En ny smittebølge hærger Danmark, og det kan det tredje stik sætte en stopper for.

Det mener Eskild Petersen, som er professor i infektionssygdom på Aarhus Universitet.

- Vi har relativ solide data, som viser, at vaccinens beskyttende effekt klinger af efter seks til syv måneder. Derfor skal vi begynde at kigge på, om resten af befolkningen skal begynde at få tredje stik, siger han til TV 2.

Jeg mener slet ikke, at vi har kontrol over epidemien

Eskild Petersen, professor i infektionssygdom på Aarhus Universitet Stigende smittetal og flere indlæggelser

I øjeblikket befinder vi os i anden fase af revaccinationsprogrammet.

Det vil sige, at alle som er over 65 år kan modtage tredje stik. Det gælder også ansatte i sundheds-, social- og ældresektoren samt de, som er i øget risiko for et alvorligt forløb med covid-19 grundet nedsat immunforsvar.

Også krydsvaccinerede personer – altså de, som har modtaget én vaccinedosis fra AstraZeneca og én mRNA-vaccine – kan modtage tredje stik.

Tilbage i oktober blev dem, som har modtaget Johnson & Johnson-vaccinen tilbudt en ekstra vaccination med en mRNA-vaccine.

Men antallet af smittede med covid-19 er steget markant i løbet af de seneste par uger.

Det samme gælder for antallet af indlagte på danske hospitaler.

For en måned siden var 121 mennesker indlagt med covid-19. I dag er antallet nået op på 362 mennesker.

Regeringen var for sent på den

Eskild Petersen vurderer, at der ikke er noget tegn på, at den stigende smittekurve er ved at knække:

- Jeg mener slet ikke, at vi har kontrol over epidemien. Coronapasset er ikke nok til at bremse stigningen i smitten. Vi kunne stramme reglerne for det og sige, at kun mennesker, som er tidligere smittede eller er vaccinerede, kan få coronapas.

Fra og med 11. november blev covid-19 igen klassificeret som en samfundskritisk sygdom, og det betød, at regeringen kunne indføre coronarestriktioner igen. Dagen efter blev coronapasset indført.

Professoren mener, at regeringens tiltag kom alt for sent.

- Vi skulle have klassificeret covid-19 som en samfundskritisk sygdom, da smittetallet nåede 1000. Vi ventede til det nåede 3000, lyder det fra Eskild Petersen.

Han tilføjer, at covid-19 trives i vintermånederne, som er foran os. Derfor skal regeringen overveje at indføre nye tiltag for at bremse smitten.

- Vi kunne stramme reglerne for coronapasset og sige, at kun mennesker, som er tidligere smittede eller er vaccinerede, kan få coronapas, siger professoren.

De ikkevaccinerede driver smitten

Professor i vaccinedesign på Københavns Universitet, Camilla Foged, mener, at det tredje vaccinestik mod covid-19 viser gode resultater.

- Indlæggelsestallene stiger ikke så meget mere, og det kan tyde på, at det tredje stik til dem over 65 år begynder at virke nu, fortæller hun til TV 2.

Modsat Eskild Petersen ser Camilla Foged ikke grund til at haste med at vaccinere befolkningen med tredje stik:

- Det er korrekt, at der er en aftagende effekt af vaccinerne efter seks måneder, men dem, der driver smitten, er de ikkevaccinerede – heriblandt børnene.

Sundhedsstyrelsen forventer at melde en revaccinationsplan ud for de vaccinerede under 65 år i starten af december.

Der er gode nyheder til de ældre over 65 år, der er vaccineret mod covid-19 med vaccinen fra Pfizer.

Et nyt studie fra Statens Serum Institut (SSI) viser, at beskyttelsen mod alvorlig sygdom og hospitalsindlæggelse efter 5-6 måneder stadig er på 77 procent.

Det skriver Berlingske.

Den høje beskyttelse skal endda ses i lyset af, at det er færre end én ud af 100 vaccinerede, der bliver smittet med coronavirus.

Beskyttelsen falder

Det er dog ikke lutter gode nyheder, der gemmer sig i studiet fra seruminstituttet.

Studiet antyder nemlig også, at beskyttelsen mod smitte falder til 6,7 procent efter samme tidsperiode.

Her til skal det dog understreges, at der er noget usikkerhed i beregningerne, fordi man sammenligner gruppen af vaccinerede over 65 år med gruppen af ikkevaccinerede over 65 år. Sidstnævnte udgør som bekendt meget få mennesker.

Ifølge Berlingske peger udenlandske studier også på et fald i smitten, omend et mindre et af slagsen, end SSI finder.

Palle Valentiner-Branth, som er overlæge og sektionsleder ved Infektionsepidemiologi & Forebyggelse ved SSI, står bag opgørelsen.

Han erkender, at beskyttelsen mod smitte falder, men han hæfter sig ved, at beskyttelsen mod alvorlig sygdom fortsat er høj.

- Men det er rigtigt, at vaccinens beskyttelse mod infektion for gruppen af dem over 65 år, der blev vaccineret tidligst, er ret lav. Det understøtter, at det er en god idé, at den gruppe er begyndt at få det tredje stik, siger han til Berlingske.

En halv million har fået tredje stik

Torsdagens vaccineopgørelse fra SSI viste, at mere end en halv million danskere har fået et tredje vaccinestik mod covid-19.

Sundhedsstyrelsen har meddelt, at man også giver tredje stik til færdigvaccinerede over 65 år, seks måneder og 14 dage efter at de har fået anden vaccination.

Smittetalsopgørelsen fra SSI torsdag viste, at der er 362 indlagte patienter med coronavirus. Det fremgår ikke, hvor mange af dem der er indlagt på grund af covid-19.

En opgørelse fra SSI onsdag viste, at det i perioden 1. juni 2020 til 31. oktober 2021 var cirka fire ud af fem. Resten var en del af smittetalsopgørelsen over coronaindlagte, fordi de havde covid-19, men var blevet indlagt på grund af noget andet.

Coronasmitten stiger i Danmark, ligesom den gør mange andre steder i verden. Derfor lægger regeringen og Folketinget nu op til at bruge 450 millioner kroner på to nye behandlinger mod covid-19.

Det skriver Politiken, som har fået aktindsigt i et dokument fra Sundhedsministeriet til Folketingets finansudvalg.

I dokumentet skriver Sundhedsministeriet, at der på trods af den høje vaccinationsdækning herhjemme fortsat er danskere, som bliver syge med covid-19 og indlægges.

Noget som lægemidler ifølge ministeriet vil kunne forebygge.

- Der er aktuelt to oralt administrerede lægemidler under udvikling fra virksomhederne Pfizer (lægemidlet hedder Paxlovid) og Merck (lægemidlet hedder Lagevrio/molnupiravir), som i kliniske forsøg har vist gode resultater, står der i dokumentet ifølge Politiken.

Udviklet ud fra viden om HIV-medicin

Camilla Foged, der er professor ved Københavns Universitet, hvor hun forsker i vaccinedesign og vaccinedistribution, fortæller, at covid-19-pillerne er udviklet ud fra den viden, man har om medicin mod HIV.

Det er blandt andet de samme lægemiddelstoffer, som er i brug: Ét stof, som bruges til at hæmme virus og ét stof, som bruges til at forsinke nedbrydningen af det andet lægemiddelstof.

Lige nu behandler man covid-19-patienter med antistoffer, men det er ifølge Camilla Foged en dyr behandling.

- Så det er fornuftigt nok at investere i behandling, siger hun.

Begge lægemidler har i forsøg vist gode resultater.

- Substantiel klinisk effekt

Ifølge Reuters viser data, at pillen fra Merck kan halvere risikoen for at blive indlagt eller dø med covid-19 for personer i risikozonen, hvis den smittede får medicinen tidligt i sygdomsforløbet.

- Det overgår, hvad jeg troede, præparatet var i stand til at opnå. Når du ser en 50 procents reduktion i hospitalsindlæggelser, er det en substantiel klinisk effekt, har vicepræsident i Merck Dean Li tidligere sagt om resultaterne.

Konkurrenten Pfizer har i et studie testet sin pille på 607 personer personer. Heraf blev seks indlagte, og ingen døde.

Samtidig gav de en pille uden effekt - en såkaldt placebopille - til 612 personer, hvoraf 41 blev indlagt, og 10 personer døde.

Ifølge lægemiddelproducenten er der ved brug af pillen 89 procent mindre risiko for, at smittede personer bliver indlagt eller dør med virussen, og personer, der tager behandlingen, skal tage pillerne i mellem tre og fem dage.

Merck er godkendt af Storbritannien

Både Pfizer og Merck har bedt om en nødgodkendelse af deres præparater hos den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA, og den amerikanske Biden-administration har allerede lagt billet ind på millioner af covid-19-pillerne.

Samtidig meddelte Pfizer i starten af november, at de var i dialog med 90 lande om den nye coronapille, og onsdag sagde selskabet, at de giver coronapillen fri til 95 lande, som svarer til lidt over halvdelen af verdens befolkningen.

Dermed får landene mulighed for at sælge en generisk og billigere udgave af pillen. Det betyder, at de har grønt lys til at lave en slags kopi af Pfizers pille.

Storbritannien godkendte som det første land i verden midlet fra Merck i starten af november.

De britiske lægemiddelmyndigheder anbefaler brug af pillerne til personer, som har milde til moderate covid-19-symptomer, og som i øvrigt er i risiko for at blive alvorligt syge med virussen.

Tyskland oplever lige nu de højeste daglige smittetal siden coronapandemiens begyndelse.

Det skriver flere medier, heriblandt BBC.

Onsdag registrerede Tyskland ifølge Johns Hopkins University 68.366 nye smittetilfælde, og det er det højeste på en dag nogensinde.

Forbundskansler Angela Merkel kalder situationen for "dramatisk", og politikerne har torsdag lagt hovederne i blød for at indføre nye, stramme restriktioner, der skal gøre livet endnu mere besværligt for de tyskere, der ikke har taget imod en vaccine mod covid-19.

Vaccination for at benytte offentlig transport

Knap 100.000 mennesker har mistet livet med coronavirus i Tyskland, og flere end 5,2 millioner er blevet testet positive siden pandemiens begyndelse.

Det viser tal fra Johns Hopkins University.

Torsdag mødtes medlemmerne af Forbundsdagen for at diskutere nye stramninger af coronarestriktionerne i landet.

Og selvom bølgerne gik højt, landede politikerne på en løsning, der blandt andet forbyder adgang til offentlige busser, tog og lignende, medmindre man er vaccineret mod coronavirus - eller som minimum lige er blevet testet.

Ifølge BBC skal restriktionerne dog først godkendes i den tyske regerings andet kammer, før de kan blive til virkelighed.

Desuden har Tyskland netop indført obligatorisk vaccination for hospitals- og plejehjemsansatte, skriver nyhedsbureauet dpa.

Befolkningen opfordres derudover til at arbejde hjemmefra i det omfang, det kan lade sig gøre, ligesom hovedstaden Berlin i sidste uge lukkede for adgangen til barer og restauranter for ikkevaccinerede.

På nuværende tidspunkt er lige knap 70 procent af den tyske befolkning færdigvaccineret mod covid-19 ifølge Our World In Data - det er den laveste vaccinationsrate i hele det vestlige Europa.

Sker det, man frygtede allermest

Ifølge TV 2s korrespondent i Tyskland, Uffe Dreesen, har den tyske befolkning egentlig accepteret restriktionerne, som de har set ud hidtil.

Derfor går den offentlige samtale i landet lige nu på, hvorfor det går, som det gør, med smitteudviklingen, fortæller Uffe Dreesen:

- Det, der sker lige nu, er jo egentlig det, man længe har frygtet allermest, siger han.

Ifølge Uffe Dreesen er det især de ikkevaccinerede i Tyskland, der er med til at drive smitten lige nu, men ligesom herhjemme spiller også årstiden en rolle.

- Og hvis man så oveni det har en forholdsvis stor gruppe af ikkevaccinerede personer, så får smitten om ikke frit løb så i hvert fald meget vide rammer, siger Uffe Dreesen.

Onsdag lød det desuden, at flere af de tyske julemarkeder, der ellers er et stort trækplaster for både tyskerne selv og turister fra hele verden, har besluttet at droppe dette års marked på grund af corona.

Coronatest er for mange danskere igen blevet en del af hverdagen, efter regeringen i slutningen af oktober indførte flere testmuligheder.

I løbet af det seneste døgn er der blevet foretaget 174.423 PCR-tests, og dertil kommer en stribe kviktests.

På trods af de øgede testmuligheder er antallet af coronasmittede på sit højeste i år. Samtidig overskrider ventetiden på en coronatest bestilt via coronaprover.dk nogle steder i landet de maksimale 24 timer, som er målsætningen fra regeringen.

Indtil videre har vi et relativt lavt antal af indlæggelser og dødsfald, og det er dér, vores opmærksomhed skal være rettet nu

Lone Simonsen, epidemiolog ved Roskilde Universitet (RUC)

Derfor kan man fristes til at stille spørgsmålet: Er teststrategien i Danmark den rigtige?

Nej, lyder vurderingen fra Viggo Andreasen, der er lektor og epidemiolog på Roskilde Universitet (RUC).

- Helt overordnet kan man sige, at hvis vi fortsætter, som vi gør lige nu, vokser epidemien jo ret hurtigt. Og vi skal regne med, at om tre-fire uger er alle de tal, vi kigger på, dobbelt så store, som de er lige nu, siger han.

- Hvis det får lov at fortsætte nogle uger over det, er vi faktisk deroppe, hvor sygehusene har svært ved at følge med, og hvor samfundet for alvor begynder at få problemer, siger Viggo Andreasen til TV 2.

Ifølge Viggo Andreasen kan der derfor være god grund til at teste endnu flere.

Lektoren påpeger, at cirka halvdelen af de coronasmittede her i landet er vaccinerede. Derfor mener han, at man bør overveje mere systematiske tests - også af den vaccinerede gruppe, som udgør 75,5 % af befolkningen.

- Vi får ikke så stor fornøjelse af vores tests, når vi tester så få. Det er jo sådan set den eneste måde, vi prøver at bremse epidemien på lige nu, siger han.

Viggo Andreasen peger desuden på, at coronapasset er en god ting, fordi det tvinger os til at blive testet noget mere.

- Lige nu synes jeg, vi tester rigeligt

Det er dog ikke alle, der er enige i Viggo Andreasens betragtninger.

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, ser ikke grund til at ændre synderligt på teststrategien. Det til trods for at han anerkender, at de såkaldte gennembrudsinfektioner (smitte hos vaccinerede personer) er en udfordring.

- Jeg synes overordnet set, at der testes bredt nok. Men jeg synes netop, det er vigtigt, at de vaccinerede er klar over, at hvis de er kontakter til smittede eller har symptomer, skal de lade sig teste som alle andre, siger han.

Randrup siger desuden, at man som vaccineret reducerer risikoen for at smitte videre. Men vaccinens effekt aftager med tiden. Derfor kan vaccinen blive en sovepude.

Hvis vi kommer op på højere smittetal end dem, vi har nu, er det måske andre metoder, vi skal have fat i

Viggo Andreasen, lektor og epidemiolog på Roskilde Universitet (RUC)

Også Lone Simonsen, der er epidemiolog ved Roskilde Universitet (RUC), mener, den nuværende teststrategi er, som den skal være.

- Jeg ser positivt på den, for indtil videre har vi et relativt lavt antal af indlæggelser og dødsfald, og det er dér, vores opmærksomhed skal være rettet nu, hvor vi har vaccineret mange mennesker - herunder 95 procent af de ældre, der er i særlig risiko for den slags dårligheder, siger Lone Simonsen.

Den holdning deler Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet. Han påpeger, at der vil komme justeringer løbende, men at teststrategien i hans øjne lige nu er, som den skal være.

- Men det er også vigtigt at huske, at testningen kun er det ene ben i strategien. Et andet ben er jo selvfølgelig, at folk opfører sig hygiejnisk fornuftigt, siger han.

Kolmos er dog godt klar over, det er svært at ændre menneskers vaner, herunder de hygiejniske som kram, afstand, håndsprit og udluftning.

Flere restriktioner kan komme i spil

Et af tiltagene til at begrænse smitten i landet er indførelsen af coronapasset, som trådte i kraft på ny fra 12. november.

Det er dog endnu ikke muligt at se effekten af dette, påpeger Viggo Andreasen.

Typisk går der omkring 14 dage, før man kan aflæse en effekt af sådan en ændring. Dermed forventer epidemiologen, at man i næste uge vil kunne begynde at spejde efter coronapassets virkning.

Og skulle næste uges tal afsløre en uhensigtsmæssig smittestigning, bør man fra sundhedsmyndighedernes side overveje at udvide indsatsen mod virusset, mener han.

- Hvis vi kommer op på højere smittetal end dem, vi har nu, er det måske andre metoder, vi skal have fat i. Mundbind er noget af det, der bliver ved med at virke, og forbud mod store forsamlinger og sådan nogle ting bør man også have fat i.

Sundhedsstyrelsen anbefaler nu alle borgere i Odense at lade sig teste for coronavirus.

Det skyldes høj smitte, skriver kommunen i en sms til borgerne.

- Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle lader sig teste og bliver vaccineret, står der i sms'en.

Det er kommunens incidenstal, der betyder, at der nu sættes en række initiativer i gang for at få stoppet smitten.

- Odense kommune rammer i dag en incidens på 400 som den 42. kommune ud af landets 98 kommuner. Det betyder, at der rutinemæssigt iværksættes en række ekstra tiltag på børne- og ungeområdet for at forhindre og bekæmpe smittespredningen yderligere, skriver Odense Kommune i en pressemeddelelsen.

Om sms'en siger Peter Rahbæk Juel (S), borgmester i Odense, at kommunen blot følger retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen.

- Vi følger til punkt og prikke de retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen har for kommuner, som krydser incidensgrænsen, siger Peter Rahbæk Juel.

Håber borgere vil bidrage

Han håber, at borgerne i Odense vil bidrage til at få smitten ned.

- Vi kigger med øget alvor på den smitte, der er i byen, og vi håber, folk vil hjælpe med at passe på hinanden og selvfølgelig også lade sig teste, og at dem, der ikke er blevet vaccineret endnu, lige får gjort den sidste overvejelse, om det ikke er nu, man skal vaccineres, siger Peter Rahbæk Juel.

I pressemeddelelsen understreges det, at det især er vigtigt at blive testet, hvis man ikke er vaccineret.

- Er du ikke vaccineret, eller har du symptomer, er det desuden vigtigt at blive testet, skriver kommunen.

Kapacitet ikke stor nok nu

Ifølge Stephanie Lose (V), regionsrådsformand for Region Syddanmark, er testkapaciteten lige nu dog ikke stor nok til, at alle borgere i Odense kan blive testet.

- Det er den jo ikke fra den ene time til den anden eller fra den ene dag til den anden. Men vi har prøvet det før - så nu går vi i gang med at skalere op, siger Stephanie Lose.

Hun siger, at erfaringen er, at alle ikke lader sig teste på én gang - men at det sker over eksempelvis en uges tid. Og det giver regionen tid til at øge kapaciteten.

- Det bliver en kombination af at skaffe kapaciteten på forskellige måder. Der vil gå noget tid, inden vi er oppe på maksimal kapacitet. Men vi lægger planerne, så vi har kapacitet til at honorere opfordringen om at lade sig teste så hurtigt som muligt, siger Stepanie Lose.

Incidenstal på 400

Udover sms'en, der er sendt til borgerne, har Odense Kommune i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed nu iværksat en række initiativer for at få dæmmet op for smitten.

De nye tiltag betyder blandt andet, at skoleklasser så vidt muligt ikke blandes på tværs af årgange, større sociale arrangementer på skolerne bliver aflyst. Forældre og medarbejdere opfordres til at holde afstand.

Udover den høje smitte blandt Odenses unge bliver særligt ikkevaccinerede borgere ramt af covid-19, skriver Odense Kommune.

Smitten spreder sig blandt børn og unge.

Derfor har Styrelsen for Patientsikkerhed tilføjet to skoler til listen over institutioner, der må lukke midlertidigt.

Det viser en opgørelse fra onsdag 17. november.

Der er tale om Brønshøj Skole i Københavns Kommune og Prins Henriks Skole i Frederiksberg Kommune.

Frederiksberg Kommune oplyser i en pressemeddelelse, at der er mange smittede på Prins Henriks Skole på tværs af årgange, og derfor er det alle skolens 575 elever, der er sendt hjem.

Skolen vil være lukket til 23. november.

I Brønshøj er det årgangene fra 1. klasse til 6. klasse, der sendes hjem. I en mail til TV 2 kalder Københavns Kommune situationen på skolen for "et større smitteudbrud med mange smittede".

- På den baggrund har styrelsen givet påbud om en midlertidig nedlukning af indskoling, mellemtrin og SFO, oplyser ressourcedirektør i Børne- og Ungdomsforvaltningen Nicolai Kragh Petersen.

Den midlertidige lukning varer til 25. november.

Flere skoler lukket ned

Coronasmitten er steget kraftigt herhjemme på få uger, og der bliver i øjeblikket slået smitterekorder.

Tal fra Statens Serum Institut viser, at incidenstallet blandt børn i alderen 6 til 11 år var 1199 i uge 45.

Incidenstallet opgøres som antallet af smittetilfælde per 100.000 borgere.

I dette tilfælde svarer det til, at 1,1 procent af de testede børn i aldersgruppen er smittet med coronavirus.

Derfor har skoler flere steder i landet de seneste uger kunnet mærke, hvordan coronaskruen strammes.

Siden 10. november er otte skoler lukket ned.

De seneste syv dage er 5525 børn mellem 6 og 11 år testet positiv for covid-19.

Over 25.000 smittede den seneste uge

Efter at epidemien i Danmark var under kontrol i en periode, hvor regeringen 10. september nedjusterede covid-19 fra at være en samfundskritisk sygdom, er der igen kommet fuldt blus på smitten.

Den seneste uge er der registreret 25.837 smittetilfælde.

Covid-19 er også blevet betegnet som en samfundskritisk sygdom igen, hvilket har gjort flere tiltag mod smitte mulige.

Smitteudviklingen er gået så hurtigt, at incidenstallet er fordoblede blandt de 6- til 11-årige på blot to uger fra slutningen af oktober til begyndelsen af november.

I øjeblikket er coronavaccinerne ikke godkendt til børn under 12 år.

Det Europæiske Lægemiddelagentur er ved at afklare, om vaccinerne fra Pfizer og Moderna kan godkendes til den yngste aldersgruppe.

Der er det seneste døgn registreret 4013 nye smittetilfælde med coronavirus i Danmark. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er det højeste antal på én dag i 2021. Det er samtidig det tredjehøjeste antal, der er registreret på et døgn under coronaepidemien i Danmark.

Det hidtil højeste var 4508 smittetilfælde 18. december 2020. Der er sket ændringer i teststrategien undervejs, og derfor kan det være vanskeligt at sammenligne tallene over lang tid.

På landets sygehuse er antallet af indlagte patienter med coronavirus det seneste døgn faldet med syv til 369.

Trods faldet er antallet af indlagte mere end tredoblet den seneste måned.

Statens Serum Institut offentliggjorde torsdag en rapport, som viste, at omkring 83 procent af de coronaindlagte er indlagt på grund af covid-19.

Størstedelen af de resterende patienter var indlagt af andre årsager - for eksempel fraktur, graviditet eller hjernerystelser.

Der er det seneste døgn registreret seks coronarelaterede dødsfald. Samlet har Danmark 2792 dødsfald siden marts 2020.

Mindst 25 steder i landet kan der være en mulig sundhedsrisiko relateret til tidligere brandøvelsespladser, hvor der er brugt brandskum med det giftige stof PFAS.

Det viser tilbagemeldinger fra kommuner, oplyser Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.

Det kan for eksempel være i nærliggende vandløb, søer eller marker, hvor der går kvæg eller dyrkes fødevarer.

34 kommuner har indtil videre meldt tilbage. Deadline var 15. november.

Tilbagemeldingerne dækker 90 af de 181 pladser, som kommuner, regioner, virksomheder og Forsvaret er blevet bedt om at screene.

Vandværk har slået over på nødforsyning

Der er tale om 25 brandøvelsespladser i indtil videre 13 kommuner. I Aalborg er der i forbindelse med Flyvestationen Aalborg flere berørte steder.

I Herning er der blandt andet konstateret forurening i nærheden af en øvelsesplads hos Beredskabsstyrelsen.

Det gælder i nærliggende vandløb samt grundvand ved kolonihaver i nærheden, hvor fisk kan være påvirket. Derudover kan græssende kvæg være påvirket. Det er der igangsat nærmere undersøgelser af.

I Høje Taastrup er der konstateret overskridelser i grundvandet ved en undersøgt grund. Det lokale vandværk har derfor slået over på nødforsyning.

I Sønderborg løber overfladevandet fra et område ved lufthavnen ud i fjorden, og der kan være en sundhedsrisiko for borgere, der høster muslinger i deres fritid. Her er der også igangsat undersøgelser.

Der er også risiko for, at fisk i Odense Å er blevet forurenet. Du kan læse flere detaljer i denne liste.

To virksomheder har fået påbud om at analysere vand

En virksomhed i Slagelse Stigsnæs Gulfhavn Olieterminal har i forbindelse med tilbagemeldingen fået påbud om at analysere drænvand fra virksomhedens gamle brandøvelsesplads, fordi det kan være årsag til forhøjede værdier af PFAS i et nærliggende vandløb.

Det sker efter, at der er blevet målt forhøjede værdier af kommunen i et vandløb, der løber forbi græssende dyr. Ejeren af de græssende dyr er blevet kontaktet for at få græsprøver analyseret hos Fødevarestyrelsen.

Også Forlev Deponi, AffaldPlus I/S, i Slagelse har fået påbud om at analysere vandprøver for PFAS-stoffer i syv boringer nord for virksomheden.

Sag i Korsør

Miljøministeren bad før sommerferien 2021 Miljøstyrelsen om at indsamle viden om, hvor brandslukningsskum med PFOS har været anvendt.

Det skete på baggrund af en sag ved Korsør. Her blev det giftige stof PFOS fundet i mængder langt over den acceptable normalværdi blandt flere borgere i Korsør Kommune.

Resultatet var en liste med 181 brandøvelsespladser.

Efterfølgende har Miljøstyrelsen 13. oktober bedt kommuner om at sikre, at alle lokaliteter er vurderet i forhold til sundhedsrisiko og melde svaret tilbage til Miljøstyrelsen.