Gaderne er tomme og stemningen er trykket i den østrigske hovedstad Wien, efter at en ny restriktiv nedlukning af landet startede mandag morgen.

Det fortæller René Dinesen, som er ambassadør på den danske ambassade i Wien i Østrig.

- Det er en noget anderledes by at vågne op til. Det er kun supermarkeder, tankstationer og lignede, som må have åbent, og man skal have en grund til at færdes på gaden, derfor er gaderne meget tomme igen, siger han.

Nedlukningen af samfundet kommer efter meget høje smittetal i en længere periode og varer foreløbigt i ti dage, men det forventes at den vil vare 20 dage frem til den 13. december og gælder for både vaccinerede og uvaccinerede.

En vigtigt årsag til, at nedlukningen kommer nu er, at den østrigske regering forsøger at sikre en nogenlunde normal juletid, mener René Dinesen.

Stor demonstration lørdag

Allerede for en uge siden startede en nedlukning kun for de uvaccinerede.

Men lørdag gik 40.000 mennesker på gaden i Wien i protest mod de nye regler om nedlukning, vaccination og coronapas.

- Følelserne er i kog hos mange østrigere nu, og det er en svær situation, som de står i, siger René Dinesen.

Ved demonstrationerne kastede enkelte demonstranter med flasker mod politiet, mens der blev foretaget adskillige anholdelser.

- Jeg tror, at det er rigtigt at sige at størstedelen af dem som demonstrerer, mener, at de mange forbud er for indgribende, og at man tager friheden fra folk. Det tror jeg er de fleste demonstranters bekymring.

- Det er mest den tone, som vi også kender fra andre lande, hvor man mener, at staten overskrider nogle grænser for frihedsrettigheder, når man laver hård lockdown og tvinger folk til vacciner, siger han.

Vaccination bliver obligatorisk

Omkring to tredjedele af Østrigs befolkning er færdigvaccineret. Det er en af de laveste vaccinationsrater i Europa.

Men fra 1. februar næste år vil Østrig som det første land i EU gøre vaccination mod coronavirus obligatorisk.

Ifølge flere østrigske medier betyder vaccinekravet, at østrigere som ikke er vaccineret, risikerer en bøde eller fængselsstraf efter den 1. februar.

Mange østrigere er meget skeptiske over for coronavaccinerne. Det er en skepsis, der især er blevet fremmet af det højreorienterede Frihedsparti, som ved det seneste valg fik 20 procent af stemmerne, forklarer René Dinesen.

- Tiltaget i sin karakter er ganske opsigtsvækkende, og der er mange følelser i spil for mange borgere i Østrig. Det er en meget kontroversiel situation med den hårde lockdown, da de vaccinerede egentlig var blevet lovet, at de ville undgå endnu en nedlukning, siger René Dinesen.

Også i andre europæiske lande som Belgien og Holland har der i de seneste dage været store demonstrationer mod regeringernes seneste coronatiltag.

Sundhedsvæsenet er så presset af en ny coronabølge, at Lægeforeningen beder om, at udrednings- og behandlingsgarantien sættes ud af kraft for en stund.

Og det vil give rigtig god mening at gøre, mener Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet (SDU).

- Specielt sygehusvæsenet er under ret kraftigt pres for tiden, siger han og vurderer, at presset vil vokse de kommende uger og måneder, så det bliver lige så kraftigt i år som sidste vinter.

Oven i det har der det forgangne år været en sygeplejerskekonflikt, en pukkel af aflyste behandlinger og en feriepukkel blandt sundhedsansatte.

- Der er behov for, at sundhedsvæsenet får et pusterum, siger professoren.

En politisk beslutning

Udredningsgarantien er en ret til, at patienter bliver undersøgt og udredt inden for 30 dage, når de henvises til et sygehus. Behandlingsgarantien er en ret til selv at bestemme, hvilket sygehus man vil behandles på, hvis ventetiden til behandling er mere end 30 dage.

Det er en politisk beslutning, om de to garantier skal sættes midlertidigt på pause. Hvis de bliver det, vil det frigøre kræfter til mere akutte patienter, mens andre kan opleve gener, mener Jes Søgaard.

- Det er klart, at selv om du har en mindre lidelse, kan den være forbundet med ubehag, smerter og måske også lidt nervøsitet. Så det er ulempen, hvis man skal vente flere måneder.

Man vil stadig kunne få hurtig behandling, hvis der er behov for det, men de personer, som har mindre alvorlige lidelser, risikerer at skulle vente længere.

- Hele idéen er, at læger har vurderet, at det ikke er farligt at vente, siger Jes Søgaard.

Vil øge sikkerheden

Han vurderer, at når sygehusvæsenet er så presset, som det er nu, og når presset forventes at stige yderligere den kommende tid, så kan det øge sikkerheden for patienterne, hvis garantierne suspenderes for en tid.

- Det er min vurdering, at det vil (øge patientsikkerheden, red.), siger han og henviser til udenlandske data, der viser, at den kan blive kompromitteret, hvis der er meget travlt.

Regionerne er begyndt at udskyde behandlinger. I begyndelsen af november var kapaciteten i forhold til planlagte operationer på sygehuse nedsat i alle regioner. På flere sygehuse var den skåret med omkring en femtedel.

Bedre at være ærlig overfor patienterne

Derfor bliver garantierne i flere tilfælde brudt allerede nu. Hvis garantierne sættes ud af kraft midlertidigt, bliver det lovligt at vente med at udrede og behandle nogle patienter, og det kan lette i sundhedsvæsenet.

- Læger og sygeplejersker skal så ikke lave en hel masse administrativt for at godtgøre, at man har udskudt den ikke-akutte behandling. Det vil også blive ens i hele landet. Det giver sikkerhed og ensartethed, siger han og tilføjer:

- Det er bedre, at man siger til patienterne, hvad spillereglerne er, så man ved, hvad man kan forvente.

Behandlings- og udredningsgarantien har været sat ud af spil tidligere under coronapandemien, men de blev genindført 1. marts.

I Region Nordjylland og Region Midtjylland er 90 procent af borgerne over 12 år nu vaccineret mod coronavirus.

Det skriver begge regioner i en pressemeddelelse.

Det er flere gange blevet understreget, at en høj vaccinetilslutning er en af de bedste måder at undgå flere nedlukninger.

Sundhedsstyrelsen forventer en tilslutning på 90 procent på nationalt plan i december.

Vi vil gerne vaccinere endnu flere

Anders Cinicola, chefkonsulent i Sundhedsplanlægning i Region Nordjylland "En kæmpe indsats"

Anders Kühnau (S), der lige har genvundet posten som regionsrådsformand i Region Midtjylland, takker i pressemeddelelsen borgerne, der er blevet vaccineret.

Også medarbejderne på vaccinestederne får et klap på skulderen.

- Målet kunne ikke være nået uden en kæmpe indsats fra vaccinestederne. Deres medarbejdere har knoklet for at sikre alle inviterede borgere let adgang til vaccination. Derfor fejrer vi, at målet er nået, med kaffe og kage til dem alle, siger Anders Kühnau.

På trods af den høje tilslutning vil Region Nordjylland gerne have endnu flere borgere til at tage vaccinen.

- Vi vil gerne vaccinere endnu flere her ved indgangen til vinteren, hvor vi forventer, at smittetallene stiger. Men tallet vidner trods alt om, at nordjyderne i høj grad følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger, siger Anders Cinicola, der er chefkonsulent i Sundhedsplanlægning i Region Nordjylland.

Flere har ikke nået grænsen

De tre andre regioner har endnu ikke nået grænsen. Men både Region Hovedstaden og Region Sjælland er ganske tæt på at nå målet for december.

Region Hovedstaden har, på grund af et stort ryk de seneste uger, nu en vaccinetilslutning på 88 procent.

Fredag genindførte Region Hovedstaden tidsbestilling til andet og tredje stik. Det er kun borgere, der skal have første stik, som kan komme direkte til fra gaden.

Region Sjælland oplyser, at man mandag har en vaccinetilslutning på 88,6 procent.

Det har ikke været muligt for Region Syddanmark at finde frem til den nøjagtige vaccinetilslutning, da der er travlhed med vaccineoprustning.

Der er registreret 3711 nye smittetilfælde med coronavirus. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

De 3711 smittede er fundet i 133.782 pcr-tests. Det er de sikreste tests, hvor man bliver podet i halsen.

Det giver en positivprocenten på 2,77.

Ifølge Hans Jørn Kolmos, som er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, har smitten nu stabiliseret sig på et højt niveau.

- Der er meget smitte i omløb, og smitten vil nok fortsætte med at stige i et stykke tid endnu, da der vil gå noget tid, før vi vil se effekten af coronapasset, siger han.

Men den stigende smitte betyder ikke, at man bør indføre nye restriktioner, da smitten er meget ujævnt fordelt i landet, hvor særligt byerne er ramt, forklarer Hans Jørn Kolmos.

- Vi skal ikke begynde at indføre nationale indgreb endnu. Men den stigende smitte bør tages alvorligt.

- Vi ser nu ind i julemåneden, hvor vi erfaringsmæssigt holder julefrokoster og i det hele taget er meget indendørs. Derfor skal man tænke sig ekstra om, siger han.

Men det betyder ikke, at man behøver aflyse julefrokosterne, så længe at man husker corona under festlighederne, forklarer Hans Jørn Kolmos.

- Man skal huske at lufte ud, ikke sidde for tæt, være opmærksom på ikke at synge og råbe for meget, og huske at bruge håndsprit.

- Måske bliver julefrokosten lidt anderledes i år, men der er ikke noget, som står i vejen for det, hvis smittebilledet ikke har ændret sig meget, siger han.

Højeste antal indlagte siden februar

Der er foretaget 92.792 kviktests. De er grundet usikkerhed med testresultaterne ikke medregnet i opgørelsen over smittede.

Antallet af indlagte patienter med coronavirus er det seneste døgn steget med 24 til 438. Det er det højeste antal siden februar.

Af de indlagte kræver 50 intensiv behandling. 20 af dem har brug for hjælp til at trække vejret og er i respirator.

Ifølge Hans Jørn Kolmos betyder den stigende smitte, at landet nærmer sig et punkt, hvor hospitalerne kan risikere at blive overbelastede.

- Det mest foruroligende er, at antallet af indlagte fortsat stiger, og derfor kan vi risikere, at sundhedsvæsnet snart skal begynde at prioritere i det, de gør. Vi er der ikke endnu, men det går den gale vej, siger han.

Der er det seneste døgn registreret yderligere 6 coronarelaterede dødsfald. Det bringer det samlede antal dødsfald op på 2816.

Flere og flere danskere bliver i øjeblikket indlagt med covid-19. Samtidigt døjer hospitalerne med mange ubesatte stillinger og efterdønninger fra sommeren sygeplejerskestrejke.

Det er blevet til den perfekte storm i sundhedsvæsenet, og det får nu reelle konsekvenser for virkelige mennesker.

Både hos Region Sjælland og Region Syddanmark samt hos Region Nordjylland har man således meldt ud, at de er begyndt at udsætte planlagte behandlinger og operationer.

Derudover siger formand for Lægeforeningen, Camilla Rathcke, at behandlings- og udredningsgarantien midlertidigt bør suspenderes.

Hun mener nemlig ikke, at en sådan suspendering reelt vil betyde noget, når regioner og hospitaler alligevel udskyder behandlinger.

- Det betyder jo ikke noget for den enkelte, hvis man alligevel ikke får den behandling, som man er stillet i udsigt, inden for de 30 dage, siger Camilla Rathcke.

- Hvis det var toppen...

Ifølge Lisbeth Lintz, som er formand for Overlægeforeningen, er det i høj grad personalemangel, der presser sygehusvæsenet.

Siden sygeplejerskernes ti uger lange strejke i sommer, der blev lukket med et lovindgreb fra Christiansborg, har mange sygeplejersker afvist at arbejde over. Ifølge Lisbeth Lintz er det imidlertid ikke kun sygeplejersker, der er mangel på.

- Det er personale af alle mulige slags - også speciallæger, siger Lisbeth Lintz.

Det er kombinationen af personalemangel og de mange indlagte med både coronavirus og andre lidelser, der følger af et åbent samfund, der alt sammen er med til at presse samfundet nu.

Og man frygter, at det bliver værre.

- Hvis det her var toppen, så gik det nok. Men vi ser jo hen imod, at der kommer flere og flere indlagte, siger Lisbeth Lintz.

Flere patienter end hænder

Selvom Region Hovedstaden endnu ikke officielt har meldt ud, at man udskyder behandlinger, sker det allerede.

Det siger Thomas Benfield, der er professor på Infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital.

Han siger, at man på Hvidovre Hospital snart ikke længere kan tilbyde intensivbehandling til de patienter, som man normalt ville tilbyde det til.

- Vi kommer snart til at træffe nogle valg, fordi vi ikke har pladser og ressourcer til at behandle, som vi gerne vil, siger Thomas Benfield.

Han siger, at presset i nogen grad også kommer fra, at man mangler op mod en tredjedel af de sygeplejersker, man normalt har på afdelingen.

- Vi har behov for at omlægge noget af den behandling, vi normalt giver på hospitalet, så vi kan frigøre personale til behandling af covid-patienter. Det betyder, at man kommer til at aflyse nogle operationer og planlagte behandlinger og udsætte dem, siger Thomas Benfield.

Hospitaler landet over oplever massivt pres, og det skyldes de mange indlagte med covid-19 samt manglen på sundhedspersonale.

Det oplyser Overlægeforeningen til TV 2.

Vi ser frem mod en tid med flere indlæggelser

Lisbeth Lintz, formand i Overlægeforeningen

Lige nu er 414 personer indlagt med covid-19. 51 af dem er indlagt på intensivafdelinger.

Covid-19-patienter kræver mere arbejde

Der mangler sengepladser på Herning Hospital, og derfor har personalet haft svært ved at finde plads til at behandle coronaindlagte. Det fortæller den ledende overlæge Nikolai Hoffmann-Petersen til TV 2.

På Odense Universitetshospital bekræfter overlæge Isik Somuncu Johansen, at det belastede sundhedsvæsen sætter et pres på hospitalet:

- Vi håndterer flere og flere patienter, og vi mangler hænder, så vi er meget presset arbejdsmæssigt. Vi løber stærkere, end vi plejer, lyder det fra overlægen.

Også i det københavnske har presset sat sit aftryk på hospitalerne.

Intensivpatienter ligger på sengeafsnittet

På Hvidovre Hospital er man ved at nå grænsen, oplyser overlæge Thomas Benfield.

Årsagen er ikke kun flere indlagte med coronavirus:

- Selvom vi ikke har så mange coronaindlagte, som vi havde tidligere, så har vi åbent for alt andet. Samtidig har vi personalemangel. Vi kan ikke nå det, som vi tidligere kunne nå, siger han.

Det betyder blandt andet, at hospitalet begynder at mangle sengepladser på intensivafdelingen. Og i en sådan grad, at patienter – som under normale omstændigheder ville være på intensivafdelinger – nu er indlagt på sengeafsnit. Og det er ikke optimalt, siger Thomas Benfield.

- Mange af dem, som vi har indlagt i øjeblikket, er også dem, der kræver de fleste ressourcer. Det har vi snart svært ved at give dem alle sammen.

Han forklarer desuden, at sygehuset oplever flere sygemeldinger blandt personale, der har nået et punkt, hvor de er tæt på at knække.

- Vi ser sygeplejersker, der desværre græder, allerede når de møder ind, siger han.

Formand i Overlægeforeningen Lisbeth Lintz fortæller TV 2, at det kræver mere arbejde at behandle patienter med covid-19 – også selvom de ikke er indlagt på grund af symptomerne:

- Der er nogle særlige foranstaltninger i forhold til covid-19-patienter, da det er en smitsom sygdom. Vi bliver nødt til at bevæge os rundt i overtrækstøj og isolere folk.

Hun tilføjer, at personalemanglen også skyldes, at en del af personalet er sygemeldt på grund af smitte med covid-19.

Frygter fremtid med stigende indlæggelsestal

Antallet af indlagte med covid-19 på de danske hospitaler steg i går med 28.

Lisbeth Lintz er bekymret for, hvilken betydning det stigende indlæggelsestal kan have for sundhedsvæsenet.

- Vi ser frem mod en tid med flere indlæggelser, og derfor er man nødt til at gøre noget, så vi kan gøre os klar til at modtage flere syge borgere, siger hun.

Formanden i Overlægeforeningen opfordrer til, at lægestuderende sættes ind i de belastede hospitaler. Derudover mener hun, at man skal give fuldtidsansættelse til personale, som ønsker det.

Lisbeth Lintz opfordrer samtidig til, at man tilbyder sundhedspersonale det tredje stik mod covid-19, så de bliver mindre tilbøjelige til at blive syge.

I januar var antallet af indlagte markant højere, end det er nu. Alligevel var sundhedsvæsenet bedre rustet dengang.

- Vi har større mangel på personale nu, end vi havde havde i januar, hvor indlæggelsestallet var størst, forklarer Lisbeth Lintz.

På hospitaler landet over oplever man, at det er svært at rekruttere sygeplejersker.

Ifølge DR har en rapport fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) vist, at hvert andet forsøg på at ansætte en sygeplejerske mislykkedes fra december 2020 til april 2021.

I løbet af få dage aflivede tidligere minkavler Jens Jensen 75.000 mink sidste efterår.

Langt de fleste af minkene pelsede han, så de kunne sælges på auktion. Men 23.000 af skindene blev sendt til destruktion, fordi de ikke var såkaldt pelsmodne.

- Skindene var simpelthen ikke klar til at blive pelset. Nogle skindtyper er længere tid om at blive klar. Og da vi ikke kunne vente med at aflive, blev skindene altså destrueret, siger Jens Jensen.

Mit levebrød er lukket. Jeg kan ikke få lov til at lave skind igen. Så derfor skal det gå retfærdigt til. Vi skal hverken have mere eller mindre, end vi har ret til. Men vi skal have den korrekte pris

Jens Jensen, tidligere minkavler, Ørbæk

Men erstatningen for de destruerede skind er slet ikke høj nok, mener minkavleren. I alt går han glip af 1,7 millioner kroner.

- Mit levebrød er lukket. Jeg kan ikke få lov til at lave skind igen. Så derfor skal det gå retfærdigt til. Vi skal hverken have mere eller mindre, end vi har ret til. Men vi skal have den korrekte pris, siger Jens Jensen.

700 utilfredse minkavlere

700 minkavlere er med i søgsmålet. De er utilfredse med, at der blev sat et erstatningsloft på 250 kroner per skind, da politikerne lukkede erhvervet.

For det har siden vist sig, at prisen på skind er steget kraftigt.

På efterårets auktioner nåede de danske skind en gennemsnitspris på 323 kroner. Minkavlerne mangler altså 73 kroner, mener de.

Men loftet på 250 kroner per skind: Det svarer jo til skindprisen, da aftalen blev indgået. Er du ikke lidt grisk, at du vil have flere penge nu?

- Nej, det er jeg ikke. For de dyr, der blev aflivet sidste år i november, skulle sælges her i 2021. Og så skal man også have 2021-priser, siger Jens Jensen.

De 700 minkavlere har et samlet krav på 600 millioner kroner.

For lige at have styr på proportionerne udgør kravet i søgsmålet altså blot 3 procent af minksagens samlede erstatning på anslået 19 milliarder kroner.

Det er i øvrigt stadig kun en brøkdel af den samlede erstatning, som minkavlerne endnu har fået udbetalt. Ifølge Fødevarestyrelsen er der indtil videre udbetalt knap 2,5 milliarder kroner.

Bonnesen: Beløb var rigtigt, da vi besluttede det

Venstres Fødevareordfører Erling Bonnesen var med til at indgå aftalen om erstatning til minkavlerne.

Han fastholder, at 250 kroner per skind i hvert fald var den rigtige pris, da politikerne fastsatte den.

- Det var den pris, som vi forhandlede på plads på baggrund af de oplysninger, som vi havde på daværende tidspunkt. Og det kan vi fuldstændig stå på mål for. Så er der en efterrationalisering ud fra prisudvikling og markedsudvikling. Men det må afgøres i retten, siger Erling Bonnesen.

Så tilbage på Østfyn er der nu bare at afvente retssagen.

- Jeg håber, at vi får lidt mere tempo på det her, og at vi får en fair behandling. At de behandler minkavlerne fair, siger Jens Jensen.

For under et år siden havde stort set ingen fået et stik med en mRNA-vaccine, men nu er der givet mere end 900 millioner vaccinedoser alene i USA og EU.

Hver dosis gør os lidt klogere på vaccinernes styrker og begrænsninger.

Men hvad har vi egentlig lært om vaccinerne, siden de blev rullet ud? Og hvilke spørgsmål er stadig ubesvarede?

Da Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet, får de to spørgsmål, nævner hun en graf fra magasinet Nature.

- Den er et godt billede på, hvad vi ved, og hvad vi af gode grunde ikke kan sige noget om endnu, siger hun.

Den røde streg illustrerer niveauet af beskyttelse. Beskyttelsen varierer fra person til person, blandt andet på grund af vores alder eller underliggende sygdomme.

Den blå linje er de tilfælde, hvor en fuldt vaccineret bliver smittet – såkaldte gennembrudsinfektioner. Efter seks måneder stiger antallet af gennembrudsinfektioner, og derfor har man flere steder – blandt andet i Danmark – valgt at tilbyde visse grupper et tredje stik på det tidspunkt.

Den stiplede linje viser boostervaccinationen, som får beskyttelsen i vejret – men hvor længe det holder, er usikkert. Derfor deler stregen sig i to.

Camilla Foged fremhæver tre pointer fra grafens venstre side:

1) Vaccinerne virker

Da Moderna og Pfizers vacciner blev blåstemplet, var det efter kliniske test, som viste, at vaccinernes effekt lå over 90 procent. Siden er den høje effekt af vaccinerne blevet bekræftet af studier fra virkeligheden – blandt andet her og her.

En ny analyse fra SSI tegner samme billede. Den viser, at én procent af de fuldt vaccinerede personer er blevet smittet et halvt år efter stik nummer to, fortæller manden bag opgørelsen.

- Sagt på en anden måde: 99 ud af 100 er ikke blevet smittet, siger Palle Valentiner-Branth, der er overlæge og sektionsleder ved Infektionsepidemiologi & Forebyggelse hos Statens Serum Institut.

Han kalder mRNA-vaccinerne for "en succes uden lige". Særligt fordi de beskytter effektivt mod alvorlig sygdom og efterfølgende død – blandt de ældste vaccinerede er effektiviteten stadig på 77 procent fem-seks måneder efter andet stik.

- Vi har at gøre med en helt ny sygdom og en helt ny type vaccine, og den viser en ekstremt høj effektivitet mod sygdom og død. Det er jo det primære formål med at give dem, siger han.

2) Effekten falder

Men en effektiv og god vaccine forhindrer ikke nødvendigvis, at vaccinerede personer kan blive syge eller smitte andre. Og jo længere tid det er siden, man fik sit andet stik, jo ringere bliver beskyttelsen – det har man eksempelvis set i Israel og Storbritannien.

I SSIs studie ser man, at Pfizer-vaccinens effekt mod gennembrudssmitte blandt vaccinerede personer over 65 år er faldet til 6,7 procent fem-seks måneder efter stik nummer to.

Palle Valentiner-Branth kalder tallet "lavt". Men han peger samtidig på en række forbehold – smittetrykket ligger højt, og sammenligningsgrundlaget i form af ikkevaccinerede blandt de ældste er meget småt. Derfor kan effekten reelt godt være højere, lyder det.

- Men at den aftager over tid, er sikkert nok, siger Palle Valentiner-Branth.

3) Boostere beskytter

Selvom det er nedslående, at vaccineeffekten aftager over tid – i hvert fald blandt ældre – er der ikke grund til at gå i panik. For et ekstra stik kan banke beskyttelsen op igen – det viser både SSIs analyse og store studier fra Israel.

Camilla Foged kalder det "helt forventeligt", at vaccineeffekten falmer. Hun peger på, at samme mønster er kendt fra hepatitisvaccinen.

- Det er ikke udtryk for, at vaccinen ikke virker, og det betyder heller ikke, at vi starter forfra. Men vi skal minde immunsystemet om, at coronavirus findes, siger hun.

Derfor opfordrer både Camilla Foged og Palle Valentiner-Branth til, at man tager imod tilbuddet om en boostervaccination, hvis man får det. Samme budskab havde sundhedsministeren på et pressemøde fredag.

Men selvom vi er blevet klogere på vaccinerne, er der stadig ting, vi endnu ikke ved. Her er tre af de vigtigste:

1) Hvornår stopper beskyttelsen?

Den optimale boosterkalender kræver viden om, hvornår beskyttelsen er aftaget så meget, at et tredje stik er fornuftigt.

Men tærsklen for immunitet er ukendt, fortæller Camilla Foged, der er en del af en gruppe af forskere, der rådgiver Sundhedsstyrelsen i planlægningen af det tredje stik i den brede befolkning.

Man kan godt måle folks antistofniveauer, når en person er færdigvaccineret, men problemet er, at man ikke ved, hvor høje eller lave antistofniveauerne skal være, for at de kan forhindre gennembrudsinfektioner.

- Selvom vi ikke kender den præcise grænse, er der bred enighed om, at antistofniveauet er et godt mål for det, siger Camilla Foged.

2) Skal alle have tredje stik?

Indtil videre er knap 400.000 danskere blevet vaccineret for tredje gang, og i alt får 900.000 mennesker tilbuddet, inden 2021 slutter. Men om hele den voksne danske befolkning får tredje dosis tilbudt, er endnu uklart.

Der vil være forskellige boosterstrategier fra land til land, siger Camilla Foged. I USA er en tredje dosis netop blevet godkendt til alle voksne, mens Israel har revaccineret alle.

Camilla Foged gætter på, at man i første omgang vil tilbyde tredje dosis til danskere, der er over 50 år – ud over personer i særlig risiko, sundhedspersonale og dem, der fik Johnson & Johnsons enkeltdosisvaccine.

- Men det er ikke sikkert, at alle danskere skal have tre stik. For generelt ligger yngres immunrespons højere, og måske kan det vise sig at være nok, siger hun.

3) Bliver tredje stik det sidste?

Det er også umuligt at svare på, om den tredje vaccinationsrunde bliver den sidste.

For det kræver tid at finde frem til, om effekten falder – og i så fald hvor meget. Men når man giver tredje stik, er immunsystemet allerede "forberedt", fordi det har reageret på vaccinen før.

- Det tredje stik fører til en beskyttelsesreaktion, som er flere gange kraftigere sammenlignet med efter det andet stik. Så selvom vaccineeffekten vil aftage over tid, så falder man fra et højere udgangspunkt, siger Palle Valentiner-Branth.

Men han peger også på, at rammerne omkring os kan ændre sig og gøre en ekstra dosis nødvendig. For eksempel hvis en ny variant vinder indpas og svækker vaccinernes effekt.

- Så indtil videre må vi vente og se, hvor længe beskyttelsen varer ved, siger han.