Smitten blandt skolebørn stiger, og for tredje uge i træk har den nået det hidtil højeste niveau under coronaepidemien.

Det viser en rapport fra Statens Serum Institut (SSI).

Således blev der i sidste uge - uge 46 - registreret 1562 coronatilfælde for hver 100.000 børn i alderen 6-11 år. Det er ikke set højere før.

Ugen før blev der registreret 1328 smittetilfælde per 100.000 børn i aldersgruppen. Det var det hidtil højeste.

Generelt i samfundet stiger coronasmitten i øjeblikket, men ifølge SSI er det blandt skolebørn, at smitten er "klart højest".

- Smitten blandt de 6-11-årige er med til at drive epidemien lige nu, og der afrapporteres fortsat om mange store udbrud på skolerne.

- Det gælder særligt i indskolingen og på mellemtrinet, siger Rebecca Legarth fra SSI.

Der er det seneste døgn konstateret 4390 smittede med coronavirus i Danmark. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Der er desuden registreret yderligere 12 coronarelaterede dødsfald. Det er blandt de højeste i flere måneder, og det er samtidig på niveau med februar, hvor der flere dage blev registreret et tocifret antal døde med corona.

Antallet af smittede er desuden blandt de højeste under epidemien.

Det højeste hidtil registreret var 18. december 2020. Her blev 4508 personer konstateret smittede.

Det næsthøjeste antal var onsdag i denne uge. Her blev der registreret 4426 nye coronatilfælde.

Flere bør få vaccinen

Ifølge Torben Mogensen, som er formand for Lungeforeningen og anæstesilæge på Sjællands Universitetshospital i Køge, betyder dagens smittetal, at epidemien fortsat er i vækst.

Men fordi vaccinen gør folk mindre syge, er coronavirus ikke lige så farlig som tidligere.

Et tydeligt tegn på det er, at patienterne ikke er indlagt lige så lang tid som tidligere, mener han.

- Men det giver et pres på sundhedsvæsnet, at så mange patienter både udskrives og indlægges hver dag, siger Torben Mogensen.

Derfor er det vigtigt, at flere får vaccinen. Af samme årsag er han positivt stemt overfor Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at alle borgere over 18 år skal vaccineres med et tredje stik.

- Det vil have en dæmpende effekt på epidemien, hvis flere får vaccinen. Det er klart det bedste middel mod epidemien, siger han.

De 4390 smittetilfælde, der er registreret over det seneste døgn, er fundet i 183.797 PCR-tests. Det er de tests, hvor man podes i svælget.

Det vil sige, at 2,39 procent af prøverne har været positive for coronavirus.

Ud over PCR-tests er der foretaget 160.044 lyntests det seneste døgn. Det er de tests, hvor man podes i næsen.

Indlæggelser på niveau med februar

På grund af usikkerhed om resultaterne fremgår det ikke af SSI's tal, hvor mange af lyntestene der har været positive for corona.

På landets hospitaler er der torsdag 411 personer indlagt med corona. Det er 24 færre end onsdag.

Til gengæld er der sket 76 nye indlæggelser det seneste døgn.

Når det samlede antal indlagte alligevel ikke stiger mere, skyldes det, at der også er coronasmittede, som er blevet udskrevet.

De 411 personer, der er indlagt, er på niveau med tallene i denne uge, hvor der dagligt har været mellem 400 og 450 indlagte.

Det samlede antal indlagte er desuden lige nu på niveau med det, der sås i februar. Der er stadig et stykke op til toppen 4. januar, hvor 964 var indlagt med corona.

Sundhedsstyrelsen anbefaler revaccination mod covid-19 af alle over 18 år, oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

Invitationen vil komme seks måneder efter andet stik, og herefter kan man så booke vaccinetid på vacciner.dk eller via den regionale telefonhotline.

Indtil nu har det været danskere i særlig risiko for et alvorligt forløb med covid-19, blandt andet personer over 65 år, der har fået invitationen til tredje stik i e-Boks.

Det skyldtes studier, der viser, at immuniteten aftager over tid, og at man samtidig har set, at et tredje stik kan banke immuniteten op igen.

Men nu er der belæg for, at de samme konklusioner kan overføres til en bredere gruppe, lyder det fra Helene Probst, der er vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.

- Det står nu klart, at faldet i immunitet også sker for personer i de yngre aldersgrupper. På den baggrund er der også sket et skred i opfattelsen internationalt. Der er nu stigende faglig enighed om, at man tilbyder revaccination efter samme interval til alle over 18 år, siger hun.

Ingen øget risiko for alvorlige bivirkninger

EU-Kommissionen har godkendt, at en tredje dosis fra både Pfizer og Moderna kan gives som revaccination til personer på 18 år eller derover tidligst seks måneder efter anden vaccination mod covid-19.

For Pfizer gælder, at der kan revaccineres med en fuld dosis, mens der for Moderna gælder, at der kan revaccineres med en halv dosis, skriver SST i et notat.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at det er sikkert at revaccinere folk over 18 år, og at der ikke er risiko for nye alvorlige bivirkninger ved et tredje stik.

Men yngre personer kan dog risikere at få en kraftigere reaktion ved revaccination og dermed flere tilfælde af de kendte bivirkninger, som for eksempel smerter ved indstiksstedet, let feber, utilpashed og hovedpine.

Derudover er der risiko for at se sjældne tilfælde af såkaldte myokarditis, hjertemuskelbetændelse, når de yngre årgange bliver vaccineret - især yngre mænd - som man tidligere har set.

- Men der er tale om meget få tilfælde, typisk med milde forløb og med gode behandlingsmuligheder, siger Helene Probst i pressemeddelelsen.

Forventer 1,3 millioner inviterede om en uge

4.550.648 danskere har fået mindst en vaccinedosis. 694.275 af dem har fået tre stik - det svarer til lidt over 11 procent af den danske befolkning.

Sundhedsstyrelsen forventer, at omkring 1,3 millioner danskere er blevet inviteret til revaccination per 1. december 2021, står der i notatet, som ligger til grund for beslutningen om at invitere alle voksne til tredje stik.

Tidligere har Sundhedsministeriet oplyst, at vaccinationskapaciteten øges i alle regioner, så flere borgere kan få deres tredje stik.

Allerede fra næste uge regner man med at ville kunne nærme sig en målsætning om at kunne vaccinere 300.000 borgere om ugen.

Forventer øget smitte de kommende måneder

Sundhedsstyrelsen henviser til, at mange af de lande, vi normalt sammenligner os med, planlægger revaccination af hele befolkningen over 18 år - blandt andet Tyskland, Holland og Norge.

Derudover står vi i en "anderledes situation" end på samme tidspunkt sidste år, lyder det i notatet. Blandt andet fordi samfundet er åbent og med en "normaliseret aktivitet", og at den mere smitsomme delta-variant er dominerende.

- Der ses lige nu et stigende niveau af smitte i samfundet, som kun forventes at stige yderligere i de kommende måneder. Dertil ses højere grad af gennembrudssygdom på tværs af aldersgrupper samt dokumentation for et generelt fald i immuniteten efter vaccination over tid på tværs af aldersgrupper, står der.

Forventningen hos Sundhedsstyrelsen er, "at der vil ske en yderligere stigning i smitten", og her kan revaccinationen være et værktøj til at undgå indlæggelser og dødsfald i forbindelse med covid-19.

Det europæiske lægemiddelagentur, EMA, godkender Pfizers coronavaccine til børn mellem 5 og 11 år.

Det skriver agenturet i en pressemeddelelse.

Vaccinen er allerede godkendt til brug blandt børn over 12 år og til voksne. De aldersgrupper har fået tilbudt vaccinen i Danmark.

Den version af vaccinen, som bliver blåstemplet til de 5- til 11-årige, indeholder en lavere dosis end den, der er godkendt til de ældre - 10 mikrogram sammenlignet med 30 mikrogram - men skal på samme måde gives i to doser med tre ugers mellemrum.

Selvom EMA har godkendt vaccinen, er det op til de enkelte EU-landes myndigheder, om de vil rulle vaccinen ud.

Flere fordele end risici

Godkendelsen sker på baggrund af et klinisk studie af 2000 børn, der ikke havde tegn på tidligere at have været smittet med coronavirus.

1305 af børnene fik vaccinen, mens resten fik et placeboprodukt. Blandt de vaccinerede børn fik tre covid-19, mens 16 ud af de 663 ikkevaccinerede børn blev smittet med virussen.

Dermed ligger effektiviteten mod symptomatisk covid-19 ud fra studiet på 90,7 procent, skriver EMA.

Bivirkningsbilledet ved denne version af vaccinen er lig det, der er kendt fra Pfizers vaccine til personer over 12 år, som blandt andet er smerter på indstiksstedet, feber og træthed, der som regel er milde og går over et par dage efter vaccinationen.

Derfor vurderer EMA, at fordelene ved vaccinen opvejer risikoen - især i den gruppe, der er i særlig risiko for et alvorligt forløb med covid-19.

Op til enkelte lande

Herhjemme har Sundhedsstyrelsen ingen kommentarer til sagen, da anbefalingen endnu ikke har været forbi EU-Kommissionen, der skal give den endelige godkendelse, skriver Ritzau.

EU-Kommissionens godkendelse anses dog for at være en formalitet.

I USA godkendte det amerikanske lægemiddelagentur, FDA, vaccinen til de yngre børn i begyndelsen af november. Siden har omkring 10 procent af børnene i den aldersgruppe fået første dosis.

Vaccinen er også allerede i brug i Israel. Her har børn mellem 5 og 11 år fået tilbuddet siden 22. november.

Inden for Europas grænser har Belgien meldt ud, at man vil rulle vaccinen ud som et frivilligt tilbud "så hurtigt som muligt", mens Tyskland forventer at tage vaccinen i brug i begyndelsen af 2022.

Også Moderna, som står bag den anden vaccine, som flest danskere har fået, barsler med en vaccine til de yngre. Den spænder for aldersgruppen fra 6 til 11 år og er lige nu ved at blive evalueret i EMA.

Opbakning fra WHO, men...

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, gav onsdag grønt lys til vaccinationer af børn under 12 år med godkendte vacciner.

Men WHO mener, at en ligelig fordeling af vaccinedoser på globalt plan er vigtigere, da mange lande i den tredje verden stadig mangler at vaccinere mange i den voksne befolkning.

Så opbakningen til vaccinerne kom med en opfordring til, at enkelte lande afvejer "individets og befolkningens fordele" ved at vaccinere børn og unge i "deres specifikke epidemiologiske kontekst".

Ifølge WHO er vaccinationer blandt de, der er i størst risiko for et alvorligt forløb med covid-19, også i form af boosterstik, vigtigere end en vaccinationsudrulning blandt børn.

Fra fredag kan chefer på mange danske arbejdspladser kræve at se et coronapas, når deres medarbejdere møder på job.

Det står klart, efter at Folketinget officielt har vedtaget en trepartsaftale, som regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik for to uger siden.

Regeringen har allerede lagt op til, at kravet skal indføres på offentlige arbejdspladser, ligesom flere kommuner har besluttet, at deres ansatte skal fremvise et gyldigt coronapas.

- Jeg er glad for, at reglerne allerede træder i kraft til midnat. Mange statslige arbejdspladser vil blive omfattet af reglerne i morgen. Jeg vil gerne opfordre andre arbejdsgivere til at overveje, om reglerne også skal indføres hos dem, siger fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye.

På det private arbejdsmarked er det fortsat op til den enkelte virksomhed, om de vil indføre kravet eller ej.

I yderste tilfælde kan man blive fyret, hvis ikke man ønsker eller kan at fremvise et gyldigt coronapas.

Vaccinerede kan blive ramt af testkrav

Det var kun ganske få af Folketingets partier, der stemte imod lovforslaget.

En af de ting, der tiltrak sig opmærksomhed i Folketingssalen, var dog, at den nye lov gør det muligt for virksomheder at kræve en gyldig test af sine ansatte – selv hvis de er vaccineret eller tidligere har været smittet med covid-19.

- Hvis der foreligger særlige omstændigheder, vil det imidlertid kunne være anbefalet af myndigheder eller endda i visse tilfælde et krav, at også personer, der er beskyttet mod covid-19 i forvejen, tillige lader sig teste. I så fald kan det være fuldt ud i overensstemmelse med saglighedskravet, at arbejdsgiver pålægger vaccinerede tests, står der i bemærkninger til lovforslaget.

Som eksempel på særlige omstændigheder nævnes større smitteudbrud eller tilfælde, hvor en ansat skal sendes til et land, hvor det er et krav for indrejse, at man både er vaccineret og har et negativt testresultat.

Hvem skal betale for din tid?

Det fremgår desuden af lovforslaget, der nu er blevet vedtaget, at en coronatest, som man bliver pålagt af sin arbejdsgiver, så vidt muligt skal gennemføres inden for almindelig arbejdstid.

Hvis det ikke er muligt, skal medarbejderen "kompenseres økonomisk for den tid, der bruges på testen", står der i lovforslaget, ligesom man har krav på at få dækket "eventuelle rimelige udgifter", man har i forbindelse med, at man bliver testet.

Dermed flugter loven med en afgørelse, som Arbejdsretten kom med tidligere på måneden. Her var en række raske og symptomfrie sygeplejersker ansat på Sjællands Universitetshospital i Roskilde sidste sommer blevet bedt om at lade sig teste, fordi der var konstateret smitte på deres afdeling.

Arbejdsretten mente, at Region Sjælland, der driver Sjællands Universitetshospital, havde lagt beslag på sygeplejerskernes fritid på en måde, der gjorde, at det måtte tælle som arbejdstid.

Sagen er blevet beskrevet i en pressemeddelelse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), der førte sagen på vegne af sygeplejerskerne.

Hvis man bliver testet af anden årsag, kan man dog ikke bare skrive det på sin timeseddel. Testen skal således være påkrævet af ens arbejdsgiver, ligesom test på arbejdspladsen vil tælle med, hvis de opfylder nogle bestemmelser.

Selvtest kan komme i spil

Loven vil gælde, så længe covid-19 kategoriseres som en samfundskritisk sygdom, og som udgangspunkt vil både færdigvaccination, en positiv test, der er mellem 14 og 180 dage gammel, og en negativ coronatest være brugbart.

Henholdsvis PCR-test – podning med en vatpind i munden – og såkaldte antigentest, der også kaldes hurtigtest, vil i første omgang være gyldige testformer.

I lovforslaget lægges der dog også op til, at testmåder som selvtest kan inddrages på lige fod, hvis beskæftigelsesministeren beslutter sig for det.

Det står dog direkte i lovforslaget, at eksempelvis en antistoftest, der viser, om man tidligere har haft corona, ikke falder inden for rammerne her.

Sundhedspersonalet ligger normalt i toppen af den årlige måling af faggruppernes troværdighed. Og oven på coronakrisen er tiltroen til den gruppe usædvanlig stor.

Jordemødres, lægers og sygeplejerskers troværdighed sætter i år rekord i den årlige måling, som Radius CPH står bag, med det hidtil højeste gennemsnit i målingens historie.

Det oplyser kommunikationsbureauet, der har lavet målingen for 13. gang, i en pressemeddelelse.

- Årsagen til den ekstraordinære stigning skal ses i sammenhæng med de sidste par års sundhedskrise, hvor medarbejderne på landets hospitaler virkelig har været med til at passe på os danskere, siger Radius' direktør, Nicolaj Taudorf Andersen, i pressemeddelelsen.

Strejke har haft indflydelse

I målingen er et repræsentativt udsnit af danskerne blevet bedt om at vurdere 26 faggruppers troværdighed på en skala fra et til fem. Et er meget lav, mens fem er meget høj.

I top ligger jordemødrene med en score på 4,17. Det er højere end sidste år, mens lægernes troværdighed er steget til 4,06.

På tredjepladsen ligger sygeplejerskerne, hvis score på 3,95 omvendt ikke har rykket sig fra sidste år.

Det kan ifølge Nicolaj Taudorf Andersen fra Radius CPH hænge sammen med, at sygeplejerskerne blandt andet har strejket siden den seneste måling.

- Når deres troværdighed ikke er steget – modsat de andre sundhedsfaglige grupper – kan det være et tegn på, at deres mere politiske aktivitet har haft en indflydelse på befolkningens opfattelse af faggruppen, vurderer han.

Politikere, bilforhandlere og journalister ligger i bunden

Politikernes troværdighed er den eneste, som ifølge målingen er faldet. Den er målt til 2,30. Dermed cementerer de folkevalgte bundplaceringen. Igen i år får de følgeskab af bilforhandlere og journalister med målinger på 2,45 og 2,62.

- Generelt ligger troværdigheden hos de forskellige faggrupper meget stabilt fra år til år, men under pandemien så vi et fald i danskernes tiltro til de fleste faggrupper.

- Med dette års troværdighedsanalyse kan vi heldigvis se, at danskernes corona-sortsyn er ved at være fortid, siger direktøren for Radius CPH.

Målingen er lavet blandt 2049 danskere i alderen 18-75 år med spørgeskema. De er repræsentativt udvalg i forhold til alder, køn, region og uddannelse.

I Mina Keshtkars kælderrum står hvide møbler og lyserøde ting stablet langs væggene.

Ammepuden. Barnevognen. Kommoden til tøj.

- Alt det her skulle jo være til hende, siger Mina Keshtkar og rækker ud efter pusletasken.

Den er stadig pakket med de ting, som Mina og hendes mand havde med på hospitalet 9. april 2021.

Men hverken pusletasken eller barnevognen kom i brug. For datteren kom ikke med hjem fra hospitalet.

Det er stadig svært for Mina at tale om, og hun har kun været i kælderrummet én gang før siden datterens død. Alligevel har hun valgt at fortælle sin historie til TV 2.

For den er et vigtigt indspark i en debat i det danske sundhedsvæsen, mener hun.

9000 flere igangsættelser hvert år?

Hvert år kommer 61.000 børn til verden i Danmark. En fjerdedel af dem ved en fødsel, som sættes kunstigt i gang.

Anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen er i dag, at en fødsel igangsættes, når kvinden er gået mellem 10 og 12 dage over termin.

Men en række af landets førende eksperter og centrale fagpersoner debatterer i øjeblikket, hvordan de fremtidige anbefalinger for fødsler i Danmark skal se ud.

Vi sidder tilbage med en traumatisk oplevelse og en kæmpe sorg over tabet af et barn, som vi skal lære at leve med. Det kunne være undgået.

Mina Keshtkar

Det kan komme til at betyde, at cirka 9000 flere gravide skal sættes i gang om året. Hvis det sker, vil der kunne reddes 10-12 liv hvert år, skønner Lone Krebs, som er fødselslæge og professor i klinisk obstetrik ved Københavns Universitet.

Debatten om fremtidens fødsel er blandt andet taget op på grund af seks døde børn i Sverige.

Børnene døde under det svenske forskningsprojekt, Swepis.

Og med baggrund i det nedsatte Sundhedsstyrelsen i juni 2020 en arbejdsgruppe, som skal vurdere, om den nuværende danske praktik bør genovervejes

Noget, Mina Keshtkar fra Nykøbing Falster ville ønske, var sket for længe siden.

Grønt fostervand

Flere gange inden fødslen havde Mina forsøgt at tale med jordemødrene om at blive sat i gang, fordi hun var gået over termin. Hun var ikke i tvivl, om at hendes datter var klar til at komme ud.

Men Mina følte sig ikke hørt af personalet.

- Det var mere sådan ”så må vi håbe, at du er gået i fødsel af dig selv, inden næste gang du kommer”. Som om det slet ikke var deres tanke, at jeg skulle igangsættes, siger hun.

12 dage over terminsdatoen begyndte fødslen af sig selv. Mina vågnede, ved at hendes datter rumsterede meget i maven. Vandet gik, og da hun rejste sig, blev hun forskrækket.

Det var mørkegrønt.

Mina og hendes mand skyndte sig på hospitalet, og da en jordemor lyttede efter pigens hjertelyd, var den lav. Næsten ved at stoppe helt.

Panikken spredte sig i Mina, som rystede over hele kroppen. Hun græd.

- Det er nu, råbte jordemoderen ud i rummet.

Først blev stuen fuld af mennesker. Kort efter blev Mina hastet ud derfra. Hun skulle have et akut kejsersnit.

Men da Minas datter blev født, var hjertet holdt op med at slå.

Efterfølgende viste prøver af både navlestrengen og moderkagen, at både Mina og datteren var sunde og raske indtil kort før fødslen.

Datteren, som Mina og hendes mand har valgt at kalde Nura, døde, fordi hun var for længe i Minas mave.

Ligesom børnene i det svenske studie.

750 igangsatte fødsler kan redde ét barn

Fælles for Mina og de svenske mødre er, at de alle gik mere end en uge over tid.

Og hver dag kan være afgørende, når kvinden er gået så meget over terminsdatoen, forklarer Lone Krebs, som er fødselslæge og professor ved Københavns Universitet.

- Jo længere, graviditeten fortsætter, jo større risiko er der for, at moderkagefunktionen bliver dårlig, så den ikke længere kan forsyne barnet med tilstrækkelig ilt og næring. Dermed risikerer barnet at dø, siger hun.

Lone Krebs og hendes kollegaer må af og til svare ja, når et par, som har mistet et barn, spørger, om det kunne være undgået, hvis fødslen var blevet sat i gang tidligere.

Og det er netop det, som arbejdsgruppen diskuterer, om man kan undgå ved at ændre anbefalingerne, så en fødsel sættes i gang syv dage over termin.

Det vil betyde, at 750 kvinder skal sættes tidligere i gang for potentielt at redde ét liv.

Men der er ingen garantier, pointerer Lis Munk, der er formand for Jordemoderforeningen.

- Vi kan ikke love, at de her børn overlever. Og så er det rigtig mange, som skal have sat fødslen i gang, som egentlig ikke har brug for det – med risikoen for de konsekvenser, en igangsættelse har, siger Lis Munk.

Da min datter kom op på mit bryst, havde jeg ikke den lykkefølelse

Laure Johannesen

Konsekvenserne, Lis Munk taler om, er de bivirkninger, som den medicinske igangsættelse har. De kan være alvorlige for både mor og barn.

Alligevel er Mina ikke i tvivl om, at flere igangsættelser er den rigtige vej at gå. Hun håber, at hendes historie kan forhindre, at flere forældre ender i samme situation som hende.

- Vi sidder tilbage med en traumatisk oplevelse og en kæmpe sorg over tabet af et barn, som vi skal lære at leve med. Det kunne være undgået. Jeg vil hellere sidde med en forfærdelig fødsel og så have mit barn, siger Mina Keshtkar.

Men sådan er det ikke alle, der har det.

For halvandet år siden fødte Laure Johannesen en datter. Det skete ved en voldsom og traumatiserende fødsel, som blev sat i gang 12 dage over hendes termin.

Den dengang 23-årige kommende mor var glad for tilbuddet om at blive sat kunstigt i gang. Hun savnede at være alene i sin krop og glædede sig til at møde sin baby.

I dag ville hun dog ønske, at hun havde vidst meget mere om forløbet, da hun takkede ja til igangsættelsen.

- Det var så voldsomt. Jeg kunne ikke kontrollere min vejrtrækning nok til, at jeg kunne være i det.

Igangsættelsen begyndte med en hindeløsning. Men fordi hun ikke var åben nok forneden til at kunne føde, fik hun udleveret piller, som skulle modne livmoderhalsen og sætte fødslen i gang.

Den første dag skete der ikke meget. Så dagen efter fik hun en ny pakke piller.

Man må bare erkende, at i livet og det at føde børn er der ingen garanti

Lis Munk, formand for Jordemoderforeningen

To dage efter Laure spiste den første pille, gik vandet, og kort efter kom den første ve. Få minutter senere var det eneste sted, hun kunne holde ud at være, under den varme bruser.

Hun bad sin kæreste ringe til fødegangen, for hun var overbevist om, at det ville gå meget stærkt. Men på fødegangen sendte de parret hjem igen.

Laure kunne hverken spise eller drikke, fordi hun havde så ondt. Da hun i løbet af 21 minutter havde haft 10 veer, ringede de igen til fødegangen, og denne gang fik de lov til at blive.

Den ene ve afløste den anden, og til sidst måtte hun have en epiduralblokade for at kunne komme gennem vestormen. Hele forløbet varede 25 timer, før hendes datter kom til verden. Ved fødslen fik Laure en kompliceret brist, som hun stadig døjer med i dag.

- Man taler om, at det er det lykkeligste øjeblik i ens liv, når man føder et barn, og det havde jeg set frem til at opleve. Men da min datter kom op på mit bryst, havde jeg ikke den lykkefølelse, siger Laure Johannesen.

Fik en fødselsdepression

I tiden efter fødslen havde Laure svært ved at knytte sig til sin datter. Og hun tror, at den voldsomme fødsel var medvirkende til, at hun udviklede en fødselsdepression.

- Jeg tror, at jeg ville have haft en meget bedre og mere rolig oplevelse, hvis jeg var gået i gang af mig selv. Jeg tror ikke, at min krop var klar, da jeg blev sat i gang, siger Laure Johannesen.

Derfor håber hun også, at arbejdsgruppens anbefalinger tager højde for andet end overlevelsesraten.

- Jeg synes, at det er forkert kun at bedømme en fødsel, ud fra om mor og barn overlever. For en voldsom fødsel sætter meget dybe spor og kommer til i mange tilfælde at påvirke hele familien bagefter, siger hun.

Laure Johannesen mener, at der i højere grad skal lyttes til den gravides fornemmelse for, hvordan barnet har det.

- Min mening er, at man skal give morens intuition langt større plads og lægge vægt på, at det er fuldt og fast hendes valg, om hun vil takke ja til en igangsættelse, eller om hun ikke tror, at hendes krop er klar.

Tidligere har parret altid været enige om, at de skulle have to børn. Men oplevelsen med den første fødsel har fået Laure til at overveje ikke at få flere børn.

I livet og ved fødsler er der ingen garantier

Det er blandt andet oplevelser som Laures, der gør Jordemoderforeningens formand, Lis Munk, tilbageholdende over for en generel anbefaling af tidligere igangsættelser.

- Igangsættelsen er et indgreb. Vi blander os i den spontane fødsel og graviditet, og det er vigtigt, at man opvejer, om det står mål med den ulempe, det giver, siger hun.

Hun mener, at en ændring af anbefalingerne vil resultere i igangsættelser på for mange kvinder målt op mod ”gevinsten”.

- Man må bare erkende, at i livet og det at føde børn er der ingen garanti. Vi vil så gerne gå med livrem og seler og garantere alting, men det kan vi ikke, siger Lis Munk.

Fødselslæge Lone Krebs er enig med Lis Munk i, at der skal tages højde for konsekvenserne ved en igangsættelse. Men samtidig understreger hun, at der er ulemper ved at lade en graviditet fortsætte for langt ud over terminsdatoen.

- Det er et komplekst emne, og hvis det var en let beslutning, havde det ikke været nødvendigt at nedsætte en arbejdsgruppe, siger hun.

Alligevel kan Lone Krebs se nogle fordele ved at tilbyde tidligere igangsættelse.

- Jeg vil have det meget svært med ikke at give kvinderne mulighed for at vælge det til eller fra, hvis vi har en teknologi, som det er veldokumenteret, kan redde nogle liv.

Arbejdsgruppen under Sundhedsstyrelsen forventer at være klar med deres anbefalinger for fremtidens fødsler i begyndelsen af 2022.

Du kan se dokumentaren "Børn til tiden" torsdag klokken 20.40 på TV 2 eller allerede nu på TV 2 PLAY.

En række hospitalspatienter er blevet smittet med covid-19, mens de har været i behandling for andre lidelser.

Samtidig er medarbejdere i store tal blevet smittet.

Vi har haft det, man må kalde en supersprederevent

Mette Worsøe, ledende overlæge

Det skriver Berlingske på baggrund af oplysninger fra de hårdest ramte hospitaler i landet, Statens Serum Institut og den nationale risikovurdering.

På blot én uge har der været 19 hospitalsudbrud med covid-19 i Danmark.

En superspreder

I det største af udbruddene er hele 50 medarbejdere og patienter blevet smittet med coronavirus.

Udbruddet fandt sted over ti dage i november på hjerteafdelingen på OUH-Svendborg og bevægede sig videre til OUH-Odense.

Alle smittetilfældene menes at kunne ledes tilbage til en enkelt akut syg hjertepatient indlagt i Svendborg, siger Mette Worsøe, der er ledende overlæge på akutmodtagelsen og medicinsk afdeling i Svendborg.

- Vi har haft det, som man må kalde en supersprederevent. Det er meget overraskende, at vi har set et så stort udbrud. Det er klart et wakeupcall, i forhold til at corona stadig findes iblandt os, siger hun til Berlingske.

Ikke alle blev smittet direkte af hjertepatienten, men smitten udviklede sig derfra til at sprede sig internt mellem medarbejdere og andre patienter.

Smitten spredte sig videre til Odense-afdelingen, da en patient, der ikke var konstateret smittet, blev overflyttet.

Udbruddet har blandt andet betydet, at hjerteafdelingen i Svendborg har været lukket for indtag af patienter i en uge, skriver Berlingske.

Pressede hospitaler

Nyheden kommer samme uge, hvor Sundhedsstyrelsen advarede om, at den stigende coronasmitte udfordrer sundhedsvæsenet.

Denne uge har alle fem regioner meddelt, at de har måttet udskyde planlagte operationer for at kunne følge med.

TV 2 besøgte tirsdag Slagelse Sygehus. Her lød meldingen fra sygehusdirektør Niels Reichsten Larsen, at presset ikke blot kommer fra coronavirussen.

Også ekstraordinært mange andre patienter for årstiden, den netop overståede kamp med RS-virus og sygeplejerskestrejken har presset det danske sundhedsvæsen.

Virker det som en fjern tanke, at det ulovlige rusmiddel mdma i samspil med terapi kan helbrede mennesker for psykiske sygdomme?

Ifølge studier og eksperter i både udlandet og Danmark skal vi måske til at vænne os til den tanke.

Men egentlig er ideen slet ikke så nyskabende endda. Særligt den amerikanske psykoterapi havde allerede tilbage i 70'erne og 80'erne succes med helt legitimt at bruge den såkaldte mdma-terapi til at behandle personer med posttraumatisk stresssyndrom (ptsd).

Og tager vi et kig ud i fest- og misbrugsmiljøet, gælder det for mange i dag ildesete stoffer, at de har en lovlig fortid på hospitalsgange, i behandlingslokaler og på apoteker rundt omkring i verden.

Tyske soldater på amfetamin

Zoomer vi ind på nogle af de mest udbredte rusmidler blandt misbrugere, vil deres historik måske overraske.

Eksempelvis blev heroin tilbage i starten af 1900-tallet lanceret som hostesaft af det tyske medicinalfirma Bayer, mens man også siden har kunnet købe stoffet som smertestillende lægemiddel på apoteker rundt omkring i verden.

Det sløvende middel rohypnol, der ofte er blevet brugt i forbindelse med seksuelle overgreb, er blevet solgt som sovemedicin i Danmark. Og amfetamin har både en fortid som slankemedicin og som opkvikkende stof til tyske soldater under især Anden Verdenskrig.

- Det kommer nok bag på mange, at det var den tyske medicinalindustri, der producerede amfetamin til krigsførelsen. Men de tyske soldater blev jo utrættelige og kunne fortsætte, når andre soldater skulle sove, siger misbrugsekspert Henrik Rindom til TV 2.

Lave doser amfetamin bruges også i dagens Danmark til behandling af søvnsygdommen narkolepsi og til personer, der lider af adhd og derfor døjer med opmærksomhedsforstyrrelser og hyperaktivitet.

Fælles for mdma og andre afhængighedsskabende stoffer er, at de ofte bliver gjort ulovlige, når de slipper ud fra kontrollerede hospitalsmiljøer.

- Så ender stofferne i de forkerte hænder hos personer, der ikke aner, hvordan de skal håndtere det. Det medfører rigtigt mange dødsfald og på sigt forbud, siger Henrik Rindom.

Som eksempel blev mdma ulovligt i Danmark i midten af 1980’erne, efter det havde spredt sig til masserne og særligt var blevet adopteret af ravemiljøet og indtaget til lyden af den elektroniske musik. På samme måde fik myndighederne travlt med at forbyde stoffet lsd, da hippierne i løbet af 1960'erne fik interesse for stoffets bevidsthedsudvidende funktion.

Grønlændere, fattige og unge hippier

Ifølge Henrik Rindom foregår der en afvejning af et lægemiddels behandlingsmæssige potentiale og risikoen for misbrug, når det skal besluttes, om det skal være lovligt eller ej.

Det er blandt andet foregået med stofferne heroin og rohypnol, som i sundhedsvæsenet er blevet erstattet af andre lægemidler, der ikke har den samme mængde bivirkninger og afhængighedsskabende effekt, fortæller han.

Men spørger man Morten Hesse, lektor ved Center for Rusmiddelforskning, er der også en mere kulturel forklaring, der kan spille ind på et lægemiddels fremtid.

- Vi har ofte set, at et stof er blevet ulovligt rundt omkring i verden, når det er blevet knyttet sammen med grupper, der i forvejen er blevet stemplet som problematiske. For eksempel racemæssige minoriteter i Nordamerika, grønlændere, fattige eller unge hippier, siger han.

For at understrege sin pointe nævner lektoren, at alkohol aldrig været kriminaliseret i Europa. Og det skyldes primært, at det er et rusmiddel, der bliver indtaget af majoritetsbefolkningen, mener han.

Samme tendens med manglende årvågenhed på nogle områder ses herhjemme ved forskellige former for medicin til ældre, lyder det fra Morten Hesse.

- Gruppen er ikke blevet set som et problem, så man har ikke reageret, når eksempelvis lidt for meget morfin har medført faldulykker eller andet, der ikke burde være der. Det begynder man først så småt at kigge på nu, siger han.

”Mdma-terapi kan have potentiale”

Om mdma i samspil med terapi har en fremtid i det danske sundhedsvæsen, er svært at sige.

En førende international forskningsgruppe på området forventer en godkendelse af terapiformen fra den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA i 2023, men herhjemme maner Lægemiddelstyrelsen til ro.

Der er endnu ikke tilstrækkelig viden om mdma's virkning og bivirkninger, til at stoffet udgør "et relevant og forsvarligt medicinsk behandlingstilbud", lyder det fra styrelsen.

Herunder kan du se, hvilke signalstoffer i hjernen der påvirkes af mdma. Er mdma'en ikke fuldstændigt ren, eller indtages den i store mængder, kan det have fatale konsekvenser for helbredet og i værste tilfælde medføre dødsfald.

Misbrugseksperten Henrik Rindom ”vil ikke benægte, at mdma-terapi kan have potentiale”.

- Men frigiver man mdma, forventer jeg, at det kun bliver meget isolerede grupper, der får lov at bruge det. Grupper, der er trænet i at arbejde med den form for terapi. Ellers ryger det bare ud til masserne og bliver ulovligt igen, siger han.

TV 2 afdækker i dokumentaren 'Tæt på: Helbred mig med stoffer', at såkaldte undergrundsterapeuter langt væk fra offentlighedens radar allerede praktiserer mdma-terapi i Danmark. Den kan du se her.

Selvom mdma-terapi er ulovlig i Danmark, bliver der også væk fra undergrundsmiljøet holdt øje med terapien, hvor patienten er påvirket af stoffet, der i daglig tale kaldes ecstasy.

Det fortæller Mehrak Lykkeberg Salimi, der er psykolog og faglig leder på Center For Seksuelt Misbrugte, afdeling Øst.

- Det er opsigtsvækkende, hvor effektiv mdma-understøttet terapi af komplekse ptsd-lidelser har vist sig at være under forskningsstudier. Og jeg ikke typen, der normalt lader mig let begejstre, siger hun til TV 2.

Som TV 2 afdækker i dokumentaren 'Tæt På: Helbred mig med stoffer' vinder ulovlig mdma-terapi frem i Danmark. Det fortæller syv terapeuter, der udfører terapien, og fire eksperter og fagfolk, som TV 2 har talt med, som alle oplever en stigende interesse.

Lovende resultater efter to måneders behandling

Tilbage i 2018 begyndte historier om, at mdma-terapi kan være en effektiv behandling mod posttraumatisk stress (ptsd) så småt at finde vej til medierne.

Det skete på baggrund af studier fra MAPS, der er en international forskningsgruppe, som både samarbejder med den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, og Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA.

Men mens medieomtalen siden er forstummet, er forskningen fortsat. Studierne er blevet finpudset, udviklet, spredt til flere lande og har nu nået tredje og sidste videnskabelige fase.

Det seneste studie blev publiceret i maj i år. Det viste, at 67 procent af 90 deltagere med alvorlig ptsd efter to måneders mdma-terapi ikke længere kunne diagnosticeres med sygdommen.

For patienterne i placebogruppen var det 32 procent. Derudover oplevede ingen af deltagerne alvorlige bivirkninger.

I New York Times kaldes studiet et vigtigt skridt mod at få mdma godkendt som lægemiddel, og hjerneforsker Jennifer Mitchell, der er hovedforfatter til studiet, er begejstret for resultaterne:

- Nu er folk pludselig villige til at betragte psykedeliske stoffer som terapeutiske midler, siger hun til avisen.

Herunder kan du se, hvilke signalstoffer i hjernen der påvirkes af mdma. Er mdma'en ikke fuldstændig ren, eller indtages det i store mængder, kan det have fatale konsekvenser for helbredet og i værste tilfælde medføre dødsfald.

Måske en ny chance?

Psykolog Mehrak Lykkeberg Salimi har fulgt forskningen tæt. Og hun hæfter sig især ved, at den amerikanske lægemiddelstyrelse har givet behandlingsformen betegnelsen ”gennembrudsterapi”.

Den bruges, når foreløbige kliniske forsøg ifølge lægemiddelstyrelsen indikerer, at et lægemiddel demonstrerer væsentlig forbedring i forhold til eksisterende behandlinger.

Center for Seksuelt Misbrugte Øst tilbyder behandling og rådgivning til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen. Blandt de personer lider mange af ptsd, fortæller Mehrak Lykkeberg Salimi.

Hun er derfor "meget nysgerrig" på, om netop denne målgruppe vil have gavn af behandlingsformen.

- De har været udsat for seksuelle overgreb, de er sat uden for arbejdsmarkedet, og psykiatrien har ikke altid kunnet hjælpe dem tilstrækkeligt. Hvis vi kunne tilbyde dem den her behandling under certificerede rammer, så får en målgruppe, der ikke har fået tilstrækkelig hjælp fra systemet, måske en ny chance, siger hun.

Psykolog Mehrak Lykkeberg Salimi fortæller, at der er op til et års ventetid på behandling i centeret, mens omkring en femtedel af klienterne stadig efterfølgende har det ”meget svært”.

- Når denne her metode godkendes og implementeres i Danmark, kan der være udsigt til at hjælpe mange flere med kompleks ptsd, siger hun.

Oplever du en efterspørgsel på mdma-terapi blandt jeres klienter?

- Nej. Så længe det er ulovligt, vil det blive betragtet som misbrug, hvilket medfører eksklusion i behandlingssystemet. Derfor tror jeg, at mange går stille med dørene og finder deres egne løsninger. Det kan være uhensigtsmæssigt, da det foregår under ukontrollerede forhold og af ucertificerede behandlere, siger hun.

Nysgerrige veteraner

Hos Veterancenteret, der tilbyder hjælp til soldater, veteraner og deres pårørende, ser man også med interesse på forskningen. Og skulle mdma-terapien blive godkendt som lægemiddel og blåstemplet af National Videnskabsetisk Komité, kan det sagtens blive et aktuelt tilbud for de ptsd-ramte veteraner, der henvender sig i centeret.

Det fortæller Anne Seehausen Hansen, der er chef for Militærpsykologisk Afdeling i Veterancenteret.

I løbet af de seneste par år er mellem 800 og 900 veteraner årligt blevet tilbudt et behandlingsforløb hos Militærpsykologisk Afdeling. Heraf har cirka halvdelen ptsd eller symptomer på ptsd.

- Vi henviser dem selvfølgelig ikke til alle mulige projekter, før metode og etik er fuldstændig på plads. Men kommer der et godkendt forskningsprojekt til Danmark, er det helt klart noget, vi kunne overveje at deltage i, siger Anne Seehausen Hansen.

Mdma-terapi er ikke noget, der dominerer i samtalerne med veteranerne, men interessen er til stede.

- Nogle af dem er nysgerrige og spørger ind til det, siger Anne Seehausen Hansen.

På vej til Danmark?

Når mdma-studierne har gennemgået tilstrækkeligt mange fase 3-forsøg, kan behandlingsformen godkendes af den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA. Det forventer den internationale forskningsgruppe bag studierne, MAPS, selv bliver en realitet i 2023.

I europæisk regi håber MAPS, at Den Europæiske Lægemiddelstyrelse (EMA) godkender mdma-terapi i 2025, og spørgsmålet er så, om den herfra migrerer til Danmark.

Spørger man læge Oliver Hovmand, der forsker i brugen af psykedeliske stoffer i psykiatrien ved Region Sjælland, er mdma-terapi uden tvivl på vej til at blive en del af det danske sundhedsvæsen.

- Måske allerede om fem år, siger han til TV 2 .

Heller ikke psykolog og forkæmper for psykedelisk medicin i psykiatrien Anders Thingmand betvivler, om mdma-terapi bliver lovliggjort i Danmark.

Psykedelisk terapi er en "international megatrend" med enormt potentale, mener han, og spørgsmålet er ifølge ham blot, om Danmark "vil sidde forrest eller bagerst i bussen".

Det er Lægemiddelstyrelsen, der administrerer lovgivningen om lægemidler og sikrer kvaliteten af de lægemidler, der bruges i Danmark.

Til TV 2 skriver styrelsen, at der endnu ikke er tilstrækkelig viden om mdma's virkning og bivirkninger, til at stoffet udgør "et relevant og forsvarligt medicinsk behandlingstilbud".

- Det er nødvendigt med resultater fra større studier, lyder det.

TV 2 er i en dokumentar gået helt tæt på fænomenet mdma-terapi. Den kan du se her.