Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm ser gerne et krav om brug af coronapas genindført i visse situationer.

Det siger han til TV 2.

- Min anbefaling går til politikere og Folketing, fordi det er nogle politiske beslutninger, lyder det fra Søren Brostrøm, som tillige er bekymret over sundhedssektorens manglende robusthed.

Sundhedsfagligt ser jeg det som en mulighed på caféer, restauranter, koncerter og natteliv.

Søren Brostrøm, direktør, Sundhedsstyrelsen.

Onsdagens smittetal på 2598 var det højeste siden 30. december sidste år.

Coronapas en god idé på dette tidspunkt

Og det er set i lyset af den udvikling, Brostrøm nu ser coronapasset som en mulighed for at komme smitteudviklingen til livs.

- Sundhedsfagligt ser jeg det som en mulighed på caféer, restauranter, koncerter og natteliv. Det vil være en god idé på dette tidspunkt, siger direktøren.

- Jeg tror, mange i det her samfund mener ligesom jeg, at det kan vi sagtens. Vi har stadig coronapasset liggende på vores telefoner, siger Søren Brostrøm.

Brostrøms udmelding flugter med ekspertudsagn, som de seneste dage har slået til lyd for en tilbagevenden til både mundbind og coronapas.

Tal overgår forudsigelser

Eskild Petersen, som er adjungeret professor i infektionssygdomme ved Klinisk Institut på Aarhus Universitet, sagde onsdag til TV 2:

- Når der er sket så stor en stigning i de seneste dage, bliver jeg bekymret for udviklingen i epidemien. De seneste dage har tallene overgået Serum Instituttets forudsigelser for epidemiens udvikling, hvilket er bekymrende, siger han.

De Radikales sundhedsordfører Stinus Lindgreen siger til TV 2, at man gerne lytter til Søren Brostrøms bekymring. Men at krav om mundbind og coronapas kræver en politisk beslutning.

- Så skal corona opklassificeres til at være "samfundskritisk sygdom" igen som det står i epidemiloven. Og det kræver igen, at der kommer en fagligt begrundet indstilling fra regeringen til Epidemiudvalget, siger Stinus Lindgreen.

Han peger på øget testning og vaccination som nogle af de greb, man kan anvende for at undgå restriktive tiltag som coronapas og mundbind eller et overbelastet sundhedsvæsen.

- Det vi skal se på, er ikke antal nysmittede, men antal indlagte, fordi vi har et åbent samfund i dag og må forvente flere smittede, siger Stinus Lindgreen.

De stigende smittetal kan også aflæses på landets skoler. Især hos de yngste.

Coronasmitten er i øjeblikket høj blandt skolebørn fra 6 til 11 år. Det skriver Statens Serum Institut i en ny rapport.

I sidste uge blev der set 119 mulige udbrud på skoler, fremgår det af rapporten. Ugen før var der 169 mulige udbrud.

- Smitten er høj blandt skolebørn i alderen 6 til 11 år og afspejler et højt antal mulige udbrud på skolerne, særligt i indskolingen, skriver SSI i rapporten.

Hovedstadsområdet hårdest ramt

Hovedstadskommunerne er hårdest ramt af høj smitte, særligt på den københavnske vestegn.

Albertslund har landets højeste incidens på 725,9. Derefter følger Ishøj, Brøndby og Glostrup.

København har ligget blandt de øverste ti kommuner i statistikken, men er de seneste dage kravlet ned på en 13. plads.

På landets sygehuse er der torsdag 246 personer indlagt med corona. Det er 18 færre end onsdag.

Torsdag 26. april 2018 modtog 35-årige Camilla Krog en mailbesked fra sin læge.

Lægen Sidsel Lauritzen ønskede tillykke med, at Camilla Krog to dage forinden havde klaret at føde en lille pige derhjemme.

Camilla Krog blev glad for lykønskningen og svarede tilbage: "Tusind tak, hun er helt perfekt".

Men hvad, hun ikke vidste på det tidspunkt, var, at Sidsel Lauritzen rent faktisk tjente penge på at ønske hende tillykke. Knap 50 kroner blev det til fra regionen, fordi Sidsel Lauritzen imod reglerne registrerede beskeden som en såkaldt e-konsultation.

Og det var langtfra første gang, at det var sket.

’Operation X’ kan torsdag aften afsløre, at den praktiserende læge Sidsel Lauritzen gennem en længere årrække har registreret og modtaget betaling for e-konsultationer, som har været uberettigede.

Sidste år tjente hun 1,8 millioner kroner alene på e-konsultationer.

Og de seneste ti år har hun hvert år registreret op mod fem gange flere e-konsultationer per patient end den gennemsnitlige læge i Region Hovedstaden. Det giver hende en førsteplads over de praktiserende læger, der har flest e-konsultationer per patient i regionen.

- Der er tale om et mønster

Den 50-årige praktiserende læge har haft sin egen klinik på Nørrebro siden 2007. Camilla Krog har været med fra starten, men valgte i 2019 at skifte til en anden læge, da lejligheden bød sig.

At du bestiller en tid har ikke noget med en konsultation at gøre

Kirsten Havemann, læge og faglig konsulent for Patientforeningen

På sundhed.dk kan hun se, at Sidsel Lauritzen fra 2009 og frem tog betaling for tidsbestillinger, receptfornyelser og for at skrive beskeder som "God weekend".

Af reglerne fremgår det ellers, at læger ikke må tage betaling for hverken tidsbestillinger eller receptfornyelser.

- At du bestiller en tid har ikke noget med en konsultation at gøre. Det er så langt væk fra det oprindelige mål med e-konsultationer. Jeg er lidt målløs over, at det kan ske, siger Kirsten Havemann, der er læge og faglig konsulent for Patientforeningen, til TV 2.

’Operation X’ har været i kontakt med flere tidligere og nuværende patienter hos Sidsel Lauritzen, og mange af dem kan fremvise e-konsultationer, som Sidsel Lauritzen ikke måtte tage penge for, men alligevel har gjort.

Det tyder ifølge Kirsten Havemann på, at der er tale om et mønster og ikke blot enkeltstående fejl.

- Som patient kan man jo kun opfatte det som om, at hun gør det for at tjene penge og udnytte systemet, siger hun.

Ringede 52 gange

Når patienter skal henvende sig til Sidsel Lauritzen, foregår det primært elektronisk, fortæller Gitte Naur på 61 år, der er tidligere patient.

Det skyldes, at patienterne har svært ved at komme igennem på telefonen. Sidsel Lauritzen har ingen telefonkø, og mange af de patienter, som ’Operation X’ har talt med, oplever ofte, at der er optaget, når de ringer ind.

Gitte Naur fortæller for eksempel, at hun har prøvet af ringe 52 gange i løbet af én formiddag uden at komme igennem.

En lægeklinik skal ifølge overenskomsten kunne træffes telefonisk mellem klokken 8 og 16 alle hverdage, mens lægen skal være til rådighed på telefonen mindst én time dagligt.

Men det er der ikke tale om her, vurderer konsulent og læge Kirsten Havemann.

- Hun er jo ikke tilgængelig. For hun bruger kun én kommunikationsvej, der ikke kan tilgås af alle borgere. Det er ikke i orden, understreger hun.

Særligt mener Kirsten Havemann, at Sidsel Lauritzen udelukker ældre og udsatte patienter, der hverken har computer eller smartphone, eller som ikke kan finde ud af at bruge det.

Har over 4000 patienter

En anden forklaring på, hvorfor Sidsel Lauritzens patienter har svært ved at komme i kontakt med hende, kan være, at hun sidste år havde 4265 patienter.

Vi er ikke ude at tjekke de 1100 lægers åbningstider eller tilgængelighed

Anne Skriver Andersen, koncerndirektør i Region Hovedstaden

Til sammenligning har en gennemsnitlig praktiserende læge i Danmark 1637 patienter tilknyttet.

En praktiserende læge får et fast årligt honorar på 477,84 kroner per patient. Derudover modtager lægen betaling for hver ydelse, patienten modtager. Alene på det årlige honorar har Sidsel Lauritzen tjent lige knap to millioner kroner sidste år.

Lægen må som udgangspunkt maksimalt have 2700 patienter. Derefter skal der søges dispensation hos regionen.

Sidsel Lauritzen har fået tilladelse til at have flere end 2700 patienter, da der er en ekstra læge i klinikken.

Den anden praktiserende læge er Ahmad Issa, som har sin egen klinik i Greve med omkring 1600 patienter.

Han fortæller til TV 2, at han kun er på Sidsel Lauritzens klinik om torsdagen, mens hun hjælper til på hans klinik. Der er altså tale om en bytteaftale.

- Jeg bruger Sidsel til at hjælpe mig med mine kvindelige patienter, mens jeg tager hendes arabisktalende patienter om torsdagen, siger Ahmad Issa til TV 2.

Så du er kun derinde om torsdagen?

- Ja jeg er kun derinde om torsdagen, fastslår Ahmad Issa og understreger, at han har forstået aftalen som om, at de vikarier for hinanden.

På Sidsel Lauritzens hjemmeside fremgik det også tidligere, at hun ikke var på klinikken om torsdagen. De øvrige dage var hun ifølge hjemmesiden til stede på klinikken fra klokken 8 til 13.

Tjekker ikke lægers tilgængelighed

Region Hovedstaden vil ikke udtale sig om den konkrete sag. Men de har en forventning om, at hvis der er to læger tilknyttet en klinik, er de der begge på fuld tid. Det siger koncerndirektør i regionen Anne Skriver Andersen til TV 2.

De er der ikke samtidig, så spørgsmålet er, hvor meget ekstra lægetid den anden læge giver. Kan du forstå, at man tænker, det er helt skørt, hvis det ikke bliver tjekket?

- Vi er ikke ude at tjekke de 1100 lægers åbningstider eller tilgængelighed, men vi har en klar forventning om, at de er til stede, og at de gerne vil være tilgængelige for deres patienter, siger hun.

Hvad angår e-konsultationer understreger Anne Skriver Andersen, at de skal have et sundhedsfagligt sigte.

Og hvis der er læger, som har mange e-konsultationer, fremgår det af regionens statistik, og så følger de op på det, fortæller hun.

Sidsel Lauritzen har haft rigtig mange e-konsultationer. I årevis har hun ligget over gennemsnittet. Har I fulgt op på det så?

- Den konkrete sag kan jeg ikke gå ind i, men jeg kan sige, at vi følger op på sagerne, når vi bliver opmærksomme på dem.

Afviser at have snydt

Sidsel Lauritzen ønsker ikke at stille op til interview. Men hun afviser, at hun skulle have snydt med e-konsultationer, da Morten Spiegelhauer fra ’Operation X’ konfronterer hende over telefonen.

Hvad er dit svar på, at du bruger dine patienter til at kræve penge ind fra regionen, som du ikke har ret til?

- Det, mener jeg, ikke er korrekt.

Men vi kan se, at du for eksempel skriver "Tillykke med den lille". Det udløser penge fra regionen. Så skriver du "Hav en god dag". Det udløser penge fra regionen. Så det har jo ikke noget med en e-konsultation at gøre.

- Ja, ved du hvad, prøv at sende det til min mailadresse, så kigger jeg på det.

I en mail skriver Sidsel Lauritzen efterfølgende, at de mange e-konsultationer blandt andet er en konsekvens af coronapandemien, hvor mange patientkontakter blev håndteret elektronisk.

Hun svarer ikke på, hvorfor flere patienter har fundet uberettigede e-konsultationer før coronaudbruddet, eller hvorfor hun har ligget fem gange over gennemsnittet i flere år.

Hun beklager, hvis hun har begået fejl i forhold til afregning af e-konsultationer, og i så fald håber hun, at Region Hovedstaden kontakter hende for modregning.

Endelig forklarer hun, at det høje antal patienter kan lade sig gøre, fordi de er to læger tilknyttet klinikken, som efter aftale holder åbent i weekenden og på andre tidspunkter. Men hun forstår godt, at andre kan undre sig over åbningstiderne.

Sidsel Lauritzen har senere oplyst til TV 2, at hun agter at sælge sin lægeklinik, og hvis det ikke lykkes, vil hun fratræde sin stilling.

I autorisationsregistreret fremgår det nu, at hendes lægeautorisation ikke længere er gyldig. Sidsel Lauritzen fortæller, at hun selv har deaktiveret sin autorisation på grund af sygdom.

Regionernes kontrol med de praktiserende lægers afregninger var ikke god nok i 2012.

Det konkluderede Rigsrevisionen i en rapport efter at have undersøgt de danske regioners kontrolmuligheder.

Dengang skrev regionerne, at de ikke kunne kontrollere, om lægerne fakturerede korrekt.

Sidste år konkluderede Rigsrevisionen så endnu en gang, at kontrollen med de praktiserende lægers afregninger stadig ikke var god nok.

Det på trods af at landets regioner og kommuner i 2014 begyndte at udvikle et it-system til 276 millioner kroner, som netop skulle forbedre kontrollen.

Et eksempel på at der ikke lyttes nok til Rigsrevisionen, mener Niels Jørgen Langkilde, som er formand for Patientforeningen.

- Det er helt fortvivlende ringe, at vi på så stort et område i vores samfund er underlagt en ledelse og kontrol, der er så talentløs. Vi har rigsrevisorer til at kigge på, om vi bruger vores allesammens penge ordentligt, og så bliver der ikke lyttet nok til dem, siger han.

Den kritik er man dog ikke helt enig i hos Praktiserende Lægers Organisation (PLO), hvor formanden mener, at der langt hen ad vejen er taget hensyn til Rigsrevisionens kritik.

- Regionernes kontrolmuligheder er jo faktisk ret gode, som de er nu. Vi har en meget detaljeret kontrol, siger Jørgen Skadborg.

Han tilføjer, at PLO går ind for fuld gennemsigtighed omkring lægers afregning, og at de i øjeblikket er i dialog med Danske Regioner om at indføre en automatisk kvittering til patienters e-boks eller lignende, hver gang de har været til lægen.

Det kuldsejlede it-system

Også Claus Kofoed, der er it-direktør i Region Midtjylland, mener, at regionerne har forsøgt at imødekomme Rigsrevisionens kritik fra 2012. Blandt andet med it-systemet Praksys, som regionerne bestilte sammen med landets kommuner.

Det er uheldigt og kedeligt, fordi det er skatteborgernes penge, der er brugt på det

Karsten Vrangbæk, professor på Københavns Universitet på Institut for Folkesundhedsvidenskab og Statskundskab

- Det er ikke tilfredsstillende, at man ikke kan efterleve alle Rigsrevisionens anbefalinger. Men det er jo ikke, fordi regionerne har siddet på hænderne. Hovedparten af Rigsrevisionens anbefalinger har regionerne imødekommet. Og vi har faktisk også haft et Praksys-projekt, der skulle løse problemet med at nå i mål med de sidste anbefalinger. Det lykkedes vi så ikke med, siger han.

Praksys-projektet var budgetteret til 164 millioner kroner og skulle oprindeligt have været færdigt i 2016.

Men projektet blev forsinket, og i 2018 meddelte regionerne, at man havde brug for yderligere 112 millioner kroner for at nå i mål.

Projektbudgettet endte derfor med at løbe op i 276 millioner kroner.

Men året efter besluttede regionerne og kommunerne at droppe systemet, efter at det havde været undervejs i fem år.

- Det er uheldigt og kedeligt, fordi det er jo skatteborgernes penge i sidste ende, der er brugt på det. Men det skal jo ses i lyset af, at det ikke er første gang, at store offentlige it-systemer er fejlet, fortæller Karsten Vrangbæk, der er professor på Københavns Universitet på Institut for Folkesundhedsvidenskab og Statskundskab.

Han tilføjer dog, at der også er mange gode eksempler på digitaliseringsprojekter på sundhedsområdet.

Niels Jørgen Langkilde stiller sig også kritisk over for forløbet med det skrottede it-system.

- Hver gang man laver et stort it-system til mange hundrede millioner og ikke får noget resultat, så er det for dårligt. Man har været for længe om at se, at det var umuligt. For patienterne er det utilfredsstillende, siger han.

Danske Regioner oplyser i et skriftligt svar til TV 2, at "det naturligvis var en utilfredsstillende kulmination på et længere projektforløb, hvor vi havde forventet at kunne udskifte det gamle system, Notus".

Det var 17 kritiske fejl i it-systemet og uenigheder om, hvem der havde ansvaret for at rette op på de fejl, der betød, at regionerne og kommunerne valgte at stoppe samarbejdet med leverandøren.

Region Hovedstaden oplyser, at der er givet en rabat fra leverandøren for det kuldsejlede it-system, som "stort set dækker økonomien i Praksys-projektet".

Nyt system på vej

Efter beslutningen om at stoppe Praksys-projektet har regionerne igangsat et nyt projekt, som har fået navnet LUNA. It-systemet forventes at være færdigudviklet og udrullet i alle regioner senest til september 2022.

Vi kommer til at leve op til Rigsrevisionens anbefalinger og krav

Claus Kofoed, it-direktør i Region Midtjylland

Ifølge Claus Kofoed vil det nye LUNA-system koste 155 millioner kroner, og det vil være med til at sikre bedre kontrol af lægernes afregninger.

- Det er et mere finmasket system. Der er rigtig gode muligheder i LUNA for kontrol af regninger fra praktiserende læger, som er med til at sikre korrekt udbetaling. Vi kommer til at leve op til Rigsrevisionens anbefalinger og krav, siger han.

Hos Patientforeningen er der dog en bekymring for, om LUNA kan sikre bedre kontrol med de praktiserende læger.

- Nu må vi håbe, at der kommer noget, og man har lært af det, men vi frygter det værste. Vi vil ikke turde lægge hånden på kogepladen og sige til vores medlemmer og offentligheden, at det her bliver et super system, og efter det så har vi ikke problemer med det mere, siger han.

Det nye system er baseret på et it-system, som har været i drift i Region Midtjylland siden 2011, og som nu bliver udbygget til en national løsning.

Der er yderligere 2598 coronasmittede i Danmark.

Det viser den daglige opdatering fra Statens Serum Institut (SSI) torsdag.

De 2598 smittetilfælde er det højeste antal på et døgn indtil videre i år. Man skal således tilbage til 30. december 2020 for at finde et højere tal.

Og de høje smittetal er dybt bekymrende, mener Eskild Petersen, som er adjungeret professor i infektionssygdomme ved Klinisk Institut på Aarhus Universitet.

- Når der er sket så stor en stigning i de seneste dage, bliver jeg bekymret for udviklingen i epidemien. De seneste dage har tallene overgået Serum Instituttets forudsigelser for epidemiens udvikling, hvilket er bekymrende, siger han.

Mundbind og coronapas tilbage

Derfor mener professoren, at både mundbind og coronapas bør genindføres så hurtigt som muligt, da det vil være den letteste måde at holde gang i samfundet.

- Hvis vi skal undgå nedlukninger af skoler og resten af samfundet, er vi nødt til at være foran, og det er bevist, at både coronapas og mundbind virker imod smittespredning, siger han.

De 2598 smittetilfælde er fundet blandt 131.164 PCR-prøver, som er de prøver, hvor man podes i svælget.

Antallet af prøver ligger en del over den seneste tid. For at finde et tilsvarende højt tal skal man tilbage til i sommer.

Ser man på andelen af positive prøver i forhold til foretagne prøver, er det 1,98 procent, der har vist et positivt svar for corona det seneste døgn.

Antallet af indlagte vil stige

På landets sygehuse er der torsdag 246 personer indlagt med corona. Det er 18 færre end onsdag.

Men selv om antallet af indlagte er lavere end onsdag, er det ikke retvisende, mener Eskild Petersen.

- Når der er så mange smittede nu, vil antallet af indlagte stige i de kommende dage. Sådan har det været under hele epidemien, så det er kun forventeligt, siger han.

31 af de 246 indlagte er på intensiv på grund af deres tilstand. Af de 31 er der 16, som også får hjælp af en respirator.

Der er registreret fem nye coronarelaterede dødsfald. Dermed er det samlede antal døde under epidemien i Danmark nu oppe på 2722.

Mange kan måske huske sætningen fra deres egen skoletid:

- Nu skal du tage skoene af og træde op på vægten.

Efterfølgende viste sundhedsplejersken på en graf, om man var normal-, under- eller overvægtig i forhold til klassekammeraterne.

I dag vejes skolebørn tre gange i løbet af deres skoletid, men spørger man Mette Julie Theilsborg, der har en søn i 0. klasse, bør det være slut.

I Berlingske fortalte Mette Julie Theilsborg mandag, at hun har fravalgt, at hendes søn skal vejes i skolen, fordi hun er bekymret for, at tallet på vægten kan påvirke sønnen negativt.

Det er nogle tal, der afgør, om han er rigtig eller forkert

Mette Julie Theilsborg, adminstrativ medarbejder i HR

- Det er nogle tal, der afgør, om han er rigtig eller forkert, og det vil vi ikke være med til, så det har vi valgt fra, forklarer Mette Julie Theilsborg i 'Go' aften LIVE'.

I stedet overlader hun vejningerne til sin søns egen læge, hvor hun føler, at hun får et mere samlet billede af sin søns trivsel og sundhed.

Hun håber at være med til at starte en debat om, hvorvidt det er nødvendigt at veje børn i skolen.

Sundhedsstyrelsen står fast

Sidste år valgte Kolding Kommune at droppe vejningen af skolebørn fra 1. klasse og op, men Sundhedsstyrelsen sendte efterfølgende en indskærpelse til kommunen.

Sundhedsplejerskerne har pligt til at veje børnene, lød beskeden.

Niels Sandø, der er enhedschef hos Sundhedsstyrelsen siger, at vejningen er vigtig ligesom syn- og høretests for at sikre, at børnene har en sund udvikling.

Han understreger dog, at det aldrig er barnets problem, hvis sundhedsplejersken konstaterer begyndende overvægt.

- Det er forældrene og de voksne omkring barnet, der skal hjælpe barnet i sådan en situation. Man behøver altså ikke at tale med de mindre børn om vægt, lyder det fra Niels Sandø.

Vejninger kan fange spiseforstyrrelser

Jannie Hjerpe er speciallæge og har tidligere som børne- og ungdomslæge i Frederiksberg Kommune været med til at veje skolebørn.

Hun mener godt, at man kan måle og veje børn på en god måde.

- Man beder om tilladelse i første omgang: "Er det i orden, at vi vejer og måler dig?". Hvis de siger nej, så respekterer vi det, forklarer hun.

Ifølge Jannie Hjerpe kan vejningerne dog være vigtige i forhold til at opspore mistrivsel og begyndende sygdom som eksempelvis spiseforstyrrelser hos unge piger. En sygdom, der kan være svær at spotte, har hun erfaret.

- De har set helt almindelige ud i løst tøj, og når jeg så vejer dem, så finder jeg ud af, at den kurve, de har fulgt fra de var små, pludselig er afbøjet, fortæller Jannie Hjerpe.

Hun erkender dog, at mange forældre kan sidde med dårlige oplevelser fra deres egne besøg hos sundhedsplejersken, og derfor anerkender hun, at det er vigtigt at diskutere, hvordan læger og sundhedsplejersker kan blive bedre til at vise omsorg i forbindelse med vejningerne.

Landsforening bekymret for vejninger

Laila Walther er direktør i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, og hun er kritisk over for vejningerne i folkeskolen.

- Noget af det ved vejningen, vi er bekymrede for, er, at man taler om det i klassen. Det er med til at øge fokus på vægt, og børnene kan bruge det til at drille hinanden, lyder det.

Laila Walther fortæller, at flere af dem, der henvender sig til foreningen, beretter, at deres spiseforstyrrelse startede hos sundhedsplejersken, hvor de fik at vide, at de skulle tabe sig.

Du vil for eksempel sjældent opdage bulimi ved at veje elever

Laila Walther, direktør i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade

Desuden mener direktøren ikke, at vejningerne altid afslører, at noget er galt.

- Du vil for eksempel sjældent opdage bulimi ved at veje elever, forklarer hun.

Det første, Laila Walther mener, man bør gøre, er at starte med at eksperimentere med, om der kan udvikles andre måder at følge trivsel, og man kunne afprøve blindvejning af eleverne, så de ikke selv får at vide, hvad de vejer. Vægttab eller -øgninger kan nemlig have mange årsager, som tidlig pubertet, fortæller hun.

Derudover efterlyser hun, at der prøves forskellige løsninger af i landet for at se, om det er blindvejninger, ingen vejninger eller trivselssamtaler, der fungerer bedst for børnene.

Tager selv snakken med lægen

Det er netop tallet på vægten, Mette Julie Theilsborg ønsker at holde sin søn udenfor.

Derfor tager hun selv snakken med lægen, når det kommer til hendes søns vægt.

- Børn har lange ører. De hører rigtig mange ting, og det sætter sig meget hurtigt i dem, lyder det.

Og hvis det en dag bliver nødvendigt, vil Mette Julie Theilsborg hellere tage snakken om vægten med sin søn derhjemme. Det er ikke et tal, han skal have udleveret i skolen, lyder det.

Se indslaget om vejning i skolen fra 'Go' aften LIVE' på TV 2 PLAY.

Der er yderligere 2598 coronasmittede i Danmark.

Det viser den daglige opdatering fra Statens Serum Institut (SSI) torsdag.

De 2598 smittetilfælde er det højeste på et døgn indtil videre i år. Man skal således tilbage til 30. december 2020 for at finde et højere tal.

Smittetilfælde er fundet blandt 131.164 PCR-prøver, som er de prøver, hvor man podes i svælget.

Positivprocent på 1,98

Antallet af prøver ligger en del over den seneste tid. For at finde et tilsvarende højt tal skal man tilbage til i sommer.

Ser man på andelen af positive prøver i forhold til foretagne prøver, er det 1,98 procent, der har vist et positivt svar for corona det seneste døgn.

På landets sygehuse er der torsdag 246 personer indlagt med corona. Det er 18 færre end onsdag.

31 af de 246 indlagte er på intensiv på grund af deres tilstand. Af de 31 er der 16, som også får hjælp af en respirator.

Der er registreret fem nye coronarelaterede dødsfald. Dermed er det samlede antal døde under epidemien nu oppe på 2722.

Størst smitte i hovedstaden

Sundhedsministeriet oplyser på Twitter, at antallet af nye tilfælde med coronavirus er steget med 37 procent fra uge 42 til uge 43.

Generelt er epidemien fortsat i vækst på tværs af landet, men smitten er mest udtalt i Region Hovedstaden.

Fagforeningen HK støtter ikke, at arbejdsgivere kræver, at ansatte skal være coronavaccineret for at kunne møde på arbejde.

- Det er meget udansk at gribe til det allermest voldsomme værktøj i kassen i en situation, hvor vi må mane til besindighed, og hvor vi i Danmark har en høj vaccineprocent, siger Anja C. Jensen, formand for HK, til TV 2.

Udmeldingen kommer, efter at Mærsk ifølge Berlingske fremover vil kræve, at deres ansatte er vaccinerede mod coronavirus, hvis de ønsker at møde fysisk op på hovedkontoret i København.

Invasivt og voldsomt krav

Mærsk er den første større virksomhed i Danmark, der stiller vaccinekrav til deres ansatte.

Anja C. Jensen kalder vaccinekravet for ”invasivt for den enkelte medarbejder” og ”rigtig voldsomt”. Og derfor opfordrer hun hverken Mærsk eller andre danske virksomheder til at indføre det.

- Jeg kan forstå, at man gør det ude i den store verden, hvor man har store problemer med covid-19 i øjeblikket. Men at man stiller et krav om vaccine og ønsker at påføre sine medarbejdere det i en situation, hvor vi ikke synes, at det er nødvendigt, er vi meget imod.

I stedet opfordrer HK til, at virksomhederne kan indføre testkrav.

Ingeniører bakker ikke op

Hos Ingeniørforeningen IDA støtter man heller ikke op om vaccinekrav for medarbejdere.

Det fortæller Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen IDA, til Ritzau.

- Det er ikke rimeligt at kræve, at man er vaccineret for at komme på arbejde. Det er rimeligt at kræve, at man er rask, siger han.

IDA anbefaler, at man skal blive hjemme og lade sig teste, hvis man har symptomer på coronavirus.

Krav for de næste tre måneder

Mærsks vaccinekrav kommer til at gælde for ansatte på kontorer i Danmark og en række andre lande, men ikke for ansatte på havne og i de lagerbygninger, der håndterer containerfragten.

Kravet kommer til at blive gennemført i overensstemmelse med lokal lovgivning og inden for de overenskomster, som medarbejderne arbejder under, oplyser Mærsk til Berlingske.

Mærsk har over 80.000 ansatte i 130 forskellige lande.

Skattestyrelsen har i samarbejde med Syd- og Sønderjyllands Politi og Toldstyrelsen beslaglagt 15 millioner cigaretter.

Det oplyser Skattestyrelsen i en pressemeddelelse.

27. september blev en polsk lastbil, der var blevet stoppet af politiet, undersøgt, og i den fandt myndighederne de 15 millioner cigaretter af mærket Forman.

Afgifter af cigaretterne var ikke blevet betalt, og Skattestyrelsen har opgjort de manglende afgifter til 26 millioner kroner.

Ventede på lastbil

Skattestyrelsen vidste på forhånd, at den polske lastbil med cigaretterne havde kurs mod Danmark fra Sydeuropa.

Ifølge Skattestyrelsen havde den danske virksomhed ikke købt de nødvendige stempelmærker til en værdi af 26 millioner kroner, som skal sættes på cigaretterne.

Derfor blev politiet bedt om at stoppe lastbilen, så snart den havde krydset den danske grænse.

Det var via det fælleseuropæiske EMCS-system (Excise Movement and Control System), at Skattestyrelsen fik oplysninger om lastbilen.

Usædvanlig stor beslaglæggelse

EMCS-systemet angiver forsendelser af blandt andet tobak, øl og vin spiritus, der ikke er blevet betalt afgift af, mellem europæiske virksomheder.

Myndighederne understreger, at der er tale om en usædvanlig stor beslaglæggelse.

- Der er tale om den største beslaglæggelse, som vi har foretaget inden for de senere år. Beslaglæggelsen kunne kun lade sig gøre, fordi vi har overvåget forsendelsen i vores systemer, siden den forlod Sydeuropa, siger Anne Sofie Hedemann, underdirektør i Skattestyrelsen, i pressemeddelelsen.

Da ledende embedsfolk i Justitsministeriet i 2014 mødte på arbejde klædt i sort, var det for at sende et signal til Mette Frederiksen (S).

Hun var få uger tidligere tiltrådt som justitsminister, og noget af det første, som hun havde gjort, var at skille sig af med den daværende departementschef, Anne Kristine Axelsson.

En så urimelig manøvre, mente embedskollegaerne, at de dagen efter altså fandt det på sin plads at sørge.

Flere gange tidligere er det blevet beskrevet, hvordan Mette Frederiksen fandt optrinnet barnligt. Men nu er de sortklædte embedsfolk igen blevet relevante. Det skulle nemlig vise sig at blive starten på parløbet mellem Mette Frederiksen og Barbara Bertelsen.

Sidstnævnte overtog departementschefsposten i Justitsministeriet i 2015 og fulgte med Frederiksen ind i de øverste gemakker.

Slettede sms'er

Barbara Bertelsen kom på alles læber, da det kom frem, at hun har slettet sms'er fra de dage, hvor beslutningen om at aflive alle landets mink blev truffet. En beslutning, som Bertelsen selv var dybt involveret i, og som en granskningskommission i disse dage forsøger at komme til bunds i.

Det skyldes, at hun har indstillet sin telefon til automatisk at slette alle sms'er efter 30 dage, lød forklaringen.

Få timer senere kunne TV 2 afsløre, at statsminister Mette Frederiksen også havde slettet sms'er fra perioden på sin ministertelefonen.

Det var netop Barbara Bertelsen, som rådede hende til at opsætte slettefunktionen, forklarede Frederiksen på et pressemøde 3. november.

I den sammenhæng er diskussionen om departementschef Barbara Bertelsen og hendes beføjelser blusset op. Og det er langt fra første gang.

Fulgte med ind i Statsministeriet

Vi var kun lige akkurat trådt ind i 2020, da den 48-årige Barbara Bertelsen – som den første kvinde nogensinde – blev hentet som ny departementschef i Statsministeriet.

Indtil da havde hun siddet i den stilling i Justitsministeriet, som Mette Frederiksen fem år tidligere havde placeret hende i.

Her havde hun blandt andre tjent Søren Pind (V), som siden har beskrevet hende som "passioneret" og "en vaskeægte dansk heltinde".

I januar 2020 blev hun nu igen kaldt ind som Mette Frederiksens arbejdspartner.

Mette Frederiksen skal holdes glad, og Barbara Bertelsen vil gå det ekstra skridt for at gøre det

Michael Kristiansen, politisk kommentator

Denne gang på grund af sin faglighed og "kæmpeengagement" måtte man forstå på pressemeddelelsen fra regeringen. Et engagement, som har gjort Bertelsen berygtet for sin nulfejlskultur og direkte facon. Ja, faktisk er et af de ord, der oftest ses knyttet til hende, "brutal".

I et sjældent interview med JydskeVestkysten fortalte Bertelsen i forbindelse med indtrædelsen i Statsministeriet da også, at hun "lever og ånder" for sit job, og at hun på ingen måde kan opgøre sine arbejdstimer.

Pressede politiet og fik særbehandling

Det er dog langt fra kun de nye, magtfulde jobtitler, som Barbara Bertelsen har tiltrukket sig opmærksomhed for.

Omtrent ti måneder efter tiltrædelsen i Statsministeriet afslørede Ekstra Bladet, hvordan Barbara Bertelsen havde lagt pres på toppen af dansk politi. Det skete, da Bertelsen i sommeren 2019 var departementschef i Justitsministeriet.

Her anmeldte hun som privatperson et slagsmål ved sin bopæl i indre København.

Da to patruljer ankom til stedet, fandt betjentene hverken gerningsmænd eller forurettede, og Københavns Politi foretog sig derfor ikke yderligere.

Det fik Bertelsen til at ringe direkte til Rigspolitiets daværende chef, Jens Henrik Højbjerg, for at få sagen undersøgt yderligere. Han tog derefter fat i politidirektøren i Københavns Politi, som fik sagen genoptaget.

Fingrene nede i coronanedlukning

13. januar 2020 tiltrådte Barbara Bertelsen stillingen som departementschef i Statsministeriet.

På det tidspunkt var coronavirussen i fuldt flor i andre dele af verden, men Danmark var endnu uger fra patient 0.

Men selvom Bertelsen 21. januar kun lige akkurat kunne fejre én uges jubilæum i sit nye job, var hun ikke bleg for at råbe kredsen af ledende embedsmænd op. Først ved at spørge ind til det danske kriseberedskab.

Det må lukkes helt ned så

Barbara Bertelsen

Dagen efter fortalte Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, på landsdækkende tv, at sygdommen blev taget alvorligt, men at der ikke var grund til bekymring i Danmark.

Det beroligede ikke Bertelsen, der i en mail 9. februar kritiserede styrelsen for at kommunikere for optimistisk. "Hope is not a strategy" konstaterede hun spydigt.

Rapporten 'Håndteringen af covid-19 i foråret 2020' har siden vist, hvordan Bertelsen ad flere omgange over for Sundhedsstyrelsen gav udtryk for sin bekymring.

Hun understregede vigtigheden af at udvise både mod, agilitet og handlekraft og at træffe beslutningen "uden tøven". Hun skrev til samtlige departementschefer og kaldte "alle mand på dæk".

For "risikoen er ikke at gøre for meget og for hurtigt – det er at gøre for lidt og for langsomt," argumenterede hun. Og hun lod Justitsministeriets departementschef vide, at der ikke var "tid til at eksperimentere".

- Det må lukkes helt ned så. Så giver det også sig selv, at folk ikke kan komme på arbejde, skrev Barbara Bertelsen.

Læg jer og rul jer

Vi bliver ved de skriftlige meddelelser lidt endnu.

Nu må hun skubbe ham tilbage, hvor han hører til

Barbara Bertelsen

For selvom Barbara Bertelsen altså er blandt de fire personer i Statsministeriet, der har slettet sms'er fra dagene omkring minkbeslutningen, er enkelte af netop departementschefens beskeder kommet frem gennem en modtager.

Blandt de mest opsigtsvækkende er en sms sendt 9. november til departementschefen i Fødevareministeriet, Henrik Studsgaard, hvor Barbara Bertelsen spurgte: "Hvornår kommunikerer I (og lægger jer ned og ruller jer, som vi vendte)?"

Efter få minutter skrev Bertelsen igen til Studsgaard, at den daværende minister Mogens Jensens eneste chance var at tage skylden på sig selv med ”max ydmyghed”.

Senere samme aften sendte Barbara Bertelsen en mail til departementsråd Pelle Pape og stabschef Martin Justesen i Statsministeriet:

- Lige nu har han skubbet hende foran sig. Nu må hun skubbe ham tilbage, hvor han hører til.

Elsket af politikerne

Som tidligere nævnt er de rosende ord om Barbara Bertelsen kommet fra begge sider af den politiske midte.

Blandt tidligere embedsfolk er der da heller ikke tvivl om, at Bertelsen har rykket til opfattelsen af, hvad en god topembedsmand skal kunne.

- Barbara Bertelsen er en type, som alle politikere elsker, siger politisk kommentator Michael Kristiansen, der har en fortid som særlig rådgiver i Statsministeriet, og tilføjer:

- Hun er en ny type departementschef, som ikke er så optaget af, om man kører over stregen eller ej. Det kan man komme rigtig galt afsted med.

Peter Mogensen, der blandt andet har været sekretariatschef i Poul Nyrup Rasmussens statsministertid, minder dog om "damen i hjørnekontoret".

- Mette Frederiksen skal holdes glad, og Barbara Bertelsen vil gå det ekstra skridt for at gøre det.

Barbara Bertelsen skal afhøres af Minkkommissionen 18. november.