Det seneste døgn er der registreret 3670 nye smittede med corona i Danmark. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Antallet af dagligt smittede er det højeste i 2021. Vi skal tilbage til 18. december 2020 for at finde et højere antal daglige smittetilfælde - dengang var tallet 4508.

De positive prøver er fundet blandt i alt 151.281 PCR-prøver, hvilket giver en positivprocent på 2,43.

Dermed stiger positivprocenten, da søndagens tal viste en værdi på 2,03.

Positivprocenten har ikke været højere siden 5. januar, hvor den ramte 2,66 procent.

Antallet af indlagte stiger med 10 personer til i alt 356. Af disse ligger 40 på en intensivafdeling, og heraf får 23 personer hjælp til at trække vejret ved hjælp af en respirator.

Yderligere fem personer er det seneste døgn døde med covid-19 i kroppen herhjemme. Det betyder, at der nu i alt er 2772 smittede personer, der er døde under coronaepidemien.

Ifølge Lars Østergaard, der er professor på Aarhus Universitet og ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital, vil vi i den kommende tid se et endnu højere antal smittede.

Det skyldes, der går noget tid, inden coronapasset opnår den ønskede effekt.

- Det er forventeligt, at flere vil lade sig teste, lade sig vaccinere og få det tredje stik efter coronapasset er blevet indfaset, siger han til Ritzau.

Han vurderer, at der vil gå flere dage og måske uger, inden vi ser virkningen af coronapasset. Han understreger dog, at det på sigt vil få smittetallet til at falde igen.

- Det vil begrænse smittespredningen i samfundet, og så vil det hindre, at nogle kommer ind et sted og bringer smitten videre, lyder det fra Lars Østergaard.

Få det store coronaoverblik fra TV 2 i denne artikel.

Et levn fra den kolde krig er nu blevet valgstof i Syddjurs Kommune.

Molen i Ebeltoft Vig, som også går under navnet ’Natomolen’, har udtjent sit formål som forsvarsfunktion. I den forbindelse har Forsvarsministeriet for et par uger siden fået penge fra Nato til at rive molen og anlæggene ned.

Det vakte glæde hos nogle af naboerne i området, som blandt andet er generet af lugt fra opsamlet tang og molens mange forskellige besøgende.

Omvendt så koldkrigsentusiaster, lokale og dykkere, at molen blev bevaret. Deres håb er, at politikerne kan blive overbevist om at overtage ’Natomolen’ og dermed undgå nedrivning.

- Jeg synes, det vil være synd at rive den ned, fordi den har en kæmpe værdi for mange forskellige, der bruger den, siger medlem af Bevar Natomolen Ivan Munk til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Det er lystfiskere, det er dykkere, det er kanoroere, det er turister og motionister. Der er altid liv her året rundt. Og så vil vi sørge for, at der ikke bliver taget en forhastet beslutning om at rive den ned.

Kan pengene fra Nato blive brugt på andet, er Enhedslisten i Syddjurs villige til at se på sagen igen.

- Vi vil gerne have, man undersøger det. Men økonomisk vil vi ikke påtage os at give Syddjurs Kommune en stor ekstraregning for at bevare det her sted, siger byrådsmedlem Jesper Yde Knudsen (Ø).

Partiet mener, at pengene i stedet kan gå til skoler og daginstitutioner. Samtidig vil Enhedslisten også problemet med den rådnende tang omkring molen til livs.

Det er en lokal frygt, at kommunen ender med regningen, men også med det miljømæssige ansvar, hvis det viser sig, at det siver med olie fra det indbyggede røranlæg i molen.

I 2017 ledte det til, at Syddjurs Kommune opfordrede til at fjerne molen. Tidligere borgmester Claus Wistoft (V) rettede dengang henvendelse til daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) for at få en afklaring.

I dag holder borgmesterkandidat Claus Wistoft fast i beslutningen. Molen skal nedrives, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

- Det har været diskuteret med Forsvaret de seneste ti år. Det er vigtigt for os, at Forsvaret påtager sig ansvaret miljømæssigt i forhold til stedet, siger Claus Wistoft.

Så du vil ikke kæmpe for Natomolens besvarelse, hvis du bliver borgmester?

- Jeg vil kæmpe for, at molen bliver ryddet op, og miljøforholdene bliver bragt i orden.

- Og så vil jeg rigtig gerne være med i en dialog om, hvordan vi kan erstatte de her faciliteter, så de samme grupper går gavn af det i fremtiden, siger Claus Wistoft.

Den akutte mangel på sygeplejersker betyder nu, at der ansættes pædagoger, fysioterapeuter og socialrådgivere på flere af landets sygehuse, som skal varetage nogle af sygeplejerskernes arbejdsopgaver.

Det fremgår af planer fra landets to største regioner, Region Midtjylland og Region Hovedstaden, skriver Berlingske.

Begge regioner oplever et stort pres på deres sygehuse som følge af et stigende antal coronapatienter, mange ubesatte stillinger og frustrationer blandt sygeplejersker, der nægter at arbejde over i kølvandet på sommerens strejke.

Derfor skal andre faggrupper tage sig af såkaldte ”patientnære opgaver”.

- Der er nogle opgaver, der løses af sygeplejersker, som godt kan løses af andre faggrupper, siger Henrik Gottlieb Hansen (S), formanden for hospitalsudvalget i Region Midtjylland.

Blandt andet skal farmakonomer hjælpe med medicin, mens ergoterapeuter og fysioterapeuter kan hjælpe patienter ud af sengen og følge dem på toilettet.

Og selvom det kan lyde som et nybrud, at pædagoger og socialrådgivere skal arbejde på hospitaler, er det ikke nyt, at andre faggrupper overtager sygeplejerskers arbejdsopgaver.

Op mod finanskrisen gik portører blandt andet ind og blev operationsassistenter, fordi der var mangel på sygeplejersker.

- Der er nogle arbejdsopgaver, hvor det ikke er nødvendigt, det er uddannede sygeplejersker. Tanken er ikke at ansætte en portør til at lave hjertekirurgi. Der vil være nogle arbejdsopgaver, hvor det det ikke kræver de specifikke kompetencer, siger Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive).

Han vurderer derfor ikke, at det er problematisk at ansætte andre faggrupper, så længe der er mangel på sygeplejersker.

Blandt sygeplejerskerne er man dog på vagt over for udviklingen med at lade andre faggrupper overtage deres job.

- Forudsætningen er, at der sikres en fagligt begrundet arbejdsdeling, så patientsikkerheden er i orden. Der er mangel på kvalificerede sundhedsfaglige medarbejdere i sundhedsvæsenet, men sygeplejerskers kerneopgave skal udføres af sygeplejersker, som kan observere den enkelte patient og handle på det, de ser, siger Kristina Robins, kredsformand for sygeplejerskerne i Region Hovedstaden, til Berlingske.

Alligevel forudser sundhedsøkonom Jakob Kjellberg, at løsningen med andre faggrupper på sygehusene vil vare i mange år endnu.

- Med den demografi og de bosætningsmønstre, folk har, vil mange sygehuse blive presset endnu mere, og det er meget tænkeligt, at det er en løsning, som vil vare 10-20 år ud i fremtiden, siger han.

Ulempen ved løsningen er dog, at det vil skabe mindre fleksibilitet.

- Det er rigtig godt at have sygeplejere i organisationen, for de har en bred viden, og dem kan du flytte rundt, når der er behov for det. Andre faggrupper har en smallere viden og er for eksempel ikke trænet i sårpleje, siger Jakob Kjellberg.

Tre sneleoparder i Lincoln Children's Zoo i Nebraska er døde af komplikationer fra smitte med covid-19.

Det skriver flere medier.

De tre sneleoparder - Ranney, Everest og Makalu - begyndte ellers at blive behandlet for virussen i sidste måned. Men de kom sig altså aldrig.

- Det her tab er hjerteskærende, og vi sørger alle sammen, skriver den zoologiske have på Facebook.

Det er ikke første gang, at en zoologisk have har kæmpet med coronasmitte.

En hunløve i den indiske zoo Arignar Anna Zoological Park mistede livet i juni, mens en hanløve fra Honolulu Zoo døde i oktober.

Imens er andre dyr også blevet smittet - både store katte og gorillaer - men langt de fleste er kommet sig.

Det gælder også to tigre fra Lincoln Children's Zoo, Axl og Kumar. De blev smittet med coronavirus nogenlunde samtidig med sneleoparderne, men er raske igen.

Det vides ikke, hvordan tigrene og sneleoparderne er blevet smittet, og om de led af sygdomme i forvejen. Men generelt er kattedyr mere modtagelige over for covid-19.

- Kattedyr er - ligesom mink - mere modtagelige over for netop covid-19, fordi deres såkaldte receptorer, som virus kan binde sig til, er næsten identiske med menneskers receptorer, forklarede Lars Erik Larsen, professor i veterinær virologi på Københavns Universitet, tidligere til TV 2.

Generelt ses coronavirus hos dyr i fangenskab relativt sjældent, men smitte blandt dyr er noget, der har bekymret forskere under pandemien.

Når en virus inficerer en ny art, risikerer virussen nemlig at mutere.

I slutningen af 2020, da virussen sprang over til opdrættede mink i Danmark, udviklede virussen mutationen cluster-5. Og det rejste en masse spørgsmål om, hvilke konsekvenser mutationen kunne få for mennesker eller for vaccinerne.

- Der er en risiko for, at nogle mutationer overkommer det forsvar, vi har, har Lone Simonsen, professor i folkesundhed ved RUC, tidligere forklaret til TV 2.

Måske det kan virke skørt at søge job i en biks, man egentlig helst så lukket.

Ikke desto mindre gør det sig gældende for flere end hver fjerde politiker, der har besvaret TV 2's kandidattest til regionsrådsvalget 16. november. De stiller altså op til valget, selvom de mener, at regionerne bør nedlægges.

Venstre-politikeren Bergur Løkke Rasmussen er en af dem.

- Jeg synes ikke, det er et paradoks at stille op til noget, jeg synes er overflødigt. Så længe regionsrådene eksisterer, skal Venstre selvfølgelig stadig være med og have indflydelse, siger Løkke Rasmussen, der er kandidat i Region Hovedstaden.

Bergur Løkke Rasmussen argumenterer for, at Danmark er et forholdsvist lille land, der ikke har brug for det tredje politiske niveau, som regionerne repræsenterer.

Således mener han sagtens, at sundhedsområdet - regionernes kerneopgave - kan varetages af kommunerne og staten. Og i særdeleshed sidstnævnte.

- Langt størstedelen bliver i forvejen bestemt fra Christiansborg. Virkeligheden er, at det regionale niveau i vid udstrækning bare administrerer ud fra de aftaler, der laves fra centralt hold, siger han.

Er der ikke risiko for manglende nærhed, hvis sundhedsområdet skal styres fra statslig hånd?

- Jo, derfor er der også både nogle opgaver, der skal rykkes over til det statslige, og nogle til kommunerne, siger han.

Han nævner som eksempel, at centralisering og statslig styring er fordelagtigt, når vi taler specialbehandlinger og supersygehuse. Modsat skal eksempelvis lokale sundhedshuse styres af kommunerne eller i samarbejde mellem flere kommuner, mener han.

Men hvis flere kommuner skal samarbejde om opgaven, begynder det så ikke alligevel at nærme sig et regionalt niveau?

- Nej. Samarbejde mellem kommuner er en konstellation, der findes i stor udstrækning i forvejen. Det regionale niveau er mere eller mindre overflødigt og løser opgaver, der kan løses nationalt eller kommunalt. Så er Danmark heller ikke større, siger han.

Når det gælder holdningen til regionerne, repræsenterer Bergur Løkke Rasmussen mindretallet hos Venstre-kandidaterne til valget i Region Hovedstaden. De fleste svarer i TV 2's kandidattest, at de skal bevares, og det er da også den landspolitiske linje i partiet.

Men kigger vi til den anden side af det politiske spektrum har Løkke Rasmussen en ligemand i Peter La Cour fra Enhedslisten, der også stiller også op til regionrådsvalget i Region Hovedstaden.

Han mener, at regionerne giver for mange parallelle processer og for meget administration. Og så mener han, at det er problematisk, når sundhedsområdet ikke er ensartet landet over.

- Det er jo eksempelvis kun i Region Hovedstaden, at fødegangene og jordemødrenes vilkår har udviklet sig til en ren skændsel, siger han.

Særligt sygeplejersker og jordemødres løn og arbejdsforhold har fået stor opmærksomhed de seneste måneder, og ifølge Peter La Cour er netop det område et tegn på, at regionerne bør droppes.

- Staten står for deres overenskomst, men regionerne står for arbejdsforholdene på gangene. Det betyder, at tingene falder ned mellem to stole, siger han.

Politikeren fra Enhedslisten har svært ved at svare på, hvad alternativet til regionerne skal være. Men skulle han alligevel forsøge, ser han – ligesom Løkke Rasmussen – især på staten som kandidat til at overtage sundhedsopgaverne fra regionerne.

- Det er ikke sikkert, det er den bedste løsning at styre det oppefra. Men så er der i det mindste fælles retningslinjer.

Men hvis det heller ikke er den bedste løsning, hvad mener du så, vi skal gøre?

- Det er jo spørgsmålet. Men grunden til at beholde regionerne er jo, at ingen kan komme på noget bedre. Det er en dårlig begrundelse.

Nogen vil nok mene, det kan virke absurd, at man stiller op til noget, man egentligt ikke mener, bør eksistere. Hvad siger du til det?

- Det forstår jeg fuldstændig. Men jeg har en indsigt i sundhedsvæsenet, som jeg gerne vil springe i spil. Det er ikke det samme som at sige, at jeg synes, selve strukturen er en god ide. Man kan godt arbejde på et bageri, selvom man har sukkersyge.

Mens politikerne argumenterer for, at regionsrådene er overflødige, er spørgsmålet, om vælgerne mener det samme.

Valget får langtfra samme opmærksomhed i medier og på lygtepæle som kommunalvalget, der ellers foregår samme dag, og mange danskere har da heller ikke helt styr på regionernes betydning.

I en undersøgelse, som analyseinstituttet Electica har foretaget, svarer omkring en fjerdedel, at de ikke rigtig ved, hvad regionerne betyder for dem.

Rådgiver og ejer af analyseinstituttet Jesper Claus Larsen fortæller, at mange danskere ser regionerne som et administrativt mellemlag, der er svært at forholde sig til. Men alligevel er de ikke klar til at give slip på styreformen, mener han.

- Startes der diskussioner om at nedlægge dem og eksempelvis erstatte med professionelle bestyrelser, synes vi alligevel, at det demokratiske lag mangler. Der er en stedmoderlig behandling af regionerne, siger han.

Ifølge valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab på SDU Ulrik Kjær burde regionerne og deres betydning blomstre netop nu, hvor coronakrisen har fået alle danskere til at tale om sundhedsvæsenet.

- Men det er jo ganske sigende, at det nylige udspil om nærhospitaler er kommet fra Christiansborg. Regionerne er ganske pressede af, at der også landspolitisk er så meget fokus på sundhedsvæsnet, siger han.

Dog understreger han, at der er "125 milliarder gode grunde" til ikke at vende det blinde øje til regionsarbejdet. Det er nemlig budgettet, som regionerne hvert år har til deres rådighed.

- Derfor burde der faktisk være mere politisk kamp om de her kroner, siger han.

Der er søndag registreret 3223 yderligere coronatilfælde, oplyser Statens Serum Institut.

Det betyder, at den seneste tids stigning fortsætter, og det er dermed 11. dag i træk med over 2000 smittetilfælde.

Men det er ikke smittetallet, der bekymrer professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen, mest.

- Det er tallet for indlagte, siger Allan Randrup Thomsen til TV 2.

Antallet af indlagte stiger med 27 til 346, hvilket er det højeste niveau siden februar. Til sammenligning hed tallet for blot en måned siden 91.

Det tal er også Christian Wamberg, der er formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, bekymret over.

- Vi har ikke styr på epidemien. Man kan godt blive bekymret for, hvor det skal ende henne, siger han til TV 2.

Han frygter, at intensivlægerne kommer til at løbe rigtig stærkt de kommende måneder.

- Jeg er bange for, at flere læger end normalt ikke kommer til at kunne holde jul igen, siger han.

Der er syv yderligere dødsfald. Det betyder, at det samlede antal coronarelaterede dødsfald ligger på 2767. Det er anden dag i træk, at der registreres syv dødsfald.

Selv om det seneste døgns smittetal ligger højt, er der ikke tale "en voldsom stigning", mener Allan Randrup Thomsen. Men det større billede giver anledning til løftede øjenbryn hos professoren.

- Vi har været stabile i en lille periode. Men jeg er bekymret for den stigning, vi generelt har set på det seneste, siger han.

De smittede er fundet på baggrund af 158.514 PCR-prøver. Her testes man for coronavirus ved at blive podet i svælget.

Dermed lander andelen af smittede blandt de testede på 2,03 procent.

Det seneste døgn er der blevet foretaget blot 5523 revaccinationer, hvor folk modtager tredje stik mod coronavirus. Det er dog typisk for weekender, at niveauet daler.

Samlet set har 469.964 nu modtaget tredje stik. Det svarer til otte procent af befolkningen.

I fredags blev coronapasset genindført i visse dele af samfundet, og det digitale pas er nu et krav for for eksempel at gå i biografen eller på restaurant. Og for nyligt blev testkapaciteten opjusteret, så op til 370.000 danskere hver dag kan blive PCR-testet.

De to tiltag håber Allan Randrup Thomsen på, kan være med til at bremse stigningen af smittede og indlagte. Men det kræver tid, før vi kan se, om det er tilfældet.

- Vi har ikke set effekten af de seneste tiltag endnu. Men hvis ikke vi kommer til at se, at smittekurven knækker snart, vil det give mening at genindføre brugen af mundbind i offentlig transport, siger han.

En nedlukning for ikkevaccinerede skal gælde fra denne mandag i Østrig.

Det har de østrigske delstatsregeringer søndag besluttet sammen med landets forbundskansler, Alexander Schallenberg.

Det er vores job som Østrigs regering at beskytte folket

Det skriver nyhedsbureauerne dpa og Reuters.

Ifølge det østrigske medie Die Presse skal beslutningen endeligt godkendes søndag aften i et udvalg i Nationalrådet, som er et af to kamre i det østrigske parlament.

Landet kæmper imod rekordhøje smittetal, hvor omkring 65 procent af befolkningen er vaccineret. Det er en af de laveste vaccinerater i Vesteuropa, skriver Reuters.

- Vi skal hæve vaccineraterne. Den er skamfuldt lav, siger Alexander Schallenberg ifølge Reuters.

Tiltaget forhindrer ikkevaccinerede i at bevæge sig uden for deres hjem, medmindre der er tale om vigtige ærinder som arbejde, indkøb, gåture – eller for at blive vaccineret.

Det får dermed en direkte indflydelse på omkring to millioner menneskers liv i den østrigske befolkning, der samlet tæller cirka 8,9 millioner, skriver nyhedsbureaet AP.

Nedlukningen gælder ikke for børn under 12, da de ikke får tilbudt vaccinen.

Flere politikere, nogle også fra Schallenbergs eget parti, har udtrykt tvivl om, hvorvidt man rent faktisk vil kunne håndhæve en nedlukning, der kun gælder for en del af befolkningen. Men politiet er blevet instrueret i at undersøge, om folk, der bevæger sig udendørs, er blevet vaccineret, forklarer Alexander Schallenberg.

- Det er vores job som Østrigs regering at beskytte folket, siger han ifølge AP.

I første omgang vil nedlukningen vare ti dage.

Over en uge er smitteraten per 100.000 indbygger på 775,5 blandt østrigerne. I nabolandet Tyskland er raten på 289, og her har man allerede ringet med alarmklokkerne.