Det er blevet dyrere at leve for mange danskere det seneste år.

Forbrugerprisindekset, der måler inflationen i Danmark, steg i oktober med 3,0 procent sammenlignet med året før. En højere stigning er ikke set siden juli 2011.

Det oplyser Danmarks Statistik.

Indekset laves ved at se prisudviklingen på en lang række varer og tjenester - alt fra mælk til husleje, flyrejser og el.

Det seneste år er det primært priserne på el, benzin, diesel og gas, som trækker indekset i vejret.

For eksempel er priserne på el steget 26,7 procent over det seneste år. Det er den største prisstigning i 40 år. Samtidig er benzinpriserne den seneste periode gået i vejret.

Bruge yderligere 13.700

Ifølge Arbejdernes Landsbank svarer de højere priser til, at en gennemsnitlig dansk familie skal bruge yderligere 13.700 kroner for at købe de samme varer og tjenester som for et år siden.

Hos Sydbank siger cheføkonom Søren Kristensen, at de højere priser hænger sammen med, at der er kommet fart på økonomien i verden efter de første coronanedlukninger sidste år.

- Det hænger sammen med, at både dansk og international økonomi er på rekordtid gået fra dyb krise til en buldrende økonomisk vækst.

- Den store efterspørgsel og perioder med nedlukninger har i fællesskab betydet højere priser over nærmest hele verden, siger han i en kommentar.

Søren Kristensen vurderer, at priserne meget vel kan fortsætte op de kommende måneder og give en inflation på op mod fire procent.

Han siger i samme ombæring, at det ikke er det værste tidspunkt i dansk økonomi, at priserne stiger.

- Efter pandemien har forbrugerne uhyggeligt store opsparinger. Det forventer vi vil sikre brændstof nok til, at forbrugerne på trods af stigende priser vil fortsætte med at skrue op for privatforbruget, siger han i en kommentar.

For nylig blev det tilladt for amerikanske børn i alderen 5-11 år at få Pfizer-vaccinen mod coronavirus. Og nu er en seksårig børnefilmsfigur med navnet Big Bird blevet omdrejningspunkt i vaccinedebatten i USA.

I weekenden skrev den store, gule fugl, der er kendt fra hitserien Sesame Street, nemlig på sin Twitter-profil, at den var blevet vaccineret mod coronavirus.

- Jeg fik coronavaccinen i dag. Min vinge er lidt øm, men den giver min krop det ekstra beskyttende boost, der holder mig og andre sunde og raske, skrev fuglen med de karakteristiske gule fjer.

Den amerikanske præsident, Joe Biden, var en af de første til at sende sine lykønskninger, ligesom direktør i det amerikanske Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse (CDC), Rochelle Walensky, forsikrede om, at vingen nok skulle blive god igen.

Men det var langt fra alle på Twitter, der var vilde med ideen om at lade hele USA’s Big Bird vaccinere mod coronavirus.

”Propaganda – til børn”

Det var et blandet kommentarspor, der mødte Big Bird på Twitter efter vaccinemeldingen ifølge mediet NPR.

Der var først og fremmest dem, der takkede fuglen for at gøre sit for, at Sesame Street er et sikkert sted at være.

Men der var også dem, der kaldte det for ”decideret hjernevask af børn”, ligesom Big Bird blev kaldt for ”en kommunist”.

Og så var der Ted Cruz.

Den republikanske senator var rasende over tweetet og beskyldte Big Bird for at videreformidle ”regeringens propaganda til børn”:

- Det her er Big Bird, der kommer og vaccinerer dine børn, har Ted Cruz blandt andet skrevet på sin Twitter sammen med en video af en skræmmende udgave af fuglen, der sparker en dør hårdt ind.

Vaccinerne deler vandene

Det er ikke første gang, at børnefiguren bliver brugt til at føre kampagner for vacciner.

Det samme skete blandt andet i 1970’erne, hvor Big Bird i et afsnit af Sesame Street blev vaccineret mod mæslinger.

Men når det kommer til vaccinen mod coronavirus, er amerikanerne fortsat splittede. En ny undersøgelse viser, at otte ud af ti amerikanere tror på - eller er usikre på - en eller flere falske påstande om coronavirus, herunder om vaccinerne.

Ifølge Our World In Data er det lige omkring 60 procent af den amerikanske befolkning, der er færdigvaccineret på nuværende tidspunkt.

Norge har i løbet af det seneste døgn registreret det højeste antal smittede i landet, siden pandemien brød ud.

I alt 2126 nordmænd har således fået foretaget en positiv coronatest de seneste 24 timer.

Tidligere lød rekorden på 1973 smittede, hvilket blev registreret den 1. november.

Vil ikke lukke landet ned

Tirsdag efterlyste Norges sundhedsdirektør, Bjørn Guldvog, nye nationale coronatiltag for at få den stigende smitte under kontrol og afværge et pres på sundhedsvæsenet.

- Vi ser lige nu, at kurverne er på vej i vejret med fuld fart, og i løbet af kort tid vil det påvirke den planlagte aktivitet på sygehusene og gå ud over mange andre patienter.

- Derfor er det nødvendigt at gennemgå alle tiltag og se, om vi ikke kan justere dem lidt, sagde Bjørn Guldvog til NRK tirsdag aften.

Han tilføjede, at der ikke er tale om at lukke hele landet ned som før, men at der derimod potentielt kan indføres nogle tiltag, der forhindrer så mange smittede.

Af konkrete tiltag nævnte han stikprøvekontrol ved grænsen og regler for uvaccineret sundhedspersonale og patientkontakt.

Sundhedsminister Ingvild Kjerkol (Ap) sagde tirsdag, at regeringen er i gang med at undersøge med rådgivere, hvorvidt der skal indføres nye tiltag.

- Får vi anbefaling om det, vil vi hurtigt tage stilling til det, sagde sundhedsministeren.

Stigende smitte i Norge

Norge er indtil videre sluppet relativt skånsomt gennem pandemien.

Ud af i alt 220.513 smittede i Norge siden pandemiens begyndelse har 924 personer mistet livet med covid-19.

Det svarer til omkring 16,9 dødsfald per 100.000 indbyggere. Til sammenligning har Danmark registreret cirka 47,1 døde per 100.000 indbyggere.

De seneste uger har smitten været i stigende i Norge.

I gennemsnit er der blevet registreret omkring 1500 nye smittede de seneste syv dage. Ugen før lød det tilsvarende gennemsnit på omkring 1000 nye smittede.

I alt er 187 coronapatienter indlagt på hospitalet.

Budskabet fra sundhedsmyndighederne til de uvaccinerede danskere var klart på pressemødet om corona mandag aften i Statsministeriet.

Se at blive vaccineret - og det er i en fart.

Direktøren i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, skar hovedpointen ud i pap.

- Man lever livet farligt i Danmark den her vinter, hvis man er uvaccineret voksen. Så tag vaccinen - også hvis du er i 20´erne og føler dig usårlig.

Men på den københavnske vestegn ser budskabet ikke rigtig ud til at være trængt igennem.

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det, men jeg tror, det er noget opkørt noget

Pia Jeanett Kennig, kontanthjælpsmodtager

Specielt ikke i Ishøj, der er den af landets 98 kommuner, som har den laveste vaccinetilslutning.

I kommunen er 62,2 procent færdigvaccineret, mens der til sammenligning findes den højeste vaccinetilslutning på Ærø med 82,5 procent.

Tror ikke på corona

En TV 2-rundspørge ved Ishøj Centret viser, at langt de fleste lokale beboere svarer ’ja’ til, at de er vaccineret.

Men for den sygemeldte Anja Østergaard Pihl er sagen en anden. Hun ønsker til farens store fortrydelse ikke at blotlægge skulderen og få et stik med vaccinerne.

- Jeg vil personligt ikke blive vaccineret, fordi jeg tror ikke rigtig på corona, lyder det.

Hun mener ikke, at en vaccine kan gøre hende immun, da det er ukendt for hende, hvad sprøjterne indeholder.

Mette F.'s opfordring preller af

Statsminister Mette Frederiksen (S) sendte på pressemødet mandag aften en klar appel over for de uvaccinerede danskere, hvor hendes retorik ikke var til at tage fejl af.

- Når så mange mennesker spiller efter reglerne, og så få ikke gør, så kan vi jo ikke bare se på, at de få ødelægger det for de mange. Så vi skal se på, om der skal ske yderligere, lød det fra statsministeren.

Men på trods af opråbet fra landets politiske leder er der stadig borgere i Ishøj, der mangler motivationen for at lade sig vaccinere.

Mette Frederiksens klare opfordring preller eksempelvis af på kontanthjælpsmodtageren Pia Jeanett Kennig.

- Jeg tror ikke på, at der er corona. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det, men jeg tror, det er noget opkørt noget, lyder det.

Derfor ser hun ingen årsag til at tage en vaccine.

600.000 er endnu ikke vaccineret

På trods af modviljen i Ishøj blandt visse borgere, har en lang række danskere det seneste døgn fulgt rådet fra de danske myndigheder om at få et vaccinestik.

Ifølge Sundhedsministeriet har der været 37.105 nye tilmeldinger til vacciner siden mandag. Til sammenligning lød tallet på 10.285 dagen før.

Knap 88 procent af de danskere på 12 år eller derover, der er blevet tilbudt en vaccine, har taget imod tilbuddet.

Men endnu mangler mere end 600.000 personer herhjemme at påbegynde vaccination.

Corona er tirsdag aften igen blevet klassificeret som en samfundskritisk sygdom efter behandling i Epidemiudvalget.

Det betyder konkret, at coronapasset fra natten til fredag bliver genindført på en række lokaliteter, herunder restauranter og diskoteker.

Tilslutningen til landets vaccinationscentre er siden regeringens pressemøde mandag aften eksploderet.

Antallet af vaccinebookninger mandag var således 3,5 gange højere end søndag, hvor tallet lå på 10.285 bookninger, og det er til stor glæde for landets statsminister.

- Det er fantastisk. Det er en kæmpe stigning på kort tid, og det tyder på, at der mange, der nu tænker, at de skal have vaccinen, lød det fra Mette Frederiksen (S) tirsdag aften i Go' aften LIVE.

På pressemødet henvendte statsministeren sig direkte til den del af befolkningen, der endnu ikke har ladet sig vaccinere mod covid-19, med en hård retorik.

En af de ikkevaccinerede personer, som Mette Frederiksen appellerede til på pressemødet, var tirsdag aften i studiet, hvor hun fik chance for at diskutere sagen med statsministeren.

Sine Christensen har fravalgt vaccinen. Hun mener, at statsministeren på pressemødet lagde et voldsomt pres på en del af befolkningen, der ikke vil lade sig vaccinere.

- Det var ikke sjovt at lytte med på det (presse, red.)møde, og det fik mig slet ikke tættere på at lade mig vaccinere, siger hun.

Sine Christensen har siden coronapassets indtog i det danske samfund følt sig udelukket.

- For mig er der tusind nuancer i det her, der bliver overset. Jeg ved, at vi står i en alvorlig situation, men folk føler sig presset. Det er ikke sjovt, siger hun.

Den selvstændige erhvervsdrivende føler ikke, at regeringen lytter til de efter eget udsagn "helt almindelige mennesker", der af forskellige årsager ikke vil have vaccinen.

Statsminister lægger ikke fingre imellem

Statsminister Mette Frederiksen svarer igen på kritikken med det, som hun kalder "den brutale virkelighed".

- Hvis vi alle gjorde som Sine, ville vi skulle lukke Danmark ned igen. Det ville have kæmpe konsekvenser både sundhedsmæssigt og økonomisk, lyder det fra statsministeren.

Hun begrunder det blandt andet med, at corona nu er mere smitsom end tidligere.

- Vi kan ikke have et åbent samfund, uden at vi lader os vaccinere. Så enkelt er det, siger hun.

Spurgt ind til sin retorik i talen står statsministeren ved sine ord.

- Jeg lægger ikke fingre imellem. Jeg bliver nødt til at tale for dem, der har ladet sig vaccinere, og som alligevel bliver smittet og dermed risikerer et alvorligt sygdomsforløb, siger hun og fortsætter.

- Der bliver vi alle nødt til at tage et ansvar nu, om man kan lide det eller ej. Det ansvar er at lade sig vaccinere. Vi kan ikke komme igennem det her uden.

Myndighederne bør dæmpe potentielle konflikter

Myndighedernes retoriske tilgang til de endnu ikkevaccinerede danskere vil formentlig ikke motivere til at få et stik med en coronavaccine - snarere tværtimod.

Det vurderer Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

Michael Bang Petersen forklarer, at genindførslen af coronapas kan få flere til at lade sig vaccinere. Men myndighederne bør forsøge at dæmpe potentielle konflikter, mener han.

- Her gravede pressemødet i højere grad kløfterne dybere, end det forsøgte at skabe forsoning. Retorikken er givetvis noget, der taler til mange, der allerede er vaccinerede, for de vil måske spørge, hvorfor de skal underlægges restriktioner, så andre kan have et frit valg.

- Men vi ved fra forskning, at hvis du ikke har så meget tillid til myndighederne - og det ved vi, at ikkevaccinerede ikke har - kan det få dig til at sætte hælene i, siger han.

Corona er nu igen klassificeret som samfundskritisk sygdom efter behandling i Epidemiudvalget. Fra på fredag skal man igen fremvise gyldigt coronapas ved en række lokationer.

Se hele interviewet med Mette Frederiksen og Sine Christensen i 'Go' aften LIVE' på TV 2 PLAY

Der kan herske uenighed om den såkaldte antivaccine-bils budskab.

Men tirsdag eftermiddag var der tilsyneladende komplet enighed om, at selve budskabernes lydniveau var alt, alt for højt.

I hvert fald rykkede Københavns Politi tirsdag ud for at tage en snak med føreren af bilen, der normalt kører rundt og spreder opfordringen om ikke at tage imod coronavaccinen.

- De havde anmeldt en demonstration i dag, og de kørte rundt ad en rute og udbredte budskaber omkring covid-19. De holdt på Rådhuspladsen i dag, siger vagtchef ved Københavns Politi Henrik Brix til TV 2 Lorry.

Naboer klagede

Det fik dog flere naboer til Rådhuspladsen til at kontakte politiet, fordi de mente, at lydniveauet fra bilens højtaler var langt over, hvad der var rart at være i nærheden af.

- Lydniveauet var så højt, at vi modtager flere klager over det, så vi kører ned og konstaterer så rigtigt nok, at det er for højt, og at det er til væsentlig ulempe for nabolaget, siger Henrik Brix.

De fremmødte politibetjente gik i dialog med den ansvarlige for larmen, og han fik et påbud om at skrue ned, forklarer vagtchefen videre.

- I god dialog sænkede han niveauet til noget passende. Der var ingen problemer, og folk kunne så få lov at bo og arbejde i fred omkring Rådshuspladsen, siger vagtchefen.

Det er ikke kun politikere og klimaaktivister, der i disse dage er at finde i den skotske by Glasgow, hvor klimatopmødet COP26 bliver afholdt.

Også lobbyister for sort energi har gjort deres indtog på COP26, som ellers er blevet kaldt ”den sidste, bedste chance” for at holde den globale opvarmning under 1,5 grader.

Mindst 503 personer med tilknytning til kul-, olie- og gasindustrien er til stede ved klimatopmødet. Det viser en en rapport lavet af NGO’en Global Witness, efter de har analyseret FN's liste over navngivne virksomhedsdeltagere.

Det gør fortalere for sort energi til den største delegation på hele mødet.

Murray Worthy, som er kampagneleder hos Global Witness, kalder det stærkt bekymrende, og han advarer mod at blive påvirket af lobbyisterne.

- Den globale handling må ikke blive omdirigeret af en flok forurenere, som ikke har nogen interesse i at se de ændringer, som er nødvendige for at beskytte folk og planeten, siger han.

Men ifølge TV 2-korrespondent Olav Christensen, der følger klimatopmødet i Glasgow, er der et formål med at have den såkaldte "sorte" industri" med til et klimatopmøde.

- I en overgangsfase har verden stadig brug for kul, olie og gas, Og selvom industrien ikke kan ændre på de videnskabelige fakta, kan de reklamere for, hvordan de har tænkt sig at gøre det bedre, siger han.

Hvem har givet dem plads ved bordet?

Fossile brændstoffer som kul-, olie- og gas er blandt de helt store klimasyndere.

En nylig rapport fra FN viste, at mange af verdens største producenter af fossilt brændstof stadig planlægger at øge produktionen i de kommende år. Det vil sige, at vejen til at leve op til klimamålene fortsat er lang.

Jeg er helt sikkert ikke komfortabel ved at have nogle af verdens største skurke til at påvirke og diktere verdens skæbne

Greta Thunberg, klimaaktivist

Derfor giver det også god mening, at folk stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor de er inviterede, siger Olav Christensen.

Formand for COP26, Alok Sharma, sidder inde med noget af svaret på det spørgsmål. Han fortæller til CNN, at det i sidste ende er op til partierne og observatørerne at bestemme, hvem der får lov at deltage.

FN-klimachef, Patricia Espinosa, siger også, at FN ikke inviterer eller anerkender deltagere tilknyttet kul-, olie- og gasbranchen, men at de ikke har kontrol over, hvilke personer hvert land registrerer som dets delegerede.

En massiv lobbyvirksomhed

Det er blandt andet Brasilien, Rusland og Canada, som har registeret medlemmer af kul-, olie- og gasindustrien som en del af deres officielle delegation.

For eksempel er én ud af otte delegerede fra Rusland lobbyister for sort energi, skriver Global Witness.

I alt kan 27 lande tilføjes til den liste.

Derudover er over 100 selskaber, som beskæftiger sig med fossile brændstoffer, repræsenteret ved klimatopmødet. Det gælder blandt andet oliegiganter som Shell og Gazprom.

Olav Christensen kan godt forstå, hvis klimaforkæmpere frygter, hvilken betydning lobbyisterne kan have for forhandlingerne.

Nyheden har for eksempel fået den svenske klimaaktivist Greta Thunberg til tasterne.

- Jeg ved ikke med jer, men jeg er helt sikkert ikke komfortabel ved at have nogle af verdens største skurke til at påvirke og diktere verdens skæbne, skriver hun på Twitter.

Branchens tilstedeværelse er ifølge Olav Christensen et tydeligt eksempel på, hvor massiv en lobbyvirksomhed, der eksisterer inden for kul-, olie- og gasbranchen.

- Sandheden er, at det er kæmpe erhvervsvirksomheder, som prøver at give indtryk af, at de er ved at omstille sig. De vil kæmpe for at køre videre så længe som muligt, fortæller han.

Beskyldt for at være ekskluderende

Rapporten følger i kølvandet på beskyldninger om, at klimatopmødet ikke har været inkluderende nok.

Den manglende inklusion skyldes blandt andet, at nogle lande ikke har haft råd til at sende delegerede afsted, mens andre lande ikke lever op til coronarestriktionerne.

Mange udviklingslande har ikke samme adgang til vacciner, og uden en vaccine kræver det, at deltagerne går i karantæne i mindst ti dage ved deres ankomst til Storbritannien.

Det har blandt andet betydet, at en tredjedel af Stillehavsøerne ikke er repræsenteret ved COP26 – også selvom der er tale om områder, som enten er eller forventes at blive hårdt ramt af klimaforandringerne i fremtiden.

Ifølge rapporten fra Global Witness er der flere lobbyister for sort energi ved klimatopmødet, end der er repræsentanter for otte af de lande, som er mest påvirket af klimaforandringer.

De otte lande tæller Bangladesh, Mozambique, Haiti, Filippinerne, Bahamas, Pakistan, Puerto Rico og Myanmar.

Udover repræsentanter fra kul-, olie- og gasindustrien deltager personer med tilknytning til finans-, landbrug og transportsektoren også ved klimatopmødet ifølge Global Witness.

En fertilitetsklinik har ved en fejl forbyttet to kvinders befrugtede æg i Californien.

Det skriver blandt andet det amerikanske medie USA Today og CBS News.

Allerede ved fødslen havde Daphna Cardinale og hendes mand Alexander en fornemmelse af, at noget var helt galt. Det fortæller Alexander Cardinale:

- Jeg havde en underlig mavefornemmelse, lige da hun blev født. Det var ikke noget logisk, mere en slags instinkt, siger han til CBS News.

Parret valgte dog at stole på lægernes arbejde og var desuden smaskforelskede i deres lille baby. To måneder senere skulle en dna-test dog vise, at det barn, som Daphna Cardinale havde født, ikke var deres.

Barnet tilhørte i stedet en anden familie, som til gengæld havde fået familien Cardinales baby.

- Jeg fik aldrig muligheden for at skabe et bånd til mit barn

Familien Cardinale fortæller ifølge nyhedsbureauet AP, at hele processen siden da har været et mareridt.

Moren Daphna Cardinale føler sig blandt andet snydt for at kunne binde sig til sit eget genetiske barn, fortæller hun:

- Jeg blev så overvældet af frygt, forråd og hjertesorg. Jeg blev frarøvet muligheden for at bære mit eget barn, og jeg fik aldrig muligheden for at skabe et bånd med hende gennem graviditeten. Fik aldrig muligheden for at mærke hende sparke.

Efter dna-testene valgte parrene at bytte børn. Men nu står Daphna Cardinale og hendes mand tilbage med en vrede over, at de nu har bundet sig til et barn, de måtte give fra sig igen:

- Mine minder om fødslen vil altid være skæmmet af den syge realitet, at vores biologiske barn blev givet til nogle andre. Og det barn, jeg bragte til verden, måtte jeg ikke beholde, siger moren.

Opfordrer til at stille spørgsmål

Familien Cardinale har nu valgt at sagsøge den fertilitetsklinik, som lavede den fejlagtige ombytning, for fejlbehandling og uagtsomhed.

Ifølge søgsmålet mener klinikken, at ombytningen formentlig er sket, da biopsier fra kvinderne blev sendt ind til et eksternt laboratorium for genetiske tests.

Foruden at sagsøge klinikken håber familien Cardinale at gøre andre i fertilitetsbehandling opmærksomme på, at fejltagelserne kan ske. Derfor opfordrer de til at stille spørgsmål, hvis der er noget, man er usikker på:

- Vi kan ikke lægge os til at sove trygt om natten, velvidende at det her sker, uden nogen taler om det, siger Alexander Cardinale.

Også det andet par, som ønsker at forblive anonyme, har tænkt sig at sagsøge klinikken, lyder det.

Da sygeplejersker i sommer strejkede i 10 uger, lukkede regeringen og Folketinget konflikten ned med et lovindgreb.

Nu opfordrer en sygeplejerske sine kollegaer til kollektiv opsigelse.

Bag initiativet står Luca Pristed, der arbejder på Rigshospitalet og har markeret sig i debatten om sygeplejerskers løn- og arbejdsvilkår.

Hvis det er livsfarligt at være patient på et dansk sygehus, er det politikernes ansvar

Luca Pristed, sygeplejerske på Rigshospitalet

Derudover har han været med til at arrangere de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, der har fundet sted på adskillige af landets hospitaler, siden Christiansborg afsluttede konflikten mellem sygeplejerskerne og regionerne i sommer.

- Det er noget, vi gør i afmagt. Vi har haft ti ugers strejke og ti ugers arbejdsnedlæggelser, hvor vi har råbt op. Nu kan vi så se, at Mette Frederiksen stadig ikke forstår, hvordan det står til i sundhedsvæsenet, siger Luca Pristed.

Derfor har han nu oprettet en begivenhed på Facebook, der opfordrer sygeplejersker, SOSU-assistenter og jordemødre til kollektivt at sige op 30. november i år.

I skrivende stund har 37 brugere bekendtgjort, at deltager i begivenheden, mens over 400 har meldt sig interesserede i begivenheden.

Blev rasende

Opfordringen kommer i kølvandet på 10 ugers overenskomststridige arbejdsnedlæggelser blandt sygeplejersker. De var i sig selv et modsvar på, at Regeringen og Folketinget greb ind i sygeplejerskernes 10 uger lange strejke i sommeren 2021.

Regeringsindgrebet dikterede en lønstigning til sygeplejersker på 5,02 procent over tre år og nedsatte en lønkomité, der skal kulegrave sygeplejerskernes løn.

Og egentlig skulle det have været slut med arbejdsnedlæggelser og fortsat konflikt, siger Luca Pristed.

- Vi tænkte, at vi havde fået vores budskab igennem med de her arbejdsnedlæggelser, og vi havde netop tænkt os at stoppe, siger han.

Men så tonede statsminister Mette Frederiksen mandag aften frem med en appel til sygeplejerskerne om at arbejde ekstra hårdt, fordi vinteren atter var over os, og at man i den forbindelse forventede øget pres på sundhedsvæsenet.

- Jeg beder jer om, at I yder ikke bare en indsats, for det gør I fuldt ud allerede, men også en ekstra indsats, sagde Mette Frederiksen.

Og det viste ifølge Luca Pristed, at statsministeren ikke har forstået, hvordan det reelt står til på hospitalsgangene.

- Jeg blev rasende, da jeg hørte det. Det er at have så lidt respekt for det arbejde, vi har lagt de sidste to år. Det viser en manglende forståelse for, hvad sundhedsvæsenet kæmper med lige nu, siger han.

Det virkede i Finland

Og selvom det kan virke voldsomt at true med kollektive opsigelser, er der eksempler på, at det har virket i fortiden.

I 2007 lykkedes det eksempelvis ansatte i Finlands sundhedsvæsen at kæmpe sig til en lønstigning på mellem 22 og 28 procent ved kollektivt at sige op.

Her sendte uenigheder om, hvad sundhedspersonale burde få i løn, hele sundhedsvæsenet ud i en storkonflikt, som udskød operationer og sendte adskillige patienter med akutte problemer til behandling i Sverige.

Dengang sagde omtrent 12.000 mennesker op.

- Det er ikke vores ansvar

Luca Pristed vil i øjeblikket ikke komme nærmere ind på, hvor mange danske sundhedsansatte, der skal erklære sig klar til at sige op, før han selv gør det.

Han håber desuden heller ikke, at det bliver nødvendigt for ham eller andre at fuldføre de kollektive opsigelser.

- Men jeg er klar til at gøre det, og jeg håber på, at mange er klar til at følge mig, siger han.

Sagen for ham handler om, at han vil have lov til at være sygeplejerske og hjælpe mennesker, uden at det bliver krævet af ham, at han "arbejder sig selv halvt ihjel."

Hvis en masse sygeplejersker kollektivt siger op, risikerer det at få nogle meget reelle konsekvenser ude på afdelingerne, hvor det i yderste konsekvens kan komme til at betyde, at patienter kommer til at dø ude på afdelingerne. Hvad mener du om det?

- Det er ikke vores ansvar. Hvis det er livsfarligt at være patient på et dansk sygehus, fordi der ikke er personale nok, og jeg ikke gider at arbejde over hver dag, er det politikernes ansvar, siger han.

Han mener, at det er arbejdsgivernes opgave at sørge for, at sundhedsvæsenet har ressourcer nok til at sikre behandling til alle.

- Det er ikke sygeplejersken på gulvet, der efter en 54 timers arbejdsuge skal stå med ansvaret for, at en patient måske dør, hvis de ikke møder ind til endnu en vagt dagen efter, siger han.

Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke gør myndighederne, hvad de kan "for at forebygge, vise rettigdig omhu og sætte tidligt ind", men:

- Vi har brug for alle medarbejdere i vores sundhedsvæsen den her vinter, vi går i møde, lyder fra ministeren.

Fra fredag skal man vise coronapas, hvis man vil på restaurant, bar og museum.

Men selv om kravet om coronapas genindføres, følger der ikke nye hjælpepakker med til erhvervslivet.

Det siger erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Betyder ikke dalene besøgstal

- Det, at der bliver indført krav om coronapas, er ikke i sig selv noget, der åbner nye hjælpepakker.

- Fordi coronapasset alene er en forsikring om, at de, der er på din restaurant eller dit museum, har en vaccine eller et negativt coronatest-svar, siger han.

Man kan få et gyldigt coronapas, hvis man er færdigvaccineret mod coronavirus inden for det seneste år, har været coronasmittet inden for det seneste halve år eller har en nyligt negativ coronatest.

Ministeren siger, at coronapasset skal gøre det mere trygt at gå ud, men han forholder sig ikke til, om det kan få besøgstallene til at dale i dele af erhvervet.