Stigende smittetal og pres på sygehusene har fået landets regering i alarmberedskab.

Således har statsminister Mette Frederiksen (S) indkaldt til pressemøde mandag aften, hvor hun vil give en status på coronasituationen i Danmark.

Håndteringen af coronaepidemien i Danmark i den kommende tid bliver i høj grad defineret af, hvorvidt corona igen bliver kategoriseret som en samfundskritisk sygdom.

Og her bliver det vigtigt at skelne mellem Epidemikommissionen og Epidemiudvalget.

Hvis covid-19 opklassificeres til en samfundskritisk sygdom, betyder det, at Epidemiudvalget kommer til at spille en central rolle for, hvilke potentielle nye tiltag og restriktioner, vi i Danmark kan se frem til.

Det er en direkte konsekvens af den nye epidemilov, der blev vedtaget i marts måned.

Ifølge TV 2's politiske redaktør, Hans Redder, står regeringen og skal navigere i et nyt politisk landskab, hvis epidemiudvalget beslutter at gøre corona til en samfundskritisk sygdom.

- Sker det, bliver regeringen afhængig af opbakning fra SF og de radikale, som bliver tungen på vægtskålen, når udvalget skal tage stilling til nye tiltag, og det er en ny situation for regeringen, siger han

Flertal kan bremse nye forslag

Epidemiudvalget består af 21 politikere fordelt på ni partier. På formandsposten sidder Stinus Lindgren fra Radikale Venstre.

Udvalgets fornemste opgave er at udføre den parlamentariske kontrol med regeringens anvendelse af visse bemyndigelsesbestemmelser i epidemiloven.

Udvalget repræsenterer således et bredt udsnit af Folketinget, og antallet af medlemspladser er fordelt efter hver partis størrelse.

Socialdemokratiet har syv medlemmer SF har to medlemmer Radikale Venstre Har to medlemmer Enhedslisten har ét medlem Venstre har fem medlemmer Dansk Folkeparti har to medlemmer Konservative har ét medlem Nye Borgerlige har ét medlem

Der skal altså 11 stemmer til at sikre sig flertal i udvalget, som dermed giver mandat til at vedtage eller blokere nye tiltag og restriktioner på baggrund af Epidemikommissionens indstillinger til regeringen.

Regeringens Epidemikommission

Epidemikommissionen er nedsat af sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

I spidsen for Epidemikommissionens arbejde står departementschef i Sundhedsministeriet, Svend Særkjær.

Kommissionens primære opgave er at komme med anbefalinger på området til regeringen.

Derudover er det her, nye forslag til ændringer i restriktioner fra regeringen skal vurderes, inden disse indstilles til drøftelse i Epidemiudvalget.

Epidemikommissionen består af i alt 11 medlemmer inklusive formanden, og den består af personer fra ministerier, styrelser, Rigspolitiet, kommuner og regioner.

Medlemmerne repræsenterer således altid den pågældende minister eller myndighed i kommissionen og vil løbende kunne udskiftes.

Situationen har ændret sig

Kategoriseringen af coronavirus som en samfundskritisk sygdom blev ophævet 10. september.

På det tidspunkt var Danmark i en særdeles god situation med høje vaccinationstal og lave smittetal.

Politisk kommentator Hans Engell kan ikke forstille sig, at der er et flertal i Epidemiudvalget, der vil stille sig imod Epidemikommissionens indstilling.

- Som politiker er det svært i en sådan situation at stille sig imod en sundhedsfaglig anbefaling, der trækker en anden retning end ens ideologiske overbevisning, siger han til TV 2.

Han påpeget dog, at regeringen står i en langt mere kompliceret situation nu, end hvad tilfældet var for et år siden.

Det er Epidemiudvalget, som bestemmer, om coronavirus skal kategoriseres som samfundskritisk igen.

I forlængelse af ønsket om at kategorisere coronavirus som en samfundskritisk sygdom erfarer TV 2, at regeringen ønsker at genindføre coronapas.

Regeringen ønsker at genindføre krav om coronapas på en række udvalgte lokaliteter, herunder indendørs serveringssteder og natklubber.

Det oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde mandag aften.

Der er lagt op til ændringer for tidligere smittede, så coronapasset fremover kun vil være gyldigt seks måneder efter den positive prøve. Det har hidtil været 12 måneder.

Derudover er der lagt op til, at kun børn under 15 år vil være fritaget for at skulle fremvise coronapas. Det var tidligere 16 år.

Nedenfor kan du få et overblik over, hvor regeringen vil indføre coronapas.

Uanset antal personer Indendørs serveringssteder (take away og varmestuer undtaget) Natklubber og diskoteker Partybusser med videre (ved servering af alkohol) Besøgende på botilbud, plejecentre og sygehuse (nære pårørende undtaget) Besøgende i fængsler og arresthuse Ved over 200 personer indendørs eller 2000 udendørs Koncerter og forestillinger Biografen eller lignende storskærmsarrangementer Betalende tilskuere ved idræt Større menighedsarrangementer Museer, kunsthaller og lignende Gudstjenester og religiøse handlinger (for eksempel dåb, vielser og begravelser) Folkeoplysning, herunder aftenskoler med videre Zoologiske haver og akvarier Bade- og legelande, svømmehaller Forlystelsesparker, spillehaller og kasinoer Konferencer, foredrag, messer og dyreskuer Kræver at corona er samfundskritisk

For at krav om coronapas kan blive genindført, skal coronavirus karakteriseres som en samfundskritisk sygdom.

Det ønsker regeringen, at det bliver på baggrund af en anbefaling fra Epidemikommissionen.

For at gøre virussen samfundskritisk igen kræver det, at der ikke er et flertal imod forslaget i Epidemiudvalget. Det er endnu uklart, om det er tilfældet.

Indtil videre tyder det dog på, at flere partier, herunder SF, de radikale, Enhedslisten og de konservative er positivt stemt.

66-årige Charlotte Rasmussen har endnu kun mayonnaise i kurven, men indkøbsturen i den lokale Dagli'Brugsen er alligevel blevet sat på pause.

Hun har mødt en, hun kender, og samtaleemnet er nærmest givet på forhånd. For de snakker om det, så godt som alle Bogøs omkring 1200 beboere taler om i disse dage:

Smitteudbruddet, der både har sendt mange af øboerne i isolation og fået politikere fra flere partier til at indstille den fysiske valgkamp i hele kommunen.

Har fundet mundbindet frem

Dagli'Brugsen kan bedst beskrives som Bogøs nerve og øens sladdercentral. Her bliver man opdateret på medborgernes og øens gang, og både Charlotte Rasmussen og andre kunder fortæller, at det er flere lokale begivenheder, der den seneste uges tid har sat skub i smitten. Et arrangement i kirken, en lokal mandeloges oktoberfest og et vælgermøde.

- Vi er et lille lokalsamfund, som ser meget til hinanden. Så vi snakker jo om, hvem der er blevet smittet og hvor, det er sket, siger Charlotte Rasmussen til TV 2.

Heller ikke 52-årige Kenneth Larsen har undgået nyheden. Han tager nu mundbindet på, når han sætter sig i øens offentlige transport eller tager på handletur.

- Jeg hørte om smitten på øen fra en veninde, så jeg passer jo på mig selv, siger han bag det blå stof.

”MENNESKERS HELBRED FØR POLITIK”

Bogø er en del af Vordingborg Kommune, og de seneste syv dage har der i alt været 193 smittetilfælde her. Det giver et incidenstal på 426 smittede per 100.000 indbyggere, viser tal fra Statens Serum Institut.

Holder man øje med diverse Facebooksider – og snakken i Brugsen – er mange af tilfældene på Bogø. Og særligt et vælgermøde for politikere i Vordingborg Kommune, der blev afholdt tirsdag, ser ud til at have haft betydning.

I panelet var ti kommunalvalgskandidater, og indtil videre er mindst fire testet positiv. Det fik først Dansk Folkepartis spidskandidat, Søren Hansen, til at melde ud, at DF i Vordingborg ikke længere vil deltage i paneldebatter eller andre fysiske arrangementer i valgkampen.

"MENNESKERS HELBRED FØR POLITIK!" lød det blandt andet i en pressemeddelelse.

Siden fulgte Det Radikale Venstre trop – også med henvisning til vælgermødet på Bogø – og nu står resten af kommunens partier i stampe. De afventer statsminister Mette Frederiksens (S) pressemøde mandag aften, før de beslutter, om de følger DF og de radikales eksempel.

Optakt til vælgermødet 2. november, der skulle vise sig at få stor betydning for valgkampen i Vordingborg:

Betydning for stemmeprocenten?

Annette Jersholm er en af vælgermødets arrangører og derudover aktiv i det lokale medie Bogøportalen, hvor borgere efterspørger information om situationen og deler svar på egne coronatests.

Hun siger, det er tydeligt at se, hvordan smitten spreder sig i disse dage, men hun mener ikke, det er til at sige, om den primært har rod i vælgerarrangementet eller andre begivenheder på øen.

Hun håber dog ikke, at politikerne må aflyse de fysiske møder med vælgerne rundt omkring i Vordingborg Kommune.

- Hvis det har indflydelse på stemmeprocenten, er det jo rigtig ærgerligt, siger hun.

Afgørende stemmer kan gå tabt

Ifølge Roger Buch, kommunalforsker og forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er det fysiske møde mellem politikere og vælgere blandt de mest udbredte kampagneformer – eksempelvis i form af vælgermøder eller på gågaden med en flyer i hånden.

Og misser politikerne muligheden for at deltage i paneldebatter på steder som gymnasier eller på store arbejdspladser, kan det få afgørende betydning.

- Her kan man gå glip af en gylden mulighed for at gafle 10-20-30 stemmer. Det kan jo for nogle kandidater være afgørende for at blive valgt, og vi ved, at en tredjedel af vælgerne ikke har besluttet sig endnu, siger han.

Dog minder han om, at politikerne har gode muligheder for også at promovere sig selv uden fysisk kontakt og nævner valgplakater og sociale medier som eksempler.

- Så på den måde er det ikke et sammenbrud af valgkampen. Og derudover er der kun en uge tilbage af valgkampen, så der er trods alt grænser for, hvor meget corona kan nå at ødelægge, siger Roger Buch.

"Løgn og røverhistorier"

I Dagli'Brugsen på Bogø er der blandede tanker om partiernes tilbagetrækning fra valgkampen. Spørger man den 78-årige pensionist Christian Larsen er det faktisk ret ligegyldigt, hvad politikerne foretager sig.

- Det er ikke andet end løgn og røverhistorier alligevel, og jeg render ikke til vælgermøder for at finde ud af, hvem jeg skal stemme på. Det fandt jeg ud af som ung og har stemt på de samme lige siden, siger han.

Han mener, de fleste politikere lover og lover for derefter blot at skuffe efter valget. Som et køkken, griner han.

- Låger og skuffer.

66-årige Charlotte Rasmussen med mayonnaisen i kurven synes, det er fornuftigt, hvis politikerne dropper den fysiske del af valgkampen. Og den holdning går igen blandt flere af kunderne i Dagli'Brugsen. Smitten er nødt til at komme under kontrol, lyder det.

- Det kommer selvfølgelig til at betyde noget for dialogen, at politikerne er fysisk til stede, og måske det kan ændre få stemmer. Men det betyder ikke noget for mig. Jeg ser alligevel politikerne i tv, læser om dem i aviserne eller på nettet, siger hun.

Epidemikommissionen indstiller til, at coronavirus igen bliver en samfundskritisk sygdom. Og den indstilling vil regeringen følge.

Det oplyste statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde mandag aften.

For at gøre virussen samfundskritisk igen kræver det, at der ikke er et flertal imod forslaget i Epidemiudvalget. Det er endnu uklart, om det er tilfældet.

Hvis coronavirus igen bliver kategoriseret som en samfundskritisk sygdom, er det muligt at genindføre restriktioner.

En af de restriktioner, regeringen ønsker at genindføre, er coronapasset.

Regeringen vil tirsdag foreslå begge dele for Folketingets epidemiudvalg.

Ifølge TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren er det en afgørende melding fra regeringen.

- Det er essentielt, at regeringen nu melder ud, hvad den vil, og at regeringen vil søge et politisk flertal, siger han.

Situationen har ændret sig

Kategoriseringen af coronavirus som en samfundskritisk sygdom blev ophævet 10. september.

På det tidspunkt var Danmark i en særdeles god situation med høje vaccinationstal og lave smittetal. De seneste uger har smittetallene dog været stødt stigende, og regeringen mener derfor, at det er nødvendigt at genindføre kategoriseringen.

Det er Epidemiudvalget, som bestemmer, om coronavirus skal kategoriseres som samfundskritisk igen. Med i udvalget sidder repræsentanter for alle Folketingets partier.

Enhedslisten bakker op

Hvordan alle de enkelte partier forholder sig til spørgsmålet er endnu ikke helt klart.

Enhedslisten bakker dog op, fortæller partiets coronaordfører og medlem af Epidemiudvalget, Peder Hvelplund, til TV 2.

- Det skal stå helt klart, at når der ligger en indstilling fra eksperter om, at det er nødvendigt, så bakker vi op, siger han.

Generelt er det Jesper Vestergrens opfattelse, at de røde partier er positivt stemt, mens de borgerligere er mere skeptiske.

- De borgerlige har indtil videre været afventende med at afgive deres støtte, fordi de ved, at det kan åbne op for at indføre andre restriktioner end bare lige coronapas, siger han.

Forud for pressemødet klokken 20 var alle partiernes sundhedsordførere indkaldt til orienteringsmøde ved sundhedsminister Magnus Heunicke (S) klokken 18.

Følg pressemødet på TV2.dk eller TV 2 NEWS.

Statsministeriet indkalder til pressemøde i aften klokken 20 om coronasituationen i Danmark.

Det skriver Statsministeriet i en kort pressemeddelelse.

Hvad pressemødet mere konkret handler om fremgår ikke, men TV 2s politiske analytiker Jesper Vestegren forventer, at vi bliver klogere på, hvilke restriktioner regeringen vil indføre for at stoppe den stigende smitte.

- Der vil formentlig komme en model for indføring af coronapas, siger han.

Derudover forventer Jesper Vestergren, at regeringen vil præsentere nogle af de anbefalinger, som Epidemikommissionen er kommet med.

Sundhedsordførere indkaldt til møde

Forud for pressemødet er partiernes sundhedsordførere indkaldt til møde klokken 18. Her vil sundhedsminister Magnus Heunicke (S) give en status på epidemien, og eventuelle restriktioner vil blive drøftet.

Det er nemlig nødvendigt for regeringen at inddrage Folketingets partier, hvis nye restriktioner skal indføres, fortæller Jesper Vestergren. Det skyldes, at corona ikke længere karakteriseres som en samfundskritisk sygdom.

- Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at indføre nye restriktioner, såsom coronapas, sådan som det er lige nu, siger han.

Hvis Epidemikommissionen vurderer, at corona igen skal være en samfundskritisk sygdom, kan regeringen gå videre med den indstilling og søge opbakning blandt Folketingets partier.

- Det er den drøftelse, vi forventer, at regeringen vil tage med ordførerne og offentligheden i aften, siger Jesper Vestergren.

Hvad siger partierne?

Hvordan de politiske partier forholder sig til spørgsmålet er endnu ikke helt klart.

Ifølge Jesper Vestergren bakker SF og Enhedslisten op om at gøre corona til en samfundskritisk sygdom igen.

Flere af de borgerlige partier er dog skeptiske overfor, hvad det kan føre til.

- De borgerlige har indtil videre været afventende med at afgive deres støtte, fordi de ved, at det kan åbne op for at indføre andre restriktioner end bare lige coronapas, siger han.

Drøftelserne kommer efter en tid med stigende smitte i samfundet. Mandag er 2294 konstateret smittet med coronavirus. Se de nyeste tal her.

Regeringen har indkaldt partiernes sundhedsordførere til møde mandag aften klokken 18. Det erfarer TV 2.

På mødet vil sundhedsminister Magnus Heunicke (S) informere ordførerne om epidemiens tilstand, og eventuelle restriktioner vil blive drøftet.

- I aften får vi formentlig et indblik i, hvad regeringen tænker, at der skal gøres for at stoppe smitten, siger TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren.

Forventningen er, at ordførerne vil få indsigt i de indstillinger, Epidemikommissionen er kommet med til regeringen. Det er dog endnu uvist, da der ikke er tale om et møde i Epidemiudvalget, men et ordførermøde.

Skal være samfundskritisk

Epidemikommissionen, som består af en række eksperter og embedsmænd, er blandt andet blevet bedt om at vurdere, om corona igen skal være en samfundskritisk sygdom.

Den del er nemlig helt afgørende for det videre forløb, fortæller Jesper Vestergren.

- Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at indføre nye restriktioner, såsom coronapas, hvis ikke corona er en samfundskritisk sygdom, siger han.

Hvis Epidemikommissionen vurderer, at corona igen skal være en samfundskritisk sygdom, kan regeringen gå videre med den indstilling og søge opbakning blandt Folketingets partier.

- Det er den drøftelse, vi forventer, at regeringen vil tage med ordførerne og offentligheden i aften, siger Jesper Vestergren.

Coronapas og mundbind

Hvilke konkrete restriktioner der bliver indført, vides ikke endnu, men både Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen anbefaler at genindføre krav om brug af coronapasset.

Flere eksperter peger også på, at coronapas vil gøre en forskel.

Krav om mundbind kan også komme på tale, fortæller Jesper Vestergren.

- På Christiansborg er der snak på gangene om, at mundbind kan blive genindført i visse situationer, siger han.

Regeringen har ikke meldt noget konkret ud endnu, men i et opslag på Facebook søndag aften skrev statsminister Mette Frederiksen (S), at hun "forventer, at det bliver nødvendigt med initiativer, der kan bryde smittekæder".

Mandag er 2294 konstateret smittet med coronavirus. Se de nyeste tal her.

Sideløbende med coronavirus spreder aflysninger af vælgerarrangementer, paneldebatter og andre begivenheder sig for kandidaterne til det snarlige kommunalvalg.

I Nordfyns Kommune er den valgfolkefest, som TV 2 Fyn og Fyens Stifttidende har arrangeret, også blevet ramt af det. Her meldte SF, Konservative og Dansk Folkeparti fra til arrangementet efter høje smittetal.

Derfor har arrangørerne også besluttet at afholde valgfolkefesten uden publikum i salen, skriver TV 2 Fyn.

- Vi har valgt at tage ansvar for borgerne frem for vores politiske arbejde. Det betyder også, at vi ikke deltager på flere fysiske valgmøder frem til valget, skriver Anne-Lise Sievers, der er kandidat for SF i kommunen, på Facebook.

Socialdemokratiets borgmesterkandidat, Helle Waagner, fortæller til TV 2, at hun mener, at det er "utrolig vigtigt at tage incidenstallet alvorligt". Det lå på 381 smittede per 100.000 i kommunen søndag.

- Det er super ærgerligt. Vi er i slutspurten, og så kommer det her indover som et særligt perspektiv. Men det tager vi med, og nu laver vi et særligt arrangement i aften, siger hun.

Publikum kan dog stille spørgsmål og følge med digitalt.

To kandidater stopper valgkamp

I Lemvig Kommune er flere kandidater blevet smittet med coronavirus.

Den socialdemokratiske spidskandidat, Lone Pilgaard Sørensen, oplyser, at hun er testet positiv, og derfor forbliver kampagnebilen i carporten og kandidaten i isolation, indtil hun er rask.

- Jeg tror aldrig nogensinde, at corona kommer belejligt, men det var ikke en del af min plan for valgkampen at blive syg nu på det her tidspunkt med feber, siger Lone Pilgaard Sørensen til TV 2.

Også Dansk Folkeparti-kandidaten Karl Balleby er smittet.

Lone Pilgaard Sørensen og Karl Balleby fortæller begge, at de mener, smitten er sket til et vælgermøde i Harboøre.

- Vi fik meddelelse om, vi havde været i nærkontakt efter mødet i Harboøre, og så blev vi testet. Jeg var smittet, selv om jeg er vaccineret, siger Karl Balleby til Dagbladet Holstebro Struer.

Smitte til vælgermøde

Flere partier har indstillet valgkampen i Vordingborg Kommune.

Der har været vælgermøde på Bogø, hvor enkelte ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst, at de mener, de kan være blevet smittet.

Dansk Folkepartis spidskandidat i kommunen delte derfor en pressemeddelelse søndag aften om, at partiet ikke længere vil være at finde til paneldebatter, vælgermøder og dets lige.

Søren Hansen, som han hedder, er desuden smittet med coronavirus. Han var dog ikke til stede på vælgermødet på Bogø, men har efterfølgende været sammen med en, der var der.

Radikale Venstre meldte ud lidt senere mandag formiddag, at de også indstiller deres valgkamp i kommunen.

Partier holder et samlet krisemøde i kommunen mandag eftermiddag.

Opfordrer til brevstemning

Også i Odsherred Kommune har Dansk Folkepartis kandidater indstillet dele af deres valgkampagne. Det skriver Sjællandske.

Partiet vil fortsat deltage i udendørsarrangementer.

Kommunernes Landsforening opfordrede for nylig borgere til at brevstemme til kommunalvalget for at undgå smittespredning. Det skrev DR.

Det skete efter en periode med stigende smitte i landet.

Kristian Vendelbo, direktør i KL, sagde, at det handler om at skabe tryghed - og samtidig opnå en så høj valgdeltagelse som muligt.

Der hersker ikke den store tvivl hos Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S):

Skal vi tidens høje coronasmittetal til livs, skal der gøres noget.

Og står det til Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, bør vi starte med at genindføre krav om brug af coronapasset.

Men nytter det egentlig noget at vække den digitale adgangsbillet til live, når over 75 procent af landets befolkning er færdigvaccineret og dermed har carte blanche til at deltage, hvor coronapasset måtte kræves.

Ja, lyder det korte svar fra to coronaeksperter, TV 2 har talt med.

- Det gør en forskel, hvis man holder et helt samfund åbent og kræver coronapas. Så skal alle de uvaccinerede testes for at kunne deltage, siger Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet, til TV 2.

Han bakkes op af Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet.

- Mit bud er, at det vil have den halve virkning af det, vi så i foråret, siger han til TV 2.

De ikkevaccinerede driver smitten

For det utrænede øje kan tal fra Statens Serum Institut umiddelbart tale imod de to coronaeksperters vurdering.

Tallene viser nemlig, at de færdigvaccinerede står for næsten 70 procent af de registrerede smittetilfælde.

Det betyder dog ikke, at det er de vaccinerede, der driver epidemien fremad, lyder det fra Jan Pravsgaard Christensen.

- Det kan godt være, at næsten 70 procent af de smittede af færdigvaccineret, men studier viser os, at de uvaccinerede smitter langt flere end de vaccinerede, siger han og slår fast, at det er de ikkevaccinerede, man skal have fat i, hvis man vil bryde smittekæderne.

Sagen er nemlig den, forklarer Viggo Andreasen, at de vaccinerede både smittes mindre, smitter mindre og har kortere sygdomsforløb.

Alt lagt sammen betyder det, at en vaccineret kun smitter 10 til 12 procent af, hvor meget en ikkevaccineret smitter, siger han.

- Så de vaccinerede bidrager også til smitte, men ikke nær så meget som de ikkevaccinerede, siger Viggo Andreasen og tilføjer, at regnestykket skal tages med det forbehold, at det varierer, alt efter hvilken aldersgruppe man ser på.

En styrke ved coronapasset er også, at man lettere finder frem til de cirka 50 procent asymptomatiske smittebærere, siger Viggo Andreasen. Smittebærere, der ikke selv udviser symptomer, og som man altså ikke nødvendigvis finder nu.

Oplagte steder at sætte ind med coronapas vil ifølge Jan Pravsgaard Christensen være ved store forsamlinger og steder, hvor mange unge kommer, da det er den aldersgruppe med færrest vaccinerede.

Det er nu, vi skal gribe ind

Selvom smittetallene lige nu er høje, holder landets coronaeksperter særligt øje med antallet af indlæggelser på hospitalerne.

I starten af oktober lå antallet af indlagte omkring 80-90, men tallet er sidenhen steget støt og nærmer sig med hastige skridt 300 indlagte.

Selvom hospitalernes kapacitet ligger omkring de 1000 coronapatienter, er det alligevel rettidig omhu at råbe vagt i gevær nu, mener Jan Pravsgaard Christensen.

Foran os står nemlig også en potentiel influenzasæson, som vi endnu ikke ved hvor voldsom bliver, siger han.

- Belært af tidligere erfaringer med corona ved vi, at jo hurtigere vi laver indgreb, jo hurtigere får vi en effekt. Set i min optik er det vigtigt, at man griber ind nu, siger han.

Også Viggo Andresen mener, at det er nu, vi skal sætte ind, hvis vi skal sikre os, at vores sygehuse ikke bliver overbelastet over vinteren.

Hertil er det vigtigt at huske, at de tiltag, man først vil gribe til i værktøjskassen – coronapas og hyppigere tests – virker bedst, når smittetallene ikke er alt for høje.

- Ellers bliver der alt for mange, der skal isoleres. Det rammer nogle bestemte erhvervsgrupper hårdt. Eksempelvis skolelærere og tjenere, siger han.

Dertil skal lægges, at tiltagene samtidig er blandt de mindst indgribende i danskernes hverdag, siger han.

- Af den grund er det vigtigt at komme i gang i en fart. Hvis vi når til et punkt, hvor epidemien skal slås ned igen, kræver det, at vi tager hårdere redskaber i brug, siger Viggo Andreasen og pointerer, at det både er sværere og dyrere og vil kræve noget, der ligger ”tættere på en lockdown”.

Epidemikommissionen mødtes i weekenden, efter at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fredag bad den vurdere, om covid-19 igen skal ophøjes til en samfundskritisk sygdom.

Kommissionen består af personer fra ministerier, styrelser, Rigspolitiet, kommuner og regioner.

Det er udelukkende myndigheder, der er med i kommissionen.

Bliver covid-19 opklassificeret til en samfundskritisk sygdom igen, betyder det, at der er en række restriktioner, som regeringen kun skal spørge Folketingets epidemiudvalg om, den kan indføre, og ikke hele Folketinget.

Der må ikke være et flertal imod restriktioner i epidemiudvalget.

Læs her mere om hvilke restriktioner, det er:

Restriktioner, der kræver, at der er tale om en samfundskritisk sygdom: Forsamlingsforbud. Krav om test. Restriktioner for brug af transportmidler. Krav om coronapas. Lukketidspunkt for serveringssteder. Arealkrav. Automatikmodel. Krav om mundbind. Fravigelse af anden lovgivning og sikring af vareforsyning. Hjemsende nære kontakter i for eksempel skoler uden forældres samtykke. Restriktioner, der kræver, at der er tale om en almen farlig sygdom: Foranstaltninger over for enkeltpersoner, herunder isolation, test og indlæggelse. Indrejserestriktioner. Påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed om lukning af eksempelvis skoler ved høj smitte. Smitteopsporing. Besøgsrestriktioner. Oplysningspligt - såsom registrering af tilskuere til et arrangement. Udveksling af oplysninger mellem myndigheder. Bemyndigelsesbestemmelse til behandling af personoplysninger såsom coronapas-app. Sådan bliver en sygdom erklæret samfundskritisk: Det er en betingelse, at Sundhedsstyrelsen definerer en sygdom som alment farlig. Hvorvidt en alment farlig sygdom er samfundskritisk, er en politisk beslutning. Først skal en indstilling fra Epidemikommissionen om at klassificere sygdommen som samfundskritisk forelægges Folketingets Epidemiudvalg. Hvis der ikke er et flertal i Epidemiudvalget imod at erklære sygdommen for samfundskritisk, kan regeringen ved en bekendtgørelse gøre en sygdom til samfundskritisk for seks måneder ad gangen.

Kilde: Sundhedsministeriet.