Coronasmitten breder sig i Tyskland. Landet har registreret det hidtil højeste smittetal, siden coronapandemien begyndte for knap to år siden.

Det viser tal fra tyske sundhedsmyndigheder mandag.

De stigende smittetal får både politikere og eksperter til at tale for, at der indføres nye tiltag for at begrænse smitten.

Der skal mere til "end en smule obligatorisk test på plejehjem", siger ministerpræsidenten i delstaten Bayern, Markus Söder.

Han ser gerne, at der igen bliver indført gratis test, at man får vaccineret flere, og at forbundsregeringen i Berlin koordinerer indsatsen med delstaterne, siger han til radiostationen Deutschlandfunk.

Tyskland er gået væk fra at tilbyde gratis coronatest i håb om, at folk i stedet vil lade sig vaccinere.

Det såkaldte incidenstal - som er antallet af smittede per 100.000 indbyggere - er mandag steget til 201,1, når man ser på et gennemsnit for de seneste syv dage.

Det er højere end Tysklands hidtil højeste incidenstal fra december sidste år, hvor der var registreret 197,6 nye smittede per 100.000 indbyggere.

Det viser tal fra det tyske Robert Koch Institut.

Dansk incidens er endnu højere

Til sammenligning ligger tallet i Danmark en del højere. Det lyder på 263,8 nye smittetilfælde per 100.000 indbyggere i gennemsnit i de seneste syv dage, viser tal fra Statens Serum Institut.

De stigende smittetal får læger på tyske hospitaler til at advare om, at det kan blive nødvendigt at udskyde planlagte operationer for at gøre plads til et formentlig stigende antal indlagte coronasyge.

- Vi vil kun kunne håndtere alle akutte tilfælde, hvis vi sparer et andet sted, siger Christian Karagiannidis, forskningsdirektør ved lægeforbundet Divi, til avisen Augsburger Allgemeine.

I forvejen har nogle tyske regioner været nødt til at sende patienter til sygehuse i andre regioner, fordi de var overbebyrdede.

De tre partier SPD, FDP og De Grønne, der forhandler om en kommende koalitionsregering, har meddelt, at de vil fremlægge en plan for, hvordan Tyskland skal bekæmpe den fjerde bølge af coronasmitte, skriver avisen Die Welt.

I alt har Tyskland registreret næsten 4,8 millioner smittetilfælde, siden coronapandemien nåede til landet i begyndelsen af 2020.

I alt har 96.558 mennesker, der var smittet med coronavirus, mistet livet i Tyskland.

Tirsdag var der vælgermøde på Bogø. Og det er ikke af politiske årsager, at det fylder nu.

Noget tyder nemlig på, at coronavirussen har haft gode forhold. Flere kandidater og bogøere er nemlig blevet smittet med coronavirus.

Lokalmediet Bogø Portalen, der stod bag vælgerarrangementet, advarer også om smitte efter arrangementer på øen, heriblandt vælgermødet 2. november.

TV 2-redaktør Kristine Amalie Linnet var moderator på mødet. Hun fortæller også om flere smittetilfælde, der er blevet opdaget efterfølgende.

Parti indstiller valgkamp

Dansk Folkepartis spidskandidat i Vordingborg Kommune er Søren Hansen.

Ganske vist var han ikke selv til stede på mødet, men han fortæller, at hans kollega var og er testet positiv. Siden har han set kollegaen, og søndag testede han selv positiv.

Søndag var også dagen, hvor partiet meldte ud, at de fremover vil indstille deres deltagelse i den del af valgkampen, hvor kandidaterne skal være fysisk til stede.

Det sker for at bremse smitten.

- Dansk Folkeparti vil, i den resterende del af valgkampen, ikke være deltagende i paneldebatter eller på anden måde face-to-face arrangementer. Vi er bekymret for en allerede høj smittespredning skal accelerere yderligere, står der i pressemeddelelsen, der er delt på kandidatens Facebook-profil.

Isolation i syv døgn

Der er ikke andre arrangementer tilbage i Søren Hansens kalender udover valget 16. november.

Han fortæller til TV 2, at han ikke har intentioner om at deltage i paneldebatter og borgermøder med online tilstedeværelse, men at han og de andre kandidater fra partiet vil ”forsøge at dele deres budskab på Facebook”.

- Der er ikke nogen, der har lyst til at få det her. Jeg har ikke det, der minder om et symptom, men der er mange, der bliver hårdt ramt, selvom de er vaccineret, siger Søren Hansen til TV 2.

Han har ikke symptomer og skal derfor være i isolation i syv døgn. Det vil sige indtil søndag i denne uge. Valget er den følgende tirsdag.

Søren Hansen er i øvrigt vaccineret, men har ikke nået at brevstemme, så han håber meget, at hans isolation slutter i tide til valget.

Også Radikale Venstre har meldt ud, at de indstiller valgkampen i kommunen grundet stigende smitte. Det skriver partiets Vordingborg-gruppe på Facebook.

- Flere kandidater er konstateret smittede med covid-19 efter vælgermødet på Bogø. Derfor kunne det se ud som, at en smittekæde er i gang blandt kandidaterne i Vordingborg Kommune, skriver de.

Partier indkaldt til krisemøde

Efter at de to partier har valgt at indstille dele af deres valgkamp, blev alle opstillede partier i kommunen indkaldt til krisemøde mandag klokken 15 for at drøfte, hvordan valgkampen skal foregå frem mod valget.

Men i mellemtiden inviterede statsminister Mette Frederiksen (S) til pressemøde klokken 20 om coronasituationen i Danmark.

Det fik partierne i Vordingborg til at udskyde beslutningen til efter statsministerens pressemøde.

Der har været 162 smittetilfælde i kommunen de sidste syv dage. Det svarer til et incidenstal på 358, viser tal fra Statens Serum Institut.

Endnu en deltager smittet

Enhedslistens Martin Graff var til stede på vælgermødet på Bogø. Han er sidenhen også blevet testet positiv og er også vaccineret.

Partiet har ikke indstillet sin valgkamp ligesom Dansk Folkeparti, og han mener heller ikke, at de burde gøre det.

- Der er en grund til, at vi skal ud og møde mennesker i forbindelse med et valg, siger Martin Graff til TV 2.

- Så længe sundhedsmyndighederne ikke vurderer, at det er nødvendigt at lukke ned, så synes jeg heller ikke, at det er nødvendigt at gøre sådan nogle tiltag.

Han påpeger, at der er blevet indført nogle smitteforebyggende tiltag fra kommunens side til selve valget.

Det har Vordingborg Kommune også beskrevet i en pressemeddelelse. Til selve valghandlingen er der blandt andet sørget for ekstra rengøring og markeret afstand på gulvet.

Martin Graff håber også at komme ud af sin isolation inden valget. Han har symptomer som hovedpine og forkølelse. Når symptomerne er væk, må man bryde isolationen efter 48 timer.

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser til TV 2, at enkelte smittede har oplyst, at de kan være smittede til et vælgermøde på Bogø.

Opfordrer til at brevstemme

Også i Odsherred Kommune har Dansk Folkepartis kandidater indstillet dele af sin valgkampagne. Det skriver Sjællandske.

Partiet vil fortsat deltage i udendørsarrangementer.

Kommunernes Landsforening opfordrede for nylig borgere til at brevstemme til kommunalvalget for at undgå smittespredning. Det skrev DR.

Det sker efter en periode med stigende smitte i landet.

Kristian Vendelbo, direktør i KL, sagde, at det handler om at skabe tryghed – og samtidig opnå en så høj valgdeltagelse som muligt.

Regeringens støttepartier Enhedslisten og De Radikale mener, at regeringen har handlet for langsomt i forhold til den forventelige stigning i coronasmitte.

Begge partier peger på, at en ekspertgruppe tilbage i september kom med en rapport til en langsigtet strategi for et genåbnet Danmark, men at regeringen ikke har handlet efter den i tide.

Meldingen kommer, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) søndag på sociale medier skrev, at hun forventer, at det bliver nødvendigt igen at få indført nogle initiativer, der kan bryde smittekæder. Hun nævnte dog ikke konkrete tiltag.

Ekspertgruppen kiggede både på det sundhedsfaglige og økonomien. Samt på, hvordan man undgår yderligere nedlukninger af samfundet.

Regeringen har forstømt strategi

Det ærgrer Peder Hvelplund, sundhedsordfører for Enhedslisten, at regeringen "ikke har været ude tidligere i forhold til at sætte ind med initiativer til at bremse stigningen i smitten".

- Vi har fået udarbejdet en glimrende rapport i september fra en ekspertgruppe, der anbefaler, hvordan man kan gribe ind tidligt. Og der synes jeg, at regeringen har forsømt at få udarbejdet en klar strategi for, hvordan vi reagerer, når vi kommer i den helt forventelige situation, vi står i nu, siger Hvelplund.

Stinus Lindgreen, sundhedsordfører hos De Radikale, mener slet ikke, at regeringen har brugt rapportens anbefalinger i tilstrækkelig grad.

- Meget af det handler om oplysning og information. Men også om at komme med anbefalingerne i stedet for krav.

- Man kan for eksempel godt anbefale coronapas, som er så meget oppe i tiden nu her, eller mundbind i områder, hvor der er høj smitte, uden at det er et krav. Og uden at det er nationalt.

- Jo længere, man venter, jo sværere bliver det at gøre det på den måde. For jo mere stiger smittetallene, siger Lindgreen.

Venter svar fra kommission

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) bad fredag Epidemikommissionen om at vurdere, hvorvidt den mener, at covid-19 igen bør betegnes som en samfundskritisk sygdom.

Desuden skulle den se på, om der er behov for restriktioner i den nuværende situation med stigende smitte.

Kommissionen holdt møde søndag. Men det er fortsat uvist, hvad dens indstilling til regeringen bliver.

Epidemikommissionen er nedsat af sundhedsministeren. Den har repræsentanter fra sundhedsmyndigheder, politiet, kommuner, regioner og fire ministerier.

Når indstillingen er klar, skal Folketingets Epidemiudvalg mødes for at drøfte situationen. Før det sker, vil hverken Enhedslisten eller De Radikale komme med bud på, hvad der konkret skal ske. Begge partier regner med, at der kommer en indstilling mandag, og at udvalget mødes onsdag.

Hvis coronasmitten skal under kontrol igen, skal der formentlig flere tiltag i spil. Det vurderede to forskere over for Ritzau søndag aften efter statsministerens udmelding.

Smitten stiger på Rema 1000's centrallager i Horsens, hvor ti personer denne uge er bekræftet coronasmittet. Det har fået virksomheden til at indføre krav om coronapas.

Det fortæller Jonas Schrøder, der er kommunikationschef i discountkæden Rema 1000. Og han oplever, at tiltaget er blevet taget godt imod.

- Vi mener, at det er bedst, for at vi alle passer på hinanden, at vi tager det her tiltag, så vi sikrer, at smitten ikke spreder sig yderligere.

- Vi har kun oplevet opbakning til det, siger han.

Han fortæller, at de i virksomheden i nogle dage har overvejet, om kravet skulle indføres.

Men efter at smittetallene både i samfundet generelt og i virksomheden er steget, har kæden valgt, at det var tid til at kræve coronapas for at komme på arbejde.

- Det er en stor arbejdsplads, og smitten kan jo hurtigt brede sig, siger Jonas Schrøder.

Ikke krav om vaccination

Kravet er trådt i kraft i weekenden og gælder for de godt 1000 ansatte, der arbejder på lageret, i kantinen eller er administrative medarbejdere.

De skal altså kunne vise, at de enten er færdigvaccineret mod coronavirus, har immunitet fra at have været coronasmittet, eller at de inden for de tre seneste døgn har fået taget en coronatest, der er negativ.

- Det her coronapas er ikke et krav om, at man skal være vaccineret. Der er forskellige elementer, der kan give et gyldigt pas, siger kommunikationschefen.

Møder man op uden gyldigt coronapas, vil man blive bedt om at gå ned i byen for at få foretaget en lyntest, inden man må møde ind.

Flere dage med over 2000 smittede

Der er ikke krav om coronapas for at handle i Rema 1000's butikker, ligesom der heller ikke er krav om, at de ansatte i butikkerne skal bruge mundbind.

- Vi har ikke indført det i butikkerne, fordi der oplever vi ikke smitte. Det er også decentrale enheder, som ikke kommer hinanden ved, siger Jonas Schrøder.

Smittetallene i samfundet generelt er skudt i vejret de seneste uger.

Mens der de fleste dage i september var under 500 smittede, kravlede smittetallene i oktober over 1000, og i begyndelsen af november har der været fire dage med over 2000 smittede.

Siden efterårsferien har børn mellem to og seks år kunnet blive vaccineret mod influenza med en næsespray, der gives hos egen læge.

Men det står trægt til med at få givet vaccinerne. Det fortæller formand for Praktiserende Lægers Landsorganisation (PLO) Jørgen Skadborg.

I starten af sidste uge havde 12 procent af de cirka 300.000 børn i aldersgruppen taget imod vaccinen. Nu formoder formanden, at vi er oppe på 15 procent.

- Vi vil meget gerne have folk til at komme med deres børn, for myndighederne frygter en alvorlig influenzaepidemi i år. Vi har udsendt beskeder i e-boks og forsøgt at være meget fleksible. Alligevel konstaterer vi, at det er svært at få ordentligt gang i det, siger Jørgen Skadborg.

Frygter en hårdere influenza-sæson

Også formand for PLO's afdeling på Bornholm, Rikke Hjorth Westh, har søndag været ude med en opfordring til forældre.

- Vi ved, at det er de små børn i børnehave, der smitter familierne og de ældre. Og kan vi undgå den smitte, undgår vi også en masse, der bliver indlagt med influenza oveni vores coronapandemi, siger hun til TV 2 Bornholm.

Der er ingen tvivl om, at børnene spiller en stor rolle for influenza

Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi, Roskilde Universitet

I slutningen af august meldte Sundhedsstyrelsen ud, at alle 2-6-årige bør vaccineres mod influenza i år, idet styrelsen frygter en hårdere influenzasæson til vinter på grund af de seneste års coronarestriktioner.

- Ved at vaccinere de 2-6-årige forventer vi, at vi kan bremse influenzasmitten markant, lød det på daværende tidspunkt fra Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.

Da Sundhedsstyrelsen i sommer anbefalede, at de 12-15-årige blev vaccineret mod coronavirus, satte det gang i en debat om, hvorvidt børn skal vaccineres for andres skyld.

Eksperterne var uenige, og kritikere mente ikke, det gav mening at vaccinere børn, både fordi de ikke bliver særligt syge af coronavirus, men også fordi størstedelen af risikogruppen er vaccineret.

Jørgen Skadborg fra PLO understreger, at børnene både skal vaccineres mod influenza for deres egen og for samfundets skyld.

Men hvorfor vaccinere børnene, hvis de ikke bliver syge?

- Børn kan som regel godt tåle både corona, RS-virus og influenza, men enkelte af dem bliver rigtigt syge i op til et par uger. Og det er anstrengende både for et lille barn og for forældrene, siger han.

Vil undgå flere epidemier på én gang

Derudover påpeger han, at børnene risikerer at smitte både forældre og bedsteforældre. Årsagen til at fokus er på netop børn i denne aldersgruppe, er, at de går i vuggestue og børnehave, hvor man smitter hinanden allermest.

- De er gode spredecentraler for virussen, og så spreder de det videre i samfundet, siger Jørgen Skadborg.

Han fortæller, at der også er særligt fokus på influenzavacciner til børn i år, fordi samfundet vil undgå flere epidemier på én gang.

- Vi (lægerne, red.) har nærmest aldrig haft så travlt, som vi har nu med alle mulige sygdomme.

Hans bud på årsagen til, hvorfor så få børn indtil videre er blevet vaccineret, er, at forældrene simpelthen ikke er opmærksomme på det. Jørgen Skadborg mener ikke, der har været særlig meget snak om det i medierne, blandt andet fordi corona fylder så meget.

Giver god mening at vaccinere så meget som muligt

Han afviser, at årsagen kan være, at lægerne ikke har stillet sig til rådighed.

- Vi har taget ekstra tiltag med blandt andet forlængede åbningstider og åbent hus. Så der bliver gjort rigtig meget, men vi tror, der skal en samfundsoplysning til, siger han.

Lars Østergaard, der er ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital og professor i infektionsmedicin, har tidligere sagt til TV 2, at det giver god mening at vaccinere så meget som muligt mod influenza, på samme måde som vi gør mod corona.

Samme udmelding kommer fra Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet.

Han mener, at der er "rigtig mange gode grunde til at få vaccineret børnene, både af hensyn til dem selv og af hensyn til samfundet".

- Der er ingen tvivl om, at børnene spiller en stor rolle for influenza, siger han.

Ifølge Viggo Andreasen vil vi se en større belastning på sygehusene, hvis der ikke er flere af de små børn, som bliver vaccineret.

Børn mellem to og seks år, der ikke tidligere er blevet vaccineret mod influenza, skal vaccineres to gange med mindst fire ugers mellemrum for at være bedst beskyttet.

Der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at et vulkanudbrud på den spanske ferieø La Palma stopper lige foreløbigt.

Det oplyser det lokale beredskab søndag - syv uger efter udbruddets start.

Vulkanen gik i udbrud 19. september for første gang i 50 år. Siden da har den spyet med røg, aske og næsten 1300 grader varm lava. Den har ødelagt over 2700 bygninger på den nordvestlige kanarieø.

Intet indikerer, at vulkanen falder til ro

Ifølge Carmen Lopez, der er talsperson for beredskabsorganisationen Pevolca, er der intet data, der indikerer, at vulkanen snart falder til ro.

Antallet af jordskælv i området er dog faldet en smule på det seneste. Det samme er mængden af svovldioxid i luften. Mængden af svovldioxid er en typisk indikator på, hvor stærkt udbruddet er.

En stor sort røgsky kunne søndag ses stige op fra den unavngivne vulkan.

Skyen blev trukket mod sydvest af vinden og dermed ud over vandet. Det betød, at både biltrafik og lufttrafik ikke blev påvirket af røgen.

Opfordret til at blive hjemme

Folk med skrøbeligt helbred er søndag dog blevet opfordret til at forlade deres hjem, hvis de har mulighed for det.

I alt er cirka 7000 personer blevet evakueret i forbindelse med udbruddet.

Lavaen fra vulkanen har dannet en lille form for halvø ved La Palmas kyst. Halvøen er på næsten 40 hektar - 0,4 kvadratkilometer.

Det er formentlig ikke nok kun at indføre en enkelt restriktion såsom coronapas, hvis vi skal tæmme den stigende smitte.

Det vurderer både Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, og Svend Ellermann-Eriksen, der er ledende overlæge ved Aarhus Universitetshospital.

- Vi skal i hvert fald tage redskaber i brug, som vi er sikre på, vil give en rimelig god effekt nu, fordi vi er i en situation, hvor epidemien har taget fart, siger Svend Ellermann-Eriksen.

Hvis der var grebet ind tidligere, kunne man være sluppet afstand med lidt mildere restriktioner, end der er behov for nu, mener den ledende overlæge. Dog er det endnu ikke tid til de skrappeste værktøjer, vurderer han.

Begge fremhæver coronapasset som en sandsynlig restriktion og ser også behov for god hygiejne samt hyppigere testning.

Smittekæder skal brydes

Vurderingen fra de to forskere kommer, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) søndag aften har skrevet på sociale medier, at hun forventer, at det bliver nødvendigt med initiativer til at bryde smittekæderne.

Samtidig gør hun det klart, at regeringen med "stigende alvor og bekymring" følger udviklingen i coronasmitten.

De seneste dage er der registreret over 2000 smittede per døgn, og der har været de højeste daglige smittetal siden slutningen af december 2020, hvor anden bølge skyllede over landet.

Statsministeren nævner ingen konkrete restriktioner, der kan komme i spil. Dog har både Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut de seneste dage sagt, at coronapasset bør genindføres.

Både Hans Jørn Kolmos og Svend Ellermann-Eriksen mener, at det er sandsynligt, at coronapasset kommer tilbage.

- Vi har teknologien, så det er mere et spørgsmål om at rulle det ud. Der har været en snak om det i nogen tid nu, og jeg kan godt se for mig, at det bliver indført igen, siger Hans Jørn Kolmos.

Samme argument lyder fra Ellermann-Eriksen. Han mener, at det ikke er nok alene at indføre coronapas, hvis det samtidig kun skal vises eksempelvis til koncerter og teaterforestillinger.

Mere test og smitteopsporing

Han fremhæver, at det kræver, at både testningen og smitteopsporingen udbygges igen. Desuden er der behov for at genopfriske hygiejneadfærden fra sidste år.

- Den skal vi nok vende lidt tilbage til. Det er altså håndhygiejne, at spritte af på overflader, holde afstand og sørge for at få luftet ud, når man har været samlet indendørs. Det gælder også i skolerne, for det her virus kan hænge i luften, siger professoren.

Ifølge Hans Jørn Kolmos er det mindre sandsynligt, at mundbindene kommer retur lige med det samme.

- Det kan være, at mundbindene kommer i spil i udvalgte situationer, men det er nok ikke noget af det første, man tager op, siger han.

Svend Ellermann-Eriksen mener, at mundbindene giver mening, når man er tvunget til at stå tæt.

- Mundbind kunne man godt overveje eksempelvis i myldretiden i den offentlige transport.

Situationen er på nuværende tidspunkt ikke alvorlig nok til at tale om forsamlingsforbud, mener han.

De mennesker, der skal passe de syge, gamle og udsatte, bliver selv syge af at gå på arbejde.

Sådan lyder forklaringen på det høje sygefravær hos landets social- og sundhedsmedarbejdere.

De godt 72.000 fuldtidsbeskæftigede på sosu-området havde 17,1 sygedage i gennemsnit i 2020, altså lidt flere end tre fulde arbejdsuger.

Det viser en dataanalyse på baggrund af tal fra Regionernes og Kommunernes Løndatakontor ifølge Berlingske.

- Det er stærkt bekymrende og viser, at der er noget helt galt, når det er så mange sygedage, erkender Torben Klitmøller Hollmann, der er formand for social- og sundhedsmedarbejderne i fagforeningen FOA, til TV 2.

Arbejdspladskultur skaber problemer

Ifølge FOA-formanden er det et presset personale, som bukker under for stadig mere pressede forhold i sundhedssektoren.

- Der er et stigende arbejdspres, og når man i to-tre uger ikke kan yde borgerne den fornødne hjælp, bliver man syg af det, siger Torben Klitmøller Hollmann.

Ole Birk Olesen, som er beskæftigelsesordfører for Liberal Alliance, kalder det uacceptabelt.

- Det indikerer meget kraftigt for mig, at der ikke alene er tale om, at folk er syge, men at man også lægger sig syg uden reelt at være syg, siger han til Berlingske.

Over for TV 2 uddyber Ole Birk Olesen, der også er kandidat til Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune ved kommunalvalget, at det også handler om ledelse.

- Det nytter ikke at sige, det er synd for medarbejderne. Der skal gøres noget ved ledelsen og den arbejdspladskultur, som skaber problemerne, siger Ole Birk Olesen til TV 2.

Den udlægning giver Torben Klitmøller Hollmann dog ikke meget for. FOA-formanden anklager i stedet Liberal Alliance-profilen for "dumsmarte bemærkninger".

Region Hovedstaden hårdest ramt

I 2015 lå sygefraværet i gennemsnit på 15,3 dage og i 2019 på 16,3 sygedage for sosu-ansatte.

Ud af de 25 kommuner med det højeste sygefravær blandt sosu-ansatte i 2020 er de 13 i Region Hovedstaden.

Det er ifølge FOA et spørgsmål om, at velfærdsområdet har været udsat for et stigende pres med manglende arbejdskraft og tungere byrde på de ansatte.

- Samtidig bliver vores medlemmer syge, fordi de bliver smittede af folk, der er syge i forvejen, siger Torben Klitmøller Hollmann.

Til sammenligning viste en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) i foråret, at fuldtidsansatte i den private sektor i gennemsnit havde 6,9 dages sygefravær i 2019, mens medarbejderne i kommunerne var syge 13,2 dage.

Kunne spare 341 millioner kroner

En analyse fra CEPOS vurderer, at samfundet ville kunne spare 341 millioner kroner om året, hvis kommunerne havde et sygefravær svarende til gennemsnittet i de fem kommuner med det laveste sygefravær.

- Når der er kommuner, hvor gennemsnittet er på 13 sygedage om året og en anden kommune tæt på har 23, så er det, fordi ledelsen ikke har opmærksomhed på det høje sygefravær, siger Ole Birk Olesen.

Ekspert i offentlig ledelse og professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet peger på, at tendensen hos sosu-ansatte blandt andet handler om dårlig kultur.

- Vi kender alle fornemmelsen af at vågne op mandag morgen og føle sig udmattet. Så kan man i visse brancher som sosu-området godt være fristet til at melde sig syg, fordi ens arbejde alligevel bliver lavet af en vikar, og der er så mange syge i forvejen, siger professoren til Berlingske.

Statsminister Mette Frederiksen (S) forventer, at det bliver nødvendigt med initiativer, der kan bryde smittekæder og dermed holde smitte nede og forebygge indlæggelser.

Det skriver hun i et opslag på Facebook og Instagram søndag aften.

- Sygdommen begynder igen at få mere alvorlig betydning for vores samfund og sundhedsvæsen. Derfor forventer jeg også, at det bliver nødvendigt med initiativer, der kan bryde smittekæder, lyder det fra Mette Frederiksen.

Statsministeren skriver, at regeringen "med stigende alvor og bekymring" følger udviklingen.

- Regeringen forventer, at Epidemikommissionen, der blandt andet består af sundhedsmyndighederne, meget snart kommer med indstillinger til regeringen og Folketinget, skriver hun.

Mette Frederiksen kommer desuden med en opfordring til at lade sig vaccinere eller få en revaccination.

Epidemikommission holder møde

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) bad fredag Epidemikommissionen om at vurdere, hvorvidt den mener, at covid-19 igen bør betegnes som en samfundskritisk sygdom.

Desuden skulle kommissionen se på, om der er behov for restriktioner i den situation, samfundet er i nu med hensyn til coronasmitte.

Epidemikommissionen er nedsat af sundhedsministeren og har repræsentanter fra sundhedsmyndigheder, politiet, kommuner, regioner og fire ministerier.

Kommissionen holder møde søndag, og det er uvist, hvad dens indstilling til regeringen bliver.

"Stor risiko for overbelastning"

Coronasmitten har været stigende den seneste uge. Det samme har antallet af indlagte.

Sundhedsstyrelsen vurderer i en ny rapport, at der er "stor risiko for overbelastning af sygehusene i efteråret og vinteren".

4.419.446 borgere i Danmark er færdigvaccineret mod coronavirus - det svarer til 75,3 procent af befolkningen.

6,5 procent af befolkningen er blevet revaccineret med det såkaldt tredje stik.

TV 2 forsøger at indhente en kommentar fra statsministeren.

Ældreplejen er lige nu et af kommunalvalgets helt store temaer i mange kommuner - med god grund.

For sektoren står over for kolossale udfordringer i de kommende år, og det er ved at være på høje tid at finde løsninger.

Sådan lyder budskabet fra en række af landets førende sundhedsøkonomer.

Det er en meget grundlæggende og helt igennem faretruende situation, vi kan komme til at stå i

Mickael Bech, professor i sundhedsøkonomi

Flere kommuner kæmper allerede nu med at få økonomien til at række, mens det også kniber med at finde nok kvalificeret arbejdskraft.

Udfordringerne vil ifølge eksperterne kun blive større i fremtiden. Det skyldes først og fremmest, at antallet af plejekrævende ældre borgere stiger eksplosivt i disse år - og vil gøre det i mange år fremadrettet.

Det vil medføre enorme kommunale udgifter til sektoren og stor efterspørgsel på social- og sundhedsassistenter- og hjælpere, som allerede i dag er svære at rekruttere og fastholde i ældreplejen.

- Det begynder at være faretruende, og det er faktisk lidt skræmmende. Især fordi der ikke er nogen lette løsninger, siger Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

Situationen kalder ifølge eksperterne på øjeblikkelig handling fra politisk hold, hvis kommunerne i fremtiden skal kunne opretholde samme serviceniveau som i dag.

- Vi har aldrig set så store demografiske ændringer siden pesten hærgede. Det er lige nu, at det sker, og der skulle have været reageret langt tidligere. Men man reagerer åbenbart først, når huset står i brand, siger Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

For 52 milliarder kroners sundhed og pleje i 2030

Dykker man ned i prognoserne for de kommende ti år, bliver det tydeligt, at udfordringerne er enorme.

Det skyldes primært, at antallet af borgere på 80 år eller derover ifølge KL vil stige med 60 procent - fra 272.000 i 2020 til omkring 434.000 i 2030.

Den demografiske udvikling vil ifølge KL medføre en stigning i kommunale udgifter til sundhed og pleje fra 36 milliarder i 2019 til 51,2 milliarder i 2030 svarende til 42 procent.

- Dem, der er født i 1942, bliver 80 næste år. En af de store krigsgenerationer. Når du er over 80 år, er der 50 procent risiko for at have 3 eller flere kroniske sygdomme og dermed stort pleje- og sundhedsbehov, siger Jes Sørgaard

Udviklingen vil betyde et stort behov for ekstra hænder i ældreplejen.

Ifølge nye beregninger fra FOA, der repræsenterer sosu’erne, vil der således være behov for at ansætte mere end 22.000 flere social- og sundhedsmedarbejdere i landets kommuner frem mod 2030.

En udfordring, som kommunerne allerede i dag har svært ved at løse, og som de i stigende grad forsøger at dække ved at ansætte ufaglærte.

Således viser tal fra FOA, at andelen af ufaglærte på sosu-området i kommunerne er steget fra 13 til 22 procent i perioden 2017 til 2021.

Samme tendens ses hos AE-rådet, som forventer, at der i 2030 vil være 8000 færre uddannede sosu’er i sektoren.

Det er svært at komme op med det store columbusæg her. Så jeg bliver faktisk lidt opgivende

Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi Eksperter: Situationen er alvorlig

Frygten er, at standarden og kvaliteten på plejehjemmene og i hjemmeplejen i løbet af de næste ti år vil falde markant.

- Det er en meget grundlæggende og helt igennem faretruende situation, som vi kan komme til at stå i, siger professor i Mickael Bech, professor i sundhedsøkonomi ved VIVE.

En situation, som vi ifølge professoren skal undgå at komme i.

- Hvis ikke vi gør noget, kan vi forestille os, at vi faktisk ikke kan levere ydelser til dem, der har allermest behov for det. Derfor er det vigtigt, at vi kommer i gang med at implementere løsninger nu, siger Mickael Bech.

Samme sang lyder fra professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen, som umiddelbart har svært ved at se en løsning:

- Det er svært at komme op med det store columbusæg her. Så jeg bliver faktisk lidt opgivende, siger han.

Jes Søgaard stemmer i:

- Vi har aldrig før set ind i en tiårs periode med så stor en stigning i ældrebefolkningen. For at gøre ondt værre fik danskerne fra omkring 1975 og 15 år frem mindre lyst til at få børn. Så dem, der egentlig skulle passe dem, der bliver gamle nu, er der ikke, siger han.

Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved VIVE, påpeger, at vi har kendt til udfordringerne i mange år.

- Det er lidt sent, at man kommer i gang med det her, for det er bestemt ikke, fordi at der ikke er blevet advaret om det, siger han.

Worst case scenariet er ifølge Jakob Kjellberg, at der opstår større ulighed og sammenhængskraft i samfundet, fordi at der kan komme et større skel mellem de, der har råd til at tilkøbe sig bedre pleje, og de, der ikke har.

- Ultimativt frygter jeg, at den enkelte dansker ikke føler sig tryg ved at blive gammel, siger han.

Vi har måske haft en tilbøjelighed til at snakke om udfordringerne om aldring, som noget der kom ude i fremtiden. Men fremtiden er nu

Mikael Bech, professor i sundhedsøkonomi

Samtidig risikerer man, at krisen i plejesektoren spreder sig til sygehusene:

- Vi har bygget vores meget effektive system op omkring en forudsætning, om at patienterne kan udskrives hurtigt fra hospitalerne, hvorefter kommunerne håndterer den efterfølgende pleje. Hvis ikke kommunerne kan klare den opgave, vil hospitalerne også sande til, siger Jakob Kjellberg.

Der findes ikke et quickfix

At der allerede er akut mangel på hænder i ældreplejen viste sig for alvor i sommer, hvor flere kommuner havde svært ved at få vagtplanen til at hænge sammen.

Blandt andre måtte Vejen Kommune bede pårørende om overbærenhed og hjælp til at passe på de ældre, fordi der ikke var personale nok.

Det er scenarier som disse, som eksperterne frygter kan brede sig i de kommende år.

Men de er alle enige om, at der ikke er noget quickfix på udfordringerne. Der er behov for et kludetæppe af velovervejede løsninger for at nå i mål, lyder det.

Fra politisk hold er der da også allerede fokus på problematikken - blandt andet blev der i sidste års finanslov afsat 0,8 milliarder kroner til øget rekruttering og fastholdelse af sosu-assistenter- og hjælpere.

Men der skal mere til, lyder det fra eksperterne:

- Vi er nødt til at forøge indsatsen. Vi har måske haft en tilbøjelighed til at snakke om udfordringerne, som noget der kom ude i fremtiden. Men fremtiden er nu, siger Mickael Bech.

Han peger på, at Folketinget som en del af løsningen også har hævet pensionsalderen, hvilket vil fastholde flere på arbejdsmarkedet.

- Det virker, men vi er nødt til at gøre endnu mere af den slags for at kunne fastholde flere, siger Mickael Bech.

Jes Søgaard mener, at man i endnu højere grad skal kigge på, hvordan man kan ændre befolkningens opfattelse af social- og sundhedsfaget:

- Man kunne gøre meget for at løfte sosu-uddannelserne. Faget skal gøres mere attraktivt og mere prestigefyldt ved eksempelvis at give mere frihed til selvtilrettelæggelse.

Der er jo ikke nogen, der ønsker det her. Men vi er simpelthen nødt til det – vi kan ikke bare lige ændre demografien

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi

Kjeld Møller Pedersen er enig og foreslår yderligere at kigge mere på opkvalificering:

- Jeg mener også, at man bør interessere sig for at inddrage og efteruddanne flere ufaglærte, siger han.

Pårørende kan få en større rolle

Flere af eksperterne mener også, at det bliver centralt i langt højere grad at inddrage pårørende i ældreplejen.

Det sker allerede i flere af vores nabolande såsom Holland og Tyskland, fortæller Jes Søgaard.

- Vi bliver nødt til at tage debatten med befolkningen, om at der kommer nogle år, hvor vi må prøve nye veje. Og det bliver blandt andet, at vi også inden for familien hjælper hinanden i større grad, end vi hidtil har set, siger han.

Men mange har måske en forventning, om at når man betaler sin skat, så skal det offentlige også levere en ordentlig pleje?

- Det er rigtigt, at vi måske har nogle forventninger, om at velfærdsstaten så at sige betaler tilbage. Men det kan velfærdsstaten ikke gøre på samme måde de næste 25 år. For der er simpelthen ikke det antal mennesker på arbejdsmarkedet, som det kræver.

- Der er jo ikke nogen, der ønsker det her. Men vi er simpelthen nødt til det – vi kan ikke bare lige ændre demografien, siger Jes Søgaard.

Uanset hvilken løsning, man vælger, vil det have omkostninger

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi

Mickael Bech er enig og påpeger, at det er nødvendigt at få systematiseret inddragelsen de pårørende.

- Det kan jo faktisk gavne den ældre, der måske er ensom, at pårørende og lokalsamfundet kommer mere på banen. Men det kræver en grundig diskussion af, hvordan vi gør det. For det er heller ikke uproblematisk at vælte plejebyrden over på de pårørende, siger han.

Nu skal der handles, mener eksperter

Mandag 8. november har regeringen med social- og ældreminister Astrid Krag (S) i spidsen indkaldt til et møde om ældresektoren på Marienborg.

Her mødes en lang række faglige organisationer, kommunerne og andre interessenter for at drøfte fremtidens udfordringer på ældreområdet.

Men spørgsmålet er, om det er nok at blive ved med at drøfte - det er det ikke, hvis man spørger Jes Søgaard:

- Det her skal tages alvorligt, og jeg har ikke rigtig set nogen politikere komme med bud på løsninger. Presset på politikerne bliver kun større, hvis ikke der sker noget.

- Og man må erkende, at uanset hvilken løsning, man vælger, vil det have omkostninger. Vi kan ikke ændre på demografien, siger han.

Også Jakob Kjellberg opfordrer til, at politikerne kommer i arbejdstøjet.

- Jo længere tid vi udskyder de her beslutninger, jo større bliver problemerne, siger han.