Et endnu ukendt antal sygeplejersker vil tirsdag sige op i protest mod løn- og arbejdsvilkår på landets sygehuse.

Primus motor for den kollektive opsigelse er Styregruppen for National Arbejdsnedlæggelse med sygeplejerske Luca Pristed i spidsen.

- Vi har gennem mange år forsøgt at råbe op om de problemer, der er, men politikerne har ignoreret os. Derfor føler vi os nødsaget til at sige fra og sige vores job op, siger han til TV 2.

Gruppen har opfordret landets sygeplejersker til at sige deres job op i løbet af november som protest mod deres løn- og arbejdsvilkår.

Dermed er tirsdag sidste frist for at deltage i aktionen.

Efteråret igennem har der været punktvise arbejdsnedlæggelser blandt utilfredse sygeplejersker på landets sygehuse.

Indleverer opsigelse i dag

Luca Pristed har tirsdag morgen indgivet sin opsigelse til sin arbejdsgiver på Rigshospitalet.

Han har i øjeblikket ikke overblik over, hvor mange sygeplejersker der potentielt vil sige deres job op i løbet af tirsdagen, men han har en forventning om, at i omegnen af 1000 sygeplejersker og sundhedsansatte vil aflevere en opsigelse.

- På et tidspunkt må man sige fra over for et system, der hverken tager sig af patienterne eller dem, der arbejder i det.

- Det er politikernes ansvar, at det danske sundhedsvæsen hænger sammen. Det er ikke os som sygeplejersker. Hvis de ikke lever op til det nu, så kommer det til at koste menneskeliv, siger Luca Pristed.

Han slår samtidig fast, at han fortsat ønsker at være sygeplejerske, men ikke under de nuværende vilkår.

Styregruppen for National Arbejdsnedlæggelse er inspireret af en lignende aktion i Finland i 2007, hvor 12.000 sygeplejersker sagde op, hvilket resulterede i en prompte i lønstigning på mellem 22-28 procent.

To bud på løsninger

Luca Pristed har to bud på løsninger fra arbejdsgiveres side, der kunne forhindre, at flere sygeplejersker siger op.

- En kortsigtet løsning ville være at hæve grundlønnen. En langsigtet løsning er at kigge på arbejdspresset, siger han.

Han råder dog sygeplejerskerne til at tænke sig godt om, før de siger deres job op.

- Jeg siger til folk, at hvis de siger op, skal de være sikre på at kunne finde et andet job. Det her kan være en lang kamp, og jeg forventer ikke, at politikerne reagerer fra på onsdag. De, der siger op, skal helt klart kunne forsørge sig selv og finde et andet arbejde, siger Luca Pristed.

Han har ikke overblik over, hvor mange sygeplejersker der potentielt vil sige deres job op, og regionerne har tirsdag ikke kunnet give et bud på, hvor mange opsigelser de har modtaget.

I et skriftligt svar til TV 2 skriver Danske Regioner:

"Vi betragter kollektive opsigelser som et kampskridt, som vi ikke på forhånd kan vurdere omfanget af, men vi vil naturligvis være opmærksomme på det i forbindelse med opsigelser, der falder i november måned."

Sygeplejerske genfandt arbejdsglæden i Norge

En af de sygeplejersker, der har taget konsekvensen af at være presset i det danske sundhedsvæsen, er Ida Vinten-Johansen. Hun har valgt at sige sin stilling op på Odense Universitetshospital.

De sidste seks måneder af sin ansættelse tog hun orlov for at prøve et job i Norge, og Ida Vinten-Johansen har nu taget beslutningen om at blive. Her har hun langt bedre tid til at være der for de syge.

Hun er efter eget udsagn "blevet en glad sygeplejerske igen".

- Jeg blev sygeplejerske for at pleje de syge, og det er en forudsætning, at man har tid til det, og det har jeg nu i Norge. I Danmark var forholdene stærkt kritisable, og vi havde ikke personale nok til de patienter, der lå i sengene, siger hun til TV 2.

Det, der gjorde udslaget for Ida Vinten-Johansen, var, at hun ikke følte, hun kunne honorere de opgaver, hun blev bedt om at udføre i en grad, der var forsvarlig for patienterne.

Kollektiv opsigelse kan få konsekvenser

Enhver lønmodtager kan opsige sin stilling, men arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet Bent Greve oplyser, at hvis det sker samlet i flok og aftalt, så er det et såkaldt kollektivt kampskridt.

- Det må man ikke, når der er en overenskomst. Det gælder uanset, om man selv har stemt for den overenskomst, eller om det er Folketinget, der har ophøjet en skitse til lov, som er tilfældet her, siger han.

På det danske arbejdsmarked er der fredspligt, og det har der været siden 1899, oplyser Bent Greve.

Det giver arbejdsgiveren mulighed for at anlægge sag og sige, at en sådan kollektiv opsigelse kan man ikke acceptere.

- Hvorvidt en eventuel sag kan rejses i arbejdsretten afhænger af, hvor mange opsigelser det drejer sig om, og om Dansk Sygeplejeråd har været involveret i det. Hvis de har været helt ude af konflikten, mener jeg ikke, man vil ende med at kunne drage DSR ind i sagen, siger han.

Han kan dog ikke udelukke, at de sygeplejersker, der indgiver en opsigelse, vil kunne blive pålagt at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Formand for sygeplejerskernes fagforening, Dansk Sygeplejeråd (DSR), Grete Christensen, har oplyst til Berlingske, at man ikke er en del af planlægningen af de kollektive opsigelser. De bakker således ikke op om aktionen.

Det er usandsynligt, at vacciner mod covid-19 vil have samme effektivitet over for den nye Omikron-variant, som de har haft over for coronavirusset hidtil.

Det siger Stéphane Bancel, der er administrerende direktør for vaccineproducenten Moderna, til Financial Times.

- Jeg kan på ingen måde forestille mig, at den (effektiviteten, red.) er på samme niveau, som vi havde med Delta-varianten, siger Bancel til avisen.

- Jeg tror, der bliver tale om et betydeligt fald. Hvor meget ved jeg ikke, fordi vi er nødt til at afvente data. Men alle forskere, jeg har talt med, er inde på, at "det her bliver ikke godt", siger han til avisen.

Kan forlænge pandemien

Hvis Omikron-varianten, der blev opdaget for under en uge siden i Sydafrika, viser sig at være modstandsdygtig mod vaccinen, kan det føre til flere smittetilfælde og hospitalsindlæggelser.

Det kan være med til forlænge den over halvandet år lange pandemi.

Før Delta-varianten blev den dominerede udgave af coronavirusset, viste Modernas vaccine i studier i begyndelse af 2021 en effektivitet mod coronasmitte på 86 procent.

Effektiviteten faldt

Da Delta-varianten senere i år blev den mest dominerende, faldt effektiviteten til 76 procent. Det viste et studie offentliggjort i august.

Omikron-varianten adskiller sig fra de tidligere ved at have et stort antal mutationer, som påvirker, hvordan den opfører sig. Det kan gøre varianten mere smitsom end de hidtil kendte udgaver af coronavirus.

De mange mutationer betyder ifølge Modernas topchef, at de nuværende vacciner sandsynligvis skal modificeres.

WHO har udtrykt bekymring

Stéphane Bancel har over for tv-stationen CNBC tidligere sagt, at det kan vare måneder, før Moderna kan begynde at levere en vaccine, der virker mod Omikron.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har betegnet varianten, som "bekymrende", men om den er mere smitsom end andre, skal undersøges nærmere.

Indtil videre er Omikron fundet i mere end et dusin lande. Blandt andet i Danmark hos to personer, der lige var kommet hjem fra Sydafrika.

Over weekenden blev de første tilfælde af den nye coronavariant Omikron registreret i Danmark, ligesom det skete i flere andre europæiske lande.

Alene ordene ”ny coronavariant” kan få bekymrede miner frem hos mange, men hvor alvorlig er Omikron-varianten?

Spørger man Mads Albertsen, der er professor MSO på Aalborg Universitet og medlem af Statens Serum Instituts risikovariantgruppe, bliver de røde flag rejst, for umiddelbart ser virusvarianten ud til at indeholde alle de ting, der gør en virusekspert bekymret.

- Ser vi på Omikron, har den cirka 35 mutationer i spike-proteinet, hvor delta har cirka 10-15 mutationer, forklarer han til TV 2.

Spike-proteinet er det, der gør, at virus kan trænge ind i vores celler. Omikron har også fået klassifikationen VOC (Variant of Concern, red.) af Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Det er den mest alvorlige kategori, som også omfatter Alfa- og Delta-varianten.

Men Omikron er fortsat en meget ny variant, og derfor er det stadig usikkert, hvor alvorlig den er, for eksempel i forhold til sygdom.

- Forårsager den mere eller mindre sygdom, og hvordan ser det billede ud? Der går nok en måneds tid, før vi begynder at have nok tilfælde til at kunne estimere det, siger Mads Albertsen.

Vi skal undersøge resistens over for vaccine

Også Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, mener, at der skal laves nogle detaljerede undersøgelser, før man kan vide sig sikker på, hvordan Omikron-varianten reagerer over for coronavaccinen.

Skulle den vise sig at være hårdfør over for vaccinen, er det dog tidligere bevist, at vi kan tilpasse vacciner til nye varianter.

- Det er prøvet i foråret med det, som folk måske kan huske som den brasilianske variant og den sydafrikanske variant. Det viser, at man godt kan lave om i vaccinen og få den til at virke – også over for en variant som denne type, siger Jens Lundgren til TV 2.

TV 2 har tidligere beskrevet, at det tyder på, at den nye variant har en kortere inkubationstid – altså perioden fra man bliver smittet, til man smitter andre – er kortere end Deltavarianten.

Men som Mads Albertsen understreger, skal prognoserne lige nu tages med et gran salt, for det er fortsat tidligt i forløbet.

Ida Vinten-Johansen elsker at være sygeplejerske – men ikke i Danmark:

- Igennem flere år er vores arbejdsvilkår desværre blevet så ringe, at det er svært at honorere de opgaver, vi skal udføre i vores daglige virke som sygeplejersker. Det gør, at det er svært at være til i det arbejde, man har.

Derfor har hun opsagt sin stilling som sygeplejerske i Danmark og arbejder nu i stedet på Universitetssykehuset Nord-Norge i Tromsø.

- Jeg trængte til at blive glad sygeplejerske igen, og derfor er jeg i Norge nu, siger hun over en Skype-forbindelse fra Tromsø.

Fra tre til syv kolleger

Ida Vinten-Johansen har netop haft to ugers ferie hjemme i Danmark, hvor hendes familie bor, og hvor hun stadig har adresse. Mandag har hun sin første vagt efter ferien.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at skulle passe mine patienter og til at se mine kolleger. Jeg glæder mig til det humør, der generelt er på afdelingen og den måde, vi løfter hinanden på, siger hun.

Sådan ville hun ikke have haft det i Danmark. Der var simpelthen for travlt, forklarer den nu i Norge arbejdende sygeplejerske.

- Jeg hørte lidt for ofte mine patienter (i Danmark, red.) sige: "Du skal ikke tage hensyn til mig. Jeg kan godt se, at du har travlt", fortæller sygeplejersken om sine arbejdsdage i Danmark.

- Det blev utilfredsstillende, for egentlig burde det komme ud af min mund: "Du skal ikke tænke på noget, jeg skal drage omsorg om dig". Men det var ikke den vej, jeg altid følte, det gik.

Hun fortæller også, at hun mandag møder ind til en aftenvagt med syv-otte kolleger i Norge. På hendes tidligere arbejdsplads i Danmark ville der have været én anden sygeplejerskekollega samt to assistenter – til samme antal patienter, siger hun.

Vil passe på sit helbred og sin autorisation

Ida Vinten-Johansen har taget sin sygeplejerskeuddannelse i Danmark. Nu bruger hun den uddannelse til at hjælpe norske patienter.

- Jeg har jo ikke en forpligtigelse til at sætte mit eget psykiske helbred over styr, mit eget virke eller min autorisation for den sags skyld, i forhold til at arbejdsvilkårene er så ringe, så jeg risikere at lave fejl, siger hun.

- Jeg føler, at der er nogle andre, der skal til at føle sig forpligtede til at ændre på vores (danske sygeplejersker, red.) vilkår, så vi kan være i dem.

Om Ida Vinten-Johansen nogensinde kommer tilbage til et arbejdsliv i Danmark er uvist.

- Der skal ske noget væsentligt, før jeg kommer tilbage til det danske sundhedsvæsen, siger sygeplejersken inden sin aftenvagt i Norge.

Når togene mellem Sverige og Danmark triller ud fra Malmø Centralstation, kan passagererne have deres mundbind liggende i tasken.

Det ændrer sig dog, så snart de triller over på den danske side af Øresund. Der bliver folk over højtalerne mindet om mundbinds-kravet i Danmark, som er trådt i kraft mandag.

Jeg synes, det er perfekt. Jeg føler mig 'safe'

Mathilda Linde, pendler

En svensk pendler, som TV 2 møder i toget, bor i København men arbejder i Sverige og tager turen fem dage om ugen.

Han fortæller, at han altid tager mundbindet på, når toget kører ind i Danmark - og så snart de er tilbage i Sverige, ryger det tilbage i tasken.

- Man har aldrig haft så strenge krav i Sverige, som man har i Danmark, siger han.

- Danmark tager sine beslutninger, og Sverige tager deres, og de kommer aldrig til at blive enige om det.

Vaccinerede skal ikke længere testes i Sverige

Mandag trådte de nye restriktioner i kraft i Danmark. Det indebærer brug af værnemidler i blandt andet kollektiv trafik, coronapas skal vises flere steder i det danske samfund, og en negativ test har nu kortere gyldighed.

Restriktionerne er blevet indført, efter et flertal i Folketingets epidemiudvalg torsdag besluttede at vedtage foranstaltningerne for at mindske den stigende smitte herhjemme.

Men på den anden side af Øresund ser det helt anderledes ud. Der har myndighederne meldt ud, at vaccinerede ikke længere skal testes, og flere steder koster det nu penge at blive testet.

- Mange tager det af, når vi kommer til Sverige

Svenske Mathilda Linde, som bor i København men studerer i Malmø, er glad for, at mundbindet nu er vendt tilbage.

Hun har astma og frygter derfor at blive smittet med coronavirus - og af samme grund beholder hun mundbindet på, når toget passerer Øresund.

- Jeg synes, det er perfekt. Jeg føler mig safe, fordi jeg er i risikozonen. Mange tager det af, når vi kommer til Sverige, men jeg synes, man skal have det på, siger Mathilda Linde til TV 2.

Hun ville ønske, at kravet om mundbind gjaldt hele turen mellem Danmark og Sverige - både for hendes egen og andre passagerers skyld.

Også den danske passager Adam Voigt beholder mundbindet på i Sverige. Han synes, at kravet om mundbind er fint, og at det er nemmere at have det på under hele turen end at skulle tage det af og på ved grænsen.

- Det er selvfølgelig rarere at trække vejret uden, men omvendt er der rigtig mange med toget. Jeg går ud fra, at når der bliver sagt, at det er det, der skal til, er det med god grund, siger han.

Adam Voigt, som arbejder i Sverige og bor i Danmark, fortæller, at han generelt oplever, der er stor forskel på, hvordan danskere og svenskere agerer under pandemien.

- Det er sådan en over grænsen-ting. Når man kommer til Danmark, har alle mundbind på, lyder det.

Forskellige strategier

Det er velkendt, at Danmark og Sverige har benyttet vidt forskellige strategier under pandemien.

Da Danmark og store dele af verden for første gang lukkede ned i marts 2020, holdt Sverige mere eller mindre landet åbent, og man så eksempler på unge danskere, der tog turen til Malmø for at feste.

Desuden har den svenske statsepidemiolog Anders Tegnell flere gange mødt kritik for den svenske strategi under pandemien.

Omikron-varianten. Et udtryk med kun få dage på bagen, men som alligevel har været på mange danskeres læber. Omikron er nemlig navnet på den nye coronavariant, der har sit udspring i det sydlige Afrika.

Tal fra Sydafrikas sundhedsmyndigheder indikerer, at Omikron-varianten bliver hurtigere dominerende end Delta-varianten, som vi alle snakkede om i foråret og sommeren. Det skriver blandt andre norske VG.

- På papiret ser det her meget voldsomt ud, siger Viggo Andreasen, professor og lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet, da han ser grafen.

Han peger på, at noget kan tyde på, at inkubationstiden – altså perioden, fra at man er smittet, til at man kan smitte andre – er kortere ved denne variant. Og det vil være rigtigt dårlige nyheder for vores test- og smitteopsporingsstrategi.

Grafen viser, hvordan varianterne har udviklet sig gennem 100 dage.

Tallene fra myndighederne viser, at på omkring ti uger blev Delta-varianten dominerende. Det har kun taget Omikron-varianten omkring to uger.

Bør tages med et gran salt

Mads Albertsen, professor ved Institut for Biokemi på Aalborg Universitet og medlem af Statens Serum Instituts (SSI) risikovariantgruppe, maner dog til besindighed.

- Der er så meget, man ikke ved. Men det er stadig vigtigt, at vi er forsigtige nu, for der er mange røde flag, siger han.

Viggo Andreasen peger også på, at der er mange forbehold, man bør tage. Blandt andet er det stadig en ganske lille gruppe, der er blevet smittet med den nye variant, selvom den fylder i de nye sydafrikanske tal.

Derfor kan han også godt forstå, hvis myndigheder rundt omkring i verden forholder sig afventende.

- Men alt tyder på, at Omikron formerer sig glimrende i Sydafrika og smitter voldsomt, siger han.

Kun omkring en fjerdedel af den sydafrikanske befolkning er færdigvaccineret, og det kan også være en kilde til de højere smittetal.

Risiko for smitte flere gange

Den nye Omikron-variant har op imod 35 spike-protein-mutationer.

Nogle af dem kan betyde, at immunitet opnået via smitte eller vaccination måske ikke virker lige så effektivt imod Omikron, som den gør mod andre varianter. Desuden tyder det indtil videre på, at der er en øget risiko for at blive smittet flere gange med varianten sammenlignet med andre varianter.

Man har set kraftigt stigende smittetal i de regioner, hvor varianten har været til stede. Det på trods af at Delta-varianten har været dominerende i områderne, og at der var tale om et tidspunkt, hvor man ikke forventede smittestigninger på grund af varmere klima.

Og det er ikke første gang, at man har skullet tilpasse restriktionerne for at begrænse smitte med en mere smitsom type coronavirus. I foråret havde vi held med at forhale, hvor hurtigt Delta-varianten kom til Danmark, blandt andet ved hjælp af rejserestriktioner, fortæller Viggo Andresen.

- Erfaringen fra foråret viste, at det lykkedes at holde Delta-varianten nede i en hel måned. Der var flere tilfælde, hvor den alligevel kom ind i landet, men det lykkedes at opspore den og bede folk i to led om at gå i isolation, siger han.

Forsøger at holde variant ude

Det er også forhalingen, der nu er i gang, hvor der er blevet indført rejserestriktioner ved rejser fra en række lande – blandt andet Sydafrika. Samtidig er der etableret et aggressivt opsporingssystem.

Det sås i brug i weekenden, hvor alle ombord på to fly fra Amsterdam til Kastrup skulle gå i isolation. Det skulle passagerernes nære kontakter også samt disses nære kontakter. Der var nemlig fundet smittetilfælde med varianten på de to fly.

- Der er noget, der tyder på, at det her er en væsentligt mere smitsom variant, og at man skal reagere hurtigere med rejserestriktioner. Det giver mening de næste to til tre uger, siger Viggo Andreasen.

Han tilføjer, at man ikke kan forvente at holde Omikron-varianten stangen i længere tid end det.

- Lige nu må vi bare holde hovedet koldt

På nuværende tidspunkt er der i Danmark konstateret to tilfælde af Omikron-varianten hos rejsende fra Sydafrika.

Derudover er der ni tilfælde, hvor myndighederne har mistanke om, at der kan være tale om Omikron-varianten. De tilfælde undersøges nu nærmere, og Statens Serum Institut regner med svar indenfor de nærmeste dage, oplyser direktør Henrik Ullum til TV 2.

Han forventer, at der kommer meget mere information om Omikron-varianten i løbet af de næste uger.

- Lige nu må vi bare holde hovedet koldt og begrænse smitten bedst muligt, siger han til TV 2.

Selvom Omikron er en ny virusvariant, er det stadig de samme gode råd, der forhindrer smitte. For eksempel afstand, god håndhygiejne og udluftning.

Fra i dag kan du igen tage en lur i toget uden frygt for, at du kommer til at savle eller sove med åben mund.

Ingen kan se det, for kravet om mundbind er tilbage.

Velkommen til dagens overblik, som i dag begynder hos os selv.

Usund kultur på TV 2

En ny dokumentarserie ”viser, at der gennem en årrække har været en usund og helt uacceptabel kultur på TV 2”.

Det konkluderer TV 2s administrerende direktør, Anne Engdal Stig Christensen, der erkender, at ledelsen har svigtet. Det har fået TV 2 til at undskylde.

I dokumentaren står flere nuværende og tidligere ansatte hos TV 2 frem og fortæller om en hård og seksualiseret kultur på arbejdspladsen.

Blandt dem er tv-vært Janni Pedersen, der fortæller, at en chef lovede hende fastansættelse, hvis hun gik i seng med ham. Andre fortæller blandt andet, at de er blevet kysset af en chef mod deres vilje eller har haft seksuelle forhold til chefer, mens de var praktikanter.

Dokumentaren begyndte i TV 2s dokumentarafdeling, men da det viste sig, at den mest handlede om TV 2 selv, blev den stoppet. Produktionsselskabet ImpactTV fortsatte dog arbejdet, og nu kan 'MeToo: Sexisme bag skærmen' ses hos Discovery+.

Ny statsminister for anden gang på en uge

Det har været lidt af en uge for Magdalena Andersson, der først på måneden afløste Stefan Löfven som Socialdemokraternes formand i Sverige.

Torsdag blev hun Sveriges første kvindelige statsminister. Men det varede under otte timer, før hun trak sig igen. Årsagen var, at Rigsdagen stemte oppositionens finanslov igennem, og det fik Miljøpartiet til at trække sig fra regeringen.

I dag er Magdalena Andersson så for anden gang blevet udpeget som statsminister - denne gang i en socialdemokratisk mindretalsregering.

101 medlemmer af Rigsdagen stemte for, 173 stemte imod, og 75 undlod at stemme. Dermed var den nye regering en realitet, da den ikke har flertal imod sig.

Nyt ulvepar

Siden januar sidste år har en danskfødt hunulv levet alene i et område ved Skjern i det sydvestlige Jylland. Men nu ser det ud til, at hun har fået selskab af en han, og at sød musik er opstået.

Siden september har man flere gange observeret parallelle spor fra to ulve, som følges ad. Og nu er de to ulve også blevet foreviget sammen af på flere billeder.

Det får forskerne fra den danske ulveovervågning til at konkludere, at vi formentlig har et nyt ulvepar.

Uvaccinerede fylder stuerne på lungeafdeling

Patienter med covid-19 fylder godt på Hvidovre Hospitals lungeafdeling, og mange er ikke vaccinerede mod sygdommen.

TV 2 har besøgt afdelingen på et tidspunkt, hvor ti patienter var indlagt med alvorlige covid-19-infektioner. Syv af dem var ikke vaccineret.

Ifølge overlæge Oli Dalsgard er flere af patienterne i denne coronabølge yngre, raske mennesker på ned til 20 år, som har fravalgt vaccinen. Det valg fortryder flere af dem ifølge afdelingssygeplejerske Aslaug Jørgensen.

- De fleste ville selvfølgelig ønske, at de var blevet vaccineret, hvis de kunne skrue tiden tilbage. Men det er de ikke blevet, så nu prøver vi at hjælpe dem med at overleve, siger hun.

Mistanke om Omikron på skole

Rasmus Rask-Skolen i Odense var i dag midlertidigt lukket efter fund af en ”ukendt variant” af coronavirus hos én elev.

Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed er der mistanke om den nye variant Omikron, og derfor satte man straks ind med intens smitteopsporing.

Den nye variant fik i dag også Danmark til at indføre skærpede indrejserestriktioner for Angola, Malawi og Zambia, ligesom man gjorde det for syv andre afrikanske lande i lørdags.

Sundhedsstyrelsen har mandag udsendt nye skærpede retningslinjer for smitteopsporing ved smitte eller mistanke om smitte med Omikron-varianten af coronavirus.

Det betyder, at både nære kontakter og de nære kontakters nære kontakter anbefales at gå i isolation og pcr-testes på dag et, fire og seks.

Efter et negativt svar på dag seks kan isolationen ophæves.

Retningslinjerne gælder uanset, om de nære kontakter er vaccineret mod coronavirus eller tidligere har været smittet, og det bunder ifølge Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed i et forsigtighedsprincip.

- Det er fuldstændig afgørende, at vi får styr på smittekæderne, og vi ved teoretisk set, at der kan være nogen i tredje led, som er blevet smittet. Formålet er at forhindre yderligere smittetilfælde og forsinke og forhale processen i forhold til udbredelsen af den nye variant, siger Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed.

To smittede er rejst fra Sydafrika

Verdenssamfundet fik kendskab til Omikron i fredags, da Sydafrika meddelte, at de havde fundet den nye variant i coronaprøver, og den er siden blevet fundet i en lang række lande i verden.

Søndag blev de første tilfælde med den nye coronavariant bekræftet i Danmark. Der er tale om to personer, som er rejst ind i Danmark med et fly fra Sydafrika.

Efterfølgende har Danmark skærpet sine rejserestriktioner for rejsende fra Sydafrika og flere andre lande i det sydlige Afrika.

Varianten mistænkes for at være mere smitsom end andre varianter og for at være mindre følsom overfor vaccinerne, og derfor har den fået ekstra meget opmærksomhed fra eksperter og myndigheder.

De første erfaringer med Omikron tyder dog på et mildere sygdomsforløb end med andre varianter.

Hel skole lukket

Udover de to bekræftede tilfælde undersøges ni mistænkelige smittetilfælde for Omikron, og Styrelsen for Patientsikkerhed foretager i de ni tilfælde intensiveret smitteopsporing.

Derudover har Odense Kommune lukket Rasmus Rask-Skolen i kommunen efter fund af en "ukendt variant" af coronavirus hos en elev.

Styrelsen for Patientsikkerhed siger til TV 2, at der er mistænke om Omikron.

Hele skolen er mandag blevet lukket, og cirka 400 elever og ansatte er blevet sendt hjem.

Både andet og tredje led til den smittede elev skal i isolation og testes.

Forventeligt med flere lande på rød liste

Selvom Omikron frygtes at være mere smitsom, giver den ikke anledning til nye restriktioner, fastslog sundhedsminister Magnus Heunicke (S) søndag.

- Det er ikke noget, vi overvejer konkret på nuværende tidspunkt, lød det.

Han sagde dog samtidig, at myndighederne overvejer, om der skal flere lande på Danmarks røde liste - listen over lande, som Udenrigsministeriet fraråder, at man rejser til.

- Så snart vi er klar med en beslutning, melder vi det ud. Men det er jo desværre forventeligt. Vi har en variant, som alt tyder på, er mere smitsom, fortalte ministeren.

Ifølge Magnus Heunicke forventer myndighederne, at Omikron vil sprede sig i Danmark. Lige nu handler det om at forsinke denne udbredelse, lød det fra Heunicke.