Det vakte stor opsigt, da Boris Johnson mandag holdt en "kaotisk" og "bizar" tale for engelske erhvervsledere i byen Port of Tyne.

Her talte Storbritanniens premierminister blandt andet om et besøg i Gurli Gris-land, og han valgte at citere den tidligere sovjetiske statsleder Vladimir Lenin.

Den 57-årige statsleder gik desuden i stå på scenen, og Johnson måtte holde en 21 sekunder lang pause for at genvinde fatningen.

Han undskyldte flere gange over for tilhørerne, at han ikke kunne finde hoved og hale i sine noter med ordene "tilgiv mig".

Premierministeren var i fin form

Dominic Raab, vicepremier- og justitsminister Mistede koncentrationen

Optrinnet har på tværs af politisk overbevisning i Storbritannien sat spørgsmålstegn ved, om premierministeren overhovedet er i stand til at udføre sit arbejde.

Men Boris Johnson har ikke mistet grebet om embedet, lyder det i en udtalelse fra Downing Street 10.

- Premierministeren mistede kortvarigt fatningen i talen. Boris Johnson har holdt hundredvis af taler. Det er ikke usædvanligt, at folk i sjældne tilfælde mister fatningen, siger en talsmand ifølge The Guardian.

I fin form

Samme udmelding kommer fra landets vicepremier- og justitsminister, Dominic Raab, der afviser kritikken af landets øverste politiske leder.

- Premierministeren var i fin form, lyder det.

Han roser derimod Boris Johnson for hans "sprudlende og optimistiske karakter", der har en indvirkning på, hvordan talerne bliver leveret.

- Han liver sine taler op på en måde, som få politikere - tidligere og nuværende - har gjort, siger Dominic Raab til BBC.

Kommenterer ikke forlydender

Den seneste tid har der været spekulationer om premierministerens helbred på grund af en mindre forkølelse.

Men Johnsons fysiske forfatning er fin, forsikrer talsmanden for Downing Street 10.

- Premierministeren har det godt. Han er fokuseret på at levere til offentligheden, lyder det.

Ifølge Dominic Raab koncentrerer regeringen med Boris Johnson i spidsen sig om at bekæmpe coronapandemien, få udrullet endnu flere ​​vacciner til briterne og sørge for, at landets økonomi forbedres.

Boris Johnson har via en række anonyme partifæller fået kritik for sin "præstation" under talen til erhvervslederne.

Men regeringens talsmand afviser at kommentere på disse forlydender.

- Jeg har set en række anonyme kildecitater, og jeg vil ikke svare på anonyme kilder, lyder det.

Det seneste døgn er 4426 personer i Danmark testet positive for corona.

Det er det næsthøjeste under hele coronaepidemien, viser tallene fra Statens Serum Institut (SSI).

- Det er begyndt at have konsekvenser

Åse Bengård Andersen, ledende overlæge på Rigshospitalet.

Indtil videre er det stadig 18. december sidste år, som er den dato, hvor der i løbet af et døgn er registreret flest smittetilfælde. Her var smitteantallet 4508.

- Det er en fortsættelse af det, vi har set den seneste uges tid. Det er også et smittetal, der er meget drevet af de 6-11-årige, siger Åse Bengård Andersen, der er ledende overlæge på Afdeling for Infektionsmedicin på Rigshospitalet.

Over 300.000 tests

De 4426 smittetilfælde, der er registreret hen over det seneste døgn, er fundet i 181.841 PCR-prøver. Det er de prøver, hvor man podes i svælget.

Det vil sige, at 2,43 procent af prøverne har været positive for corona.

Ud over PCR-prøverne er der også foretaget 148.994 lyntest de seneste døgn. Det er de test, hvor man podes i næsen.

På grund af usikkerhed om resultaterne fremgår det ikke af SSI's tal, hvor mange af lyntestene der har vist et positivt resultat for corona.

På landets sygehuse er der onsdag indlagt 435 patienter med corona. Det er ni færre end tirsdag.

Ud af de 435 patienter er 49 indlagt på intensiv. Og af dem får 22 hjælp af en respirator.

Stadig langt til toppen

Åse Bengård Andersen fortæller, at man begynder at kunne mærke presset fra de indlagte med coronavirus på de danske hospitaler.

- Det er begyndt at have konsekvenser. Selv om det ikke er så højt som under sidste bølge, så må man sige, at det alligevel er noget, der koster på vores ressourcer i sundhedssystemet.

Det samlede antal indlagte er lige nu på niveau med det, der sås i februar. Der er stadig et stykke op til toppen 4. januar, hvor 964 var indlagt med corona.

Yderligere ni personer er registreret døde med corona. Dermed er det samlede antal døde under epidemien nu oppe på 2829.

Restriktioner kan være på vej

Sundhedsministeriet har indkaldt til pressemøde om coronasituationen onsdag klokken 16.

Ifølge TV 2 har Epidemikommissionen blandt andet anbefalet, at der indføres krav om mundbind i kollektiv transport.

Åse Bengård Andersen siger, at hun ikke kan vurdere, hvilke tiltag der er bedst.

- Men jeg synes da nok, at man må sige, at der skal gøres et eller andet, siger hun.

Det har tidligere fremgået, at Epidemikommissionen anbefaler krav om coronapas i offentlig transport samt bøde, hvis kravet ikke bliver overholdt. Men i en ny anbefaling har kommissionen fjernet dette.

Partiernes sundhedsordførere er netop nu til møde i Sundhedsministeriet, hvor de diskuterer nye restriktioner, der skal begrænse smitten med coronavirus.

Mødet tager udgangspunkt i Epidemikommissionens anbefalinger. Dem har TV 2 fået indsigt i.

Der bliver lagt op til både mundbind på flere lokationer, coronapas hos frisøren og en kortere varighed af negativ test.

Nedenfor kan du se listen over alle kommissionens anbefalinger.

Det er vigtigt at understrege, at eventuelle restriktioner skal godkendes i Epidemiudvalget, før de kan indføres. Med i udvalget sidder repræsentanter fra alle Folketingets partier.

Tidligere har regeringen fulgt kommissionens anbefalinger og indstillet dem i udvalget, hvor de er blevet godkendt. Det vides endnu ikke, om det også er tilfældet denne gang.

Mundbind/visir på flere lokationer Kollektiv transport - bus, tog, letbane, færge, indenrigsfly og taxa Detailhandel og engroshandlen - dagligvarebutikker, indkøbscentre, stormagasiner, arkader og take-away steder Sundhedssektoren - besøgende patienter og medarbejdere på sygehuse, klinikker og kommunale sundhedstilbud Ældreområdet og sociale tilbud - besøgende og ansatte Coronapas på flere lokationer Statslige arbejdspladser Videregående uddannelser, ungdoms- og voksenuddannelser samt sprogcentre Liberale serviceerhverv - tatovører, massageklinikker, frisører, solarier Besøgende i ældreplejen og sociale tilbud På lokationer, hvor der er over 100 indendørs og 1000 udenfor Kortere varighed af negativ test i coroapas 48 timer for antigentest (lyntest) 72 timer for pcr-test

Kommissionen gør det klart, at coronapas samt brug af mundbind bør være et krav, ikke en anbefaling.

Desuden bør der opsættes skilte om, at fravigelser fra kravet vil medføre bortvisning.

En øredøvende larm bragede gennem passagerflyet, da udgangsdøren bagerst i flyet blev åbnet.

Udenfor var alt mørkt, luften var kold, og en kraftig vind susede i de 3000 meters højde, som piloterne var blevet beordret til at holde flyet i.

Nedenfor gjorde et regntungt skydække det umuligt at se noget som helst på landjorden.

Men manden i jakkesættet, der kiggede ud, havde allerede besluttet sig. Der var ingen vej tilbage nu. Han havde tænkt sig at springe.

Få timer tidligere havde han kapret flyet, og nu ville han tage sin flugt med de løsepenge, han havde fået udleveret.

Hele 200.000 dollars. Eller et beløb, der omregnet ville svare til godt 8,6 millioner danske kroner i dag.

Pengene havde han spændt rundt om livet, og han havde iført sig to faldskærme. Én foran og én bagpå, ifølge New York Magazine.

Med lidt besvær fik manden sænket flyets bagtrappe, og kort efter registrerede piloterne i cockpittet et tryk mod flyets bagende, da manden satte af og hoppede.

Det er det sidste, nogen har set eller hørt til ham.

Hvem han var, og hvad der siden skete, er forblevet ét stort mysterium.

Den gådefulde flykaprer

I dag, præcis 50 år senere, er det stadig den eneste uopklarede flykapring i USA's historie.

Den mystiske flykaprer, der siden blev kendt under aliasset 'D.B. Cooper', har over tid udviklet sig til en nærmest mytisk figur i amerikansk historie.

Historien om D.B. Cooper har inspireret til film og bøger, kapringen førte til ændringer i flysikkerheden, og gennem tiden har håbefulde skattejægere flokkedes til området i det nordvestlige USA, hvor han i sin tid sprang ud i nattemørket med sit bytte.

I dag bliver der sågar afholdt konferencer, såkaldte "CooperCons", for folk med interesse i sagen.

For trods utallige teorier og en omfattende efterforskning, hvor FBI har undersøgt i omegnen af 1000 mistænkte, er mandens identitet forblevet en gåde.

- Vi lægger en ære i at opklare alle forbrydelser, og det her er en sag, som alle dele af FBI på et tidspunkt har været involveret i. Men det er aldrig lykkedes os at løse den, siger specialagent Larry Carr, der i over 13 år har været tilknyttet sagen, til TV 2.

Selvom der nu er gået fem årtier, findes der stadig mange, som ikke har opgivet håbet om at opklare mysteriet.

Én af de mest vedholdende er den amerikanske historiker og selverklærede Cooper-ekspert Eric Ulis.

- Jeg er vild med ideen om at kunne blive den, der løser gåden, siger han til TV 2.

Ulis har brugt de seneste 13 år på at lave sin egen omfattende efterforskning af sagen, og så sent som i august i år gennemførte han en ny udgravning i jagten på spor.

Senere i denne uge vender han tilbage til samme sted og graver videre, for Ulis er overbevist om, at FBI har lavet en fejl og ledt det forkerte sted.

- Hvis jeg har ret, kan det blive det helt store gennembrud i sagen, siger han.

Forretningsmandens lille seddel

Fortællingen om D.B. Cooper tager sit udgangspunkt på Thanksgiving Day, 24. november 1971, da en mand henvendte sig ved disken hos Northwest Orient Airlines i lufthavnen i Portland, Oregon.

Han var iført en mørk regnfrakke, et mørkt jakkesæt med en hvid skjorte, et tyndt sort slips og pæne mørke hyttesko. I hånden bar han en attachemappe.

Manden bad om en billet til afgangen mod Seattle samme eftermiddag – en flyvetur på cirka 30 minutter – og betalte med kontanter.

Billetten bestilte han i navnet "Dan Cooper", men på grund af en fejl i mediernes rapportering om kapringen, blev han efterfølgende kendt som "D.B. Cooper".

Den velklædte mand fik plads på bagerste række i Boeing 727-flyet og bestilte inden afgang en whisky med cola. Han fremstod høflig og rolig, men noget fik ham alligevel til at stikke ud. For selvom han befandt sig inde i et fly, og det regnede udenfor, var han iført mørke solbriller.

Efter flyet var lettet, rakte manden en lille lap papir til en af stewardesserne.

Først stak hun bare sedlen i lommen uden at se nærmere på den, for som ung, køn kvinde var Florence Schaffner vant til at få opmærksomhed fra passagerer af det modsatte køn, har hun senere forklaret til New York Magazine.

Men den mandlige passager var insisterende og lænede sig frem.

- Frøken, du må hellere kigge på den seddel. Jeg har en bombe, hviskede han.

Kontanter og en flugtvej

Schaffner kiggede på Cooper, der ikke efterlod nogen tvivl. Han mente det seriøst.

Hun skyndte sig derfor at læse sedlen, der hævdede, at han havde en bombe i sin kuffert, og bad hende om at sætte sig ved siden af ham. Schaffner turde ikke andet end at adlyde.

Cooper åbnede attachemappen og gav hende et glimt af indholdet, der bestod af nogle røde stænger, et batteri og en masse ledninger.

Derefter fremsatte han sine krav: Han ville have 200.000 dollars i kontanter, fire faldskærme og en tankvogn holdende klar til at fylde flyets brændstoftanke, når de landede i Seattle. Så lod han stewardessen gå for at overbringe beskeden til piloterne i cockpittet.

Da hun kort efter vendte tilbage, havde en af hendes kollegaer overtaget pladsen ved siden af Cooper.

En ny destination

De næste to timer cirkulerede det kaprede fly rundt i det regnfulde efterårsvejr over Seattle, mens politiet på landjorden arbejdede på at imødekomme kaprerens krav og klargøre landingen.

Flyets 35 øvrige passagerer har senere fortalt, at de intet anede om dramaet, men blot fik at vide, at landingen blev forsinket på grund af nogle tekniske problemer.

Stewardessen Tina Mucklow, der havde overtaget pladsen ved siden af Cooper, husker, at han var ryger, og at hun undervejs hjalp ham med at tænde flere cigaretter, fordi han ikke ville fjerne sin finger fra den påståede udløser til bomben.

- Jeg sad der, for at flykapreren skulle blive ved med at føle sig sikker, bekræftet og rolig. Og så han ikke detonerede den bombe, har Mucklow fortalt til Rolling Stone.

Flyet var lettet fra Portland klokken 14.50 som planlagt, men landede først i Seattle klokken 17.39. Godt to timer forsinket og efter mørket var faldet på. Her trillede flyet efter kaprerens anvisninger ud til afsidesliggende område i lufthavnen.

Fire faldskærme og en stofpose med kontanter blev båret om bord på flyet, og Cooper kvitterede ved at lade de øvrige passagerer samt to af besætningsmedlemmerne gå, heriblandt Florence Schaffner.

Mens der blev tanket brændstof, bekendtgjorde flykapreren sit nye mål. Han ville flyves over grænsen til Mexico City, men på grund af den lange afstand blev det aftalt at lave et stop med brændstofpåfyldning i Reno, Nevada.

Omkring klokken 19.40 lettede flyet igen, nu kun med Cooper og fire besætningsmedlemmer om bord.

Efter afgang bad kapreren Tina Mucklow om hjælp til at åbne døren til bagtrappen, hvorefter hun blev sendt frem til de tre andre i cockpittet og efterlod ham alene.

Der var derfor ingen vidner, da han cirka klokken 20.13 tog springet ud i nattemørket. På dette tidspunkt befandt flyet sig et sted over det sydvestlige hjørne af delstaten Washington.

Først da flyet landede i Reno små to timer senere, kunne politiet og FBI efter en gennemsøgning af maskinen bekræfte, at D.B Cooper ikke længere var om bord.

Det samme gjorde sig gældende for både bomben og pengene.

Sporene efter D.B. Cooper

Efterforskerne havde ikke meget at gå efter.

Om bord på flyet fandt de Coopers sorte slips, som han havde efterladt, samt to af de fire faldskærme og otte cigaretskodder.

Men på et tidspunkt gennem årene er skodderne ifølge Wall Street Journal gået tabt, og selvom der senere blev fundet dna-spor på slipset, har det ikke været muligt med sikkerhed at fastslå, om de stammer fra Cooper, ligesom der aldrig er fundet et match blandt de mistænkte.

Det samme gør sig gældende med fingeraftryk. Efterforskerne var kun i stand til at finde nogle delvise fingeraftryk på et magasin i flyet, men det er ikke fastslået, at aftrykkene faktisk stammer fra Cooper.

På baggrund af vidneforklaringer blev der udarbejdet en række fantomtegninger af den forsvundne flykaprer.

Men selvom de gennem årene har udløst mange tips om mulige mistænkte, har de ikke ført til opklaring.

Andre mulige spor har været, om Cooper mon havde en viden om faldskærmsudspring på forhånd, og hvor han havde sin viden fra. Kunne han for eksempel have været i militæret?

- Men ud fra hvad vi ved om Cooper, havde han ikke noget særligt kendskab. Han havde flere typer skærm at vælge mellem, men valgte den sværeste at styre, som gav ham de ringeste muligheder for at overleve. Han spurgte heller aldrig til flyets placering, før han bare bandt pengene rundt om livet og sprang, siger Larry Carr.

Stewardessen Tina Mucklow har forklaret, at flykapreren virkede bekendt med omgivelserne nær Seattle, og at han genkendte flere af de steder, de fløj henover. Var han mon lokal kendt, eller havde han bare researchet sin forbrydelse?

Og så var der det falske navn, 'Dan Cooper'. Efterforskerne fandt ud af, at der på tidspunktet for flykapringen i 1971 var fransksproget tegneserie, hvor hovedpersonen hed Dan Cooper, og at man på forsiden af et hæfte udgivet året forinden kunne se karakteren springe ud med faldskærm.

Var det mon herfra, at flykapreren havde fundet inspiration til sit alias?

Det kunne ifølge FBI i så fald indikere, at flykapreren havde tilbragt tid i udlandet, da tegneserien aldrig havde været oversat fra fransk til engelsk.

Forsvundet sporløst

Det viste sig også svært at indskrænke eftersøgningen i det naturområde i det sydvestlige Washington, hvor D.B. Cooper sprang ud fra flyet.

Her var nåletræsskove, søer og vandløb, som politiet og FBI gennemsøgte både til fods, med både på vandet og med helikoptere i luften.

Men det lykkedes hverken at finde den forsvundne flykaprer eller nogen fysiske spor efter ham.

Eftersøgningen blev ikke nemmere af, at selv små unøjagtigheder om flyets højde, hastighed og rute kunne have stor betydning for udregningen af det sandsynlige landingssted, som gennem årene løbende er blevet revurderet.

FBI udsendte også en liste med serienumrene på de pengesedler, som D.B. Cooper havde fået udleveret, i tilfælde af, at nogen skulle forsøge at bruge dem. Men det skete aldrig.

Faktisk skulle der gå over otte år, før det første vigtige spor dukkede op.

Et opsigtsvækkende fund

Det skete i februar 1980, da en otteårig dreng, der legede i sandet ved en flodbred, fandt tre små bundter med pengesedler.

De lå begravet i sandet et godt stykke fra FBI's oprindelige søgeområde.

I alt var der 5800 dollars i opløste sedler, men ud fra serienumrene var det muligt for FBI at bekræfte, at pengene rent faktisk var en del af D.B. Coopers bytte fra flykapringen i 1971.

Det opsigtsvækkende fund førte til nye undersøgelser i dette område nær flodbredden, men det lykkedes aldrig FBI at finde flere pengesedler eller nogen andre spor.

Gennem årene har mange spekuleret i, hvordan tre pengebundter endte så langt fra det sted, hvor D.B. Cooper formodes at være sprunget ud med faldskærm, og hvorfor der aldrig er fundet flere sedler.

Eric Ulis har også en teori på baggrund af sin efterforskning af sagen.

Han tror, at Coopers oprindelige plan var at tage springet meget tættere på Seattle, men at flere ting forhindrede ham i det, og at han derfor endte med først at hoppe ud fra flyet meget længere mod syd.

Da Cooper nu befandt sig i et område, han ikke kendte, og da han ikke kunne vade ind i nærmeste by med 200.000 dollar i favnen, valgte han at begrave pengene på stranden for så at hente dem på et senere tidspunkt.

Da han senere vendte tilbage – formodentlig midt om natten for ikke at blive set – overså han ifølge Ulis' teori simpelthen et par løse bundter, inden han dækkede hullet til.

Ligger svaret begravet?

Området, hvor Eric Ulis tidligere i år gik i gang med at grave, ligger tæt på det sted, hvor pengesedlerne blev fundet i 1980.

Amerikaneren formoder nemlig, at D.B. Cooper foruden pengene også gravede andre huller og efterlod sin faldskærm og attachemappen med den påståede bombe. To ting, der aldrig er blevet fundet.

- Da FBI i sin tid kom og gravede, var der et tilstødende område, hvor de aldrig kiggede. Det ligger bare ti meter fra det sted, hvor pengene blev fundet, og jeg tror, at faldskærmen og mappen stadig ligger begravet her, siger Ulis til TV 2.

Men udgravningen i august blev besværliggjort af, at området siden 1971 er blevet dækket med jord og sten for at beskytte mod erosion, så det øverste lag i dag er meget hårdt at grave i.

Når Eric Ulis om få dage vender tilbage, bliver det med kraftigere udstyr, så han sammen med sine folk kan undersøge et langt større område.

- Finder vi attachemappen, kan den indeholde et skatkammer af beviser. De mørke, kolde og lufttætte forhold kan have været ideelle for at bevare dna inde i mappen, siger han.

Det er netop denne tanke, der får Ulis til at drømme om et snarligt gennembrud i sagen.

De mistænkte

På trods af at omkring 1000 personer gennem årene har været under mistanke for at være D.B Cooper, har langt de fleste hurtigt kunnet udelukkes.

I offentligheden har mistanken mod nogle dog været mere vedholdende, selvom FBI enten har afskrevet dem som mistænkte eller ikke har kunnet finde nogen beviser, der knytter dem til sagen.

Herunder et par af de mest kendte eksempler:

Richard McCoy Jr. er ifølge FBI i dag manges hovedmistænkte. Han gennemførte fem måneder efter Cooper-kapringen en næsten identisk flykapring og undslap ligeledes ved at springe ud med faldskærm. McCoy blev dog fældet på grund af fingeraftryk.

FBI har udelukket ham som mistænkt, blandt andet fordi McCoy menes at have befundet sig et andet sted i USA på gerningstidspunktet.

McCoy blev dræbt i en skududveksling med politiet i 1974.

Lynn Doyle Cooper er blevet udpeget som mistænkt af sin egen niece. Hun har fortalt, at hun som barn overhørte onklen planlægge noget mistænkeligt aftenen før flykapringen. Den efterfølgende dag kom han hjem med en blodig trøje, som han forklarede skyldtes et biluheld. Og så var han ifølge niecen vild med tegneserien 'Dan Cooper'.

FBI udtalte i 2011, at Lynn Coopers dna ikke matchede prøven fra slipset, men understregede samtidig, at det ikke vides med sikkerhed, om slipse-dna'et stammer fra flykapreren.

Lynn Doyle Cooper døde i 1999.

Kenneth Christiansen er blevet udpeget som mistænkt af sin egen bror, der har fremhævet en række ligheder mellem Christiansen og Cooper. Der er senere udgivet en hel bog og en tv-udsendelse, der peger ham som flykapreren.

Christiansen var en trænet faldskærmsudspringer fra sin tid i hæren, og han arbejdede i en lang årrække for luftfartsselskabet Northwest Orient i forskellige funktioner.

Han døde i 1994, og FBI har efterfølgende afskrevet ham som mistænkt af flere årsager.

Duane Weber skal ifølge sin enke have indrømmet på sit dødsleje i 1995, at han var D.B. Cooper. Siden har enken fremhævet en lang række sammenfald mellem Weber og Cooper.

Derudover var ægteparret i 1979 på ferie ved Seattle og Columbia River, hvor Weber undervejs gik en tur alene langs flodbredden. Blot fire måneder blev de tre bundter pengesedler fundet i samme område.

FBI har anerkendt, at Weber har en del sammenfald med Cooper, men har udelukket ham som mistænkt, da hverken hans fingeraftryk eller dna matcher med det, der blev fundet på flyet, og fordi ingen konkrete beviser findes mod han.

Et tveægget sværd

En anden udbredt teori er, at D.B. Cooper slet ikke overlevede springet. En teori, som blandt andre FBI-agenten Larry Carr deler.

- Selv hvis han var den mest trænede faldskærmsudspringer og selv med det bedst tænkelige udstyr, kan jeg ikke se, hvordan han skulle have overlevet under forholdene den aften. Hvis han gjorde, tror jeg, at vi ville have opklaret sagen, siger han.

Men Eric Ulis er ikke enig.

- Der er meget lidt ved det her mysterium, jeg er 100 procent sikker på. Men jeg er overbevist om, at han overlevede og kunne gå derfra. Hvordan forklarer du ellers, at der aldrig er fundet noget, selvom der ikke er en eneste plet i området, som ikke er blevet endevendt gennem årene?

Ligesom mange andre nægter Ulis at give op. Selv hvis hans nye udgravninger ikke giver pote, har han andre potentielle spor, han vil forfølge.

- I sager som denne er tiden et tveægget sværd. På den ene side vil vidner svinde bort, men omvendt sker der løbende udviklinger inden for forskning og ny teknologi. Jeg tror, at teknologiske fremskridt i sidste ende kan føre os til et sted, hvor vi kan opklare sagen. Måske inden for de næste ti år, siger han.

Håbet om en opringning

I juli 2016 opgav FBI at løse mysteriet om D.B. Cooper, da de skrinlagde sagen som uopklaret. Efter 45 år var der ikke mere at komme efter, og ressourcerne var bedre brugt på andre sager, lød forklaringen.

- D.B. Cooper kommer til at være i samme kategori som 'Bigfoot'. Måske findes han et sted derude, men der er ingen, der har set ham eller været i stand til at bevise, at han lever, siger, siger Larry Carr til TV 2.

- Men jeg håber, at jeg tager fejl om alt, og at jeg en dag får en opringning fra en gammel mand, som ringer for at fortælle mig sin historie.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har indkaldt partiernes sundhedsordførere til møde i Sundhedsministeriet klokken 13.

Det erfarer TV 2, som er i besiddelse af mødeindkaldelsen.

På mødet vil der blandt andet blive diskuteret nye coronarestriktioner.

- Vi forventer, at regeringen vil komme med yderlige stramninger for at dæmme op for smitteudviklingen, siger TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren.

Ifølge ham er der tale om eksempelvis udvidet brug af coronapas og mundbind i offentlig transport.

Partierne vil desuden diskutere de lofter, der er for brug af coronapas.

Som reglerne er nu, skal man fremvise coronapas, hvis man er forsamlet mere end 200 indendørs og 2000 udendørs. Det krav kan blive strammet, så man oftere skal finde coronapasset frem.

Kræver flertal i Epidemiudvalget

Forud for mødet har Sundhedsministeriet modtaget en række anbefalinger fra Epidemikommissionen om, hvordan smitten kan inddæmmes. Det er de anbefalinger, Magnus Heunicke forventes at præsentere for sundhedsordførerne.

For at indføre nye restriktioner kræver det et flertal i Epidemiudvalget. Med i udvalget sidder repræsentanter for alle Folketingets partier.

Det var også Epidemiudvalget, der 9. november besluttede at gøre corona til en samfundskritisk sygdom igen.

Fornuftigt at træde på bremsen

Et af medlemmerne af udvalget er de konservatives sundhedsordfører, Per Larsen. Han er umiddelbart positivt stemt for at indføre nye restriktioner, fortæller han til TV 2.

- Noget skal der gøres, så vi kan dæmpe smitten. Nu går vi også ind juleperioden, så jeg synes, det er fornuftigt nok, at man lige træder på bremsen, siger sundhedsordføreren, der også skal deltage i dagens møde i Sundhedsministeriet.

Per Larsen peger blandt andet på det stigende smittetal og det pressede sundhedsvæsen som et bevis på, at det er nødvendigt at gribe ind.

Tirsdag blev 4199 personer konstateret smittet med coronavirus. Antallet af indlagte sted med 6 til 444 i alt.

32-årige Sellina Nezlind trækker vejret dybt. Hun har svært ved at finde ro i kroppen, idet hun sætter sig i skrædderstilling på en madras med neongrønt lagen i sin stue.

I nærheden har hun ørepropper, elastik og en sok, hun kan tage over øjnene, hvis hun får brug for at lukke verden ude. Og ved siden af hende sidder en mandlig terapeut.

Han siger, at hun skal forestille sig, at hun sejler på et skib, hvor kursen ændrer sig blot en lille smule.

- Lige nu gør det ikke den store forskel, men på den lange bane kan du rykke dig et helt andet sted hen, forklarer han.

Sellinas stemme dirrer, da hun åbner munden for at svare.

- Jeg kan mærke, at jeg bliver lidt ked af det. Jeg håber så meget, at det virker. Men jeg har svært ved at tro på det, for jeg har prøvet alt, siger hun.

Så indtager Sellina det ulovlige stof mdma. Opløst i en sød læskedrik fra Netto.

Der findes mennesker, der er så syge, at de er villige til at ty til drastiske metoder i et forsøg på at få det bedre.

Mennesker, der har været igennem lange, opslidende behandlingsforløb, men som stadig ligger med åbne øjne, når vi andre sover. Holdt vågne af fortidens spøgelser.

Sådan er det for Sellina Nezlind, som TV 2 ECHO har fulgt i fire måneder i dokumentaren ’Tæt på: Helbred mig med stoffer’.

Størstedelen af sit 32-årige liv har hun lidt af posttraumatisk stresssyndrom (ptsd), der særligt plager mange veteraner, flygtninge og ofre for voldtægt. Som en frygtindgydende krigsmodstander har sygdommen taget plads i Sellinas krop og slår til, hver gang hun begynder at tro på, at hun kan få det bedre.

Skal hun nogensinde få et normalt liv, ser hun ingen anden udvej end at afprøve terapi med det ulovlige rusmiddel mdma.

Og det er hun ikke ene om, viser TV 2s research.

- Livet forsvinder ud af hænderne på mig. Hvis jeg kan komme af med min ptsd, kan jeg få de muligheder i livet, som jeg aldrig har fået, siger hun.

Barn i psykiatrien

Som offer for seksuelle overgreb i barndommen fik Sellina tidligt mere at kæmpe med end de fleste. Her begyndte et liv plaget af perioder med nedtrykt sind og en forvirret krop, og samtidig startede et liv som hyppig gæst i behandlingssystemet.

Men som barn turde hun ikke at fortælle de voksne, hvad der var sket. Og derfor var hun alene med de mange ubehagelige minder, som særligt slog til om natten.

Nogle gange var det så voldsomt, at Sellina følte, at hun fysisk oplevede overgrebene igen.

Hun blev ældre, diagnoserne blev flere og flere, og det samme gjorde fejldiagnoserne. Men mens lægerne kæmpede videre, begyndte hun som teenager og ung voksen selv at undersøge mulighederne for at få det bedre.

Hun læste artikler og forskningsstudier, så dokumentarer og gik på Youtube. Hun prøvede adfærdsterapi, øjenbevægelsesterapi, samtaleterapi, hypnose, healing, meditation, mikrodosering og medicin i lange baner.

Særligt meditation blev hun glad for. Det gav hende følelsen af kunne trække frikort et par minutter.

Men intet var nok til, at Sellina følte, at hun kunne få adgang til overgrebene fra barndommen og bearbejde dem. Intet var nok til at fjerne mareridtene.

En underbo med en brødkniv

Som 21-årig blev Sellina mødt af yderligere modstand. Hun boede alene i en lejlighed, men skulle flytte sammen med en kæreste. Derfor var han og nogle venner en dag på besøg for at hente møbler.

Flytningen havde larmet. Det mente i hvert fald hendes psykisk syge underbo, og da hun igen blev alene, kom han op og bankede på.

Han brokkede sig over larmen, og Sellina lukkede ham ind.

Men bag ryggen havde han gemt en brødkniv. Sellina skulle stoppe med at larme. Ellers ville han dræbe hende, hvæssede han.

Hun var rædselsslagen. Lammet.

Men på en eller anden måde lykkedes hun med at skubbe underboen ud af lejligheden og låse døren. Herefter fik han et raserianfald ude på gangen og forsøgte at kæmpe sig ind i lejligheden igen.

Det lykkede ham ikke, og Sellina var i sikkerhed. Men det var hendes sind ikke.

Sellina fik sværere ved at sove med åbne vinduer. Hun blev mere agtsom over for fremmed mænd, når hun var i byen. Og hun begyndte primært at omgive sig med mennesker, som hun vidste, at hun kunne stole på.

Samtidig fortsatte mareridtene, og det samme gjorde hendes desperation for at få det bedre.

I midten af Sellinas tyvere fandt lægerne endelig en årsag til hendes lidelser. Hun led af ptsd, posttraumatisk stressyndrom, og havde gjort det lige siden barndommens overgreb.

Det var, som om at noget faldt på plads inde i Sellina. En brik fik pludselig puslespillet til at gå op, og hun følte for første gang, at hun blev placeret i den rigtige kasse.

Derfor blev Sellina også særligt nysgerrig, da hun som 26-årig første gang hørte om den alternative behandlingsform mdma-terapi. Det gjorde hun i en telefonsamtale med sin daværende kæreste i USA.

Herunder kan du se, hvilke signalstoffer i hjernen der påvirkes af mdma. Er mdma'en ikke fuldstændig ren, eller indtages det i store mængder, kan det have voldsomme konsekvenser for helbredet og i værste tilfælde medføre dødsfald.

Indledende amerikanske studier var begyndt at vise, at det havde god virkning på ptsd-ramte, hvis de modtog psykoterapi samtidig med at være påvirket af mdma, som er det aktive stof i ecstasy.

Og kæresten foreslog Sellina, at hun rejste over Atlanten og blev forsøgsperson.

Sellina syntes, at det lød voldsomt. Både behandlingsformen og den lange rejse. Samtidig viste det sig at være problematisk som udlænding at få lov til at blive forsøgsperson, og turen blev aldrig en realitet.

Men hun fik svært ved at slippe tanken og begyndte i stedet at undersøge den alternative terapi.

Et håb

Seks år senere var tankerne der stadig. De var vokset år for år, og 32-årige Sellina læste, at studierne med mdma-terapi var nået den sidste videnskabelige fase inden en eventuel godkendelse fra den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA.

Flere europæiske lande var også kommet ombord i et forsøg på at få behandlingen godkendt i Det Europæiske Lægemiddelagentur.

Forskning pegede på, at stoffet kunne åbne en form for terapeutisk vindue, som gjorde det lettere for ptsd-ramte at tale om svære traumer.

Sellina fik kontakt til flere terapeuter, der praktiserede terapiformen under offentlighedens radar, og flere patienter, der havde modtaget den.

- Jeg hørte nogle vidunderlige fortællinger fra personer, som efter terapien har sluppet deres ptsd. Det gav mig håb, fortæller Sellina.

Med årene var hun blevet afklaret. Både i forhold til at turde afprøve en behandlingsform, der potentielt kunne være farlig i de forkerte hænder. Men også en ro omkring, at hun bevægede sig ud på ulovligt territorium.

- Jeg ville da ønske, at jeg ikke behøvede at gå ned ad den vej. Men jeg har prøvet alt andet, så det ville være grænseløst dumt af mig ikke at forsøge med mdma-terapi, siger hun.

Hypnose og store pupiller

I september 2021 lagde Sellina sig ned på madrassen med det neongrønne lagen i sin stue.

Hun tog en sok over øjnene. Det euforisende stof mdma begyndte så småt at virke i kroppen, og mens hun talte med terapeuten ved siden af hende, bevægede hun sig ind i en tracelignede tilstand. En slags hypnose.

En pause delte sessionen i to.

- Fuck, jeg har store pupiller. Det er sindssygt, man, udbrød hun, da hun kiggede sig selv i spejlet og drak endnu en portion mdma-krystaller opløst i læskedrik fra Netto.

Efter 5 timer og 47 minutter var det slut.

Sellina fandt lige så stille tilbage sig selv, mens hun blev liggende på madrassen. Det gik op for hende, at hun havde talt meget, og hun mærkede skammen komme snigende.

Så mindede hun sig selv om, at det jo var en af pointerne med terapien.

I dag er det omkring to måneder siden sessionen i stuen. Men den store forløsning lader vente på sig, for Sellina har svært ved at sætte ord på, hvad terapien præcis har givet hende.

Hun havde håbet, at behandlingen ville tage endnu mere fat i barndomstraumerne og dermed kickstarte en vigtig bearbejdelse.

Det skete ikke, og hun får derfor stadig de ubehagelige flashbacks, som stjæler hendes søvn. Men Sellina Nezlind er alligevel en anden, end hun var i sine svære barndoms- og ungdomsår.

De mange års arbejde med sig selv og sygdommen har givet hende redskaber til at håndtere ptsd'en så godt, at mareridtene trods alt er blevet færre. Og i gode perioder formår Sellina at gøre nogle af de ting, der gør hende allermest glad.

Her underviser hun i meditation, besøger veninder, drømmer om at gå selvstændig eller indspiller episoder til sin podcast, hvor hun forsøger at aftabuisere psykiske sygdomme.

Faktisk mener Sellina også, at hun kan bruge sygdommen til at hjælpe andre. For igennem terapeutiske uddannelser og kurser har hun lært at bruge egne erfaringer til at hjælpe personer, der er plaget af traumer ligesom hende selv.

Om hun vil prøve mdma-terapi igen, ved hun ikke. Men hendes største ønske er stadig at få sin søvn tilbage, så hun igen kan drømme uden mareridt.

- Jeg får at vide, at jeg ikke kan regne med nogensinde at blive rask, men det kan jeg jo ikke leve med. Jeg har så meget, jeg gerne vil ud at tilbyde verden, siger hun.

Én ting er derfor sikker: Hun er ikke færdig med at kæmpe for at vinde krigen i sit hoved.

Du kan se mere til Sellina Nezlind og fænomenet mdma-terapi i TV 2 ECHO-dokumentaren 'Tæt på: Helbred mig med stoffer' her. Og du kan læse mere om de etiske overvejelser i forbindelse med dokumentaren her.

Det er TV 2 ECHO, der har produceret dokumentaren 'Tæt på: Helbred mig med stoffer', og følgende er skrevet af redaktionschefen, Christian Lade Broch-Lips.

TV 2 ECHO har produceret dokumentaren "Tæt på: Helbred mig med stoffer" for at sætte fokus på ulovlig behandling af psykiske lidelser med mdma i Danmark.

I udlandet forskes der med kliniske forsøg med mdma som behandlingsform af især ptsd, men mdma er ikke godkendt som klinisk behandlingsform endnu, hverken i den amerikanske lægemiddelstyrelse (FDA) eller af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

Her et par spørgsmål og svar om overvejelserne bag programmet:

Hvorfor lave en dokumentar om mdma, som er et stof, der kan have dødelige konsekvenser, hvis det tages i forkerte mængder eller i uren form?

Netop fordi mdma kan være farligt, hvis det indtages i for store mængder eller købes på det sorte marked, hvor det kan være blandet op med alt fra amfetamin og kalktabletter til rottegift, så har det været vigtigt for TV 2 ECHO at sætte fokus på, at de ulovlige behandlinger foregår i Danmark, og at de er ulovlige.

Mdma må i Danmark kun benyttes i medicinsk og videnskabelig sammenhæng (jævnfør Liste B nr. 74, loven om euforiserende stoffer).

Der er imidlertid ingen godkendte kliniske forsøg i Danmark, hvorfor al benyttelse af mdma er ulovlig, herunder brugen af mdma i nogle af de behandlinger, der bliver vist og italesat i programmet.

Men samtidig med at det er ulovligt i Danmark, så forskes der i mdma både i USA og Norge. Og forskningsresultaterne fra USA viser, at 67 pct. af 90 deltagere med alvorlig ptsd efter to måneders mdma-terapi ikke længere kunne diagnosticeres med sygdommen. For patienterne i placebo-gruppen gjaldt det 32 pct. Derudover oplevede ingen af deltagerne alvorlige bivirkninger.

Det, at mdma har potentiale til at hjælpe folk med ptsd, er en væsentlig historie at fortælle, da mdma kan være en fremtidig klinisk og lovlig terapiform i Danmark.

Hvorfor medvirker terapeuterne anonymt i programmet?

De to medvirkende terapeuter i programmet optræder anonymt, fordi de kan risikere bøde eller fængselsstraf ud fra Straffelovens paragraf 191 om at være i besiddelse af store mængder euforiserende stoffer til videresalg.

Dokumentaren har til formål at afdække, at der foregår ulovlig terapi med stoffet mdma i Danmark. For at kunne bevise, at behandlingen foregår med mdma, der ikke er klinisk fremstillet, men købt på det sorte marked og udføres af personer uden autorisation til at behandle sindslidende med stoffer, har vi valgt at lade terapeuterne medvirke anonymt.

Viser I billeder eller anvendelse af MDMA i programmet?

Der bliver på intet tidspunkt filmet ulovligt indkøbt mdma i programmet. TV 2 ECHO har filmet godkendte pilleglas, der anvendes til forsøg i Norge. Alt andet, der kan ligne mdma, er lovlige madvarer og andet, der optræder som visuelt virkemiddel i stedet for mdma.

Hvordan behandler I sårbare medvirkende

Sellina, der optræder i programmet, lider af ptsd. Hun har ønsket ikke at have et kamerahold med til sin behandling. Det har TV 2 ECHO valgt at respektere af hensyn til behandlingens karakter og for at beskytte de implicerede i behandlingen.

TV 2 ECHO har været i tæt dialog med hende under hele forløbet og vil fortsat have kontakten med hende fremover. Ligeledes er hun blevet tilkoblet en psykolog i forbindelse med udgivelsen af dokumentaren ”Helbred mig med stoffer”.

Langt væk fra oplyste venteværelser og officielle behandlingsprogrammer foregår en ulovlig behandlingsform kaldet mdma-terapi i Danmark.

Mdma er det aktive stof i ecstasy, og når det kombineres med psykoterapi, er efterspørgslen voksende.

Det fortæller fire eksperter og fagfolk til TV 2, som alle i stigende grad oplever at blive kontaktet af folk, der ønsker at komme i terapi med det ulovlige rusmiddel.

TV 2 har også været i kontakt med syv anonyme terapeuter, der praktiserer den ulovlige terapi i den medicinske undergrund.

Psykoterapeuten Peter er en af dem og optræder i denne artikel under et dæknavn. TV 2 er bekendt med hans identitet.

- Lad mig sige det sådan, at jeg har nok at lave. Jeg har lange ventelister, siger han.

Det billede genkender Margit Anne Petersen, der er lektor hos Center for Rusmiddelforskning og har brugt flere år på at undersøge det psykedeliske undergrundsmiljø.

- Nogle af dem, som jeg har talt med, har praktiseret mdma-terapi i 30-40 år herhjemme. Men flere af dem, der tilbyder undergrundsterapi, siger, at der helt klart både er flere kunder, samt flere, der begynder at udbyde terapien, siger hun.

- Jeg har prøvet alt

Den ulovlige terapi benyttes særligt til personer, der lider af posttraumatisk stress syndrom (ptsd).

32-årige Sellina Nezlind er en af dem, og i sin søgen efter bedring vurderer hun at have talt med over 50 personer i Danmark, der har haft succes med at modtage den alternative behandling.

Efter grundige overvejelser og mange timers research valgte hun derfor for omkring to måneder siden at afprøve behandlingsformen sammen med en såkaldt undergrundsterapeut.

- Jeg synes, at det ville være grænseløst dumt af mig ikke at gøre det. Jeg har prøvet alt andet, siger hun.

Herunder kan du se, hvilke signalstoffer i hjernen der påvirkes af mdma. Er mdma'en ikke fuldstændig ren, eller indtages det i store mængder, kan det have voldsomme konsekvenser for helbredet og i værste tilfælde medføre dødsfald.

Mdma har i årtier været forbundet med nattelivet. Særligt i blandingsform under betegnelsen ecstasy.

Men studier og eksperter peger nu på, at mdma i sin reneste udgave og under de rigtige forudsætninger har enormt potentiale i psykiatrien.

- Psykiatrien har i høj grad brug for det. Den er jo i krisetilstand, siger psykolog Anders Thingmand.

Han er initiativtager til Netværk for Psykedelisk Medicin & Terapi, der er en samling af ifølge Anders Thingmand omkring 800 danskere, der blandt andre tæller læger, psykologer og psykoterapeuter med interesse i at få psykedelisk terapi lovliggjort og dermed væk fra undergrundens spilleregler.

Psykologen beskriver psykedelisk terapi som en ”international megatrend”.

- Det er ikke et spørgsmål, om det kommer til Danmark. Det er et spørgsmål, om vi sidder bagerst i bussen, eller om vi sidder helt fremme og er med til at definere, hvordan det skal foregå, siger han.

Endnu ikke tilstrækkelig viden

Det er Lægemiddelstyrelsen, der administrerer lovgivningen om lægemidler og sikrer kvaliteten af de medikamenter, der bruges i Danmark.

Til TV 2 skriver styrelsen, at der endnu ikke er tilstrækkelig viden om mdma's virkning og bivirkninger til, at stoffet udgør "et relevant og forsvarligt medicinsk behandlingstilbud".

Anders Thingmands vurdering af mdma-terapiens fremtid i Danmark bakkes op af læge og Ph.D. studerende ved Psykiatrien i Region Sjælland Oliver Hovmand.

Han forsker i brugen af psykedeliske stoffer i psykiatrien og har skrevet en af de første lærebøger om emnet kaldet ’Medical psychedelics’.

- Jeg tror bestemt, at mdma-terapi bliver en del af det danske sundhedsvæsen. Måske allerede om fem år, siger han.

Oliver Hovmand modtager ugentligt - og i stigende omfang - mails og beskeder fra ”desperate og frustrerede” folk, der er interesserede i den alternative terapi.

- De har dårlig livskvalitet, har ikke udsigt til at få det bedre og spørger, om jeg kan henvise dem til en undergrundsterapeut, hvilket jeg ikke kan, siger han.

Stor forskel på gadekøb og klinisk mdma

Mdma kan nemlig være farligt. Det så vi et eksempel på i 2018, hvor en 16-årig dreng døde efter at have drukket en sodavand med mdma i.

At mdma-terapien findes på undergrundsniveau bekymrer også Oliver Hovmand. Ikke alene mener han, at det er ”uansvarligt” at tilbyde behandling, der endnu ikke er godkendt af myndighederne. Han er også skeptisk over for, hvor terapeuterne får mdma'en fra.

- De må have købt det på det sorte marked, og her kan det indeholde alt fra amfetamin og kalktabletter til rottegift, siger han.

Margit Anne Petersen, lektor hos Center for Rusmiddelforskning, er enig i, at det er et problem, at terapeuterne ikke kender renheden af stofferne:

- Nogle af de personer, jeg har talt med, sender mdma’en til Portugal for at få stoffet testet, hvorefter de får en mail om, præcist hvilke stoffer der er i. I Danmark har de ikke den mulighed, siger hun.

Det er en etisk gråzone. Det er det bestemt

Peter, psykoterapeut

På sygehuset Østfold i Norge er man i gang med det første europæiske studie, der undersøger den alternative behandlingsform til patienter med ptsd.

I USA er forskere også godt i gang med at undersøge mdma-terapiens virkning. Og studierne har nået tredje og sidste videnskabelige fase inden en eventuel godkendelse af behandlingsformen fra den amerikanske lægemiddelstyrelse (FDA).

Oliver Hovmand fortæller, at alvorlige bivirkninger har været så godt som ikke-eksisterende i forsøgene.

Men mdma er jo ulovligt, fordi det er et farligt stof. Hvordan forsvarer man at begynde at bruge det som medicin?

- Der er stor forskel på det, man køber på gaden, og den rene, klinisk fremstillede mdma, som bruges i de studier, der undersøger mdma-terapi. Derudover screenes patienterne grundigt, så man ved, at de kan tåle det, siger Oliver Hovmand.

”En etisk gråzone”

Den 32-årige Sellina Nezlind har efter en hård opvækst og svære ungdomsår kæmpet med ptsd det meste af sit liv. Listen er lang over forskellige terapiformer, behandlinger og medicin, som hun har prøvet.

- Jeg ville da ønske, at jeg ikke behøvede at gå ned ad den vej. Men jeg bliver nødt til det. Jeg skal ikke lide mere nu, siger hun.

Psykoterapeuten Peter overvejer heller ikke at drosle ned på den ulovlige behandling.

Mdma er et ulovligt stof, og det kan være farligt at indtage. Hvordan ser du på dit ansvar i forhold til de folk, du behandler?

- Det er en etisk gråzone. Det er det bestemt, siger han, og fortsætter:

- Men jeg tager alle de forholdsregler, jeg kan, i forhold til stoffets renhed og folks helbred. Så hvis politiet en dag stod og bankede på min dør, så ville jeg stå ved det. Jeg har hjulpet nogle mennesker, som ellers ikke ville være blevet hjulpet. "

Se hele TV 2-dokumentaren ’Tæt på: Helbred mig med stoffer’ her.

Nogle af landets mest sårbare borgere befinder sig på plejehjemmene.

Alligevel er det blandt plejehjemmenes ansatte, at der er en af de laveste tilslutninger til coronavaccinen i social- og sundhedssektoren.

Det viser en ny opgørelse fra Statens Serum Institut.

Her fremgår det, at 88 procent af de ansatte har fuldført det primære vaccinationsforløb.

Jeg var en smule i alarmberedskab, da vi startede med vaccinationerne, men vi er langt over det, vi forventede

Torben Klitmøller Hollmann, FOA's formand for social- og sundhedssektoren

Det halter efter tilslutningen hos hospitalsansatte på 93,92 procent og ansatte i almen praksis på 95,72 procent.

Det ligger dog lige over landsgennemsnittet på 86,37 procent. Det er positivt, mener Viggo Andreasen, der er epidemiolog ved Roskilde Universitet.

Men netop fordi borgere på plejehjem hører til de mest sårbare, kunne man godt håbe på en højere tilslutning, lyder det.

- Vi har set, at lige præcis plejehjem er et sted, hvor smitten nemt spreder sig, lige så snart at beboernes beskyttelse falder bare en lille smule. Da det samtidig er en risikogruppe, er man nødt til at holde tæt øje, siger han til TV 2.

Et aktuelt problem

Med en stigende samfundssmitte over de seneste uger peger Viggo Andreasen på, at det er afgørende at få så høj en vaccinationstilslutning blandt plejehjemmenes ansatte som muligt.

- Man skal tænkte på det som et problem nu, for vi har meget smitte, og derfor er der en pæn chance for, at man vil dukke op og smitte beboerne, siger han.

Det viser sig også i smittetallene fra landets plejehjem. Ifølge Statens Serum Institut var der sidste uge 51 smittede blandt plejehjemmenes beboere mod 25 smittede ugen før. Der var dog også flere testede sidste uge.

Der virkelig er behov for at teste ikkevaccinerede systematisk, fordi det er den mest sårbare gruppe, vi har at gøre med

Viggo Andreasen, epidemiolog ved Roskilde Universitet

Sundhedsminister Magnus Heunicke hæfter sig også ved, at social- og sundhedsansatte har en vigtig rolle i at værne om borgere i risikogruppen.

- Det er helt centralt, at de ansatte i social- og sundhedssektoren tager imod tilbuddet om covid-19-vaccination, da netop disse grupper ofte er i kontakt med særligt sårbare i deres daglige arbejde. Derfor følger vi tilslutningen tæt, så vi kan identificere, om der er grupper, vi skal sætte målrettet ind over for, siger han i en pressemeddelelse.

Indsats over for sosu-elever

Dykker man ned i vaccinationstilslutningen i de enkelte faggrupper på plejehjemmene, har ansatte uden autorisation den laveste på 87,21 procent, efterfulgt af social- og sundhedsassistenter på 89,26 procent.

Altså er godt ni ud af ti sosu-assistenter på landets plejehjem færdigvaccineret, og det glæder Torben Klitmøller Hollmann, der er fagforeningen FOA's formand for social- og sundhedssektoren.

- Jeg var en smule i alarmberedskab, da vi startede med vaccinationerne, men vi er langt over det, vi forventede, siger han til TV 2.

Han forklarer, at udfordringerne med at udbrede vaccinen mest ligger hos ufaglærte og sosu-eleverne. Derfor er det også den gruppe, som fagforeningen og Sundhedsstyrelsen sætter ind over for.

- Vi har lige lavet et samarbejde med Sundhedsstyrelsen, hvor vi har sendt videoer ud til unge på sosu-uddannelserne. For det er de sidste, vi skal have med.

Det er Torben Klitmøller Hollmanns opfattelse, at oplysning og tilgængelighed er de vigtigste faktorer for at få eleverne til at tage vaccinen.

Når eleverne er i praktik, går det op for dem, at det er vigtigt at beskytte beboerne ved at få vaccinen, og dernæst skal vaccination være let tilgængelig for eleverne.

Opfordring til tests

Lars Østergaard, der er professor og ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, opfordrer til, at man nøje undersøger årsagen til, at nogle faggrupper halter bagefter i vaccinationstilslutning.

- Det kan være, at hvis folk siger, at de ikke ønsker vaccinen, at man så må sætte nogle andre foranstaltninger i værk. Der er i hvert fald mulighed for at indføre en teststrategi og tilbyde det som supplement, hvis man ikke af anden vej kan få tilslutning, siger han til TV 2.

Også Viggo Andreasen ser tests som den bedste mulighed for sikre plejehjemmets beboere, hvis nogle ansatte ikke er vaccineret.

- Der er virkelig behov for at teste ikkevaccinerede systematisk, fordi det er den mest sårbare gruppe, vi har at gøre med, lyder det.

I sidste uge var Kommunernes Landsforening ude med en opfordring til landets kommuner om at kræve coronapas for medarbejdere på plejehjem og botilbud.

Tyskland vil sandsynligvis gøre det obligatorisk for alle landets soldater at blive vaccineret mod covid-19.

Forsvarsministeriet og hæren er blevet enige om at tilføje covid-19-vaccinen til det tyske forsvars eksisterende vaccinationsprogram.

Det oplyser en talsmand for ministeriet.

Kravet er ikke formelt på plads, men det ventes at ske "snart", oplyser talsmanden.

Soldaterne vil dermed blive de første i offentlig tjeneste i Tyskland til at blive pålagt et sådant krav.

Hidtil har det kun været tyske soldater, der deltager i missioner i udlandet, som har skullet lade sig vaccinere mod covid-19.

Den forestående udvidelse af kravet kommer samtidig med, at den tyske hær forbereder sig på at bistå lokale myndigheder med at vaccinere og teste befolkningen i bestræbelserne på at bekæmpe stigende smittespredning.

Kurven over smittetilfælde stiger stejlt for tiden, og hospitalernes intensivafdelinger domineres af covid-19-patienter. De forhold har udløst intens debat om, hvorvidt Tyskland skal gøre som i Østrig, hvor det er obligatorisk for alle borgere at blive vaccineret mod covid-19.