Statsminister Mette Frederiksen (S) mødte hård modstand og kritiske spørgsmål fra de fremmødte sygeplejersker til eftermiddagens valgfolkemødet i Nyborg på Fyn.

Selvom Mette Frederiksen blev klappet på scenen af Nyborgs borgere, var der en gruppe sygeplejersker, der trodsigt vendte ryggen til statsministeren i protest.

Herfra fik hun ingen klap men et budskab, som stod bagpå deres røde trøjer.

"NEJ. Lev med det", stod der skrevet med tydelige bogstaver.

Det henviser til en frase, som statsministeren selv sagde i en helt anden kontekst onsdag i sidste uge.

Allerede første spørgsmål til statsministeren, som var tikket ind digitalt inden valgmødet, havde en kritisk ordlyd.

- Hvordan kan statsministeren forvente, at sundhedspersonalet vil yde en ekstra indsats hen over vinteren, når man ser på, hvordan regeringen og støttepartierne valgte at håndtere konflikten hen over sommeren? Jeg kan godt forstå, at sundhedspersonalet føler sig pisset på, spurgte borgeren Peter Krog, som underskrev spørgsmålet med ”tidligere medlem af Socialdemokratiet”.

Mette Frederiksen begyndte herefter sin talestrøm ved at anerkende sundhedspersonalet blandt publikum til valgmødet.

- I er helt utrolig vigtige for vores velfærdssamfund. Det gælder lige meget, hvor man er ansat, og hvilken funktion man har. Og vi har rigtig meget at takke jer og jeres kollegaer for derude, sagde hun.

Hun fortsatte med at beskrive, at der både er strukturelle og aktuelle problemer, der skal løses i sundhedsvæsenet. Men ifølge statsministeren kan vi ikke løse alle problemerne på én gang.

Adspurgt igen om Mette Frederiksen forventer, at sundhedspersonalet igen skal yde mere og gå en ekstra mil, svarede hun:

- Når der er patienter på vores sygehus, skal vi selvfølgelig hjælpe dem og yde den pleje og omsorg, der skal til. Og så skal vi samtidig få løst nogle af de mere grundlæggende problemer, der er i vores sundhedsvæsen, så vi også passer bedre på vores personale.

Modtagelsen fra de fremmødte sygeplejerske i salen var ikke til at tage fejl af. De stod under hele svaret med krydsede arme og stivnede blikke.

I de 20 minutter, som Mette Frederiksens tilstedeværelse varede, blev hun også spurgt ind til mink-sagen og de slettede sms’er.

Holdningen til Mette Frederiksen kommer efter, at statsministeren under pressemødet mandag igen bad sundhedspersonalet om at arbejde over i, hvad der kan beskrives som tredje bølge af corona.

- Jeg beder jer om, at I yder ikke bare en indsats, for det gør I fuldt ud allerede, men også en ekstra indsats, sagde hun til pressemødet om coronavirus.

Det afviste sygeplejerskerne straks.

På sociale medier har flere sygeplejersker gjort opmærksom på uoverensstemmelsen mellem den betydning, som statsministeren tillægger sundhedsvæsenet i sine taler, og den store mangel på ressourcer, som sundhedspersonalet oplever ude på hospitalsgangene.

Og som modsvar bruger flere af dem også frasen, som de fremmødte sygeplejersker til valgmødet gjorde:

- Lev med det, skriver flere utilfredse sygeplejersker.

Tirsdag gik sygeplejerskernes formand også fra et møde med statsministeren uden nogen løsning. Det var frustrerende, skrev Dansk Sygeplejeråd i et opslag på Twitter.

- Jeg har sagt til statsministeren, at det er nødvendigt, at der kommer økonomisk løsning nu og på længere sigt. Men vi har ikke fået nogen tilsagn med fra statsministeren, og det er enormt frustrerende for vores medlemmer, siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.

Mødet kommer blandt andet efter sygeplejerskernes ti uger lange strejke tidligere i år, der sluttede med et lovindgreb, som ikke medførte bedre løn- og arbejdsvilkår.

Der er fortsat dødt løb i dansk politik mellem rød og blå blok.

Det cementerer en ny meningsmåling foretaget af Megafon for TV 2 og Politiken.

Hvor blå blok i den seneste Megafon-måling fra oktober havde et forspring på 0,8 procent af stemmerne, så får rød blok i den nye meningsmåling med nød og næppe flertallet med 50,2 procent af stemmerne mod blå bloks 49,8 procent.

Regeringen og særligt statsminister Mette Frederiksen (S) har i den seneste tid været presset af oppositionen efter, at det er kommet frem, at hun slettede sms'er fra de afgørende dage, hvor regeringen besluttede at aflive alle mink i Danmark tilbage i november 2020.

Alligevel er Socialdemokratiet fortsat det parti, som langt de fleste danskere foretrækker.

24,8 procent af de adspurgte ville sætte kryds ved Socialdemokratiet. Det er en fremgang på 1,5 procent sammenlignet med målingen i oktober, men dog stadig 1,1 procent under valgresultatet fra 2019.

Internt i blå blok har der de seneste år været diskussioner om, hvem der er "det store dyr på savannen" og underforstået førsteudfordrer til Mette Frederiksen. Søren Pape eller Jakob Ellemann-Jensen?

I den duel giver den nye måling endnu et rygstød til Søren Pape Poulsen og Det Konservative Folkeparti.

For mens Jakob Ellemann-Jensen og Venstre efter flere positive meningsmålinger falder fra 15 procent til 13,9 procent, så får de konservative deres bedste tilslutning siden Megafon begyndte at foretage politiske indeksmålinger i 1998.

Konservative stiger med yderligere et procentpoint til 18,2 procent.

Af andre relevante udviklinger kan det noteres, at de radikale fortsat taber terræn.

Partiet mister yderligere et procentpoint og er nu nede på blot 5,4 procents opbakning.

Siden sidste meningsmåling er partiet Frie Grønne blevet opstillingsberettiget og for første gang med i en Megafon-måling.

Partiet har imidlertid langt op til de to procent, der er spærregrænsen for, om man kan komme i Folketinget, og lægger fra land med 0,6 procent af stemmerne.

Den måling er i den lave ende for et debuterende parti.

Alternativet fik i sin første måling i 2015 1,8 procent, og siden lå partiet permanent over spærregrænsen til og med valget i 2019.

Da Nye Borgerlige blev målt første gang i september 2016 samlede partiet opbakning fra 4,9 procent af de adspurgte.

Stram Kurs med Rasmus Paludan i spidsen fik 2,7 procent, da partiet debuterede i en Megafon-måling i april 2019. Partiet opnåede ikke valg, da de ved valget i 2019 landede på 1,8 procent.

Klaus Riskær Pedersen fik 1,3 procent ved første måling i 2019 – han nåede aldrig over dette og endte på 0,9 ved valget i 2019.

Som en lille trøst kan Frie Grønne dog konstatere, at partiet ikke er det mindste i den nye måling.

Veganerpartiet må nøjes med 0,2 procent af stemmerne.

Det skal igen være muligt for arbejdsgivere at kunne kræve et gyldigt coronapas fra deres medarbejdere.

Sådan lyder det nu fra beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S), der håber at have ny lovgivning klar inden for kort tid.

Det siger han direkte adspurgt til TV 2.

- Skal arbejdspladser igen have mulighed for at kræve coronapas af deres medarbejdere?

- Regeringens hovedprioritet er at få samfundet nogenlunde trygt igennem vinteren på en måde, hvor for mange ikke bliver syge, og hvor det ikke går får meget udover dansk økonomi. Derfor synes jeg, ja, det er værd at drøfte, om vi igen skal have den mulighed i dansk lovgivning, siger Mattias Tesfaye.

Han understreger, at han gerne vil drøfte lovændringen med Folketingets partier og arbejdsmarkedets parter for at sikre sig en bred opbakning, men han håber, at det går hurtigt, og at han kan fortælle nyt om et lovforslag inden for den her uge.

- Skal der være en lovændring, skal det gå rimelig stærkt, så det kan virke hen over vinteren, lyder det fra beskæftigelsesministeren.

Tesfaye kan betrygge sig med, at der på Christiansborg er bred opbakning til initiativet.

Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti har alle tidligere ytret sig positivt om forslaget.

Og også arbejdsmarkedets parter er positivt indstillet.

Dansk Industri, Dansk Erhverv og SMVdanmark, støtter eksempelvis alle forslaget.

- Virksomhederne har brug for dette værktøj til at forhindre, at smitten breder sig blandt medarbejderne, og det gælder særligt på virksomheder, hvor en større andel af medarbejderne ikke er blevet vaccineret endnu, siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i DI, til Ritzau.

Fagbevægelsen bakker ligeledes op om forslaget:

- Vi må selvfølgelig alle sammen bidrage til, at det er sikkert at gå på arbejde, så vi ikke igen ryger ind i en nedlukning af samfundet, siger Lizette Risgaard til Finans.dk.

I slutningen af 2020 blev der indført en særlig lov, der gav virksomheder en bredere adgang til at pålægge medarbejdere at blive testet for coronavirus og til at modtage testresultatet.

Efterfølgende blev loven opdateret ved at virksomheder også kunne kræve et gyldigt coronapas, men særloven gjaldt kun frem til 1. november i år.

Nogen virksomheder som A.P. Møller-Mærsk har allerede annonceret, at de inden for de næste tre måneder vil indføre et vaccinekrav for kontoransatte i flere lande.

Et flertal i Folketinget besluttede tirsdag at klassificere covid-19 som en samfundskritisk sygdom.

Det betyder også, at coronapasset fra fredag klokken 6 igen træder i kraft ved en række aktiviteter i samfundet.

Blandt andet skal man have et gyldigt coronapas på indendørs serveringssteder, partybusser og natklubber.

Få det fulde overblik over, hvor der fra fredag bliver krævet coronapas her.

Der er behov for samarbejde og et fælles fodslag på tværs af fagene i et sundhedsvæsen, der er presset af corona. Sådan lyder det nu fra flere sundhedsfagfolk.

Udmeldingen kommer, efter at statsminister Mette Frederiksen mandag bad alle medarbejdere i sundhedsvæsenet om igen at yde en ekstra indsats.

Det skabte særligt røre blandt sygeplejerskerne, der fik standset deres strejke af regeringen ved et lovindgreb i september.

Tirsdag holdt Dansk Sygeplejeråd et møde med statsministeren for at gentage deres ønske om mere i løn – mødet endte dog uden løsninger.

Men ifølge flere sundhedsfolk er det afgørende, at det ikke kun er sygeplejerskerne, der er i fokus. Også andre faggrupper i sundhedsvæsenet mærker presset hver eneste dag.

Én af dem, der mener, at der har været for meget fokus på sygeplejerskerne fremfor sundhedsvæsenet som helhed, er Peter Søndergaard. Han er overlæge på Herlev Hospital.

- Jeg kunne godt tænke mig at komme ud af diskursen med, at 'det er synd for os og kun os'. Det handler ikke om, at sygeplejerskerne ikke fortjener bedre vilkår, men det er der mange, der gør. Nu skal vi alle sammen lette røven og få det her til at hænge sammen, siger han og konstaterer, at hver gang nogen stiller krav for sig selv, så er der andre, der må bære arbejdsbyrden.

Også hos FOA, som blandt andet organiserer landets social- og sundhedsansatte, mener man, at man skal kigge bredere end kun på sygeplejerskerne.

- Efter den seneste tids diskussion om sundhedsvæsenet har man fået det indtryk, at det kun er sygeplejerskerne, der er pressede. Men det gælder også læger, sosu'erne, ikke mindst bioanalytikerne og andre, der har stået forrest i rigtig lang tid nu, siger Torben Hollmann, formand for SOSU-sektoren i FOA.

Christian Wamberg, der er formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv medicin, forstår godt, at sygeplejerskerne føler sig oversete. Men han forstår også, hvorfor Mette Frederiksen beder sygeplejerskerne om at tage en ekstra tørn.

- Hvad skal hun ellers gøre? Vi ser, at der er øget smitte og formentlig et øget pres på sundhedsvæsenet. Man kan jo ikke grave sygehuskapacitet op ude i baghaven, så man er nødt til at trække på det, man har, siger han og tilføjer, at hvis ikke sygeplejerskerne vil løfte den ekstra byrde, der lige nu påhviler sygehusene, kommer det til at gå ud over patienterne.

- Og det er jo et eller andet sted uacceptabelt.

Vi bliver nødt til at stå det her igennem sammen

Som en løsning på problemet mener Torben Hollmann fra FOA, at de faglige organisationer sammen med Danske Regioner skal sætte sig ned og kigge på, om man får brugt kompetencerne rigtigt ude på de enkelte arbejdspladser.

- Eksempelvis er der masser af social- og sundhedsassistenter, der har nogle kompetencer, som de ikke får brugt på grund af nogle gamle fagstrukturer. Og det bliver vi nødt til at gøre op med.

Den løsning bakker overlæge Peter Søndergaard op om.

- Det kunne muligvis afhjælpe nogle af vores problemer med aflyste operationer, siger han og kommer afslutningsvis med en appel til sine kolleger i sundhedsvæsenet:

- Vi bliver nødt til at stå det her igennem sammen, for hvis der er nogen, der melder sig ud, går det ud over andre.

Yderligere 3017 personer er testet positive for coronavirus det seneste døgn, viser tal fra Statens Serum Institut. Det er det højeste antal siden 23. december 2020.

Onsdag var der 2562 nye tilfælde af coronavirus.

Stigningen er ifølge Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet, en naturlig følge af, at epidemien de seneste uger er vokset.

- Det, vi ser lige nu, er, at epidemien fortsætter med at vokse i det tempo, vi har set de sidste uger, siger han til Ritzau.

- Og man skal regne med, at antallet af smittede vil blive dobbelt så stort i løbet af to til tre uger, hvis ikke man griber ind.

Regeringen meldte tirsdag ud, at coronapasset vil blive genindført fra fredag i et forsøg på at bremse smitten.

Men om coronapasset er nok, er Viggo Andreasen i tvivl om.

- Jeg tænker, det er i underkanten. Og det er sådan set lidt spændende, om det er nok til at bremse epidemien.

Det genindførte coronapas kommer med en række undtagelser, og desuden skal man ikke testes, hvis man er vaccineret. Derfor kommer det ikke til at hjælpe mod smitten fra dem, der er vaccineret, siger Viggo Andreasen.

- Så alt i alt er min vurdering, at det coronapas, vi har indført, måske kan tage 30 procent af smitten.

- Det svarer lige præcis til, at epidemien holder op med at vokse. Så vi får den ikke til at aftage, men vi får stoppet væksten, siger Viggo Andreasen.

Antallet af indlagte er det seneste døgn steget med 4 til 319. Der er 3 nye dødsfald.

Viggo Andreasen regner med, at der kommer op mod 400 indlagte, før man ser effekten af et indgreb. Tidligere erfaringer har vist, at sundhedssystemet kan klare mellem 400 og 500 indlagte, uden at skulle aflyse operationer og overbelaste personalet.

- Det her er et forsøg på at lægge os på en grøn kurve. Trække epidemien ud, så sygehusene ikke bliver overbelastet.

- Men indgrebet skal helst virke. Hvis vi om 14 dage opdager, at det ikke var godt nok, så har vi travlt med det næste indgreb.

Sammenlagt er 144.344 personer blevet testet for coronavirus i det seneste døgn, hvilket er væsentligt højere end de tidligere dage.

Positivprocenten ligger på 2,08. Det er nogenlunde på niveau med de seneste dage. Positivprocenten er et mål for, hvor stor en andel af de prøver, der er kommet svar på, som har været positive for covid-19.

I alt har der været 410.434 bekræftede coronatilfælde i Danmark siden 27. januar sidste år..

Folketingets epidemiudvalg har besluttet, at covid-19 igen skal kategoriseres som en samfundskritisk sygdom.

Og den beslutning betyder, at der igen bliver indført restriktioner i samfundet.

- Det er rettidig omhu, når man tager smitte- og indlæggelsestallene i betragtning, sagde sundhedsminister Magnus Heunicke tirsdag.

Det er dog ikke alle, der ubetinget synes, at det er uproblematisk.

Blandt kritikerne er den lægefaglige tænketank ATLAS, som har en række bekymringer om opgraderingen af covid-19 til en samfundskritisk sygdom.

Det er blandt andet børn og unges mentale trivsel, som tænketanken er bekymret for.

- Vi er meget bekymrede for de konsekvenser, som det kan give, hvis der kommer nye nedlukninger af eksempelvis skoler, siger Mia Gall Grandahl, der er formand for tænketanken ATLAS og overlæge i psykiatri.

For alle jer, der ikke er vaccineret, bliver det mere besværligt, og sådan synes jeg egentlig også, at det bør være

Hun peger blandt andet på, at man under sidste nedlukning så en øget tilgang til børne- og ungepsykiatrien, flere selvmordsforsøg og rekordmange indlagte med leverskader efter paracetamolforgiftninger (forgiftning af smertestillende håndkøbsmedicin).

En af de restriktioner, der igen bliver indført, er coronapasset, som man fra på fredag igen skal vise for at komme på eksempelvis restaurant og natklubber.

Men ifølge Mia Gall Grøndahl er der ingen evidens for, at coronapasset har den effekt på danskernes opførsel, som myndighederne ønsker. Ifølge hende peger forskning på, at det modsat får folk til at opføre sig mere frit - for eksempel ved at se flere mennesker, end man ellers ville gøre.

På et pressemøde i Statsministeriet i mandags kom statsminister Mette Frederiksen (S) med en klar opfordring til de danskere, der ikke har været en tur forbi vaccinationscenteret.

- Der er en lille gruppe, som ikke spiller efter de spilleregler, der er, når der er en pandemi. Man bærer et ansvar for hele det danske samfund lige nu, sagde Mette Frederiksen.

I den lægefaglige tænketank er vi ikke imod, at man vaccinerer. Men vi tænker ikke, at det er den rigtige måde indirekte at indføre tvang. Det er uetisk

Statsministeren lagde ikke skjul på, at de nye restriktioner, som regeringen vil indføre, herunder coronapas, blandt andet har til formål at gøre livet besværligt for ikkevaccinerede.

- For alle jer, der ikke er vaccineret, bliver det mere besværligt, og sådan synes jeg egentlig også, at det bør være, sagde hun.

Men taktikken med at forsøge at presse de ikkevaccinerede hen til vaccinecenteret ved at genindføre restriktioner er forfejlet, mener Mia Gall Grandahl.

- I den lægefaglige tænketank er vi ikke imod, at man vaccinerer. Men vi tænker ikke, at det er den rigtige måde indirekte at indføre tvang. Det er uetisk.

Ifølge hende ville en bedre løsning være at gennemføre nogle kliniske studier, der kan dokumentere effekten af vaccinerne og kortlægge eventuelle bivirkninger og langtidseffekter, så de mennesker, der har en bekymring ved vaccinerne, kan være trygge ved at få dem.

- Jeg tænker ikke, at folk generelt er imod at blive vaccineret. Det handler om, at denne her vaccine er ny, og at mange har nogle bekymringer, for at de kan give nogle sundhedsskadelige virkninger.

Coronapasset bliver genindført fredag morgen klokken 06.00.

Samtidigt vil passet fremover kun være gyldigt i 6 måneder efter en positiv prøve. Det har hidtil været 12 måneder.

Derudover vil kun børn under 15 år fremover være fritaget for at skulle fremvise coronapas. Det var tidligere 16 år.

Her kan du få et fuldt overblik over, hvor coronapas vil blive genindført.

Det er blevet dyrere at leve for mange danskere det seneste år.

Forbrugerprisindekset, der måler inflationen i Danmark, steg i oktober med 3,0 procent sammenlignet med året før. En højere stigning er ikke set siden juli 2011.

Det oplyser Danmarks Statistik.

Indekset laves ved at se prisudviklingen på en lang række varer og tjenester - alt fra mælk til husleje, flyrejser og el.

Det seneste år er det primært priserne på el, benzin, diesel og gas, som trækker indekset i vejret.

For eksempel er priserne på el steget 26,7 procent over det seneste år. Det er den største prisstigning i 40 år. Samtidig er benzinpriserne den seneste periode gået i vejret.

Ifølge Arbejdernes Landsbank svarer de højere priser til, at en gennemsnitlig dansk familie skal bruge yderligere 13.700 kroner for at købe de samme varer og tjenester som for et år siden.

Hos Sydbank siger cheføkonom Søren Kristensen, at de højere priser hænger sammen med, at der er kommet fart på økonomien i verden efter de første coronanedlukninger sidste år.

- Det hænger sammen med, at både dansk og international økonomi er på rekordtid gået fra dyb krise til en buldrende økonomisk vækst.

- Den store efterspørgsel og perioder med nedlukninger har i fællesskab betydet højere priser over nærmest hele verden, siger han i en kommentar.

Søren Kristensen vurderer, at priserne meget vel kan fortsætte op de kommende måneder og give en inflation på op mod fire procent.

Han siger i samme ombæring, at det ikke er det værste tidspunkt i dansk økonomi, at priserne stiger.

- Efter pandemien har forbrugerne uhyggeligt store opsparinger. Det forventer vi vil sikre brændstof nok til, at forbrugerne på trods af stigende priser vil fortsætte med at skrue op for privatforbruget, siger han i en kommentar.

For nylig blev det tilladt for amerikanske børn i alderen 5-11 år at få Pfizer-vaccinen mod coronavirus. Og nu er en seksårig børnefilmsfigur med navnet Big Bird blevet omdrejningspunkt i vaccinedebatten i USA.

I weekenden skrev den store, gule fugl, der er kendt fra hitserien Sesame Street, nemlig på sin Twitter-profil, at den var blevet vaccineret mod coronavirus.

- Jeg fik coronavaccinen i dag. Min vinge er lidt øm, men den giver min krop det ekstra beskyttende boost, der holder mig og andre sunde og raske, skrev fuglen med de karakteristiske gule fjer.

Den amerikanske præsident, Joe Biden, var en af de første til at sende sine lykønskninger, ligesom direktør i det amerikanske Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse (CDC), Rochelle Walensky, forsikrede om, at vingen nok skulle blive god igen.

Men det var langt fra alle på Twitter, der var vilde med ideen om at lade hele USA’s Big Bird vaccinere mod coronavirus.

Det var et blandet kommentarspor, der mødte Big Bird på Twitter efter vaccinemeldingen ifølge mediet NPR.

Der var først og fremmest dem, der takkede fuglen for at gøre sit for, at Sesame Street er et sikkert sted at være.

Men der var også dem, der kaldte det for ”decideret hjernevask af børn”, ligesom Big Bird blev kaldt for ”en kommunist”.

Og så var der Ted Cruz.

Den republikanske senator var rasende over tweetet og beskyldte Big Bird for at videreformidle ”regeringens propaganda til børn”:

- Det her er Big Bird, der kommer og vaccinerer dine børn, har Ted Cruz blandt andet skrevet på sin Twitter sammen med en video af en skræmmende udgave af fuglen, der sparker en dør hårdt ind.

Det er ikke første gang, at børnefiguren bliver brugt til at føre kampagner for vacciner.

Det samme skete blandt andet i 1970’erne, hvor Big Bird i et afsnit af Sesame Street blev vaccineret mod mæslinger.

Men når det kommer til vaccinen mod coronavirus, er amerikanerne fortsat splittede. En ny undersøgelse viser, at otte ud af ti amerikanere tror på - eller er usikre på - en eller flere falske påstande om coronavirus, herunder om vaccinerne.

Ifølge Our World In Data er det lige omkring 60 procent af den amerikanske befolkning, der er færdigvaccineret på nuværende tidspunkt.