På trods af statsminister Mette Frederiksens ord mandag om, at der ikke er nogen undskyldning for ikke at lade sig vaccinere, så tyder meget på, at hun taler for døve øre.

I hvert fald på den københavnske vestegn, der har den laveste vaccinetilslutning i hele Danmark.

Siden statsministerens pressemøde mandag har forsvindende få fra vestegnskommunerne været nede og ladet sig vaccinere. Særligt i Brøndby og Glostrup er vaccinationen nærmest gået i stå.

43 borgere i Vallensbæk Kommune var torsdag blevet vaccineret siden mandag, og i Brøndby var det tal knap det samme med 49 nye vaccinerede.

Nedenstående kommuner er i rækkefølge fra top til bund listet efter laveste vaccinetilslutning i hele landet.

- Det batter jo ikke rigtigt, lyder det fra Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, da TV 2 Lorry præsenterer ham for tallene.

- Man skal selvfølgelig ikke brokke sig over de enkelte, der har ladet sig vaccinere, men det er ikke nogen lavine, der er rullet, uddyber han.

Lundgren: - Det er meget lave tal

Allan Randrup Thomsen bakkes op af Jens Lundgren, der er professor på afdeling for infektionssygdomme på Rigshospitalet.

- Det er meget lave tal. Tilslutningen til vaccinen i Ishøj er i forvejen meget lav, så 0,3 procentpoint ændrer ikke rigtig noget.

På landsplan ses en støt stigende tilslutning til at lade sig vaccinere. Om mandagen, hvor statsministeren om aftenen holdt pressemøde, fik 2.464 danskere et vaccinestik.

Dagen efter voksede det tal til 4913, og onsdag lod 5288 danskere sig vaccinere.

Samme udvikling ser man ikke helt på den københavnske vestegn, hvor der ganske vist er en stigning, men slet ikke i samme omfang.

Det er der flere årsager til. En af dem er lange ventetider til vaccination. Torsdag lød meldingen blandt andet, at første ledige tid til vaccination i Brøndby Kommune var 22. november.

Muligt at blive vaccineret i nabokommunerne

Det til trods er det muligt at lade sig vaccinere i andre kommuner, men det lader ikke til, at den mulighed benyttes.

- Jeg synes, det er ærgerligt, at der er folk, som ikke lader sig vaccinere, siger Christoffer Buster Reinhardt (K), der er formand for Region Hovedstadens sundhedsudvalg, da TV 2 Lorry forholder ham til udviklingen af vaccinerede på den københavnske vestegn.

Christoffer Buster Reinhardt ønsker ikke at sætte et måltal for, hvor mange der skal vaccineres, eller hvornår han er tilfreds med udviklingen. Han erkender samtidig, at man nok aldrig når op på 100 procent.

- Jeg kan kun opfordre folk til at lade sig vaccinere, men jeg hverken kan eller vil ikke tvinge folk til det. Det er folks ansvar at tage hensyn til deres egen sundhed og deres omgivelser, lyder det.

Han er heller ikke overrasket over, at statsministerens opsang ikke har haft stor effekt på den københavnske vestegn:

- Jeg synes, det ville være naivt at tro, at der ville være kø ved vaccinationsstederne. Jeg glæder mig ikke til statsministerens pressemøder. Det ville være løgn at sige.

Mangel på værktøjer over for kommuner med lav tilslutning til vaccine

Skal der ske en udvikling, der virkelig batter, så er det nogle helt andre procentvise tal, vi skal se fra de kommuner, der har lav vaccinetilslutning, fortæller Allan Randrup Thomsen:

- Hvis vi var oppe på fem procent, så ville det være noget, der kunne flytte noget. Det ville være bemærkelsesværdigt.

Men hvordan man skal opnå sådanne tal, mangler der endnu gode opskrifter på, lyder det fra Christoffer Buster Reinhardt (K):

- Vi har ikke flere værktøjer i værktøjskassen. Vi gør alt, hvad vi kan. Jeg kan ikke afvise, at der kommer nogen med nogle gode idéer, men jeg håber, at der er nogle, der på baggrund af denne artikel vil gå ind og lade sig vaccinere, siger han.

Den tidligere fødevareminister Mogens Jensen (S) blev lørdag modsagt under en afhøring i Minkkommissionen af direktør i Fødevarestyrelsen Nikolaj Veje.

Centrum for diskussionen var et citat, som Mogens Jensens ministerium udsendte i dagene efter, at regeringen havde oplyst, at alle mink skulle aflives.

Det mener jeg ikke er rigtigt

Nikolaj Veje, direktør i Fødevarestyrelsen

Her blev ministeren citeret for at sige:

- Regeringen har besluttet, at det hastede, situationens alvor taget i betragtning. Derfor har man vurderet, at man ikke kunne afvente ny lovgivning, inden man meldte dette ud.

Da Mogens Jensen blev spurgt til citatet, forklarede han, at det handlede om et brev fra Fødevarestyrelsen 6. november, og at "man" i anden sætning var Fødevarestyrelse.

"Det mener jeg ikke er rigtigt"

Det er i Nikolaj Vejes opfattelse lodret forkert.

- Det, mener jeg ikke, er rigtigt, sagde han lørdag.

Torsdag blev Mogens Jensen spurgt ind til, om ikke sætningen mest oplagt kunne læses som, at regeringen ikke kunne afvente ny lovgivning. Det afviste han.

- Man er Fødevarestyrelsen. Det er dem, der har sendt det her brev ud, sagde han.

Men den udlægning stemmer ikke overens med Nikolaj Vejes forklaring. Direktøren forklarede lørdag blandt andet, at brevet ikke blev udsendt på Fødevarestyrelsens initiativ.

- Vi fik besked på at lave vejledningen, og at det hastede, forklarede han.

Fundamentet under den danske ældrepleje er ved at knække helt over.

Sådan lyder det fra fire social- og sundhedsmedarbejdere, som har kontaktet TV 2 efter den seneste tids debat om ældreplejen.

En ældrepleje der ifølge eksperter og borgmestre i de kommende år kommer til at opleve store udfordringer, fordi antallet af danskere over 80 år stiger voldsomt, mens det bliver sværere og sværere at skaffe medarbejdere nok.

Men problemerne ude i virkeligheden er allerede enorme, fortæller de fire sosu'er til TV 2.

Vi må ikke lave omsorgssvigt på børn, men åbenbart må vi godt, når det gælder ældre

Mille Stagsted, social- og sundhedsassistent

De giver her et indblik i en hverdag, der er presset til det yderste, og som ifølge flere af dem omfatter daglige omsorgssvigt af ældre borgere.

Mille Stagsted

Social- og sundhedsassistent

- Jeg var træt af at gå hjem fra arbejde og være ked af det, siger Mille Stagsted.

Efter 25 år i faget valgte den 50-årige social- og sundhedsassistent i dette efterår at kaste håndklædet i ringen og søge væk fra jobbet i den kommunale hjemmepleje.

- Mine børn opfordrede mig til at sige op. Til sidst gjorde jeg det, siger hun.

Mille Stagsted begyndte i social- og sundhedsfaget, fordi hun ville gøre en forskel. Men der er meget langt fra dengang til situationen i dag, fortæller hun. Det er baggrunden for, at hun nu har fået en standbyplads på socialrådgiveruddannelsen.

- Da jeg startede, var det stille og roligt. Der var god tid. Dengang bød borgeren på kaffe og en franskbrødsmad med smør og syltetøj. I dag byder vi de ældre på omsorgssvigt hver eneste dag. Det er grotesk, siger hun.

Det kan jo ikke lade sig gøre. De må tro, vi kan teleportere os rundt

Mille Stagsted, social- og sundhedsassistent

Omsorgssvigtene sker ifølge Mille Stagsted, fordi der ikke er tid nok. Hun fremhæver et eksempel fra et hjemmeplejebesøg, hvor borgeren havde fået visiteret tre ydelser; hjælp til mad, medicinering og toiletbesøg.

- Når jeg har givet borgeren mad og medicin, er der måske halvandet minut tilbage til toiletbesøget. Ingen kan jo skide på tid, men det bliver de nødt til, for jeg skal videre til den næste, siger Mille Stagsted.

Netop tidsplanlægningen er helt urealistisk, fortæller hun. Når det kombineres med, at der ofte er en eller flere sygemeldinger, bliver det ifølge Mille Stagsted en umulig opgave at nå det hele i løbet af en vagt.

- Tag bare den kørselstid, vi får. Hvis du for eksempel står i udkanten af Slagelse, hvor der så er afsat fem minutters køretid til at nå til Sorø. Det kan jo ikke lade sig gøre. De må tro, vi kan teleportere os rundt, siger Mille Stagsted.

Turde ikke spørge om borgeren havde det godt

Når Mille Stagsted kigger tilbage på sit arbejdsliv i hjemmeplejen, er det især en særlig type situation, hun har svært ved at bære. I mange tilfælde spurgte hun ikke de ældre borgere, hvordan vedkommende havde det.

For hvis borgeren sagde, at han eller hun ikke havde det godt, ville Mille Stagsted være tvunget til at blive - og dermed ville hun ikke kunne nå resten af sin liste, fortæller hun.

Det kunne eksempelvis være under et besøg, hvor der er afsat to minutter til medicinering.

- Jeg er jo autoriseret, så jeg skal reagere, hvis de siger, de har det dårligt. Det vil det være ulovligt, hvis ikke jeg hjalp dem. Derfor turde jeg ofte ikke spørge dem, Men hvad skulle jeg gøre? Der sad en masse andre og ventede på mig. Det er jo forfærdeligt og ikke til at bære, siger Mille Stagsted.

Det er omsorgssvigt, mener hun, og hun forstår ikke, hvordan det kan få lov at fortsætte.

- Vi må ikke lave omsorgssvigt på børn, men åbenbart må vi godt, når det gælder ældre. Hvis børn blev udsat for omsorgssvigt i hjemmet, ville kommunen fjerne dem. Men der er ingen til at fjerne de ældre fra kommunen.

Vi skal jo gerne have dem alle op og spise morgenmad, inden det er tid til frokost, men det kan være svært at nå

Helle Pedersen, social- og sundhedsassistent Helle Pedersen

Social- og sundhedsassistent

Hvad gør man, når man skal have seks borgere op ad sengen inden klokken 12, men ikke har tid nok?

Det spørgsmål har Helle Pedersen stillet sig selv mange gange i løbet af de senere år, hvor hun i stigende grad har mærket, at der ikke er personale nok.

Hun er 56 år gammel, har arbejdet i faget siden hun var 16 år og har det meste af tiden arbejdet på plejehjem.

- Borgerne på plejehjemmene er blevet dårligere, og det kan tage op til en time at få en borger op. Vi skal jo gerne have dem alle op og spise morgenmad, inden det er tid til frokost, men det kan være svært at nå, siger Helle Pedersen.

Det er ikke særlig behageligt at vide, at fru Jensen ligger lige derinde og dør alene

Helle Pedersen, social- og sundhedsassistent

Hun har i dag job på et plejehjem, som ifølge hende har bedre forhold end det, hun var på tidligere. Det tidligere job var hun nødt til at sige op.

- Når der var sygdom, har jeg oplevet, at vi ikke havde tid til at skifte borgeren. Vi sprang over, hvor gærdet var lavest for at nå de næste borgere med risiko for infektioner og sår. Til sidst havde jeg ikke mig selv med i det og var nødt til at stoppe, siger Helle Pedersen.

Havde du ikke selv et ansvar for at nå de opgaver?

- Vi gik selvfølgelig til ledelsen. Jeg lover dig for, vi råbte op. Men svaret var ofte, at det ikke var muligt at få folk ind. Vi kunne hverken få faglærte eller ufaglærte ind. Vikarbureauerne havde ikke folk til det.

Men kunne du ikke bare udføre opgaverne lidt hurtigere?

- Det kunne jeg ikke. Vi havde simpelthen ikke folk til det. Hvad skulle vi gøre? Vi kan jo ikke trylle.

Åbner døren, når de er ved at dø

Helle Pedersen medgiver, at den teknologiske udvikling har betydet, at nogle opgaver er blevet nemmere ligesom eksempelvis indførelse af lifte, som skåner personalet for tunge løft.

Liftene bruges eksempelvis, når den ældre skal vendes for at undgå liggesår. Men tidspresset betyder ifølge Helle Pedersen, at personalet engang imellem undlader at bruge liften.

- Det er hurtigere at vende borgeren med hænderne. Det slider jo på kroppen. Men hvad skal vi gøre? Skal vi begynde at sortere i, hvem der skal op ad sengen, hvem der bliver vasket og hvem, der får mad?, siger Helle Pedersen.

Særligt har hun dårlig samvittighed over for de borgere, der kan allermindst selv.

- Hvis en af borgerne råber på hjælp, mens fru Jensen, der ikke kan tale, ligger og kigger ind i fjernsynet, så er det jo borgeren, der råber, som får hjælp først. Fru Jensen får måske ingen hjælp, siger Helle Pedersen.

Det gælder i særlig grad de borgere, som ikke har pårørende.

- Det er de svageste og dem uden pårørende, som ikke har nogen til at råbe højt for sig, det går mest udover. Vi forsøger også at hjælpe dem. Men tiden og ressourcerne er ikke altid til det, siger Helle Pedersen.

Hun beskriver, hvordan hun flere gange har oplevet borgere, som dør uden nogen mennesker omkring sig.

- Vi åbner døren ind til dem, mens de dør, så de kan høre, vi er derude, og vi forsøger at komme ind og se til dem så ofte som muligt. Men vi kan ikke sætte tid af til at sidde med dem.

- Det er ikke særlig behageligt at vide, at fru Jensen ligger lige derinde og dør alene. Hun har brug for omsorg, men det har vi slet ikke tid til at give, siger Helle Pedersen.

Lillian Nielsen

Social- og sundhedshjælper

- Jeg ønsker aldrig selv at havne på plejehjem. For det her bliver kun værre og værre, kan jeg se.

Det er den umiddelbare dom over ældreplejen fra 56-årige Lillian Nielsen, der netop har færdiggjort sin uddannelse som sosu-hjælper efter i mange år at have arbejdet i jern- og metalbranchen.

Hun arbejder nu på et plejehjem, og selvom hun i sit tidligere job kendte til det at have en travl hverdag, stiller hendes nye fag helt andre krav til hende, fortæller hun.

- Efter en weekendvagt er jeg helt slap og uden energi. Man er træt på en anden måde her, fordi det både fysisk og mentalt er meget krævende. Hele min fridag bagefter går nærmest alene med at samle kræfter til den næste vagt.

Lillian Nielsen gik ind i faget, fordi hun gerne vil gøre en forskel for andre mennesker. Men med den korte tid til hver enkelt borger, erstattes glæden over at gøre en forskel ofte med dårlig samvittighed.

Hvad skal jeg gøre? Der sidder en anden borger på toilettet og venter. Og midt i det hele bipper telefonen, fordi endnu en borger har brug for hjælp

Lillian Nielsen, social- og sundhedshjælper

Hun beskriver eksempelvis, hvordan en svækket borger ofte skal rejse sig mere end én gang fra kørestolen, når han eller hun skal på toilettet.

- Så skal borgeren bruge tid på at få drejet sig rundt for at sætte sig. Borgeren har afføring og skal have hjælp til at blive tørret.

Derefter skal borgeren igen rejse sig for at blive tørret og vasket, men han eller hun kan ikke stå op så længe.

- Så borgeren må sætte sig en stund, rejse sig igen og blive vasket færdig. Det kan ske flere gange, inden borgeren får ble, undertøj og bukser på.

Sådan er det for mange plejehjemsbeboere, fortæller Lillian Nielsen.

- Alt det skal klares på to minutter. Det kan jo ikke lade sig gøre. Når vi har med svækkede borgere at gøre, tager tingene længere tid, men det er som om, politikerne ikke vil forstå det, siger hun.

Kan ikke holde til at rende sig selv halvt ihjel

Ifølge Lillian Nielsen får hun tit at vide, at hun skal huske at kigge borgeren i øjnene, men som forholdene er i dag, kan det ikke lade sig gøre.

- Det er der jo slet ikke tid til. Mentalt er det meget, meget hårdt, at man ikke har tiden til at tage sig af borgeren, siger hun.

Lillian Nielsen oplever ofte, at hun er nødt til at vende ryggen til en borger, der er ved at fortælle hende noget.

Kunne du ikke bare finde tiden et andet sted, så du ikke er nødt til at vende ryggen til?

- Hvad skal jeg gøre? Der sidder en anden borger på toilettet og venter. Og midt i det hele bipper telefonen, fordi endnu en borger har brug for hjælp. Det er voldsomt stressende.

Trods mange års forsøg på at nedbringe sygefraværet blandt sosu'er viser nye tal ifølge Berlingske, at faggruppens gennemsnitlige sygefravær sidste år lå på 17,1 dage i 2020.

- Vi får at vide, at vi ikke skal tage arbejdet med hjem, men det er ekstremt svært at lade være med at reflektere over, når vi arbejder under sådanne forhold.

Hun forstår godt, hvis nogen er nødt til at sygemelde sig engang imellem.

- Man kan jo ikke holde til at rende sig selv halvt ihjel hver dag, siger hun.

Når jeg kommer hjem, ved jeg, at der sidder en borger derude, der ikke er kommet på toilettet, fordi jeg ikke havde tid til at hjælpe

Kirsten Larsen, social- og sundhedshjælper Kirsten Larsen

Social- og sundhedshjælper

Egentlig ville hun gerne arbejde i en fast stilling, men Kirsten Larsen har valgt at arbejde som vikar i flere kommuners hjemmepleje.

Det har hun primært for at undgå at skulle engagere sig mere end højst nødvendigt i de store udfordringer, hun oplever, kommunerne har.

- Det giver en lille smule overskud, at jeg ikke skal være med til at løse problemerne internt.

Men det er hårdt nok at være vikar, fortæller 54-årige Kirsten Larsen, der har arbejdet i faget, siden hun var 18 år. Ifølge hende er det den seneste tid blevet mere reglen end undtagelsen, at de på nattevagterne kun er to eller tre til at tage sig af fire medarbejderes arbejde.

- Så skal ikke-livsnødvendige besøg sorteres fra. Det kan være bleskifte, vendinger og toiletbesøg. Når jeg kommer hjem, ved jeg, at der sidder en borger derude, der ikke er kommet på toilettet, fordi jeg ikke havde tid til at hjælpe.

Jeg kan godt lide mit fag, men jeg har pakket mit omsorgsgen væk for at overleve

Kirsten Larsen

På en ottetimers nattevagt oplever hun ofte at have 32 besøg på kørelisten. Dertil skal lægges de nødkald, der altid opstår. Ifølge Kirsten Larsen er det ikke unormalt, at der på listen er afsat fem minutter eller mindre til pleje af et sår.

- Sårpleje er jo ikke behandling af en hudafskrabning. Det kan være et tryksår, der går helt ind til knoglen. Det kan ikke lade sig gøre at klare på få minutter. Man skal nogle gange lægge gaze dybt ind i såret, og borgeren skal vendes nænsomt, så der ikke kommer yderligere tryk, fortæller hun.

Overvejer at søge væk

For nylig besøgte Kirsten Larsen en borger, der var meget dårlig og havde tegn på en hjerneblødning. Sammen med en kollega fik hun tilkaldt en ambulance, og hele seancen varede halvanden time.

Det betød, at hele deres køreliste skred – og der var ingen hjælp at hente hos ledelsen, for resten af kollegaerne var allerede spændt hårdt for, fortæller Kirsten Larsen.

- Vi kom jo for sent til rigtig mange besøg. Jeg tror kun, det var tre steder, hvor jeg ikke fik skæld ud af de pårørende, siger hun.

Og hun forstår godt, at de pårørende bliver vrede over niveauet i hjemmeplejen.

- Hvordan fanden forklarer du en pårørende, at man tilbyder en ble med stor sugeevne i stedet for et toiletbesøg?, siger Kirsten Larsen.

Hun mener ligesom Mille Stagsted, at der er tale om decideret omsorgssvigt.

- Vi er uddannet i at yde omsorg. Men jeg har ikke tid til at vurdere, om fru Hansen har brug for noget at drikke eller spise. Jeg har ikke tid til holde hende i hånden, hvis hun er ked af det. Jeg er låst. For jeg ved, at det koster tid i den anden ende – der er en anden borger, som venter på mig.

Kirsten Larsen mener ikke, at politikerne og befolkningen fuldt ud forstår, hvor vigtig social- og sundhedsmedarbejderne er for velfærdssamfundet.

- Vi er bindeleddet i det hele. Hvis vi knækker – og vi kører altså på pumperne nu – så falder hospitalerne også. For hospitalerne udskriver borgere, der fortsat har brug for megen pleje. Hvis ikke vi kan klare den opgave, bliver hospitalerne fyldt op, og så kollapser det hele, siger hun.

At mange søger væk fra faget – og at det er svært at rekruttere nye – er helt forståeligt, når forholdene er, som de er, mener Kirsten Larsen.

- Jeg overvejer også selv at søge væk. Jeg kan godt lide mit fag, men jeg har pakket mit omsorgsgen væk for at overleve. Det er også derfor, vi mister de unge, siger hun.

TV 2 har spurgt Kommunernes Landsforening (KL), hvorvidt man genkender de fire social- og sundhedsmedarbejderes oplevelser, men dette ønsker KL ikke at kommentere. I en mail til TV 2 skriver KL's pressetjeneste:

- Vi springer over i denne omgang, da fire sosu-medarbejdere ud af 80.000 alligevel ikke er repræsentativt nok.

Hvordan løser vi udfordringerne i ældreplejen? Den diskussion dykker vi ned i, når Kirsten Larsen og Mille Stagsted deltager i debatprogrammet Højlunds Forsamlingshus søndag klokken 16.10.

Se det på TV 2, TV 2 NEWS eller gratis på TV 2 PLAY. Du kan også selv komme med som publikum. Find din billet til forsamlingshuset her.

Siden 5. oktober har der været mulighed for at brevstemme til kommunal- og regionalvalget, og det har ekstraordinært mange benyttet sig af.

Det beretter i alt 11 kommuner om i en rundringning foretaget fredag.

I eksempelvis Aalborg havde 8325 brevstemt fredag formiddag. Det er næsten en fordobling af de afgivne brevstemmer på samme tidspunkt for fire år siden.

I Aarhus havde 16.884 brevstemt fredag formiddag. Det gjorde i alt 10.861 vælgere i 2017. Her ventes cirka en fordobling, når alle brevstemmer er talt op.

I kommuner som København og Frederiksberg er det samlede antal brevstemmer for 2017 også for længst overgået.

Det sociale element og det at følges sammen på valgdagen er et ritual

Roger Buch, forsker i kommunalvalg Coronapandemien spiller ind

Det samlede antal brevstemmer i alle 98 kommuner opgøres først efter weekenden. Det har været muligt at brevstemme indtil fredag eftermiddag og nogle steder aften.

Tendensen er, at flere generelt brevstemmer, siger Rune Stubager, professor på Aarhus Universitet, hvor han forsker i vælgeradfærd.

Men epidemien og de stigende smittetal er formentlig en afgørende grund til, at tallet er så højt ved dette valg:

- Der er blevet opfordret til at brevstemme, hvis man er bekymret for at møde op på valgstedet.

En risiko for mindre deltagelse

Som udgangspunkt skulle man tro, at de mange brevstemmer ville resultere i en højere valgdeltagelse.

Men det ville nok være for meget at forvente, vurderer Rune Stubager. Faktisk kan det få den modsatte effekt.

- Risikoen er, at vi ser det her hop i brevstemmerne, men at vi alligevel kan komme til at opleve et fald i valgdeltagelsen.

Professoren understreger, at det for nu er gisninger.

Roger Buch, forsker i kommunalvalg og centerleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, peger på andre problemer ved de mange brevstemmer.

- For det første er det meget dyrere at håndtere brevstemmer. Der skal være personale til at tage imod det i mange uger før kommunalvalget.

På længere sigt kan tendensen få konsekvenser for lysten til at stemme, hvis de fysiske stemmer på valgdagen "går fløjten", siger Roger Buch:

- Der er ingen tvivl om, at det sociale element og det at følges sammen på valgdagen er et ritual og med til at gøre, at valgdeltagelsen bliver højere i Danmark.

Tyske fagforeninger slår alarm over den aggressive adfærd, som læger og sygeplejersker i stigende grad udsættes for, i takt med at coronasituationen bliver stadig mere anspændt i landet.

- Læger rapporterer oftere og oftere om fjendtlighed og trusler under pandemien, siger Susanne Johna, der er formand for lægeforeningen Marburger Bund, til Funke Mediengruppe.

Hun fortæller videre, at de sundhedsarbejdere, der er fortalere for vaccination mod coronavirus, ofte bliver udsat for direkte trusler.

Jeg har været nødt til at blokere folk på mine Twitter- og Facebook-konti

Susanne Johna, formand for lægeforeningen Marburger Bund Verbale og fysiske angreb

Tysklands nationale politi, Bundeskriminalamt (BKA), meddelte for nylig, at vaccinemodstandere og såkaldte coronabenægtere udgør en "relevant risiko", når det kommer til angreb på vaccinationscentre og lægeklinikker.

Ifølge BKA gælder der for sundhedspersonale "som minimum en risiko for at blive udsat for verbale fjendtligheder og i værste fald strafbare handlinger".

Det fremgår af en udtalelse fra BKA til avisen Frankfurter Allgemeine.

Susanne Johna fortæller, at der især er sket en stigning i hyppigheden og alvoren af de verbale øretæver.

Selv har hun modtaget mange trusler.

- Jeg har været nødt til at blokere folk på mine Twitter- og Facebook-konti næsten hver dag, siger hun.

Patienter opfører sig mere aggressivt

Grit Genster, ekspert i sundhedssektoren Uoverensstemmelser med patienter

Tysk plejepersonale oplever samme tendens.

Det fortæller Grit Genster fra fagforeningen Verdi. Genster er ekspert i sundhedssektoren.

- Vi har lagt mærke til, at patienter opfører sig mere aggressivt, end vi hidtil har set, siger hun.

Grit Genster tilføjer, at denne adfærd især ses i forbindelse med håndhævelse af hygiejneforanstaltninger, herunder isolering, kontaktrestriktioner, påbud om mundbind og PCR-test.

Det kan ofte føre til uenigheder mellem ikke kun sygeplejersker og patienter, men også med patienternes pårørende, fortæller hun.

Danskerne skal igen hive coronapasset op af lommen, når de skal på restaurant, i biografen eller til arrangementer med mange mennesker.

Samtidig har beskæftigelsesminister Mattias Tessfaye (S) fredag lagt op til, at virksomheder snart skal kunne kræve, at deres medarbejdere skal fremvise coronapas.

Og statsminister Mette Frederiksen (S) har ikke villet afvise, at der kan komme yderligere tiltag over for ikkevaccinerede danskere.

En række lande har dog taget langt mere vidtrækkende restriktioner i brug. Her kan du få et overblik over, hvordan smittens indtog sætter sit præg på dagligdagen i andre europæiske lande.

Nuuk indfører forsamlingsloft

I Grønlands hovedstad, Nuuk, indføres blandt andet et forsamlingsloft på 20 personer. Forsamlingsloftet gælder både indendørs og udendørs, men ikke i butikker, på uddannelsesinstitutioner og ved politiske forsamlinger.

Grønland har i den seneste tid set en øget smitte. Den har især spredt sig blandt børn, og det har resulteret i, at to af hovedstadens skoler har sendt et stort antal elever hjem.

Samtidig indføres restriktioner for udrejse fra Nuuk. Således vil rejser fra Nuuk kun være tilladt for færdigvaccinerede, der samtidig har en negativ coronatest.

De nye restriktioner træder i kraft lørdag og gælder foreløbigt frem til 26. november.

Østrig lukker ned for ikke-vaccinerede

Blandt de mere vidtrækkende er Østrigs restriktioner. Torsdag udtalte Østrigs kansler, Alexander Schallenberg, til nyhedsbureauet APA, at en nedlukning for de ikke-vaccinerede "formentlig er uundgåelig".

Han sagde samtidig, at "to ud af tre ikke skal bøde for, at andre har været tøvende".

Smitten stiger i landet, og værst står det til i den nordlige delstat Oberösterreich, hvor man allerede nu planlægger at indføre restriktioner fra på mandag, hvis det godkendes på regeringsplan.

Ifølge The Guardian medfører det, at ikkevaccinerede kun kan forlade hjemmet, hvis det er strengt nødvendigt. Det gælder eksempelvis, hvis de skal på arbejde, handle ind eller dyrke motion.

Kritikere hævder dog, at det kan blive svært at håndhæve.

Shallenberg sagde også, at restriktionernes gennemslagskraft afhænger af, at personer bruger deres "sunde fornuft", fordi de hverken har mulighed for eller lyst til at kontrollere ethvert gadehjørne.

Holland lukker delvist ned i tre uger

I Holland har man valgt at lukke landet delvist ned. Det betyder blandt andet, at barer, restauranter og de mest nødvendige butikker lukker fra klokken 20 om aftenen. Andre butikker og frisører lukker allerede klokken 18.

Tiltaget gælder i tre uger, oplyste Hollands premierminister, Mark Rutte fredag.

På et pressemøde fredag aften udtalte premierministeren, at der er tale om "en hård kur", som blandt andet vil gå ud over butikker, sport og hotel- og restaurationsbranchen.

- Der er tale om en hård kur i nogle få uger, fordi virusset er overalt - i hele landet, i alle sektorer og i alle aldre, siger den hollandske regeringsleder.

I Tyskland bliver coronatest gratis for ikkevaccinerede

Tyskerne har valgt at skifte kurs.

Hvor de i begyndelsen valgte pisk, har de nu valgt gulerod, ved at gøre coronatest gratis for alle ikkevaccinerede.

11. oktober blev det nemlig vedtaget, at ikkevaccinerede skulle betale for coronatest i Tyskland, fordi regeringen ikke mente, at resten af samfundet skulle betale for, at folk, der ikke var blevet vaccineret, skulle testes flere gange om ugen.

To russiske faldskærmssoldater blev fredag dræbt under en øvelse, som russiske styrker holdt sammen med hviderussiske soldater nær Polens og Litauens grænse.

Det oplyser det russiske forsvarsministerium.

De tilføjer, at de to soldaters faldskærme ikke virkede på grund af stærk blæst i området.

- Til trods for lægernes indsats døde begge de russiske soldater af deres kvæstelser, hedder det i forsvarsministeriets meddelelse. Den er blevet udsendt på russiske nyhedsbureauer.

Mellem 3000 og 4000 migranter i området

Polske grænsevagter siger fredag, at der nu er mellem 3000 og 4000 migranter ved grænsen mellem Hviderusland og Polen. Og der kommer flere til hver dag.

I Hviderusland er der fredag rapporter om, at landets myndigheder har sendt 2000 migranter retur.

- Problemet er ikke blevet mindre, siger Katarzyna Zdanowicz, talskvinde for grænsevagterne i Polens østlige Podlasie region.

Hun siger, at hviderussiske soldater bringer træ og vand til migranternes lejre.

- Vi kan se, at de forbereder sig på et længere ophold, siger hun.

Frankrig: Brug Ruslands indflydelse i Hviderusland

Talskvinden tilføjer, at "en meget aggressiv gruppe på over 100 migranter forsøgte at krydse torsdag".

- De kastede sten og brændestykker mod grænsen og efter politiet. Det lykkedes os at stoppe dem, siger hun.

I Paris appellerede Frankrigs forsvarsminister, Florence Parly, og udenrigsminister Jean-Yves Le Drian, fredag til en russisk regeringsdelegation om at bruge Ruslands indflydelse i Hviderusland og få bragt krisen til en afslutning.

De franske ministre sagde også til Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, at enhver ny trussel mod Ukraines territoriale integritet vil "få meget alvorlige følger".

Den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, sagde onsdag, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, er "hjernen" bag krisen. Morawiecki sagde, at den russiske leder forsøger at destabilisere EU.

- Det, vi står over for her, det må vi sige klart: Det er en manifestation af statsterrorisme, siger Morawiecki.

I dag er sidste dag for det to uger lange klimatopmøde COP26, hvor en række verdenslande har mødtes i Glasgow til forhandlinger på klimaområdet.

Og så skal vi til at vænne os til at finde coronapasset frem igen. Fra i dag gælder kravet om coronapasset nemlig igen, når du skal i biografen, på restauranter eller til arrangementer med mange mennesker. Du kan blive klogere på, hvor og hvornår du skal vise coronapas her.

Velkommen til dagens overblik.

Virksomheder skal kunne kræve coronapas

Landets virksomheder vil snart kunne kræve, at deres medarbejdere skal fremvise et gyldigt coronapas, når de møder ind på job.

Det fortalte beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S) på et pressemøde fredag. Aftalen er indgået mellem regeringen, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening, og den vil gælde så længe, Folketinget anser covid-19 som en samfundskritisk sygdom.

Folketinget vil nu få lovforslaget hastebehandlet. Det vil dog være op til den enkelte arbejdsgiver, om de vil kræve coronpas af deres medarbejdere.

Stort flertal af danskerne støtter coronapas

Vi bliver ved samme emne, for der er bred opbakning til coronapasset i befolkningen.

En ny undersøgelse fra HOPE-projektet, der forsker i danskernes adfærd under pandemien, viser, at 91 procent af danskerne i høj eller nogen grad bakker op om passet.

Desuden støtter 84 procent også at indføre coronapas på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser.

Politiet færdig med at genskabe sms'er

Mange har ventet i spænding på, at politiets teknikere skulle blive færdige med at genskabe statsminister Mette Frederiksens (S) slettede sms'er. Og det er lykkedes fredag, oplyser Justitsministeriet, der dog ikke på nuværende tidspunkt kan sige mere om, hvad der står i sms'erne.

Samtidig vil Mette Frederiksen nu stille op til et samråd for at svare på spørgsmål i sagen om slettede sms'er.

Der er dog endnu ikke fastlagt en dato for samrådet.

Film bliver ændret af hensyn til de pårørende

Ole Bornedals 'Skyggen i mit øje' skal nu laves om, godt to uger efter at den fik biografpremiere, skriver Berlingske.

Ændringerne sker, efter at pårørende til den britiske Royal Air Force-pilot Peter Kleboe, der fremstilles i filmen, har skrevet et åbent brev til Ole Bornedal. Her anklager de instruktøren for en "krænkende og skadelig fremstilling" af piloten.

Ifølge en forsker i filmhistorie er det meget atypisk. Han husker ikke, at en dansk spillefilm er blevet ændret efter, den har haft premiere.

Minister vil ændre inklusion i folkeskolen

Der skal meget snart ske noget nyt med den måde, inklusion fungerer på i den danske folkeskole.

Sådan lyder det fra undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), efter at TV 2 med dokumentaren 'Smertensbørn' torsdag satte fokus på den dagligdag, de danske skolebørn møder i folkeskolen. Dokumentaren viser blandt andet nogle børn, der tydeligt mistrives og lektioner, der bliver afbrudt på grund af uro.

Hun siger til TV 2, at man skal sørge for, at børnene får et tilbud af en anden karakter end at sidde i en skoleklasse med meget uro omkring dem.

***

Vi slutter med et par friske nyheder på kulturområdet.

Radio- og tv-nævnet har nemlig givet Radio Loud tilladelse til at skifte navn til 24syv. Det sker efter, at der har været kritik af, at navnet lægger sig tæt op ad den tidligere radiokanal Radio24syv's navn.

Og så bliver det fredag besluttet, om den 39-årige amerikanske popstjerne Britney Spears bliver fri. En dommer skal nemlig tage stilling til om værgemålet, som hun har været underlagt gennem 13 år, skal høre op.

Det var alt for dagens overblik. God weekend!