I Danmark skal vi igen vise coronapas – men hvordan ser det ud i andre lande?

Danskerne skal igen hive coronapasset op af lommen, når de skal på restaurant, i biografen eller til arrangementer med mange mennesker.

Samtidig har beskæftigelsesminister Mattias Tessfaye (S) fredag lagt op til, at virksomheder snart skal kunne kræve, at deres medarbejdere skal fremvise coronapas.

Og statsminister Mette Frederiksen (S) har ikke villet afvise, at der kan komme yderligere tiltag over for ikkevaccinerede danskere.

En række lande har dog taget langt mere vidtrækkende restriktioner i brug. Her kan du få et overblik over, hvordan smittens indtog sætter sit præg på dagligdagen i andre europæiske lande.

Nuuk indfører forsamlingsloft

I Grønlands hovedstad, Nuuk, indføres blandt andet et forsamlingsloft på 20 personer. Forsamlingsloftet gælder både indendørs og udendørs, men ikke i butikker, på uddannelsesinstitutioner og ved politiske forsamlinger.

Grønland har i den seneste tid set en øget smitte. Den har især spredt sig blandt børn, og det har resulteret i, at to af hovedstadens skoler har sendt et stort antal elever hjem.

Samtidig indføres restriktioner for udrejse fra Nuuk. Således vil rejser fra Nuuk kun være tilladt for færdigvaccinerede, der samtidig har en negativ coronatest.

De nye restriktioner træder i kraft lørdag og gælder foreløbigt frem til 26. november.

Østrig lukker ned for ikke-vaccinerede

Blandt de mere vidtrækkende er Østrigs restriktioner. Torsdag udtalte Østrigs kansler, Alexander Schallenberg, til nyhedsbureauet APA, at en nedlukning for de ikke-vaccinerede "formentlig er uundgåelig".

Han sagde samtidig, at "to ud af tre ikke skal bøde for, at andre har været tøvende".

Smitten stiger i landet, og værst står det til i den nordlige delstat Oberösterreich, hvor man allerede nu planlægger at indføre restriktioner fra på mandag, hvis det godkendes på regeringsplan.

Ifølge The Guardian medfører det, at ikkevaccinerede kun kan forlade hjemmet, hvis det er strengt nødvendigt. Det gælder eksempelvis, hvis de skal på arbejde, handle ind eller dyrke motion.

Kritikere hævder dog, at det kan blive svært at håndhæve.

Shallenberg sagde også, at restriktionernes gennemslagskraft afhænger af, at personer bruger deres "sunde fornuft", fordi de hverken har mulighed for eller lyst til at kontrollere ethvert gadehjørne.

Holland lukker delvist ned i tre uger

I Holland har man valgt at lukke landet delvist ned. Det betyder blandt andet, at barer, restauranter og de mest nødvendige butikker lukker fra klokken 20 om aftenen. Andre butikker og frisører lukker allerede klokken 18.

Tiltaget gælder i tre uger, oplyste Hollands premierminister, Mark Rutte fredag.

På et pressemøde fredag aften udtalte premierministeren, at der er tale om "en hård kur", som blandt andet vil gå ud over butikker, sport og hotel- og restaurationsbranchen.

- Der er tale om en hård kur i nogle få uger, fordi virusset er overalt - i hele landet, i alle sektorer og i alle aldre, siger den hollandske regeringsleder.

I Tyskland bliver coronatest gratis for ikkevaccinerede

Tyskerne har valgt at skifte kurs.

Hvor de i begyndelsen valgte pisk, har de nu valgt gulerod, ved at gøre coronatest gratis for alle ikkevaccinerede.

11. oktober blev det nemlig vedtaget, at ikkevaccinerede skulle betale for coronatest i Tyskland, fordi regeringen ikke mente, at resten af samfundet skulle betale for, at folk, der ikke var blevet vaccineret, skulle testes flere gange om ugen.

Russiske faldskærmssoldater dør under øvelse i Hviderusland

To russiske faldskærmssoldater blev fredag dræbt under en øvelse, som russiske styrker holdt sammen med hviderussiske soldater nær Polens og Litauens grænse.

Det oplyser det russiske forsvarsministerium.

De tilføjer, at de to soldaters faldskærme ikke virkede på grund af stærk blæst i området.

- Til trods for lægernes indsats døde begge de russiske soldater af deres kvæstelser, hedder det i forsvarsministeriets meddelelse. Den er blevet udsendt på russiske nyhedsbureauer.

Mellem 3000 og 4000 migranter i området

Polske grænsevagter siger fredag, at der nu er mellem 3000 og 4000 migranter ved grænsen mellem Hviderusland og Polen. Og der kommer flere til hver dag.

I Hviderusland er der fredag rapporter om, at landets myndigheder har sendt 2000 migranter retur.

- Problemet er ikke blevet mindre, siger Katarzyna Zdanowicz, talskvinde for grænsevagterne i Polens østlige Podlasie region.

Hun siger, at hviderussiske soldater bringer træ og vand til migranternes lejre.

- Vi kan se, at de forbereder sig på et længere ophold, siger hun.

Frankrig: Brug Ruslands indflydelse i Hviderusland

Talskvinden tilføjer, at "en meget aggressiv gruppe på over 100 migranter forsøgte at krydse torsdag".

- De kastede sten og brændestykker mod grænsen og efter politiet. Det lykkedes os at stoppe dem, siger hun.

I Paris appellerede Frankrigs forsvarsminister, Florence Parly, og udenrigsminister Jean-Yves Le Drian, fredag til en russisk regeringsdelegation om at bruge Ruslands indflydelse i Hviderusland og få bragt krisen til en afslutning.

De franske ministre sagde også til Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, at enhver ny trussel mod Ukraines territoriale integritet vil "få meget alvorlige følger".

Den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, sagde onsdag, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, er "hjernen" bag krisen. Morawiecki sagde, at den russiske leder forsøger at destabilisere EU.

- Det, vi står over for her, det må vi sige klart: Det er en manifestation af statsterrorisme, siger Morawiecki.

Dagens overblik: Virksomheder skal kunne kræve coronapas fra medarbejdere

I dag er sidste dag for det to uger lange klimatopmøde COP26, hvor en række verdenslande har mødtes i Glasgow til forhandlinger på klimaområdet.

Og så skal vi til at vænne os til at finde coronapasset frem igen. Fra i dag gælder kravet om coronapasset nemlig igen, når du skal i biografen, på restauranter eller til arrangementer med mange mennesker. Du kan blive klogere på, hvor og hvornår du skal vise coronapas her.

Velkommen til dagens overblik.

Virksomheder skal kunne kræve coronapas

Landets virksomheder vil snart kunne kræve, at deres medarbejdere skal fremvise et gyldigt coronapas, når de møder ind på job.

Det fortalte beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S) på et pressemøde fredag. Aftalen er indgået mellem regeringen, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening, og den vil gælde så længe, Folketinget anser covid-19 som en samfundskritisk sygdom.

Folketinget vil nu få lovforslaget hastebehandlet. Det vil dog være op til den enkelte arbejdsgiver, om de vil kræve coronpas af deres medarbejdere.

Stort flertal af danskerne støtter coronapas

Vi bliver ved samme emne, for der er bred opbakning til coronapasset i befolkningen.

En ny undersøgelse fra HOPE-projektet, der forsker i danskernes adfærd under pandemien, viser, at 91 procent af danskerne i høj eller nogen grad bakker op om passet.

Desuden støtter 84 procent også at indføre coronapas på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser.

Politiet færdig med at genskabe sms'er

Mange har ventet i spænding på, at politiets teknikere skulle blive færdige med at genskabe statsminister Mette Frederiksens (S) slettede sms'er. Og det er lykkedes fredag, oplyser Justitsministeriet, der dog ikke på nuværende tidspunkt kan sige mere om, hvad der står i sms'erne.

Samtidig vil Mette Frederiksen nu stille op til et samråd for at svare på spørgsmål i sagen om slettede sms'er.

Der er dog endnu ikke fastlagt en dato for samrådet.

Film bliver ændret af hensyn til de pårørende

Ole Bornedals 'Skyggen i mit øje' skal nu laves om, godt to uger efter at den fik biografpremiere, skriver Berlingske.

Ændringerne sker, efter at pårørende til den britiske Royal Air Force-pilot Peter Kleboe, der fremstilles i filmen, har skrevet et åbent brev til Ole Bornedal. Her anklager de instruktøren for en "krænkende og skadelig fremstilling" af piloten.

Ifølge en forsker i filmhistorie er det meget atypisk. Han husker ikke, at en dansk spillefilm er blevet ændret efter, den har haft premiere.

Minister vil ændre inklusion i folkeskolen

Der skal meget snart ske noget nyt med den måde, inklusion fungerer på i den danske folkeskole.

Sådan lyder det fra undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), efter at TV 2 med dokumentaren 'Smertensbørn' torsdag satte fokus på den dagligdag, de danske skolebørn møder i folkeskolen. Dokumentaren viser blandt andet nogle børn, der tydeligt mistrives og lektioner, der bliver afbrudt på grund af uro.

Hun siger til TV 2, at man skal sørge for, at børnene får et tilbud af en anden karakter end at sidde i en skoleklasse med meget uro omkring dem.

***

Vi slutter med et par friske nyheder på kulturområdet.

Radio- og tv-nævnet har nemlig givet Radio Loud tilladelse til at skifte navn til 24syv. Det sker efter, at der har været kritik af, at navnet lægger sig tæt op ad den tidligere radiokanal Radio24syv's navn.

Og så bliver det fredag besluttet, om den 39-årige amerikanske popstjerne Britney Spears bliver fri. En dommer skal nemlig tage stilling til om værgemålet, som hun har været underlagt gennem 13 år, skal høre op.

Det var alt for dagens overblik. God weekend!

Flertal i befolkningen vil have særlige restriktioner mod ikkevaccinerede danskere

87 procent af danskerne over 12 år har indtil nu fået en vaccine mod covid-19. Det efterlader 13 procent af befolkningen, som endnu ikke har ønsket at lade sig prikke mod pandemien.

Efter en kort periode med åbent land er covid-19 igen en samfundskritisk sygdom, og danskerne får også gensyn med nogle af restriktionerne fra før.

Men tålmodigheden er ved at være tyndslidt. Det viser en ny måling fra Megafon lavet for TV 2 og Politiken.

En del af de vaccinerede danskere vil ikke længere lade sig underlægge restriktioner på vegne af dem, der ikke ønsker at tage imod vaccinerne.

65 procent svarer, at ikkevaccinerede burde blive underlagt særregler, der ikke gælder for dem, der har smøget ærmet op på et af landets mange vaccinationssteder.

Omvendt mener 27 procent, at det er en dårlig idé med de særligt målrettede restriktioner.

Restriktioner på arbejdspladsen

Fredag blev coronapasset genindført over hele landet, og seneste skud på restriktionsstammen er, at man også vil genindføre retten til at kræve coronapas på arbejdspladsen.

Men over halvdelen af danskerne mener, at man bør gå et skridt længere.

66 procent mener, at arbejdsgiveren skal kunne kræve, at deres ansatte er vaccinerede mod covid-19, hvis de vil møde op fysisk på arbejdspladsen.

Kun 27 procent er imod forslaget.

- Mange vaccinerede oplever, at det ikke giver mening, at de er underlagt restriktioner på grund af den gruppe, som ikke vil vaccineres. Omvendt vil ikkevaccinerede sige, at det jo er frivilligt for dem, siger Michael Bang Petersen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Konflikten mellem de vaccinerede og ikkevaccinerede vil kun tage til i takt med, at restriktionerne kommer tilbage, forudser professoren.

For der er en udbredt træthed i samfundet over restriktionerne, og ifølge ham bebrejder den vaccinerede gruppe dem, der ikke har fået vaccinen.

- De vaccinerede må yde lidt større ofre, end hvis alle er vaccineret. Spørgsmålet er, om de er villige til at betale den pris for at leve i et mindre splittet samfund. Det er meget muligt, de ikke vil det, siger Michael Bang Petersen.

Uenighed om vaccinekrav for coronapas

Der er uenighed blandt befolkningen om, hvorvidt det kun er vaccinerede personer, der skal have adgang til coronapas. Men det er et smalt flertal, der er for det.

Og det er et udtryk for, at konflikten mellem dem, der har taget stikket, og dem, der ikke vil, er ved at spidse til, mener Michael Bang Petersen.

- Vi vil formentlig begynde at se situationer snart, hvor vaccinerede danskere eksempelvis ikke længere vil invitere deres ikkevaccinerede relationer til fødselsdage og lignende, spår han.

Knap én procent af de færdigvaccinerede danskere er blevet smittet med coronavirus

Antallet af personer i Danmark, som bliver smittet med covid-19, selvom de er blevet vaccineret, stiger fortsat.

Det viser den nyeste rapport over infektioner efter vaccination fra Statens Serum Institut.

Rapporten dækker over perioden fra 27. december 2020 (uge 52), hvor den første dansker blev covid-19-vaccineret, frem til og med uge 44.

Mange er vaccineret

Ifølge rapporten er der blevet påvist 38.587 covid-19 infektioner hos personer, der er fuldt vaccineret.

Det svarer til, at 0,93 procent af alle dem, der har fået et stik mod coronavirus i det primære vaccinationsforløb i Danmark, er blevet testet positiv for coronavirus.

Ved den forrige statusrapport, der gik til og med 24. oktober, var tallet 0,5%.

- Overordnet kan man derfor sige, at antallet af covid-19-infektioner efter det primære vaccinationsforløb stiger. Det afspejler jo selvfølgelig, at de fleste har taget imod tilbud om vaccination. Men også at vi ser et stigende smittetryk i takt med at epidemien er i vækst, siger afdelingschef i SSI, Palle Valentiner-Branth i pressemeddelelsen.

Han fremhæver dog, at det ikke betyder, at vaccinationen ikke har en effekt.

Det har længe været kendt, at effekten af vaccinerne falder over tid. Det er især tydeligt i gruppen med dem over 65 år, der også var blandt de første til at blive vaccineret.

Blandt de 38.587 smittetilfælde efter færdigvaccination var der 1.231 corona-relaterede indlæggelser og 158 dødsfald.

Få revacinerede er smittede

Samtidig viser rapporten kun ganske få covid-19-infektioner blandt dem, der har fået et tredje stik.

Ved udgangen af uge 44 havde i alt 275.745 personer taget imod tilbuddet om revaccination. Blandt dem har man påvist 277 tilfælde af covid-19 svarende til 0,1 procent.

Det tyder på, at revaccination giver en god beskyttelse mod infektion, siger Palle Valentiner-Branth:

- Andelen af de revaccinerede, der har fået en covid-19-infektion, er særdeles lav. Det på trods af, at smittetrykket har været højt den seneste måned, og at gruppen af revaccinerede i høj grad består af sårbare og ældre borgere.

Tv-serie om pillerne, der tog livet af tusindvis af jævne amerikanere er en af årets bedste

Dopesick’ viser, hvordan en rig familie med hjælp fra medicinalindustrien gjorde amerikanerne afhængige af smertestillende medicin. Flere tusind døde. Men det virker, som om ofrene i serien, der netop har fået premiere på Disney+, har været på diversitetskursus. Det mangfoldige cast dækker over den forskelsbehandling, der præger Amerikas fortælling om crackepidemien og opioidkrisen. Alligevel er ’Dopesick’ et af årets gode serie-udspil.

Flere forfattere testet positiv for coronavirus efter Bogforum

I weekenden samledes knap 32.000 personer i Bella Center til årets Bogforum, som er landet største bogmesse.

Siden messen har Styrelsen For Patientsikkerhed registreret 36 smittetilfælde med forbindelse til eventet. Det oplyser styrelsen til TV 2.

Og blandt de smittede er flere kendte navne.

Blandt andet meddelte forfatteren Jussi Adler-Olsen onsdag på Facebook, at han på trods af ”flere negative PCR-tests i den seneste uge” samt en coronavaccination er blandt de smittede.

- Det er jeg selvfølgelig virkelig ked af, så jeg vil bruge anledningen til at minde alle om at lade sig teste hyppigt. Og om at lade sig vaccinere, skriver forfatteren blandt andet.

Forfatter har hilst på mange fremmede

Samtidig har også forfatter og tv-vært Sebastian Klein samt Youtube-stjernen Julia Sofia Aastrup meddelt, at de er testet positive, efter at de deltog ved årets Bogforum. Ingen af dem er dog sikre på, at de blev smittet ved eventet.

Sebastian Klein skriver blandt andet på Facebook, at han har hilst på mange fremmede mennesker til Bogforum, og opfordrer derfor alle, der havde kontakt med ham, til at lade sig teste.

Ifølge B.T. er også forfatter Anna Grue og foredragsholder Ann Mariager blevet testet positive for coronavirus efter bogmessen.

Ikke et udbrud

Overfor TV 2 understreger Styrelsen For Patientsikkerhed dog, at antallet er smittede er relativt lavt sammenlignet med antallet af deltagere.

Derfor kategoriserer styrelsen det ikke engang som et udbrud.

Ifølge Bogforums hjemmeside, blev årets event afholdt "helt uden restriktioner", men dog med mere plads, flere toiletter og et større fokus på hygiejne end tidligere år.

17 kommuner i farezonen for nye restriktioner

Grænserne for, hvornår der skal indføres lokale tiltag ved høj smitte i kommuner og sogne, sænkes.

Det oplyser Sundhedsministeriet fredag i en pressemeddelelse.

Har mulighed for at sætte ind

Det er de såkaldte incidensgrænser, der rykkes ved.

Det betyder, at en kommune nu har muligheden for at sætte ind med smittenedsættende tiltag, hvis den har mere end 400 smittetilfælde per 100.000 indbyggere. Før var grænsen 500.

I sogne rykkes grænsen fra 1000 til 800 smittede per 100.000 indbyggere.

17 kommuner i alt

Det er Epidemikommissionen, som har vurderet, at grænserne bør nedjusteres.

I øjeblikket er det 17 kommuner, der har et incidenstal på mellem 400 og 500 smittede per 100.000 indbyggere. Det gælder blandt andet Ishøj og Skanderborg.

Ændringen træder i kraft mandag den 15. november.

Intensiv overvågning af smitte

Incidenstallet gør det muligt at sammenligne smitten i kommuner af forskellig størrelse ved at omregne smitten til et fast indbyggertal.

Tidligere blev der fra regeringens side indført en automatisk nedlukningsmodel, som dog ikke blev forlænget efter 1. september i år.

Siden har der pågået intensiv overvågning af smitten på kommune- og sogneniveau, hvor man i stedet har arbejdet med anbefalinger til tiltag, der ville kunne blive taget i brug, skulle smitten stige.

Og nu har Epidemikommissionen altså vurderet, at det er nødvendigt at sænke grænser for, hvornår der kan indføres tiltag.

Igen vise coronapas

Sænkningen sker, efter at et bredt flertal i Folketinget har bakket op om, at covid-19 igen skal betegnes som en samfundskritisk sygdom.

Det betyder blandt andet, at regeringen kan indføre restriktioner med hjemmel i epidemiloven.

Det betyder blandt andet, at man fra fredag igen skal vise coronapas, hvis man vil på bar, restaurant eller museum. Coronapasset er tilgængeligt, hvis man er vaccineret, nyligt smittet eller testet negativ.