Coronasmitten stiger fortsat i Danmark, og det tager man nu bestik af i Skanderborg og Varde Kommune. Her har man valgt, at det fremover er et krav, at kommunalt ansatte skal kunne fremvise et gyldigt coronapas, hvis den nødvendige lovgivning som ventet godkendes torsdag.

I Skanderborg Kommune traf de beslutningen på et udvalgsmøde onsdag. Og ifølge Jørgen Naut, der er byrådsmedlem i Skanderborg Kommune (S), bliver det indført som et direkte forsøg på at bremse det høje smittetryk i kommunen.

- Jeg synes, det er rimeligt, at vi kan pålægge alle medarbejdere enten at komme med gyldigt vaccinepas, så medarbejderne ikke bringer smitten videre - specielt ikke til sårbare mennesker, sagde han til TV2 Østjylland forud for mødet.

Det betyder samtidig, at ansatte, der ikke efterkommer kravet om fremvisning af enten coronapas eller -test, vil kunne blive mødt med ansættelsesretlige sanktioner.

Jeg kan godt se masser af problemer i det, for det er jo ikke typisk dansk at tvinge nogen i sådan en situation.

Jørgen Naut, kommunaldirektør i Skanderborg Kommune.

Ifølge Jørgen Naut betyder det ikke i første omgang en fyring af den ansatte, men som udgangspunkt en aftale om at arbejde hjemmefra.

Han anerkender dog, at der kan være udfordringer, hvis der eksempelvis er tale om sosu-medhjælpere eller hjemmehjælpere, men byrådsmedlemmet holder fast i, at det er en fornuftig beslutning.

- Jeg kan godt se masser af problemer i det, for det er jo ikke typisk dansk at tvinge nogen i sådan en situation. Men når jeg ser, hvor hurtigt det går i landene syd for os, synes jeg, at indstillingen ser rigtig fornuftigt ud, siger Jørgen Naut.

Indføres hurtigst muligt

Allerede torsdag vil ansatte på 12 plejehjem i Skanderborg Kommune blive mødt med et krav om at være fuldt vaccineret eller testet negativ inden for de seneste døgn.

I Varde Kommune, hvor de også onsdag besluttede at stille krav om coronapas for kommunalt ansatte, forventer de, at det bliver indført fredag. Det skriver TV Syd.

- Vi har i den grad brug for at have respekt for udviklingen af smitten. Vi gør det for at beskytte medarbejdere og de borgere, vi er i kontakt med, siger borgmester Erik Buhl (V).

Det er på nuværende udgangspunkt uvist, hvad konsekvenserne bliver for medarbejdere i Varde Kommune, der ikke vil indordne sig de nye regler. Men borgmesteren understreger, at de ikke ønsker at skade nogen.

Et aktuelt emne i flere kommuner

I andre østjyske kommuner er kravet om gyldigt coronapas og -test blandt kommunalt ansatte også under kraftig overvejelse.

Vi har i dag en regel om, at man skal kunne vise kørekort. Det er det samme med coronapasset.

Jesper Kaas Schmidt, kommunaldirektør i Randers Kommune.

I Randers Kommune fortæller kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt, at der er stor opbakning fra medarbejdernes side til en indførelse af coronapas i kommunen.

- Der er enighed om, at vi er nødt til at tage et skridt mere i forhold til at tage et fælles ansvar, så vi kan få bugt med denne sygdom, siger han til TV2 Østjylland.

Onsdag har kommunens hovedudvalg holdt møde om kravet. Her har flere medarbejdere ifølge kommunaldirektøren efterspurgt en klar udmelding om, hvad konsekvensen vil være for de, der ikke kan fremvise gyldigt coronapas eller negativ svartest.

- Det skal vi have fastlagt præcist, men min holdning er, at hvis ikke man viser et coronapas, kan det få ansættelsesmæssige konsekvenser. I første omgang vil det være en advarsel, og i sidste ende kan det betyde, at man ikke kan være ansat i Randers Kommune, siger han og fortsætter:

- Vi har i dag en regel om, at man skal kunne vise kørekort. Der kan medarbejderne ikke bare sige, at de ikke vil vise det og derefter blive ved med at være ansat. Det er det samme med coronapasset.

I Odder Kommune er man anderledes tilbageholdende med at indføre kravet om coronapas blandt de kommunalt ansatte.

Her fortæller Henning Haahr, der er kommunaldirektør i kommunen, at de vil vente lidt endnu.

- Folk skal have tid til at få deres coronapas i orden. Vi er ikke så hårdt ramt lige nu, som andre kommuner er. Det vil vi benytte os af og tænke os om, så vi får det her implementeret på den rigtige måde, siger han til TV2 Østjylland.

Kommunaldirektøren understreger samtidig, at skulle det vise sig at være et problem at vise et gyldigt coronapas på arbejdspladsen, vil testkapaciteten i kommunen højst sandsynligt blive opjusteret.

Trepartsaftale gjorde det muligt

Regeringen, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening indgik tidligere i november en trepartsaftale, som gjorde det muligt for arbejdsgivere at stille krav om coronapas for ansatte. Den aftale ventes torsdag omsat til lov med ikrafttræden fredag.

Den aftale omfattede også offentligt ansatte, og dengang lød det fra Kommunernes Landsforenings formand, Jacob Bundsgaard, at det giver god mening.

- Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at begrænse smittespredningen. Og når vi nu beder pårørende til udsatte borgere vise coronapas, når de skal besøge plejehjem og bosteder, giver det god mening, at vi også kræver det af medarbejderne på disse arbejdspladser, sagde Jacob Bundsgaard.

- For alle andre kommunale medarbejdere bør det være op til den enkelte kommune at beslutte, om kravet skal gælde dem. Det er en beslutning, man kun kan træffe lokalt, hvor man kender de konkrete forhold.

Der skal indføres forsøg med det ulovlige rusmiddel mdma til behandling af svære traumer.

Det er budskabet fra Enhedslisten, der mener, at man skal undersøge, om mdma sammen med terapi kan hjælpe på svær ptsd, angst og lignende.

- Vi ved fra Norge og USA, at det kan bruges i kombination med terapi. Og det er afgørende, at det foregår under kontrollerede forhold, siger Enhedslistens psykiatriordfører, Peder Hvelplund, til TV 2.

Lige nu tilbyder en række psykoterapeuter i Danmark allerede mdma-behandling, men det foregår i det skjulte, fordi det er ulovligt.

TV 2 har senest kunnet afdække i dokumentaren 'Tæt på: Helbred mig med stoffer', at flere psykoterapeuter selv også ønsker, at det gøres lovligt, da de ikke ønsker at købe ulovlige stoffer.

Samtidig fortæller terapeuterne også, at der er stor efterspørgsel på behandlingen.

- Jeg har hjulpet nogle mennesker, der ikke kunne få hjælp ellers. Men det bedste ville være, at det var et stof, vi 100 procent kunne sige, vi kendte renheden af, siger en anonym terapeut i dokumentaren.

Og det er Peder Hvelplund enig i.

- Vi skal undgå, at vi presser folk ud på det illegale marked, hvor der ingen sikkerhed er for kvalitet eller styrke.

Der mangler evidens

Mens Enhedslisten allerede nu er klar til at sætte en forsøgsordning med mdma i gang, er regeringen i første omgang mere afventende.

Sundhedsministeriet henviser til Lægemiddelstyrelsens anbefalinger som pejlemærke for, hvorvidt det er forsvarligt at gå i gang med en forsøgsordning eller ej.

Der er dog ikke sikkert med den viden, der er om stoffet i øjeblikket, lyder det fra Lægemiddelstyrelsen i et skriftligt svar til TV 2.

- Det er fortsat i dag Lægemiddelstyrelsens opfattelse, at der ikke foreligger tilstrækkelig viden om mdmas virkning og bivirkninger til, at stoffet udgør et relevant og forsvarligt medicinsk behandlingstilbud.

Men retter vi blikket hen til vores naboer mod nord, er erfaringen fra det norske forsøg med mdma, at det kan gavne meget hos visse patienter.

- Hvis det bruges i korrekt dosering under kontrollerede forhold og af en fagkyndig, er det helbredende og ikke skadeligt, siger afdelingschef for Distrikspsykiatrisk Center i den norske kommune Moss Ingmar Claus til TV 2.

Derfor er det også Enhedslistens forhåbning, at man kan prøve stoffet af i behandling af ptsd, når alle andre behandlingsforsøg har slået fejl.

- Vi bør tage ansvar i Danmark og give den mulighed til de mest behandlingskrævende ptsd-patienter, mener Peder Hvelplund.

Ikke en blåstempling af rekreativt brug

Det er ikke kun i terapi, at mdma bliver brugt.

De seneste år er brugen af mdma i festlivet steget markant. Det viser tal fra Center for Rusmiddelforskning.

I flere tilfælde er det endt tragisk, hvor unge mennesker med for lidt viden omkring dosering og renhed af stoffet er døde af overdosis.

Som de fleste stoffer er mdma nemlig farligt i forkerte doser. Derfor er det også uansvarligt, at terapeuterne køber stofferne ulovligt, mener Oliver Hovmand, der er læge og ph.d.-studerende ved Psykiatrien i Region Sjælland.

- De må have købt det på det sorte marked, og her kan det indeholde alt fra amfetamin og kalktabletter til rottegift, siger han til TV 2.

Af samme årsag understreger Peder Hvelplund, at forsøgsordningen ikke skal virke som en blåstempling af rekreativt brug af mdma.

- Det er klart, at det er også derfor, vi ikke bare anbefaler, at det bliver taget i brug i dag. Forslaget er for at skaffe tilstrækkelig evidens og viden om, at det er sikkert at bruge for dem, der ikke responderer på anden behandling.

Oliver Hovmand mener også, at det er en god ide med en forsøgsordning. Særligt, fordi der nærmest ikke har været nogle bivirkninger i de kliniske forsøg. Og selvom mdma er ulovligt, fordi det kan være farligt, kan det godt lade sig gøre på forsvarlig vis, lyder det.

- Der er stor forskel på det, man køber på gaden, og den rene, klinisk fremstillede mdma, som bruges i de studier, der undersøger mdma-terapi. Derudover screenes patienterne grundigt, så man ved, at de kan tåle det, siger Oliver Hovmand.

Se hele TV 2-dokumentaren ’Tæt på: Helbred mig med stoffer’ her.

Epidemikommissionen har drøftet, om coronapas i kollektiv trafik skulle indføres.

Faktisk var det en indstilling i det første udkast, kommissionen sendte til blandt andet Sundhedsministeriet tirsdag.

Men i det endelige dokument med indstillinger, som blev sendt onsdag, var den del pillet ud.

På pressemødet onsdag fortalte direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, hvorfor.

- Det vil være en stor opgave at kontrollere det grønne coronapas i den kollektive trafik, siger han.

Derudover mener Søren Brostrøm også, at det vil være uhensigtsmæssigt, da det skal være muligt at komme hen til et teststed med offentlig transport.

- Det kan være helt legitimt at køre i den kollektive trafik uden et grønt coronapas, fordi man eksempelvis skal hen for at blive testet, siger han.

Direktøren for Sundhedsstyrelsen vil dog ikke udelukke, at coronapas i offentligt transport kan blive et krav på et tidspunkt.

Mundbind er bedre

Hvorfor Epidemikommissionen først indstillede til coronapas i den offentlige trafik og senere fjernede det, vil Søren Brostrøm ikke kommentere på.

I stedet lægger han vægt på, at kommissionen anbefaler krav om mundbind i den kollektive trafik.

Ifølge Søren Brostrøm er det et effektivt værktøj - især hvis man er smittet, men ikke er klar over det.

Mundbind i kollektiv trafik er kun én af en række anbefalinger fra kommissionen. Også i supermarkeder og på plejehjem vil man formentlig skulle bære mundbind fra 29. november.

Du kan få det fulde overblik over de anbefalede restriktioner her.

Følger kommissionens anbefalinger

For at indføre de nye restriktioner skal et flertal i Epidemiudvalget stemme for. I udvalget sidder repræsentanter fra alle Folketingets partier.

Magnus Heunicke (S) har indkaldt udvalget til møde torsdag klokken 17.

Her vil han appellere til, at alle indstillinger fra Epidemikommissionen bliver vedtaget, slog han fast på pressemødet.

- Regeringens holdning er klar: vi følger selvfølgelig indstillingerne fra kommissionen, siger han.

To af landets førende supermarkedskæder er klar til at imødekomme en stigende efterspørgsel på mundbind. Det er meldingen efter, at regeringen igen vil have danskerne til at tage mundbind på, når de for eksempel skal ud at handle i butikker og storcentre.

Onsdag har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) præsenteret anbefalinger, som Epidemikommissionen er kommet med for at sænke smittespredningen.

Anbefalingerne går blandt andet på at genindføre krav om brug af mundbind i offentlig transport og i supermarkeder.

Konkurrenten Coop, der står bag Kvickly- og Fakta-butikkerne, har 10 millioner mundbind på vej til butikkerne, oplyser koncernen.

- Vi skal lige have lastbilerne til at komme frem, men de ankommer i løbet af de næste dage og senest i weekenden, siger Lars Aarup, der er kommunikations- og analysechef hos Coop.

Skal stemmes igennem torsdag

Hos Coop fordeler man mundbindene i de respektive butikker alt efter, hvordan salget af mundbind har været tidligere, da der var krav om brug.

Også Salling Group er klar til at imødekomme en stigende efterspørgsel.

- Der er i hvert fald nok til, at vi kan dække det behov, der måtte komme, ligesom vi har gjort i hele den periode, hvor mundbind har været et krav, siger Jacob Nielsen, der er kommunikationskonsulent ved Salling Group, som blandt andet driver Føtex og Netto.

Hvis regeringen får opbakning i Epidemiudvalget på et møde torsdag kl. 17, vil kravet om mundbind i blandt andet butikkerne gælde fra mandag.

Øget krav om mundbind og coronapas kan være nogle af de værktøjer, der vil sænke smitten med coronavirus i Danmark.

Det vurderer Eskild Petersen, adjungeret professor i infektionssygdomme ved Klinisk Institut på Aarhus Universitet.

Onsdag har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) præsenteret anbefalinger, som Epidemikommissionen er kommet med for at sænke smittespredningen.

Anbefalingerne går blandt andet på genindførelse af krav om brug af mundbind og udvidet brug af coronapas.

En "god kombination"

For mundbindet foreslås der at blive indført krav flere steder i det offentlige rum, mens brugen af coronapasset foreslås udvidet til eksempelvis liberale erhverv.

- Selvfølgelig kunne man have ønsket, at de her tiltag var kommet for fire uger siden. Men sådan skulle det ikke være, siger Eskild Petersen.

Han tror, at kombinationen af nye restriktioner er en "god kombination". Men om de virker, må vi vente 14 dage, før vi ved, lyder det fra Eskild Petersen.

- Det er muligt, at det her hjælper. Det tror jeg faktisk, at det gør, siger han.

Maksimale inden nedlukning

Ud over anbefalingerne om mundbind og coronapas er der også en anbefaling om at sænke gyldigheden af en negativ coronatest med et døgn.

På baggrund af de anbefalinger, der onsdag er blevet præsenteret, ser Eskild Petersen her og nu ikke behov for yderligere tiltag.

- Jeg tror, de her tiltag er de rette for at undgå, at vi kommer i en situation, hvor vi skal til at lukke kulturinstitutioner, restauranter og skoler. Det her er det maksimale, jeg forestiller mig, man kunne have gjort, i en situation hvor vi skal undgå nedlukninger, siger Eskild Petersen.

Før de anbefalede tiltag kan træde i kraft, skal der opnås politisk enighed om dem.

Sundhedsordførerne fra Folketingets partier var kaldt til møde før onsdagens pressemøde med sundhedsministeren. Epidemiudvalget skal behandle forslagene torsdag klokken 17.

To måneder efter det tyske valg har de tyske partier SPD, De Grønne og FDP onsdag præsenteret deres endelige regeringsaftale.

Ifølge aftalen bliver SPD-leder og vicekansler, Olaf Scholz, ny forbundskansler, og han vil gå forrest i kampen mod coronapandemien, der lige nu holder Tyskland i et jerngreb.

Scholz sagde ved præsentationen af den nye aftale, at den stigende smitte med covid-19 er "alvorlig" og kræver en stor indsats.

Der afsættes her og nu en bonus på en milliard euro (knap 7,5 milliarder kroner) til at belønne pleje- og sygepersonale, der har arbejdet hårdt på at at behandle syge med covid-19. Samtidig nedsættes der som noget nyt en coronakrisestab, så der bliver bedre kontakt mellem regeringen og pandemieksperter.

En ny Merkel

Før det tyske parlament officielt kan udnævne Scholz som ny kansler, skal den nye regeringsaftale til afstemning i de tre partiers baglande.

Og selvom han er socialdemokrat, bliver Olaf Scholz af mange set som en ny Angela Merkel.

Sådan lyder det fra direktør i Tænketanken Europa, Lykke Friis:

- Han er en meget dreven politiker, men ikke den store retoriker. Nogle vil også sige, han ikke er den mest karismatiske politiker. På den måde minder han meget om Angela Merkel. Han førte faktisk også valgkamp på at sige: "jeg er Angela Merkel - bare uden at være hende". Andre sagde, han var Angela Merkel - bare uden de farvede jakker.

Ifølge den nye regeringsaftale bliver lederen af det liberale parti FDP, Christian Lindner, ny finansminister – i øvrigt den post, som Olaf Scholz selv har haft siden 2018 i Angela Merkels regering.

Lederen af De Grønne, Annelena Baerbock, bliver ifølge aftalen ny udenrigsminister.

De tre partier, der er blevet døbt trafiklys-regeringen grundet deres partifarver, fik tilsammen flertal ved valget 26. september og har siden siddet i langvarige forhandlinger om et regeringsgrundlag.

Aftalens hovedpunkter

Af regeringsaftalen fremgår det, at den nye regering vil udfase brugen af kul i 2030.

Samtidig vil regeringen sikre, at 80 procent af forbruget af el skal være baseret på grøn energi. Det fremgår af aftaledokumentet ifølge Reuters.

Derudover vil trafiklys-regeringen hæve mindstelønnen fra de nuværende 9,35 euro (cirka 71 kroner) til 12 euro (cirka 89 kroner) i timen. Mindstelønnen var et af Olaf Scholz’ vigtigste valgløfter.

Og så vil den nye regering legalisere regelstyret handel med hash. Det fremgår ifølge nyhedsbureauet dpa af regeringsgrundlaget.

Det har særligt været en mærkesag for De Liberale Demokrater.

Ellie Steiness børn er blevet kaldt uheldige at have hende som mor.

En veninde vil sågar ikke længere rejse med hende eller have hende på besøg, og der er sociale arrangementer, hun ikke længere bliver inviteret med til.

Alt sammen fordi Ellie Steiness ikke vil vaccineres mod coronavirus, fortæller hun i 'Go' aften LIVE'.

Senest har Ellie Steiness følt sig udstillet og udskammet, da hun tjekkede ind i Lalandia med sin mand og fik udleveret to armbånd i en anden farve, end de andre gæster i badelandet.

Hun blev ved med at spørge

Maria Petersen, skoleelev

- Jeg fik et gult armbånd, hvor dem, der var vaccinerede, fik lilla armbånd. Der var ikke andre end mig og min mand, der fik de gule armbånd. Det var lidt som at få en jødestjerne, lyder det fra Ellie Steiness i ’Go’ aften LIVE’.

Og hun er ikke den den eneste, der føler sig udskammet for ikke at være vaccineret.

Blev udspurgt foran hele klassen

18-årige Maria Petersen har også flere gange oplevet, at folk stiller spørgsmål til hendes valg.

Foran den 10. klasse hun går i, er hun blevet udspurgt af sin lærer, hvorfor hun ikke vil vaccineres, forklarer hun.

- Det var meget grænseoverskridende, fordi alle eleverne stod og lyttede. Jeg blev ved med at sige, at jeg bare ikke skulle vaccineres. Det havde jeg håbet ville skubbe hende væk, men hun blev ved med at spørge, lyder det.

Derudover er den 18-årige blevet bedt om at medbringe en negativ coronatest til sine venner, fortæller hun.

Ønsker ikke at udstille nogen

Thomas Bahn Jespersen, der er salgs- og marketingsdirektør i Lalandia, kan ikke helt genkende Ellie Steiness’ udlægning af oplevelsen i Lalandia.

De skelner ikke mellem, om man er vaccineret, fritaget, immun, eller om man er kvik- eller pcr-testet, forklarer han.

Thomas Bahn Jespersen forklarer, at alle gæster får udleveret et armbånd, når de ankommer til feriecentret, så gæsterne ikke skal vise coronapas, hver gang de skal stå i kø til noget.

- Vi kigger ene og alene på, hvornår udløbsdatoen er på coronapasset. På baggrund af den udløbsdato udleverer vi så et farvet armbånd, siger han.

Hvis ens coronapas udløber, efter man er taget hjem igen, får man et armbånd, der gælder for hele perioden, men udløber coronapasset, mens man opholder sig i Lalandia, får man en farve, der indikerer, hvilken dag man er ankommet, forklarer han.

Derfor handler farvesystemet ikke om at udskamme ikkevaccinerede gæster, men om at sikre, at alle har gyldige coronapas, mens de opholder sig i Lalandia, forsikrer Thomas Bahn Jespersen.

Holder fast i det frie valg

Ellie Steiness er ikke tryg ved at blive vaccineret, og derfor har hun fravalgt det.

Men hun har ikke nogen holdning til, om andre bør blive vaccineret, lyder det.

- Personligt har jeg ikke ytret mig negativt om andre menneskers frie valg, og jeg ønsker heller ikke, at andre mennesker skal kommentere på mit frie valg. Det er min krop, forklarer hun.

Derfor er det også kommet bag på hende, når vaccinerede eksempelvis har kaldt hende ”en skændsel”.

For Maria Petersen handler det ligeledes om det frie valg, som hun føler bliver taget fra hende.

Jeg synes ikke, man skal gøre ting, man ikke har lyst til

Maria Petersen, skoleelev

Og selvom hendes venner argumenterer for, at alt ville blive lettere, står hun fast på sin beslutning om ikke at blive vaccineret.

- Jeg synes ikke, det skal være sådan, at man skal gøre ting, man ikke har lyst til, for at noget skal være nemmere, forklarer hun.

Lader sig vaccinere, hvis det bliver påbud

Selvom Maria Petersen har følt sig udskammet for at være ikkevaccineret, synes hun stadig, at hun har et godt liv, selvom det nu har en række begrænsninger.

Ellie Steiness synes ligeledes, at det er det hele værd at stå fast på sin ret til ikke at lade sig vaccinere.

Kun en ting kan få hende til at blive vaccineret.

- Hvis det bliver ulovligt at være mig, slutter hun og henviser til vaccinepåbuddet i Østrig.

Se interviewet med Ellie Steiness og Maria Petersen i 'Go' aften LIVE' på TV 2 PLAY

Regeringen vil nedsætte gyldigheden for negativ test, så den giver coronapas i 72 timer ved PCR-test og 48 timer ved lyntest. Det siger sundhedsminister Magnus Heunicke på en pressebriefing onsdag eftermiddag.

- En antigentest giver 48 timer og en PCR-test giver 72 timers grønt coronapas.

- Det kræver, at Folketingets Epidemiudvalg bakker op, siger han.

Er man ikke vaccineret eller tidligere smittet, skal man bruge coronapas for at få adgang til forskellige steder.

Hvis man reducerer gyldigheden, så reducerer man risikoen for at smitte andre, lyder det fra sundhedsministeren på pressebriefingen.

Frisk test giver større beskyttelse

Henrik Ullum, der er direktør i Statens Serum Institut (SSI), begrunder forslaget om at ændre gyldigheden af coronapasset for negativ test med, at en frisk negativ test giver større beskyttelse end en gammel negativ test.

- De gamle regler forhindrer 50 procent af smitten. De nye regler forhindrer to tredjedele af smitten, siger han på pressebriefingen.

Som reglerne er nu, skal man bruge coronapas for blandt andet at besøge restauranter og natklubber.

Regeringen ønsker desuden en udvidet brug af coronapas på statslige arbejdspladser og på voksen- og ungdomsuddannelser.

Også i liberale erhverv, som frisører og tatovører ønsker regeringen at indføre brug af coronapas.

Der må ikke være flertal imod forslaget i Folketinget, hvis det skal træde i kraft.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har på et pressemøde netop fremlagt en række tiltag, der skal "bremse smitten og holde Danmark åbent."

Og det ser blandt andet ud til, at mundbindet vender tilbage, og at en negativ coronatest får forkortet sin levetid.

Regeringen har nemlig valgt at følge de indstillinger, som epidemikommissionen har anbefalet, fortalte Heunicke, der var flankeret af Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, og Statens Serum Instituts direktør, Henrik Ullum.

De nye restriktioner træder i kraft mandag 29. november, hvis de torsdag bliver stemt igennem af Folketingets Epidemiudvalg.

Her kan du få et overblik over restriktionerne:

Epidemien er i vækst, og det er nødvendigt med tiltag for at bremse smitten og holde antallet af indlæggelser nede.

Det siger landets sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde onsdag.

Her slår han fast, at regeringen vælger at følge Epidemikommissionens anbefalinger til restriktioner. Det gælder blandt andet udvidet krav om coronapas og brug af mundbind på en række lokationer, eksempelvis i butikker og offentlig transport.

- Regeringens holdning er klar: vi følger selvfølgelig indstillingerne fra kommissionen, slår Magnus Heunicke fast.

Her kan du få et overblik over de restriktioner, regeringen ønsker at indføre.

For at indføre nye restriktioner skal de godkendes i Epidemiudvalget, hvor der sidder repræsentanter fra alle Folketingets partier. Heunicke fortæller, at han har indkaldt udvalget til møde torsdag klokken 17.

Hvis Epidemiudvalget godkender regeringens indstillinger, vil de træde i kraft mandag 29. november.

Træls med mundbind

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, fortæller på pressemødet, at han godt forstår, hvis danskerne er trætte af, at kravet om mundbind ser ud til at vende tilbage.

- Det er træls, men vi ville ikke anbefale det, hvis det ikke var nødvendigt, siger han.

Søren Brostrøm uddyber, at mundbindet er et effektivt værktøj, især hvis man er smittet, men ikke er klar over det.

Og derfor er det et af de værktøjer, kommissionen anbefaler, at man griber til.

Krav om mundbind blev ellers udfaset 14. juni på alle områder undtagen for stående passagerer i den kollektive transport. Her blev det udfaset 1. september.

Et presset sundhedsvæsen

Det er blandt andet det pressede sundhedsvæsen, som gør, at regeringen finder det nødvendigt at indføre nye restriktioner.

Antallet af indlagte og personer i respirator er steget støt siden oktober. På nuværende tidspunkt er der 435 indlagte på landets hospitaler. Samtidig nåede det daglige smittetal onsdag det næsthøjeste i hele epidemien - 4426.

Henrik Ullum, direktør for Statens Serum Institut (SS), fortæller på dagens pressemøde, at smitten er størst blandt skolebørn - faktisk er den aldrig set større blandt den gruppe.

Dernæst er det forældre, som formentlig bliver smittet af deres børn.

- Smitten fra børn til voksne er problematisk. Især hvis den også går videre til bedsteforældre, fordi det får indlæggelserne til at stige, siger han.

En stærk vaccineopfordring

Selvom restriktioner er en vej frem til at inddæmme smitten, er det stadig vaccinen, som er supervåbnet, understreger Magnus Heunicke.

- En kæmpe tak til jer, der lader jer vaccinere. Det er helt afgørende. Særligt det tredje stik er så vigtigt, så få det nu taget, når indbydelsen kommer, siger han.

Det tredje stik er vigtigt, fordi det har vist sig, at immuniteten efter andet stik begynder at dale markant efter cirka seks måneder.

Over 600.000 danskere har fået tredje stik med en coronavaccine - det såkaldte boostershot.