Hvad ville du sige, hvis mozzarellakuglen til din pizza steg 49 procent i pris fra den ene dag til den anden? Eller hvis din favoritpølse til grillen næsten kom til at koste det dobbelte natten over?

I Tyskland har den store supermarkedskæde Penny Markt sat gang i et forsøg, hvor ni varer i denne uge koster det, som prisen reelt ville være, hvis forbrugerne også skulle betale varens klimaomkostninger.

Forsøget rulles ud i mere end 2000 butikker og skal vise de skjulte omkostninger, der følger med visse fødevarer.

- De sande omkostninger, altså prisen på de ydre økologiske omkostninger, giver et mere håndgribeligt og forståeligt billede af komplekse sammenhænge og skaber gennemsigtighed, udtaler en af forskerne bag forsøget, professor Tobias Gaugler fra universitetet i Augsburg, i en pressemeddelelse.

Forskerne håber, at forsøget kan få forbrugerne til at tænke sig om og "måske forbruge mere bevidst", lyder det videre.

Produktionen af fødevarer udgør en vigtig del af den grønne omstilling, både fordi der bruges mange ressourcer i processen, men også, fordi eksempelvis metan, som køer udleder, er mange gange mere skadeligt end almindeligt CO₂.

Forskerne bag forsøget har derfor taget udgangspunkt i den skade, der bliver påført miljøet og klimaet fra energiforbruget, udledningen af drivhusgasser, kvælstof og brugen af jordområder til fremstillingen af mad.

- Beregningerne viser, at landbrugs- og fødevaresektoren skaber ydre omkostninger, der i øjeblikket bliver båret af samfundet eller af kommende generationer. Det er derfor, at en bæredygtig omstilling af sektoren er uundgåelig fra ikke bare et økologisk udsynspunkt, men også af hensyn til samfundet og økonomien, skriver forskerne.

Forsøget står på i denne uge og betyder, at priserne på ni varer bliver hævet i alle Penny Markts mere end 2000 butikker i Tyskland. Ifølge forskerne ville de gerne have udvalgt andre varer til forsøget, men det blev afvist af Penny Markt.

Forskerne skriver, at det er første gang, at man på denne måde sender de sande omkostninger videre til kunderne, men tilbage i 2020 gennemførte de samme forskere et forsøg sammen med en enkelt Penny-butik i Berlin, hvor de oplyste om de usynlige klimaomkostninger.

Der er tale om ni såkaldte private label-varer. Det vil altså sige, at det Penny Markts egne produkter, der ikke forhandles andre steder.

Også i Danmark fylder klimaomkostningerne af fødevareproduktionen en del i debatten.

Hvordan og i hvilket omfang det danske landbrug skal betale for sin udledning, bliver ofte debatteret politisk, og flere Megafon-målinger tyder da også på, at danskerne er delte.

I 2020 angav kun 13 procent således, at de var overvejende eller helt enige i, at der skulle indføres en klimaafgift på to kroner for en liter mælk.

Da Megafon spurgte om det samme i november sidste år, var det næsten hver fjerde – 23 procent – der nu mente, at en klimaafgift på to kroner per liter mælk var en god idé.

Andelen af danskere, der var villige til at betale en klimaafgift på oksekød, var også steget, viste Megafon-målingen.

Konkret spurgte Megafon til en afgift på 13 kroner for et halvt kilo oksekød, og så voksede andelen, der mente, at det var en god idé, fra 23 procent i 2020 til 28 procent i 2022.

Beløbene var ikke grebet ud af den blå luft, men stammede i stedet fra anbefalinger udfærdiget af regeringens grønne vagthund, Klimarådet.

Samtidig er det dog værd at bemærke, at både i 2020 og i 2022 var over 60 procent af de adspurgte enige i, at man hverken burde pålægge mælk eller hakket oksekød en sådan klimaafgift.

Til Danmarks Radio afviser Coop at afprøve Pennys forsøg i Danmark. Det vil ikke kunne fungere i "den virkelige verden", lyder det fra informationsdirektør Jens Juul Nielsen.

For to år siden fik Randi Højsager Mikkelsen en blodprop i hjernen.

I første omgang endte hun i kørestol, men takket være rehabilitering og genoptræning på et sundhedscenter er Randi Højsager Mikkelsen i dag gående igen.

Men Randi Højsager Mikkelsen er langt fra tilbage til sit gamle liv. Hun er stadig sygemeldt fra sit job som frisør, og hun har brug for mere genoptræning.

- Jeg går ikke særlig godt, og min højre arm vil ikke rigtig det, jeg vil, forklarer hun i ’Go’ morgen Danmark’.

Derfor har Randi Højsager Mikkelsen fået bevilliget vederlagsfri, altså gratis, fysioterapi af sin læge.

Men ligesom mange andre danskere står hun lige nu på venteliste, selvom de danske fysioterapeuter har ledige tider.

Thomas Kelstrup er en af de fysioterapeuter, der opretter ventelister til folk som Randi Højsager Mikkelsen, selvom han har ledige tider i sin kalender.

Han kalder ventelisterne for fiktive ventelister.

For selvom Thomas Kelstrup, der har 25 års erfaring som fysioterapeut, har tid til at hjælpe flere patienter, må han ikke. De må vente.

I kæden ProTreatment, hvor Thomas Kelstrup arbejder, har flere klinikker folk på “en fiktiv venteliste”. I klinikken i Ballerup er der ti på den type venteliste, mens man i en anden klinik har afvist at optage flere på ventelisten, oplyser kæden.

Det skyldes, at Thomas Kelstrups fagforening, Danske Fysioterapeuter, har opfordret alle fagforeningens medlemmer til ikke at tage flere såkaldte speciale 62-patienter i år, forklarer han.

Det er mennesker, der har en særlig kronisk og/eller progressiv sygdom, og som derfor er berettiget til at få vederlagsfri fysioterapi.

I har for eksempel Randi, der ringer ind, og så sætter I hende bevidst på en venteliste, hvor I udmærket godt ved, at hun ikke får en tid i løbet af det indeværende år?

- Vi håber, at vi inden for seks til otte uger kan modtage Randi til træning på klinikken, men realistisk set så ja, det kommer til at trække ud, fordi pengene er brugt, siger Thomas Kelstrup.

Fagforeningen har nemlig offentliggjort, at udgifterne for denne speciale 62-patientgruppe i årets første fem måneder ligger 8 procent over den økonomiske ramme, som Kommunernes Landsforening har aftalt med Danske Fysioterapeuter.

Og det ærgrer Thomas Kelstrup, at han skal sætte mennesker som Randi Højsager Mikkelsen på en fiktiv venteliste, fordi han ønsker at hjælpe:

- Hvis hun ikke får den træning, hun har brug for, så kan det være, at det på sigt betyder, at Randi ender tilbage i kørestolen, siger han.

Danske Fysioterapeuter bekræfter over for TV 2, at den har opfordret sine medlemmer til at begrænse antallet af nye patienter og oprette ventelister til speciale 62-patienter, hvilket de fleste allerede har gjort.

Dog mener Danske Fysioterapeuter, at det er forkert at kalde ventelisterne for "fiktive", som Thomas Kelstrup gør.

- Der er ikke noget ”fiktivt” ved ventetiden. Det er reel ventetid til behandling med tilskud, som patienterne oplever. Ventetiden opstår, fordi rammen ikke er stor nok til at tage imod alle patienter. Det er en reel problemstilling, lyder det i et skriftligt svar fra Jeanette Præstegaard, der er formand i Danske Fysioterapeuter.

Ventetiden varierer fra klinik til klinik, men på nogle klinikker vil det formentlig være resten af året.

Det er en konsekvens af budgetoverskridelsen, som skal indhentes i årets resterende syv måneder, er hendes forklaring.

TV 2 har været i kontakt med næstformand i Sundheds- og Ældreudvalget i Kommunernes Landsforening (KL), Michael Fenger, der også forhandler for KL i de aktuelle overenskomstforhandlinger.

Han understreger, at patienterne skal kunne få vederlagsfri fysioterapi hele året.

Det forventer KL, at Danske Fysioterapeuter overholder, lyder det i et skriftligt svar fra Michael Fenger:

- Men det er klart, at økonomien overalt i velfærden lige nu er stram, og derfor skal fysioterapeuterne også – ligesom de ansatte i folkeskoler, børnehaver og plejecentre – prioritere, planlægge og tilrettelægge deres arbejde så godt som muligt, så patienterne får en ordentlig behandling samtidig med, at den økonomiske ramme rækker hele året.

Derudover oplyser han, at der i øjeblikket forhandles med Danske Fysioterapeuter om en ny overenskomst for vederlagsfri fysioterapi, hvor økonomien er et meget vigtigt punkt.

- Forhandlingerne tager vi ved forhandlingsbordet, men vores klare udgangspunkt er, at borgerne skal have sikkerhed for, at de hele året kan få den fysioterapi, de har behov for, skriver Michael Fenger.

For Randi Højsager Mikkelsen er det frustrerende at gå og vente på, at hun kan få den behandling hos en fysioterapeut, som hun har fået bevilliget af lægen.

Hun kunne godt betale et par behandlinger selv, men eftersom hun ser ind i flere år med behandlinger, potentielt resten af livet, gør hun det ikke.

- Det bliver en dyr affære, og det rækker ens sygedagpenge jo ikke til, lyder det.

Randi Højsager Mikkelsen har en forhåbning om at få det bedre, men ventetiden bekymrer hende.

- Jeg frygter, at jeg ikke når mit mål om at komme tilbage på arbejde, siger hun.

Se hele indslaget med Randi Højsager Mikkelsen og Thomas Kelstrup i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 Play.

Den 25-årige amerikanske skuespiller Angus Cloud er mandag død.

Det oplyser hans familie i en udtalelse.

Cloud blev kendt for sin rolle som narkohandleren Fezco 'Fez' O'Neill i den prisvindende HBO-serie 'Euphoria'.

I familiens udtalelse gives der ikke en dødsårsag, men det fremgår i udtalelsen, at Cloud havde haft det meget hårdt, siden hans far døde. Desuden lyder det, at Cloud har haft vedvarende problemer med sit mentale helbred.

- Den eneste trøst, vi har, er, at vi ved, at Angus nu er genforenet med sin far, som var hans bedste ven, siger familien i en udtalelse, der er offentliggjort af Clouds publicist.

- Angus var åben omkring sin kamp med sit mentale helbred, og vi håber, at hans død kan være en påmindelse til andre om, at de ikke er alene og ikke skal kæmpe alene i tavshed.

'Euphoria', der har Zendaya i hovedrollen, er en af de mest sete HBO-serier nogensinde. Her spiller Cloud den lakoniske narkohandler Fez, der er med i både første og anden sæson af serien.

Serien har både fået stærk kritik og stor ros for dens mørke fremstilling af de problemer, som amerikanske teenagere døjer med – herunder stofafhængighed og seksuelle overgreb.

Serien var Clouds første rolle. Han blev opdaget til rollen af en caster, mens han gik på gaden i Brooklyn i New York med sine venner.

Ud over Euphoria har Cloud også medvirket i filmene 'North Hollywood' og 'The Line'.

- Vi håber, at verden husker ham for hans humor, latter og kærlighed til alle.

- Vi beder om privatliv på nuværende tidspunkt, da vi stadig bearbejder dette frygtelige tab, siger familien i udtalelsen.

Den fylder egentligt ikke særlig meget.

Men den har en stor betydning for de diabetikere, der kræver insulin.

For med en lille sensor på overarmen kan diabetikere nemmere måle deres eget blodsukker og dermed dosere den korrekte livsvigtige insulin.

Og nu har et borgerforslag, der kæmper for netop det nået 50.000 underskrifter.

- Jeg fik afslag af min kommune, hvor jeg søgte om den et par gange. Til sidst besluttede jeg mig for selv at skaffe en, hvilket man ikke rigtig kunne i 2016, som man kan i dag, forklarede Den Store Bagedyst-vinder, Liv Martine Hansen til TV2 Nord i marts og tilføjede:

- Derfor skrev jeg via mit erhverv til en virksomhed, som lavede de her målere og spurgte, om de ville sponsorere en til mig, hvilket de gerne ville.

For alt for ofte er det ifølge Liv Martine Hansen den enkeltes postnummer, der afgør, om vedkommende får sensoren.

Og derfor oprettede den kendte bager borgerforslaget 'Personer med insulinkrævende diabetes skal have ret til at få tildelt en sensorbaseret glukosemåler', der nu har fået 50.000 underskrifter.

Dermed skal forslaget nu fremsættes for de politiske partier og behandles af Folketinget.

Ifølge Diabetesforeningens direktør, Claus Richter, er forslaget, hvis det vedtages, en kæmpe sejr for personer med diabetes.

- Vi ved, at de undgår forfærdelige følgesygdomme som blindhed, amputation, nyresygdomme og andre rigtig ubehagelige sygdomme, som man i værste fald kan dø af, siger Claus Richter.

Behandlingsrådet under Danske Regioner har tidligere i år anbefalet, at voksne med type 1-diabetes tilbydes en sensorbaseret glukosemåler.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) sagde i starten af juli, at regionerne er på vej med en fælles retningslinje for, hvordan anbefalingen kan sættes i værk.

Men det arbejde annullerer ikke borgerforslagets agenda. Claus Richter påpeger, at det fortsat efterlader personer med insulinkrævende type 2-diabetes.

Skal uhelbredeligt syge have hjælp til at dø?

Ja, mener tre ud af fire danskere ifølge en ny meningsmåling lavet af Megafon for TV 2.

Men selv om opbakningen synes at være klar, er der grund til at være ekstra varsom med at sige ja til aktiv dødshjælp.

Det mener Klaus Klausen, som er formand for Lægeforeningens Etiske Udvalg, til TV 2.

- Der er forskel på at lindre, så man lever kortere og så det andet tilfælde, hvor målsuccesen klart er, at man slår folk ihjel.

Klaus Klausen peger på vigtigheden af at sondre mellem såkaldt palliativ behandling, hvor man tilbyder en døende lindrende smertebehandling med den "omkostning", at folk lever kortere. Og så et mere direkte tilbud om hjælp til at afslutte livet.

- Der er en stor forskel i intentionerne. Det ville sikkert være lettere for mange læger, hvis de kunne give meget syge patienter en brochure med tilbud om aktiv dødshjælp, siger Klaus Klausen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) genåbnede debatten om aktiv dødshjælp i sin åbningstale ved Folkemødet på Bornholm i juni.

Men det mener Lægeforeningens formand er sket, uden at regeringen har gjort noget i de forgangne tre år.

- For tre år siden kritiserede Rigsrevisionen, at der ikke var tilstrækkeligt med palliative tilbud til svært syge eller døende patienter. Nu vil man så tilbyde folk at blive aflivet, siger Klaus Klausen.

I Europa er det muligt at få aktiv dødshjælp i Belgien, Luxembourg, Holland og Spanien.

I Danmark er kun passiv dødshjælp tilladt, som lovgivningen er i dag.

Det betyder i praksis, at man undlader at iværksætte foranstaltninger, som ville kunne forlænge patientens liv. For eksempel ved at afbryde respiratorbehandling.

Søren Mehl Knudsen, som er narkoselæge på Køge Sygehus, er for aktiv dødshjælp.

- Det frie valg er den fundamentale ret, man har i det her system. Hvis man har ret til fri abort, til at vælge sit sundhedstilbud og ret til mange ting, så har man også ret til, ved ubærlig lidelse og uden yderligere behandlingstilbud, at komme værdigt herfra, siger Søren Mehl Knudsen.

Han mener, at forskellen på aktiv og passiv dødshjælp er meget lille.

- Der er i princippet ingen forskel på det, man gør i aktiv og passiv dødshjælp. Når man giver passiv dødshjælp, giver man patienterne en behandling, som forkorter deres liv, siger Søren Mehl Knudsen.

I Holland har man i over 20 år haft mulighed for aktiv dødshjælp.

Her skal først patienten selv og siden to læger, hvoraf den ene er uafhængig, ud fra en række kriterier beslutte, om aktiv dødshjælp kan iværksættes. Det skal også fastslås, at patienten ikke tager sin beslutning som følge af depression eller pres udefra.

Og det mener Søren Mehl Knudsen, kan være et eksempel til efterfølgelse og en måde at undgå en etisk og juridisk glidebane.

- Hvis man bruger de hollandske regler, kommer man udenom det. Ingen af de lande, som har indført aktiv dødshjælp, har overvejet at trække muligheden tilbage, siger Søren Mehl Knudsen.

Hverken Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Venstre, Danmarksdemokraterne eller Radikale Venstre ønsker at ændre den nuværende lovgivning, så aktiv dødshjælp bliver lovligt i Danmark.

Liberal Alliance har fritstillet partiets medlemmer, så hver enkelt selv kan tage stilling til spørgsmålet. Det samme har Nye Borgerlige.

SF og Dansk Folkeparti har ikke taget endelig stilling til spørgsmålet, mens Alternativet allerede har lovliggørelse som en del af partiprogrammet.

Halvdelen af amerikanerne vil blive mødt af farligt høje temperaturer og trykkende varme i weekenden.

Her lægger en hedebølge sig over den amerikanske østkyst og Midtvesten.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Advarsler om varme og farligt høje temperaturer er blevet udstedt for over 170 millioner amerikanere. Der bor cirka 332 millioner mennesker i USA.

Lørdag eftermiddag ventes temperaturerne mange steder at kravle op over 38 grader celsius. Det meddeler USA's Nationale Vejrservice (NWS) fredag.

- Drik masser af væske, bliv inde i rum med aircondition, hold jer ude af solen, og hold øje med familiemedlemmer og naboer, lyder rådene fra NWS.

I flere amerikanske storbyer som Chicago, New York og Philadelphia har myndighederne åbnet offentlige kølesteder på biblioteker og i lokalcentre.

Her kan borgere, der ikke kan undslippe varmen, søge tilflugt.

I Philadelphia kan temperaturerne ramme 42 grader celsius. Her er åbningstiderne for offentlige svømmebassiner blevet udvidet.

Lokale myndigheder og meteorologer i USA advarer borgere mod at opholde sig i udenfor i varmen.

Det kan potentielt have alvorlige konsekvenser for ens helbred. Særligt for personer over 65 år, personer med kroniske sygdomme og personer, der arbejder eller deltager i aktiviteter udendørs.

Varmen ventes at aftage sent lørdag. Det kan betyde tordenvejr og mildere temperaturer i næste uge, oplyser NWS.

Hyppigheden og intensiteten i det voldsomme vejr er symptomatisk for menneskeskabte klimaforandringer. Det siger fagfolk ifølge Reuters.

Denne sommer er hedebølgerne ikke blot set i USA. De har også plaget blandt andet sydeuropæiske lande og Kina.

Mange steder ventes den ekstreme varme at fortsætte ind i august.

Tirsdag konkluderede videnskabsfolk fra organisationen World Weather Attribution, at menneskeskabte klimaforandringer har spillet en "overvældende" rolle i de ekstreme hedebølger.

World Weather Attribution er et akademisk samarbejde. Formålet er at undersøge, hvilken rolle klimaforandringer spiller i ekstreme vejrfænomener.

Igennem årene har forskellige færger lagt til ved havnen i Nexø med passagerer fra Polen, men i to år har der ikke været en eneste færge, og fremtiden ser ikke lys ud for færgefarten.

- Det ser sort ud. Den kommer desværre ikke mere, siger Carsten Andersen, direktør for Nexø Havn.

Den sidste færge fra Polen var ellers inde i en fast rytme før coronapandemien. Under pandemien i 2020 var der ingen færge fra Polen, men håbet var dengang ikke ude for ruten.

- Og så lavede vi en aftale med dem om, at de kunne komme herover til en billig penge, så vi kunne få det i gang igen, men der var ikke nok passagerer med, siger Carsten Andersen.

Derefter kom de høje oliepriser, og det udgjorde dødsstødet.

På havnen har man gjort sig tanker om, hvad der måske kunne have gjort en færgerute fra Polen rentabel – såsom en hurtigfærge, der kunne nå to ture om dagen. Men initiativet skulle i så fald komme fra Polen, hvor blandt andet arbejdskraften er billigere.

Direktøren for Nexø Havn er dog i dag løbet tør for tro på, at en ny operatør og færge vil dukke op.

- Jeg tror ikke på det, siger Carsten Andersen.

Den sidste færge fra Polen til Nexø var katamaranen Jantar. Den sejlede de sidste ture i højsæsonen 2021.