En nedlukning for ikkevaccinerede skal gælde fra denne mandag i Østrig.

Det har de østrigske delstatsregeringer søndag besluttet sammen med landets forbundskansler, Alexander Schallenberg.

Det er vores job som Østrigs regering at beskytte folket

Alexander Schallenberg, Østrigs forbundskansler

Det skriver nyhedsbureauerne dpa og Reuters.

Ifølge det østrigske medie Die Presse skal beslutningen endeligt godkendes søndag aften i et udvalg i Nationalrådet, som er et af to kamre i det østrigske parlament.

Landet kæmper imod rekordhøje smittetal, hvor omkring 65 procent af befolkningen er vaccineret. Det er en af de laveste vaccinerater i Vesteuropa, skriver Reuters.

- Vi skal hæve vaccineraterne. Den er skamfuldt lav, siger Alexander Schallenberg ifølge Reuters.

Påvirker millioner af mennesker

Tiltaget forhindrer ikkevaccinerede i at bevæge sig uden for deres hjem, medmindre der er tale om vigtige ærinder som arbejde, indkøb, gåture – eller for at blive vaccineret.

Det får dermed en direkte indflydelse på omkring to millioner menneskers liv i den østrigske befolkning, der samlet tæller cirka 8,9 millioner, skriver nyhedsbureaet AP.

Nedlukningen gælder ikke for børn under 12, da de ikke får tilbudt vaccinen.

Flere politikere, nogle også fra Schallenbergs eget parti, har udtrykt tvivl om, hvorvidt man rent faktisk vil kunne håndhæve en nedlukning, der kun gælder for en del af befolkningen. Men politiet er blevet instrueret i at undersøge, om folk, der bevæger sig udendørs, er blevet vaccineret, forklarer Alexander Schallenberg.

- Det er vores job som Østrigs regering at beskytte folket, siger han ifølge AP.

I første omgang vil nedlukningen vare ti dage.

Over en uge er smitteraten per 100.000 indbygger på 775,5 blandt østrigerne. I nabolandet Tyskland er raten på 289, og her har man allerede ringet med alarmklokkerne.

Storbritanniens dronning Elizabeth melder fra til en gudstjeneste ved krigsmindesmærket The Cenotaph denne søndag.

Aflysningen, der kommer med særdeles kort varsel, skyldes rygproblemer.

Det oplyser Buckingham Palace søndag formiddag.

- Hendes Majestæt er skuffet over, at hun ikke kommer til gudstjenesten, står der i en meddelelse fra Buckingham Palace.

Den 95-årige britiske monark tilbragte en nat på hospitalet den 20. oktober. Hun har siden taget det med ro efter råd fra lægerne.

Gudstjenesten skulle have været hendes første offentlige optræden siden da.

Flere aflyste arrangementer

Dronningens planlagte deltagelse i flere offentlige arrangementer og begivenheder er blevet aflyst i de seneste uger. Det har givet anledning til spekulationer om hendes helbredstilstand.

Arrangementet, som dronningen skulle have deltaget i, finder sted ved krigsmindesmærket The Cenotaph i London på Remembrance Sunday.

Det er en årlig markering for civile og soldater fra de to verdenskrige og senere konflikter.

Dronning Elizabeth er verdens ældste monark. Hun er også den, der har siddet i længst tid.

I forbindelse med de seneste helbredsproblemer har hun blandt andet meldt fra til klimatopmødet COP26. Det sluttede lørdag.

Hun meldte også fra til aftenarrangementet Festival of Remembrance dagen inden gudstjenesten. Det gjorde hun for cirka to uger siden.

Femårige Clara Steffensen lever meget af sit liv i mørke med solbriller på. Det skyldes, at hun lider af en sjælden form for epilepsi, der hedder Dravet Syndrom.

Sygdommen har gjort hende meget sensitiv overfor blandt andet lys og temperaturskift, som kan udløse krampeanfald, der i værste tilfælde sender hende på hospitalet i respirator. Hele familiens liv er indrettet efter, at Clara Steffensen skal have så få anfald som muligt for at beskytte hendes hjerne mod anfaldene.

Du kan læse hele Clara Steffensens historie her.

Ude i verden findes der dog ny medicin, som potentielt kan ændre Clara Steffensens liv drastisk til det bedre. Fenfluramin, hedder det. Undersøgelser peger på, at medicinen kan fjerne tre ud af fire anfald hos børn, der lider af Dravet Syndrom.

Medicinen er godkendt i USA og hos det Europæiske Lægemiddelagentur, men i Danmark har Medicinrådet endnu ikke taget stilling til, om det skal tages i brug. Den proces er nemlig trukket i langdrag.

- Ventetiden er ulidelig. Jeg tror, vi har set frem til medicinen de sidste tre år, hvor vi løbende har snakket med epilepsihospitalet. De har sagt, at det nok bliver indenfor et halvt år, så blev det så ikke det – og så blev det nok til foråret, men det skete så heller ikke. Sådan er tiden gået, siger Jessica Steffensen, der er mor til Clara Steffensen.

Lang ventetid i Medicinrådet

Godkendelsesprocessen begyndte officielt den 9. september 2020, hvor firmaet bag præparatet, Zogenix, indsendte det, der hedder en foreløbig ansøgning. Inden da har firmaet og Medicinrådet dog holdt flere møder om processen.

Da det er det første præparat, som behandler epilepsi, der skal igennem Medicinrådet, skulle der først nedsættes et såkaldt fagudvalg. Det er udvalgets opgave at stille firmaet kvalificerede spørgsmål til økonomi, virkning og bivirkninger. Nedsættelsen af fagudvalget tog fra den 2. september 2020 til den 24. februar 2021.

Udvalget har som opgave at udarbejde en protokol, der herefter sendes til ansøgeren – altså Zogenix. Protokollen, der er 22 sider lang, blev færdig den 13. juli 2021, hvor Medicinrådet sendte den til firmaet.

Protokollen danner grundlag for firmaets endelige ansøgning.

En aktindsigt i mailudveksling mellem Zogenix og Medicinrådet viser dog, at protokollen gentagne gange er blevet forsinket. I starten af april 2021 lovede Medicinrådet, at protokollen ville være færdig til maj. Det skete som bekendt ikke.

Derfor rykker firmaet endnu engang Medicinrådet for protokollen i slutningen af maj, hvor de ligeledes tilbyder deres hjælp, hvis Medicinrådet mangler oplysninger. Her bliver de stillet i udsigt, at protokollen nok er færdig i midten af juni.

TV2 ØSTJYLLAND har ad flere omgange bedt Medicinrådet om et interview for at få svar på, hvorfor processen har været så lang. De har ikke ønsket at stille op.

Firmaet bag Fenfluramin, Zogenix, har heller ikke ønsket at stille op til et interview, men skriver i en mail, at de "vil fortsætte med at arbejde i partnerskab med Medicinrådet for at få behandling ud til danske patienter i nød så hurtigt som muligt".

- Det har taget fortvivlende lang tid

Selvom bolden lige nu er hos firmaet, kan der stadig gå op mod et halvt år, før medicinen bliver godkendt i Danmark. Ansøgningen kan nemlig tage flere måneder at lave, og når Medicinrådet modtager den, er sagsbehandlingen typisk 12 uger.

At processen ender med at være så lang, er under alt kritik, mener Epilepsiforeningen.

- Der har taget fortvivlende lang tid, og man skal være lavet af sten for ikke at forstå den frustration, de berørte familier står med nu, siger Per Olesen, der er direktør i Epilepsiforeningen.

Foreningen mener, at myndighederne ud fra et alvorlighedsprincip ved sygdommen, bør sikre, at de berørte får medicinen hurtigst muligt.

Er det ikke forudsætning for ny medicin, at man er grundig – og det dermed tager lidt længere tid?

- Altid. Det er meget vigtigt, men der er også en grænse, og i vores optik, er den her grænse længe overskredet. Produktet er godkendt i det Europæiske Lægemiddelagentur, det fik markedsføringsgodkendelse i EU i december 2020 og præparatet bruges verden rundt. Her synes vi, man er ude over grænsen for rimelighed, siger Per Olesen.

Medicinrådet er dog ikke den eneste adgangsbillet til at få medicinen i brug.

Søger mod udlandet

Den Regionale Lægemiddelkomité, der hører under Region Midtjylland, kan også vælge at tage medicinen i brug, hvis Clara Steffensens læger ansøger om det. Her skal medicinen dog også igennem en ansøgningsproces, der kan tage flere måneder.

Formanden for Den Regionale Lægemiddelkomité, Jørgen Schøler Kristensen, er desuden også formand for Medicinrådet.

Familien har derfor valgt at gå en anden vej. De har startet en indsamling, hvor de, hvis de lykkes med at indsamle 220.000 kroner, kan købe behandlingen i Tyskland.

Jessica Steffensen er nemlig overbevist om, at medicinen kan være med til at sænke antallet af anfald betydeligt.

- Alle de ting, hun er blevet frarøvet i sin barndom, som børn ellers plejer at skulle – lege på legepladsen, komme i zoologisk have eller tage med til en fødselsdag – vil pludselig kunne lade sig gøre. Jeg vil bare så gerne give hende alle de gode oplevelser, jeg kan, siger Jessica Steffensen.

Indsamlingen nærmer sig lige nu de 170.000 kroner.

Risikoen for at blive smittet med coronavirus er tre gange så høj, hvis du ikke er vaccineret, som den er hvis du er vaccineret. Og de danskere, der ikke er vaccinerede, bidrager op til 6 til 9 gange så meget til smitten med coronavirus i Danmark, som de danskere, der er vaccinerede.

Det viser analyser, som Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet (RUC), har lavet på baggrund af blandt andet data fra Statens Serum Institut (SSI) og en hollandsk undersøgelse.

- Risikoen for at blive smittet er tre gange så stor, hvis man er uvaccineret. Og risikoen for at smitte andre, hvis man selv er uvaccineret, er to til tre gange højere, siger Viggo Andreasen til TV 2.

På den baggrund kan man regne sig frem til, at uvaccinerede danskere bidrager op til seks til ni gange mere til smitten med coronavirus i Danmark end vaccinerede danskere. Viggo Andreasen understreger dog, at tallene for risikoen for at smitte andre er behæftet med usikkerhed.

Derfor coronapas er tilbage

På baggrund af de tal giver det mening, at coronapasset har fået comeback, forklarer han.

- Det er derfor, vi nu har indført coronapas for de uvaccinerede. Fordi de bidrager mere til at sprede smitten end de vaccinerede, siger Viggo Andreasen.

Tyra Grove Krause, afdelingschef på infektionsberedskabsafdelingen på SSI, mener også beregningerne viser, at myndighedernes initiativer er berettigede.

- Det ligger fint i tråd med vores opfodringer til de danskere, der endnu ikke er vaccineret, om at blive det. Og det ligger også fint i tråd med indførelsen af coronapasset, siger Tyra Grove Krause til TV 2.

Gennemsnitsalderen for vaccinerede smittede er 48

Viggo Andreasen siger dog, at de danskere, der er vaccinerede, hverken kan føle sig helt fri for risiko eller ansvar for at blive smittet og viderebringe den.

- Vi andre skal ikke kravle alt for højt i op i tårnene, for vi kan stadig også bidrage til smitten. De uvaccinerede bidrager bare mere, siger Viggo Andreasen.

Fredag udgav SSI en rapport, der blandt andet viser, at 38.587 danskere er blevet smittet med coronavirus, selv om de er fuldt vaccinerede. Det svarer til 0,93 procent af samtlige smittede i Danmark.

Tallene i rapporten viser også, at gennemsnitsalderen for de fuldt vaccinerede, der er blevet smittet, er 48.

De fleste i aldersklassen omkring 48 år i Danmark er blevet fuldt vaccinerede for kortere tid siden end de seks måneder, der lige nu skal gå, før får man får invitationen til det tredje boosterstik. Det kunne pege i retning af, at det tredje stik med fordel kunne gives tidligere end det sker nu.

Viggo Andreasen siger, at han ikke har kigget nærmere på tallene med det for øje - men:

- Det virker som om, at de seks en halv måned er lige på kanten af, hvor længe vaccinen holder, siger han.

Retningslinjer fra EMA

Sundhedsstyrelsen oplyser på sin hjemmeside, at man får invitationen til tredje stik, når "der er gået 6 måneder, siden at du afsluttede dit første vaccinationsforløb mod COVID-19".

Når man lægger den tid, der går, fra man får invitationen, til man er blevet vaccineret, når man op på de seks en halv måneder, Viggo Andreasen taler om.

Tyra Grove Krause siger, at det er Sundhedsstyrelsen, der afgør, hvor lang tid, der går, efter man er færdigvaccineret, til man bliver tilbudt det tredje boosterstik.

Indtil videre er der ikke meldt ud om en plan for revaccination til under 65 år.

- Den retter sig efter retningslinjer fra det europæiske lægemiddelagentur (EMA), som siger, der skal gå mindst seks måneder, fra man er færdigvaccineret, til man bliver tilbudt et tredje stik, siger Tyra Grove Krause.

Hun vil ikke tage stilling til, om boosterstikket bør tilbydes danskerne tidligere end det sker nu.

- Der er stadig god effekt af vaccinen efter for eksempel fire-fem måneder, og jeg synes, vi skal følge Sundhedsstyrelsens og EMA's retningslinjer, siger Tyra Grove Krause.

Kun 0,1 procent af de i alt over 275.000 danskere, der har fået tredje stik, er blevet smittet med coronavirus alligevel.

For første gang i mere end to måneder måtte danskerne fredag finde et coronapas frem på eksempelvis barer, diskoteker og til større udendørs arrangementer.

Samtidig var fredag også dagen, hvor Danmark mødte Færøerne i en udsolgt Parken til VM-kvalifikationens næstsidste kamp.

Og i løbet af dagen skabte det timelange køer til lyntest.

Vi har sat fuld kapacitet ind og laver flyvende udskiftninger

Trine Baadsgaard, presseansvarlig ved Copenhagen Medical

Det oplyser Carelink og Copenhagen Medical, som står for lyntestene i Syddanmark, København og Nordsjælland, til TV 2.

- Vi havde steder, hvor køerne nåede både én og halvanden time. Og det er selvfølgelig for lang tid, fortæller Brian Rosenberg, der er administrerede direktør i Carelink.

- Det er fuldstændig eksploderet

Efter flere ugers stigende smittetal blev corona tirsdag igen klassificeret som en samfundskritisk sygdom.

Og ifølge Brian Rosenberg er antallet af danskere, der lader sig teste for coronavirus, skudt i vejret.

- Det er fuldstændig eksploderet. Vi startede november med at teste 1500 om dagen. Men i går testede vi 17.000, så det er en relativt hurtig opskalering, siger han.

I hovedstadsområdet måtte folk også stå op mod en time i kø.

Og selvom Copenhagen Medical lige nu kun har en aftale med staten om at kunne teste 37.000 personer om dagen, nåede fredagens tal et godt stykke længere op.

Det fortæller Trine Baadsgaard, presseansvarlig ved Copenhagen Medical.

- Det var en sindssyg travl dag. Vi endte med at teste 43.00 borgere i Region Hovedstaden. Så vi var allerede en del over vores kapacitet, siger hun.

Der er også ”knald på” lørdag

Lørdag aften måtte man flere også stå op mod en time i kø på flere af Carelinks og Copenhagen Medicals teststeder.

Allerede 16.30 havde Carelinks podere testet i omegnen af 11.000 danskere.

- Der er jo et par timer tilbage, så det betyder, at der også i dag er timeligt meget run på, sagde Brian Rosenberg.

Hos Copenhagen Medical har man derfor også indkaldt ekstra personale.

Det skal ifølge Trine Baadsgaard sikre, at testcentrene kører for fuld damp, selvom poderne holder pause.

- Der er knald på i aften også. Vi har sat fuld kapacitet ind og laver flyvende udskiftninger, så der er flere på arbejde, end der er plads til i båsene.

Alligevel råder de to selskaber til, at man tjekker ventetiderne på deres hjemmesider, inden man bevæger sig ned til et testcenter.

Tiden må vise, om der er nok kapacitet

På nuværende tidspunkt er der en testkapacitet på 150.000 PCR-tests og 100.000 lyntests om dagen. Men fredag oplyste Styrelsen for Forsyningssikkerhed, at det opjusteres markant.

Om 14 dage skal de tal være oppe på 170.000 PCR-tests og 200.000 lyntests om dagen. Og derfor er Copenhagen Medical og Carelink allerede nu ved at udvide deres kapacitet.

- Nogle af de steder, vi er lige nu, kan vi ganske enkelt ikke have flere podestationer. Så vi skal ud at kigge på flere og større testcentre og flere medarbejdere, siger Carelinks direktør.

Adspurgt, om kapaciteten på i alt 370.000 daglige tests vil være nok til at undgå lange ventetider ved testcentrene, svarer Trine Baadsgaard og Brian Rosenberg dog samstemmende.

- Det må tiden vise, siger de begge uafhængigt af hinanden.

Trine Baadsgaard uddyber, at der er mange ”ubekendte” i, hvordan smitten og restriktionerne udvikler sig.

Og derfor er det også svært at forudse, hvor mange danskere der fremover vil lade sig teste regelmæssigt.

- I starten troede vi jo, at det kun var folk, der ikke er vaccineret, som ville lade sig teste. Men har vist sig at være mange andre mennesker også.

TV 2 har forsøgt også at få en kommentar fra Falck, der varetager resten af de danske lyntest. Det har dog ikke været muligt.

Skal børnene sendes i skole, så de kan få undervisning, eller skal man holde dem hjemme, så de ikke bliver smittet?

Det er et dilemma som forældre på Hannæs-Østerild Skole i Thisted har stået i over de seneste par uger.

Efter en biograftur blev et af børnene i en 1. klasse testet positiv for corona, men de andre børn skulle ikke sendes hjem, da de blot var nærkontakter.

Man kan sige, at skolen lidt er blevet til en superspreder, og det volder stor frustration hos forældre, for de ved ikke, hvad de skal gøre.

ANNE HOLM PALUDAN

De skulle i stedet testes løbende, mens smitten bredte sig på skolen. Næsten samtlige 22 børn fra klassen har været smittet, ligesom smitten også har bredt sig til andre klasser, til undervisere og også familier.

Sidstnævnte oplevede Anne Holm Paludan, selvom både hende og manden er vaccineret.

- Vi har været i isolation i to uger, fordi vi er blevet smittet med corona. Først min ældste søn, efter udbruddet på skolen, så blev jeg smittet, inden vores to andre børn blev smittet og så til sidst min mand.

Ifølge Anne Holm Paludan er forældrene på skolen splittede. For hvis de holder børnene hjemme, er der ikke tilbud om hjemmeundervisning, men hvis de sender dem i skole, så er det med risiko for, at de tager corona med hjem.

- Nu er vi blevet en rød kommune og et rødt sogn, men før har skolen jo ikke haft så mange muligheder for at gøre noget. Så man kan sige, at skolen lidt er blevet til en superspreder, og det volder stor frustration hos forældre, for de ved ikke, hvad de skal gøre.

Få onlineundervisningen tilbage

Thisted er en de kommuner, der har overskredet grænsen for corona-smitte, der fra mandag hedder 400 smittede per 100.000.

Det betyder, at man vil indføre en række tiltag for at forsøge at holde smitten under kontrol. Det forklarer Per Overgaard, der er chef for undervisning og fritid i Thisted Kommune.

- Det handler blandt andet om at isolere klasserne fra hinanden både i undervisning og frikvarteret. Det betyder også mindre hold i SFO'er, og at vi må aflyse nogle sociale arrangementer.

Men skolen er altså stadig åben.

Man er lidt bekymret for, at skolen ikke længere er et sikkert sted at sende børnene hen

ANNE HOLM PALUDAN

Smittede elever og elever med symptomer på smitte må godt blive hjemsendt, men resten skal fortsat møde op til undervisningen.

Så der bliver ikke tale om hjemsendelse af hele klasser, medmindre Styrelsen For Patientsikkerhed siger noget andet.

Derfor er onlineundervisning aktuelt ikke på tale for de forældre, der vil holde deres børn hjemme for at undgå smitte.

Og det er ifølge Anne Holm Paludan et problem.

- Jeg synes, det er en skævvridning, at de forældre, der ønsker at være lidt på forkant, ikke kan holde deres børn hjemme. Det kan jo være familier, hvor der er særligt sårbare, enten forældre eller bedsteforældre, så man er lidt bekymret for, at skolen ikke længere er et sikkert sted at sende børnene hen.

Ifølge Per Overgaard er anbefalingen for nære kontakter, at man lader sig teste på førstedagen og herefter fjerde- og sjettedagen.

Hvis første test er negativ, kan eleven vende tilbage til skolen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Sundhedsstyrelsen. Men de skriver i en pressemeddelelse, at retningslinjerne er udarbejdet, så der kommer så få afbrydelser i skolegangen som muligt, da hjemsendelser har store konsekvenser for børnenes mentale trivsel.

Det er ikke bare herhjemme, at coronasmitten i øjeblikket får eksperter og politikere på stikkerne.

I de 27 EU-medlemslande er der ti lande, hvor covid-situationen giver anledning til "meget stor bekymring".

Det vurderer Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC).

- Den overordnede epidemiologiske situation er præget af en stor og stærkt stigende smittespredning og af en lav, men tiltagende, dødsrate, hedder det i en erklæring fra centeret, som baserer vurderingen på tal fra udgangen af sidste uge.

Smitte og indlæggelser ventes at stige

Aktuelt er der 10 lande på listen, som skaber størst bekymring.

Det drejer sig om Belgien, Bulgarien, Estland, Grækenland, Holland, Kroatien, Tjekkiet, Ungarn, Polen og Slovenien.

- Registreringer af smittetilfælde, dødsrater og indlæggelser på hospitaler ventes at stige over de kommende to uger, siger centeret.

I en række andre EU-lande - heriblandt Danmark, Finland og Tyskland - bliver udviklingen beskrevet som "foruroligende". Det gælder også Norge, der er med i oversigten som et af de tre EØS-lande.

Lav vaccine giver stor bekymring

Frankrig er blandt tre lande, som giver anledning til "moderat bekymring"

Italien, Malta, Spanien og Sverige giver lige nu anledning til "lav bekymring".

- Lande, hvor antallet af vaccinerede er relativt lavt, er stadig de hårdest ramte, fastslår ECDC.

Agenturet baserer sin vurdering på fem ugentlige indikatorer. Her indgår blandt andet smittetal og antal dødsfald.

Antallet af nye smittetilfælde per 100.000 indbyggere er i landene som helhed steget fra 316,4 i sidste uge til 383,9 i denne uge. Det er femte uge i træk, at incidensen er steget.

Også dødsraten set over en periode på to uger er steget fem uger i træk og er nu på 35,5 døde per en million indbyggere.

ECDC har også set på vaccinesituationen.

Samlet set er der i de 30 EU- og EØS-lande 81,1 procent af alle over 18 år, som har fået mindst ét vaccinestik.

Ser man på den samlede befolkning har 69,5 procent fået ét stik, mens 64,8 procent er færdigvaccineret.

At udtale sig offentligt om covid-19 kan have konsekvenser – i hvert fald hvis man er forsker.

Det britiske tidsskrift Nature har offentliggjort en undersøgelse, hvor 300 internationale forskere er blevet spurgt om, hvorvidt det har haft konsekvenser for dem, at de har udtalt sig offentligt om covid-19.

Mere end to tredjedele af dem svarer, at optrædener i medier eller i kommentarspor på sociale medier har haft negative konsekvenser for dem.

Jeg har svært ved at læse dem til ende, fordi de er så langt ude

Rune Hartmann, professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet

15 procent af de adspurgte har modtaget dødstrusler, 22 procent har modtaget trusler om fysisk eller seksuel vold, og for to procent har det resulteret i fysiske overfald.

Knap 60 procent har oplevet, at deres professionelle omdømme er blevet sværtet til, viser undersøgelsen.

Fik tildelt sikkerhedsvagter

Det er da heller ikke svært at finde medieomtalte eksempler fra den internationale forskerverden.

I USA fik den ledende statsepidemiolog, Anthony Fauci, tildelt personlige sikkerhedsvagter, efter han og hans familie modtog dødstrusler.

Direktøren for sundhedsstyrelsen i Storbritannien, Chris Whitty, er blevet overfaldet på gaden.

Og i Tyskland modtog virologen Christian Drosten en pakke med et hætteglas mærket med ordet "positiv" og en note om, at han skulle drikke indholdet, skriver Nature.

Også i Danmark har en række eksperter tidligere fortalt til TV 2, at de har modtaget hadefulde beskeder og trusler i forbindelse med deres udtalelser om coronavirus.

I anledningen af den nye, internationale undersøgelse har TV 2 interviewet to af de danske coronaeksperter, som har været udsat for digital chikane og ubehagelige beskeder.

- Det overraskede mig, at folk opsøgte mig

- Større useriøs, uduelig og inkompetent idiot skal man godt nok lede længe efter. Du kommer til at stå i historiebøgerne som en af de største medicinske idioter i 2020-coronakrisen. Manden, der var papegøje for den diktatoriske manipulerende regering. Du er indbegrebet af inkompetence. Regnskabets time vil komme til dig, og det bliver ikke kønt.

Sådan stod der i en besked, som tikkede ind i Allan Randrup Thomsens indbakke.

Han er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet og har i flere omgange udtalt sig offentligt om covid-19 for rullende kamera og i artikler.

- Da hadbeskederne begyndte at dukke op i min indbakke, stoppede jeg lige op og tænkte på, om det var det værd. Men så vænnede jeg mig til det. Det er vigtigt, at man ikke lukker munden på selvstændige eksperter, og derfor er jeg blevet ved, siger han til TV 2.

Selvom Allan Randrup Thomsen har modtaget mange positive beskeder, er det de negative, som vejer tungest for ham.

- Chikanen sker på min mail og ikke på sociale medier, for det har jeg ikke. Det overraskede mig, at folk opsøgte mig. Det var min nærhedszone, der blev overskredet, siger professoren.

Han fortæller, at beskederne oftest kommer fra vaccinemodstandere eller coronaskeptikere.

Professoren har forsøgt at søge hjælp fra politiet, men hans sager er ikke blevet vurderet til at være på den forkerte side af loven, siger han.

- Jeg har ikke modtaget trusler, som man juridisk set kan kalde trusler. Det ved personerne bag beskederne også. Jeg skrev til en af dem, at jeg ville kontakte politiet, men han skrev, at politiet ikke kunne gøre noget, fordi der ikke er noget juridisk, som bliver overtrådt.

Allan Randrup Thomsen tilføjer, at antallet af ubehagelige beskeder i indbakken stiger, i takt med at coronasituationen spidser til.

Universitet støtter professor

Rune Hartmann, som er professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet, kan sætte sig i Allan Randrup Thomsens sted.

Han har også været udsat for det, han betegner som digital chikane og hadbeskeder.

- Det er de mest åndsvage e-mails. De varierer fra mærkelige påstande til trusler. Jeg er blevet kaldt pædofil og lignende, fortæller Rune Hartmann til TV 2.

Rune Hartmann har dog oplevet, at Aarhus Universitet har handlet resolut for at sætte en stopper for de ubehagelige beskeder.

- Universitetet har skrevet til dem, som truer. Det har resulteret i, at jeg ikke har set disse slags beskeder i lang tid, lyder det fra professoren.

For Rune Hartmann startede den digitale chikane, da vaccinedebatten gik i gang. Han havde nemlig udtalt sig om vaccinen på landsdækkende tv.

Han fortæller, at mange af dem, som sender ham hadbeskeder, er overbeviste om, at vaccinen er skadelig.

- Jeg har svært ved at læse dem til ende, fordi de er så langt ude, siger han.

I februar politianmeldte Aarhus Universitet trusler, som var sendt til Rune Hartmann. Universitetet oplyser til TV 2, at man på nuværende tidspunkt ikke er bekendt med, om anmeldelserne har ført noget med sig.

Charlotte Eliassen er begyndt at køre en omvej hjem fra arbejde.

- Ellers så ved jeg, at jeg kommer ind og er i dårligt humør. For når jeg kører forbi, så har jeg simpelthen lyst til at tude, siger hun.

Det, der har ændret Charlotte Eliassens rute, er en svinestald på størrelse med to fodboldbaner.

Lige nu er det kun vægge og en silo, der står på marken lidt uden for Vinderup på Sydsjælland. Når den står færdig, skal 9482 kvadratmeter sikre, at der årligt kan sendes 50.000 svin videre til slagtning.

Og selvom stalden lever op til reglerne og er godkendt af Næstved Kommune, har udsigten til de mange nye, gryntende naboer vakt røre og er senest blevet et tema i valgkampen.

Skæv lovgivning

Charlotte Eliassen har sammen med 160 andre beboere i området dannet en miljøforening, fordi de ser "en bred palet" af problemer melde sig i kølvandet på svinestaldens ankomst.

Det er blandt andet lugtgener, frygt for, at ammoniakudledning kan påvirke truede dyrearter og naboer, og at husene vil falde i værdi, når svineproduktionen går i gang.

I begyndelsen regnede Charlotte Eliassen med, at lovgivningen ville kunne hjælpe foreningen, og hun tog "en ph.d. i husdyrsvidenskab på retsinformation.dk", som hun siger.

- Jeg kunne vågne midt om natten og læse på retsinformation, fordi jeg kom i tanke om noget. Det har fyldt virkelig meget, siger Charlotte Eliassen.

Men i maj blev staldprojektet blåstemplet, og kort efter begyndte det at tage form. Charlotte Eliassen kalder byggeprojektet "dødsstjernen".

Hun understreger, at hun ikke har noget personligt imod den svineavler, som har købt grunden og følger loven.

- Det er lovgivningen, der er skæv, fordi de lokale ikke har noget at skulle have sagt om noget, der er så indgribende. Og det er problematisk, siger Charlotte Eliassen.

Nu har foreningen klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvor svartiden er op til 15 måneder.

- Vi har jo resigneret lidt i forhold til vores skæbne, for når først stalden står der, så står den der. Men der er også en principiel debat i det her, siger hun.

Industri eller landbrug?

For et par uger siden blev der tilføjet mere nyt til det sydsjællandske landskab, da Radikale Venstre hang valgplakater op over for stalden.

"NEJ til svinefarme, JA til mennesker" lyder teksten.

Et af ansigterne på plakaten tilhører Lars Hoppe Søe, der er viceborgmester i Næstved kommune.

Han kalder forløbet med den store stald for "en øjenåbner", der har vist, "hvor lidt vi bestemmer som kommune, når det handler om de store svinestalde". I fremtiden mener han, at man som kommune bør afprøve, om man kan afvise lignende byggerier.

- En stald i den her størrelse er i højere grad industri, end det er landbrug. Derfor bør man som kommune overveje, hvordan den påvirker området, inden man godkender den, siger Lars Søe Hoppe.

Ubegrundet frygt for store stalde

De store svinestalde har skabt debat flere steder i Danmark – for eksempel i Esbjerg, Holbæk, Skanderborg og senest har en kæmpestald på Fyn fået Greenpeace på barrikaderne.

Men ifølge Jeppe Bloch Nielsen, der er formand for Danske Svineproducenter, mangler der somme tider en mere "realistisk" stemme i debatten om de store stalde.

For mange svin på et sted giver dels fordele for producenten, men det kan også bidrage positivt for andre områder, hvor mindre produktioner kan lukke ned, mener Jeppe Bloch Nielsen.

Han lægger også vægt på, at byggeriet er godkendt og lever op til miljøkravene.

- Så kan man ikke bare komme bagefter og pege fingre. Man skal passe på med at se en stor bygning og blive skræmt på forhånd, siger han.

Jeppe Bloch Nielsen mener, at protesterne mod svinestaldene ligger i samme kategori som en del anden modstand, der risikerer at stå i vejen for udvikling.

- Det er ligesom en ny motorvej eller vindmøllepark, som ingen vil have i deres baghave. Men så går der nogle år, og så er det godt igen, siger han.

Skår i landidyllen

Parallellen til de utilfredse naboer til motorveje og vindmøller køber Charlotte Eliassen ikke.

- Jeg ville da ønske den stald hen, hvor pebret gror, men egentlig synes jeg slet ikke, at nogen skal have de her store svinefarme i nærheden af dem, siger hun.

Hun håber også på, at foreningen kan bidrage til at få "nuanceret og balanceret" debatten om de store svinestalde.

- Det kan hurtigt bliver meget sort-hvidt – at vi er veganere fra København, der burde flytte tilbage til byen. Men jeg spiser svinekød og har det fint med lugten af gylle – bare ikke i den her skala, siger hun.

Hvordan svinestalden helt konkret kommer til at påvirke Charlotte Eliassen og de andre i miljøforeningen, må fremtiden vise. Men den drøm, Charlotte Eliassen havde, da hun for 16 år siden flyttede på landet, har fået et skår.

Nu er hende og hendes mand gået i gang med at rydde op og sortere i tingene på loftet.

- Hvis vi en dag ser på hinanden og har fået nok, så er vi klar til at rykke, siger Charlotte Eliassen.

Der er lørdag registreret 2948 nye coronatilfælde. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Det er tiende dag i træk med flere end 2000 nye smittetilfælde opgjort per dag efter en uge, hvor onsdag toppede for efteråret med 3007 smittede.

Antallet af indlagte stiger med tre til 319 i alt. Heraf ligger 38 på intensiv, mens 22 er i respirator.

Tallene er bemærkelsesværdige. Men ifølge speciallæge Torben Mogensen er det især antallet af indlagte, der skal fokuseres på.

- Det er værd at bemærke, at antallet af syge ligger nogenlunde stabilt, så det ser ud som om, epidemien er nogenlunde håndterbar, siger Torben Mogensen til TV 2.

Smitten kører rundt i samfundet

Han peger dog på, at antallet af smittede stadig ligger højt, og at der bør overvejes tiltag for at holde den i ave.

- Smitten kører rundt i samfundet for fulde gardiner, og der er behov for restriktioner. Det er på tide at overveje mundbind visse steder, siger Torben Mogensen.

Det samme siger professor emeritus i infektionssygdomme Eskild Petersen. Han mener dog, at epidemien langt fra er under kontrol, og at det på tide med flere tiltag.

- Jeg mener, vi skal dreje på lidt flere knapper og eksempelvis indføre brug af mundbind i det offentlige rum, siger han til Ritzau.

Børn skal have vaccine

Eskild Petersen efterlyser, at børn mellem 6 og 11 år kan blive vaccineret.

- Vi skal have vaccinen godkendt til børn mellem 6 og 11 år og sat fart under revaccination af personer under 65 år, vurderer professoren.

De smittede er fundet på baggrund af 172.316 PCR-prøver, hvilket betyder, at positivprocent ligger på 1,71.

Samtidig er yderligere syv døde med coronavirus.