Nu er det slut med at gå på restaurant eller til frisør flere steder i Grønland, hvis man ikke er fuldt vaccineret.

Det har den grønlandske regering, Naalakkersuisut, besluttet.

Tidligere kunne man komme udenom vaccinationskravet med en negativ coronatest, men det er nu ikke længere muligt.

De nye regler gælder for Nuuk, Upernavik og ni omkringliggende bygder i kommunen Avannaata, der lige nu er ramt af smitteudbrud. Kravet gælder foreløbig frem til 5. december følgende steder:

Restauranter, cafeer, værtshuse, diskoteker og deres tilhørende udearealer. Kulturinstitutioner som biblioteker, kulturhuse, biografer, museer og udstillingshaller. Medborgerhuse og forsamlingshuse. Indendørs og udendørs idrætsfaciliteter som idrætslokaler og idrætshaller, svømmehaller, fitnesscentre samt fodboldbaner. Frisører, massører, skønhedsklinikker og lignende. Butikker, der ikke sælger dagligvarer. Børn underlagt stramme regler

Reglerne gælder alle personer over to år, der ikke er omfattet af de særlige undtagelsesbestemmelser. Eksempelvis ansatte, der er på arbejde og har en negativ coronatest, der maksimalt er 48 timer gammel.

Da børn mellem 2 og 12 år ikke bliver tilbudt vaccine i Grønland, har de ikke adgang de nævnte steder, medmindre de har været smittet med coronavirus og kan bevise det med en positiv PCR-test, der er mindst 14 dage og højst 12 uger gammel.

Det er ifølge Naalakkersuisut ”for at undgå, at smitten breder sig fra skolebørn til resten af samfundet”.

De nye regler har skabt spørgsmål om, hvorvidt børn må komme med bussen. Derfor har Naalakkersuisut søndag aften præciseret, at børn og uvaccinerede voksne fortsat kan bruge offentlige transportmidler i landet, hvis de ifører sig mundbind eller visir.

Man skal dog være fuldt vaccineret for at rejse fra Nuuk eller Upernavik til et andet sted i Grønland. Igen er en negativ coronatest ikke nok.

Lemper også restriktioner

Mens kravene strammes om borgerne i Nuuk og Upernavik, ophæves restriktionerne i Grønlands næststørste by, Sisimiut, hvor der hidtil har været krav om vaccination eller negativ test på offentlige steder.

Det skyldes, at coronasituationen her er under kontrol, fremgår det.

Der har også indtil i dag været et forsamlingsforbud på maksimalt 20 i Nuuk, som ophæves med indførelsen af de nye restriktioner.

Første dødsfald

Grønland har gennem hele pandemien løbende indført lokale restriktioner for at dæmpe udbrud. Eksempelvis blev der i august indført øjeblikkeligt forbud mod salg og udskænkning af alkohol i Sisiumut.

Siden sommeren har landet dog oplevet flere udbrud og stigende smitte.

Grønland havde undgået coronarelateret dødsfald indtil lørdag, hvor en ældre mand døde i Upernavik.

- Ethvert dødsfald er en tragedie. Desværre er vi her i landet på et stadie i epidemien, hvor det er helt forventeligt, at sygdommen vil koste menneskeliv og i øvrigt udvikle sig som andre steder i verden, sagde landslæge Henrik L. Hansen i den forbindelse i en pressemeddelelse.

I øjeblikket er der 167 aktive smittetilfælde ud af en befolkning på godt 56.000. I alt har der været 1129 tilfælde.

66 procent af befolkningen er færdigvaccineret.

Kommunalvalg koster formandsposten i DF

Ved kommunalvalget 16. november fik Dansk Folkeparti en gevaldig vælgerlussing. Partiet tabte 132 mandater på landsplan, således at de blot havde 91 mandater tilbage.

- Det er noget af en begmand, vi ikke skal forsøge at bortforklare. Det er en helt utilfredsstillende situation. Det går simpelthen ikke, sagde Thulesen Dahl på valgnatten, og senere meddelte han, at han ville trække sig som formand.

Billedet er fra et gruppemøde 18. november, hvor tidligere DF-formand Pia Kjærsgaard sniger sig ud ad døren bag Kristian Thulesen Dahl, der taler med pressen.

Dansk Folkeparti vælger en ny formand på et ekstraordinært årsmøde søndag den 23. januar i Herning.

Voldsomme corona-demonstrationer flere steder i Europa

Flere europæiske lande, som for nyligt har indført nye restriktioner, så lørdag store demonstrationer. Det gjaldt blandt andet i Holland og Østrig, hvor tusindevis gik på gaden for at vise deres utilfredshed med tiltag, der skal bremse coronasmitte henover vinteren.

I Holland var flere demonstrationer fredelige, mens andre udviklede sig voldsomt. Flere medier rapporterde om stenkast, kvæstelser og flere anholdte. Blandt andet blev 51 personer anholdt efter en demonstration i Rotterdam, hvor to personer også blev ramt af skud.

I Wien var 30.000 på gaden lørdag, hvor også 1300 betjente var til stede i byen.

Syg spækhugger på afveje

Torsdag lagde en spækhugger sig til at slappe af på lavt vand ud for Haslevgaarde Strand i Hadsund.

Natten til søndag var den imidlertid pist væk igen. Forud for svømmeturen væk fra Haslevgaarde Strand, havde den fem meter lange hval ikke bevæget sig i to dage, og ifølge TV 2 Nord lød vurderingen, at den formentlig var syg.

- Vi kan da håbe på, at den stadig er i live, udtaler vildtkonsulent for Naturstyrelsen Kronjylland Sandor Hestbæk Markus til TV 2 Nord.

Teenager blev frifundet - og brød grædende sammen

18-årige Kyle Rittenhouse blev fredag frikendt i retten for at have skudt og dræbt to demonstranter og såret en anden under en Black Lives Matter-demonstration i byen Kenosha i Wisconsin i USA.

Da nævningetinget fremsagde deres kendelse, brød han grædende sammen i retslokalet.

Ifølge TV 2s USA-korrespondent Jesper Steinmetz er den unge mand symbolet på et splittet USA. For sagen symboliserer to forskellige ting for henholdsvis højre- og venstrefløjen i USA.

- Kyle Rittenhouse er blevet et ikon for særligt hvide republikanere, som bare ser ham som en ung mand, der blot har gjort det, som de mener, enhver amerikaner har ret til, nemlig at forsvare sig selv, siger Jesper Steinmetz.

Men den anden fløj ser anderledes på det.

- Blandt de sorte og demokratiske vælgere er sagen et symbol på alt, hvad der er galt med samfundet. Hvad laver en 17-årig dreng overhovedet midt i en demonstration med et halvautomatisk våben? Og hvordan kan han gå fri?, lyder analysen fra Jesper Steinmetz.

Tusindvis af migranter fanget i grænseland

Tusindvis af migranter er strandet i vinterkulden ved grænsen til Polen og EU uden nogen umiddelbar mulighed for at komme videre.

Hviderusland anklages fra flere kanter for at bruge migranterne i et politisk spil og som led i en hævn mod EU, der løbende har indført sanktioner mod landet.

Som følge af sanktionerne hjælper Hviderusland – ifølge EU – i en hævntørst migranterne med først at komme til Hviderusland og siden til grænsen til EU-landet Polen.

Her bliver migranterne mødt og afvist af de polske grænsevagter, der har afspærret grænsen med hegn, barrierer og pigtråd. Og efterfølgende forhindrer hviderussiske grænsevagter migranterne i at vende tilbage til Hviderusland.

Vietnam siger velkommen tilbage til internationale turister

200 vaccinerede udlændinge ankom lørdag til øen Phu Quoc. Her fik de en varm velkomst med blomsterkranse af lufthavnens personale.

Vietnam lukkede stort set ned for al turismen i begyndelsen af pandemien, hvilket ramte sektoren hårdt. Ifølge Reuters står turismen for 10 procent af landets BNP.

Den store krabbemigration

Hvert år lukkes veje, og trafikken omdirigeres, når millioner og atter millioner af små røde krabber migrerer fra junglen til kysten på Juleøerne i Australien. Krabberne bevæger sig ud på deres færd for at finde en mage at parre sig med og lægge æg. Der anslås at leve mellem i omegnen af 50 millioner krabber på øen.

Migrationen begynder hvert år, når den første regn rammer øen.

Øen tager mange tiltag for at sikre krabberne en sikker migration, da de er vigtige for øens sårbare økosystem. Den røde krabbeart, Gecarcoidea natalis, lever kun på Juleøerne.

Det seneste døgn har 3415 personer i Danmark fået besked om, at de er testet positiv for coronavirus.

Det viser den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI) søndag.

Det er meget i forhold til vores aktuelle kapacitet. Det er presset

Isik Somuncu Johansen, overlæge og professor på OUH

På hospitalerne er der søndag indlagt 414 personer med corona. Det er 28 flere end lørdag.

Det er det højeste antal indlagte på hospitalerne siden 4. februar.

Ud af de 414 indlagte er 51 indlagt på intensiv, og af dem får 21 hjælp af respirator.

- Det er presset

Det kan mærkes, siger overlæge og professor på Infektionsmedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital.

- Det er meget i forhold til vores aktuelle kapacitet. Det er presset, siger overlæge Isik Somuncu Johansen.

De 3415 smittetilfælde er fundet i 143.762 PCR-prøver, hvor man bliver podet i halsen.

Det vil sige, at 2,38 procent af prøverne har været positive det seneste døgn, hvilket er en smule højere end lørdag.

Det er dog vigtigt at notere, at effekten af nye restriktioner ikke kan ses i smittetallene endnu, siger overlægen.

- Det er selvfølgelig et højt tal, men det er ikke stigende. Det er faldende. Nogle af de initiativer, der kører nu, kan vi ikke se effekten af så hurtigt, siger Isik Somuncu Johansen.

En stor del af de coronasmittede er ikkevaccinerede, og derfor ligger der fortsat en opgave i at få flere vaccineret, siger Isik Somuncu Johansen.

- Vi kan oplyse med mere robust information om vaccinernes virkning nu, siger hun om de personer, der har fravalgt vaccinen på grund af bekymringer om vaccinernes virkning og bivirkninger.

- Der er data fra vaccinerne fra det seneste halvandet år, så der er robuste data nu. Derfor kan vi give bedre information.

Mere fokus på tredje stik

Derudover mener overlægen, at der skal øget fokus på at få givet tredje stik til de borgere, der er mest udsat og derfor blev vaccineret tidligt.

- Vi har en gruppe personer, som er blevet vaccineret for mere end seks måneder siden. Deres immunitet har været faldende, siger Isik Somuncu Johansen fra Odense Universitetshospital.

Ud over PCR-testene er der foretaget 105.311 lyntest, som er de test, hvor man bliver podet i næsen.

Der er yderligere tre coronarelaterede dødsfald. Dermed er det samlede antal dødsfald under epidemien nu 2810.

Det var med tydelig frustration over den lave vaccinetilslutning, at Østrigs kansler Alexander Schallenberg fredag varslede Europas første krav om vaccination.

Og følelsen lader til at være gensidig, for lørdag gik 30.000 mennesker på gaden i Wien i vrede over vaccinekravet.

Spørgsmålet om kravet har åbnet en kløft gennem det østrigske samfund. Og af samme grund skal man som udgangspunkt være varsom med at ty til tvang for at tæmme smitten.

Det udhuler opbakningen til det politiske system

Michael Bang Petersen, professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet

Sådan lyder det fra Michael Bang Petersen, der er professor og leder af HOPE-projektet.

- Man kan måske løse den sundhedsmæssige krise ved hjælp af tvang. Men det kommer til at skabe udfordringer for det samfund, der kommer ud af krisen, siger han.

Østrig er "virkelig polariseret"

Gennem coronakrisen har europæiske byer set en lang række voldsomme demonstrationer mod restriktioner. Og så sent som fredag blev to personer såret, efter at politi affyrede varselsskud under uroligheder i den hollandske by Rotterdam.

Ifølge Michael Bang Petersen er det dokumenteret flere gange, at coronapandemien har givet mange en følelse af udmattelse og tab af kontrol.

Hos nogle skaber det mistillid til både myndighederne og smittehåndteringen – og det kan endda øge støtten til politisk vold.

- Sådan en pandemi er lidt af en krudttønde. Og det er det, vi ser nu, siger Michael Bang Petersen.

Og spørger man Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, er blandt andet Østrig lige nu ”virkelig polariseret”.

- Man har jo haft en situation, hvor mange troede, at coronakrisen var ved at være forbi. Og så bliver man nødt til at ty til restriktioner, der er strammere, end da krisen startede, siger hun.

Skubber til gruppen med største fare for antænding

Ifølge Lykke Friis er Europa lige nu delt mellem tilhængere og modstandere af vacciner og restriktioner.

- Den kløft bliver jo kun mere markant, når man bliver nødt til at ty til mere og mere radikale instrumenter, som for eksempel at man skal have pligt til at lade sig vaccinere, siger hun.

Det er endnu ikke undersøgt, hvordan tvang som eksempelvis det østrigske vaccinekrav påvirker opbakningen til politisk vold.

Men spørger man Michael Bang Petersen, er det ikke urealistisk, at det kan hælde benzin på bålet.

- Den gruppe, som føler sig mest presset og har mindst tillid til myndighederne, er i forvejen de ikkevaccinerede. Når man sætter tommelskruerne på dem, så skubber man til den gruppe, som er i størst antændingsfare, siger han.

Derfor forventer Michael Bang Petersen også langt flere demonstrationer i europæiske storbyer de kommende måneder.

Flertal føler sig berettiget til at fordømme ikkevaccinerede

Det er dog ikke kun hos modstandere af vaccinekrav, at polariseringen kan måles.

Nye tal fra Hope-projektet viser, 61 procent af danskerne lige nu føler sig berettiget til at fordømme ikkevaccinerede landsmænd.

Og ifølge Michael Bang Petersen er de støt stigende smittetal ikke ligefrem et forsonende element.

- Den her trang til at fordømme ikkevaccinerede stiger, når smitten stiger, og man selv har fulgt reglerne, fortæller han.

Kan udhule tilliden til det politiske system

Der er ikke nogen tvivl om, at et vaccinekrav vil få flere til at smøge ærmet op, understreger Michael Bang Petersen.

Men samtidig er det vigtigt at holde sig for øje, hvad prisen bliver.

- Mit bedste bud vil være, at det udhuler opbakningen til det politiske system generelt. I særdeleshed blandt de ikkevaccinerede, siger han.

I Danmark er det flere gange blevet understreget fra politisk hold, at man vil undgå at indføre tvang. Men alligevel forventer han også en øget modstand mod restriktioner herhjemme.

- Vi har gennem det seneste år set demonstrationer organiseret af blandt andet Men In Black. Så der er en base, som kan mobiliseres, så det vil man formentlige begynde at gøre igen.

Lørdag aften bevægede omkring tusind demonstranter fra Men In Black sig gennem København, oplyser Københavns Politi til TV 2.

Der bør være økonomisk hjælp at hente, når medarbejdere må blive hjemme på grund af, at deres børn har corona.

Det mener brancheorganisationen Horesta, der blandt andet repræsenterer restauranter, og det får opbakning fra de konservative.

- Det mangler bare i den situation, som mange virksomheder står i nu. Man har simpelthen for mange smittede og hjemsendte.

- Man kan jo ikke lade sine børn være alene hjemme, men man kan heller ikke bare lukke sin restaurant, siger erhvervsordfører Mona Juul.

Bliver hjemme for samfundets bedste

Også Venstres erhvervsordfører, Torsten Schack Pedersen, erklærer sig klar til at kigge på problemstillingen.

I mange brancher er det muligt at arbejde hjemmefra. Det er det dog sjældent i restaurationsbranchen, påpeger Horesta.

- Men kokke og tjenere bliver bedt om at blive hjemme for samfundets bedste – også selvom de ikke er syge, siger politisk direktør Kristian Nørgaard.

Derfor er det ifølge direktøren rimeligt, at noget af regningen dækkes. Det kunne blandt andet gøres ved at genindføre et særligt tiltag, mener han.

Det har tidligere været muligt for virksomheder at søge refusion hos det offentlige fra de ansattes første sygedag.

Det stoppede dog 1. juli. Virksomhederne skal altså igen betale de første 30 dages sygdom, og det koster ifølge Horesta dyrt.

- Vi støtter forslaget om, at virksomhederne igen skal kompenseres fra dag et, for med de smittetal vi ser, er der virksomheder, som bliver hårdt ramt, siger Torsten Schack Pedersen fra Venstre.

Højeste smitte i år

Coronasmitten er steget den seneste tid, og de sidste par dage har der været omkring 4000 nye tilfælde om dagen, hvilket er det højeste i år.

Der er dog ikke indført restriktioner i samfundet som tidligere under epidemien. Alligevel mener Mona Juul (K), at virksomhederne skal hjælpes.

- Konsekvenserne for sygefravær er det samme, om det er restriktioner eller ej. Og så er vi selvfølgelig nødt til at hjælpe med det, siger hun.

Flere europæiske lande, som for nyligt har indført nye restriktioner, så lørdag store demonstrationer.

I Holland var der for anden nat i træk uro som reaktion på de coronaregler, regeringen har indført.

Blandt andet i den hollandske by Haag kastede hundredvis af mennesker sten og andre genstande mod politiet og satte ild til cykler. Det rapporterer nyhedsbureauet AFP.

Derudover blev en sten kastet gennem ruden på en forbipasserende ambulance med en patient ombord.

Ifølge hollandske De Telegraaf er flere dusin demonstranter blevet anholdt, og fem betjente blev såret under aftenens uroligheder. En fik en hjernerystelse og en knæskade, to fik høreskader, og to fik skader i hænderne.

Udover kampklædte betjente blev politiheste, politi på cykel og hundepatruljer også indsat.

Flere ramt af skud fredag

Ifølge den hollandske tv-station NOS har unge også skudt fyrværkeri efter politiet i andre hollandske byer. Og tidligere lørdag var der fredelige demonstrationer i blandt andet Amsterdam, skriver flere medier.

Fredag aften var der voldsomme uroligheder i havnebyen Rotterdam, hvor 51 blev anholdt i protester mod regeringens seneste coronaregler. Mindst to blev ramt af skud.

De er blevet indført for at forsøge at bremse stigende smitte. Eksempelvis skal barer og restauranter lukke senest klokken 20.

Derudover rådes befolkningen til ikke at have mere end fire gæster på besøg og til at arbejde hjemmefra så meget som muligt.

Fodboldkampe og anden sport skal afvikles uden publikum. Og desuden skal der vises coronapas på steder som restauranter og kulturtilbud.

30.000 på gaden i Østrig

I Østrigs hovedstad, Wien, har nye regler om nedlukning, vaccination og coronapas lørdag eftermiddag fået omkring 30.000 mennesker til at demonstrere. Det vurderer østrigsk politi.

Østrigske medier skriver, at enkelte demonstranter kastede flasker mod politiet. Der er foretaget adskillige anholdelser.

- Stemningen er meget ophedet, siger en talsmand for politiet.

Foruden for demonstrationen meddelte politiet, at mindst 1300 betjente ville blive udkommanderet. De skal blandt andet kontrollere, at folk respekterer påbuddet om at bære mundbind.

- Ned med det fascistiske diktatur

Fra 1. februar næste år vil Østrig som det første land i EU gøre vaccination mod coronavirus obligatorisk. Det har vakt vrede blandt mange af landets borgere.

Samtidig har landets regering indført en ny nedlukning, der træder i kraft på mandag. Den gælder for hele befolkningen – både vaccinerede og ikkevaccinerede.

- Ned med det fascistiske diktatur, lød et af slagordene ved lørdagens protest.

- Nok er nok, nej til vaccination, råbte andre.

Mange østrigere er meget skeptiske over for coronavaccinerne. Det er en skepsis, der især er blevet fremmet af det højreorienterede Frihedsparti.

Partiets leder, Herbert Kicki, sagde forud for lørdagens demonstration, at et "diktatur" er ved at blive indført i Østrig. Han deltager ikke selv i demonstrationen lørdag, idet han for øjeblikket selv er syg med covid-19.

Flere og flere vil testes for coronavirus, og det skaber lange ventetider til PCR-test, nu hvor der igen skal bestilles tid i forvejen.

Lørdag er der på coronaproever.dk ingen ledige tider på Frederiksberg før tirsdag aften. I Hedehusene kan man først få en tid til halspodning fredag eftermiddag, mens ventetiden på en PCR-test i Nyborg, Fredericia og Sæby er oppe på fire-fem dage.

Men PCR-testene er slet ikke nødvendige for alle, lyder det i en opfordring fra myndighederne, der skal mindske køerne ved testcentrene.

- Har du symptomer eller er nærkontakt, så skal du altid tage en PCR-test. Men hvis du ikke har symptomer eller er nærkontakt, og for eksempel skal have en test for at få et grønt coronapas, så opfordrer vi til at tage en hurtigtest.

- Og det gælder særligt i den nuværende situation, hvor der er pres på i forhold til at få en PCR-test.

Sådan lyder det fra Lisbet Zilmer-Johns, som er direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed, til sundhedsministeriets pressemøde fredag.

Jeg synes, at det er et problem, at man ikke kan blive testet samme dag, som man ønsker

Lisa Uebel

Hun forklarer, at man i øjeblikket oplever for lang ventetid nogle steder i landet, men at regionerne ligeledes arbejder på at bringe ventetiderne på PCR-test ned.

- Det er ærgerligt

Ved PCR-testcenteret på Værkstedsvej i Valby er der lørdag aften ingen lange køer foran de hvide telte.

Her er Lisa Uebel, iført en varm jakke og mundbind, på vej ind for at blive PCR-testet, fordi hun i løbet af ugen har været syg.

- Og så skal jeg på højskole i morgen. Jeg er vaccineret, så det er for at være på den sikre side.

Hun fik taget en hurtigtest på sit arbejde i onsdags, da der var for lange ventetider for PCR-test, da hun forsøgte at booke tid tirsdag.

- Jeg synes, at det er et problem, at man ikke kan blive testet samme dag, som man ønsker. Jeg vågnede op med symptomer i tirsdags og ville rigtig gerne testes. Det kunne jeg ikke, fordi der er alt alt for lange ventetider. Det, synes jeg, er ærgerligt, siger Lisa Uebel.

Hvad tænker du om opfordringen fra myndighederne om at vælge hurtigtest frem for PCR-test, hvis ikke man er nærkontakt eller har symptomer?

- Hvis folk lyttede til opfordringen, så ville det nok skabe mere plads til PCR-test og kortere ventetider på bookinger, siger Lisa Uebel og fortsætter:

- Når vi har symptomer, synes jeg i hvert fald, at det både skal være muligt at komme til en hurtigtest og en PCR-test samme dag. Så man hurtigt kan få en afklaring, fordi man hele tiden er ansvarlig for ikke at smitte en masse andre mennesker. Og det er der ikke mulighed for nu.

Risiko for, at folk ikke lader sig teste

De lange ventetider kan være problematiske, mener Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet

- Det er klart, at hvis folk føler, der ikke er kapacitet nok, kan vi risikere, at nogle afstår fra at lade sig teste. Det ville jo være uheldigt, siger han.

- Så det er klart, at man hele tiden skal følge med i, hvad ventetiderne er, og sikre sig, at de er indenfor det acceptable, siger Allan Randrup Thomsen.

Regeringens målsætning udfordret

De lange ventetider strider imod regeringens målsætning om, at 80 procent af alle borgere skal have adgang til en covid-19-test inden for 24 timer.

Af Testcenter Danmarks seneste opgørelse over vente- og svartider fremgår det, at dette tal seks ud af syv dage var lavere end 80 procent.

Over de seneste uger er testkapaciteten sat op fra 100.000 til snart 370.000 daglige test. Samtidig er der også sket en fordobling i antallet af teststeder, hvor der nu som minimum er et PCR- og et hurtigteststed i hver kommune.

- Vi følger hele tiden udviklingen i behovet for test, og vi har stadigvæk mulighed for at øge testudbuddet yderligere. Så når vi er færdig med den her opskalering til 370.000, så vil vi igen se på, om der er behov for at komme højere op, siger Lisbet Zilmer-Johns, direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed, til pressemødet fredag.

Tusindvis af mennesker demonstrerer lørdag i Amsterdam mod den hollandske regerings seneste coronarestriktioner.

Det sker, dagen efter at 51 mennesker blev anholdt i havnebyen Rotterdam ved protester, der af byens borgmester blev betegnet som et "voldsorgie".

For en uge siden tog Holland hul på en ny periode med delvis nedlukning. Det kommer til at vare i hvert fald tre uger, har regeringen meddelt.

Der er desuden planer om at udelukke folk, der ikke er blevet vaccineret, fra blandt andet barer og restauranter.

De nye tiltag har fået tusinder på gaden igen i Amsterdam og i byen Breda i den sydlige del af Holland lørdag.

Begge steder er der tale om fredelige og festlige optog, skriver nyhedsbureauet AFP.

En gruppe har aflyst

En enkelt gruppe har aflyst deres deltagelse i demonstrationen i Amsterdam på grund af de voldsomme begivenheder i Rotterdam dagen inden.

Men tusindvis af andre går gennem Amsterdam med fyrværkeri, mens folk danser og fester bag ladvogne, hvor DJs spiller musik.

- Folk vil leve, det er derfor, vi er her, siger en af arrangørerne, Joost Eras.

- Vi er ikke uromagere. Vi kommer her på fredelig vis.

I Rotterdam blev 51 anholdt for urolighederne. To mennesker blev indlagt med skudsår. Politiet affyrede både advarselsskud og skud mod enkelte personer, lige som de brugte vandkanoner for at opløse demonstrationen.

Ifølge avisen De Telegraaf har mange indbyggere i Rotterdam lørdag "overdænget" politiet i byen med blomster, chokolade og opbakning.