Gangene på Herstedøster Skole i Albertslund på den københavnske vestegn plejer på en normal mandag morgen at være fyldt med børn.

Men ikke på mandag. For indskoling og mellemtrin på skolen er blevet lukket ned indtil 12. november som følge af et smitteudbrud.

Signe Bjørn Jensen, som er indskolingsleder på Herstedøster Skole, siger til TV 2, at hun mener, skolen har været gode nok til at få stoppet smitten.

- Men samfundet er jo åbent, så selvom vi overholder restriktioner og bruger de muligheder, vi har for at inddæmme smitten her på stedet, er der jo stadig fritidsaktiviteter og smitte i familier, lyder det fra indskolingslederen.

Har gjort alt for at inddæmme smitten

Det var Styrelsen for Patientsikkerhed, som fredag gav skolen et påbud om at lukke for indskoling og mellemtrin. Styrelsen er den eneste myndighed, der kan udstede påbud, og det er blot anden gang, den gør det, siden man gik væk fra den automatiske model for nedlukning.

Som det ser ud lige nu, skal man være indstillet på, at flere skoleklasser bliver ramt

Jan Pravsgaard Christensen, professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi, KU

I august var det en skole i Kokkedal, der fik samme påbud.

Ifølge Bente Møller, som er enhedschef i styrelsen, har der på Herstedøster Skole gennem den seneste uge været et stort smitteudbrud med indtil videre omkring 40 smittede fordelt på flere klasser.

- Vi har sammen med kommunen gjort alt for at forsøge at inddæmme smitten, men der bliver ved med at komme nye smittede, siger Bente Møller.

Hun forklarer, at smitteudbruddet er særligt alvorligt, fordi Styrelsen for Patientsikkerhed kan se, at det også er med til at drive smitten i hele Albertslund. Dermed trænger virussen både ind hos familier og i det bredere samfund.

Albertslund Kommune er en af de fire kommuner i landet, hvor antallet af smittede per 100.000 indbyggere er over 500. Det er ifølge sundhedsmyndighederne grænsen for, hvornår der skal indføres restriktioner.

Laver lukninger ved konkrete udbrud

Enhedschefen kan ikke udelukke flere skolelukninger fremover.

- Vi kan sagtens blive nødsaget til at lukke flere skoler for at få inddæmmet smitten. Men det er også vigtigt at sige, at det ikke er det første tiltag, vi tager i brug, siger Bente Møller.

Styrelsen laver ikke skolelukninger på baggrund af incidenstal. Der skal derimod være tale om konkrete smitteudbrud, som "ikke kan inddæmmes på anden vis end ved en nedlukning", men man vil ifølge Bente Møller altid forsøge med andre tiltag først.

Det kan eksempelvis være smitteopsporing og test.

Professor i eksperimentel virologi Allan Randrup og professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi Jan Pravsgaard Christensen er langt fra overrasket over, at man nu ser stigende smitte blandt de yngre skolebørn.

Faktisk er det ifølge Allan Randrup forventeligt. Både fordi børn under 12 år ikke er vaccineret, men også fordi børn generelt har mange sociale kontakter.

- Det gode ved den her aldersgruppe er jo, at de ikke bliver særligt syge. Men børnene hælder benzin på bålet, for selvom de ikke selv tager skade, medvirker de til at drive epidemien ude i samfundet, siger Allan Randrup.

Kan godt forberede os på mere smitte blandt skolebørn

For at få smitten blandt skolebørnene bragt ned vil det ifølge virologen være effektivt at holde de forskellige klasser adskilt, flytte så meget undervisning som det nu er muligt på denne årstid udendørs og holde fast i god håndhygiejne.

Desuden bør man opfordre til, at børnene testes, hvis et barn i en klasse er smittet.

Jan Pravsgaard Christensen påpeger, at vi som samfund godt kan forberede os på mere smitte blandt skolebørn i den kommende tid.

- Som det ser ud lige nu, skal man være indstillet på, at flere skoleklasser bliver ramt. For delta-varianten er meget smitsom, og børn er meget sociale. Dem, der kan blive smittet, vil blive smittet på et tidspunkt, siger professoren.

Bente Møller fra Styrelsen for Patientsikkerhed fortæller, at de følger situationen tæt - både i Albertslund Kommune, men også i resten af landet.

Den 10. september i år var det slut med covid-19 som en samfundskritisk sygdom. Den dag stoppede alle restriktioner, der har været en del af danskernes hverdag i mere end halvandet år.

I løbet af den tid har flere kommuner og sogne oplevet at blive lukket ned, hvor blandt andet grundskoler, forenings- og kulturliv har fået besked på at stoppe alle aktiviteter.

En sådan besked blev givet kommunalbestyrelsen i de enkelte kommuner, hvis et sogn kommer over et incidenstal på 1.000 smittede pr. 100.000 indbyggere, hvis andelen af borgere testet positiv for covid-19 var over 2,5 procent, og hvis der var over 20 nye smittede indenfor en uge.

Hvis de regler stadig gjaldt, så skulle både Stenderup Sogn i Billund Kommune og Burkal Sogn i Aabenraa Kommune lukke ned nu.

For smittetallene i de to sogne er landets højeste, viser tal fra Statens Serum Institut.

- Vi skal lige have støvet det af og fundet de gode, gamle vaner frem. Vi er nok blevet lidt sløsede alle sammen, siger Lene Bruun, der er Leder af HR og Sundhedsstaben i Billund Kommune.

Testbil rykker ud

Selvom restriktionerne ikke længere gælder, har man i løbet af den forgangne uge gjort flere tiltag for at stoppe smitten. Her har man fulgt Sundhedsstyrelsens anbefalinger, hvis et sogn kommer over et incidenstal på 1.000 smittede pr. 100.000 indbyggere.

Smitten ses særligt blandt børnene i sognet, da de ikke er vaccineret, fortæller Lene Bruun, og derfor er tiltagende rettet mod dem.

- Man skal undgå at blande børn i dagtilbud, skoler og i fritidstilbud. Så i dagtilbud holder vi børnene i hver deres stue, elever i skolerne blander vi ikke på tværs af klasser. Derudover skal man have en skærpet opmærksomhed på rengøring og særligt håndhygiejne, siger Lene Bruun.

Derudover har fritidslivet i kommunen også selv valgt at lukke ned for aktiviteterne i en uges tid. De forventer ifølge Lene Bruun at genoptage aktiviteterne i den kommende uge.

- Det ser ud til, at vi er over toppen. Der er færre nysmittede, så det ser ud til, at det er på vej nedad.

Hun opfordrer til, at man gør alle de ting, som danskerne har været vant til under corona - herunder god håndhygiejne, hyppig rengøring, holde afstand, blive vaccineret og lade sig teste.

Region Syddanmark sender en testbil ud til Stenderup Sogn, hvor folk kan blive testet for covid-19.

Testbilen kommer i tidsrummet 10-16 søndag og mandag, hvor man uden tidsbestilling kan få taget en PCR-test. Den holder ved Stenderup-Krogager Idrætscenter.

I Aabenraa Kommune vil man søndag også kunne blive testet i en af Region Syddanmarks testbiler. Det kan man søndag i tidsrummet 7-17 ved Arena Aabenraa.

Nye Borgerliges leder Pernille Vermund tager nu bladet fra mundet og fortæller til sn.dk, at vaccineskeptiske spidskandidater har fået en reprimande og risikerer at blive ekskluderet fra partiet, hvis de ikke stopper med delinger af konspirationer om coronavirus.

Det sker, efter TV 2 Lorry tirsdag beskrev, hvordan seks spidskandidater for Nye Borgerlige til kommunalvalget har delt netop konspirationer og ikke-underbyggede påstande om coronavirus og vacciner på sociale medier.

- De har fået en reprimande, men vi kan nå til eksklusionsniveau, hvis de fortsætter med at dele konspirationer, som de har gjort, siger Pernille Vermund til sn.dk.

Nye Borgerliges pressechef Lars Kaaber bekræfter over for TV 2 Lorry, at de seks kandidater nu har fået en reprimande.

Spidskandidat afviser reprimande

Spidskandidat i Lyngby-Taarbæk, Claus Bøgh Svenningsen, er forvirret. Han afviser nemlig at kende til den reprimande, som han angiveligt skulle have fået.

- Jeg oplever ikke, at jeg har modtaget en reprimande, siger Claus Bøgh Svenningsen til TV 2 Lorry.

Han har været en af de mest aktive kritikere af vaccinationsudrulningen, ligesom han med sine næsten 16.000 følgere på Facebook er den af de seks spidskandidater, der har udbredt sine holdninger til den største gruppe af læsere, men han mener, han har holdt sig til fakta.

- Jeg oplever, at vi selvfølgelig skal holde os til fakta, og det mener jeg også, jeg har gjort i de konkrete opslag, siger han.

Næstformand Peter Seier Christensen har tidligere fortalt til TV 2 Lorry, at vaccineskepsis ikke er en del af Nye Borgerliges politik.

Det samme siger Pernille Vermund til sn.dk.

- Vi støtter tal, og vi støtter fakta. Vi støtter ikke op om konspirationer. Peter Seier Christensen har talt med de spidskandidater, som det handler om, så det er håndteret, siger hun.

Coronavirus har fortsat et tag i den danske befolkning.

2097 personer er testet positive for coronavirus det seneste døgn.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Antallet indlagte stiger med 14 til 277. Af de indlagte er 36 på intensivafdeling og 20 af dem får hjælp til at trække vejret af en respirator.

Og så er der er registreret yderligere ti dødsfald.

Dødstallet er det højeste, siden 10. februar 2020, hvor der også blev rapporteret om ti døde med coronavirus.

- Tallet for antallet af døde er relativt højt, men måske ikke så overraskende, da de ofte kommer omkring 14 dage efter en stigning i selv smitten, siger Torben Mogensen, læge og formand for Lungeforeningen, til TV 2.

- Det vil være godt at få belyst, hvorvidt der er tale om folk, som er vaccinerede eller ikke, siger han.

Det seneste døgn er 139.269 borgere blevet testet for coronavirus med en PCR-test. Med de 2097 nye smittetilfælde giver det en positivprocent på 1,51.

Pres på hospitaler

Presset er øget på de danske hospitaler den seneste tid. Danmark er generelt set på risikoniveau 3 ud af 5.

Men i den østlige del af landet er presset endnu større.

I regionerne Sjælland og Hovedstaden er der risiko for en høj sygdomsbelastning frem mod midten af december.

- Vi ser allerede nu, at der er meget travlt på landets sygehuse, og at personalet løber stærkt, siger direktør Søren Brostrøm til TV 2.

Epidemikommission skal vurdere sygdomsbillede

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) bad fredag eftermiddag Epidemikommissionen se på, om covid-19 igen skal betegnes som en samfundskritisk sygdom.

Det var covid-19 senest mellem 10. marts 2020 og 10. september 2021, hvor man ophævede kategoriseringen.

Efteråret og de mørke måneder er over os, og det har betydet stigende smitte på Fyn og i resten af landet.

Derfor genåbner der på mandag et afsnit for coronapatienter på Odense Universitetshospital, fortæller Anne Øvrehus, ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling.

- Vi kigger selvfølgelig på, hvor smitten i samfundet er på vej hen. Og der kan vi ikke se, at vi er på nogen god vej. Vi kan kun se, at det nok bliver værre, før det bliver bedre. Derfor har vi valgt at åbne et nyt afsnit med ekstra sengepladser til coronapatienter, siger hun.

Vaccinerede bliver hurtigere udskrevet

Ifølge overlægen tog smitten særligt fart efter efterårsferien og er siden da steget støt.

- Vi er gået fra et par hundrede tilfælde på Fyn, til at det nu ligger over 800, så det er gået relativt stærkt, siger hun.

I starten var det mest de ikke-vaccinerede børn og unge, men siden er der kommet meget smitte i alderen 30-65, lyder det.

Man kender ikke andelen af vaccinerede ud af de lidt over 800, der fredag var smittet på Fyn, men blandt de indlagte er der cirka en tredjedel vaccinerede og to tredjedele ikke-vaccinerede.

- Den eneste positive ting er, at over de seneste uger har smitten hos de +65-årige ligget relativt konstant og ikke haft den samme stigning. Man kan gisne om, at det er tredjestikseffekten, der er ved at slå ind, siger Anne Øvrehus.

- Selvom dem, der er færdigvaccinerede og bliver indlagt, i snit er 30-40 år ældre end de ikke-vaccinerede, er de indlagt i kortere tid, kommer mindre på intensiv og har mindre alvorlig sygdom, end vi har set tidligere.

Gravide er særligt udsatte

OUH kunne fredag oplyse til TV 2 Fyn, at man har 15 indlagte, som er det højeste i mere end to måneder.

Her i blandt har der været flere gravide, fortæller overlægen.

- De gravide er en risikogruppe for alvorlig sygdom, der måske også har nogle forbehold i forhold til at lade sig vaccinere. Vi har haft indlagte gravide, der har været særligt påvirkede, og vi er selvfølgelig bekymrede for dem og barnet. Så vi håber, at de sidste lader sig vaccinere, siger hun.

På OUH er det et frivilligt korps, der er trænet til det, der tager sig af coronapatienterne. Men hospitalet er ikke lige så udholdende, som det har været tidligere, mener Anne Øvrehus.

- Det er klart med alt det, vi har været igennem, det maraton, vi har løbet, så at skulle løbe 50 kilometer ekstra og så efter en sygeplejekonflikt, så er vores modstandsdygtighed selvfølgelig mindre.

Presset er øget på de danske hospitaler den seneste tid. Danmark er generelt set på risikoniveau 3 ud af 5.

Men i den østlige del af landet er presset endnu større.

I regionerne Sjælland og Hovedstaden er der risiko for en høj sygdomsbelastning frem mod midten af december.

Det fremgår af en national og regional risikovurdering, som Statens Serum Institut står bag. Rapporten er for denne uge, uge 44, og blev offentliggjort fredag aften.

Nedsat kapacitet

I de øvrige tre regioner - Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland - er der risiko for en moderat sygdomsbyrde den næste måneds tid, fremgår det.

Allerede nu er der nedsat kapacitet i forhold til planlagte operationer på sygehuse i alle regioner. På flere sygehuse er kapaciteten skåret med omkring en femtedel.

- Der foregår således ikke på nuværende tidspunkt en generel pukkelafvikling. I stedet sker der en yderligere udskydelse af aktivitet, fremgår det af vurderingen.

Regionerne prioriterer derfor behandlinger for tilstande, der er akutte, livstruende og førlighedstruende.

Høj belastning i Østdanmark

Generelt er smittetallene skudt i vejret den senere tid. Den seneste uge er der registreret mellem 1500 og 2600 nye coronatilfælde per døgn mod i omegnen af 350-550 nye smittede en måned forinden.

Den højere belastning især i den østlige del af landet skyldes, at det er her, smitten er mest udtalt.

I Region Hovedstaden er antallet af smittede målt per 100.000 indbyggere og andelen af positive prøver "betydeligt højere" end de andre dele af landet, fremgår det af rapporten.

Det er samtidig i Region Hovedstaden, at man oplever den laveste vaccinationstilslutning.

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm sagde fredag, at sygehusene kan blive overbelastet til et kritisk punkt de næste måneder.

- Der er vores bekymring, at der er en stor risiko for, at det bliver kritisk på sygehusene særligt hen over januar og december måned, medmindre man laver yderligere tiltag, sagde Brostrøm fredag til Ritzau.

Der er endnu ikke meldt ud fra officielt hold, om der kommer nye restriktioner til at tæmme smittespredningen.

Et flertal af vælgerne går ind for, at man skal være 18 år for at kunne købe alkohol i Danmark.

Uanset hvor mange procenter den alkoholiske drik er på.

Det viser en repræsentativ undersøgelse, som instituttet Epinion har foretaget for Kræftens Bekæmpelse.

- Vi synes, det er et fantastisk resultat, fordi det viser, at vælgerne er med på den her grænse, siger Jesper Fisker, der er administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Han håber, det vil få politikerne til at ændre lovgivningen og hæve aldersgrænsen.

Alle undtagen Alternativet

I undersøgelsen er 2000 voksne spurgt om, hvilket parti de ville stemme på, hvis der var folketingsvalg i morgen. Dernæst hvor enige de er i, at der bør indføres en aldersgrænse på 18 år for køb af alkohol i Danmark.

Og her er der blandt vælgere af samtlige Folketingets partier - undtagen Alternativet - flertal for at hæve grænsen. Dog har kun 13 personer angivet, at de ville stemme på Alternativet, og tallene for det parti skal altså tages med forbehold.

Samlet set er det 65 procent af de adspurgte, der er helt eller delvist enige i, at grænsen for alkoholkøb skal hæves til 18 år. 15 procent er imod, mens de resterende har svaret "ved ikke".

I dag må man som 16-årig købe drikkevarer med op til 16,4 procent alkohol. Det er blandt andet øl og vin, mens man skal være fyldt 18 år for at kunne købe drikkevarer med en alkoholprocent på 16,5 eller over.

Selv om to år kan lyde af lidt, kan det gøre en stor forskel at rykke grænsen, mener Jesper Fisker.

- Det er på det tidspunkt i ens liv, hvor man er påvirkelig over for det, der foregår omkring en, i en ekstrem grad.

- Det er i de unge år, at alkoholvanerne bliver grundlagt, og hvis vi kan sørge for, at vanerne bliver lidt bedre for vores unge, har de vaner en chance for at holde hele livet, siger han.

Vælgerne, ikke partierne

Direktøren henviser til erfaringer fra udlandet, som viser, at det gør en forskel at hæve aldersgrænsen.

Samtidig siger han, at de ældre teenagere er ekstremt påvirkelige over for, hvad der foregår omkring en.

Alkohol øger risikoen for mindst syv kræftformer. Det er kræft i mundhulen, svælget, struben, spiserøret, leveren, brystet samt i tyk- og endetarmen.

De politiske partier er ikke blevet spurgt i undersøgelsen, og det er således alene vælgernes og ikke partiernes holdning, der afspejles.

Både Kræftens Bekæmpelse og interesseorganisationen Alkohol & Samfund mener, at grænsen bør hæves til 18 år.

Epinion har i undersøgelsen spurgt 2000 personer. De er spurgt i perioden 21. til 28. oktober. Personer, der ville stemme på andre partier/kandidater end dem, der er repræsenteret i Folketinget, er ekskluderet fra den samlede oversigt.

Det samme gælder de respondenter, der ville stemme blankt, ikke har stemmeret eller ikke vil svare.

Corona har igen fået tag i Danmark, og et af de steder, hvor det står slemt til, er i Albertslund Kommune.

Styrelsen for Patientsikkerhed har nu på den baggrund udstedt påbud om midlertidig nedlukning af indskoling og mellemtrin på Herstedøster Skole i Albertslund Kommune på grund af et større smitteudbrud.

Styrelsen er den eneste myndighed, der kan udstede påbud, og det er blot anden gang, de gør det, siden man gik væk fra den automatiske model for nedlukning. I august var det en skole i Kokkedal, der fik samme påbud.

Smitteudbruddet på Herstedøster Skole i Albertslund er fordelt på flere klasser, og den midlertidige lukning er gældende frem til 12. november.

Albertslund Kommune er en af de fire kommuner i landet, hvor antallet af smittede pr. 100.000 indbyggere er over 500. Det er grænsen for, hvornår der ifølge sundhedsmyndighederne skal indføres restriktioner.

Ud over Albertslund har også Ishøj, Glostrup og Dragør overskredet grænsen. Styrelsen for Patientsikkerhed kan til TV 2 Lorry ikke sige noget om, hvorvidt de forventer at udstede påbud til andre skoler i den nærmeste fremtid.

- Men vi følger situationen nøje i de enkelte kommuner og er i tæt kontakt med kommunerne med høj smitte, skriver Styrelsen for Patientsikkerhed i en sms til TV 2 Lorry.

Skolebørn er særligt ramt

Mens den københavnske vestegn er hårdest ramt, har den stigende smitte også godt fat i hovedstaden.

På en uge er 166 skolebørn registreret smittet med coronavirus i København.

Coronasmitten er i øjeblikket høj blandt skolebørn fra 6 til 11 år. Det skriver Statens Serum Institut i en ny rapport.

I sidste uge blev der set 119 mulige udbrud på skoler, fremgår det af rapporten. Ugen før var der 169 mulige udbrud.

Smitten er generelt stigende i Danmark. Med over 2500 nye smittede torsdag og 2251 nye smittede fredag har vi to dage i træk nået nogle af de højeste antal nye smittede i 2021.

Over 260 personer er nu indlagt, hvoraf 35 er på intensivafdelinger, og 18 er i respirator.

Kun én elev mødte frem i skole

Selvom Styrelsen for Patientsikkerhed kun har udstedt to påbud efter sommerferien, er skoler mange steder i landet hårdt ramt.

Helt galt er det på Stenderup Skole vest for Billund, hvor kun én ud af skolens 78 elever mødte op fredag morgen. Det skriver JydskeVestkysten.

Smitten har spredt sig meget hurtigt over den seneste uges tid, og netop nu er der to smittede medarbejdere og cirka 30 smittede børn ud af de i alt 78 børn på skolen.

Også forældre eller andre pårørende er ramt af coronavirus, og det betyder, at mange har valgt at holde deres børn hjemme fra skole.

- Jeg tror, at vi alle gerne vil være forbi corona, så det har virkelig overrasket os, siger skoleder Søren Rahbek til avisen.

Børn er benzin på bålet

En mand, der ikke er overrasket, er Allan Randrup Thomsen, som er professor i virologi ved Københavns Universitet.

Han forventer, at flere skoler landet over vil blive ramt af mulige smitteudbrud i den kommende tid.

- Som en konsekvens af, at de ikke er vaccinerede, er børn og unge epidemiens fokus netop nu, siger han til TV 2.

Og den stigende smitte blandt dem kan have alvorlige konsekvenser. Ikke for børnene selv – der er ikke mange af dem, der bliver alvorligt syge og får senfølger – men for sundhedsvæsenet, der kan komme under et voldsomt pres.

- Problemet er, at smitten spreder sig op gennem generationerne. Det er benzin på det bål, hvor det kan have reelle konsekvenser: Antallet af indlæggelser og i sidste ende dødsfald, siger han.

Allan Randrup Thomsen håber ikke, at skolerne skal tilbage til fjernundervisning og opfordrer derfor skoler og forældre til at bremse smitten, når de opdager den.

- Det drejer sig om at finde de børn, der er smittede og sende dem hjem, teste resten og isolere de smittede blandt, siger han.

Derudover opfordrer den erfarne virolog forældre til at holde deres børn hjemme, hvis de har symptomer på luftvejsinfektioner.

Den lille lyshårede pige sad i sofaen ved siden af sin mor og så fjernsyn.

Ikke 'Pippi Langstrømpe', 'Den hvide sten' eller et andet børneprogram, men nyhedsudsendelsen 'Rapport', der opdaterede svenskerne om tingenes tilstand ude i verden.

Jeg har altid kunnet lide at bestemme

Magdalena Andersson, formand, Socialdemokraterne i Sverige

Pigen kunne ikke lide, hvad hun så.

Fattige børn blev behandlet uretfærdigt i lande langt fra hendes eget, og mens hun sad der i sofaen, tænkte pigen, at nogen måtte gøre noget.

Men hvad kunne en lille pige fra et parcelhuskvarter i en stille forstad til Uppsala gøre ved den slags i begyndelsen af 1970'erne?

Ikke ret meget.

Men hvis hun en dag fik lov til at bestemme, kunne det måske blive anderledes.

I dag har pigen så fået lov til at bestemme.

Den ubehagelige sandhed

Socialdemokratiet i Sverige har netop gjort hende til formand, og hvis det i den kommende tid lykkes hende at danne regering, bliver Magdalena Andersson Sveriges første kvindelige statsminister.

Men hvem er hun egentlig?

Magdalena Andersson er 54 år gammel, uddannet økonom og har de seneste år fungeret som finansminister i den svenske regering.

Hvis du synes, at hun lyder for kedelig til at bruge tid på, er du ikke den eneste.

Det fandt hovedpersonen selv ud af i september 2020, da hun gik sig en tur i Stockholm for at optage en kampagnevideo til Socialdemokraternes Youtube-kanal.

Bevæbnet med en mikrofon og fulgt af en fotograf opsøgte Magdalena Andersson svenskere på gaden for at få inspiration fra vælgerne, men det viste sig, at ingen, hun mødte, anede, hvem hun var.

Heller ikke ham, der læste statskundskab.

At de stod foran en finansminister, der er vild med heavy metal, klatrer på lodrette klippevægge og altid har et hårdkogt æg i håndtasken, havde de unge vælgere ikke en chance for at gætte.

Magten i Brugsen

Sveriges mest magtfulde kvinde er nemlig slet ikke så kedelig som regnearkene i finansministeriet. Hun har bare ikke gjort en ret stor indsats for at blive kendt.

- Nogle mennesker kan lide at stå i forreste række. Det er et behov, som jeg aldrig har haft, fortalte hun til Expressen i 2019.

Til gengæld elsker hun at bestemme.

Og det har hun aldrig holdt hemmeligt.

Jeg er ikke gået ind i politik for at holde akademiske seminarer

Magdalena Andersson, formand, Socialdemokraterne i Sverige

Da dagbladet Dagens Nyheter i 2017 spurgte Magdalena Andersson, hvad der var det sjoveste ved at være minister, svarede hun uden tøven, at det var magten.

- Det er jo derfor, at man er med i politik. Man vil have magt. Og bestemme. Jeg er ikke gået ind i politik for at holde akademiske seminarer. Det er selvfølgelig også fint, men det er ikke det, der er pointen. Det er at forandre verden, sagde hun.

Det der med at bestemme går helt tilbage til dengang, hvor Magdalena Andersson var en lille pige, der sad og så tv med sin mor hjemme i huset på Murkelvägen i udkanten af Uppsala.

- Jeg har altid kunnet lide at bestemme. Da jeg var barn, drømte jeg om at blive brugsuddeler. Det er også et lederjob, fortalte Magdalena Andersson til Expressen i 2017.

Enebarnet ved middagsbordet

Det var også som barn, at timerne med nyhedsudsendelserne i tv gjorde hende til socialdemokrat i hjertet.

- Som barn påvirkede det mig meget at se den fattigdom, der findes i andre dele af verden, og som påvirkede andre børn, fortalte hun til avisen.

Forældrene hjalp måske også lidt.

Magdalena Andersson er datter af gymnasielæreren Birgitta, der underviste i samfundsfag, og universitetslektoren Göran, der underviste i statistik.

Begge forældre var socialt engagerede, og fordi Magdalena Andersson voksede op som enebarn, blev hun del af de voksnes diskussioner.

- Det er klart, at når der kun er et barn i familien, så er der også mere voksensnak omkring middagsbordet, end når man er to, tre eller fire børn. Så jeg blev nok en del af de voksnes diskussioner tidligere, end jeg ellers ville være blevet. Det gjorde mig interesseret i og vidende om, hvad der sker i samfundet, sagde Magdalena Andersson til Expressen i 2019.

Og så var der sporten.

Det begyndte helt tilfældigt med en seddel i skoletasken, men endte med to guldmedaljer.

Muskelkraft og mental styrke

Sedlen var fra svømmeforeningen i Uppsala, og fra det øjeblik, hun dyppede tæerne i Centralbadet, var den otteårige pige klar over, at dette var noget særligt.

Nervøsitet kan, hvis den kanaliseres korrekt, øge præstationen

Magdalena Andersson, formand, Socialdemokraterne i Sverige

Ingen bolde, ingen holdindsats, bare koncentration, muskelkraft, mental styrke og medaljer.

- Jeg svømmede tre gange om ugen før skole. Alle aftener og weekender. Jeg trænede op mod ni gange om ugen, sagde hun til magasinet Civiløkonomen i 2013.

Brystsvømning var hendes favoritdisciplin, og Magdalena Andersson fandt hurtigt ud af, at det var sjovt at vinde.

Hun husker selv, at det tog hende 2 minutter og 40 sekunder at tilbagelægge 200 meter, mens hun stadig gik i folkeskolen.

Det er cirka 20 sekunder langsommere end verdensrekorden i dag.

Svømningen gav hende en mental styrke, som hun stadig bruger.

Den nervøsitet, som mange svømmere føler, lige inden konkurrencen går i gang, lærte Magdalena Andersson nemlig at bruge til noget positivt.

- Nervøsitet kan, hvis den kanaliseres korrekt, øge præstationen. Den kan øge fokus. Det formåede jeg at gøre ret tidligt, og det, tror jeg, adskilte mig fra mine medsvømmere og konkurrenter. Du står der før en konkurrence, og en del har hjertebanken og er overspændte. Jeg var bare meget rolig og fokuseret, fortalte Magdalena Andersson til magasinet Vi i januar i år.

Det lykkedes hende at vinde to svenske ungdomsmesterskaber, inden svømmeglæden blegnede.

Fra klorvand til politik

De piger, som Magdalena Andersson trænede sammen med, opdagede, at der er andre ting i livet end klorvand, og pludselig var den 14-årige elitesvømmer den eneste på sit hold.

- Jeg kan huske, at jeg var til de svenske mesterskaber som den eneste pige fra klubben. Det betød, at gruppefølelsen forsvandt. Den rare følelse, vi havde, da vi var en gruppe piger, der tog væk sammen, forsvandt, fortalte Magdalena Andersson til Sveriges svømmeforbund i 2018.

Medaljer kom der heller ikke flere af.

Og så holdt hun op.

I stedet måtte det unge konkurrencemenneske fra Murkelvägen finde noget andet at være bedst til.

Vi arrangerede alt lige fra fakkeloptog til stormøder

Magdalena Andersson, formand, Socialdemokraterne i Sverige

Hun kom i gymnasiet på Katedralskolen i Uppsala og meldte sig ind i den socialdemokratiske ungdomsforening SSU, der holdt til på skolen.

Og det var her, at hun for alvor fik smag for politik.

De unge mennesker i Uppsala ønskede sig et ungdomshus, og Magdalena Andersson var med i den gruppe, der fik presset planerne igennem.

- Jeg lærte, hvordan man kan påvirke den offentlige mening og organisere ting. Vi arrangerede alt lige fra fakkeloptog til stormøder. Og da vi fik huset, skulle der hyres medarbejdere og planlægges aktiviteter. Det fik mig til at tro på, at det er muligt at realisere sine drømme, sagde hun til Chefstidningen i 2014.

Projektet gav hende for alvor smag for arbejdet som chef.

- Jeg kunne helt sikkert godt have arbejdet i den frivillige sektor eller hos en statslig eller kommunal myndighed. Jeg tror, at jeg havde været i en ledende position der også, da jeg godt kan lide at bestemme. Hvis du vil ændre verden, skal du have indflydelse, sagde hun til Expressen i 2017.

Vinderen, der pjækkede

Magdalena Andersson afsluttede gymnasiet med topkarakterer i de fleste fag, undtagen lige idræt, som den tidligere elitesvømmer ikke kunne fordrage, fordi lærerne bestemte så meget og eleverne så lidt.

- Der var megen styring og meget lidt glæde, sagde hun til Dagens Nyheter i 2014 og indrømmede, at hun havde pjækket fra gymnastiktimerne.

Vindermentaliteten var dog stadig intakt.

Hun vidste præcis, hvad hun ville være, den dag hun blev student - og ikke mindst, hvor det skulle ske.

Magdalena Andersson ville læse til civiløkonom på Handelshøjskolen i Stockholm.

Ikke fordi det nødvendigvis var den bedste skole, men fordi det var den sværeste skole at komme ind på.

- Jeg kan lide at sætte mål og stræbe mod dem. Jeg er et konkurrencemenneske, så at forsøge at komme ind der var det sværeste og mest udfordrende. Om handelshøjskolen var bedre end andre skoler, det var ærlig talt ikke det, som jeg tænkte mest over, sagde hun til Expressen i 2019.

A match made in heaven

Hun kom ind på studiet og fandt kærligheden.

Både til studierne, men også til en ung mand med hestehale.

Han hedder Richard Friberg og var ligesom Magdalena Andersson ved at uddanne sig i økonomi.

De to giftede sig i 1997, og Richard Friberg er i dag ansat som professor i økonomi på selvsamme skole.

- Vi er a match made in heaven, sagde Magdalena Andersson om sin mand, da hun løftede lidt af sløret for sit privatliv til Svensk Damtidning i september 2021.

Hun blev selv uddannet økonom og var ved at tage en doktorgrad på Harvard University i USA, da der kom et jobtilbud, som hun ikke kunne afslå.

Det var i 1995.

Der var plads til spøg og skæmt, men ikke på arbejdet

Göran Persson, tidligere formand for Socialdemokraterne og statsminister i Sverige

Magdalena Andersson, der havde været politisk aktiv ved siden af studierne, blev tilbudt et job af Sveriges daværende socialdemokratiske finansminister Göran Persson.

At blive økonom i finansministeriet lød helt rigtigt.

Men Magdalena Andersson vidste ikke, hvad hun sagde ja til.

En ufrivillig opgradering

I marts 1996 rykkede Göran Persson nemlig op i statsministeriet, og til Magdalena Anderssons store fortrydelse rykkede hun med.

Hun har fortalt til Dagens Nyheter, at hun havde set sig selv gøre karriere i finansministeriet, men i stedet stod den 31-årige kvinde pludselig som planlægningschef for statsministeren.

Göran Persson husker hende som en meget seriøs, hårdtarbejdende person med store krav til sig selv.

- Jeg husker hendes no-nonsense attitude. Der var plads til spøg og skæmt, men ikke på arbejdet. Jeg satte stor pris på at have hende hos mig, sagde Göran Persson til Dagens Nyheter i 2017.

Samtidig med det ansvarsfulde job fik Magdalena Andersson to børn.

En dreng i 1999 og en pige i 2001.

Da jeg var yngre, forstod jeg ikke, hvor fantastisk sjovt det er at have børn

Magdalena Andersson, formand, Socialdemokraterne i Sverige

Barselsorlov og pligter blev delt ligeligt i hjemmet, og der blev ikke skåret ned på arbejdsmængden, har hun fortalt Svensk Damtidning.

- Da jeg var yngre, forstod jeg ikke, hvor fantastisk sjovt det er at have børn, sagde hun til magasinet i september 2021.

Farvel til far

Perioden med bleskift og vågne nætter blev ikke nemmere af, at Magdalena Andersson så sin egen far dø langsomt, mens hans hjerne blev ædt op af sygdommen Alzheimers.

Göran Andersson fik diagnosen allerede som 56-årig, men Magdalena Andersson har fortalt til podcasteren Henrik Frenkel, at faderen under hendes opvækst placerede huskesedler rundt omkring i hjemmet, fordi han var frygtelig glemsom.

Til sidst kunne Göran Andersson ikke længere tale, og det eneste, hans datter kunne gøre, når hun var på besøg, var at kramme.

Jeg er mindre tilbøjelig til at tænke: "Det gør jeg, når jeg går på pension"

Magdalena Andersson, formand, Socialdemokraterne i Sverige

Da tidlig Alzheimers har en tendens til at være arvelig, satte det tanker i gang hos Magdalena Andersson.

- Jeg er mindre tilbøjelig til at tænke: "Det gør jeg, når jeg går på pension". Jeg ved ikke, hvor rask jeg vil være på det tidspunkt, fortalte Magdalena Andersson til Henrik Frenkel i 2020.

Faderen døde i 2002, og Magdalena Andersson sagde ja til den ene store opgave efter den anden.

Det var stressende, men hun fortæller til magasinet Chefstidningen, at selvom der ikke findes noget magisk våben mod stress, så hjælper det at spise ordentligt, sove ordentligt og sørge for at få fysisk træning.

Hun sigter selv efter at gå mindst 10.000 skridt om dagen.

En kærlighedsaffære med skattevæsenet

I 2009 fik Magdalena Andersson topposten som chef for de 10.000 ansatte i Sveriges skattevæsen.

Hun beskriver selv jobbet som "en kærlighedsaffære" og troede, at hun skulle fortsætte der i mange år.

Men pludselig blev der vendt op og ned på svensk politik - og på Magdalena Anderssons liv.

Jeg husker, at det var mørkt og regnede udenfor, og jeg tænkte: "Nu ændrer livet sig"

Magdalena Andersson, formand, Socialdemokraterne i Sverige

Socialdemokraterne fik ny formand i foråret 2012, han hed Stefan Löfven, og formandsvalget var knap overstået, før han ringede til chefen for skattevæsenet.

- Jeg var i et åbent kontormiljø hos skattevæsenet, så jeg gik ind i telefonrummet for at modtage opkaldet, fortalte Magdalena Andersson siden til magasinet Vi.

- Jeg husker, at det var mørkt og regnede udenfor, og jeg tænkte: "Nu ændrer livet sig", sagde hun.

Skattechefen blev tilbudt et job som politiker.

Hun skulle være finansordfører for Socialdemokratiet, der ville forsøge at generobre statsministerposten fra Moderaterne.

Råd fra mor

Der var bare et lille problem:

- Stefan Löfven sad ikke i rigsdagen. Jeg sad ikke i rigsdagen. Ingen af os havde arbejdet som politikere før, og vi kendte ikke hinanden, fortæller Magdalena Andersson til magasinet Vi.

Så hun ringede og spurgte sin mor til råds.

- Hun ringer altid og spørger, og jeg svarer, at jeg ikke kan sige noget. Så taler hun med sin mand. Han er meget følsom, og han syntes, at hun burde prøve, fortalte Birgitta Granell Andersson til Dagens Nyheter i 2017.

Det gik godt.

Stefan Löfven vandt valget i 2014, og da Magdalena Andersson blev tilbudt posten som finansminister, ringede hun til mor igen.

Birgitta Granell Andersson bad igen sin datter om at drøfte det med sin mand derhjemme.

- Da hun spurgte om finansministerposten, sagde han, at hun risikerede at fortryde det hele sit liv, hvis hun sagde nej til sådan et tilbud, fortalte Birgitta Granell Andersson til Dagens Nyheter.

Og sådan endte Magdalena Andersson i audiens hos kongen.

Vejen mod toppen

Det nye job betød mindre tid til de ture i naturen, som Magdalena Andersson og hendes mand Richard Friberg har haft sammen.

Richard Friberg lærte sin udkårne at klatre i bjerge, kort efter at de havde mødtes, og selvom de lodrette vægge godt kan skræmme hende, klatrer Magdalena Andersson stadig.

Hun fortæller til magasinet Vi, at hun godt kan forcere vægge på mellem 150 og 200 meters højde.

Favoritstedet er Dolomitterne i Italien, men til daglig klatrer hun i Sverige.

Nu har hun nået toppen i svensk politik.

Turen derop har ikke kun givet hende venner.

Bulldozeren

I september 2021 udgav svenske SVT for eksempel en dokumentarudsendelse om statsministerkandidaten under titlen 'Bulldozeren'.

Her fortæller anonyme tidligere kollegaer, at folk er bange for Magdalena Andersson.

Hun beskyldes for at opfatte sine egne holdninger som fakta og for at have svært ved at indse det, når hun tager fejl.

Den svenske økonom John Hassler fortæller i dokumentaren, at han i 2015 oplevede at få offentlig skæld ud af Magdalena Andersson, fordi hun ikke brød sig om den rapport, han fremlagde.

- Jeg har ikke talt med hende siden. Hun vil heller ikke hilse på mig eller deltage i nogen sammenhæng, hvor jeg er med, siger John Hassler.

De kritiske røster er imidlertid enige om, at hun er en kompetent økonom.

Og så ser hun ud til at være populær hos vælgerne.

Jeg ønsker at gøre en forskel, og for mig spiller det ingen rolle, fra hvilken position det sker

Magdalena Andersson, formand, Socialdemokraterne i Sverige

I september viste en meningsmåling for Sveriges Television, at 45 procent har stor tillid til Magdalena Andersson. Det er en en klart højere andel end for nogen anden partileder.

Kun 37 procent havde for eksempel tillid til Stefan Löfven, 29 procent havde tillid til Moderaternas Ulf Kristersson, mens 27 procent havde tillid til Sverigedemokraternas Jimmie Åkesson.

Måske er hendes hemmelighed, at hun næsten altid går rundt med et hårdkogt æg i tasken, så hun kan stille sulten, når hun får brug for en snack på arbejdet.

Eller også er det, fordi at hun elsker at høre heavy metal for at koble fra - især med gruppen System of a Down.

Ønsket om at gøre en forskel

Og der er stressende arbejde nok at tage fat i, hvis planen om at blive Sveriges første kvindelige statsminister lykkes.

Landet står over for en bølge af bandekriminalitet, store integrationsproblemer og et politisk landskab, som de seneste år har gjort det svært for regeringen at føre politik.

Men Magdalena Anderssons drivkraft er uforandret.

Den er stadig den samme som dengang, hvor hun sad og så tv med sin mor i sofaen.

Da hun blev nomineret som partiformand, spurgte en journalist, hvor længe hun kunne tænke sig at være leder for Socialdemokraterne.

- Dette har aldrig været noget, som jeg har gået og drømt om. Jeg ønsker at gøre en forskel, og for mig spiller det ingen rolle, fra hvilken position det sker, svarede Magdalena Andersson.

Det amerikanske medicinalselskab Pfizer er i dialog med 90 lande om salg af en ny pille til personer, der bliver ramt af corona.

Det fortæller virksomhedens direktør, Albert Bourla, fredag.

Tidligere fredag kunne Pfizer meddele, at pillen ifølge resultater fra det afsluttende forsøgsstudie reducerer risikoen for indlæggelse og død med 89 procent.

- Vores mål er, at alle i verden får adgang til pillen så hurtigt som muligt, siger Albert Bourla.

Han uddyber ikke, hvilke lande virksomheden er i dialog med.

4500 kroner

Direktøren fortæller videre, at pillen vil blive prissat tæt på konkurrenten fra selskabet Mercks, som torsdag fik godkendt en lignende pille.

Mercks amerikanske pris er omkring 700 dollar svarende til omkring 4500 kroner for et forløb på fem dage.

Pfizers direktør tilføjer, at virksomheden ser på muligheden for en anden prissætning for lavindkomstlande, så de også kan få adgang til pillen.

Pfizer meddelte fredag, at virksomheden vil indsende data fra forsøget til den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, med henblik på at få godkendt pillen til behandling i USA.

Placebotest

Reduktionen i risiko for indlæggelse er beregnet ud fra et forsøg, hvor en gruppe har fået pillen, og en anden gruppe har fået placebo.

I gruppen, der fik Pfizers pille, blev 6 ud af 607 personer indlagt, og ingen døde. I placebo-gruppen var der 41 indlæggelser blandt de 612 personer og 10 dødsfald.

I forsøget har man både testet, hvordan forsøgsdeltagerne reagerede ved at få pillen inden for henholdsvis tre og fem dage, efter at de mærkede symptomer på covid-19.

Indtil videre har der ikke været nogen rigtig gode behandlingsmuligheder for patienter, der bliver smittet med coronavirus, og det har primært været vaccinerne, der har været et værn mod alvorlig sygdom.