I Mina Keshtkars kælderrum står hvide møbler og lyserøde ting stablet langs væggene.
Ammepuden. Barnevognen. Kommoden til tøj.
- Alt det her skulle jo være til hende, siger Mina Keshtkar og rækker ud efter pusletasken.
Den er stadig pakket med de ting, som Mina og hendes mand havde med på hospitalet 9. april 2021.
Men hverken pusletasken eller barnevognen kom i brug. For datteren kom ikke med hjem fra hospitalet.
Det er stadig svært for Mina at tale om, og hun har kun været i kælderrummet én gang før siden datterens død. Alligevel har hun valgt at fortælle sin historie til TV 2.
For den er et vigtigt indspark i en debat i det danske sundhedsvæsen, mener hun.
9000 flere igangsættelser hvert år?
Hvert år kommer 61.000 børn til verden i Danmark. En fjerdedel af dem ved en fødsel, som sættes kunstigt i gang.
Anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen er i dag, at en fødsel igangsættes, når kvinden er gået mellem 10 og 12 dage over termin.
Men en række af landets førende eksperter og centrale fagpersoner debatterer i øjeblikket, hvordan de fremtidige anbefalinger for fødsler i Danmark skal se ud.
Vi sidder tilbage med en traumatisk oplevelse og en kæmpe sorg over tabet af et barn, som vi skal lære at leve med. Det kunne være undgået.
Mina Keshtkar
Det kan komme til at betyde, at cirka 9000 flere gravide skal sættes i gang om året. Hvis det sker, vil der kunne reddes 10-12 liv hvert år, skønner Lone Krebs, som er fødselslæge og professor i klinisk obstetrik ved Københavns Universitet.
Debatten om fremtidens fødsel er blandt andet taget op på grund af seks døde børn i Sverige.
Børnene døde under det svenske forskningsprojekt, Swepis.
Og med baggrund i det nedsatte Sundhedsstyrelsen i juni 2020 en arbejdsgruppe, som skal vurdere, om den nuværende danske praktik bør genovervejes
Noget, Mina Keshtkar fra Nykøbing Falster ville ønske, var sket for længe siden.
Grønt fostervand
Flere gange inden fødslen havde Mina forsøgt at tale med jordemødrene om at blive sat i gang, fordi hun var gået over termin. Hun var ikke i tvivl, om at hendes datter var klar til at komme ud.
Men Mina følte sig ikke hørt af personalet.
- Det var mere sådan ”så må vi håbe, at du er gået i fødsel af dig selv, inden næste gang du kommer”. Som om det slet ikke var deres tanke, at jeg skulle igangsættes, siger hun.
12 dage over terminsdatoen begyndte fødslen af sig selv. Mina vågnede, ved at hendes datter rumsterede meget i maven. Vandet gik, og da hun rejste sig, blev hun forskrækket.
Det var mørkegrønt.
Mina og hendes mand skyndte sig på hospitalet, og da en jordemor lyttede efter pigens hjertelyd, var den lav. Næsten ved at stoppe helt.
Panikken spredte sig i Mina, som rystede over hele kroppen. Hun græd.
- Det er nu, råbte jordemoderen ud i rummet.
Først blev stuen fuld af mennesker. Kort efter blev Mina hastet ud derfra. Hun skulle have et akut kejsersnit.
Men da Minas datter blev født, var hjertet holdt op med at slå.
Efterfølgende viste prøver af både navlestrengen og moderkagen, at både Mina og datteren var sunde og raske indtil kort før fødslen.
Datteren, som Mina og hendes mand har valgt at kalde Nura, døde, fordi hun var for længe i Minas mave.
Ligesom børnene i det svenske studie.
750 igangsatte fødsler kan redde ét barn
Fælles for Mina og de svenske mødre er, at de alle gik mere end en uge over tid.
Og hver dag kan være afgørende, når kvinden er gået så meget over terminsdatoen, forklarer Lone Krebs, som er fødselslæge og professor ved Københavns Universitet.
- Jo længere, graviditeten fortsætter, jo større risiko er der for, at moderkagefunktionen bliver dårlig, så den ikke længere kan forsyne barnet med tilstrækkelig ilt og næring. Dermed risikerer barnet at dø, siger hun.
Lone Krebs og hendes kollegaer må af og til svare ja, når et par, som har mistet et barn, spørger, om det kunne være undgået, hvis fødslen var blevet sat i gang tidligere.
Og det er netop det, som arbejdsgruppen diskuterer, om man kan undgå ved at ændre anbefalingerne, så en fødsel sættes i gang syv dage over termin.
Det vil betyde, at 750 kvinder skal sættes tidligere i gang for potentielt at redde ét liv.
Men der er ingen garantier, pointerer Lis Munk, der er formand for Jordemoderforeningen.
- Vi kan ikke love, at de her børn overlever. Og så er det rigtig mange, som skal have sat fødslen i gang, som egentlig ikke har brug for det – med risikoen for de konsekvenser, en igangsættelse har, siger Lis Munk.
Da min datter kom op på mit bryst, havde jeg ikke den lykkefølelse
Laure Johannesen
Konsekvenserne, Lis Munk taler om, er de bivirkninger, som den medicinske igangsættelse har. De kan være alvorlige for både mor og barn.
Alligevel er Mina ikke i tvivl om, at flere igangsættelser er den rigtige vej at gå. Hun håber, at hendes historie kan forhindre, at flere forældre ender i samme situation som hende.
- Vi sidder tilbage med en traumatisk oplevelse og en kæmpe sorg over tabet af et barn, som vi skal lære at leve med. Det kunne være undgået. Jeg vil hellere sidde med en forfærdelig fødsel og så have mit barn, siger Mina Keshtkar.
Men sådan er det ikke alle, der har det.
For halvandet år siden fødte Laure Johannesen en datter. Det skete ved en voldsom og traumatiserende fødsel, som blev sat i gang 12 dage over hendes termin.
Den dengang 23-årige kommende mor var glad for tilbuddet om at blive sat kunstigt i gang. Hun savnede at være alene i sin krop og glædede sig til at møde sin baby.
I dag ville hun dog ønske, at hun havde vidst meget mere om forløbet, da hun takkede ja til igangsættelsen.
- Det var så voldsomt. Jeg kunne ikke kontrollere min vejrtrækning nok til, at jeg kunne være i det.
Igangsættelsen begyndte med en hindeløsning. Men fordi hun ikke var åben nok forneden til at kunne føde, fik hun udleveret piller, som skulle modne livmoderhalsen og sætte fødslen i gang.
Den første dag skete der ikke meget. Så dagen efter fik hun en ny pakke piller.
Man må bare erkende, at i livet og det at føde børn er der ingen garanti
Lis Munk, formand for Jordemoderforeningen
To dage efter Laure spiste den første pille, gik vandet, og kort efter kom den første ve. Få minutter senere var det eneste sted, hun kunne holde ud at være, under den varme bruser.
Hun bad sin kæreste ringe til fødegangen, for hun var overbevist om, at det ville gå meget stærkt. Men på fødegangen sendte de parret hjem igen.
Laure kunne hverken spise eller drikke, fordi hun havde så ondt. Da hun i løbet af 21 minutter havde haft 10 veer, ringede de igen til fødegangen, og denne gang fik de lov til at blive.
Den ene ve afløste den anden, og til sidst måtte hun have en epiduralblokade for at kunne komme gennem vestormen. Hele forløbet varede 25 timer, før hendes datter kom til verden. Ved fødslen fik Laure en kompliceret brist, som hun stadig døjer med i dag.
- Man taler om, at det er det lykkeligste øjeblik i ens liv, når man føder et barn, og det havde jeg set frem til at opleve. Men da min datter kom op på mit bryst, havde jeg ikke den lykkefølelse, siger Laure Johannesen.
Fik en fødselsdepression
I tiden efter fødslen havde Laure svært ved at knytte sig til sin datter. Og hun tror, at den voldsomme fødsel var medvirkende til, at hun udviklede en fødselsdepression.
- Jeg tror, at jeg ville have haft en meget bedre og mere rolig oplevelse, hvis jeg var gået i gang af mig selv. Jeg tror ikke, at min krop var klar, da jeg blev sat i gang, siger Laure Johannesen.
Derfor håber hun også, at arbejdsgruppens anbefalinger tager højde for andet end overlevelsesraten.
- Jeg synes, at det er forkert kun at bedømme en fødsel, ud fra om mor og barn overlever. For en voldsom fødsel sætter meget dybe spor og kommer til i mange tilfælde at påvirke hele familien bagefter, siger hun.
Laure Johannesen mener, at der i højere grad skal lyttes til den gravides fornemmelse for, hvordan barnet har det.
- Min mening er, at man skal give morens intuition langt større plads og lægge vægt på, at det er fuldt og fast hendes valg, om hun vil takke ja til en igangsættelse, eller om hun ikke tror, at hendes krop er klar.
Tidligere har parret altid været enige om, at de skulle have to børn. Men oplevelsen med den første fødsel har fået Laure til at overveje ikke at få flere børn.
I livet og ved fødsler er der ingen garantier
Det er blandt andet oplevelser som Laures, der gør Jordemoderforeningens formand, Lis Munk, tilbageholdende over for en generel anbefaling af tidligere igangsættelser.
- Igangsættelsen er et indgreb. Vi blander os i den spontane fødsel og graviditet, og det er vigtigt, at man opvejer, om det står mål med den ulempe, det giver, siger hun.
Hun mener, at en ændring af anbefalingerne vil resultere i igangsættelser på for mange kvinder målt op mod ”gevinsten”.
- Man må bare erkende, at i livet og det at føde børn er der ingen garanti. Vi vil så gerne gå med livrem og seler og garantere alting, men det kan vi ikke, siger Lis Munk.
Fødselslæge Lone Krebs er enig med Lis Munk i, at der skal tages højde for konsekvenserne ved en igangsættelse. Men samtidig understreger hun, at der er ulemper ved at lade en graviditet fortsætte for langt ud over terminsdatoen.
- Det er et komplekst emne, og hvis det var en let beslutning, havde det ikke været nødvendigt at nedsætte en arbejdsgruppe, siger hun.
Alligevel kan Lone Krebs se nogle fordele ved at tilbyde tidligere igangsættelse.
- Jeg vil have det meget svært med ikke at give kvinderne mulighed for at vælge det til eller fra, hvis vi har en teknologi, som det er veldokumenteret, kan redde nogle liv.
Arbejdsgruppen under Sundhedsstyrelsen forventer at være klar med deres anbefalinger for fremtidens fødsler i begyndelsen af 2022.
Du kan se dokumentaren "Børn til tiden" torsdag klokken 20.40 på TV 2 eller allerede nu på TV 2 PLAY.