Julen er hjerternes - og traditionernes - tid, og i disse dage får en norsk reklamefilm international opmærksomhed for at bryde med sidstnævnte.

I reklamen forelsker julemanden sig i en anden mand, og hvert år på juleaften står hans udkårne klar foran kaminen for at nyde hvert sekund med julemanden, inden der går et år, før de igen ser hinanden.

Reklamen er lavet i anledning af 50-året for, at Norge afkriminaliserede homoseksualitet. Og spørger man kreativ direktør i reklamebureauet Hjaltelin Stahl Nicolai Stahl, er resultatet imponerende.

Velkommen til dagens overblik.

Dansk fregat har dræbt fire pirater

Besætningen på den danske fregat Esbern Snare var onsdag i ildkamp med et piratskib syd for Nigerias kyst. Det oplyser Forsvaret torsdag i en pressemeddelelse.

Under ildkampen blev fem pirater ramt af skud, og fire af dem afgik ved døden. Der var samlet otte pirater ombord på den motorbåd, de sejlede i, og fire af piraterne er torsdag ved et grundlovsforhør i Københavns Byret blevet sigtet for drabsforsøg.

Ingen på den danske fregat blev såret, og ifølge de danske soldater var der tale om selvforsvar.

Presset i det offentlige sundhedsvæsen rammer privathospitaler

Så skal vi videre til sundhedsvæsenet, for der er vist efterhånden ingen, som kan være i tvivl om, at det danske sundhedspersonale er presset.

Indtil videre har vi hørt beretninger om travlhed og stress på de offentlige hospitaler, men det har også ramt privathospitaler. Det fortæller Claus Hovgaard, som er formand for Sundhed Danmark, brancheforeningen for privathospitaler.

En del af forklaringen er ifølge Kjeld Møller Pedersen, sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet, den omdiskuterede behandlingsgaranti, som sikrer, at alle patienter kan blive undersøgt eller udredt inden for 30 dage.

EMA godkender coronavaccine til de mindre børn

Det europæiske lægemiddelagentur, EMA, har torsdag godkendt Pfizers coronavaccine til børn mellem 5 og 11 år.

Vaccinen har indtil nu været godkendt til personer fra 12 år og opefter.

Det betyder ikke nødvendigvis, at Danmark begynder at vaccinere børn i den pågældende aldersgruppe, for selvom EMA har godkendt vaccinen, er det op til de enkelte EU-landes myndigheder, om de vil rulle vaccinen ud.

Sundhedsstyrelsen anbefaler revaccination af alle over 18 år

Vi bliver ved coronavaccinerne, for Sundhedsstyrelsen anbefaler nu, at alle voksne danskere får et tredje stik med en af vaccinerne mod coronavirus. Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Indtil nu har det været danskere i særlig risiko for et alvorligt forløb med covid-19, blandt andre personer over 65 år, som har fået invitation til et såkaldt 'booster-stik'.

Den resterende gruppe vil få en invitation i deres e-boks seks måneder efter andet stik.

Negativ coronatest får kortere gyldighed

Folketingets Epidemiudvalg har torsdag stemt for at sænke gyldigheden af en negativ coronatest med 24 timer for at mindske smitten i samfundet.

Epidemiudvalget følger dermed Epidemikommissionens anbefalinger.

Der er torsdag aften fortsat møde i Epidemiudvalget, hvor Folketingets partier drøfter, om der skal laves yderligere restriktioner.

Hvis der er flertal for nye restriktioner, kan det betyde, at danskerne igen skal tage mundbindet i brug, og at coronapasset skal bruges endnu flere steder.

***

Det var alt fra torsdagens (corona)overblik. Alle ønskes en god aften.

Vi læses ved i morgen.

Dybt frustreret og med ondt i maven tjekkede Miamarie Dyrving Rasmussen søndag morgen ud fra Slagelse Sygehus.

Flere gange havde hun grædt i løbet af sin nattevagt på hjerteafsnittet, som hun var blevet påduttet, selvom hun som sygeplejerske er specialiseret inden for hormonsygdomme.

Miamarie Dyrving Rasmussen havde på forhånd været nervøs, så hun havde forventet, at der ville være en kollega at sparre med, men sådan gik det ikke.

- Vi er to faste og to vikarer til en afdeling med 48 patienter, så jeg passer 12 patienter fuldstændig selvstændigt. Alt medicin, alt sygeplejeligt ansvar og alt pleje, fortæller hun i ’Go’ aften LIVE’.

Efter nattevagten skrev hun søndag morgen et opslag på Facebook, hvor hun blandt andet forklarede, hvordan hun alene havde måtte skifte og løfte patienter i løbet af natten, fordi der ikke var andre til at hjælpe.

Miamarie Dyrving Rasmussen har nu taget konsekvensen af arbejdsvilkårene som sygeplejerske.

Allerede inden nattevagten på hjerteafsnittet havde hun sagt sit job op i Region Sjælland.

Ingen restitution

Efter Miamarie Dyrving Rasmussen havde afsluttet sin nattevagt søndag morgen, skulle hun hjem og sove, selvom hun egentlig havde planlagt kvalitetstid med sin familie.

Jeg har ikke nok hviletid til at vende mit døgn om, inden jeg skal starte i en ny dagvagt

Miamarie Dyrving Rasmussen, sygeplejerske

Den ekstra nattevagt i weekenden betød nemlig ikke, at hun så havde fri mandag, og det har konsekvenser.

- Personligt går det ud over min familie, og sundhedsmæssigt går det ud over mig, for jeg har ikke nok hviletid til at vende mit døgn om, inden jeg skal starte i en ny dagvagt, forklarer hun.

Og det er ikke bare arbejdsmængden, der har fået Miamarie Dyrving Rasmussen til at sige op. Sammen med arbejdspresset kommer nemlig uvisheden, forklarer hun.

- Det påvirker mig, at jeg næsten aldrig ved, hvornår jeg skal på arbejde.

Situationen i sundhedsvæsnet er alvorlig

Sygehuse i hele landet udskyder lige nu operationer, og i Region Sjælland, hvor Miamarie Dyrving Rasmussen arbejdede, står det allerværst til.

Her udskydes mellem 50 og 70 procent af alle planlagte aftaler og operationer lige nu for at frigive ressourcer som Miamarie Dyrving Rasmussen til andre afdelinger, der er ekstra pressede, oplyser de til TV 2.

Men direktør for Slagelse Sygehus, Niels Reichstein Larsen, understreger, at det er sidste løsning, når man rykker medarbejdere til andre afdelinger.

- Det er frygteligt at være med til at pålægge medarbejdere at arbejde på den måde, men når der er patienter, der har brug for akut behandling hos os, så bliver vi nødt til at finde en løsning, forklarer han.

Og formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose, erkender, at situationen i sundhedsvæsnet er alvorlig.

Der er i øjeblikket en flugt fra faget, og det er en ond spiral, hvor presset øges på dem, der bliver i faget, lyder det.

Stephanie Lose nævner udrednings- og behandlingsgarantien som en mulig løsning for patienter, der får udskudt aftaler. Den giver nemlig patienter ret til at søge behandling i det private, hvis udredningstiden overskrider 30 dage.

Derudover er hun villig til at se på, om sygehusene kan afvige fra garantien, hvis det vurderes, at presset fra akutafsnittene er for stort, siger formanden i ‘Go’ aften LIVE’.

”Jeg er ked af det”

Det er ikke med dårlig samvittighed, at Miamarie Dyrving Rasmussen nu siger sin stilling op i Region Sjælland for at tage en sygeplejerskestilling et andet sted, hvor vilkårene er bedre.

- Jeg synes ikke, at det er mig om menig medarbejder, der har ansvaret for at redde sundhedsvæsnet, lyder det.

Miamarie Dyrving Rasmussen er dog ked af det på sine kollegers og patienternes vegne.

- Jeg ved, at nu skal de løbe endnu stærkere, fordi mine kompetencer går ud. Jeg er ked af det på patienternes vegne, når de ligger der, og har brug for hjælp, og der ikke kommer nogen, slutter hun.

Se indslaget med Miamarie Dyrving Rasmussen i 'Go' aften LIVE' på TV 2 PLAY

Et bredt flertal i Folketingets Epidemiudvalg bakker op om, at en negativ coronatest skal give et gyldigt coronapas i kortere tid.

Det siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) torsdag til TV 2.

Flertallet har endvidere godkendt krav om brug af mundbind i supermarkeder, detailhandel og offentlig transport. Samme krav gælder for besøgende og pårørende på hospitaler.

- Det er de steder, hvor man er sammen med mange mennesker, som man ikke normalt er sammen med, og hvor man ikke bare kan gå et andet sted hen, siger Stinus Lindgren, der er sundhedsordfører for De Radikale.

Kortere gyldighed af coronatest

Efter indstilling fra Epidemikommissionen er det ligeledes besluttet af et politisk flertal, at en negativ PCR-test fremover kun skal være gyldig i 72 timer mens en lyntest skal gælde 48 timer.

Tidligere har det været henholdsvis 96 og 72 timer.

- Det gælder de uvaccinerede, som skal have en negativ coronatest for at få et gyldigt coronapas, siger Magnus Heunicke.

Regeringens støtteparti Enhedslisten er tilfredse med de nye tiltag, som ifølge partiets sundhedsordfører Peder Hvelplund øger sikkerheden ved coronapasset.

- Det er klart, at jo kortere gyldighed, der er, desto større sikkerhed er der for, at man hverken er smittet eller bærer smitten videre med en test, hvor man reducerer det med 24 timer, siger Peder Hvelplund til Ritzau.

Fortsat uenigheder om flere tiltag

Mødet i Folketingets Epidemiudvalg er afsluttet for i aften, men flere tiltag skal diskuteres, når udvalget mødes igen på mandag.

Blandt andet er partierne ikke nået til enighed om, hvorvidt ansatte i detailhandel, supermarkeder og offentlig transport også skal bære mundbind.

Derudover er der uenigheder om, hvorvidt der skal indføres mundbindskrav for besøgende og ansatte i plejesektoren.

Kirsten Normann Andersen, der er sundhedsordfører i SF, siger, at det sker af hensyn til de ansattes arbejdsmiljø.

- For det vil betyde, at nogle ansatte både vil blive bedt om at bruge mundbind og have coronapas, og det er måske lige rigeligt, siger Kirsten Normann Andersen.

Hun siger dog, at der har været gode og konstruktive forhandlinger præget af enighed mellem partierne.

Ifølge Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt har der været tre ministre forbi forhandlingerne for at redegøre for forskellige områder, og der er brug for mere viden for at nå til enighed om, hvilke tiltag, der skal indføres.

- Der er blandt andet sendt noget tilbage til socialminister Astrid Kragh (S), siger Liselott Blixt.

Onsdag kunne TV 2 beskrive, hvilke restriktioner regeringen ønsker at indføre på baggrund af Epidemikommissionens anbefalinger.

Disse ønsker bliver nu behandlet af epidemiudvalget.

Epidemiudvalget består af 21 folketingsmedlemmer. Der må ikke være flertal i udvalget imod regeringens ønsker, hvis de skal gennemføres. Stinus Lindgren fra Det Radikale Venstre er formand for udvalget.

Debatten om coronavaccinerne er spidset til de seneste måneder, og på pressemøde efter pressemøde har regeringen fremhævet vacciner som et supervåben mod coronavirus.

Det skete senest onsdag eftermiddag, hvor sundhedsminister Magnus Heunicke endnu engang kaldte vaccinerne "afgørende" og opfordrede befolkningen til også at tage imod et tredje stik.

Nu sætter helt nye tal fra det amerikanske center for sygdomsforebyggelse (CDC) vaccinen i perspektiv.

Studiet er bygget på sundhedsdata fra lidt over en tredjedel af USA's befolkning, hvilket svarer til 120 millioner amerikanere fordelt over 24 stater. Her slår CDC fast, at der er 14 gange større risiko for at dø af covid-19, hvis man ikke er vaccineret.

Og studiet er så grundigt, at det ikke er til at tage fejl af resultatet, mener Henrik Nielsen, der er klinisk professor i infektionsmedicin og overlæge på Aalborg Universitetshospital.

- Vi behøver ikke tage forbehold. Du kan ikke diskutere, om folk er døde eller ej, når de kun ser på dem, der allerede er testet positiv, siger han.

Samtidig understreger det også, at vaccinerne er vigtige for at redde menneskeliv, mener han.

- Det er klar tale. For hver gang, der dør 15 personer af covid i USA, så er de 14 uvaccinerede. Det betyder, at der er en kæmpe effekt af vaccinen på risikoen for at dø.

Kender ikke adfærd

CDC, der kan betegnes som den amerikanske pendant til Sundhedsstyrelsen, har undersøgt en række faktorer i studiet.

Men fordi amerikanerne ikke har CPR-numre, kan det være svært at følge en persons sundhedsforløb over en periode.

Derfor er der også nogle uvisheder. For det bliver blandt andet konkluderet, at ikkevaccinerede er seks gange mere tilbøjelige til at blive smittet med covid-19 end vaccinerede.

Og her er man nødt til at læse studiet med forbehold.

- Vi ved jo ikke, om de to grupper har forskellig adfærd. Måske ser den ene gruppe flere mennesker end den anden. Men uanset hvad, så er der jo en stor forskel, siger Henrik Nielsen.

Ligeledes pointerer han, at det er muligt, at ikkevaccineredere lader sig teste mere, hvilket også øger muligheden for at teste positiv.

Omvendt kigger undersøgelsen af dødsfald udelukkende på tre faktorer - om de er testet positiv, om de er vaccineret, og om de er døde af covid-19. Derfor ser Henrik Nielsen på den uden forbehold.

Men uanset hvad, så viser resultatet, at alvorlig sygdom og død kan forebygges, hvis man vaccinerer størstedelen af befolkningen, mener Søren Riis Paludan.

Han er professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

- Det her viser, at hvis vi opretholder immuniteten gennem vacciner, så kan vi faktisk holde covid-19 fra døren som samfundskritisk sygdom.

Har klar effekt på unge

Som sidste led i undersøgelsen konkluderer CDC, at ikkevaccinerede i alle aldre har højere infektionsrate end den vaccinerede del af befolkningen.

Men en vigtig del af den konklusion er ifølge Søren Riis Paludan, hvad den siger om den yngste del af befolkningen.

- Den viser jo, at de vaccinerede 12 til 17-årige har den allerlaveste infektionsrate. Det vil sige, at ved at få vaccineret de 12 til 17-årige, fjerner man en stor del potentielle smittebærere.

I Danmark vaccinerer vi ikke børn under 12 år, men gruppen af unge mellem 12 til 17 år får tilbudt vaccinen.

Det er dog også her, færrest har taget mod vaccinen.

- Hvis vi generelt får smitten ned gennem vaccination af de grupper, som spreder meget smitte, så kan vi beskytte de sårbare endnu bedre. Det kunne hjælpes ved at få de unge og børn vaccineret, siger Søren Riis Paludan.

Desuden mener Henrik Nielsen baseret på den nye viden, at det her bør være stof til eftertanke for dem, der endnu ikke er vaccineret.

- Som fagperson kan jeg kun drage én konklusion: Fordelen ved vaccinen overstiger risikoen ved at blive vaccineret. Jeg siger ikke, der ikke er risiko ved vaccinerne, men jeg ville helt klart vælge vaccinen over sygdommen.

Myndighederne i Slovakiet lukker nu landet helt ned for at bremse en eksplosiv stigning i antallet af coronasmittede.

De seneste to dage har landet dagligt registreret flere end 10.000 nye smittede med covid-19.

Det skriver Sky News.

Alene onsdag blev 13.266 slovakker konstateret positive med covid-19. Det højeste antal til dato under hele pandemien.

Det højeste smittetryk i verden

Med 1929 nye daglige tilfælde per million indbyggere i den seneste uge har Slovakiet lige nu verdens højeste smittetryk. Til sammenligning har Danmark i den seneste uge haft 690 nye daglige tilfælde per million indbyggere.

Det viser tal fra Our World in Data.

For at bremse smitten har landets sundhedsmyndigheder indført en række restriktioner, der blandt betyder, at alle butikker og restauranter skal være lukket de næste to uger.

Slovakkerne har også fået forbud mod at rejse uden for deres kommune, medmindre de skal på arbejde, i skole eller til lægen. Endelig er det kun tilladt at mødes i grupper af seks personer.

Regeringen i Slovakiet har varslet yderligere restriktioner, der kun vil komme til at gælde for ikkevaccinerede.

Tiltagene i Slovakiet kommer på et tidspunkt, hvor en ny bølge af coronasmitte skyller ind over det europæiske kontinent, der igen er blevet epicenter for pandemien.

Tjekkiet indfører nødtilstand

I Tjekkiet har regeringen torsdag erklæret nødtilstand på grund af en markant stigning i antallet af nye coronatilfælde.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Nødtilstanden gælder i 30 dage og giver Tjekkiets regering mulighed for at indføre en række omfattende restriktioner.

Det er stadig uvist, hvilke tiltag de tjekkiske myndigheder overvejer. Men der har været forslag om at forbyde større arrangementer og begrænse åbningstider for barer og restauranter.

Tyskland runder 100.000 døde

I Tyskland er flere end 100.000 personer nu døde med covid-19.

Tyskland runder den triste milepæl efter flere dage med høje smittetal. Onsdag registrerede landet 67.000 nye smittetilfælde på et døgn.

Kun 68 procent af den tyske befolkning er færdigvaccineret mod covid-19, og derfor har den tyske regering indført flere nye tiltag de seneste dage.

Onsdag blev det meldt ud, at alle ansatte i militæret skal være vaccineret mod covid-19, og i sidste uge indførte Tyskland coronapas på arbejdspladser og i offentlig transport.

Test er ikke længere nok i Italien

I Italien strammer myndighederne nu en række coronarestriktioner for personer, der ikke er vaccineret mod covid-19.

Fra 6. december vil en negativ coronatest ikke længere gælde i italienernes coronapas.

Så nu skal man altså være vaccineret eller tidligere smittet, hvis man skal spise indendørs på restauranter, gå i biografen eller være tilskuer til sportsbegivenheder.

Det bliver samtidigt et krav, at ansatte i politiet, i militæret og på skoler skal være vaccineret.

73 procent af Italiens befolkning er færdigvaccineret, men med de nye tiltag vil regeringen forsøge at motivere flere til at få stikket.

Østrig indfører vaccinekrav

Også Østrig strammer restriktionerne for at tøjle smitten.

Som det første EU-land har Østrig besluttet at indføre et krav om, at alle landets borgere skal vaccineres mod coronavirus.

Vaccinekravet vil gælde fra 1. februar næste år, og ifølge østrigske medier kan det betyde, at borgere risikerer en bøde eller fængselsstraf, hvis de ikke bliver vaccineret.

Omkring 66 procent af den østrigske befolkning er færdigvaccineret, hvilket er i den lave ende blandt vesteuropæiske lande.

Yderligere fire skoler er nu blevet lukket af Styrelsen for Patientsikkerhed efter smitteudbrud. Det skriver styrelsen på sin hjemmeside.

Der er tale om indskolingen på Ellebjerg Skole i København, 0. til 5. årgang på Lergravsparkens Skole på Amager i København, mellemtrinnet på Den Lille Skole i Gladsaxe og M.C. Holms Skole i Morsø Kommune i Nordjylland.

Skolechef i Morsø Kommune Michael Dalgaard siger til TV Midtvest, at han ikke er i tvivl om, at en nedlukning er den rigtige løsning.

- Jeg tænker, det er en god beslutning. Vi har haft et voldsomt højt smittetryk på Mors og specielt på M. C. Holms Skolen. Der har været 67 smittede på 10 skoledage, så jeg tror faktisk, der går et lettelsens suk igennem skolen lige nu, lyder det fra skolechefen.

Skolen vil i den kommende uge tilbyde nødpasning og nødundervisning til eleverne.

Kendskab til flere end 200 smitteudbrud

De fire nævnte skoler er langt fra de eneste skoler i Danmark, som er ramt af smitte.

På nuværende tidspunkt har Styrelsen for Patientsikkerhed kendskab til over 200 smitteudbrud på skoler, og Styrelsen oplyser til TV 2, at den er i tæt dialog med kommunerne om håndteringen.

Antallet af smittede elever har jeg opgivet at holde tal på

Folkeskolelærer Signe Dreyer

Styrelsen kan udstede påbud om midlertidig lukning eller hjemsendelse af elever, og det gør den i situationer, hvor den vurderer, at smitten på en skole er ude af kontrol, der er mange ukendte smittekæder, eller hvor der er tale om særligt sårbare elever.

Generelt stiger smitten blandt skolebørn, og for tredje uge i træk har den nået sit højeste niveau hidtil. Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en rapport.

Blandt de 6-11-årige blev der i sidste uge registreret 1562 tilfælde per 100.000, hvilket er det højeste under hele pandemien.

- Smitten blandt de 6-11-årige er med til at drive epidemien lige nu, og der rapporteres forsat om mange og store udbrud på skolerne. Det gælder særligt i indskolingen og på mellemtrinet, siger afdelingslæge Rebecca Legarth fra SSI i en udtalelse.

Nogenlunde samme melding kom fra Henrik Ullum, direktør for SSI, under et pressemøde onsdag.

Her forklarede han, at det er problematisk, når børnene smitter deres forældre.

- Især hvis den også går videre til bedsteforældre, fordi det får indlæggelserne til at stige, lød det fra Ullum.

- Værnemidler er reduceret til håndsprit og spritservietter

En af dem, som har coronasmitten på skolerne på helt tæt hold, er den københavnske folkeskolelærer Signe Dreyer. Hun beskriver i en kronik til TV 2 Lorry, hvordan hun oplever det.

Signe Dreyer fortæller blandt andet, at børnene kommer i skole, selvom de har symptomer på coronavirus og har været sammen med andre børn, der efterfølgende er blevet testet positiv, og hun beskriver, at "værnemidler er reduceret til en halv flaske håndsprit og en pakke med spritservietter".

- Antallet af smittede elever har jeg opgivet at holde tal på, skriver folkeskolelæreren.

Der er som tidligere beskrevet en lang række skoler rundt om i landet, der er ramt af coronasmitte, men som ikke er lukket ned.

30 smittede ud af 92 elever

En af dem er en skole i Humlum ved Struer, som er en del af Humlum Landsbyordning, der foruden skolen også rummer den lokale børnehave og vuggestue.

30 ud af skolens 92 elever er smittet eller har været det indenfor de seneste 14 dage.

- Det har været en udfordrende periode, hvor det har fyldt meget hos børn, forældre og personale. Der er også nogle forældre, der har valgt at holde deres børn hjemme, men heldigvis er de fleste af de smittede børn sluppet med milde symptomer, siger skoleleder Benny Bjerre til TV Midtvest.

Han fortæller desuden, at han har været i kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed, og at der ikke er lagt op til, at skolen skal lukkes.

For at mindske smittespredningen har skolen i Humlum i et stykke tid delt børnene op i grupper, og derudover bliver de kviktestet to gange om ugen.