Julen står for døren. Det gør julefrokosterne også.

Og der er meget at indhente for landets restaurations- og kulturliv. Fordi sidste år blev blandt andet julefrokostsæsonen amputeret kraftigt, da dele af landet lukkede ned 9. december.

Smittestigning gik forud for nedlukningen, og vi fik alle at vide, at vaccinerne stod for døren, og det ville være så ærgerligt, hvis læsset væltede nu.

Nu har vi vaccinerne. Cirka 87 procent af os har i hvert fald. Og samtidig stiger smitten. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ville i sidste uge ikke afvise muligheden for at indføre nye restriktioner.

- Det kan sagtens være, at der kommer behov for restriktioner, sagde han til TV 2.

I organisationen Danmarks Restauranter og Caféer vakte udmeldingen usikkerhed, fortæller pressechefen. Medlemmerne er nemlig godt trætte af, at den slags bliver meldt ud uden konkrete tiltag fra myndighederne, som restauranterne skal leve op til.

- Hårene rejser sig i branchen. Alle har en gigantisk gældsophobning og en katastrofal mangel på arbejdskaft. De skal tjene penge nu, fordi gælden skal påbegyndes at blive tilbagebetalt i februar til staten, siger pressechef Lars Bjerregaard til TV 2.

Men bør restriktioner som for eksempel coronapasset komme tilbage? Det er der uenighed om.

Bare snak gør gæster usikre

Flere eksperter har foreslået restriktioner som en idé til at begrænse smitten, så den ikke kommer ud af kontrol.

Lige nu er der dog ikke meget fidus til restriktioner hos brancheforeningen Horesta, der blandt andet repræsenterer restauranter.

- Efter tæv i halvandet år ville det være katastrofalt overhovedet at begynde at tænke på restriktioner, siger Kristian Nørgaard, politisk direktør i Horesta.

- Og der må efterhånden gerne være lidt refleksion over, om det skal være én branche, der bærer byrden og regningen for det her, tilføjer han.

Han mener, at den politiske diskussion om restriktioner allerede kan medføre adfærdsændringer, som også kan være dyre for medlemmerne.

- Hvis man begynder på coronapas eller andre restriktioner, bliver gæsterne nervøse og siger, ”så må vi hellere lade være”, og så vil vi opleve aflysninger, siger han.

Restaurant vil gerne coronapas

Holdningen var en anden hos Restaurant Kronborg i København sidste uge. Der ville ejer Claes Petersen meget gerne have coronapasset genindført.

- Af alle de forskellige værktøjer vi har set, synes jeg, at coronapasset er klart at foretrække. Hvis det kan sikre, at vi kan holde smitten i ave og samfundet åbent, er det langt bedre end eksempelvis at få pålagt begrænsninger i antallet af gæster, skærpede lukketider eller i allerværste tilfælde nedlukninger, sagde han til Berlingske.

Og hvis Kristian Nørgaard bliver afkrævet et svar, mener han da også, at coronapasset er mindre indgribende af alle restriktions-onderne. Det er bedre end andre former for restriktioner.

- Det er klart, at vi foretrækker et coronapas i stedet for at skulle lukke ned, eller der indføres enten forsamlingsforbud eller tidligere lukketider, og vi har stor erfaring i at håndtere det.

I forlystelsesparken Tivoli, hvor der også ligger mange restauranter og andre serveringssteder, er man enig.

Pressechef Torben Plank håber ”selvfølgelig at kunne fortsætte uden restriktioner, når de tager hul på julen i Tivoli”.

- Skulle coronapas eller lignende blive genindført, tager vi det i stiv arm. Vi har en stor velassorteret værktøjskasse, og vi skal huske, at rigtig mange er blevet vaccineret siden sidst med coronapas, siger Torben Plank til TV 2.

Sidste vinter lukkede Tivoli for resten af sæsonen 9. december. Forklaringen var blandt andet, at havens restauranter ikke måtte holde åbent.

Samme smittetal som ved nedlukningen

Restauranterne havde lukket for alt andet end takeout indtil 21. april i år. På det tidspunkt havde de været lukket siden midten af december, men alt efter kommune med forskellige startdatoer, da nedlukningen fandt sted hen over en uges tid.

Smittetallet de sidste par dage har ligget lige under 2000 smittede dagligt. Dog er færre indlagte, og færre dør nu sammenlignet med for lidt under et år siden.

9. december, da de første kommuner i landet lukkede ned sidste år, var det daglige smittetal på lige over 2000 smittede.

Den mand, der er mistænkt for have bortført en fireårig, australsk pige fra en campingplads, antages at have "handlet på egen hånd" ifølge politiet.

Manden vil sandsynligvis blive sigtet torsdag.

Den 36-årige mand blev anholdt onsdag - samme dag som pigen, der hedder Cleo Smith, blev fundet.

Hendes forsvinden har fået stor medieopmærksomhed i Australien, hvor millioner af mennesker har fulgt med i den lille piges skæbne.

Politiet frygtede, at den fireårige pige var blevet bortført fra sin families telt på en fjerntliggende campingplads omkring 1000 kilometer nord for storbyen Perth.

I live og ved godt helbred

Politiet udlovede i oktober en dusør på en million australske dollar - cirka 4,8 millioner danske kroner - for oplysninger, som kunne føre til Cleo Smith.

Umiddelbart efter pigens forsvinden udtalte kriminalinspektør Rod Wilde, at politiet mente, at hun var blevet "taget fra teltet", og at myndighederne frygtede for hendes sikkerhed.

Hendes mor, Ellie Smith, har fortalt, at hun vågnede omkring klokken seks lørdag morgen 16. oktober. Her var teltet lynet op, og hendes ældste datter manglede.

Hun blev dog fundet "i live og ved godt helbred", oplyste politiet i delstaten Western Australia på Facebook onsdag.

Tvang sig adgang til huset

Cleo Smith blev fundet tidligt onsdag morgen lokal tid i et "aflåst hus" i kystbyen Carnarvon, ikke langt fra hvor hun sidst blev set natten til lørdag 16. oktober.

Politiet tvang sig adgang til huset, hvor de fandt pigen indenfor. Hun blev derefter genforenet med sine forældre.

Politiet har udtalt, at de tror, at bortforførelsen ikke var planlagt og "opportunistisk".

Manden blev bragt på hospitalet efter at have pådraget sig skader, mens han var i politiets varetægt.

- Han er tilbage på politistationen nu og snakker i øjeblikket med betjente, har kriminalinspektør Rod Wilde udtalt til journalister.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters offentliggjorde politiet torsdag en lydoptagelse, fra da de trængte ind i huset i Carnarvon, hvor de fandt Cleo Smith.

- Vi har hende. Vi har hende, sagde en af betjentene.

Politiet har ikke meldt ud, hvad han specifikt vil blive sigtet for.

A.P. Møller – Mærsk stiller nu et klart krav til sine ansatte: Bliv vaccineret, eller bliv hjemme fra kontoret.

Det skriver Berlingske.

- Vi vil inden for de næste tre måneder rulle et krav ud om vaccination. Det betyder, at hvis du skal være på kontoret, skal du være vaccineret, siger administrerende direktør Søren Skou til avisen.

Kravet kommer til at gælde for ansatte på kontorer i Danmark og en række andre lande, men dog ikke for ansatte på havne og i de lagerbygninger, der håndterer containerfragten.

Dermed bliver rederigiganten ifølge Berlingske den første større virksomhed i Danmark til at indføre vaccinekrav.

Krav til ansatte i USA

Andre danske virksomheder som Novo Nordisk, Lundbeck og Ambu har dog tidligere stillet vaccinekrav til ansatte i USA. Det har Børsen skrevet om.

De har dermed fulgt en lang række amerikanske virksomheder herunder giganter som Facebook, Netflix, Disney og Google.

Hvor Danmark har opnået en relativ stor tilslutning med en befolkning, hvor 75 procent er færdigvaccineret, er det til sammenligning blot 58,1 procent af den amerikanske befolkning.

Her har man for længst opgivet at nå i mål ad frivillighedens vej. I september stillede præsident Joe Biden blandt andet krav om, at alle føderalt ansatte og det meste sundhedspersonale i USA skal vaccineres.

Men præsidentens krav går videre end det og forlanger også af virksomheder med over 100 ansatte, at deres medarbejdere skal være vaccineret eller testes for coronavirus mindst én gang ugentligt.

Fransk krav

Også på mere lokalt niveau har amerikanske politikere indført vaccinekrav. Eksempelvis har New Yorks borgmester, Bill de Blasio, krævet offentligt ansatte vaccineret eller testet ugentligt. Trods protester blandt dele af politi og brandvæsen, har 91 procent af byens ansatte nu fået første stik, oplyste borgmesteren mandag.

I Europa har Frankrig indført vaccinekrav til ansatte i sundhedssektoren, hvilket førte til store protester i sommer.

Mærsk har over 80.000 ansatte i 130 forskellige lande.

Da Janni Hansen trådte ind ad døren hos Doktor Grams Lægepraksis i Høje Gladsaxe, var lægen ved at færdiggøre en blodprøve.

Mens han satte glasset med blod væk, spurgte han, hvad han kunne gøre for hende.

- Jeg fik at vide, at jeg skulle komme og få taget en blodprøve, forklarede Janni, mens hun satte sig ned. Det var, fordi at jeg havde ondt i min finger.

Men Janni Hansen havde ikke ondt i fingeren. Det var et symptom opfundet til netop den konsultation en formiddag i august 2021.

I hendes taske lå et skjult kamera.

Hun var ved at hjælpe Operation X med at undersøge sin læge. For siden Janni Hansen blev patient hos Jesper Gram i november 2018, havde hun undret sig over en ting:

Næsten hver gang hun kontaktede lægen, blev hun bedt om at komme og få taget en blodprøve. Og det var hun tilsyneladende ikke den eneste af Jesper Grams patienter, som oplevede.

Dobbelt op på blodprøver

Siden 2015 har Jesper Gram taget flere end dobbelt så mange blodprøver per patient som den gennemsnitlige læge i Region Hovedstaden. Sidste år blev det ifølge en aktindsigt hos regionen til 134 procent over gennemsnittet.

I Danmark fungerer en lægepraksis ligesom en privat virksomhed. Patienterne er kunder hos lægen, men til forskel fra andre virksomheder er det ikke kunderne selv, der betaler regningen. Det gør landets fem regioner.

Lægen får et fast årligt honorar på 477,84 kroner per patient, der er tilknyttet klinikken. Og for hver ydelse en patient modtager, sender lægen en opkrævning til regionen.

En almindelig konsultation koster for eksempel 147,85 kroner, mens prisen for en blodprøve hos lægen er 198,51 kroner.

De mange blodprøver var dog ikke den eneste årsag, til at Janni Hansen sad på Jesper Grams klinik med et skjult kamera i tasken den augustdag i 2021.

Hun var der også for at få opklaret to ydelser i sin lægejournal.

I oversigten over sine besøg hos Jesper Gram havde Janni Hansen nemlig fundet noget, som hun ikke kunne genkende.

Med fire måneders mellemrum var der registreret to ydelser kaldet ”aftalt specifik forebyggelse”. Hun spurgte lægen, hvad det betød.

- Det er mod kroniske lidelser. Mod sukkersyge for eksempel. Det er sådan nogle ting, man tjekker for, sagde Jesper Gram.

En ”aftalt specifik forebyggelse” kaldes mere mundret en årskontrol. Den er målrettet personer, der har kroniske lidelser eller risiko for at udvikle det. Ved årskontrollen vil lægen typisk gennemgå patientens medicin, doseringer og relevante prøvesvar.

Shh, det klarer regionen

Jesper Gram, praktiserende læge

Og ligesom med blodprøverne var Jesper Gram særdeles flittig med dem. Hvert år siden 2015 har han lavet langt flere årskontroller per patient end den gennemsnitlige læge i Region Hovedstaden. I 2020 foretog han 378 procent flere end gennemsnittet.

Janni kunne ikke forstå, at hun skulle have været til to årskontroller. For hun led hverken af sukkersyge, KOL eller andre kroniske sygdomme, forklarede hun Jesper Gram under konsultationen.

- Nej, det har du bestemt ikke, bekræftede lægen og forklarede, hvorfor de alligevel var noteret i hendes papirer.

- Det er ikke en takst, som vi tager. Det er bare det, som det hedder. Vi får ikke nogen penge for det, sagde han.

Men det var ikke sandt.

I Janni Hansens ydelsesoversigt på sundhed.dk stod det sort på hvidt, at Jesper Gram havde fået betaling for de to årskontroller. 386,13 kroner per kontrol.

Det er svindel, vurderer lægerne Kirsten Havemann og Lars Bjerrum.

Kirsten Havemann er læge, ph.d. og forskningskoordinator i Patientforeningen, mens Lars Bjerrum er professor på Afdelingen for Almen Medicin på Københavns Universitet. Og de har begge set optagelsen fra Jannis konsultation hos Jesper Gram igennem for Operation X.

- At man skriver en ydelse, som ikke er foretaget, det kan ikke på nogen måder forsvares, siger Lars Bjerrum, der bakkes op af Kirsten Havemann.

- Jeg synes jo ikke, at han lever op til lægeløftet om at vise omhu og agere til samfundets gavn. Han gør nærmest det stik modsatte. Du kan ikke notere for en konsultation, der ikke finder sted. Det er jo bedrageri, siger hun.

For at undersøge hvordan Jesper Gram driver sin lægepraksis, fik Operation X fire personer til at skifte læge og blive hans patienter.

De fire personer blev tildelt forskellige symptomer, som de skulle lade som om, at de var plaget af og ville have undersøgt hos Jesper Gram.

Alle scenarier var udvalgt, fordi de ifølge Kirsten Havemann og Lars Bjerrum ikke burde kræve en blodprøve.

Men da patienterne ringede til Jesper Gram, blev tre af de fire alligevel bedt om at komme ind til en blodprøve. Det var lægesekretæren, som også er Jesper Grams kone, der tog den beslutning.

- Jeg synes, at du skulle komme op og få taget en blodprøve, hvor vi simpelthen tjekker dig igennem fra a til z, sagde hun til undercoverpatienten Dyveke, som ringede for at få en tid angående smerter i håndleddet.

Så Nicolai, Signe og Dyveke tog alle tre til lægen udstyret med skjult kamera.

Ekspert: Blodprøverne er unødvendige

Da 51-årige Dyveke mødte op hos Jesper Gram for at få undersøgt sit håndled, fik hun ganske rigtigt taget en blodprøve. Undervejs spurgte hun ham, hvad han egentlig tjekkede hende for.

- Vi tilbyder et generelt helbredstjek til alle mennesker over 30 en gang om året, svarede Jesper Gram.

Men det er slet ikke nødvendigt, forklarer professor Lars Bjerrum.

- Sunde og raske mennesker skal ikke have taget blodprøver, hvis de er over 30. Heller ikke engang hvis de er over 50.

Jeg gider ikke sidde og diskutere med dig, hvorfor to plus to er fire

Jesper Gram, praktiserende læge

27-årige Nicolai, som besøgte Jesper Gram med sin mistanke om fodsvamp, fik en anden forklaring på, hvad han skulle tjekkes for:

- Alt muligt. Kolesterol, blodsukker, vitaminer, mineraler og blodprocent, forklarede lægen.

Til Signe, som skulle have fornyet sin recept på p-piller, begrundede han blodprøven med, at man har en forpligtelse til at lade sig undersøge for, om pillerne giver bivirkninger.

Men heller ikke de to forklaringer holder vand, mener Lars Bjerrum.

- Man skal ikke gå og tage blodprøver på mennesker, som ikke har nogle symptomer. Man tager blodprøver, hvis man har mistanke om en bestemt sygdom – og hvis den sygdom kan afsløres ved en blodprøve. Ellers gør man det ikke, siger han.

Men hvorfor gør Jesper Gram det så?

Det ville Operation X lade muldvarpen Signe spørge kritisk ind til ved en ny konsultation.

Udstyret med skjult kamera trådte Signe gennem den mørkebrune dør til Jesper Grams praksis i Høje Gladsaxe. Hun havde bestilt en tid til at få lavet en kørekortattest, og forhåbentlig ville det lykkes hende at få opklaret, hvorfor det også i dette tilfælde var nødvendigt at få taget en blodprøve.

Mens Jesper Gram gjorde klar til at tage prøven, spurgte Signe til årsagen.

- Det er, fordi at det står på kørekortattesten, svarede Jesper Gram.

- Hvad er det, at man skal have tjekket? spurgte Signe.

Et spørgsmål, der tilsyneladende ikke faldt i god jord hos Jesper Gram.

- Nu skal du høre en gang. For det første. Jeg er læge, og det har jeg været i 30 år, og når jeg siger, at vi skal bruge en blodsukkerprøve, så er det, fordi at vi skal bruge en blodsukkerprøve. Hvis du spørger, hvorfor vi skal bruge en blodsukkerprøve, så er det, fordi at det står på køreprøveattesten, forklarede han.

Men det er ikke rigtigt, mener Lars Bjerrum.

- Det ligger ikke i kørekortsattesten, at man skal screenes for en række sygdomme. Man skal ikke tage blodprøver.

Jesper Gram var åbenbart blevet irriteret over Signes spørgsmål.

- Men ved du hvad, at jeg tænker på? spurgte han Signe og svarede selv på det:

- Hvis du er usikker og utryg ved at være her, er der et hav af læger, som du kan vælge i stedet for. Du behøver ikke at komme her.

Jeg kan kun håbe for patienterne, at han ikke får lov at praktisere mere

Kirsten Havemann, læge, ph.d. og forskningskoordinator i Patientforeningen

- Det er virkelig heller ikke, fordi at jeg tvivler på dig, indskød Signe.

Jesper Gram afbrød hende.

- Skal vi ikke aftale, at når du kommer næste gang, har du ikke nogen dumme spørgsmål. Hvis du har et godt spørgsmål, så kan jeg godt svare dig, men lad vær med at stil spørgsmålstegn ved mit virke, sagde han.

- Jeg føler bare ikke helt, at der er nogen dumme spørgsmål, hvis man ikke kender.., forsøgte Signe og blev endnu engang afbrudt af lægen:

- Jo, det er der. Der er faktisk dumme spørgsmål. Når du siger: “Hvorfor skal jeg dit? Hvorfor skal jeg dat?”, så siger jeg: ”Det er, fordi at jeg er læge, så ved jeg det".

- Jeg gider ikke sidde og diskutere med dig, hvorfor to plus to er fire. Det er superubehageligt.

Du kan se hele episoden under Signes konsultation i videoen herunder:

En uacceptabel opførsel, mener læge Kirsten Havemann.

- Jeg er fuldstændig målløs. Jeg bliver både vred og meget, meget trist. Hvis han ikke havde noget at skjule, ville han jo bare sige det, som det er. I stedet bruger han rigtig, rigtig lang tid på at nedgøre hende.

Operation X har talt med flere end 30 af Jesper Grams tidligere og nuværende patienter. Flere af dem beskriver ham som en "uhøflig", ”ligeglad” og ”uprofessionel” læge. Og mange kan genkende Janni Hansens oplevelse af at blive påduttet unødvendige blodprøver.

Flere af dem har oplevet det at komme hos Jesper Gram som at træde ind i en fabrik eller på et samlebånd, hvor det handlede om at tage så mange blodprøver som muligt.

Desuden fortæller mange af dem også om en anden udfordring hos lægen i Høje Gladsaxe.

Grams praksis lukker ”meget tidligt”

Når patienterne har ringet til lægesekretæren for at bestille en tid, har det ofte været svært at komme til. Særligt om eftermiddagen og på fredage har det vist sig grænsende til umuligt for dem at få tid hos Jesper Gram.

Også sundhedspersonalet i Gladsaxe Kommune har haft udfordringer med at komme i kontakt med Jesper Gram. Personalet har gentagne gange klaget over lægen.

I 2009 skrev lederen af hjemmesygeplejerskerne i Gladsaxe Kommune til Social- og Sundhedsforvaltningen, at “praksis er lukket meget tidligt for personlig henvendelse". Og ni år senere i 2018 skrev kommunen igen en ”bekymringshenvendelse” til Styrelsen for Patientsikkerhed.

En mulig forklaring kunne være, at Jesper Gram har travlt. Han har nemlig langt flere konsultationer per patient end den gennemsnitlige praktiserende læge i Region Hovedstaden. I 2020 var han den læge med flest konsultationer overhovedet: 119 procent flere end gennemsnittet.

Men der lå måske en anden forklaring gemt i Janni Hansens journal.

Flere falske konsultationer

Ifølge Janni Hansen havde hun været ved lægen tre gange, siden hun blev patient hos Jesper Gram i november 2018. Men når hun scrollede ned over sin ydelsesoversigt på sundhed.dk, så det ud, som om at hun havde haft mange flere besøg i praksissen på Høje Gladsaxe Plads.

Foruden de to årskontroller havde Jesper Gram registreret 11 lægebesøg i Jannis journal, hvoraf 8 af dem ifølge Janni ikke havde fundet sted.

Jeg undrer mig over, hvor regionen er. Altså, hvor svært var det for jer at finde ud af det?

Kirsten Havemann, læge, ph.d. og forskningskoordinator i Patientforeningen

Også Janni Hansens mand, Flemming, og en række andre af Jesper Grams tidligere patienter har fortalt Operation X om registrerede konsultationer, som ifølge dem aldrig har fundet sted. Nogle af dem efter at de havde skiftet til en anden læge.

Et kig i de fire undercoverpatienters journaler viste det samme. Og der var et mønster:

I de få måneder, som de havde været patienter hos Jesper Gram, var de tilsammen noteret for i alt 11 falske konsultationer. Alle på dage, hvor de ikke havde været hos lægen, men blot havde ringet for at bestille en tid.

Der var registreret fysiske konsultationer, som Jesper Gram altså opkrævede penge for hos Region Hovedstaden.

- Det kunne måske være en fejl en eller to gange. Men der er jo mønstre i det her – og når du lægger alle de mønstre sammen, så giver det et overordnet mønster. Det er jo bedrageri, siger Kirsten Havemann.

Jesper Gram har i de seneste 10 år opkrævet i alt 27 millioner i honorarer fra Region Hovedstaden. Men hvor mange af dem var for opdigtede årskontroller, unødvendige blodprøver og falske konsultationer?

- Shh, det klarer regionen

Det ville Jesper Gram ikke svare på, da journalist og vært på Operation X, Morten Spiegelhauer, opsøgte ham på parkeringspladsen foran hans praksis i Høje Gladsaxe.

Spiegelhauer bad om et interview i forbindelse med dokumentationen på, at Jesper Gram fakturerer regionen for ydelser, som ikke har fundet sted.

- Det passer ikke. Det der tager regionen sig af, sagde Jesper Gram, mens han gik hen mod sin bil.

- Vi har sendt fire patienter ind og har klokkeklar dokumentation for, at telefonopkald bliver til konsultationer, forklarede Morten Spiegelhauer.

Jesper Gram afbrød og tyssede på Morten Spiegelhauer, mens han åbnede fordøren på sin bil.

- Shh, det klarer regionen.

De ved det jo ikke.

- Det skal meldes til dem… Det skal undersøges, sagde Jesper Gram.

Ja, det skal undersøges, at I opkræver for konsultationer, som aldrig har fundet sted.

- Det passer ikke. Nej, det gør vi sgu ikke, svarede Jesper Gram.

Det har vi dokumentation for. Når man ringer til jer som patient, så bliver det til en konsultation.

- Giv det til regionen, sagde Jesper, inden han satte sig ind i bilen, bakkede ud af parkeringspladsen og vinkede til Morten Spiegelhauer.

Du kan se hele konfrontationen med Jesper Gram i videoen herunder:

Vil bruge 1813 i stedet for Gram

I Gladsaxe har Janni Hansen fuldstændig mistet tilliden til Jesper Gram under forløbet med Operation X. Særligt på grund af de falske konsultationer, som lægen har registreret i hendes journal.

- Det er meget utrygt, at han har registreret lægebesøg og ting, som jeg ikke fejler. Det giver mig en følelse af, at han ikke er reel og bare har det job for at tjene en masse penge, siger Janni Hansen.

Hun har besluttet sig for at skifte læge, men indtil det bliver muligt, vil hun forsøge at gå andre steder hen, hvis hun eller hendes familie får symptomer, som kræver en læge.

- Jeg er ikke sikker på, at der vil blive gjort det, der er nødvendigt. Så skulle jeg få brug for at komme til lægen, vil jeg vente til efter klokken 16 og ringe 1813. Jeg vil ikke op til ham, siger hun.

Hendes håb er, at Jesper Grams praksis vil blive lukket på baggrund af de ting, der er kommet frem. Og det ønske bakker læge Kirsten Havemann op om:

- Jeg kan kun håbe for patienterne, at han ikke får lov at praktisere mere. Han bør politianmeldes og fratages sin autorisation, siger hun.

Men Kirsten Havemann mener også, at Region Hovedstaden bærer et ansvar for, at det har kunnet lade sig gøre for Jesper Gram at snyde med sine opkrævninger.

- Jeg undrer mig over, hvor regionen er. Altså, hvor svært var det for jer at finde ud af det? I går bare ind og kigger på noget statistik. Det kan regionen jo også gøre. Det kan vel ikke være så svært, siger hun.

Region Hovedstaden har en åben kontrolsag

Koncerndirektør i Region Hovedstaden Anne Skriver Andersen ønsker ikke at kommentere den konkrete sag. Hun oplyser til Operation X, at der pågår en kontrolsag mod praktiserende læge Jesper Gram.

Men selvom statistikkerne for hans praksis har været mistænkeligt høje de seneste mange år, er det altså stadig muligt for Jesper Gram at sende opkrævninger til Region Hovedstaden for ydelser, som han ikke leverer.

- Vi vil ikke acceptere snyd. Så hvis vi opdager det, går vi selvfølgelig ind og kigger på det. Vi bruger da også det, som I kommer med nu, og ser, om det passer ind i vores kontrolsag, siger Anne Skriver Andersen.

Hvor længe kontrolsagen har været i gang, vil koncerndirektøren ikke svare på.

Men kan du forstå, hvis der er nogen, der tænker, at jeres kontrolsystem ikke fungerer særlig godt, når det her kunne lade sig gøre?

- Det kan jeg sådan set godt forstå, og det er faktisk også derfor, at vi gerne vil have nogle nye, bedre redskaber, så vi i højere grad kan i hvert fald gøre det, siger Anne Skriver Andersen.

Jesper Gram er fortsat praktiserende læge for omkring 1650 patienter.

Jesper Gram: - Det var coronakonsultationer

I en mail til TV 2 skriver Jesper Gram via sin advokat, at han havde misforstået brugen af de såkaldte årskontroller, og at de mange blodprøver er et udtryk for omhyggelighed.

Om de 11 uberettigede konsultationer for TV 2s fire undercoverpatienter skriver han, at det var særlige coronakonsultationer, som undtagelsesvist skulle erstatte et fysisk fremmøde i klinikken.

Men det har de ikke gjort. For i de 11 telefonsamtaler bestiller patienterne en tid til et fysisk fremmøde hos lægen. Desuden er de 11 konsultationer ikke registreret som coronatelefonkonsultationer, hvilket de ifølge Region Hovedstaden skal være.

Jesper Grams advokat skriver i en ny mail, at denne manglende registrering er en beklagelig, men undskyldelig fejl.

Jesper Gram kommenterer ikke på, hvorfor der er registreret flere fysiske konsultationer hos tidligere patienter, som er sikre på, at de ikke har fundet sted, eller hvorfor han i 2020 var den læge i Region Hovedstaden med flest konsultationer per patient.

Du kan se 'Operation X: Når lægen lyver' torsdag klokken 20.40 på TV 2 eller allerede nu på TV 2 PLAY.

I år vil Kinas CO2-udledning vokse med i alt 5,5 procent sammenlignet med 2019.

Det viser en årsrapport fra forskningssamarbejdet Global Carbon Project, der er offentliggjort torsdag.

Ifølge rapporten vil Kina stå for 31 procent af den globale CO2-udledning i år, efter at landets økonomi i modsætning til mange andre lande hurtigt har rettet sig op efter pandemien.

- Det ser ud til, at Kina igen befinder sig i en fase med kraftig vækst, siger Glen Peters, der er medforfatter på rapporten og forskningsleder ved Center for International Climate Research (CICERO) i Oslo.

Xi Jinping deltaler ikke i topmøde

Rapporten er udgivet, samtidig med at klimatopmødet COP26 finder sted i den skotske by Glasgow, hvor mange af verdens stats- og regeringschefer deltager.

Mødet er af mange blevet kaldt altafgørende for den fremtidige retning for Jordens klima.

Dog er Kinas præsident, Xi Jinping, ikke at finde ved topmødet, hvilket har fremkaldt kritik hos USA's præsident, Joe Biden.

- Kina forsøger - forståelig nok - at påtage sig en ny rolle som verdensleder. Når man så ikke dukker op... Helt ærligt, sagde Biden tirsdag aften ved et pressemøde under COP26.

Kina, der er det land, der udleder mest CO2 i hele verden, offentliggjorde for nylig en ny, længe ventet plan for udledningen af drivhusgasser.

Den stiler imod, at landets udledninger topper i 2030 og går i nul i 2060.

I EU og USA falder udledningen

Siden 2002 er Kinas CO2-udledning lidt mere end fordoblet ifølge statistikbanken Statista. Dengang udgjorde den 15 procent af den globale udledning. I 2012 var den steget til 28 procent, som også var niveauet i årene op til coronapandemien.

En andet land, der også er blandt verdens største CO2-udledere, Indien, er også på vej mod en tilsvarende stigning i udledningen og vil stå for i alt syv procent af den globale udledning i år ifølge rapporten.

Til gengæld ser det anderledes ud for EU og USA. Her vil udledningerne falde med henholdsvis 4,2 og 3,7 procent.

EU vil stå for syv procent af den samlede globale udledning, mens USA's vil stå for 14 procent.

Globalt set forventes den globale CO2-udledning, der primært er forårsaget af afbrænding af fossile brændstoffer, i år at vende tilbage til samme niveau som før coronapandemien.

Overordnet vil udledningen i 2021 være tæt på rekorden fra 2019.

Flere vaccinetiltag fra New Yorks borgmester, Bill de Blasio, begynder nu at bære frugt.

I juli indførte de Blasio et krav om, at alle ansatte i sundhedssektoren skulle lade sig vaccinere inden midten af september - eller lade sig teste ugentligt.

20. oktober lød det så, at alle offentligt ansatte i byen skulle imødekomme samme krav - med en bonus på 500 dollars (cirka 3200 kroner, red.), hvis de takkede ja til vaccinestikket.

Der gik dog ikke længe, før kravet medførte store protester, blandt andet hos dele af millionbyens politi- og brandfolk, der nedlagde arbejdet og demonstrerede.

Alligevel er det en stolt borgmester, der mandag kunne fortælle, at 91 procent af byens ansatte nu har fået første stik.

- Det er sådan, vi gør en ende på pandemien

Ifølge radiostationen NPR var omkring 60.000 offentligt ansatte fortsat uvaccinerede, da borgmesteren lancerede sit seneste vaccinetiltag med muligheden for en bonus 20. oktober.

På kun 11 dage blev det tal mere end halveret.

Derfor opfordrer Bill de Blasio nu sine borgmesterkollegaer i landet til at gå samme vej som New York:

- Jeg siger direkte til alle borgmestre, guvernører og ledere her i landet: Indfør et vaccinekrav. Det er den måde, vi kan få en ende på pandemien en gang for alle. Vi er nødt til at ende det her, og det er sådan, vi gør det.

Ansatte protesterer

Blandt de resterende uvaccinerede ansatte har 12.000 valgt at ansøge om fritagelse fra vaccinen på grund af religiøse eller helbredsmæssige årsager. De må i stedet acceptere at lade sig teste ugentligt for at gå på arbejde.

Desuden bliver flere tusinde ansatte lige nu hjemme fra arbejde uden løn som et led i en protest mod Bill de Blasios vaccinekrav.

Det betyder ifølge NPR, at byen lige nu oplever store problemer med bemandingen, når det kommer til brandvæsen, ambulancekørsler og affaldshåndtering.

Hundredvis af sygeplejersker fra flere end 20 hospitaler nedlagde i dag arbejdet i en time for endnu engang at gøre klart for politikerne, at sundhedsvæsenet er presset.

Arbejdsnedlæggelsen, der er overenskomststridig, er endnu en i en efterhånden lang række af arbejdsnedlæggelser, som følger regeringens indgreb i august.

Og vi bliver ved regeringen, hvor statsminister Mette Frederiksen holdt pressemøde.

Velkommen til dagen overblik.

De slettede sms’er

På et pressemøde klokken 20.00 fortalte statsminister Mette Frederiksen (S), at det var hendes departementschef Barbara Bertelsen, der rådgav hende til at opsætte sin telefon, så den automatisk sletter sms’er efter 30 dage.

Mette Frederiksen kunne ikke oplyse, hvilken dato funktionen blev slået til, da det ikke er hende selv, der står for opsætningen, men hun oplyste dog, at Statsministeriets "formoder", at opsætningen er sket i forbindelse med rådgivningen. Den skulle senest være fundet sted i sommeren 2020.

Statsministeren sagde desuden, at hun ikke har journaliseret sms’er i minksagen, og at hendes telefon fortsat er sat op til at slette beskeder.

Heunicke skal i samråd

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) godkendte i efteråret sidste år personligt et dokument, hvori det stod direkte, at der manglede lovgrundlag til at aflive alle mink i Danmark, som regeringen besluttede i november sidste år.

Det fremgår af dokumentet, der er et cover, det vil sige et slags notat til ministre, som er blevet fremvist i Minkkommissionen.

Magnus Heunicke har ellers hidtil hævdet, at han ikke vidste, at det var i strid med loven at kræve alle mink aflivet.

Godkendelsen skete før, statsminister Mette Frederiksen (S) gik på tv og fortalte danskerne, at alle mink skulle slås ned, og nu vil Venstre indkalde sundhedsministeren til samråd i Folketingets Retsudvalg.

Udvist for vanvidskørsel

En 30-årig mand er blevet udvist af Danmark med et indrejseforbud i 12 år for at kvæste en anden mand alvorligt i trafikken.

Udvisningen var en del af en dom på et år og ni måneders fængsel, hvor manden blandt andet blev dømt for at have været påvirket af hash, da han i høj fart påkørte en anden mand.

Ifølge politiet kørte den 30-årige mellem 103 og 122 kilometer i timen, hvor man må køre 50. Han ramte en forankørende bilist, som både brækkede ryggen og fik hjertestop, men overlevede.

Coronabekymringen stiger

For fjerde dag i streg stiger antallet af indlagte med coronavirus i Danmark, og samtidig har vi endnu en dag, hvor antallet af nye smittede ligger omkring 2000.

I takt med at tallene stiger og stiger, så stiger også danskernes coronabekymring. Således har bekymringen for sygdommen ikke været større siden januar. Det viser en undersøgelse fra Hope-projektet.

Det fremgår også af undersøgelsen, at flere igen er blevet opmærksomme på at holde afstand både i det offentlige rum, og når det kommer til at mindske den fysiske kontakt med andre mennesker.

Nederlag til Joe Biden

I et tæt guvernørvalg i delstaten Virginia har republikaneren Glenn Youngkin trukket det længste strå. Og det er opsigtsvækkende, fordi demokraterne ved præsidentvalget i 2020 vandt overlegent, og staten i årevis har været betragtet som en demokratisk højborg.

Sejren til Glenn Youngkin bliver dermed en lussing til den amerikanske præsident, Joe Biden. Det vurderer USA-kommentator Torsten Jansen, der kalder det ”et gigantisk nederlag” for præsidenten.

Den tidligere præsident Donald Trump har også været ude og takke for støtten til partiet, men faktisk har den nyvalgte guvernør taget afstand fra Donald Trump og betragtes som værende noget mere moderat.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor det amerikanske Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse (CDC) godkendte Pfizer/BioNtech-vaccinen til børn mellem 5 og 11 år.

Vurderingen er, at fordelene opvejer ulemperne, og dermed vil op mod 28 millioner amerikanske børn få tilbud om at blive vaccineret mod coronavirus.

Vi læses ved i morgen.

Sygeplejerskerne i to regioner har for nyligt opsagt aftalen om frivilligt ekstra arbejde.

Det skaber store bekymringer i en tid, hvor smittetallet stiger, og influenzasæsonen har meldt sin ankomst.

- Vi bliver nødt til at finde en løsning, for det er patienterne, der er gidsler i øjeblikket, fortæller Morten Freil, direktør i Danske Patienter.

Det er for både sygeplejerskernes og patienternes skyld

Kristina Robins, formand i Kreds Hovedstaden hos Dansk Sygeplejeråd. Tusindvis af ubesatte stillinger

I december 2020 indgik en række personaleorganisationer en aftale med Region Hovedstaden om frivilligt ekstra arbejde - også kaldt FEA.

Aftalen betyder, at sygeplejersker kan tage frivillige ekstravagter til et højt tillæg, når der er brug for det, oplyser Kristina Robins, som er formand i Kreds Hovedstaden hos Dansk Sygeplejeråd.

- Vi indgik aftalen, fordi de frivillige ekstravagter kun skulle bruges i særlige situationer. Det gælder eksempelvis, når hospitalerne mangler sygeplejersker til at løse arbejdsopgaver, siger hun.

Opsigelsen af aftalen betyder, at sygeplejerskerne ikke længere kan benytte sig af FEA-vagter tre måneder fra nu.

Kristina Robins fortæller, at der konstant mangler sygeplejersker, og det har sat sygeplejerskerne under pres, idet de tager mange ekstravagter.

Hun tilføjer, at der er særlige grunde til, at sygeplejerskerne vælger at tage ekstravagter, selvom de er pressede:

- Sygeplejerskernes ansvarlighed overfor både patienter og kolleger spiller en rolle her, og i høj grad også at de selv har indflydelse på planlægningen af deres arbejdstider. Og så er det den mulighed, den enkelte har for at forbedre sin indtægt, fordi grundlønnen er meget lav.

I øjeblikket oplever både sygeplejersker og hospitaler landet over et stort pres, idet antallet af akutte patienter er steget. Samtidig er der tusindvis af ubesatte sygeplejerskestillinger.

Dansk Sygeplejeråd har vurderet, at hospitalerne har brug for 6000 flere sygeplejersker i 2025, hvis presset på sygeplejerskerne skal lettes.

- Det er også for patienternes skyld

Region Hovedstadens sygeplejersker er ikke de eneste, som har opsagt aftalen om frivilligt ekstra arbejde. Det samme skete fredag i Region Midtjylland.

Og sygeplejerskernes opsigelse af aftalen har vakt opsigt.

Blandt andet frygter Morten Freil, hvad det vil betyde for patienterne.

Direktøren i Danske Patienter mener, at samfundet står i en "kritisk" situation:

- Vi ser ind i en uoverskuelig fremtid, fordi patienter står på venteliste med nedsat livskvalitet og smerter. Vi ved, at det i nogle tilfælde kan føre til dødsfald, fordi sundhedsvæsenet er presset, siger han.

Men ifølge Kristina Robins har sygeplejerskerne netop valgt at opsige aftalen for både sygeplejerskernes og patienternes skyld.

- Vi vil have holdbare løsninger og bedre arbejdsvilkår, så vi kan højne patientsikkerheden og leverer fagligt, forsvarligt sygepleje, siger hun.

Flere indlæggelser og mere arbejdspres

I øjeblikket er hospitalerne særligt pressede.

Det skyldes blandt andet, at smittetallet for coronavirus stiger, og flere bliver syge med influenza.

Ifølge en rapport fra Statens Serum Institut er antallet af indlæggelser med covid-19 steget, og det forventes at stige yderligere frem til december.

Der er blevet sat spørgsmålstegn ved, hvorfor sygeplejerskerne har valgt at opsige aftalen netop nu, hvor der er så stort pres på hospitalerne.

Det er der god grund til, forklarer Kristina Robins:

- Vi har valgt at gøre det nu, fordi arbejdspresset er blevet for stort.

Andre faggrupper kan løse sygeplejerskernes arbejdsopgaver

Kristina Robins og Morten Freil peger på flere løsninger til, hvordan man kan letter presset på sygeplejerskerne.

Direktøren for Danske Patienter mener, at man skal undersøge, hvordan man kan udnytte den samlede kapacitet på hospitalerne. Det vil eksempelvis sige, at en kirurg uden operationer på skemaet skal kunne påtage sig arbejdsopgaver fra andre faggrupper - heriblandt sygeplejerskernes.

Løsningsforslaget skal ikke blot gælde på tværs af faggrupper, men også på tværs af hospitaler og regioner.

- Der er læger, som har ekstra tid, når der ikke er operationer. Når der er mindre genoptræning, er der også terapeuter, som har ekstra tid, siger Morten Freils.

Hans andet løsningsforslag er bedre dialog blandt medarbejdere, hospitalsledelserne og regionerne.

- De skal finde ud af, hvordan man får arbejdsglæden tilbage igen, fortæller direktøren for Danske Patienter.

Regeringen skal handle

Kristina Robins er helt enig med Morten Freils i, at dialog kan være en løsning på problemet.

Hun uddyber, at Dansk Sygeplejeråd har sendt flere løsningsforslag til arbejdsgivere, politikere og regioner.

Kristina Robins fortæller, at regeringen også skal handle, da situationen er alvorlig.

- Vi skal have holdbare løsninger og bedre arbejdsvilkår. Der skal være sammenhæng mellem arbejdsopgaver og sygeplejerskerne, siger hun.

Endelig fortæller Kristina Robins, at Dansk Sygeplejeråd kæmper for højere løn til sygeplejerskerne samt fast tillæg.

Opsigelsen har først virkning fra udgangen af januar 2022, og indtil da vil Dansk Sygeplejeråd forsøge at indgå i drøftelser med politikere og finde en løsning.

Et større antal sygeplejersker nedlagde onsdag morgen arbejdet i en time på flere af landets hospitaler.

Sygeplejerskerne er blandt andet utilfredse med et stort arbejdspres og mangel på kollegaer. Det er ovenpå en ti uger lang sygeplejestrejke, der først fandt sin afslutning, da regeringen greb ind.

Utilfredsheden står de ikke alene med. Også lægerne på sygehusene oplever, at sygehusvæsenet er presset, lyder det efter onsdagens aktion.

- Det er helt åbenlyst, at vi har et system, som er nødlidende lige nu, siger Lisbeth Lintz, der er formand for Overlægeforeningen, til TV 2.

Nu har sygeplejerskerne i både Region Midtjylland og Region Hovedstaden også opsagt aftaler med regionerne om frivilligt ekstraarbejde med et højt tillæg, de såkaldte FEA-aftaler.

Det vil få store konsekvenser ifølge Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

Dels fordi sygeplejerskernes ekstraarbejde indgår i den ordinære drift. Dels fordi der er ophobet en stor pukkel af udskudte operationer og behandlinger fra sommerens lange strejke. Og endelig fordi sygehusene til vinter forventes at blive presset af mange luftvejsinfektioner.

- Så det kommer til at betyde rigtig meget. Og det bliver også dyrt, fordi overtidsbetaling bliver meget dyrere, siger Jes Søgaard til TV 2.

Travlhed fører til fejl

Lisbeth Lintz mener dog ikke, at det nødvendigvis gør hverdagen væsentligt anderledes, at der bliver opsagt konkrete aftaler om særlig honorering.

Det afhænger af, om manglen på hænder bliver afhjulpet på andre måder.

- Der er ingen tvivl om, at hvis vi ender med en udvikling, der betyder, at færre møder på arbejde i hverdagen, så vil det have en negativ effekt. Og så vil man formentlig også opleve flere grelle problemer, siger formanden for Overlægeforeningen.

Der hænder nogle fejl, som vi ikke havde set i samme omfang, hvis vi havde været tilstrækkeligt personale til at varetage alle opgaverne

Lisbeth Lintz, formand, Overlægeforeningen

I forvejen løber alle faggrupper på sygehusene så hurtigt, de kan, siger hun. Og det mærker patienterne også i hverdagen.

- Der er nogle ting, der bliver forsinket. Der er nogle ting, der ikke bliver gjort. Og der hænder nogle fejl, som vi ikke havde set i samme omfang, hvis vi havde været tilstrækkeligt personale til at varetage alle opgaverne, siger Lisbeth Lintz.

Det kan for eksempel være, at medicin gives for sent eller forkert. Konsekvensen af det kan ifølge Lisbeth Lintz blive, at sygdoms- og indlæggelsesforløb forlænges og ultimativt, at patienter ikke får den behandling, som de ellers ville have fået.

- Og det er selvfølgelig uacceptabelt, siger overlægeformanden.

"Mangler hoveder og hænder på alle hylder”

I en rundspørge, TV 2 har lavet blandt 1745 overlæger, svarede 46,7 procent, at de det seneste år har oplevet situationer, hvor travlhed eller underbemanding har medvirket til, at en patients tilstand blev forværret.

5,7 procent af overlægerne i samme rundspørge har oplevet, at travlhed eller underbemanding har medvirket til, at en patient er afgået ved døden.

Men ifølge Lisbeth Lintz er problemerne ikke løst alene ved, at der bliver fundet en løsning på sygeplejerskernes konflikt. For de andre faggrupper på hospitalerne er også underbemandede. Der mangler ”hoveder og hænder på alle hylder”, som hun udtrykker det.

- Derfor bliver man også, set med mine øjne, nødt til at se på en samlet løsning for, hvordan man får sygehusvæsenet til rent faktisk at være et sted, hvor enderne kan nå hinanden. For det kan de ikke, som det ser ud nu, siger hun.

Støtter ikke arbejdsnedlæggelse

Lisbeth Lintz støtter dog ikke onsdagens overenskomststridige arbejdsnedlægge, da Overlægeforeningen mener, at problemer skal løses "inden for de regler, som er aftalt i den danske model.”

Forud for onsdagens aktion foran hospitalerne havde sygeplejerskernes faglige organisation, Dansk Sygeplejeråd, også taget skarp afstand fra arbejdsnedlæggelsen.

Det var Rigshospitalets repræsentanter fra Den Landsdækkende Styregruppe for Arbejdsnedlæggelser, som havde indkaldt til strejken.

De overenskomststridige arbejdsnedlæggelser har stået på siden 30. august.

Med et varsomt smil klamrer den lille pige sig til politimanden, som lige har reddet hende ud af hendes fangenskab.

En anden betjent i jakkesæt kommer op til pigen og spørger, hvordan hun har det. Om hun er okay.

- Vi tager dig hen til dine forældre nu… Er det fint, spørger betjenten.

Pigen nikker forsigtigt, mens hendes blik flakker konfust i mørket.

Forsvandt for 18 dage siden

Australske medier har onsdag offentliggjort en opsigtsvækkende politivideo, der viser sekunderne efter den fireårige australske pige Cleo Smiths befrielse.

Hun forsvandt for 18 dage siden fra sin familie på en campingtur i det vestlige Australien, men blev tirsdag aften dansk tid fundet "i live og ved godt helbred".

Det skriver flere australske medier – heriblandt 9News.

Cleo Smith blev befriet fra et hus i kystbyen Carnarvon – ikke langt fra det sted hun sidst blev set 16. oktober.

Forældre i ekstase

Befrielsesaktionen tirsdag blev iværksat så hurtigt, at politiet ikke forinden havde informeret den lille piges forældre.

Da det stod klart, at aktionen var en succes, ringede kriminalkommissær Hutchinson fra Western Australia Police til forældrene.

- Vi har en her, som gerne vil tale med jer, lød den glædelige besked.

Ifølge politiet var forældrene ”absolut overraskede og i ekstase”, da de hørte deres datters stemme i telefonen.

Efter befrielsen blev Cleo Smith tilset på hospitalet, og hun er formentlig sluppet fra bortførelsen uden fysiske mén.

Western Australia Police har anholdt og sigtet en 36-årig mand, som bor i det hus i Carnarvon, hvor Cleo Smith blev fundet. Ifølge de foreløbige oplysninger samarbejder manden med politiet.

Manden, som ikke har nogen forbindelse til Cleo Smiths familie, er kendt af politiet fra tidligere forhold. Det skriver 9News.

Forsvandt fra familiens telt

Cleo Smiths mor, Ellie Smith, har tidligere fortalt, at hun vågnede omkring klokken seks om morgenen 16. oktober. Her fandt hun familiens telt lynet op, og hendes ældste datter, Cleo, var væk.

Politiet i det vestlige Australien udlovede i oktober en dusør på en million australske dollar - cirka 4,8 millioner kroner - for oplysninger, der kunne føre til Cleo Smith.

Hendes forsvinden har fået stor medieopmærksomhed kloden rundt, hvor millioner af mennesker har fulgt med i den lille piges skæbne.

Cleo Smith er onsdag blevet genforenet med sin familie, oplyser politiet.