tidligere i coronapandemien har behandlingsgarantien været sat ud af kraft. Den blev genindført 1. marts.

Lufthavnen i Kabul var i efteråret tætpakket af mennesker, som forsøgte at komme ud af Afghanistan, mens Taliban bid for bid tog kontrol over landet.

Det er nu 100 dage siden, at den militante islamistiske bevægelse erobrede hovedstaden og overtog magten.

I dag er masserne igen væk fra lufthavnen. Men den tomme landingsbane er langtfra den eneste ting, som har forandret sig på de 100 dage under talibanernes styre.

Det fortæller Simi Jan, som er korrespondent hos TV 2 og befandt sig i landet, da Taliban indtog det.

- Afghanistan har længe haft store udfordringer. Fattigdom og et land i krig. Men der var en udvikling i gang. Nu ser det bare dystert ud, siger hun.

Især tre punkter skiller sig negativt ud, når tilstanden i landet skal gøres op.

1. Kvindernes rettigheder forsvinder

Da Taliban hejste sit flag i Kabul, forsikrede bevægelsen omverdenen om, at de ville respektere kvinders rettigheder. En modsætning til da de senest havde magten for tyve år siden.

Men virkeligheden har vist sig at være en anden.

Allerede få dage efter den militante islamistiske bevægelse overtog Kabul, blev facader med kvinder malet over i hovedstaden. Samme sted var gaderne næsten tomme for andre end mænd, og burkasalget steg markant i tiden lige efter.

Senere blev sport forbudt for landets kvinder, mens piger flere steder bliver nægtet skolegang. Og i blandt andet storbyen Herat bliver kvinder afvist på universiteterne.

- Det er jo frygteligt, at de med ét får frataget retten til uddannelse. Én dag kunne de blive lige, hvad de drømte om. Den næste var de slået helt hjem, siger Simi Jan.

Mandag meddelte Taliban så, at styret nu opfordrer tv-stationer i landet til ikke længere at vise serier og tv-drama med kvindelige skuespillere. Et direktiv, som ifølge BBC kom fra den militante islamiske bevægelses ministerie for “fremme af dyd og forebyggelse af laster”.

2. Økonomien skraber bunden

Afghanistans fald til Taliban svækkede en i forvejen skrøbelig økonomi, som var stærkt afhængig af udenlandsk bistand.

Da bevægelsen tog magten, suspenderede mange vestlige lande bistanden, mens Verdensbanken og Den Internationale Valutafond standsede deres betalinger, så pengene ikke endte i hænderne på Taliban.

Det har sendt landets økonomi i så voldsomt et fald, at FN nu advarer om, at den er på randen af et kollaps.

- Det er en kæmpe bølge af økonomiske og humanitære kriser, som har ramt den afghanske befolkning som effekt af det her, siger Nanna Muus Steffensen, der er Weekendavisens korrespondent i landet.

Flere mister deres job, fordi mange offentlige arbejdspladser og ministerier bliver nedlagt. Og offentligt ansatte får flere steder ingen løn, fordi der ikke er penge i kassen.

Børn dør af sult, og forældrene har ikke råd til mad

Simi Jan, korrespondent

Den usikre økonomiske situation og en ødelæggende tørke har også drevet afghanske bønder til at satse på en af landets mest pålidelige indtægtskilder: Opiumvalmuerne. Det skriver The New York Times.

Herfra høster de opium, som blandt andet er at finde i narkotika som heroin.

- Det er klart, at fattige bønder satser på det, de kan få flest penge for. Og det her er bare starten, siger Simi Jan.

Ifølge en rapport fra FN har Afghanistan øget sin høst af opium med otte procent i 2021. Landets samlede opiumproduktion menes at have indbragt op mod 2,7 milliarder dollar - 17,7 milliarder danske kroner.

Penge, der ifølge nyhedsbureauet dpa står for cirka ti procent af Afghanistans samlede økonomi.

3. De humanitære forhold bliver - endnu - værre

Udfordringerne med økonomien påvirker selvsagt også de humanitære forhold i landet.

Ifølge en rapport fra FN er over halvdelen af Afghanistan i overhængende fare for at blive ramt af akut mangel på fødevarer. Alene den kommende vinter risikerer flere end 22 millioner mennesker at mangle mad.

Samtidig har priserne været på himmelflugt, fordi der ikke kan komme forsyninger nok til landet.

- Børn dør af sult, og forældrene har ikke råd til mad, for de har ingen penge. Der har længe været udfordringer, men det her er noget helt andet, siger Simi Jan.

Det var også den virkelighed, der mødte Dansk Flygtningehjælps regionale chef i Asien, Mikkel Trolle, da han besøgte landet for to uger siden.

- Den humanitære krise er rekordstor og alvorlig. De humanitære behov er bare højere end tidligere, siger han til TV 2.

Nu melder vinteren sig i landet med frostgrader og barske forhold. Det gør ifølge Mikkel Trolle kun situationen værre i landet, hvor der i endnu højere grad bliver behov for husly og mad til de trængte afghanere.

Det er en krudttønde af problemer

Simi Jan, korrespondent

Samtidig skaber det store problemer i sundhedssektoren, at bistanden fra de vestlige lande er blevet skåret. Det fortæller Nanna Muus Steffensen.

- Det var tidligere fundamentet for nærmest hele den afghanske sundhedssektor og rigtig meget af uddannelsessektoren i Afghanistan, siger hun.

Det betyder, at der mange steder ikke længere kan betales løn til sundhedspersonalet i landet, mens også hospitalerne er stærkt belastede.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO var det kun 17 procent af landets mere end 2300 sundhedsklinikker, der var åbne i ugerne efter, at Taliban plantede deres flag i Kabul.

- Det er en katastrofe i katastrofen. De havde i forvejen svært ved at få sundhedssektoren til at køre. Men nu er det hele ved at kollapse. Ude i provinsen står de helt uden medicin, siger Simi Jan.

Hvad så nu?

Udfordringerne hober sig op i Afghanistan.

Et land, som ifølge Simi Jan har en regering, der ikke forstår sig på at lede og ikke har en plan for at få Afghanistan på rette kurs.

- Jeg kan ikke se det store lys forude lige nu. Det er en krudttønde af problemer, siger korrespondenten.

Men hun håber indædt, at tingene vender i landet.

- Det er så trist. Den her befolkning fortjener bedre, siger Simi Jan.

De store internationale hjælpeorganisationer er da også stadig til stede i landet, selvom Taliban har overtaget magten. Og de knokler for at komme afghanerne til undsætning.

Én af organisationerne er Dansk Flygtningehjælp, som på nuværende tidspunkt er at finde i de fleste regioner i landet, fortæller Mikkel Trolle.

- Vi har arbejdet i Taliban-kontrollerede områder i årevis, og det vil vi fortsætte med, siger han om fremtidsudsigterne.

Tyskland er så hårdt presset af en fjerde bølge af coronasmitte, at flere delstatsministre nu er klar til at indføre obligatorisk vaccine.

Det skriver Flensborg Avis.

I en fælles erklæring tirsdag i Frankfurter Allgemeine Zeitung skriver de to delstatsministre Markus Söder fra Bayern og Winfried Kretschmann fra Baden-Württemberg, at de er tilhængere af at indføre vaccinepligt.

- Obligatorisk vaccination er ikke et indgreb i frihedsrettighederne. Tværtimod er det forudsætningen for, at vi får vores frihed tilbage, skriver de to ministre.

De får opbakning til forslaget fra flere andre delstatsministre og borgmestre.

- Obligatorisk vaccination kommer for sent til at bremse fjerde smittebølge, men det kan helt sikkert ikke udelukkes fremover, når man ser på situationen i Tyskland, siger Bremens regerende borgmester, Andreas Bovenschulte, til Flensborg Avis.

Hvad vil Scholz?

Tysklands fungerende sundhedsminister, Jens Spahn, er omvendt ikke tilhænger af vaccinepligt, og derfor venter mange tyskere nu spændt på, om obligatorisk vaccination indgår i den aftale, som SPD’s kanslerkandidat Olaf Scholz er ved at forhandle på plads med koalitionen.

Det fortæller direktør i Tænketanken Europa, Lykke Friis, til TV 2.

- Debatten i Tyskland går lige nu på, om ikke det er et overgreb på den enkelte, hvis man indfører vaccinepligt. Omvendt mener andre, at det er et overgreb på resten af befolkningen, hvis man nægter at lade sig vaccinere, siger hun.

- Så spørgsmålet om vaccinepligt bliver en vanskelig test for Olaf Scholz, allerede før han er trådt til.

Ikke i strid med forfatningen

Den tyske forfatningsekspert Ulrich Battis vurderer, at obligatorisk vaccination ligger inden for grundlovens rammer.

- En generel vaccinepligt kan absolut forsvares - netop for at beskytte andres liv, siger Ulrich Battis, der er tilknyttet Humboldt Universitetet i Berlin, til Neue Osnabrücker Zeitung.

Forfatningseksperten henviser til den tyske forfatnings paragraf 2, der handler om at beskytte andres liv.

Juraprofessor Franz C. Mayer erklærer sig over for Flensborg Avis enig i Ulrich Battis' vurdering.

Omkring 68 procent af den tyske befolkning er færdigvaccineret. Til sammenligning er godt 76 procent af danskerne færdigvaccinerede.

Østrig har indført vaccinekrav

Fredag i sidste uge besluttede Østrig som det første EU-land at indføre et krav om, at alle landets borgere skal vaccineres mod coronavirus.

- I lang tid, måske for længe, blev det antaget, at det ville være muligt at nå en høj vaccinationsrate uden krav. Nu må man se virkeligheden i øjnene, sagde den østrigske forbundskansler, Alexander Schallenberg, på et pressemøde fredag.

Vaccinekravet vil gælde fra 1. februar næste år. Og ifølge flere østrigske medier kan det betyde, at borgere risikerer en bøde eller fængselsstraf, hvis de ikke bliver vaccineret.

Omkring 66 procent af den østrigske befolkning er færdigvaccineret, hvilket er i den lave ende blandt vesteuropæiske lande.