Manglen på sygeplejersker på hospitaler i Region Hovedstaden er nu så slem, at det på kort sigt kan få alvorlige følger.

Sådan lyder det i et opråb fra Camilla Fjord Thomsen, der er læge på hjerteafdelingen på Hvidovre Hospital.

- Sundhedsvæsenet knækker officielt lige om lidt. Vi har ikke længere bemanding til at passe de patienter, der kommer. De sidste uger, hvor jeg har haft vagter, har jeg ikke kunnet tage flere ind, siger hun til TV 2 Lorry.

Ifølge hende er manglen på sygeplejersker på specifikt Hvidovre Hospital nu så markant, at man mærker det hver eneste dag i form af færre sengepladser.

Må nedlægge sengepladser

Bare på Camilla Fjord Thomsens afdeling mangler 12 sygeplejersker, og derfor har man inden for de seneste måneder været nødt til at lukke syv sengepladser ned.

- Det er ud af 40, og det betyder noget, når man går fra 40 til 33 hjertepladser. Det er en stor bekymring. Jeg har været læge i snart i ni år, og der har aldrig været så mange nedlukninger af sengepladser, siger Camilla Fjord Thomsen.

På flere andre afdelinger på Hvidovre Hospital er billedet det samme, fortæller hun.

- På lungemedicinsk afdeling har de måttet skære otte sengepladser væk inden for de seneste måneder. Infektionsmedicinsk afdeling mangler halvdelen af deres sygeplejersker, siger Camilla Fjord Thomsen.

Tilfældet er det samme på Amager Hospital og Glostrup Hospital, siger hun.

Situationen er især kritisk, fordi vi nærmer os influenzasæsonen, som normalt betyder flere indlagte.

- Det, der er bekymringen, er, at alle medicinske afdelinger ligger med overbelægning nu, og det er før virussæsonen slår til, for vi er jo altid pressede hen over vinteren,

- Der er lidt en stemning af afmagt og en resignerede følelse. Man ved, at det bliver et helvede, siger Camilla Fjord Thomsen.

Politikere kommer med en pose penge

Ifølge hjertelægen er der brug for at nogle politikere tager en beslutning om, at der kommer til at være benhård prioritering af patienter, hvis det ender med, at man skal finde plads til 1.000 flere patienter som følge af influenza-indlæggelser.

Men borgerne skal advares. Man skal for eksempel ikke automatisk forvente, at man kan komme ind og blive scannet, forklarer hun.

- Folk skal være klar på, at der ikke er noget, der hedder ambulant udredning, og der er ingen garantier på udredning. For vi kan godt lukke alt, hvad der hedder planlagte ting ned – operationer og kontroller. Så kan vi nok godt finde personalet til at det akutte. Vi kan jo ikke lade folk ligge og dø i forhallen, siger Camilla Fjord Thomsen.

Hun tror, at en kortsigtet løsning vil være at gå ud politisk og finde en kæmpe pose penge og lokke sygeplejersker, som har forladt faget, for akut at få dem tilbage.

Vores sundhedsvæsen er ikke ved at knække. Men det er korrekt, at vi står i en dum situation

Lars Gaardhøøj (A), regionsrådsformand i Region Hovedstaden

Og man skulle tro, at politikerne i Region Hovedstaden havde hørt hendes bønner.

Tirsdag bakkede alle partier i regionsrådet op om en såkaldt ”vinterpakke” på 30 millioner kroner til de mest trængte hospitalsafdelinger i Region Hovedstaden.

- Vi giver blandt andet hospitalerne bedre mulighed for at honorere medarbejdere for en ekstra indsats eller gøre særligt belastede områder mere attraktive med et tillæg. Og det er vigtigt, at pengene straks kommer ud at virke – og at hospitalernes medarbejderudvalg inddrages i prioriteringen, siger Lars Gaardhøj (A), regionsrådsformand i Region Hovedstaden til TV 2 Lorry.

Han oplever, at den travlhed og de udfordringer, som Camilla Fjord Thomsen beretter om, gør sig gældende i større eller mindre grad på samtlige hospitaler i regionen.

Han anerkender, at det sundhedsfaglige personale på regionens hospitaler lige nu oplever et øget pres.

Det er et udtryk for, at der er travlt, og at der mangler personale, og at man derfor de seneste uger har lukket senge, fordi man tilpasser kapaciteten til, hvor mange folk der er på arbejde.

- Vores sundhedsvæsen er ikke ved at knække. Men det er korrekt, at vi står i en dum situation og en forkert udvikling. Og jeg forstår godt den bekymring, der er lokalt ude på vores hospitaler, siger Lars Gaardhøj til TV 2 Lorry.

Det livstruende vil altid blive behandlet

I forhold til at tage en politisk beslutning om at prioritere patienter, så forklarer regionsrådsformanden, at den slags allerede sker.

- Det er noget, vi allerede bruger i dag, for det er en af de skruer, vi kan dreje på, når vi ikke kan følge med. Det er jo ikke rart, for det betyder, at der er nogen, som får lidt længere ventetid til en operation, de har ventet på eller set frem til. Men det er et sundhedsfagligt skøn, hvad der kan tåle at blive udskudt, siger Lars Gaardhøj.

Hvorvidt man som borger skal være bekymret for situationen på hospitalerne i Region Hovedstaden er politikeren og lægen ikke helt enige om.

Der er lidt en stemning af afmagt og en resignerede følelse. Man ved, at det bliver et helvede

Camilla Fjord Thomsen, læge på hjerteafdelingen på Hvidovre Hospital

Begge siger, at det, der er akut og livstruende, altid vil blive behandlet med det samme, og at der her altid vil være plads til en patient.

- Men du skal være bekymret, hvis du går og har noget sygdom undervejs, som vi kunne have fanget. Man skal forholde sig til, at vi ikke kan gøre begge dele, siger Camilla Fjord Thomsen.

Lars Gaardhøj er af en lidt anden holdning.

- Man skal ikke være bekymret som borger. Vi gør alt, hvad vi kan ude på hospitalerne for, at har man brug for hjælp, så får man den også, og man får god hjælp, siger han.

Coronasmitten stiger stadig landet over, og blandt de helt unge børn i skolealderen er smitten rekordhøj.

Det viser en ny tendensrapport fra Statens Serum Institut (SSI).

- Incidensen er højest blandt skolebørn i alderen 6-11 år, hvor den har nået det hidtil højeste niveau under hele epidemien, lyder det i rapporten.

I aldersgruppen er der lige nu 941 tilfælde per 100.000 børn og et fortsat højt antal mulige smitteudbrud på landets skoler.

Udbrud på skoler

Udbruddene fordeler sig særligt i indskolingen, på mellemtrinnet og blandt personalet i grundskolerne – især i Region Hovedstaden, skriver SSI.

I sidste uge var der registreret 168 nye mulige smitteudbrud på skoler. Tallet kan dog være højere, da data opdateres bagudrettet.

Hvis man udelukkende ser på den del af de 12-15-årige, der ikke har taget imod tilbud om vaccination, så har de faktisk den højeste smitte

Rebecca Legarth, afdelingslæge hos SSI

Ugerne forinden – uge 42 og 43 – blev der registreret henholdsvis 246 og 242 mulige coronaudbrud på skolerne.

Styrelsen for Patientsikkerhed har den seneste tid påbudt flere skoler at sende hele klassetrin hjem på grund af smitte.

Blandt andet skolen Læringshuset i Høje-Taastrup Kommune har måttet sende eleverne fra 0. til og med 3. klasse hjem.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, har tidligere udtalt, at han forventer en debat om, hvorvidt børn under 12 år skal tilbydes vaccinen.

Høj smitte blandt uvaccinerede unge

I modsætning til de yngste skolebørn bliver børn over 12 år tilbudt en vaccination mod coronavirus.

Og blandt de lidt ældre børn, der ikke er blevet vaccineret, er smitten på nuværende tidspunkt endnu højere end skolebørnene fra 6 til 11 år.

- Hvis man udelukkende ser på den del af de 12-15-årige, der ikke har taget imod tilbud om vaccination, så har de faktisk den højeste smitte og dermed en incidens, der er lidt højere end for de 6-11-årige, siger afdelingslæge Rebecca Legarth fra SSI i en pressemeddelelse.

Ifølge rapporten er risikoen for at blive smittet 3,2 gange højere for alle over 12 år, der ikke har taget imod tilbud om vaccination. Og risikoen for at blive så syg af covid-19, at man skal indlægges, er 4,8 gange højere.

Dagli' Brugsen vil for første gang holde en butik åben for kunder, uden at der er personale på arbejde.

Det er Dagli' Brugsen i Sengeløse i Nordøstsjælland, hvor man vil teste konceptet.

Butikken er normalt bemandet og åben fra 07.00-21.00. Fremover vil der være åbent uden personale mellem 05.00-07.00 og igen fra 21.00 til 22.00. Det oplyser Coop, der ejer Dagli' Brugsen, i en pressemeddelelse.

Skal være medlem

Man vil i ydertimerne kunne købe alle de normale varer med undtagelse af spiritus, cigaretter og håndkøbsmedicin og andre varer, som normalt kræver betjening.

For at kunne komme ind i butikken skal man være medlem af Coop og skanne en QR-kode ved indgangen, der vil tænde lyset i butikken og åbne døren.

På indkøbsturen vil man skulle skanne varerne med sin telefon og efterfølgende betale med Coops app.

Stikprøvekontroller engang imellem

Butikken er videoovervåget, og der kan være stikprøvekontroller indimellem.

Det store perspektiv i løsningen er dog, at det kan give butikker ekstra omsætning uden ekstra omkostninger

Maria Beck-Tange, kædedirektør for Dagli' Brugsen

På sigt er det planen at holde butikken åbent for medlemmerne i de timer, hvor butikken normalt er lukket - altså primært i aften- og nattetimerne.

Det er også planen, at det på længere sigt skal udbredes til mange flere af Dagli' Brugsens butikker rundt i landet.

Kan sikre overlevelse

Kædedirektør for Dagli' Brugsen Maria Beck-Tange ser særligt muligheder i yderområder.

- Med denne model kan medlemmerne lige smutte forbi butikken og hente mælk, pålæg og andre fornødenheder, som de står og mangler efter lukketid eller tidligt om morgenen, før vi normalt ville åbne.

- Det store perspektiv i løsningen er dog, at det kan give butikker ekstra omsætning uden ekstra omkostninger.

- Det kan være med til at sikre overlevelse for mange butikker, som er en livsnerve i mange lokalsamfund, siger Maria Beck-Tange i pressemeddelelsen.

12-årige Jonas Nestved sover.

Han ligger på gulvet i et klasseværelse på Høng skole på Vestsjælland.

Mens Jonas Nestved sover, fortsætter klasselæreren Allan Mortensen undervisningen. Han har opdaget, at en af eleverne ikke sidder på sin plads, men når Jonas Nestved sover, afbryder han ikke undervisningen.

Jonas Nestved er nemlig en af flere drenge i 6.a, der ofte laver uro i timerne.

- Det er en god måde at få mig til at være stille og rolig, fortæller han.

Ligesom mange andre folkeskoler har Høng Skole problemer med børn, der ofte larmer i timerne.

Både lærere og forældre er bekymrede over støjniveauet i klassen. Derfor har skolen åbnet dørene til den dagligdag, som børn møder på folkeskoler i hele landet.

- Lærerne siger, at de godt kan lide mig, og at jeg er et rigtig godt barn, men det er jeg ikke. Jeg forstyrrer hele tiden, siger Jonas Nestved.

Sammen med sin klasse medvirker Jonas Nestved i den nye TV 2-dokumentar ’Smertensbørn’, der har fulgt 6.a i et helt skoleår.

Flere gange i løbet af skoleåret var et kamerahold til stede i klassen, men en dag blev et kamera sat op for at undersøge, hvor forudsigelig en dagligdag børnene møder i skolen.

I eksperimentet optog kameraet uafbrudt undervisningen i 2 lektioner på i alt 90 minutter.

Hver gang, der kom en afbrydelse, der ikke havde med undervisningen at gøre, registrerede kameraet det.

Eksperimentet viste længere perioder i løbet af de to lektioner, hvor det lykkedes læreren Allan Mortensen at få ro i klassen, eksempelvis mens børnene læste op.

Der var blandt andet en periode på lidt over fem minutter uden afbrydelser.

Men i andre perioder blev undervisningen konstant afbrudt og forstyrret.

- Så ryger der en papirflyver gennem luften. Så er der en, der skal tisse. Så er der en, der gerne vil have fyldt sin drikkedunk. Så er der en, der er faldet i søvn, og en, der lige er vågnet, siger Allan Mortensen.

I løbet af de 90 minutter var der i alt 153 afbrydelser, som intet havde med undervisningen at gøre. Det er knap 2 afbrydelser per minut.

- Det er ikke afbrydelser i form af ”må jeg spørge om noget” eller ”der er noget, jeg ikke forstår”, siger Allan Mortensen.

126 gange bestod afbrydelserne af et pludseligt udbrud fra en elev.

13 gange rejste en elev sig op og gik rundt i klassen uden at have fået lov.

14 gange blev der kastet med genstande, eksempelvis puder eller bolde.

I alt blev 24 minutter af de 2 lektioner, cirka 26 procent af undervisningen, brugt på afbrydelser, der ikke var faglige.

Susan Hart er psykolog med særlig ekspertise i børns følelsesmæssige udvikling. Hun medvirker selv i dokumentaren og har fulgt 6.a gennem hele skoleåret. Efter at have set optagelserne er det tydeligt for hende, at klasseværelset er et ”vanvittigt kaotisk rum”.

- Jeg er utrolig glad for, at jeg ikke sidder der, hverken som elev eller lærer, siger Susan Hart.

Efter at have fulgt klassen i et år overrasker resultatet af eksperimentet hende ikke. Men hun er chokeret over, at folkeskolen er nået et punkt, hvor sådanne læringsmiljøer kan finde sted uden indblanding.

- Jeg er forfærdet over, at vores offentlige system vil lade det ske. At der ikke er en skoleleder, der råber vagt i gevær, siger Susan Hart.

Sendt på kontoret

For Jonas Nestved endte eksperimentet med en tur på kontoret.

Mens Allan Mortensen forklarede klassen, hvad planerne var for dagens undervisning, snurrede Jonas Nestved rundt i sin stol med et par virtual reality briller på.

Da han drejede rundt på stolen, kom han til at skubbe til sit bord, så en bog faldt på gulvet med et højt brag og afbrød undervisningen.

- Det var ikke min skyld, råbte Jonas Nestved, så snart klasselæreren vendte sig mod ham.

- Hvilken del er ikke din skyld? At tingene ryger ned fra bordet, når du skubber til dem, eller at du sidder med de der latterlige dykkerbriller på? spurgte Allan Mortensen sarkastisk.

- Hold kæft! afbrød Jonas Nestved og blev med det samme sendt på kontoret.

Børnene bliver stressede

Urolighederne i klassen kan få alvorlige konsekvenser for børnene, fortæller Susan Hart.

- Det er ikke et motiverende læringsmiljø. Børnene klarer sig ikke godt kognitivt. De kommer ikke til at opnå fagpensummet for folkeskolen, siger hun.

De børn, der ikke er en del af urolighederne, ender ofte med at føle sig overset, fordi læreren har travlt med at skabe ro i klassen, fortæller psykologen.

Men også børn som Jonas Nestved, der ofte selv er skyld i urolighederne, bliver påvirket af dem.

Stress kommer ud gennem vores adfærd, og Jonas Nestved reagerer på to måder, når han bliver stresset, fortæller Susan Hart. Enten bliver han ”kaotisk, omkringfarende og umulig at få kontakt med”, eller også lægger han sig til at sove.

- Uro rammer børn forskelligt. Når de ikke får struktur og anerkendelse, reagerer de alt efter deres temperament. Nogle bliver udadreagerende. Andre trækker sig ind i sig selv, siger Susan Hart.

Hun fortæller, at Jonas Nestved er et godt eksempel på en person, der reagerer på begge måder.

6. klasse går ”helt ad helvede til”

Jonas Nestved indrømmer gerne, at han ikke er en lærers drøm. Chancen, for at han er ukoncentreret, er større end chancen for det modsatte.

Det går ”helt ad helvede til” i 6. klasse, fortæller han.

Han finder det utrolig kedeligt at gå i skole, men samtidig er han dybt forundret over, hvorfor han har så svært ved at koncentrere sig i undervisningen og hele tiden forstyrrer.

- Jeg har prøvet at finde ud af det de sidste syv år, siger Jonas Nestved.

Han er så vant til at få skæld ud i skolen, at det ikke længere rammer ham. Men det er stadig ikke rart.

Hvis flere af hans klassekammerater ser ham som et ”røvhul”, overrasker det ham ikke. Men det påvirker ham heller ikke, understreger han.

Men hvis man spørger ham, om problemet er ham eller skolen, ved han godt, hvad svaret er.

- For det meste mig, men også nogle gange skolen, siger Jonas Nestved.

Mangel på lederskab

Ifølge Susan Hart er det lærerens opgave at etablere en struktur i klassen, så de har styringen og kan skabe et ordentligt læringsmiljø.

Og det er her, at Susan Hart mener, at fejlen opstår i 6.a.

- Lærerne har ingen oplevelse af styring. De handler hele tiden bagud og skælder ud i stedet for at være anvisende, siger hun.

6.a er et rigtig godt eksempel på inklusion, når det er værst

Susan Hart, psykolog

Der mangler lederskab, og det reagerer Jonas Nestved og de andre børn på.

- De lærere, der ikke påtager sig ansvaret, kan give så meget kaos, at Jonas mister fornemmelsen af sig selv. Det går ud over hans selvværd, selvtillid og hans måde at modtage læring, siger Susan Hart.

For at teste, hvordan Jonas Nestved opfører sig, når han ikke er en del af det kaotiske miljø i klasselokalet, blev han i dokumentaren sendt hjem til klasselæreren Allan Mortensen for at udføre en række opgaver.

Testen viser, at Jonas Nestved har en lang række følelsesmæssige evner, der ikke ses i optagelserne af 6.a.

Han scorede højt på alle testens parametre. Blandt andet viste han et stort engagement, han var god til at samarbejde med læreren, og han var meget omsorgsfuld.

- Når Jonas kommer ind i en struktureret sammenhæng, der er stille og rolig, samler han sig og bliver en fantastisk dejlig dreng, siger Susan Hart.

Testen er ifølge Susan Hart et tydeligt eksempel på, hvad omgivelser betyder for børns mentale helbred.

- Når vi tilbyder børn kaos, reager de med kaos. Når man tilbyder Jonas struktur og anerkendelse, så svarer han tilbage på samme måde, siger Susan Hart.

Men det er ikke kun de ansatte på skolen, der skal stå til regnskab for situationen i 6.a, fortæller psykologen. Politikerne er også nødt til at påtage sig sin del af ansvaret.

Nogle år tilbage kom de urolige elever på specialskole. Men i 2012 kom inklusionsreformen. Målet var, at børn med særlige behov skulle gå i den almindelige folkeskole, så de kunne blive en del af fællesskabet.

Klassekvotienterne i folkeskolen steg, og lærerne skulle tage imod flere elever med særlige behov. Men der kom ingen ekstra ressourcer.

- Inklusion er ikke nødvendigvis en dårlig ide. Men man er nødt til at give ressourcer, så det bliver lige for alle, siger Susan Hart.

6.a har selv modtaget flere udfordrede elever, og det rejser spørgsmålet om, hvor mange udfordrede elever en klasse kan bære, hvis det skal være muligt for en lærer at styre den.

- 6.a er et rigtig godt eksempel på inklusion, når det er værst, siger Susan Hart.

Du kan se 'Smertensbørn' torsdag klokken 20.40 på TV 2 eller allerede nu på TV 2 PLAY.

Folkeskolen skal debatteres i Højlunds Forsamlingshus på Søndag, hvor flere af hovedpersonerne fra dokumentaren deltager, og du kan også komme med. Find din billet til forsamlingshuset her: Højlunds Forsamlingshus (nemtilmeld.dk).

I coronavirussens andet efterår lider Europa under et nyt angreb af covid-19, der viser, at pandemien ikke er forbi.

Ikke mindst lande i Østeuropa med lave vaccinationsrater er i knæ. De er ramt af den værste bølge siden begyndelsen af den globale sundhedskrise. Både hvad angår antal af smittede og indlæggelser på hospital.

Rumænien, hvor lidt over 25 procent af befolkningen er vaccineret, har langt over 600 smittede per 100.000 indbyggere. Og Østrig med under 70 procent vaccinerede er tæt på 1000 smittede per 100.000 indbyggere.

Men selv lande med mindst 70 procent af befolkningen vaccineret begynder at få problemer.

Storbritannien, Tyskland, Holland og Danmark kæmper for at stoppe smittespredningen og vil genindføre restriktioner eller planlægger at gøre det.

Anderledes god er situationen i Spanien, hvor tallet for smittede lige nu er omkring 58 per 100.000 indbyggere per 14 dage.

Trods lighed – stor forskel mellem Danmark og Spanien

Hvor Danmark har 75,3 procent vaccinerede, er tallet i Spanien næsten 80 procent. Og netop den høje procentdel af vaccinerede er den væsentligste årsag til succesen i kampen mod covid-19, mener spanske eksperter.

Men der er også andre.

For kigger man udelukkende på vaccinationsraten ligger Spanien og Danmark tæt. Begge lande er begyndt på tredje stik til de ældre og udsatte. Man vaccinerer ned til og med 12 år.

Men ser man på coronarestriktionerne, er der store forskelle.

Mens Spanien fortsat har krav om brug af mundbind i offentlige bygninger, skoler, butikker og transport og kun for nylig har lempet på krav til åbningstider og antal gæster på diskoteker og restauranter, kunne danskerne tilbage i august smide mundbindet i skraldespanden.

Spanske medier kunne med lige dele fascination og forundring berette om landet i nord, der som et af de første i EU smed coronarestriktionerne på porten.

- Danmark vender tilbage til normaliteten og fjerner alle coronarestriktioner, skrev dagbladet El Mundo tilbage i september.

I samme måned skrev El Pais en artikel om udviklingen i Danmark med overskriften "Danmark: landet der lever uden restriktioner med færre vaccinerede end i Spanien".

Og i en reportage fra København fortalte avisens korrespondent, at udenfor lufthaven i Kastrup var det eneste, der mindede om den smitsomme virus, flasker med desinficerende væske, der stadig stod fremme.

- Nu kan vi igen leve normalt, og det inkluderer at gå i byen. Der er ikke nogen, der er særligt bekymrede for virussen, kunne 18-årige danske Erik fortælle til El Pais, der mødte ham foran et diskotek.

Spaniens restriktioner fortsætter

På det tidspunkt var der stadig stramme regler for at holde afstand samt for antallet af gæster både indenfor og udendørs på de spanske cafeer og restauranter. Det samme gjaldt til sportsevents.

Der var begrænsninger for, hvor mange måtte sidde sammen ved et bord, brug af mundbind indtil man var bænket, og i det hele taget havde de spanske myndigheder langt fra givet spanierne fri fra regler, der skulle hindre smittespredning.

En spansk kvinde bosat i Danmark forklarede forskellen mellem Danmark og Spanien som to forskellige verdener efter at have været hjemme i Spanien på ferie i august.

- Her (i Danmark, red.) er de meget disciplinerede. Når regeringen dikterer en norm, respekterer alle den, og nu har de tillid til, at hvis de siger, man kan leve livet normalt, så er det, fordi der ikke er fare, forklarede Marta Pastur til El Pais.

Spanien: Vi gjorde det rigtige

Men spanske eksperter er enige om, at man har gjort det rigtige ved at ophæve restriktionerne langsomt og bibeholdt kravet om mundbind - også selv om en stor del af befolkningen nu er færdigvaccineret.

- Folk tror, det er en skudsikker vest, som beskytter dem mod alt. De slapper af, og antallet af smittede vokser. Vi skal fortsætte med at holde afstand, lufte ud og bruge mundbind, lyder det fra Miguel Ángel Martínez-González, professor i forebyggende medicin og den offentlige sundhed ved universitetet i Navarra.

Og foreløbig er der intet, der tyder på, at spanierne kan slippe for at bære mundbind.

Omvendt minder de spanske eksperter også om, at man i Danmark tester lagt mere end i Spanien. Derfor skal man være forsigtig med sammenligninger, lyder det.

Hvor man i Danmark har sat ind med fuld kraft på gratis testning af befolkningen, har det hele tiden i Spanien krævet en henvisning fra lægen. Ellers må man betale fra egen lomme.

Billedet af den reelle smittespredning er med andre ord formentlig langt mere præcist i Danmark.

Og så er der også en anden vigtig faktor at holde sig for øje: Spanien blev tilbage før sommerferien ramt af en coronabølge, der gør, at situationen kan være anderledes end andre steder i Europa.

Den brasilianske præsident, Jair Bolsonaro, har meldt sig ind i det konservative parti Liberalpartiet (PL).

Det sker, efter at præsidenten har været uden et politisk parti siden 2019.

Den højrepopulistiske leder forlod sit tidligere parti, mindre end et år efter at han tiltrådte som præsident.

For at kunne stille op til genvalg i oktober 2022 kræver det dog, at man er medlem af et politisk parti.

Loven forhindrer nemlig løsgængere i at stille op.

Kendt for at klynge sig til magten

Bolsonaro forsøgte at indsamle en halv million underskrifter til at oprette sit eget parti, men det lykkedes ham ikke, og valget faldt på Liberalpartiet.

Det forventes, at Bolsonaro vil underskrive sit medlemskab i partiet ved en officiel begivenhed 22. november.

Partiet er en del at det såkaldte "centrão", der er en løs koalition af partier, der er kendt for at klynge sig til magten.

Bolsonaro vandt præsidentvalget i 2018 med Det Socialliberale Parti (PSL), men forlod det kort efter på grund af uenighed om valgkampsbidrag.

I løbet af sin lange politiske karriere er han hoppet mellem flere partier. Den 66-årige præsident har således været medlem af otte partier i sine tre årtier i politik.

Sammenlignede corona med forkølelse

Bolsonaros popularitet er styrtdykket den seneste tid, og i øjeblikket står han til 22 procent af stemmerne.

Meningsmålinger placerer også Bolsonaro et godt stykke efter sin politiske rival, den venstreorienterede ekspræsident Luiz Inacio Lula da Silva.

Populariteten har været tynget af hans kontroversielle holdninger til coronapandemien, der har kostet mere end 600.000 liv i landet.

Bolsonaro har blandt andet sammenlignet virusset med en forkølelse, sået tvivl om vaccinerne og været imod brugen af mundbind.

Et udvalg i det brasilianske senat undersøger desuden i øjeblikket, om præsidenten kan blive tiltalt for sin håndtering af pandemien.

Coronapandemien sætter øjensynligt stadig sit præg på den amerikanske underholdningsgigant Disney.

Selskabet skuffer i hvert fald i dets fjerde kvartal, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er det især de amerikanske rejserestriktioner, der gør, at Disneys forlystelsesparker har det svært. Selv om besøgstallene er steget siden sidste år, har indtjeningen været langt under det forventede.

Selskabet regner ikke med, at antallet af internationale besøgende vil være oppe på samme niveau som inden pandemien før udgangen af 2022, siger Disneys økonomichef, Christine McCarthy, til Reuters.

Disney+ skuffer

Men det var ikke bare på forlystelsesparkfronten, at Disney leverede under det forventede.

Også selskabets streamingplatform Disney+ skuffede.

Bare 2,1 million nye betalende abonnenter tilmeldte sig tjenesten i det nyligt sluttede kvartal. Det er kun lidt mere end en femtedel af, hvad analytikere havde forventet for kvartalet.

Dermed kan Disney skæve nervøst til konkurrenten på streamingområdet Netflix, som i samme periode formåede at skaffe mere end dobbelt så mange kunder til dens streamingtjeneste. 4,4 millioner nye Netflix-abonnementer blev der tegnet.

Lavede stadig overskud

Dermed ligger Netflix stadig lunt i svinget sammenlignet med Disney. Netflix har i øjeblikket 214 millioner abonnenter mod Disneys 118 millioner.

Disneys indtjening steg i kvartalet til 18,53 milliarder dollar, som svarer til cirka 119,1 milliard danske kroner. Det er et spring på 26 procent fra 14,71 milliarder dollar (94,5 milliarder kroner) i samme periode sidste år.

Disney fik trods alt vendt et underskud på 710 millioner dollar (cirka 4,56 milliarder kroner) til et overskud på 159 millioner dollar (cirka 1,02 milliarder kroner), men det var altså stadig et godt stykke under, hvad analytikere og selskabet havde forventet.

Fra fredag er det slut med at vade ind på PCR-teststederne uden en tid, hvis man har mistanke om, at man er smittet med coronavirus.

Det oplyser Styrelsen for Forsyningssikkerhed i en pressemeddelelse.

Der bliver nemlig indført krav om, at man på forhånd skal have bestilt tid ved et testcenter, inden man møder op til en PCR-test.

Ifølge styrelsen er interessen for PCR-test stigende. Det har resulteret i lange køer - særligt på steder, hvor man ikke behøver at bestille tid.

- Ved at genindføre tidsbestilling på alle PCR-teststeder kan vi mindske køerne og sørge for en mere gnidningsfri oplevelse for borgerne, siger styrelsesdirektør Lisbet Zilmer-Johns.

Pressemøde satte skub i antal tests

Styrelsen oplyser, at det i øjeblikket er muligt at teste 150.000 personer om dagen. I sidste uge testede man i gennemsnit omkring 110.000 mennesker om dagen.

Den stigende interesse kan formentlig været kommet, efter at det på et pressemøde mandag blev meldt ud, at coronapasset fredag vil blive genindført i visse dele af samfundet.

Et negativt prøvesvar fra en PCR-test giver coronapas i 96 timer fra prøvetidspunktet.

Også antallet af tidsbestillinger til vaccination er røget på himmelflugt siden mandag.

Den dag bestilte 9766 personer tid til første stik mod covid-19. Det var næsten fem gange så mange som dagen før.

Fjerner mulighed for lyntest

Sammen med at tidsreservation nu bliver et krav på PCR-teststeder, fjerner myndighederne også muligheden for lyntest på PCR-teststeder.

Det sker, fordi mange af lyntestcentrene er blevet genåbnet, efter at de lukkede i midten af oktober. Et negativt svar fra en lyntest giver coronapas i 72 timer efter prøvetidspunktet, og man kan stadig møde op på lyntestcentrene uden at have bestilt tid.

Epidemien er tiltagende i Danmark. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) oplyste tirsdag, at kontakttallet var 1,1. Det betyder, at ti smittede personer i gennemsnit giver smitten videre til 11 personer i alt.

Onsdag var der 3017 nye registrerede smittetilfælde i Danmark. Det er det højeste antal på et enkelt døgn siden december sidste år, og det har været støt stigende igennem de seneste uger.

I takt med at flere bliver smittede med coronavirus, er der også flere, som bliver indlagt med covid-19.

Antallet af indlagte steg onsdag med 4 til 319. Af de 319 indlagte ligger 39 på en af landets intensivafdelinger, og ud af dem er 23 tilkoblet en respirator.

De seneste dage har danskerne fået en kraftig opfordring fra sundhedsmyndighederne om at lade sig vaccinere.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har været særdeles klar i spyttet, og meget tyder på, at danskerne har taget appellen til sig.

Mandag og tirsdag har henholdsvis 37.000 og 35.000 personer booket tid til en vaccine, og tallet er tre gange højere end normalen, oplyser statsministeren.

Med denne konstatering - velkommen til dagens overblik.

Krænkelser i DR’s Pigekor

64 tidligere sangere i DR's Pigekor er blevet krænket under deres tid i koret.

Bag krænkelserne står seks voksne.

Det erkender DR på et pressemøde onsdag aften som følge af en ekstern advokatundersøgelse, der har undersøgt forholdene i Pigekoret.

I alt har 129 personer deltaget i advokatundersøgelsen, hvor de har fortalt om deres oplevelser. Undersøgelsen har afdækket grove tilfælde af uønsket seksuel chikane, lyder det fra DR.

Der er blandt andet tale om berøringer på intime steder, ufrivillige kys, egentlige befamlinger og adfærd af endnu grovere karakter.

DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, har givet en uforbeholden undskyldning til de piger, der har været udsat for den seksuelle chikane.

- Undskyld, at DR svigtede jer. Det var ikke jeres skyld. Det var DR's ansvar, lyder det.

Ti gysere ved kommunalvalget

Om mindre end en uge skal danskerne til stemmeurnerne, hvor vælgerne skal sammensætte 98 nye byråd og kommunalbestyrelser.

Kommunalvalget er ofte præget af rævekager og politiske bagholdsangreb, og derfor bliver valgnatten efter kommunalvalget betegnet som "de lange knives nat".

I en lang række kommuner er der stor spænding om, hvem der i den kommende fireårige periode kan smykke sig med den eftertragtede borgmesterkæde.

Blandt andet på Frederiksberg, hvor de konservative har siddet på borgmesterposten i intet mindre end 112 år.

TV 2 har samlet ti af kommunalvalgets største brændpunkter i dette overblik.

Husk, at du altid kan tage TV 2s kandidattest her og blive klogere på, hvor dit kryds skal sættes tirsdag 16. november.

Sverige skal have ny statsminister

Vi bliver ved politik, men retter blikket mod vores vores naboland mod øst.

Her skal svenskerne til at vænne sig til en ny politisk leder, for Stefan Löfven indgav ved middagstid sin afskedsbegæring.

64-årige Lövfen har været Sveriges statsminister siden 2014, men denne sommer offentliggjorde han, at det i år var tid til at stoppe på posten.

Den nuværende finansminister og leder af Socialdemokraterna, 54-årige Magdalena Andersson, ventes at overtage det prestigefulde hverv.

Sker det, vil hun blive den første kvindelige statsminister i Sveriges historie.

Huspriserne falder i hovedstaden

Under coronapandemien er huspriserne kun gået én vej - opad - i et hidtil uset og hæsblæsende tempo.

Især i hovedstaden er husejernes mursten blevet forgyldt, men nu er der begyndende tegn på, at prisfesten kan være ovre.

Friske tal fra Boligsiden viser, at priserne på huse i Region Hovedstaden den seneste måned er dykket med 0,2 procent.

Ifølge boligøkonom Mira Lie Nielsen fra Nykredit kan det aktuelle prisfald rent faktisk vise sig at at være sundt for boligmarkedet, der ellers er gallopperet afsted de seneste 18 måneder.

På landsplan holdt priserne sig i ro for villa og rækkehuse, mens ejerlejligheder blev 0,2 procent dyrere. Prisen på fritidshuse faldt med 1,3 procent.

Tusindvis af migranter fanget i ingenmandsland

Vi runder dagens overblik af i udlandet - nærmere bestemt på grænsen mellem Polen og Hviderusland.

I grænselandet har det udviklet sig til en større krise, efter tusindvis af migranter fra blandt andet Mellemøsten, Afghanistan og Afrika de seneste uger er marcheret mod den polske grænse.

Det har fået Polen til at reagere, og ifølge landets forsvarsminister er der udstationeret 15.000 polske soldater i grænseområdet til Hviderusland.

Migranterne er fanget i et ingenmandsland, og flere grupperinger har natten til onsdag brudt gennem grænsehegnene.

EU beskylder Hviderusland for at opmuntre migranterne til illegalt at krydse grænsen, mens Polens premierminister, Mateusz Morawiecki, går skridtet videre.

Han peger på, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, er hjernen bag migranternes vandring.

FN's menneskerettighedschef, Michelle Bachelet, kalder krisen ved den polske grænse for "umulig at tolerere".