Virker det som en fjern tanke, at det ulovlige rusmiddel mdma i samspil med terapi kan helbrede mennesker for psykiske sygdomme?

Ifølge studier og eksperter i både udlandet og Danmark skal vi måske til at vænne os til den tanke.

Men egentlig er ideen slet ikke så nyskabende endda. Særligt den amerikanske psykoterapi havde allerede tilbage i 70'erne og 80'erne succes med helt legitimt at bruge den såkaldte mdma-terapi til at behandle personer med posttraumatisk stresssyndrom (ptsd).

Og tager vi et kig ud i fest- og misbrugsmiljøet, gælder det for mange i dag ildesete stoffer, at de har en lovlig fortid på hospitalsgange, i behandlingslokaler og på apoteker rundt omkring i verden.

Tyske soldater på amfetamin

Zoomer vi ind på nogle af de mest udbredte rusmidler blandt misbrugere, vil deres historik måske overraske.

Eksempelvis blev heroin tilbage i starten af 1900-tallet lanceret som hostesaft af det tyske medicinalfirma Bayer, mens man også siden har kunnet købe stoffet som smertestillende lægemiddel på apoteker rundt omkring i verden.

Det sløvende middel rohypnol, der ofte er blevet brugt i forbindelse med seksuelle overgreb, er blevet solgt som sovemedicin i Danmark. Og amfetamin har både en fortid som slankemedicin og som opkvikkende stof til tyske soldater under især Anden Verdenskrig.

- Det kommer nok bag på mange, at det var den tyske medicinalindustri, der producerede amfetamin til krigsførelsen. Men de tyske soldater blev jo utrættelige og kunne fortsætte, når andre soldater skulle sove, siger misbrugsekspert Henrik Rindom til TV 2.

Lave doser amfetamin bruges også i dagens Danmark til behandling af søvnsygdommen narkolepsi og til personer, der lider af adhd og derfor døjer med opmærksomhedsforstyrrelser og hyperaktivitet.

Fælles for mdma og andre afhængighedsskabende stoffer er, at de ofte bliver gjort ulovlige, når de slipper ud fra kontrollerede hospitalsmiljøer.

- Så ender stofferne i de forkerte hænder hos personer, der ikke aner, hvordan de skal håndtere det. Det medfører rigtigt mange dødsfald og på sigt forbud, siger Henrik Rindom.

Som eksempel blev mdma ulovligt i Danmark i midten af 1980’erne, efter det havde spredt sig til masserne og særligt var blevet adopteret af ravemiljøet og indtaget til lyden af den elektroniske musik. På samme måde fik myndighederne travlt med at forbyde stoffet lsd, da hippierne i løbet af 1960'erne fik interesse for stoffets bevidsthedsudvidende funktion.

Grønlændere, fattige og unge hippier

Ifølge Henrik Rindom foregår der en afvejning af et lægemiddels behandlingsmæssige potentiale og risikoen for misbrug, når det skal besluttes, om det skal være lovligt eller ej.

Det er blandt andet foregået med stofferne heroin og rohypnol, som i sundhedsvæsenet er blevet erstattet af andre lægemidler, der ikke har den samme mængde bivirkninger og afhængighedsskabende effekt, fortæller han.

Men spørger man Morten Hesse, lektor ved Center for Rusmiddelforskning, er der også en mere kulturel forklaring, der kan spille ind på et lægemiddels fremtid.

- Vi har ofte set, at et stof er blevet ulovligt rundt omkring i verden, når det er blevet knyttet sammen med grupper, der i forvejen er blevet stemplet som problematiske. For eksempel racemæssige minoriteter i Nordamerika, grønlændere, fattige eller unge hippier, siger han.

For at understrege sin pointe nævner lektoren, at alkohol aldrig været kriminaliseret i Europa. Og det skyldes primært, at det er et rusmiddel, der bliver indtaget af majoritetsbefolkningen, mener han.

Samme tendens med manglende årvågenhed på nogle områder ses herhjemme ved forskellige former for medicin til ældre, lyder det fra Morten Hesse.

- Gruppen er ikke blevet set som et problem, så man har ikke reageret, når eksempelvis lidt for meget morfin har medført faldulykker eller andet, der ikke burde være der. Det begynder man først så småt at kigge på nu, siger han.

”Mdma-terapi kan have potentiale”

Om mdma i samspil med terapi har en fremtid i det danske sundhedsvæsen, er svært at sige.

En førende international forskningsgruppe på området forventer en godkendelse af terapiformen fra den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA i 2023, men herhjemme maner Lægemiddelstyrelsen til ro.

Der er endnu ikke tilstrækkelig viden om mdma's virkning og bivirkninger, til at stoffet udgør "et relevant og forsvarligt medicinsk behandlingstilbud", lyder det fra styrelsen.

Herunder kan du se, hvilke signalstoffer i hjernen der påvirkes af mdma. Er mdma'en ikke fuldstændigt ren, eller indtages den i store mængder, kan det have fatale konsekvenser for helbredet og i værste tilfælde medføre dødsfald.

Misbrugseksperten Henrik Rindom ”vil ikke benægte, at mdma-terapi kan have potentiale”.

- Men frigiver man mdma, forventer jeg, at det kun bliver meget isolerede grupper, der får lov at bruge det. Grupper, der er trænet i at arbejde med den form for terapi. Ellers ryger det bare ud til masserne og bliver ulovligt igen, siger han.

TV 2 afdækker i dokumentaren 'Tæt på: Helbred mig med stoffer', at såkaldte undergrundsterapeuter langt væk fra offentlighedens radar allerede praktiserer mdma-terapi i Danmark. Den kan du se her.

Selvom mdma-terapi er ulovlig i Danmark, bliver der også væk fra undergrundsmiljøet holdt øje med terapien, hvor patienten er påvirket af stoffet, der i daglig tale kaldes ecstasy.

Det fortæller Mehrak Lykkeberg Salimi, der er psykolog og faglig leder på Center For Seksuelt Misbrugte, afdeling Øst.

- Det er opsigtsvækkende, hvor effektiv mdma-understøttet terapi af komplekse ptsd-lidelser har vist sig at være under forskningsstudier. Og jeg ikke typen, der normalt lader mig let begejstre, siger hun til TV 2.

Som TV 2 afdækker i dokumentaren 'Tæt På: Helbred mig med stoffer' vinder ulovlig mdma-terapi frem i Danmark. Det fortæller syv terapeuter, der udfører terapien, og fire eksperter og fagfolk, som TV 2 har talt med, som alle oplever en stigende interesse.

Lovende resultater efter to måneders behandling

Tilbage i 2018 begyndte historier om, at mdma-terapi kan være en effektiv behandling mod posttraumatisk stress (ptsd) så småt at finde vej til medierne.

Det skete på baggrund af studier fra MAPS, der er en international forskningsgruppe, som både samarbejder med den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, og Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA.

Men mens medieomtalen siden er forstummet, er forskningen fortsat. Studierne er blevet finpudset, udviklet, spredt til flere lande og har nu nået tredje og sidste videnskabelige fase.

Det seneste studie blev publiceret i maj i år. Det viste, at 67 procent af 90 deltagere med alvorlig ptsd efter to måneders mdma-terapi ikke længere kunne diagnosticeres med sygdommen.

For patienterne i placebogruppen var det 32 procent. Derudover oplevede ingen af deltagerne alvorlige bivirkninger.

I New York Times kaldes studiet et vigtigt skridt mod at få mdma godkendt som lægemiddel, og hjerneforsker Jennifer Mitchell, der er hovedforfatter til studiet, er begejstret for resultaterne:

- Nu er folk pludselig villige til at betragte psykedeliske stoffer som terapeutiske midler, siger hun til avisen.

Herunder kan du se, hvilke signalstoffer i hjernen der påvirkes af mdma. Er mdma'en ikke fuldstændig ren, eller indtages det i store mængder, kan det have fatale konsekvenser for helbredet og i værste tilfælde medføre dødsfald.

Måske en ny chance?

Psykolog Mehrak Lykkeberg Salimi har fulgt forskningen tæt. Og hun hæfter sig især ved, at den amerikanske lægemiddelstyrelse har givet behandlingsformen betegnelsen ”gennembrudsterapi”.

Den bruges, når foreløbige kliniske forsøg ifølge lægemiddelstyrelsen indikerer, at et lægemiddel demonstrerer væsentlig forbedring i forhold til eksisterende behandlinger.

Center for Seksuelt Misbrugte Øst tilbyder behandling og rådgivning til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen. Blandt de personer lider mange af ptsd, fortæller Mehrak Lykkeberg Salimi.

Hun er derfor "meget nysgerrig" på, om netop denne målgruppe vil have gavn af behandlingsformen.

- De har været udsat for seksuelle overgreb, de er sat uden for arbejdsmarkedet, og psykiatrien har ikke altid kunnet hjælpe dem tilstrækkeligt. Hvis vi kunne tilbyde dem den her behandling under certificerede rammer, så får en målgruppe, der ikke har fået tilstrækkelig hjælp fra systemet, måske en ny chance, siger hun.

Psykolog Mehrak Lykkeberg Salimi fortæller, at der er op til et års ventetid på behandling i centeret, mens omkring en femtedel af klienterne stadig efterfølgende har det ”meget svært”.

- Når denne her metode godkendes og implementeres i Danmark, kan der være udsigt til at hjælpe mange flere med kompleks ptsd, siger hun.

Oplever du en efterspørgsel på mdma-terapi blandt jeres klienter?

- Nej. Så længe det er ulovligt, vil det blive betragtet som misbrug, hvilket medfører eksklusion i behandlingssystemet. Derfor tror jeg, at mange går stille med dørene og finder deres egne løsninger. Det kan være uhensigtsmæssigt, da det foregår under ukontrollerede forhold og af ucertificerede behandlere, siger hun.

Nysgerrige veteraner

Hos Veterancenteret, der tilbyder hjælp til soldater, veteraner og deres pårørende, ser man også med interesse på forskningen. Og skulle mdma-terapien blive godkendt som lægemiddel og blåstemplet af National Videnskabsetisk Komité, kan det sagtens blive et aktuelt tilbud for de ptsd-ramte veteraner, der henvender sig i centeret.

Det fortæller Anne Seehausen Hansen, der er chef for Militærpsykologisk Afdeling i Veterancenteret.

I løbet af de seneste par år er mellem 800 og 900 veteraner årligt blevet tilbudt et behandlingsforløb hos Militærpsykologisk Afdeling. Heraf har cirka halvdelen ptsd eller symptomer på ptsd.

- Vi henviser dem selvfølgelig ikke til alle mulige projekter, før metode og etik er fuldstændig på plads. Men kommer der et godkendt forskningsprojekt til Danmark, er det helt klart noget, vi kunne overveje at deltage i, siger Anne Seehausen Hansen.

Mdma-terapi er ikke noget, der dominerer i samtalerne med veteranerne, men interessen er til stede.

- Nogle af dem er nysgerrige og spørger ind til det, siger Anne Seehausen Hansen.

På vej til Danmark?

Når mdma-studierne har gennemgået tilstrækkeligt mange fase 3-forsøg, kan behandlingsformen godkendes af den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA. Det forventer den internationale forskningsgruppe bag studierne, MAPS, selv bliver en realitet i 2023.

I europæisk regi håber MAPS, at Den Europæiske Lægemiddelstyrelse (EMA) godkender mdma-terapi i 2025, og spørgsmålet er så, om den herfra migrerer til Danmark.

Spørger man læge Oliver Hovmand, der forsker i brugen af psykedeliske stoffer i psykiatrien ved Region Sjælland, er mdma-terapi uden tvivl på vej til at blive en del af det danske sundhedsvæsen.

- Måske allerede om fem år, siger han til TV 2 .

Heller ikke psykolog og forkæmper for psykedelisk medicin i psykiatrien Anders Thingmand betvivler, om mdma-terapi bliver lovliggjort i Danmark.

Psykedelisk terapi er en "international megatrend" med enormt potentale, mener han, og spørgsmålet er ifølge ham blot, om Danmark "vil sidde forrest eller bagerst i bussen".

Det er Lægemiddelstyrelsen, der administrerer lovgivningen om lægemidler og sikrer kvaliteten af de lægemidler, der bruges i Danmark.

Til TV 2 skriver styrelsen, at der endnu ikke er tilstrækkelig viden om mdma's virkning og bivirkninger, til at stoffet udgør "et relevant og forsvarligt medicinsk behandlingstilbud".

- Det er nødvendigt med resultater fra større studier, lyder det.

TV 2 er i en dokumentar gået helt tæt på fænomenet mdma-terapi. Den kan du se her.

Det er i høj grad de ansatte på plejehjemmene i Danmark der driver smitten på plejehjemmene, som igen er stigende.

Det siger Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet.

- I september steg smitten på plejehjemmene. Så faldt den, men nu er den i stigning igen. Og når man skal finde årsagen, peger pilen i høj grad på de ansatte, siger Viggo Andreasen.

Ifølge en opgørelse, som Statens Serum Instiut (SSI) har lavet, er det blandt plejehjemmenes ansatte, at der er en af de laveste tilslutninger til coronavaccinen i social- og sundhedssektoren.

Her fremgår det, at 88 procent af de ansatte har fuldført det primære vaccinationsforløb.

Dykker man ned i vaccinationstilslutningen i de enkelte faggrupper på plejehjemmene, har ansatte uden autorisation den laveste på 87,21 procent, efterfulgt af social- og sundhedsassistenter på 89,26 procent.

Ifølge Viggo Andreasen er incidenstallet for de smittede blandt de ansatte på plejehjemmene firedoblet i de seneste fem uger - fra 90 smittede pr. 100.000 i uge 41 til 428. Den stigning svarer nogenlunde til stigningen i smitten generelt i den danske befolkning i den samme periode.

Tilkaldevikarer ukendt faktor

Derudover peger Viggo Andreasen på en ubekendt faktor i smitten blandt de ansatte på plejehjemmene - nemlig de tilkaldevikarer, som er tilknyttet vikarbureauer og har flere forskellige plejehjem som deres arbejdsplads.

Torben Klitmøller Hollmann, der er fagforeningen FOA's formand for social- og sundhedssektoren, har tidligere udtrykt stor tilfredshed med vaccinetilslutningen hos sine medlemmer.

- Jeg var en smule i alarmberedskab, da vi startede med vaccinationerne, men vi er langt over det, vi forventede, har han sagt til TV 2.

Han forklarede, at udfordringerne med at udbrede vaccinen primært ligger hos ufaglærte og sosu-eleverne. Derfor er det også den gruppe, som fagforeningen og Sundhedsstyrelsen sætter ind over for.

- Vi har lige lavet et samarbejde med Sundhedsstyrelsen, hvor vi har sendt videoer ud til unge på sosu-uddannelserne. For det er de sidste, vi skal have med, sagde han.

Til TV 2 siger Torben Klitmøller Hollmann, at han ikke har kunnet få oplyst hos SSI, om tilkaldevikarerne indgår i opgørelsens tal.

Det har heller ikke for TV 2 været muligt onsdag at få oplyst hos SSI, om tilkaldevikarerne indgår i tallene.

Coronapas i Skanderborg

Kommunernes Landsforening (KL) har tidligere opfordret landets kommuner til at kræve coronapas for medarbejdere på plejehjem og botilbud.

Og netop det har de lyttet til i Skanderborg Kommune, hvor de onsdag har besluttet, at kommunens ansatte skal kunne fremvise et gyldigt coronapas eller et negativt testsvar. Kan de ikke efterkomme det, vil de blive mødt med ansættelsesretslige sanktioner. Det skriver TV 2 Østjylland.

- Hvis vi skal have smitten ned i kommunen, er vi nødt til at gøre noget som det her, sagde Jørgen Naut, socialdemokratisk medlem af byrådet, før onsdagens møde til TV 2.

Allerede torsdag vil ansatte på de 12 plejehjem i Skanderborg Kommune blive mødt med et krav om at være fuldt vaccineret eller testet negativ indenfor de seneste tre døgn.

Kravet fra Skanderborg Kommune kommer, efter regeringen og arbejdsmarkedets parter tirsdag indgik en trepartsaftale, der giver arbejdspladser grønt lys til at kræve coronapas af de ansatte.

I andre lande er der lignende generelle krav til borgerne.

Som det mest vidtgående har Østrig for nylig som det første land i Vesteuropa indført et krav om, at alle landets borgere skal lade sig vaccinere mod coronavirus. Kravet gælder fra 1. februar næste år, og ifølge flere østrigske medier kan borgere i landet fra den dag straffes med bøde eller fængsel, hvis ikke de er vaccineret.

Det usædvanlige initiativ i Østrig kommer på baggrund af en vaccinetilslutning på 66 procent af befolkningen - det er lidt under gennemsnittet for lande i EU, som er på 67 procent.

Tyske delstater følger trop

I flere tyske delstater overvejer man at følge trop.

I en fælles erklæring sidste uge i Frankfurter Allgemeine Zeitung skrev de to delstatsministre Markus Söder fra Bayern og Winfried Kretschmann fra Baden-Württemberg, at de er tilhængere af at indføre vaccinepligt.

- Obligatorisk vaccination er ikke et indgreb i frihedsrettighederne. Tværtimod er det forudsætningen for, at vi får vores frihed tilbage, skrev de to ministre.

Flere delstater i USA - heriblandt New York og Californien - har også indført generelle krav til grupper af borgere om vaccination.

Som den første delstat i USA indførte Californien i oktober et krav om, at alle skoleelever i staten skal vaccineres mod coronavirus.

Delstaten New York indførte i august et krav om vaccination, som betyder, at borgerne i New York skal dokumentere, at de er vaccineret mod coronavirus. Kravet er blevet håndhævet siden 13. september.

Normalt er Claus Hovgaard direktør på Gildhøj Privathospital. Men onsdag morgen sidder han i en blå lægekittel klar til at undersøge og behandle patienter.

Direktøren er nemlig uddannet ortopædkirurg, og hans ansatte har i øjeblikket så travlt, at han selv har været nødt til at trække ud fra direktørkontoret.

- Jeg er jo en af de ressourcer, vi kan trække på. Vi forsøger så godt, som vi overhovedet kan, for at følge med i øjeblikket, men det er svært. Jeg har aldrig været ude for noget lignende, siger Claus Hovgaard til TV 2.

Garantien og de private forsikringer

Udover at være direktør på Gildhøj Privathospital er Claus Hovgaard også formand for Sundhed Danmark, brancheforeningen for privathospitaler. Derfor taler han ofte med lederne af andre privathospitaler, og her er meldingen, at de har lige så travlt som på Gildhøj.

- Vi er alle sammen hårdt presset. Vi gør det så godt, vi kan, og forsøger at hjælpe så mange mennesker som muligt. Men vi er også nødt til at passe på vores personale, siger Claus Hovgaard.

Ifølge Kjeld Møller Pedersen, der er sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet, er der to hovedforklaringer på, at privathospitalerne har ekstra travlt i øjeblikket:

Dels er der den meget omdiskuterede behandlingsgaranti, der sikrer, at alle patienter kan blive undersøgt eller udredt inden for 30 dage.

Tidligere på ugen har formanden for Lægeforeningen Camilla Rathcke opfordret til, at behandlingsgarantien midlertidig suspenderes, men det afviste regeringen tirsdag.

Dels bekræfter flere forsikringsselskaber over for TV 2, at de lige nu modtager flere henvendelser fra patienter, der ønsker at benytte sig af deres private sundhedsforsikring, end de plejer.

Topdanmark oplyser eksempelvis, at de i september og oktober henviste 33 procent flere patienter til privathospitaler end de gjorde i de samme måneder for to år siden.

Tror ikke på trend

TV 2 kunne tirsdag fortælle, at alle fem regioner har udskudt operationer, fordi stigende coronasmitte udfordrer sygehusvæsenet.

Samtidig kæmper man flere steder med pukler efter ferie og den sygeplejerskestrejke, der varede godt to måneder hen over sommeren.

Selvom det offentlige og private sygehusvæsen ikke er direkte forbundet, hænger de to alligevel tæt sammen, forklarer sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen:

- Så længe vi har behandlingsgaranti, vil der være rigtig mange, der, med den i hånden, kan gå til privathospitalerne. Meget af det er affødt af, at det offentlige sundhedsvæsen er presset, siger Kjeld Møller Pedersen.

Derfor mener han også, at presset på privathospitalerne først vil falde, når det samme sker i det offentlige sundhedsvæsen. Her bliver nøglen at få ansat flere sygeplejersker, mener sundhedsøkonomen.

- Jeg tror ikke, den her trend med privathospitalerne kommer til at holde. Måske bliver flere opmærksomme på, at de kan bruge deres private sundhedsforsikringer, men jeg tror ikke, det holder, siger Kjeld Møller Pedersen.

- Der er også en øvre grænse for, hvor meget vi kan lave

På Gildhøj Privathospital kan narkoseoverlæge Martin Skielboe også mærke, at der er kommet flere patienter på privathospitalerne:

- Vi har rigtig, rigtig travlt. Det sidste halve år er det bare accelereret i aktivitet, og det er sjovt og rart at have noget at lave. Men der er også en øvre grænse for, hvor meget vi kan lave, trods alt, siger Martin Skielboe.

Direktør Claus Hovgaard påpeger også, at der er nogle begrænsninger for, hvor meget privathospitalerne kan overtage. Normalt udgør de kun en meget lille del af det samlede sundhedsvæsen, og hvis der er 29 sengepladser, bliver det svært at få plads til 50 patienter, mener direktøren.

Alligevel hører han ofte fra folk, der håber på hans hjælp:

- Næsten dagligt får jeg mails fra folk i en ulykkelig situation. En, der skal have en kunstig hofte, men først kan blive opereret i det offentlige om et år. Der må jeg desværre som oftest svare pænt tilbage, at vi ikke har kapacitet.

Flere dele af det italienske samfund bliver nu lukket land, hvis man ikke er vaccineret mod covid-19 eller tidligere har haft sygdommen.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Den italienske regering besluttede onsdag at gøre bevis på vaccination eller tidligere smitte til et krav for, at borgere kan spise indendørs på restauranter, gå i biografen eller tage til sportsbegivenheder som eksempelvis fodboldkampe.

Tidligere kunne man gøre disse ting, hvis blot man havde en nylig negativ coronatest.

- De nye tiltag har været ventet, og helt generelt er italienerne indstillet på, at man skal gøre alt, hvad man kan, for at holde samfundet åbent. Det har kostet dyrt at lukke samfundet ned. Ikke kun sundhedsmæssigt, men også økonomisk, siger TV 2-korrespondent Eva Ravnbøl.

- Regeringen består af alle partier i parlamentet på nær ét. Så selv blandt de partier, der normalt vil være kritiske overfor sådanne indgreb, er der enighed om, at det er strengt nødvendigt.

Tiltaget, der træder i kraft 6. december, skal skære toppen af de nye daglige smittede og sikre, at samfundet ikke bliver nødt til at lukke ned igen.

Foruden kravene om vaccination i forbindelse med oplevelser, så har landet også valgt at indføre vaccinationskrav for alle ansatte hos ordensmagten, militæret og ansatte på skoler. Tidligere gjaldt det kun for ansatte i sundhedsvæsenet og skolelærere.

Langsom, men konstant stigning

Ifølge den italienske premierminister Mario Draghi er tiltagene nødvendige for at stoppe den ”langsomme, men konstante stigning” i smittetallene, der hæmmer landets vækst.

Og han er særligt bekymret for turismen i vintermånederne, der hvert år genererer milliarder af kroner alene på skiturister og sikrer tusindvis af jobs. En branche, der de seneste to år har været lukket på grund af coronapandemien.

- Vi er begyndt at vende tilbage til en normaltilstand. Og vi ønsker at bevare den normaltilstand, sagde Mario Draghi, efter beslutningen var enstemmigt vedtaget.

Beskyttelse mod lokale nedlukninger

Italien har vaccineret flere end 84 procent af befolkningen over 12 år, men som I Danmark oplever de også, at vaccinerne er begyndt at aftage blandt de, der blev vaccineret først.

I flere byer med lav vaccinetilslutning har de ligeledes set en så kraftig smittestigning, at de blev ramt af lokale nedlukninger.

Og det er blandt andet sådanne scenarier, det nye tiltag skal være med sikre ikke sker i fremtiden, hvor restauranter vil få lov at holde åbent, selv hvis hospitalssengene bliver fyldte, men kun for vaccinerede borgere.

Italien har ifølge Johns Hopkins registreret 69.060 nye smittede den seneste uge. I samme periode har 437 personer mistet livet med coronavirus.

December er for mange lig med en kalender pakket med julefrokoster.

Men er de traditionsrige sammenkomster nu i fare, når coronasmitten spreder sig i det danske samfund?

Nej, lød svaret fra direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, ved et pressemøde onsdag.

- Julefrokosterne er en meget vigtig del af vores kultur i Danmark, som jeg også selv sætter pris på, siger Søren Brostrøm.

Han pointerer dog, at man kan holde julefrokoster på mange forskellige måder, og i år vil det være fordelagtigt at være mådeholden på flere områder.

Når der er meget alkohol i blodet, så er det sværere at overholde Sundhedsstyrelsens gode råd og anbefalinger

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen Spar på sprutten

Søren Brostrøm anbefaler, at man generelt følger rådene fra Sundhedsstyrelsen - og særligt når det kommer til at være mange samlet i et lokale, hvor stemningen kan blive løssluppen.

- Bliv vaccineret, bliv hjemme, hvis du er syg, host i ærmet, sprit hænder, vis hensyn til de sårbare, hold afstand og luft ud. Sådan kan man godt gennemføre en rigtig fin og god julefrokost, siger Søren Brostrøm.

Han forklarede yderligere, at hvis han selv stod for en julefrokost, ville han sikre, at alle gæster er vaccineret.

Man skal også overveje, hvor længe julefrokosten skal strække sig over, så det ikke glider ud i de sene aften- og nattetimer, lyder det.

Og så er der det med de våde varer, som for mange hører sig til ved en julefrokost. Her bør man overveje at holde igen med den stærke snaps og den tunge julevin.

- Man kan se på, hvor meget alkohol der skal drikkes. For vi ved, at når der er meget alkohol i blodet, så er det sværere at overholde Sundhedsstyrelsens gode råd og anbefalinger, siger Søren Brostrøm.

Sundhedsstyrelsen holder fast i egen julefrokost

Herhjemme har en række større virksomheder som TV 2, DR, Danfoss, Danske Fragtmænd og Aarstiderne aflyst deres store firmajulefrokoster af hensyn til coronasmitten.

Men Sundhedsstyrelsen holder fortsat deres planlagte julefrokost 17. december, forklarer Søren Brostrøm.

Det bliver dog ikke ”en langvarig affære”, lyder det. Gæsterne vil sidde i mindre grupper med afstand, og alle ”går hjem i god ro og orden”, ligesom Brostrøm forventer, at alle ved arrangementet er vaccineret.

- Det er det, vi planlægger efter. Når tiden nærmer sig, vil vi selvfølgelig kigge på epidemien, men jeg er grundoptimist, siger Sundhedsstyrelsens direktør.

Overens med eksperters anbefalinger

TV 2 spurgte tirsdag tre eksperter ind til smittefælder og løsninger i forbindelse med julefrokoster i en tid med corona:

Hold igen med fællessang og -skål, lyder den første anbefaling.

Når man synger og skråler, spredes coronavirus gennem små dråber kaldet aerosoler, som hænger i luften, og derfor er oplagte smittespredere. Det kan særligt være et problem i små lokaler med mange deltagere og ingen udluftning.

Derfor er løsningen udluftning, udluftning, udluftning.

Den anden anbefaling er at passe på pakkelegen og buffeten.

Når mange hænder rører de samme ting, er der større risiko for at sprede smitte. Det gælder for fællesbestik, rødvinsflasken, vandkanden, og pakker og raflebægere i pakkelege.

Holder man fast i buffeten, skal man sørge for håndsprit og langskaftet service, og man skal gerne dele sig op, så alle ikke står i en klump og tager for sig af retterne, lyder det.

Tredje opfordring er at undgå kram, fællesdans og tætte forsamlinger.

Denne december bør man overveje at vise sin kærlighed til venner og familie på en anden måde end knus eller en svingom.

Det er ligeledes bedst ikke at sidde for tæt på hinanden.

Anbefalingen lyder at slutte julefrokosten tidligere end normalt, før alkoholen overskygger den sunde fornuft.

Udsigten til, at der på ny skal være krav om brug af mundbind i detailhandlen, får butiksansatte til at bede om undtagelse.

Kravet bør i stedet kun gælde kunder.

Sådan lyder det fra HK Handel, der er fagforening for butiksmedarbejdere.

- Vi byder det velkommen, hvis kunder nu skal have mundbind på i butikkerne, siger Mette Høgh, der er formand for HK Handel, i en meddelelse.

For også i detailhandlen er man bekymret for de stigende smittetal. Mette Høgh peger blandt andet på, at tilbudsdagen Black Friday og julehandlen bliver en travl periode for netop detailhandlen.

Men det betyder ikke, at kravet om mundbind bliver taget imod med helt åbne arme.

- Vi vil dog være kede af, hvis kravet om mundbind også skal omfatte butiksansatte, da det er meget indgribende i deres arbejdsdag at skulle have mundbind på en hel dag. Det går selvfølgelig ud over deres arbejdsmiljø, siger Mette Høgh.

I stedet håber HK Handel, at det vil hjælpe, at arbejdsgivere kan anmode medarbejderne om fremvisning af et gyldigt coronapas.

Coop også kritiske

Også Coop, der er en af landets største supermarkedskæder og har 38.000 ansatte, håber, at medarbejderne kan undtages fra kravet om brug af mundbind.

- Man går meget og løfter meget som butiksmedarbejder. Det er anstrengende at have mundbind på hele dagen, siger Lars Aarup, der er kommunikations- og analysechef for Coop, der blandt andet driver Kvickly- og Fakta-butikkerne.

- Men vi har gjort det før, og vi gør det igen, hvis det bliver vedtaget.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har på et pressemøde onsdag præsenteret anbefalinger fra Epidemikommissionen.

Der er blandt andet anbefalinger om at genindføre krav om brug af mundbind i offentlig transport og i supermarkeder for at inddæmme coronasmitten.

Hvis regeringen får opbakning af Epidemiudvalget på et møde torsdag eftermiddag, vil kravet om mundbind gælde fra mandag.

I dag er det præcis 50 år siden, at den mystiske flykaprer, der siden blev kendt under aliasset 'D.B. Cooper', begik den eneste uopklarede flykapring i historien.

Siden udviklede han sig til en nærmest mytisk figur, der har inspireret både film og bøger og fået håbefulde skattejægere til at flokkes i området i det nordvestlige USA, hvor han i sin tid sprang ud af flyet med sit bytte.

Den fascinerende fortælling kan du læse lige her.

Velkommen til dagens overblik, hvor regeringen lægger op til nye coronarestriktioner.

Mundbind og kortere gyldighed på test

På et pressemøde onsdag gjorde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) det klart, at regeringen vil følge Epidemikommissionens anbefalinger og udvide med en række coronarestriktioner.

Det gælder eksempelvis, at det igen skal være et krav at bære mundbind i offentlig transport og detailhandlen. Ligesom regeringen ønsker at nedsætte tiden for, hvor længe en negativ coronatest giver et gyldigt coronapas.

Derudover skal man, hvis det står til regeringen, bruge coronapas flere steder. Der er blandt andet tale om en udvidelse af brugen af coronapas på statslige arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner.

De nye restriktioner træder i kraft mandag 29. november, hvis de torsdag bliver stemt igennem af Folketingets Epidemiudvalg.

Alvorlig kritik af Skatteministeriet

Folketingets vagthund, Statsrevisorerne, kritiserer i skarpe vendinger Skatteministeriet i forbindelse med det store ejendomsvurderingssystem.

Systemet kommer til at have direkte betydning for skattebetalingen for millionvis af danskere, men Skatteministeriet har ikke haft styr på hverken budgetter, økonomi eller fremdrift i projektet, der ender med at koste 3,6 milliarder kroner. Oprindeligt forventede Skatteministeriet, at systemet ville kunne udvikles for 96 millioner kroner.

Forventningen var ligeledes, at boligejerne fra 2017 kunne modtage deres ejendomsvurderinger, men først i oktober 2021 fik de første deres. Sagen er i årevis blevet kaldt en skandale, og i september i år vurderede ministeriet, at danske boligejere har i omegnen af 14 milliarder kroner til gode, som de har betalt for meget.

Nynazister skal betale kæmpe millionerstatning

En strid om en statue af en sydstatsgeneral udløste voldsomme gadekampe, der kostede en person livet og sårede mange flere i Charlottesville i USA i 2017. Nu er ni personer, der deltog i urolighederne, blevet tildelt en økonomisk erstatning på 165 millioner kroner.

12 personer og fem nynazistiske og nationalistiske grupper er fundet ansvarlige for at organisere, fremme og derefter udføre racemæssig motiveret vold under Unite the Right-mødet i byen.

Tilhængere af hvidt overherredømme, der blandt andet talte Ku Klux Klan-medlemmer og nynazister, var sure over, at bystyret ville fjerne en statue, der hyldede sydstatsgeneralen Robert E. Lee. Det førte til voldelige kampe med moddemonstranter.

Flere personer bar skydevåben under gadekampene, der kulminerede med, at en af de højrenationale demonstranter kørte sin bil ind i en flok af moddemonstranter og dræbte en 32-årig kvinde. Yderligere 19 personer blev såret i forbindelse med påkørslen.

Rumfartøj på vej mod sammenstød med asteroide

For mange gled tankerne nok hen på Bruce Willis-klassikeren ’Armageddon’ fra 1998, da NASA onsdag sendte rumfartøjet DART på en mission 11 millioner kilometer ud i rummet. Her skal det brage ind i en asteroide med 24.000 kilometer i timen og – hvis alt går efter planen – slå asteroiden lidt ud af kurs.

Sammenstødet er et eksperiment, der skal gøre NASA klogere på, om teknikken kan bruges, hvis en asteroide en dag er på vej mod at kollidere med jordkloden.

I ’Armageddon’ ofrer hovedrollen sig selv for at redde Jorden. Så galt står det ikke til i denne omgang, da hverken den pågældende asteroide eller andre kendte asteroider i øjeblikket har kurs mod vores lille planet.

Men de amerikanske rumfartsmyndigheder vurderede, at det var værd lige at få afprøvet teknikken, før det måske en dag bliver alvor.

Norge overvejer deltagelse i VM

Søndag markerede dagen, hvor der var et år til VM i fodbold i Qatar.

Derfor var de to norske journalister Halvor Ekeland og Lokman Ghorbani fra mediet NRK rejst til landet på reportagetur. Her skulle de blandt andet tale med en systemkritiker, men i stedet endte de med at sidde 32 timer i isolation.

De fik frataget deres mobiltelefoner, computere og kameraudstyr uden en forklaring på, hvorfor de blev anholdt. Da de blev løsladt og sendt på et fly hjem til Norge, måtte de efterlade deres udstyr i ørkenstaten.

Anholdelsen har fået Norges fodboldforbund til at overveje, om landet vil deltage ved VM til næste år. I forvejen har Qatar været udsat for massiv kritik for brud på menneskerettigheder, ligesom tusindvis af migrantarbejdere har mistet livet i forbindelse med byggeriet af stadions og infrastruktur til slutrunden.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor den første kvindelige statsminister nogensinde blev udnævnt i Sverige.

En langvarig og kaotisk proces endte med, at støttepartierne godkendte den socialdemokratiske Magdalena Andersson som landets øverste politiske leder. Men kun få timer senere måtte den nyvalgte statsminister gå af igen, da Miljøpartiet trak sig for regeringen.

Vi læses ved igen i morgen. Rigtig god aften.

Et nævningeting ved en domstol i den amerikansk delstat Georgia har afgjort, at tre bevæbnede hvide mænd, der sidste år jagede og dræbte den 25-årige sorte motionsløber Ahmaud Arbery, er skyldige i drab.

Det rapporterer CNN.

Det er en sag, der er blevet fulgt tæt i USA og af mange ses som et eklatant eksempel på racefordomme og ulighed.

Det drejer sig om den 37-årige Travis McMichael, hans 65-årige far Gregory McMichael, og en nabo, 52-årige William Bryan. De blev alle kendt skyldige af nævningetinget.

Risikerer fængsel på livstid

Joggeren Arbery var den 23. februar sidste år på en løbetur i kvarteret, hvor de tre mænd bor lige uden for kystbyen Brunswick. Det havde han ofte gjort.

De tre hvide mænd siger, at de indledte en jagt på manden og skød ham, fordi der i deres kvarter havde været flere indbrud i huse.

Nævningetingets afgørelse betyder, at de tre kan vente at få fængselsstraffe på op til livstid.

Der havde blandt sorte ledere været bekymring for, at nævningetinget ville været kommet frem til en anden afgørelse. 11 af de 12 nævninger var hvide.