Mens antallet af patienter på danske hospitaler vokser, bliver sengepladserne færre.

Landet over mangler der nemlig hænder til at tage sig af patienterne. Og det er et problem, som har været under opsejling længe.

Vi har vidst det her længe, og nu står man på en brændende platform

Morten Freil, direktør for Danske Patienter

Det fortæller Jacob Rosenberg, som er professor og overlæge på Herlev og Gentofte Hospital samt regionsrådsmedlem for Konservative i Region Hovedstaden.

- Det er jo simpelthen mangel på sygeplejersker, det hele handler om. Det er et meget stort problem, men jeg vil gerne understrege, at det ikke har noget med covid-19 at gøre, siger han til TV 2.

Det får flere patientforeninger til at frygte, at sygdomme ikke bliver opdaget og behandlet i tide.

- Det er et problem i hele landet

Overfor TV 2 bekræfter båder Både Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden, at de har fåret færre sengepladser.

Den seneste indmelding fra hospitalerne i Region Hovedstaden viser, at der per 18. november er lukket i alt 263 senge på grund af personalemangel på de somatiske hospitaler. 200 af dem skyldes ubesatte stillinger, mens resten er lukket på grund afvikling af ferie og sygdom.

Det svarer i alt til cirka fire til fem procent af de somatiske senge – altså senge til fysisk syge patienter - i regionen.

Men ifølge formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V) er problemet endnu større.

- Det er et problem i hele landet. Selvfølgelig i varierende grad fra region til region og internt i regionerne, men det er et problem i hele landet, siger hun til TV 2.

Færre sygeplejersker til flere patienter

Gennem det seneste halvandet år er behandlinger flere gang blevet udskudt for at gøre plads til coronapatienter.

Men ifølge overlæge Jacob Rosenberg er problemet først og fremmest de mange ubesatte stillinger og frustrationer blandt sygeplejersker.

- Vi har på Herlev Hospital kun cirka 20 patienter indlagt med corona, så det er overhovedet ikke noget, der trykker sygehuset i øjeblikket. Det er altså personalemangel helt overvejende på sygeplejerskesiden, siger han.

Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fra tredje kvartal viser, at knap fire ud af ti jobopslag, hvor der søges en sygeplejerske, bliver slået op forgæves.

Det er en tredobling på godt to år.

Samtidig er antallet af patienter på de danske hospitaler vokset med 31 procent fra 2009 til 2018. I samme periode er andelen af læger, sygeplejersker og plejepersonale kun steget med to procent.

Og ifølge Jacob Rosenberg går det ud over patienterne.

- Vi nedprioriterer ikke akut kirurgi eller patienter med kræftsygdomme. Dem, der lider under det, er dem, der skal have lavet planlagt kirurgi for godartede sygdomme. Det kunne være udskiftning af hofter og knæ, siger han.

Patientforening: Man står på en brændende platform

Hos både Danske Patienter og Lungeforeningen vækker de færre sengepladser bekymring.

Ifølge formand for Lungeforeningen og tidligere hospitalsdirektør Torben Mogensen kan det nemlig betyde, at danskere med alvorlige vejrtrækningsproblemer ikke får den rigtige behandling.

- Når man lukker senge på de lungemedicinske afdelinger, ender patienterne på andre afdelinger, hvor man ikke har den samme ekspertise. Og det er ikke til gavn for patienterne, tværtimod, siger han.

Hos Danske Patienter mener direktør Morten Freil, at man har ”sovet i timen.”

- Vi har vidst det her længe, og nu står man på en brændende platform. Der er ekstra meget pres på i øjeblikket, men selvom der ikke havde været corona, havde der stadig været for lidt personale, siger han til TV 2.

Ifølge Morten Freil betyder de færre senge, at patienter tidligere må udskrives til behandling i hjemmet eller på plejehjem.

Men her er der også mangel på folk, og derfor frygter han, at patienter bliver ”kastebolde mellem regioner og kommuner.”

Uddan flere og skru på lønnen

På Herlev og Gentofte Hospital peger Jacob Rosenberg på, at der er behov for at uddanne flere sygeplejersker.

- Vi skal hæve optaget på uddannelserne markant, for man afviser hundredvis af ansøgere til sygeplejerskeskolen. Det er jo helt tosset, og vi må få oprustet, siger han.

Samtidig er der ifølge Morten Freil behov for en langsigtet rekrutteringsplan, som kan trække sundhedspersonalet tilbage til hospitalerne.

Og hos Lungeforeningen foreslår Torben Mogensen at bruge andre personalegrupper.

- Der er mange tiltag, man kan tage. Man kan se på, om andre faggrupper kan understøtte sygeplejerskerne, og man kan skrue på lønnen, men man bliver nødt til at gøre noget, siger han.

Hos Danske Regioner understreger Stephanie Lose dog, at der ikke er ”nogen nemme løsninger” på problemet.

Alligevel fortæller hun, at man flere steder forsøger sig med at inddrage andre faggrupper, kontante tillæg og at se på, hvordan man bedst bruger kræfterne på hospitalerne.

Men særligt det sidste er ikke uden ofre.

- Der er desværre nogle patienter, der oplever, at den behandling, de har ventet på, bliver udskudt. Simpelthen fordi er der en begrænset kapacitet, siger Stephanie Lose

EU-Kommissionen har til hensigt at få stoppet al lufttrafik fra Sydafrika og andre lande i det sydlige Afrika efter fundet af en ny coronavariant. Det skriver EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i et tweet fredag.

Den nye variant har allerede fået flere lande til at stoppe flytrafik fra de pågældende lande.

Varianten, som går under betegnelsen B.1.1.529, har et meget højt antal mutationer, forklarede virolog Tulio de Oliveira på en hasteindkaldt pressekonference torsdag i Sydafrika.

Meldingen fra EU kommer, efter at Verdenssundhedsorganisationen WHO torsdag holdt virtuelt pressemøde om varianten.

Måske mere smitsom

Det sker, fordi man frygter den nye virusvariant, der ifølge den britiske sundhedsminister, Sajid Javid, "måske er mere smitsom" end den ekstremt smitsomme deltavariant. Ved et pressemøde udtrykte han bekymring for, at de nuværende vacciner "måske vil være mindre effektive" over for den nye variant.

Nogle af mutationerne kender vi, og de hænger normalt sammen med dårlige egenskaber

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet

Ifølge Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, er det en variant med usædvanligt mange mutationer.

Betydeligt flere end eksempelvis deltavarianten, der er den dominerende variant.

- Nogle af mutationerne kender vi, og de hænger normalt sammen med dårlige egenskaber som kraftigere spredning og mulig residens over for vaccinerne, siger Allan Randrup Thomsen.

Han understreger, at det endnu er meget tidligt at sige, hvordan den nye variant kan udvikle sig.

Ifølge den sydafrikanske sundhedsstyrelse, NICD, er der registreret 22 tilfælde af varianten i landet.

Den nye virusvariant er også opdaget i Botswana og Hongkong blandt personer, som har været i Sydafrika.

Verdenssundhedsorganisationen ventes at holde møde senere fredag for at drøfte, om den nye variant skal kategoriseres som en variant af "interesse" eller "bekymring".

Flere lande indfører rejserestriktioner

Den nye variant har også ført til bekymring andre steder i verden, og foreløbig har Storbritannien og Israel nu ændret deres rejsevejledninger, så en række lande i det sydlige Afrika er røde.

Israel indfører restriktioner, der forhindrer rejser til det sydlige Afrika og indrejse fra regionen, skriver The Guardian.

Sydafrika, Lesotho, Botswana, Zimbabwe, Mozambique, Namibia og Eswatini er nu ændret til røde lande i Israels rejsevejledninger.

Også Storbritannien har sat seks afrikanske lande, blandt dem Sydafrika, på landets liste over røde lande.

Fremkomsten af en ny og muligvis mere vaccineresistent variant af coronavirusset i Sydafrika har fredag udløst markante kursfald på børserne i Asien.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

I Tokyo ligger hovedindekset Nikkei fredag eftermiddag lokal tid til et fald på godt tre procent. Indekset i Hongkong er nede med cirka to procent. Også prisen på råolie falder.

- Når den slags nyheder dukker op, skyder du først og stiller spørgsmål bagefter, siger en aktør på finansmarkederne til Reuters.

Luftfarts selskaber ramt

Der bliver samtidig solgt kraftigt ud af aktierne i luftfartsselskaber. Det får kursen på aktier i selskaber som det australske Qantas og Cathay Pacific til at falde.

Investorerne er bekymrede for, at den nye variant på sigt kan medføre nye rejserestriktioner.

- Det lader til, at det er bekymringer over den variant, som først er opdaget i Sydafrika, der tynger markedet. Det siger Ryuta Otsuka fra Tokyo Securities til nyhedsbureauet AFP.

Varianten, som går under betegnelsen B. 1.1.529, har et meget højt antal mutationer. Det kom frem på en hasteindkaldt pressekonference torsdag i Sydafrika.

Forskere siger, at de har opdaget ti forskellige mutationer af denne variant.

Voldsomt muteret i forhold til delta

Til sammenligning har deltavarianten to mutationer og betavarianten tre.

- Bekymringen er, at når man har så mange mutationer, kan det have en betydning for, hvordan virusset opfører sig.

Det sagde ledende epidemiolog Maria Van Kerkhove fra Verdenssundhedsorganisationen WHO torsdag.

Ifølge den sydafrikanske sundhedsstyrelse, NICD, er der registreret 22 tilfælde af varianten i landet.

Den nye variant er også opdaget i Botswana og Hongkong blandt personer, som har været i Sydafrika.

Storbritannien reagerede prompte på meldingerne ved at indføre restriktioner for rejser fra Sydafrika og fem andre lande i det sydlige Afrika.

Yderligere to kommuner indfører nu krav om coronapas for personer, som er ansat i kommunen.

Der er tale om Horsens Kommune og Randers Kommune.

Foruden de to kommuner gælder samme krav allerede i Skanderborg og Varde Kommune, ligesom en række private virksomheder fra i dag kræver coronapas fra deres ansatte.

I en pressemeddelelse fra Randers Kommune siger kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt, at "det er utvetydigt, at alle skal have et gyldigt coronapas for at nedbringe smitten med covid-19".

- Beslutningen er et udtryk for, at vi i direktionen stiller et krav til alle medarbejdere, lyder det ifølge TV 2 Østjylland fra kommunaldirektøren.

Har ansvar for mange borgere

I Horsens Kommune siger kommunaldirektør Charlotte Lyrskov til TV Syd, at kommunen nu indfører kravet, blandt andet fordi de "har ansvaret for rigtig mange borgere".

- Vi skal jo hele tiden kunne være der for borgeren og sikre vores arbejdsplads, så vi ikke lægger den ned med coronaramte medarbejdere, siger hun.

De ansatte i Horsens Kommune kommer ikke til at skulle vise coronapas for at få adgang til arbejdspladsen, men Charlotte Lyrskov tror alligevel, at kravet om passet vil få en effekt.

- Jeg tror, langt de fleste medarbejdere i forvejen er vaccineret eller får foretaget løbende tests, så det er jeg sikker på, lyder det fra kommunaldirektøren.

I yderste tilfælde kan man blive fyret

I Skanderborg Kommune blev beslutningen om at indføre krav om coronapas truffet på et udvalgsmøde onsdag.

På daværende tidspunkt kunne arbejdsgiverne dog ikke kræve, at medarbejderne skulle fremvise et coronapas.

Men det kan de nu, for Folketinget har officielt vedtaget en trepartsaftale, som regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik for to uger siden.

På det private arbejdsmarked er det op til virksomhederne selv, om de vil indføre kravet eller ej. I yderste tilfælde kan man blive fyret, hvis ikke man fremviser et gyldigt coronapas.

Beslutningen i Skanderborg blev - ligesom i de andre kommuner - taget som et forsøg på at bremse smitten.

- Jeg synes, det er rimeligt, at vi kan pålægge alle medarbejdere at komme med gyldigt vaccinepas, så medarbejderne ikke bringer smitten videre - specielt ikke til sårbare mennesker, sagde Jørgen Naut (S), byrådsmedlem i Skanderborg Kommune, lørdag til TV 2 Østjylland.

Private virksomheder følger trop

Også i flere private virksomheder skal medarbejderne fremover have telefonen op af lommen for at vise coronapas.

- Det er en mulighed, vi siger ja tak til. Vi kommer til at kræve, at alle vores medarbejdere kan fremvise coronapas, siger Søren Faerber.

Han er administrerende direktør i hotelkæden Scandic, der har omkring 1600 ansatte i Danmark.

Kravet vil gælde fra fredag, oplyser han. Det vil være medarbejdernes nærmeste leder, som skal tjekke coronapasset ugentligt.

Direktøren regner ikke med, at det vil skabe store problemer.

- Folk har stor forståelse for det og har haft det tæt inde på livet. Det er det mest fornuftige, fordi vi jo samler mange mennesker. Vi lever faktisk af det.

- Jeg bryder mig da ikke om at tjekke mit personale, men vi ved, at der er et udløb på det, og vi har prøvet det før.

Også vindmølleproducenten Vestas har indført coronapas på firmaets danske arbejdspladser.

Det samme vil blandt andet slagterikoncernen Danish Crown, medicinalselskabet Ambu og dagligvarekoncernen Dagrofa.

Vaccinerede kan blive omfattet testkrav

Loven om, at arbejdsgiverne kan kræve coronapas, gælder, så længe covid-19 kategoriseres som en samfundskritisk sygdom, og som udgangspunkt vil både en færdigvaccination, en positiv test der er mellem 14 og 180 dage gammel samt en negativ coronatest være brugbart.

Det er dog også muligt for virksomheder at kræve en gyldig test af sine ansatte, selvom de er vaccineret eller tidligere har været smittet med covid-19.

Der skal dog i så fald være tale om "særlige omstændigheder". Det kan eksempelvis være større smitteudbrud eller tilfælde, hvor en ansat skal sendes til et land, og det er et krav for indrejse.

Mange butikker har op til black friday reklameret med store rabatter på en lang række varer.

Men inden for nogle specifikke varegrupper har forbrugerne måttet kigge langt efter tilbuddene. Der har nemlig været udsolgt eller været mangel på varerne.

Hos Power, der er en kæde af elektronikvarehuse, har det været svært at følge med efterspørgslen på eksempelvis fjernsyn og den nye PlayStation 5.

- Det er i stor grad de mest populære varer, vi har vanskeligt ved at få fat i.

- Det skyldes, at vi ikke har de normale leverancer fra leverandørerne på de her produktgrupper, siger Jesper Boysen, administrerende direktør i Power.

Større efterspørgsel

Situationen er kort fortalt en effekt af coronapandemien. Under pandemien har forbrugerne købt flere varer som eksempelvis fjernsyn og telefoner.

På grund af det store forbrug har det været svært at følge med efterspørgslen i både transportsektoren og i den sektor, der producerer komponenter til brug i elektroniske produkter.

Det har resulteret i, at kæder som Power har haft svært ved eller slet ikke har kunnet få leveret enkelte varer hjem til deres butikker.

Power er ikke ene om at stå i den situation. Også Elgiganten har været ramt op til black friday.

- Vi har heldigvis et rigtig bredt sortiment, og det gør, at vi kan tilfredsstille de fleste kunders efterspørgsel.

- Men det er klart, at der kan være enkelte farver eller modeller, som kan være vanskelige at få fat i, siger Peder Stedal, administrerende direktør i Elgiganten.

Stor efterspørgsel

På trods af forsyningsproblemerne for enkelte varer har Elgiganten oplevet en generelt god efterspørgsel op til black friday.

Det samme har Power, som forventer at komme tæt på sidste års rekordhøje salg.

- Vi tyvstartede allerede torsdag i sidste uge med et liveshopping-show. Det er i hvert fald blevet kvitteret af vores kunder.

- Vi ser, at der fortsat er en enorm interesse for at købe elektronik, og det er vi selvfølgelig glade for, siger Jesper Boysen fra Power.

Foreløbig er 2017 det år, hvor der er omsat for flest penge på black friday. Her blev der alene brugt for 2,11 milliarder kroner.

De seneste år har der dog været en tendens til, at black friday er udvidet til flere dage.

Det kan have spredt forbruget ud over mere end bare én dag.

Torsdag vedtog Folketingets Epidemiudvalg nye - og og i nogle tilfælde velkendte - restriktioner i kampen mod coronavirus.

Vi skal igen til at tage mundbind på i nogle situationer, og blandt de andre tiltag er der også ændringer i, hvor lang tid en negativ coronatest tæller i dit coronapas. Epidemiudvalget skal mødes igen på mandag for at drøfte yderligere restriktioner, der torsdag fortsat var uenigheder om.

Men faktisk er danskerne allerede kommet Folketingets partier i forkøbet med smitteforebyggende tiltag.

Aflyste frisørtider og indkøb af værnemidler

En lang række store virksomheder og private arrangører har aflyst årets julefrokoster.

Samtidig aflyser vi flere tider hos frisøren, end vi normalt gør, viser en analyse fra erhvervsorganisationen SMVdanmark ifølge Berlingske.

Helt friske tal fra Rema 1000 viser også, at salget af værnemidler er skudt i vejret.

Siden Mette Frederiksen og regeringen 8. november foreslog, at vi igen skulle karakterisere coronavirus som en samfundskritisk sygdom, er salget af håndsprit og mundbind mere end fordoblet, oplyser kædens kommunikationschef Jonas Schrøder til TV 2.

Dertil kommer, at især vaccinerede danskere har skruet op for antallet af coronatest.

Bag alle disse selvindførte coronaforanstaltninger ligger en øget krisebevidsthed, fortæller forsker og postdoc ved Aarhus Universitet Frederik Jørgensen til TV 2.

Han er en del af det såkaldte HOPE-projekt, der hver uge overvåger danskernes adfærd under coronakrisen.

Tre grafer fra HOPE-projektet viser her, hvordan vi danskere har ændret adfærd på det seneste.

Danskernes trusselsfølelse fra coronavirussen har været støt stigende siden midten af oktober, fortæller Frederik Jørgensen.

Især den oplevede trussel mod samfundet – i modsætning til truslen mod én selv – har været voksende.

Ifølge Frederik Jørgensen skyldes det, at vores opfattede trusselsniveau følges godt ad med udviklingen i epidemien.

Danskernes trusselsfølelse fik et yderligere nøk opad, da Mette Frederiksen og regeringen foreslog at kategorisere covid-19 som en samfundskritisk sygdom igen.

- At de gik ud på et pressemøde og sagde, at vi stod i en alvorlig situation, skubbede i sig selv til den oplevede trussel, siger Frederik Jørgensen.

Henover sommeren har vores opmærksomhed på at holde afstand været faldende.

Det passer med, at den er faldet i takt med, at restriktionerne er blevet lempet, forklarer Frederik Jørgensen.

Men midt i oktober, hvor epidemien igen tog fat, begyndte danskerne at holde lidt mere afstand.

Og efter pressemødet 8. november blev afstandskurven endnu stejlere.

Det stemmer godt overens med forskning på området, der viser en sammenhæng mellem vores oplevelse af pandemien som en trussel og vores adfærd, siger Frederik Jørgensen.

Det er dog ikke på alle områder, vores adfærd har ændret sig.

Vi har nemlig ikke rigtig skruet ned på antallet af personer, vi er i kontakt med.

Der kan være to årsager til, at vi på dette område ikke ser ud til at pålægge os selv restriktioner, siger Frederik Jørgensen.

For det første er mange nødt til eksempelvis at gå på arbejde og tage offentligt transport.

Og for det andet er mange ramt af coronatræthed. Et begreb, man i forskning kalder pandemic fatigue (pandemisk træthed, red.), siger Frederik Jørgensen.

Selvom danskerne ikke skærer ned på antallet af sociale kontakter, så kan forskerne fra HOPE-projektet kan dog se på deres tal, at folk har øget opmærksomhed på at tage hensyn og holde bedre afstand i det offentlige rum.

Sydafrika har opdaget en ny coronavariant, der ifølge virologer og sundhedsmyndigheder giver grund til bekymring.

Varianten, som går under betegnelsen B. 1.1.529, har et meget højt antal mutationer, forklarer virolog Tulio de Oliveira på en hasteindkaldt pressekonference torsdag i Sydafrika.

- Det fører desværre til smitteopblomstring, siger Tulio de Oliviera.

Forskere siger, at de har opdaget ti forskellige mutationer af denne variant.

Til sammenligning har deltavarianten to mutationer og betavarianten tre.

- Bekymringen er, at når man har så mange mutationer, kan det have en betydning for, hvordan virusset opfører sig.

Det siger ledende epidemiolog Maria van Kerkhove fra Verdenssundhedsorganisationen WHO på et andet, virtuelt pressemøde torsdag.

Den nye virusvariant er også opdaget i Botswana og Hongkong blandt personer, som har været i Sydafrika.

Sydafrikas sundhedsminister, Joe Phaahla, siger, at den nye variant giver anledning til "alvorlig bekymring", og at den udgør en "større trussel".

- Den er desværre skyld i en stigning i antallet af nye smittetilfælde, siger ministeren.

Antallet af daglige smittetilfælde er siden begyndelsen af måneden steget til det tidobbelte i Sydafrika.

1200 nye smittede

Onsdag blev der registreret 1200 nye tilfælde af smitte. Tidligere i november lød det daglige smittetal på 106.

WHO meddeler, at den holder grundigt øje med den variant, der nu er fundet i Sydafrika.

Organisationen forventes på et møde fredag at drøfte, om den nye variant skal kategoriseres som en variant af "interesse" eller "bekymring".

Den har endnu ikke fået navn efter det græske alfabet som eksempelvis betavarianten. Den opstod også i Sydafrika sidste år.

Sydafrika har hidtil registreret omkring 2,95 millioner smittetilfælde blandt landets omkring 60 millioner indbyggere. Der er registreret knap 90.000 coronarelaterede dødsfald.

Storbritannien og Israel ændrer rejsevejledninger og stopper rejser til og fra det sydlige Afrika

Den nye variant har også ført til bekymring andre steder i verden, og foreløbig har Storbritannien og Israel nu ændret deres rejsevejledninger, så en række lande i det sydlige Afrika er røde.

Israel indfører restriktioner, der forhindrer rejser til det sydlige Afrika og indrejse fra regionen, skriver The Guardian.

Sydafrika, Lesotho, Botswana, Zimbabwe, Mozambique, Namibia og Eswatini er nu ændret til røde lande i Israels rejsevejledninger.

Også Storbritannien har sat seks afrikanske lande, blandt dem Sydafrika, på landets liste over røde lande.