Det seneste døgn er der registreret 1978 nye smittede med coronavirus.

Det viser den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI) onsdag.

Åse Bengård Andersen, der er ledende overlæge ved Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet, mener, at de høje smittetal bør være en opfordring til, at de sidste lader sig vaccinere.

- De her tal stiger og kan blive ved med at stige. Derfor vil jeg opfordre til, at man lader sig vaccinere.

- Det handler om, at vi skal have beskyttet dem, som har et nedsat immunforsvar, siger hun.

Midten af februar sidst så mange var indlagte

De positive prøver er fundet blandt 114.365 PCR-test, hvilket er de prøver, hvor man podes i svælget.

Andelen af positive prøver svarer til, at 1,73 procent af det seneste døgns prøver har vist et positivt resultat for coronavirus.

Der er onsdag 264 coronapatienter indlagt på de danske hospitaler. Det er ni flere end tirsdag og fjerde dag i træk med et stigende antal indlagte.

I marts lå indlæggelsestallet også omkring 200, men man skal tilbage til midten af februar for at finde et antal på størrelse med onsdagens.

Det høje antal smittede kan tydeligt mærkes på hospitalerne, mener Åse Bengård Andersen.

- Rundt om på de forskellige hospitaler i Region Hovedstaden kan vi godt mærke, at der er flere patienter, fordi det kræver mere at have en coronapatient end en almindelig patient, siger hun.

Af de 264 indlagte er 30 på intensivafdeling. Halvdelen af dem er så syge, at de har brug for en respirator til at trække vejret.

Der er onsdag registreret et nyt coronarelateret dødsfald.

Risikogrupper indlagt

Det kan være svært at mindske antallet af indlagte, hvis den øvrige befolkning ikke overvejer at blive vaccineret og følger retningslinjerne, mener den ledende overlæge.

- Det er i høj grad personer fra risikogrupperne, som er indlagt på hospitalet. Derfor er det vigtigt, at man tænker over at overholde retningslinjerne og lade sige blive vaccineret, siger Åse Bengård Andersen.

Tirsdag vurderede en ekspertgruppe for matematisk modellering, at Danmark kan forvente at opleve en stigning i antallet af nye smittede og indlagte med coronavirus over de næste fem uger.

Ekspertgruppen, som SSI står i spidsen for, estimerer, at der i begyndelsen af december vil blive registreret mellem 2000 og 4500 nye smittede dagligt, hvis aktiviteten i samfundet fortsætter som nu.

Det vil i så fald være det højeste niveau under epidemien. 18. december sidste år blev der registreret 4508 smittede, som er det hidtil højeste på et døgn.

Derudover vil der være mellem 60 og 160 daglige nyindlæggelser blandt personer, der er blevet smittet med coronavirus.

I takt med at antallet af smittede stiger, bliver flere og flere borgere bekymrede for corona.

Ikke siden januar har bekymringen for sygdommen været så stor.

Det viser en ugentlig undersøgelse lavet af Hope-projektet, som følger danskernes coronaholdninger og -adfærd.

I undersøgelsen fremgår det, at det er antallet af smittede og indlagte som betyder, at flere er bekymrede for corona.

Antallet af smittede var tirsdag på 1981, mens der samme dag var 255 personer indlagt på landets hospitaler. Det højeste siden februar.

Og af samme årsag mener flere danskere, at de nuværende sundhedsfaglige råd om vaccine, afstand og afspritning er utilstrækkelige.

Fortsat folk der tvivler på vaccine

I undersøgelsen fremgår det også, at flere igen er blevet opmærksomme på at holde afstand både i det offentlige rum, og når det kommer til at mindske den fysiske kontakt med andre mennesker.

Dog har den øgede bekymring for sygdommen ikke betydet, at danskerne har mindsket deres omgangskreds.

Hverken når det kommer til familie og nære venner eller kolleger og bekendte.

Næsten 90 procent af den voksne befolkning har enten påbegyndt vaccination eller er færdigvaccinerede.

Dog viser Hope-projektets undersøgelse, at der er en gruppe personer, som fortsat tvivler på vaccinen. Personerne, som fortsat tvivler på vaccinen er primært yngre personer og personer med en kort uddannelse.

Novo Nordisk har haft stor fremgang i de økonomiske resultater i årets første ni måneder, hvor salget af nye typer af diabetesmidler og fedmemedicin trækker op.

Medicinalkæmpens salg er i årets første ni måneder øget med 8 procent til 102,5 milliarder kroner.

Samtidig er overskuddet steget med 12 procent til 36,9 milliarder kroner. Det viser selskabets regnskab, der er offentliggjort onsdag morgen.

Det er Novo Nordisks nyeste midler inden for behandling til sukkersyge – eller diabetes – som er en af årsagerne til fremgangen i resultaterne.

Det gælder diabetespillen Rybelsus og midlet Ozempic, der tages med et stik under huden.

De to midler udmærker sig ved, at de modsat ældre behandlingstyper kun skal tages én gang ugentligt og ikke på daglig basis.

De er derfor nemmere at tage for diabetikere. Salget af de to midler er steget henholdsvis 190 procent og 53 procent i år sammenlignet med sidste år.

Vægttabsmiddel hjælper

Novo Nordisk fremhæver i regnskabet desuden en fremgang på 41 procent i salget af medicin inden for fedmebehandling.

Det gælder blandt andet det nyeste middel Wegovy, der har påvist vægttab på 15-18 procent og i starten af året blev godkendt til at komme på markedet.

Administrerende direktør Lars Fruergaard Jørgensen siger, at salget er gået meget bedre end forventet.

- I USA har den indledende efterspørgsel for Wegovy markant overgået vores forventninger. Det understreger det udækkede behov (for behandling, red.), der er for mennesker med overvægt, siger han i en kommentar til regnskabet.

Novo havde allerede i sidste uge flaget for, at resultaterne var bedre end ventet, da selskabet opjusterede sine finansielle forventninger til 2021.

Novo Nordisk venter for hele året en vækst på 9-12 procent i omsætningen sammenlignet med 2020.

Hvis det holder stik, vil den danske medicinalkæmpe for hele året ende med et salg mellem 138 og 142 milliarder kroner.

USA's Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse (CDC) har officielt givet grønt lys til, at USA kan begynde at give covid-19-vaccinen fra Pfizer og BioNTech til børn mellem 5 og 11 år.

Det oplyser CDC selv tirsdag amerikansk tid ifølge nyhedsbureauet AFP.

Meldingen kommer, efter at rådgivere for CDC tidligere på dagen enstemmigt stemte for at anbefale Pfizer-vaccinen til børn i den aldersgruppe.

Dermed kan op mod 28 millioner amerikanske børn mellem 5 og 11 år nu få tilbud om at blive vaccineret mod coronavirus.

Ifølge CDC vejer fordelene ved at give børn vaccinen tungere end ulemperne.

Biden: - Et kæmpe skridt fremad

USA's præsident, Joe Biden, kalder godkendelsen af vaccinen til yngre børn "et vendepunkt" i kampen mod pandemien.

Vaccinationen "kan stoppe måneders bekymringer blandt forældre og mindske det omfang, som børn spreder virusset til andre", siger Biden i en erklæring fra Det Hvide Hus ifølge AFP.

- Dette er et kæmpe skridt fremad for vores land i vores kamp for at besejre virusset, tilføjer han.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters udtaler Joe Biden videre, at vaccinationen af de yngre børn vil gå i gang i de kommende dage og vil være fuldt oppe at køre i næste uge.

Mindre dosis til børn

Fredag i sidste uge godkendte den amerikanske lægemiddelstyrelse (FDA) Pfizer-vaccinen til nødbrug til børn mellem 5 og 11 år.

FDA slog for nylig fast, at vaccinen er yderst effektiv mod coronavirus. Det skete, kort tid efter at Pfizer selv meddelte, at vaccinen har en effektivitet på omkring 91 procent hos yngre børn.

Vaccinedosen til børn er væsentligt mindre, end den er til voksne.

FDA har således godkendt en dosis på ti mikrogram af Pfizers vaccine til små børn. Dosen til dem over 12 år er normalt på 30 mikrogram.

Flere børn bliver indlagt

Ifølge CDC-direktør Rochelle Walensky er antallet af hospitalsindlæggelser blandt børn steget under den seneste smittebølge med Delta-varianten i USA.

Hun siger, at risikoen forbundet med covid-19 er "langt højere sammenlignet med mange andre sygdomme, som vi vaccinerer børn mod".

Rochelle Walensky siger videre, at skolelukninger har haft skadelige sociale og mentale sundhedsindvirkninger på børn.

- Børnevaccinationer har magten til at hjælpe os med at ændre alt dette, siger hun.

Kun få andre lande i verden, herunder Kina, Cuba og De Forenede Arabiske Emirater, har indtil videre godkendt covid-19-vacciner til små børn.

I øjeblikket er Pfizer-vaccinen kun godkendt til brug til børn ned til 12 år i Danmark.

I disse dage er det umuligt at undgå de mange valgplakater, der hænger i lygtepæle og træer rundt omkring i landet frem mod kommunal- og regionsrådsvalget 16. november. Men nogle har tænkt mere kreativt for at skille sig ud. En brandingekspert har fundet de mest opsigtsvækkende.

Velkommen til dagens overblik.

Jobcenter henviste nul personer til job

Vi begynder med debatten om jobcentre, der har fyldt i den seneste tid. Da Berlingske for en måned siden skrev, at de københavnske jobcentre ikke havde henvist nogen personer til job på to år, skabte det kritik og førte til en fyring af chefen for jobcenteret.

Men i Aalborg har de henvist nul personer til job i tre år. Alligevel har jobcenteret i Nordjylland faktisk fået 1200 personer i arbejde på et år. Det er sket ved, at jobcenteret i modsætning til at "henvise" har "formidlet" stillingerne, skriver Nordjyske.

Forskellen på en henvisning og en formidling er, at en jobparat, der bliver henvist til et job, har pligt til at takke ja.

Klima fylder i kommunalvalget

Folketingsvalget i 2019 blev døbt klimavalget, fordi klima var den store dagsorden, og det tyder det på, at det også bliver i kommunalvalget.

Fire ud af ti danskere mener, at kommunerne gør enten for lidt eller alt for lidt for den grønne omstilling, viser en Megafon-måling lavet for TV 2 i forbindelse med valget.

Her fremgår det, at særligt at få busser og kommunale biler til at køre på el, flere ladestandere og p-pladser til el-biler samt plantning af ny skov er vigtigt for omkring halvdelen af de adspurgte danskere. Ifølge forsker kan det skyldes, at klimadagsordenen har sat sig i folks bevidsthed.

Spidskandidater deler vaccinekritisk indhold

På sociale medier sår en række spidskandidater fra Nye Borgerlige i hovedstadsområdet tvivl om vacciner på de sociale medier.

Det viser en gennemgang af spidskandidaternes offentlige sider på Facebook, som TV 2 Lorry har foretaget.

Her kan man møde budskaber om, at sundhedsmyndighedernes strategier ikke er baseret på videnskaben, at mundbind ikke har en effekt, ligesom der bliver delt links til konspiratorisk indhold om coronavirus.

Noget, som professor i virologi Allan Randrup Thomsen fremhæver kan have en negativ udvikling for pandemiens udvikling.

Rentestigning kan ramme boligejere

Hvis du ejer en bolig i en af de større byer, er du mere udsat, hvis renten stiger.

Det viser en ny analyse, et såkaldt working paper, fra Nationalbanken, der har undersøgt, hvilke konsekvenser det har, hvis boligrenten stiger.

Konkret har de undersøgt, hvad det vil betyde på den korte bane, hvis renten stiger med ét procentpoint. Og her er det ikke overraskende de højest belånte boligejere, der samtidig har en variabel rente og afdragsfrie lån, der vil blive ramt. Men også særligt boligejere i de større byer skal have udviklingen for øje.

Nyuddannede lærere fravælger folkeskolen

Videre til historien om, at en del nyuddannede lærere vælger at forlade folkeskolen efter relativt kort tid. Det viser en opgørelse fra tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Cirka to tredjedele af de nyuddannede lærere har beskæftigelse i folkeskolen i deres første år på arbejdsmarkedet. Men analysen viser samtidig, at de forlader den hurtigt igen.

Således har fire ud af ti lærere i dag valgt at arbejde uden for folkeskolen. Godt 14 procent arbejder i private grundskoler, knap 24 procent helt uden for grundskolen. Og det får både formanden for Danmarks Lærerforening og formanden for Skoler og Forældre til at udtrykke bekymring for, at det i sidste ende er eleverne, som betaler prisen.

***

I disse dage samles verdensledere i Glasgow i Skotland til klimatopmødet COP26. Men du behøver slet ikke at rejse til Glasgow for at komme tæt på debatten om klimakrisen - eller rejse dig fra sofaen. TV 2 har nemlig samlet syv film, der gør dig klogere på klimaet.

Det var alt for i dag. Vi læses ved i morgen.

Onsdag er det præcis et år siden, befolkningen i USA gik til valgstederne for at sætte kryds ved enten den daværende præsident Donald Trump eller demokraten Joe Biden.

Det blev som bekendt Biden, der løb med sejren.

Men nu, et år senere, er der langt mellem succeserne for den 78-årige Biden - og tirsdag kan et simpelt guvernørvalg blive afgørende for hans og demokraternes fremtid.

Lav tilfredshed med Biden

Spørger man amerikanerne selv, er det bemærkelsesværdigt få, der lidt mere end ni måneder efter indsættelsen er tilfredse med deres nye præsident.

I oktober gav kun 42 procent af dem udtryk for, at de er tilfredse med Joe Biden. Det viser en måling fra Gallup.

Kun én præsident har tidligere formået at have så lave approval ratings på dette tidspunkt i sit embede - nemlig Donald Trump.

Biden ligner efterhånden en præsident i krise

Mirco Reimer-Elster, TV 2s USA-analytiker

Og selvom Joe Biden selv giver udtryk for, at han er fortrøstningsfuld på trods af de dårlige nyheder, så er der alligevel grund til alvorlig bekymring hos demokraterne.

Det fortæller TV 2's USA-analytiker, Mirco Reimer-Elster.

Kan blive den første vælgerlussing

En af demokraternes bekymringer omhandler et guvernørvalg i delstaten Virginia tirsdag.

Et enkelt guvernørvalg kan måske synes uden betydning for Bidens Hvide Hus i Washington D.C., men det kunne ikke være længere fra sandheden. Og der er lagt op til det helt store drama, fortæller Mirco Reimer-Elster.

Demokraterne vandt Virginia stort ved præsidentvalget i 2020.

I dag anses staten som den første markør af styrkeforholdet mellem republikanerne og demokraterne efter et præsidentvalg - og lige nu er der dødt løb i meningsmålinger mellem de to guvernørkandidater, den demokratiske Terry McAuliffe og republikaneren Glenn Youngkin.

- Vinder republikaneren Youngkin i Virginia, vil det opfattes som den første syngende vælgerlussing til demokraterne inden midtvejsvalget næste år, siger Mirco Reimer-Elster og fortsætter:

- Og så forstærker det desuden helhedsindtrykket af, at Biden efterhånden ligner en præsident i krise.

Men foruden et tæt guvernørvalg i Virginia, hvor er det så gået galt for Biden siden præsidentvalget?

Den ene dårlige historie efter den anden

2021 har ikke været noget let år for Joe Biden.

Faktisk har det været præget af den ene dårlige historie efter den anden, fortæller Mirco Reimer-Elster.

En mildest talt katastrofal tilbagetrækning fra Afghanistan, en pandemi, der simrer under overfladen og flere mislykkede forsøg på at få sin politik igennem Kongressen er alt sammen ting, der nu afspejler sig i præsidentens lave opbakning.

Og som om det ikke var nok, er det også blevet markant dyrere at være amerikaner.

Inflationsraten i landet stiger nemlig med en fart, der ikke er set lignende i tre årtier. Dermed er priserne steget knap 4,5 procent i USA i løbet af året, viser myndighedernes egne data.

Og det rammer hårdt i budgettet hos en amerikansk gennemsnitsfamilie, fortæller Mirco Reimer-Elster:

- Uanset hvordan du vender og drejer det, så er inflation jo groft sagt en skattestigning. Og det er virkelig mærkbart for den gennemsnitlige amerikaner, om benzinprisen for eksempel stiger 2-3 kroner per liter.

Ifølge analytikeren er der ingen tvivl om, at de tårnhøje prisstigninger har betydet noget for befolkningens opbakning til Joe Biden.

Faktisk er det ifølge målinger knap 60 procent af vælgerne, der giver Biden skylden for den stigende inflation:

- Hvis det går godt, får du tilskrevet æren, ligegyldig om du er ansvarlig eller ej, og hvis det går dårligt, har folk en naturlig trang til at se på lederen og sige: "Fiks det her", fortæller Mirco Reimer-Elster.

Faldt i søvn ved COP26

Et af Joe Bidens helt store løfter i valgkampen i 2020 var, at han ville "få coronapandemien under kontrol", hvis han blev USA's nye præsident.

Coronahåndtering blev dermed et af Bidens vigtigste politiske kort på hånden. Men der er lang vej endnu.

I sommer i år var antallet af nysmittede i USA således på sit højeste siden sidste vinter, og dødstallet fortsatte med at stige.

Selvom kurven nu ser ud til at være knækket, er det ifølge Mirco Reimer-Elster langt fra ensbetydende med, at coronahåndteringen går godt for Biden, og spørgsmålet fortsætter da også med at splitte landet i to.

Sidst, men ikke mindst, er der Bidens andet vigtige kort på hånden: Klimapolitikken.

Men også her løber præsidenten ind i problemer. Mandag ved det igangværende FN-klimatopmøde COP26 i Glasgow flød sociale medier over med billeder af Joe Biden, der eftersigende var faldet i søvn på tilskuerrækkerne.

- Hvis du bogstaveligt talt bliver til Sleepy Joe (Donald Trumps øgenavn til Biden, red.), når du beskæftiger dig med noget, dine vælgere vægter meget højt, er det mildest talt ikke så godt, siger Mirco Reimer-Elster.

Desuden er det ifølge analytikeren "så småt ved at gå op for amerikanerne, at Biden er gammel".

Joe Biden er den ældste præsident, der nogensinde er valgt i USA.

- Man skal jo være blind for ikke at kunne se, at en mand, der snart bliver 80 år, synes, det er lidt tough, siger Mirco Reimer-Elster.

Valgstederne i Virginia lukker til midnat, dansk tid.

I de næste fem uger kan Danmark forvente at opleve en stigning i antallet af nye smittede og indlagte med coronavirus.

Det vurderer en ekspertgruppe for matematisk modellering i et nyt notat, som Statens Serum Institut (SSI) står i spidsen for.

Ekspertgruppen estimerer, at der i begyndelsen af december vil blive registreret mellem 2000 og 4500 nye smittede dagligt, hvis aktiviteten i samfundet fortsætter som nu.

Det vil i så fald være det højeste niveau under epidemien. 18. december sidste år blev der registreret 4508 smittede, som er det hidtil højeste på et døgn.

Derudover vil der være mellem 60 og 160 daglige nyindlæggelser blandt personer, der er blevet smittet med coronavirus. Beregningerne går frem til 5. december.

I øjeblikket ligger smittetallene i SSI's opgørelser på mellem 1400 og 2000 nye smittede dagligt. Det har været tilfældet den seneste uge.

Tirsdag viser SSI's tal, at der blev registreret 1981 nye coronatilfælde over et døgn fra mandag, og at der var 63 nye indlæggelser.

Frem mod december forventer ekspertgruppen, at de fleste nye smittefælde vil ses blandt personer under 60 år og blandt dem, der ikke er blevet vaccineret mod coronavirus.

Forventer flest indlæggelser blandt uvaccinerede

Det er også blandt de uvaccinerede mellem 20 og 69 år, at ekspertgruppen forventer at se flest nyindlæggelser. Men der vil også ske indlæggelser blandt vaccinerede over 60 år, lyder forudsigelserne.

En del af indlæggelserne vil dog være kortere, hvilket vil sige under 12 timer.

Eksperterne bag modellen er udvalgt til at udvikle matematiske modeller til at belyse udviklingen i smittespredningen i Danmark.

Beregningerne er netop estimater, og de er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Usikkerheden ligger eksempelvis i, at man ikke ved, om befolkningen vil ændre adfærd, hvis smitten stiger yderligere, skriver ekspertgruppen.

Siden ekspertgruppens seneste notat 15. oktober har der været en større stigning i antallet af nyindlæggelser, end man havde forventet.

Der er ifølge ekspertgruppen tale om et "markant spring" i de registrerede nyindlæggelser. Særligt blandt dem, der er blevet vaccineret mod coronavirus.

Ifølge ekspertgruppen kan en af forklaringerne være, at flere siden 17. oktober er blevet testet for corona, når de er blevet indlagt på et hospital, i forbindelse med at der er kommet nye retningslinjer.

Men det kan også skyldes ændringer i aktiviteten i befolkningen i efterårsferien, siger Camilla Holten Møller, der er læge og leder af ekspertgruppen.

- Vi kan ikke sige præcis, hvad årsagen er til dette spring. Det kommer i kølvandet af efterårsferien, hvor man ofte er tættere sammen med familien på tværs af generationer, siger hun i en pressemeddelelse.

Ekspertgruppen ventes igen om to uger at komme med nye beregninger for smitteudviklingen i Danmark.

Det seneste døgn har 1981 personer i Danmark fået besked om, at de er testet positive for coronavirus.

Det er det højeste antal smittede, der er registreret på et døgn, siden 5. januar i år.

Samtidig er antallet af indlagte coronapatienter fortsat i stigning.

Det viser den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI) tirsdag.

Indlæggelser "en smule bekymrende"

Siden mandag har der været 63 nye indlæggelser. Fordi der også er patienter, der er blevet udskrevet, stiger det samlede antal indlagte med 7 til 255.

Man skal tilbage til februar for at finde tilsvarende høje indlæggelsestal.

- Det er belastningen af sundhedsvæsnet, der i høj grad er bestemmende for, hvor alvorligt vi skal se på denne epidemi. Specielt nu, hvor der ikke er det samme forhold mellem antal smittede og antal indlagte, siger Allan Randrup Thomsen.

Han mener, at det er en smule bekymrende, at der det seneste døgn er blevet indlagt over 60 personer på de danske hospitaler, fordi det spiser på kapaciteten i sundhedsvæsnet.

At indlæggelsestallet ikke stiger voldsomt, beroliger dog professoren.

- Fordi mange af dem, der er indlagte, er vaccineret, så er de ikke så alvorligt angrebet, som de var, før vi havde udrulningen af vaccinationsprogrammet, og derfor er de også indlagt i kortere tid.

- Vi er et stykke fra, at sundhedsvæsnet er presset af corona, men det er klart, at vi skal se nøje på udviklingen, siger han.

Indlæggelsestal svarende til februar

De 1981 nye smittetilfælde er fundet i 95.775 PCR-prøver. Det er de prøver, hvor man podes i svælget.

Andelen af positive prøver svarer til, at 2,07 procent af det seneste døgns prøver har vist et positivt resultat for coronavirus.

På landets hospitaler er der tirsdag indlagt 255 patienter med coronavirus. Det er syv flere end mandag og tredje dag i træk med flere indlagte.

Man skal tilbage til februar for at finde tilsvarende høje indlæggelsestal.

Det seneste døgn er der ikke registreret nye coronarelaterede dødsfald. Det betyder, at det samlede antal døde under epidemien fortsat er 2716.

Sundhedsminister Magnus Heunicke kommer samtidig med en opfordring på Twitter til at lade sig vaccinere, fordi epidemien nu er i vækst igen.

- For personer over 11 år er der over fire gange så mange indlagte per 100.000 blandt uvaccinerede som blandt færdigvaccinerede. Derfor en klar opfordring: Tag imod tilbuddet nu!, skriver ministeren.