Østrig skærper coronarestriktionerne fra mandag.

Det oplyser landets regering i en meddelelse fredag aften.

Folk, der ikke er blevet vaccineret mod covid-19, vil ikke kunne få adgang til caféer, restauranter og frisører, medmindre de tidligere har været smittet med virusset.

Overgangsperiode på fire uger

Også for hoteller og begivenheder med mere end 25 mennesker gælder tiltagene.

Dog kommer en overgangsperiode på fire uger.

Her vil et første stik med vaccinen i kombination med en negativ PCR-test kunne give samme adgang, som hvis man tidligere har været smittet eller er færdigvaccineret.

Samme niveau som sidste år

De seneste restriktioner kommer, mens landets smittetal nærmer sig samme niveau som for et år siden, hvor de hidtil højeste tal blev registreret.

Frem til fredag blev der på 24 timer registreret 9388 smittede i Østrig. Det hidtil højeste dagstal sidste år var 9568.

Generelt i Europa ses for tiden stigende smittetal.

WHO er bekymret

Europachef i Verdenssundhedsorganisationen, WHO, Hans Kluge erklærede sig torsdag "dybt bekymret" for udviklingen på kontinentet.

WHO mener blandt andet, at den seneste stigning skyldes, at for få er blevet vaccineret.

Organisationen anser også slækkede restriktioner for at være en del af grunden til stigende smittetal. Derudover er der også sæsoneffekten.

Flere lande har indført eller meldt om nye restriktioner og tiltag de seneste dage. Det gælder blandt andet Tyskland og Holland.

Den første fredag i november har siden 2010 været udset til J-dag, hvilket vil sige, at bryggeriernes juleøl klokken 20:59 slippes fri på landets bodegaer, barer og diskoteker.

Rigspolitiet har dog en formodning om, at kombinationen af julebryg og svigtende dømmekraft vil kunne friste folk til at sætte sig bag rattet.

Derfor gennemfører politiet i weekenden en landsdækkende kampagne med fokus på spiritus- og narkotikakørsel.

Således oplyst og advaret. Og velkommen til dagens overblik.

173 byrådsmedlemmer har skiftet parti siden sidste valg

Den tidligere statsminister, socialdemokraten Jens Otto Krag, satte et retorisk aftryk for eftertiden med sit udsagn om, at "man har et standpunkt, til man tager et nyt".

Lettere omskrevet kan man sige, at man har et parti, til man finder et andet – eller vælger at blive løsgænger.

Det er i hvert fald, hvad 173 folkevalgte byrådsmedlemmer har gjort i den snart fireårige periode, de har været kommunalpolitikere.

I 69 kommuner har der været mindst én "partihopper" siden kommunalvalget i 2017.

Især politikere fra Dansk Folkeparti vælger at skifte politisk ham, idet 44 af deres byrådskandidater har skiftet parti, efter de blev valgt.

Sundhedsstyrelsen: Risiko for overbelastning af sygehusene

Sundhedsstyrelsen vurderer, at der er "stor risiko for overbelastning af sygehusene i efteråret og vinteren".

Det helt afgørende redskab for at mindske belastningen på sygehusene er vaccination, skriver Sundhedsstyrelsen.

Det indbefatter både den ordinære covid-19, revaccinationen for samme og influenzavaccinen.

Ifølge Sundhedsstyrelsen kan det blive nødvendigt at udskyde en væsentlig del af de planlagte operationer og ambulante besøg i en periode for at skabe plads til de akutte indlæggelser.

Mærsk vil have alle ansatte vaccineret – men er et krav lovligt?

Vil man møde ind på A.P. Møller-Mærsks kontorer i Danmark, skal man være vaccineret mod coronavirus.

Mens der vil gælde andre regler på blandt andet havne og i varehuse, vil Mærsk inden for de næste tre måneder rulle "et krav ud om vaccination" for kontoransatte både i Danmark og resten af verden.

Ifølge eksperter med speciale i arbejdsret bevæger Mærsk sig på dybt vand. Og det samme siger fagforeningen HK.

I Danmark er udgangspunktet, at arbejdsgivere kun må opstille krav, der er vigtige for, at de kan passe deres arbejde, til ansatte.

Bagmandspolitiet kræver storfisker idømt bøde på 68 millioner

Storfiskeren Henning Kjeldsen fra Skagen står til en bøde på mellem 67,5 og 68,5 millioner kroner for omfattende fusk med fiskekvoter.

Det siger Bagmandspolitiet, som mener, at en række selskaber har været kontrolleret og reelt ejet af Henning Kjeldsen i strid med lovgivningen.

Henning Kjeldsen anklages for gennem årene 2013 til 2019 at have overtrådt reglerne om fiskekvoter, der regulerer, hvor mange fisk en enkelt erhvervsfisker må fange.

Den jyske storfisker har sammen med de medtiltalte nægtet sig skyldig.

Russisk krigsskib ved Skagen var formentlig et digitalt spøgelse, siger ekspert

Spøgelsesskibe er noget, der mestendels optræder i skipperskrøner og den kulørte ende af litteraturen.

Men kan der findes digitale spøgelsesskibe?

Ja, det kan der, hvis man spørger militæranalytiker Anders Puck Nielsen fra Forsvarsakademiet.

Han har fredag redegjort for det russiske spøgelsesskib, som pludselig optrådte digitalt, men reelt ikke var at finde i farvandet omkring Skagen.

Fænomenet opstår, fordi ukendte hackere placerer krigsskibe på kortet hos for eksempel registreringstjenesten Marine Traffic.

For at gøre forvirringen komplet blev det russiske forskningsskib Akademik Loffe tilbageholdt i Skagen. Men noget krigsskib var det altså ikke.

***

10-årige Victor Giliamsen har en sjælden muskelsvindssygdom, som han kæmper for at få den rette medicin til at behandle.

For få dage siden blev han ufrivilligt hovedperson på Nye Borgerliges årsmøde i Vejle.

- I Nordjylland har vi en knægt, der hedder Victor. Victor han har muskelsvind, og Victor han bor i min kommune. Og jeg har mødt Victor. Han er et livstykke.

Sådan indledte Kim Edberg Andersen, der er en af Nye Borgerliges kandidater til regionsrådet i Region Nord og kandidat til byrådet i Rebild Kommune, sin fortælling om Victor fra Terndrup.

I mere end otte minutter af sin 16 minutter lange tale til årsmødet fortalte han, hvordan han vil prioritere penge anderledes, så han kan kæmpe for, at Victor kan få lov til at få det dyre lægemiddel Spinraza, som Medicinrådet har afvist at give ham.

I talen gav Kim Edberg Andersen udtryk for, at han havde et indgående kendskab til Victor. Han beskrev blandt andet Victors ønsker i livet:

- Han vil gerne have Spinraza, så han kan få så meget styrke, at han kan slå sin far i at lægge arm. Og Victor vil rigtig gerne have så meget kontrol i sin krop, at han stadig kan holde sin controller. For når Victor spiller computerspil online, så er Victor ligesom alle andre.

- Usmageligt

Der er bare lige et problem. Kim Edberg Andersen har aldrig talt med Victor – og hverken Victor eller hans far har bedt politikeren om at gå ind i sagen.

Jeg har ikke snakket eller mødt Victor. For mig er det mere et følelsesmæssigt bånd

Kim Edberg Andersen, kandidat til regions- og byrådet i Rebild Kommune for Nye Borgerlige

- Det er faktisk meget irriterende, fordi han står bare og kæmper sin egen kamp med min kamp, og det er jo ikke rigtig fair, siger Victor til TV 2 NORD.

Heller ikke Victors far, der er byrådskandidat for Den Sociale Fællesliste i Rebild Kommune, er begejstret.

- For mig der virker det bare som en usmagelig måde at bruge en handicappet dreng til at føre sin egen valgkamp, og det bliver jeg harm over som Victors far, siger Niels Peter Giliamsen.

Han nævner selv Victor som en af grundene til, at han er gået ind i politik.

Føler han har talt med Victor

Nye Borgerlige-politikeren erkender også, at han ikke har mødt Victor, som han ellers giver udtryk for i talen.

- Nej, jeg har ikke talt med eller mødt Victor. Jeg har fulgt Victors sag rigtig længe, og jeg har været på torvet i Terndrup, hvor jeg har set ham. For mig er det mere et følelsesmæssigt bånd, siger Kim Edberg Andersen.

Hans indgående kendskab til Victors historie skyldes, at han i mange år har fulgt den i både lokalmiljøet og i medierne. For nylig har TV 2 blandt andet bragt en dokumentar om Victor og hans forældres kamp for det dyre lægemiddel.

Hvorfor giver du så indtrykket af, at du kender ham personligt i talen?

- Det følte jeg egentlig ikke, at jeg gjorde. Jeg følte Victors smerte. Jeg er bare et menneske, som mærker det her inde i mig selv. Jeg ser bare en dreng, som har det svært, fordi der er nogle tåbelige regler, siger Kim Edberg Andersen.

Indvandrere prioriteres højere end Victor

I talen fastslog Kim Edberg Andersen, at der ifølge ham bliver brugt for mange penge på ikke-vestlige indvandrere og frås i kommunerne. Penge man i stedet kunne bruge på Victors medicin, som koster to millioner kroner om året. Og det vil han have lavet om på.

- Vi importerer terrorister fra Syrien for at få lov til at betale for dem i al evighed. Vi tager deres 15 børn med. Det koster kassen. Vi har ikke råd til Victor, sagde Kim Edberg Andersen til årsmødet.

Otte minutter og 40 sekunder inde i talen var politikeren fra Rebild tæt på at fælde en tåre efter at have nævnt, hvordan ”Victor og 26 andre børn er ved at sygne hen uden grund”.

Har ikke haft dialog

Victor og hans familie føler sig misbrugt af den lokale kandidat.

- Vi har ikke haft nogen dialog med Kim overhovedet omkring Victor. Det er det, der gør mig harm, at han så udstiller det på den måde, som nu ordner vi hele verden, siger Niels Peter Giliamsen.

Kim Edberg Andersen fortæller, at han ikke har haft i sinde at bruge Victor i et politisk spil eller såre Victor og hans familie.

- Jeg har aldrig brugt Victor i en valgkamp. Jeg har ikke nævnt ham med et ord, hverken til kommunal- eller regionsvalg. Jeg har brugt Victor til at få politikerne på banen. Han er ikke valgkampspolitik for mig. Han er politik på den måde, at der et system, hvor folk kommer i klemme for peanutspenge, siger han og fortætter:

- For mig var det for at illustrere, at det er tudetosset at bruge pengene sådan. Det var for at få Nye Borgerliges medlemmer til at forstå problematikken.

Kim Edberg Andersen har efterfølgende ringet til Victors far og mor og undskyldt for situationen.

Tidligere DF’er

Det er første gang Kim Edberg Andersen stiller op for Nye Borgerlige. I januar forlod han Dansk Folkepartis gruppe i Rebild Byråd, hvor han var formand for teknik- og miljøudvalget.

I år er ligeledes første gang Nye Borgerlige stiller op med kandidater til kommunalvalg i Rebild Kommune.

Til kommunalvalget 2017 blev Leon Sebbelin fra Det Radikale Venstre valgt ind som borgmester i Rebild Kommune. Det er den eneste kommune i Danmark med en borgmester fra liste B.

Sundhedsstyrelsen melder nu om stor risiko for, at landets sygehuse bliver overbelastet i løbet af de næste måneder. Årsagerne er en ubehagelig cocktail af stigende coronasmitte, influenzasæson og andre smitsomme sygdomme.

- Vi ser allerede nu, at der er meget travlt på landets sygehuse, og at personalet løber stærkt. Samtidig har vi ikke den robusthed, som vi tidligere har haft, fordi der har været pres på i en lang periode nu, og der er simpelthen mindre overskud end normalt, lyder det blandt andet fra styrelsens direktør, Søren Brostrøm, i en pressemeddelelse.

Men hvordan ser situationen egentlig ud på hospitalsgangene? TV 2 har spurgt på to hospitaler i Region Hovedstaden, hvor coronasmitten har taget allerhårdest fat.

Kan klare 3-4 gange så mange indlagte

Smittetallene på landsplan har været støt stigende i over en måned, og også antallet af indlagte corona-patienter er opadgående.

I alt er 263 personer indlagt med virussen, og 156 af dem er på Region Hovedstadens hospitaler.

Samtidig har regionen de klart højeste incidenstal med 392 smittede per 100.000. Region Sjælland følger efter med 263.

Men Thomas Benfield, der er professor og overlæge ved infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital, fortæller, at der endnu ikke er grund til bekymring. Indlæggelsestallene i Region Hovedstaden skal være tre til fire gange højere, før hospitalerne bliver pressede, fortæller han.

- Det er først der, hvor sengene er fyldte, og vi skal finde plads til flere, siger han til TV 2.

Derudover pointerer han, at 95 procent af befolkningen over 50 år er færdigvaccineret, hvilket giver forhåbninger om mindre alvorlige indlæggelser den kommende tid.

Den største udfordring er faktisk ikke stigende smitte- eller indlæggelsestal, mener han.

- Vores store problem er i virkeligheden, at vi ikke har så mange sygeplejersker og ikke kan rekruttere nye.

Han forklarer, at store smittebølger af coronavirus sætter sygeplejerskerne under pres og ”får dem til at finde noget andet at lave”. Med færre sygeplejersker kan antallet af coronaindlæggelser derfor belaste hospitalerne tidligere, end det ellers ville være tilfældet, forudser han.

Også hos Kristian Antonsen, der er direktør på Bispebjerg Hospital, er udsigterne forholdsvis optimistiske.

Han fortæller, at der fredag morgen var 37 indlagte på hospitalet, og at 25 af dem primært var indlagt på grund af corona. Det er omkring en fordobling på få uger.

- Vi er rettidigt bekymret over, at der er en udvikling i gang, som måske er starten på en tredje bølge, siger han.

Men ligesom kollegaen fra Hvidovre peger han på, at de indlagte er mindre syge end tidligere. Han fortæller, at hver fjerde indlagte med corona tidligere har haft behov for respirator og intensivbehandling. Det er nu faldet til omkring hver tiende.

- Det er jo en glædelig udvikling, siger han.

Gode erfaringer med samarbejde

Kristian Antonsen peger også på, at de aktuelle høje smittetal i særligt hovedstadsområdet ikke er uvante.

Således har hospitalerne i regionen igennem pandemien lært at arbejde godt sammen om coronapatienterne, fortæller han.

Hvis hospitaler som dem på Amager, Frederiksberg, i Hvidovre og Bispebjerg får flere patienter, end de kan håndtere, træder andre hospitaler dermed til med sengepladser.

- Den udligning kørte vi med ret stor succes under smittebølge et og to, og den har vi nu aktiveret på et meget lavt niveau, siger han.

Ifølge Sundhedsstyrelsen kan det i løbet af efteråret og vinteren blive nødvendigt at udskyde planlagte behandlinger og operationer rundt omkring på sygehusene. Det skal ske for at sikre "tilstrækkelig kapacitet til at behandle de akut syge patienter", lyder det.

Direktør for Statens Serum Institut, Henrik Ullum, anbefaler nu, at coronapasset genindføres i Danmark.

- Det skal ses i lyset af en kraftigt stigende smitte og stigende indlæggelsestal, og at vi kigger ind i en vinter, hvor der kommer endnu mere sæsoneffekt, siger han i Go' Aften Live fredag.

Samme udmelding kom fra Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm torsdag aften.

Der er det seneste døgn registreret 2251 nye smittetilfælde med coronavirus i Danmark. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Fredagens tal er det næsthøjeste i år, og det er kun overgået af torsdag, hvor der blev registreret 2598 tilfælde.

De seneste tilfælde er fundet via 120.907 PCR-test, hvilket giver en positivprocent på 1,86. Torsdag var den på 1,98 procent.

På vej mod samfundskritisk sygdom

I et skriftligt svar til TV 2 oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke, at han fredag har bedt Epidemikommisionen om at tage stilling til, om covid-19 igen bør kategoriseres som en samfundskritisk sygdom.

- Jeg kan oplyse, at jeg i lyset af epidemiens udvikling netop nu på vegne af regeringen har anmodet Epidemikommissionen om en vurdering af, om COVID-19 bør kategoriseres som en samfundskritisk sygdom. Samtidig har jeg bedt Epidemikommissionen om at vurdere, hvilke relevante tiltag de vil pege på i den nuværende situation, fremgår det.

Kategorien forsvandt ellers den 10. september - og er nødvendig, hvis der skal kunne genindføres restriktioner som coronapasset.

Henrik Ullum udtaler fredag eftermiddag til TV 2, at han personligt har den holdning, at covid-19 igen karakteriseres som en samfundskritisk sygdom.

- Vores rolle på seruminstituttet er at være dem, der sidder og kigger lidt ud i fremtiden. Vi kigger ind i en periode med flere indlæggelser og et sundhedsvæsen, der vil blive udfordret af både corona og andre luftvejsinfektioner, og alt i alt gør det, at det kan blive en problematisk situation for det danske samfund, siger han.

Direktøren for Statens Serum Institut oplyser, at genindførslen af coronapasset løbende har været drøftet blandt sundhedsordførerne, og at emnet blev diskuteret i sidste uge.

Danmark er bedre rustet nu

På trods af at Danmark kan bevæge sig ind i endnu en periode med en samfundskritisk sygdom, pointerer Henrik Ullum, at man står et helt andet og meget bedre sted nu, end hvad tilfældet var for et år siden.

- Det gør vi fordi, vi har vaccineret tre fjerdele af befolkningen. Vi har vacciner til dem, der har lyst til at blive vaccineret, og vi vacciner til at genvaccinere de ældste og mest sårbare, og dermed sikre, at vores immunitet er stærk og god, siger han.

Henrik Ullum lægger dog vægt på, at puklen i sundhedsvæsenet efter corona og presset fra andre luftvejsinfektioner bliver et problem, og at det er årsagen til, at man nu anbefaler at tage de rette forholdsregler.

- På nuværende tidspunkt taler vi udelukkende om coronapas. Det er vigtigt at sige til danskerne, at det ikke er de andre meget store, hårde værktøjer, vi kigger på nu, fordi vi står et helt andet sted i Danmark, siger Henrik Ullum.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at der er "stor risiko for overbelastning af sygehusene i efteråret og vinteren". Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Sundhedsstyrelsen har beskrevet konsekvenserne af en stigende smitte af COVID-19 og andre sygdomme, så sygehusene bliver hjulpet igennem vinteren.

- Vi er bekymret for den belastning, der kan komme af sundhedsvæsenet i løbet af december og januar, siger direktør Søren Brostrøm til TV 2.

Pres på sygehusene

I Sundhedsstyrelsen er der særlig bekymring for det stigende pres på akutmodtagelserne, medicinske afdelinger, samt operations- og intensiv afdelinger, der kan komme over vinteren.

- Vi ser allerede nu, at der er meget travlt på landets sygehuse, og at personalet løber stærkt, siger direktør Søren Brostrøm.

- På landsplan er vi nu 20 procent under den sædvanlige aktivitet og operationskapacitet på sygehusene og på Sjælland og hovedstaden er det værre endnu, uddyber han.

- Sygehusene har ikke den robusthed til at tage imod patienter. Vi mangler operations- og intensivsygeplejersker. Desuden er der en stor pukkel af patienter, hvis operationer er blevet udskudt fra anden bølge af corona, forklarer Søren Brostrøm.

Ifølge Sundhedsstyrelsens beregninger kan det blive nødvendigt at udskyde en væsentlig del af de planlagte operationer og ambulante besøg i en periode for at skabe plads til de akutte indlæggelser.

Det helt afgørende redskab for at mindske yderligere belastning på sygehusene er vaccination.

- Det er fordi, der er en del andre sygdomme i omløb nu i det åbne samfund, som vi ikke havde at kæmpe med sidste vinter. Derfor slår vi alarm nu. Der mangler hænder og tærsklen for, hvor mange coronapatienter sygehusene kan klare, er lavere end sidste vinter, siger direktør Søren Brostrøm.

Ikkevaccinerede kan blive "pænt syge"

Torsdag aften gik Sundhedsstyrelsens direktør et interview med TV 2 så langt som at kalde det "at leve livet farligt", hvis man som voksen undlader at tage imod coronavaccine.

Det udsagn står Søren Brostrøm ved dagen derpå.

- Jeg mener, hvad jeg sagde. Corona er en farlig sygdom. Det er det også for yngre voksne og den smitsomme Delta-variant, der huserer nu, bliver man mere syg af, siger Søren Brostrøm og understreger, at vacciner er frivillige.

- Jeg er selv 56 år og har ikke yderligere risikofaktorer, men jeg kan altså blive pænt syg, hvis jeg ikke er vaccineret. Mange af dem, der ligger på sygehusene nu, er enten ikkevaccinerede unge eller folk på min alder, siger Brostrøm.

Højeste smittetal siden december

Gennem det seneste døgn er 2251 danskere blevet konstateret smittet med coronavirus. Det viser dagens tal fra SSI.

I alt er antallet af indlagte steget med 17 personer til 263. Mens fire er blevet indlagt på intensiv, er to blevet tilkoblet en respirator siden i går.

Man skal tilbage til december sidste år - midt under den anden store nedlukning - for at finde højere smittetal end i de seneste par dage.

Det hidtil højeste antal smittede på én dag var 18. december 2020 med 4508 positive testsvar.

Statens Serum Institut vurderer i sin seneste prognose, at antallet af smittetilfælde kan nå op på samme niveau i december 2021.

Der er for mange, der bliver smittet.

Budskabet er Søren Brostrøms, og han frygter i øjeblikket, at vi er på vej tilbage mod mundbind og coronapas.

Med over 2500 nye smittede torsdag og 2251 nye smittede fredag har vi to dage i træk nået nogle af de højeste antal nye smittede i 2021.

Over 260 personer er nu indlagt, hvoraf 35 er på intensivafdelinger, og 18 er i respirator.

Særligt i fire kommuner, Albertslund, Ishøj, Glostrup og Dragør, står det slemt til. Her lå antallet af smittede pr. 100.000 indbyggere – også kendt som incidenstallet – torsdag over 500, når man tager højde for antallet af testede.

Det er grænsen for, hvornår sundhedsmyndighederne mener, man skal indføre restriktioner.

Og endnu flere kommuner halter lige bagefter. Endnu engang er det særligt i hovedstadsområdet, at smitten er i kraftig vækst. Kommunerne Brøndby og Tårnby ligger i fredagens coronatal også over 500, inden der er korrigeret for antallet af test.

Her er de kommuner, der har for høje incidenstal

Indtil videre er det kun en anbefaling, at kommunerne handler, og der er ingen krav til, hvad de skal gøre. Men blandt andre Styrelsen for Patientsikkerhed står klar med rådgivning.

Borgmestrene i Dragør og Albertslund har dog valgt at indføre restriktioner, og de forklarer herunder, hvorfor.

Overblikket er baseret på torsdagens "testkorrigerede incidens", altså hvor mange nye smittede, der er opdaget per 100.000 indbyggere, når man tager højde for antallet af testede.

Albertslund har landets højeste incidenstal

Hvis man kigger på Statens Serum Instituts kort over smitten i kommunerne, kan det ikke blive mere rødt end Albertslund.

De har nemlig et testkorrigeret incidenstal på 697. Det er landets højeste af sin slags.

Derfor står kommunens borgere nu over for en tilbagevenden til livet under nedlukningerne, siger Albertslunds socialdemokratiske borgmester, Steen Christiansen.

- Vi er på vej ind i en situation her, hvor covid-19 igen kommer til at præge hverdagen. Situationen er alvorlig.

Smittede børn og unge bliver hjemsendt fra skoler og dagtilbud, ligesom kommunen har åbnet testcentre og vaccinecentre.

Men ser man på smittetallene, er det faktisk ikke længere blandt skolebørnene, at flest bliver smittet.

Tværtimod topper gruppen af voksne mellem 40 og 69 år smittelisten de seneste syv dage med hele 4269 smittede. Og det er bekymrende, mener Steen Christiansen.

- Det er et godt spørgsmål, hvorfor den her gruppe bliver smittet. Det betyder desværre, at vi nærmer os en situation, hvor smitten rammer de sårbare dele af vores befolkning.

Smitten har i månedsvis nu været højest på Vestegnen. Gør I nok for at få den under kontrol?

- Vi har en massiv informationskampagne på flere sprog med opfordring til, at man lader sig vaccinere og lader sig teste, siger Steen Christiansen, som også henviser til, at kommunen har åbnet flere popup-teststeder og vaccinesteder.

Det er jo en strategi, der er set før, men det er stadig Vestegnen, der topper smittelisterne. Hvorfor er det sådan?

- Det hænger jo sammen med, at det er et af de steder i landet, hvor befolkningstætheden er højest. Vi bor tæt sammen på Vestegnen. Den anden del er, at en stor del af vores befolkning er socialt udsatte.

Dragørs skolebørn bliver smittet

Det har flere gange været lige på nippet.

Dragør Kommune har været oppe og kysse grænsen for, hvor mange der må blive smittet i kommunen, da reglerne om automatisk nedlukning af kommuner stadig gjaldt.

Og nu er kommunen så endt over sundhedsmyndighedernes smertegrænse. Dragørs testkorrigerede incidenstal ligger på 528.

Men det er ikke udtryk for, at smitten er løbet løbsk, understreger Dragørs borgmester fra Venstre, Helle Barth.

- Vi har 14.600 borgere, så når der er omkring 80 smittede i kommunen, skinner det meget kraftigt igennem på smittetallene.

På trods af de lave smittetal har Helle Barth og Dragør alligevel valgt at lytte til anbefalingerne, selvom de er frivillige.

Derfor har regionen oprettet popup-kviktestcentre og vaccinationssteder i kommunen, ligesom Dragør har udvidet muligheden for at brevstemme til kommunalvalget.

Det er særligt et udbrud på en skole, der sender smittetallene i vejret, forklarer hun. Men det er kun de smittede elever, der er hjemsendt, fordi man efter de nuværende regler ikke kan sende alle hjem.

- De andre, som ikke er smittet, får information om, hvad der foregår, lyder det fra borgmesteren, som siger, at kommunen også kommunikerer ud til alle forældre om smitteudbruddet med en opfordring om at holde børnene hjemme.

I siger, at det er et udbrud på en skole, der står bag. Men tal fra Statens Serum Institut viser, at især voksne mellem 40 og 64 år bliver smittet. Hvordan hænger det sammen?

- Jeg vil gætte på, at børnene bliver smittet i skolen og tager det med hjem. Men hvis jeg havde en krystalkugle, der viste, hvor smitten kom fra, ville jeg da bruge den.

Er grænsen sat for lavt, hvis et udbrud på en skole kan få betydning for hele kommunen?

- Den vurdering vil jeg overlade til dem, der har forstand på det. Men det er lidt frustrerende, at styrelsen fastholder grænserne fra dengang, coronavirus blev betragtet som en samfundskritisk sygdom. Det gør det sværere at håndtere den her situation, siger Helle Barth med henvisning til, at grænsen ligger på incidenstal over 500.

En plan for revaccination af alle voksne danskere kommer i starten af december. Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

- Sundhedsstyrelsen vil i løbet af november gennemgå det faglige grundlag for at kunne udmelde plan for revaccination af resten af befolkningen.

- Den udmelding vil komme i starten af december, skriver styrelsen.

Udvalgte grupper

Aktuelt planlægges der efter, at alle over 18 år skal revaccineres mod covid-19. Arbejdet er allerede i gang blandt udvalgte grupper.

I øjeblikket inviteres primært personer over 65 år, sundhedspersonale og personer i særlig øget risiko til at få et tredje vaccinestik.

Tæt på 370.000 danskere har fået et tredje vaccinestik. Det svarer til 6,3 procent af landets befolkning.

Mange er allerede revaccineret

Vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst er glad for, at så mange allerede er blevet revaccineret.

- Men for at holde kontrol med epidemien, beskytte særligt sårbare og et allerede presset sundhedsvæsen vil vi gerne have, at man booker en tid, så snart man modtager invitation til revaccination, siger hun i meddelelsen.

Coronasmitten er den seneste tid steget i Danmark. Fredagens smittetal viste, at der er registreret 2251 nye tilfælde i Danmark.

Det er det næsthøjeste antal i år, og det er kun overgået af torsdag, hvor der blev registreret 2598 tilfælde.

Samtidig er antallet af indlagte steget, så der nu er 263 indlagte med covid-19. Tallet er tredoblet på en måned.

Gennem det seneste døgn er 2251 danskere blevet konstateret smittet med coronavirus. Det viser dagens tal fra SSI.

Dermed er tallet faldet en smule siden i går, der med et smittetal på 2598 nye tilfælde var det højeste i år.

Man skal tilbage til december sidste år - midt under den anden store nedlukning - for at finde et højere smittetal.

I alt er antallet af indlagte steget med 17 personer til 263. Mens fire er blevet indlagt på intensiv, er to blevet tilkoblet en respirator siden i går.

Tre smittede med coronavirus har mistet livet det seneste døgn.

Anbefaler coronapas

Den seneste udvikling bekymrer Lungeforeningens formand, Torben Mogensen.

Han peger på, at de lungesyge nok er vaccinerede. Men vaccinen er ikke 100 procent effektiv, og nogle vaccinerede smittes altså.

- Det er ikke godt for vores medlemmer, hvis smitten stiger, og med den hast, det sker, er det bekymrende, siger Mogensen, der er tidligere lægelig direktør på Hvidovre Hospital.

Han frygter, at smitten stiger yderligere. Og derfor anbefaler han ligesom flere andre eksperter at genindføre coronapaset i Danmark.

Samme anbefaling lød torsdag også fra Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm,.

- Det er med til at dæmpe smitten, men samtidig lukker det ikke forretningerne ned, siger Torben Mogensen.

Smittetal kan nærme sig rekord om en måned

Man skal tilbage til december sidste år - midt under den anden store nedlukning - for at finde højere smittetal end i de seneste par dage.

Det hidtil højeste antal smittede på én dag var 18. december 2020 med 4508 positive testsvar.

Statens Serum Institut vurderer i sin seneste prognose, at antallet af smittetilfælde kan nå op på samme niveau i december.

De seneste tilfælde er fundet via 120.907 PCR-test, hvilket giver en positivprocent på 1,86. Torsdag var den på 1,98 procent.