NFL-stjernen Aaron Rodgers forsvarer sin beslutning om ikke at blive vaccineret, efter at han i denne uge blev testet positiv for covid-19.

Samtidig langer han ud efter, hvad han kalder den "woke folkemængde", der har kritiseret ham for at lyve om sin vaccinationsstatus.

I radioprogrammet "The Pat McAfee Show" siger Green Bay Packers-quarterbacken fredag blandt andet, at han har ret til at bestemme over sin egen krop.

- Jeg er klar over, at den woke folkemængde har mig i sigtekornet for tiden, siger 37-årige Rodgers.

- Så inden det sidste søm bliver slået i min cancel culture-kiste, så vil jeg gerne få misforståelserne ud af verden i forhold til de mange løgne, der findes omkring min person.

Læst hundredevis af dokumenter

I programmet forklarer Aaron Rodgers, at han har læst hundredvis af dokumenter om coronavaccinerne, inden han besluttede ikke at få dem, og at han i processen fandt ud af, at han er allergisk over for visse ingredienser i dem.

Rodgers er især blevet kritiseret for, at han i august fortalte journalister, at han var blevet immuniseret. Dermed gav han indtrykket af, at han var blevet vaccineret, men ifølge Rodgers mente han, at han havde fundet en "alternativ behandlingsform", der kunne gøre ham immun.

- Jeg fandt ud af, at der var en immuniseringsprotokol, jeg kunne følge for at beskytte mig selv og mine holdkammerater. Det var en længerevarende proces, der varede flere måneder, siger Rodgers uden at uddybe, hvilken behandling han henviser til.

Misser kamp

Ifølge NFL's regler skal uvaccinerede spillere, der bliver testet positive for covid-19, isolere sig i ti dage, inden de må vende tilbage på banen.

Det betyder, at Rodgers, der blev testet positiv onsdag, går glip af Green Bay Packers opgør mod Kansas City Chiefs i weekenden.

I "The Pat McAfee Show" understreger Aaron Rodgers også, at han ikke mener, at ligaens coronaregler fungerer efter hensigten.

Costa Rica har som det første land i verden besluttet at gøre det lovpligtigt for børn og unge under 18 år at blive vaccineret mod covid-19.

Det skriver BBC natten til lørdag dansk tid.

Dermed slutter coronavaccinerne sig til en lang række andre basale vacciner, der er obligatoriske i Costa Rica. Det gælder blandt andet vacciner mod mæslinger, hepatitis og stivkrampe.

Det oplyser landets sundhedsministerium fredag ifølge det lokale engelsksprogede medie The Tico Times.

- I arbejdet med at varetage drenge, piger og unges bedste interesser har det Nationale Vaccinations- og Epidemiologiudvalg ratificeret, at vaccination mod covid-19 skal gøres obligatorisk for alle mindreårige, lyder det i en udtalelse fra ministeriet.

Med mindreårige menes alle, der er under 18 år.

Storindkøb

Costa Rica er i øjeblikket i gang med at vaccinere alle borgere over 12 år. Ifølge The Tico Times har næsten trefjerdedele af landets 12-19-årige fået mindst ét stik mod covid-19.

Udmeldingen om obligatoriske vaccinestik til børn og unge kommer, efter at den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, tirsdag godkendte vaccinen fra Pfizer/BioNTech til brug hos børn mellem 5 og 11 år.

Costa Rica ventes inden længe at gøre det samme ifølge The Tico Times.

I sidste måned annoncerede den costaricanske regering desuden, at den var blevet enige med Pfizer om at købe yderligere 3,5 millioner vacciner, der fra marts 2022 skal bruges til at vaccinere landets 5-11-årige med.

55 procent færdigvaccineret

Ifølge statistikbanken Our World in Data er cirka 55 procent af Costa Ricas befolkning blevet fuldt vaccineret mod coronavirus.

Det er usandsynligt, at børn bliver alvorligt syge, hvis de bliver smittet med covid-19. Men de kan være med til at sprede virusset, selv hvis de ikke viser nogen symptomer.

Derfor kigger mange lande i øjeblikket på også at få vaccineret deres yngste borgere, så de ikke spreder virusset til andre mere udsatte grupper.

Den brasilianske sangstjerne Marília Mendonca blev fredag dræbt, da et mindre privatfly, hun var om bord på, styrtede ned i delstaten Minas Gerais.

Det oplyser sangerindens pressekontor.

Ifølge pressekontoret blev Mendoncas manager og producer, en rådgiver samt flyets to piloter også dræbt i styrtet.

Brasilien er i chok

Ifølge nyhedsmediet G1 var flyet på vej fra den midtvestlige by Goiania med retning mod Caratinga, da det styrtede ned. 26-årige Mendonca skulle have givet en koncert i Caratinga senere samme dag.

Det er endnu uvist, hvorfor flyet styrtede ned. Men ifølge det statslige energiselskab Cemig kolliderede flyet med et af selskabets højspændingsledninger, inden det ramte jorden.

Det oplyser Cemig i en meddelelse fredag.

Marília Mendonca er en af Brasiliens mest kendte sangere. Hendes karriere begyndte for alvor at tage fart, da hun ved Latin Grammy Awards i 2019 vandt prisen for årets bedste sertanejo-album, der er en særlig brasiliansk musikstil med rødder i countrygenren.

Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, skriver på Twitter, at hele landet er i chok over nyheden.

Sang for millioner under nedlukning

Han tilføjer, at Marília Mendonca var en af sin generations største kunstnere.

- Vi føler, at vi har mistet nogen, der stod os nær, skriver præsidenten blandt andet.

Mendoncas store popularitet kom også til udtryk, da pandemien sidste år hærgede i Brasilien og medførte nedlukninger i store dele af landet.

Således gav sangerinden en koncert på YouTube, der blev set af over 3,3 millioner mennesker på samme tid. Det var dengang og er stadig en rekord for streamingplatformen.

Marília Mendonça har knap 40 millioner følgere på Instagram. Hun efterlader sig en etårig søn.

Allan Randrup Thomsen, som er professor i virologi ved Københavns Universitet, mener godt, at man allerede nu på ny kan kalde coronaepidemien samfundskritisk.

Han begrunder det blandt andet med Sundhedsstyrelsens risikovurdering, hvor styrelsen mener, at der er "stor risiko for at sygehusene bliver overbelastet i efteråret og vinteren".

- Det vil sige, at epidemien kommer til at ramme andre patientgrupper, og det vil jeg mene, falder ind under betegnelsen "samfundskritisk", siger han.

Samfundskritisk trods vaccine

I oktober sidste år var Sundhedsstyrelsen endnu ikke begyndt at vaccinere danskerne mod covid-19.

Nu er tre ud af fire danskere færdigvaccinerede.

- Men det er vigtigt at bevare vores sundhedsvæsen. Vi er nødt til at gøre et eller andet, fordi det er svært at se, hvor kurven ellers skal stoppe, hvis vi ikke gør noget, siger Allan Randrup Thomsen.

Vi kigger ind i en vinter, hvor der kommer endnu mere sæsoneffekt.

Henrik Ullum, direktør, Statens Serum Institut. Anbefaler coronapas skal genindføres

Direktør for Statens Serum Institut, Henrik Ullum, anbefaler nu, at coronapasset genindføres i Danmark.

- Det skal ses i lyset af en kraftigt stigende smitte og stigende indlæggelsestal, og at vi kigger ind i en vinter, hvor der kommer endnu mere sæsoneffekt, siger han i Go' Aften Live fredag.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) bad fredag eftermiddag Epidemikommissionen se på, om covid-19 igen skal betegnes som en samfundskritisk sygdom.

Det var covid-19 senest mellem 10. marts 2020 og 10. september 2021, hvor man ophævede kategoriseringen.

Betegnes covid-19 igen som samfundskritisk, vil det give regeringen en række beføjelser til at indføre tiltag mod smittespredning med hjemmel i epidemiloven.

Det kan ske uden nødvendigvis at komme frem til et flertal i Folketinget. Hvis et flertal i Epidemiudvalget modsætter sig et tiltag, kan det dog ikke indføres.

Risiko for overbelastning

Sundhedsstyrelsen vurderer fredag, at der er "stor risiko for overbelastning af sygehusene i efteråret og vinteren".

Der er særlig bekymring for det stigende pres på akutmodtagelserne, medicinske afdelinger, samt operations- og intensiv afdelinger, der kan komme over vinteren.

- Vi ser allerede nu, at der er meget travlt på landets sygehuse, og at personalet løber stærkt, siger direktør Søren Brostrøm til TV 2.

- På landsplan er vi nu 20 procent under den sædvanlige aktivitet og operationskapacitet på sygehusene og på Sjælland og hovedstaden er det værre endnu, uddyber han.

Gennem det seneste døgn er 2251 danskere blevet konstateret smittet med coronavirus. Det viser dagens tal fra SSI.

I alt er antallet af indlagte steget med 17 personer til 263. Mens fire er blevet indlagt på intensiv, er to blevet tilkoblet en respirator siden i går.

Tre partier på højrefløjen er skeptiske over for, om covid-19 skal betegnes som en samfundskritisk sygdom igen.

Det skriver Berlingske.

Det drejer sig om Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Konservative.

Betegnelsen giver vide beføjelser

Sidstnævntes sundhedsordfører, Per Larsen, er også medlem af Folketingets Epidemiudvalg.

Han lægger vægt på, at betegnelsen giver regeringen vide beføjelser til at genindføre restriktioner som afstandskrav og krav om mundbind.

- Det ser jeg ikke behov for lige med det samme. Så skal tingene udvikle sig i en meget negativ retning, siger han til Berlingske.

Vil ikke "vise blind tillid"

Nye Borgerlige melder klart ud, at partiet ikke vil stemme for, at sygdommen betegnes som samfundskritisk.

- Vi vil i Nye Borgerlige ikke vise blind tillid til regeringen. Dette burde alle partier have lært af de seneste par år.

Det siger sundhedsordfører Lars Boje Mathiesen.

I Dansk Folkeparti oplyser sundhedsordfører Liselott Blixt til Berlingske, at man "godt kunne finde på" at modsætte sig en opgradering af vurderingen af epidemien.

Hvilken status?

Debatten er for alvor startet, efter at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) bad Epidemikommissionen vurdere, om man igen skulle betegne covid-19 som en samfundskritisk sygdom.

Den status havde sygdommen fra 10. marts 2020 frem til 10. september 2021.

Opklassificeringen gør, at regeringen ikke behøver et flertal i Folketinget for at indføre restriktioner. Tiltag kan dog ikke indføres, hvis der er flertal imod det i Folketingets Epidemiudvalg.

Ifølge epidemiloven gælder betegnelsen sygdom, som "medfører eller risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner".

Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, sagde fredag aften, at det er styrelsens vurdering, at danske sygehuse kan blive presset til et "kritisk" punkt i løbet af efteråret og vinteren.

Han sagde desuden, at andre patientgrupper bliver ramt af epidemien.

Virolog enig

Det gør samtidig, at Allan Randrup Thomsen, som er professor i virologi ved Københavns Universitet, anbefaler, at covid-19 igen betegnes som en samfundskritisk sygdom.

- Det vil jeg mene, falder ind under betegnelsen "samfundskritisk", siger han.

De Radikale, SF og Enhedslisten siger alle til Berlingske, at de vil afvente Epidemikommissionens anbefalinger, før de afgør, om de vil stemme for en opklassificering af covid-19.

SF oplyser dog, at de er for at genindføre af krav om coronapas.