Flere af den praktiserende læge Jesper Grams tidligere og nuværende patienter har kontaktet TV 2, fordi de mener, at han har snydt med ydelser i deres navn.

De mange nye henvendelser kommer i kølvandet på, at TV 2 i sidste uge sendte Operation X-programmet 'Når lægen lyver'.

Her kunne Operation X afsløre, hvordan den praktiserende læge Jesper Gram har opkrævet og modtaget betaling for uberettigede ydelser – heriblandt falske konsultationer og årskontroller.

Og nu har flere patienter altså fundet registreringer på sundhed.dk, som de ikke kan genkende.

Konsultationer efter lægeskift

Julie Jørgensen er én af dem, der har henvendt sig til TV 2 efter at have set Operation X. Hun havde Jesper Gram som læge fra maj 2018 til august 2020.

På sundhed.dk kan hun se, at Jesper Gram i alt har registreret fem konsultationer, selvom hun er sikker på, at hun kun har været på hans klinik to gange.

De tre konsultationer springer hende især i øjnene, fordi hun skiftede læge 1. september 2020. Men Jesper Gram har registreret de tre konsultationer efter denne dato - altså mens hun havde en helt anden læge.

Julie Jørgensen forklarer, at hun aldrig har været til en konsultation hos Jesper Gram, efter at hun fik en anden læge.

- Der var jo en grund til, at jeg skiftede læge. Jeg kan simpelthen ikke se en grund til, at jeg skulle have været deroppe, efter at jeg skiftede læge, siger hun.

En af konsultationerne er registreret 17. december 2020. Det er på Julie Jørgensens fødselsdag.

- Jeg ved med sikkerhed, at jeg ikke har været til lægen på min egen fødselsdag, siger hun.

Hver konsultation udløser en takst på knap 150 kroner, som regionen betaler til lægen. Julie Jørgensen sidder derfor tilbage med en følelse af at være blevet snydt.

- Jeg føler, at han stjæler fra os og regionen. Og jeg har en følelse af, at han har brugt mig til at snyde systemet, og det, synes jeg virkelig, er ubehageligt, siger hun.

Tidligere patient Emilie Worm Jensen har også fået registreret konsultationer hos Jesper Gram, efter at hun skiftede læge.

Hun var patient hos Jesper Gram i cirka tre måneder i 2018. Men Jesper Gram har opkrævet betaling for to konsultationer i januar 2019, da hun ikke længere var patient hos ham.

- Jeg synes virkelig, at det er groft, siger Emilie Worm Jensen.

Fik registreret konsultation, da hun ringede om sin mand

Jesper Gram er læge i Høje Gladsaxe, og han har i flere år ligget langt over den gennemsnitlige læge i Region Hovedstaden, hvad angår antallet af konsultationer per patient. I 2020 var han den læge med allerflest konsultationer i regionen – 119 procent flere end gennemsnittet.

Michael Hansen, der er nuværende patient hos Jesper Gram, kontrollerede også sine konsultationer på sundhed.dk efter Operation X programmet.

I alt har Jesper Gram registreret 11 konsultationer hos ham fra 2018 til 2021. Men ifølge Michael Hansen har han maksimalt været på Jesper Grams klinik 6 gange.

Også hos Michael Hansens kone, Tina Antonsen, har Jesper Gram registreret en konsultation. Det er på trods af, at hun aldrig har været patient hos Jesper Gram.

På sundhed.dk fremgår det, at Jesper Gram 3. august sidste år har registreret en fysisk konsultation for både Tina Antonsen og Michael Hansen, selvom Tina Antonsen forklarer, at hun bare har ringet til lægesekretæren for at bestille en tid på vegne af sin mand.

Og fire dage senere - 7. august - har Jesper Gram registreret en årskontrol hos Tina Antonsen.

En årskontrol er en årlig kontrol for patienter med kroniske sygdomme eller patienter, der er i risiko for at udvikle dem. Den udløser en betaling på 398 kroner til lægen.

Men Tina Antonsen har ingen kroniske lidelser.

- Jeg bliver faktisk rasende. Det er jo vores allesammens penge, siger Tina Antonsen.

Har aldrig været på klinikken

En femte patient, der har henvendt sig til Operation X, er Rita Christiansen.

Hos hende har Jesper Gram registreret fem konsultationer fra 2018 til 2019, selvom hun er sikker på, at hun aldrig har været hos ham på klinikken.

Hun fortæller, at hun kun har været i kontakt med klinikken telefonisk, når hun skulle have fornyet sin recept på noget medicin.

- Hver gang jeg ringede, ville lægesekretæren have mig til at få taget en blodprøve. Men det skulle altid foregå omkring klokken 08.00, og da jeg var på arbejde på det tidspunkt, var det meget ubelejligt, så jeg sagde altid nej, fortæller Rita Christiansen.

Derfor er hun sikker på, at hun aldrig har været på Jesper Grams klinik.

- Det er jo faktisk snyd. Han har taget betaling for noget, som han ikke har ydet, siger hun.

Region Hovedstaden har lige nu en kontrolsag i gang om Jesper Gram. Regionen oplyser, at de gerne hører fra patienter, der mistænker snyd med deres læges opkrævninger.

- Vi er faktisk glade for, at der er et stigende antal patienter, der henvender sig til os, hvis de kan se noget på sundhed.dk, som ikke er i overensstemmelse med det, de opfatter, der er sket, siger koncerndirektør i Region Hovedstaden Anne Skriver Andersen.

Jesper Gram har ikke svaret på TV 2s henvendelse om de fem nye patienter og anklagerne om snyd. TV 2 var fredag formiddag forbi Jesper Grams klinik i Høje Gladsaxe for at forelægge kritikken, men døren var låst, og lægen var åbenbart ikke til stede på sin klinik.

Testkapaciteten opjusteres, så det fremover vil være muligt at teste 370.000 personer for covid-19 om dagen.

Det oplyser Styrelsen for Forsyningssikkerhed i en pressemeddelelse.

De 370.000 daglige tests er fordelt på både PCR- og lyntests.

På nuværende tidspunkt er der er en testkapacitet på 250.000 tests dagligt.

Der skal fremover kunne laves 170.000 PCR-tests om dagen og 200.000 lyntests om dagen.

- På ganske kort tid går vi fra at kunne teste 100.000 til 370.000 om dagen. Det kan vi kun, fordi der er et stærkt samarbejde og en god dialog mellem regioner, kommuner og de private leverandører, siger direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed Lisbet Zilmer-Johns i pressemeddelelsen.

Coronapas øger behovet for testkapacitet

I pressemeddelelsen lyder det, at beslutningen om at genindføre coronapasset betyder, at behovet for tests stiger.

Styrelsen oplyser, at der inden for 14 dage skal være en testkapacitet på 370.000 tests om dagen, men at arbejdet med at øge kapaciteten går i gang nu.

De seneste syv dage er der i gennemsnit blevet udført 125.000 PCR-tests og 45.000 hurtigtests om dagen.

På nuværende tidspunkt er der en testkapacitet på 150.000 PCR-tests og 100.000 lyntests om dagen.

Fra fredag er det igen nødvendigt at bestille tid, hvis man skal have en PCR-test.

Man behøver fortsat ikke at bestille tid, hvis man skal have en lyntest. Myndighederne opfordrer dog til, at man bruger hele åbningstiden ved lyntestcentrene for at undgå kø.

Køer flere steder i landet

De seneste dage har der været lange køer ved testcentrene flere steder i landet, blandt andet i Slagelse og Odense.

Den stigende interesse for at blive testet startede allerede efter statsminister Mette Frederiksens pressemøde mandag 8. november. Her opfordrede hun flere til at blive testet - især hvis man ikke er vaccineret.

Fredag bliver coronapasset genindført i hele landet.

Samtidig skal en ny aftale mellem regeringen, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening sikre, at virksomheder også kan indføre coronapas på arbejdspladsen. Det oplyser fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S) på et pressemøde.

Aftalen vil nu blive fremsat som et lovforslag i Folketinget. Regeringen ønsker at få det hastebehandlet, så loven kan komme til at gælde hurtigst muligt, oplyser ministeren.

Og det er der bred opbakning til i befolkningen.

En undersøgelse fra HOPE-projektet, der forsker i danskernes adfærd under pandemien, viser, at 91 procent af danskerne i høj eller nogen grad bakker op om coronapas.

Desuden støtter 84 procent også at indføre coronapas på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser.

Der er ingen tvivl om, at kravene vil ramme ikkevaccinerede danskere hårdest. For coronapasset betyder, at de er nødt til at lade sig teste, hvis de vil have adgangskort til eksempelvis barer, biografer og restauranter.

Mattias Tesfaye fastslår, at det stadig ikke er et krav, at danskerne lader sig vaccinere, men siger samtidig, at skruen bliver strammet.

- Dette er en skærpelse af coronahåndteringen i Danmark, sagde han på et pressemøde fredag.

Ikke opbakning til nedlukning

I undersøgelsen fra HOPE er danskerne blevet spurgt "I hvilken grad støtter du på nuværende tidspunkt indførelsen af nedenstående restriktioner mod spredningen af smitte med coronavirus?".

De har haft mulighed for at svare "I høj grad", "I nogen grad", "I mindre grad" eller "Slet ikke".

Målingen viser derfor dem, der i høj eller nogen grad støtter en række tiltag.

Det fremgår blandt andet, at befolkningen ikke har noget imod at hive telefonen op af lommen og finde deres coronapas frem, hver gang de skal på job. Men det er kun få, der støtter endnu en nedlukning.

16 procent støtter tanken om at lukke samfundet ned som i marts 2020, hvor også mange arbejdspladser lukkede.

Omvendt er støtten til mundbind meget høj, både i den offentlige trafik og på offentlige steder, hvor der er mange mennesker.

Men det er coronapasset, der er størst opbakning til. Michael Bang Petersen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og leder af HOPE, skriver på Twitter, at det viser en særlig tendens.

- Folk støtter ikke tiltag, der indikerer nedlukning. Tiltagene skal holde landet åbent.

Særlov er udløbet

I slutningen af 2020 blev der indført en særlov, der gav landets virksomheder en bredere adgang til at pålægge medarbejdere at blive testet for coronavirus og til at modtage testresultatet.

Loven blev efterfølgende opdateret ved at virksomheder også kunne kræve et gyldigt coronapas, men særloven gjaldt kun frem til 1. november i år.

I sidste weekend indførte discountkæden Rema 1000 krav om, at de godt 1000 ansatte på lageret i Horsens skulle kunne fremvise et gyldigt coronapas.

Samtidig har Danmarks største virksomhed, A.P. Møller-Mærsk, for nylig meldt ud, at man inden for de næste tre måneder vil indføre et vaccinekrav for kontoransatte i flere lande.

Landets virksomheder vil snart kunne kræve, at deres medarbejdere skal fremvise et gyldigt coronapas, når de møder ind på job.

Sådan lyder det fra beskæftigelsesminister, Mattias Tesfaye (S) på et pressemøde fredag.

- Det er for at sikre trygheden på arbejdspladserne, siger ministeren.

Mattias Tesfaye forklarer, at regeringens absolutte fokus henover vinteren er at få det danske samfund trygt igennem coronaepidemien i form af færrest muligt smittede og indlagte på sygehusene.

Ønsker hastebehandling

Aftalen er indgået mellem regeringen Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, og Dansk Arbejdsgiverforening, DA.

Tiltaget vil gælde så længe, Folketinget anser covid-19 som en samfundskritisk sygdom. Dette er foreløbigt én måned.

Aftalen vil nu blive fremsat som et lovforslag i Folketinget. Regeringen ønsker at få det hastebehandlet, så loven kan komme til at gælde hurtigst muligt, oplyser ministeren.

Det kræver, at to tredjedele af Folketinget er enige i, at forslaget skal hastebehandles.

Dette er en skærpelse af coronahåndteringen i Danmark

Mattias Tesfaye Skærpet coronahåndtering

Det vil dog stadig være op til den enkelte arbejdsgiver, om de ansatte skal pålægges at vise et gyldigt coronapas.

Vælger arbejdsgiverne dette, skal medarbejderne med deres coronapas kunne bevise, at de enten er vaccineret, immune eller nytestet.

Dermed kan danskerne møde på job med enten en lyntest eller PCR-test i hånden.

Mattias Tesfaye fastslår, at det ikke er et krav, at danskerne skal lade sig vaccinere, men indrømmer:

- Dette er en skærpelse af coronahåndteringen i Danmark.

Skal undgå decideret nedlukning

Formand for FH, Lizette Risgaard, mener også, at muligheden for at kræve fremvisning af gyldigt coronapas vil sikre øget tryghed på landets arbejdspladser.

For mange ansatte er ifølge formanden nervøse for, hvordan smittesituationen vil udvikle sig herhjemme de kommende måneder.

Initiativet skal derfor ses som et ønske om, at det danske samfund ikke igen skal lukkes ned.

- Det, er der for alt i verden ingen, der synes, vil være en god ide, siger Lizette Risgaard på pressemødet.

Viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Pernille Knudsen er ligeledes glad for aftalen om coronapas.

- Det mindsker utrygheden, og det sikrer, at virksomhederne kan fortsætte driften, siger hun.

Både Dansk Erhverv og Dansk Industri bakker op om aftalen og er positive over for, at virksomhederne må kræve coronapas.

Det oplyser organisationerne i en skriftlig kommentar til TV 2.

Særlov er udløbet

I slutningen af 2020 blev der indført en særlov, der gav landets virksomheder en bredere adgang til at pålægge medarbejdere at blive testet for coronavirus og til at modtage testresultatet.

Loven blev efterfølgende opdateret ved at virksomheder også kunne kræve et gyldigt coronapas, men særloven gjaldt kun frem til 1. november i år.

I sidste weekend indførte discountkæden Rema 1000 krav om, at de godt 1000 ansatte på lageret i Horsens, skulle kunne fremvise et gyldigt coronapas.

Samtidig har Danmark største virksomhed, A.P. Møller-Mærsk, for nylig meldt ud, at man inden for de næste tre måneder vil indføre et vaccinekrav for kontoransatte i flere lande.

Den danske vaccineproducent Bavarian Nordic forventer i december at kunne fremlægge de første resultater fra et fase 2-studie med selskabets coronavaccine.

Det oplyser Bavarian Nordic i sit regnskab for tredje kvartal. Tidspunktet er inden for rammen af, hvad selskabet tidligere har meldt ud.

Bavarian Nordic er ved at undersøge, om vaccinen kan fungere som en boostervaccine - altså typisk et tredje stik.

I studiet får færdigvaccinerede og tidligere smittede endnu et stik.

I forsøget indgår 180 personer, der er delt i to grupper. 90 personer får en dose, mens 90 får en halv dose.

Den første del af studiet begyndte i august, og her ventes de første resultater i december, mens anden del begynder i november.

Støttet af regeringen

Sideløbende forbereder Bavarian Nordic et fase 3-forsøg, der er det sidste inden en eventuel godkendelse.

Her er der indgået aftale med en virksomhed, som skal producere vaccinerne i december, og selve forsøget ventes at begynde i starten af 2022, oplyser Bavarian i sit regnskab.

Bavarian Nordic fik i september en aftale på plads med den danske regering, der støtter udviklingen af vaccinen med 800 millioner kroner.

Det er penge, som skal betales tilbage, hvis vaccinen bliver godkendt. Tilbagebetalingen kan være i form af vacciner.

Regnskabet fra Bavarian Nordic for tredje kvartal viser et underskud på 81 millioner kroner. Det er et fald fra sidste års overskud på 26 millioner kroner.

Det skyldes blandt andet en lavere omsætning, hvor der har været lavere salg af en vaccine mod hundegalskab og en vaccine mod flåtbåren hjernebetændelse.

Coronapasset får fredag comeback, når danskerne skal ud at spise, se en film i biografen eller svinge træbenet på landets diskoteker.

Restauranterne i Torvehallerne i København er et af de steder, hvor mobilen skal hives frem med det digitale coronapas.

Den nye virkelighed rammer fra morgenstunden, og restaurant Grød er helt klar til igen at skulle tjekke kundernes coronastatus.

- Der er ikke så meget nyt for os, for det er ikke længe siden, vi sidst skulle se coronapas, men det er en ny realitet, siger ejer Lasse Skjønning Andersen til TV 2.

Covid-19 var en samfundskritisk sygdom herhjemme fra 10. marts til 10. september i år. Den klassificering blev igen en realitet tirsdag 9. november.

Arealkrav og restriktion af lukketider vil være katastrofalt for os

Lasse Skjønning Andersen, ejer restaurant Grød

Lasse Skjønning Andersen mener, at det rent lavpraktisk giver mening, at restauranterne igen skal bede kunderne om at finde mobilen frem.

- Vi kan jo ikke have politimænd i alle restauranter rundt omkring i landet, forklarer han.

Restaurantejeren ved dog godt, at det faste tjek af coronapasset bliver en ekstra arbejdsbyrde for de ansatte, da deres kerneopgave ikke er at skulle agere kontrollører.

Derfor opfordrer han gæsterne til at udvise tålmodighed og finde de ekstra store smil frem.

Frygt for yderligere restriktioner

Ejeren af restaurant Grød mener, at fremvisning af coronapasset vil have en psykologisk virkning, da det lægger en dæmper på folks spontanitet - og dermed i sidste ende påvirker købelysten.

- Men coronapasset er det bedste af alle onder. Arealkrav og restriktion af lukketider vil være katastrofalt for os, siger Lasse Skjønning Andersen.

Han tror ikke, at coronapasset får den store effekt på omsætningen i restauranten, men ejeren af Grød frygter for yderligere restriktioner.

Ikke mindst fordi de kan ramme oveni - og potentielt spolere - den allervigtigste sæson for landets restauratører, julen.

- Det kan have fatale konsekvenser for vores og andre forretninger, siger Lasse Skjønning Andersen.

Kan få flere i biografen

I Nordisk Films biografer skal medarbejderne også til at agere kontrollører og tjekke status på biografgængernes coronapas.

Kravet til landets biografer gælder til samtlige film - også selvom der kun går et par enkelte personer ind i mørket.

Derfor har biografchef i Imperial, Louise Møller Munch, sat ekstra bemanding på, når dørene går op - præcis som ved forrige runde med coronavirus.

- Vi skal sikre, at det er en tryg oplevelse at gå i biografen, forklarer hun.

Chefen for landets største biograf er ligesom restauratøren fra Grød helt klar til at modtage sine gæster og tjekke deres coronapas.

Og i Louise Møller Munchs optik giver det rigtig god mening, at coronapasset nu er kommet tilbage.

- Jeg tror faktisk, at de gæster, der måske har holdt sig lidt væk de seneste måneder, kommer en tur i biografen igen, fordi vi skaber nogle trygge og sikre rammer, siger hun.

Samfundskritisk sygdom

Tirsdag besluttede Folketingets Epidemiudvalg, at coronavirus igen skulle klassificeres som en samfundskritisk sygdom, hvilket banede vejen for at genindføre coronapasset.

Coronapasset gælder for alle på 15 år og opefter, og det skal indtil videre fremvises i en måned.

Du kan blive meget klogere på fakta omkring brugen af coronapasset i denne artikel.

Fra fredag klokken 6 skal befolkningen atter have coronapasset op af lommen, når de skal på restaurant, i biografen eller til arrangementer med mange mennesker.

Coronapasset gælder for alle på 15 år og over.

Her kan du blive klogere på, hvor og hvornår du skal vise coronapas, samt hvor længe dit pas er gyldigt.

Uanset antal personer Indendørs serveringssteder som restauranter og caféer (takeaway-steder og indendørsservering på sociale tilbud som varmestuer, herberger og plejehjem er undtaget) Natklubber, diskoteker samt partybusser med alkoholservering Besøgende på botilbud, plejecentre og sygehuse (nære pårørende undtaget) Besøgende i fængsler og arresthuse Ved over 200 personer indendørs eller 2000 udendørs Koncerter og forestillinger som eksempelvis teater og musical Biografen eller storskærmsarrangementer Betalende tilskuere til idrætsarrangementer Menighedsarrangementer, gudstjenester og religiøse handlinger (for eksempel dåb, vielser og begravelser) Museer, kunsthaller og lignende Folkeoplysning, herunder aftenskoler, daghøjskoler og Folkeuniversitetet Zoologiske haver og akvarier Bade- og legelande samt svømmehaller Forlystelsesparker, spillehaller og kasinoer Konferencer, foredrag, messer og dyreskuer Sådan får du et gyldigt coronapas

Coronapasset er gyldigt, hvis du er færdigvaccineret eller har fået første vaccinestik mod covid-19 for mindst 14 eller højst 42 dage siden.

Derudover har du også et gyldigt coronapas med en negativ PCR-test, der er højst 96 timer gammel eller en lyntest, der er højst 72 timer gammel.

Hvis du har været smittet med coronavirus, har du et gyldigt coronapas i op til 6 måneder efter den positive prøve. Tidligere var coronapasset for smittede gyldigt i 12 måneder, men det er nu nedsat.

Coronavirus er blevet en samfundskritisk sygdom - igen

Beslutningen om at genindføre coronapas blev truffet i Folketingets Epidemiudvalg tirsdag på baggrund af en indstilling fra Epidemikommissionen, fremgår det af Sundhedsministeriet.

Samtidig blev udvalget enige om igen at klassificere coronavirus som en samfundskritisk sygdom - en nødvendighed for at kunne indføre coronpas.

Opklassificeringen af sygdommen gælder foreløbigt en måned, hvorefter udvalget skal vurdere, om det skal forlænges.

Beslutningen om at opklassificere sygdommen sker efter længere tid med stigende smitte. I den seneste uge har antallet af smittede været på over 2000.

Siden statsministerens pressemøde mandag har der været en stigende interesse i coronatest. Fra fredag kan man ikke længere blive PCR-testet uden tidsbestilling.

Også antallet af tidsbestillinger til vaccination er steget siden mandag.

Ansatte på hoteller og restauranter er den faggruppe, hvor den største andel er testet positive for covid-19.

Det skriver Fagbladet 3F, der har tallene fra en opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

Ifølge opgørelsen er 10,23 procent af medarbejderne på hoteller og restauranter testet positive for covid-19.

Den gruppe, hvor den næststørste andel af medarbejderne er testet positive er i sundhed og socialvæsenet - her er 9,88 procent testet positive.

Det fremgår ikke af opgørelsen, hvilken tidsperiode den dækker over. Opgørelsen er offentliggjort 9. november.

Ikke overrasket

Professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos er ikke overrasket over, at det er ansatte på hoteller og restauranter, der er den gruppe, hvor den største andel er blevet testet positive.

- I hotel- og restaurationsbranchen sker smitten mere i det skjulte. Ansatte kan ikke se på en gæst, om vedkommende er smittet, og de møder rigtig mange forskellige mennesker, som kommer mange forskellige steder fra.

- Og så er risikoen for at blive smittet nok også lidt højere. Det kommer ikke bag på mig, siger professoren til Fagbladet 3F.

Andre faggrupper, der også har en forholdsvis høj andel af medarbejdere, der er testet positiv for coronavirus er grupperne rejsebureauer, rengøring og anden operationel service samt kultur og fritid.

Den gruppe, der ifølge opgørelsen har den laveste andel af ansatte, der er testet positive, er landbrug, skovbrug og fiskeri -5,18 er testet positiv i denne branche.

Coronpas indført igen

Smitten med covid-19 har været stigende i Danmark de seneste uger.

Fredag indføres coronapas på ny en række steder i samfundet. Et af de steder er på restauranter og natklubber.

Også besøgende på sociale tilbud og sygehuse skal vise coronapas.

Man får et gyldigt coronapas, hvis man er vaccineret mod covid-19, testet positiv inden for de seneste seks måneder eller har en negativ test.

Foran rådhuset i Greve er der en parkeringsplads reserveret til delebiler. Den blev oprettet som en del af kommunens ambitiøse klimaplan i 2012. Men den grå Hyundai, som holder på pladsen, da TV 2 besøger Greve, er en ganske almindelig privat personbil, som ikke bliver delt med nogen.

Den ordning, som kommunen havde med et delebilsfirma, er også for længst blevet droppet. Ligesom mange andre af de klimatiltag, som Greves tidligere borgmester Hans Barlach (K) tog for at leve op til den internationale klimaaftale Borgmesterpagten. Da Hans Barlach mistede magten, droppede kommunen klimaplanerne.

- Der er ingen, som har fulgt op på aftalen. Det, synes jeg, er rigtig ærgerligt. Når man skriver under på noget, men ikke følger op på det, så er det jo ligegyldigt, og vi er alle mere eller mindre til grin, siger Hans Barlach, der ikke længere er kandidat til byrådet.

Ikke indsendt regnskaber

Borgmesterpagten er en klimaaftale, som borgmestre fra hele verden har skrevet under på. I årene omkring 2009, da der var klimatopmøde i København, skrev 40 danske kommuner under på aftalen. De forpligtede sig til at reducere minimum 20 procent af CO2-udledningen fra kommunens geografiske område i 2020.

Derudover forpligtede de 40 borgmestre sig også til, at de ville lave en klimahandlingsplan, indsende rapporter om indsatsen hvert andet år og deltage i konferencer for at dele deres erfaringer.

Men TV 2s research viser, at 18 ud af de 40 danske kommuner aldrig har indsendt et CO2-regnskab til sekretariatet for Borgmesterpagten.

Klimasvigt

Kommunernes manglende efterlevelse af klimaaftalen møder kritik fra eksperter:

- Jeg mener, at det er et klimasvigt, at så mange kommuner ikke har indleveret et CO2-regnskab. Det er også misvisende overfor de vælgere, som har troet, at de boede i en kommune, der var ambitiøse på klima-området, siger Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning.Connie Hedegaard var EU-kommissær for klimaområdet fra 2009 og var derfor involveret i Borgmesterpagten og en lang række andre klimaaftaler:

- Når man sætter mål, så er det alvor. Det er ikke bare noget, vi leger. Hellere sætte mindre ambitiøse mål, og så nå dem i stedet for at sætte meget fine mål, som man ikke strammer sig an for at leve op til, siger Connie Hedegaard.

Langt fra klimamål

Essensen i aftalen handler om at reducere CO2-udslippet. Når kommunerne ikke har lavet regnskaber over CO2-udledningen er det svært at sige, hvor mange af de 18 kommuner, som har nået løftet om CO2-reduktioner i 2020.

Energistyrelsens beregninger viser dog at en række af kommunerne ikke ser ud til at nå målet. Beregningerne skal dog tages med forbehold, da de ikke er lige så nøjagtige som kommunernes egne regnskaber og kun dækker perioden 2010-2018.

Greve Kommune har i den periode sænket sit CO2-udslip med cirka 12 procent. Ifølge de tal mangler der altså stadig et stykke til at kunne dokumentere en reduktion på 20 procent i 2020.

Ny klimaaftale

Den nuværende borgmester i Greve Kommune Pernille Beckmann (V) overtog pladsen fra Hans Barlach (K) i 2014. Det var flertallet bag hende, som besluttede at droppe Greve Kommunes klimaplan fra 2009 og officielt træde ud af Borgmesterpagten i 2017.

Udover delebiler handlede planen blandt andet om ladestandere til elbiler og en grøn indkøbspolitik for kommunen.

Der kommer altid et eller andet som kan undskylde manglende handling

Connie Hedegaard, tidligere klima-kommissær i EU-Kommissionen

I august i år underskrev Pernille Backmann en ny klimaaftale for kommuner.

- Det er vigtigt fordi, vi skal jo bare kigge ud ad vinduet, og så kan vi jo se, hvordan vejret det ændrer sig, hvordan vandmasserne, de stiger, og vi har alle sammen brug for at gøre noget, fortæller Pernille Backmann til TV 2.

Sparerunde

Den nye klimaaftale hedder DK2020, og stort set alle danske kommuner har underskrevet den. Ligesom Borgmesterpagten forpligter den kommunen til at reducere sit CO2-udslip, lave en handlingsplan, indsende rapporter om indsatsen og dele erfaringer med andre kommuner.

Greve kommune overvejer i dag mulighederne for delebilsordning, opsætning af ladestandere til elbiler og en grøn indkøbspolitik. Borgmester Pernille Beckmann vil altså nu kigge på de samme tiltag, hun selv har stået i spidsen for at droppe tidligere.

- Det gjorde vi som en del af en stor sparerunde, vi havde i Greve kommune på det tidspunkt, og der havde vi brug for at sanere alle vores projekter. Nu er vi et andet sted, hvor det giver os en økonomisk mulighed for at træde ind i DK2020-fællesskabet, fortæller Pernille Beckmann.

Men hvis man bare træder ud af en klimaaftale, når man hellere vil prioritere noget andet, så virker klimaet ikke så vigtigt, som du giver udtryk for?

- Nej, jeg kan godt se, at man udefra kan sige, hvorfor trådte de ud i 2017. Tiden var en anden dengang, og Greves økonomi var anderledes, og vi trådte ud af rigtig mange fællesskaber dengang inklusiv Borgmesterpagten, siger Pernille Bechmann.

- Gamle nyheder

Esbjerg Kommune er en af de andre kommuner, som skrev under på Borgmesterpagten. Kommunen forpligtede sig til, at man ville reducere 30 procent af sit CO2-udslip i 2020 sammenlignet med 2011. Ifølge Energistyrelsens tal har Esbjerg reduceret sit CO2-udslip med syv procent fra 2011 til 2018.

Kommunen nåede aldrig så langt som til at lave en handlingsplan for, hvordan man ville nå målet. I dag har den nuværende borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) skrevet under på DK2020-aftalen. Han overtog borgmesterposten fra sin partifælde Johnny Søtrup, som underskrev Borgmesterpagten.

- Jeg synes, det er sådan lidt gamle nyheder at begynde at grave i, hvorfor man ikke har levet op til noget, man vedtog i 2013. Jeg kan sige, at det er topprioritet i Esbjerg i dag, og det har været det i al den tid, jeg har siddet for bordenden. Vi går ind i DK2020-samarbejdet for at lave en handleplan og leve op til den, siger Jesper Frost Rasmussen.

Men I gik vel også ind i Borgmesterpagten med det formål at lave en handleplan og leve op til den?

- Jeg kender ikke til de konkrete bevæggrunde og præmisser fra dengang. Jeg kan bare sige, at vi er meget seriøse på det her punkt i Esbjerg Kommune i dag, siger Jesper Frost Rasmussen.

Der vil altid komme en ny mulig undskyldning

Connie Hedegaard har et bud på, hvorfor nogle af kommunerne ikke har levet op til deres forpligtigelser i Borgmesterpagten. Op til klimatopmødet i København i 2009 var der en stor mobilisering, hvor klimaet var på dagsordenen på det højeste politiske niveau, og det smitter af på resten af samfundet – blandt andet kommunerne.

Det fokus forsvandt efterfølgende.

- Der var en periode i midten af 10’erne, hvor de største politiske partier i Danmark ikke talte så meget om klima. Det var ikke det, som fyldte hos Venstre og Socialdemokratiet. Derfor er det vigtigt at sætte mål. For der kommer altid et eller andet – en økonomisk krise eller en pandemi – som kan undskylde manglende handling, siger Connie Hedegaard.