De slettede sms'er fra statsministerens telefon har de seneste uger været til heftig debat.

Tirsdag er det kommet frem, at Mette Frederiksen ikke længere automatisk sletter sine tekstbeskeder på mobilen.

Budskabet er opsigtsvækkende, mener TV 2s politiske redaktør, men det er langt fra den eneste interessante udmelding, som statsministeren er kommet med det seneste døgn.

Det kan du læse meget mere om i dagens overblik - velkommen til.

Dagens altoverskyggende nyhed herhjemme er den stigende coronasmitte og de konsekvenser, som følger med pandemien.

På et pressemøde i aftes kom det frem, at regeringen ønsker, at corona igen skal betegnes som en samfundskritisk sygdom, hvilket gør det muligt at genindføre restriktioner.

Tirsdag aften har et flertal i Epidemiudvalget besluttet at følge regeringens ønske, men kategoriseringen vil dog foreløbig kun gælde i én måned.

Dermed kan danskerne igen se frem til at vise coronapasset - eksempelvis på indendørs restauranter.

Comebacket til coronapasset vil blandt andet betyde travlhed og længere kø ved testcentrene landet over.

Det siger Brian Rosenberg, der er direktør for Carelink, som udfører lyntest i Region Syddanmark.

- Vi forventer en 30 til 40 procents stigning de næste par dage, lyder vurderingen.

Covid-19 var en samfundskritisk sygdom fra 10. marts til 10. september i år.

På det omtalte pressemøde i aftes bad statsminister Mette Frederiksen (S) endnu engang landets sygeplejersker om at tage "en for holdet" og yde en ekstra indsats i forbindelse med den øgede coronasmitte i samfundet.

Efterfølgende er de sociale medier flydt over med vrede kommentarer fra sygeplejersker, der gennem efterhånden mange måneder har følt sig pressede og derfor reagerer hårdt på statsministerens udtalelse.

Mette Frederiksens ord ses som en direkte provokation, og appellen er langt fra faldet i god jord hos Dansk Sygeplejeråd.

- Sygeplejerskerne kan ikke blive ved med lige at yde en ekstra indsats, lyder det fra næstformand Dorthe Boe Danbjørg.

Ordene fra statsministeren kan være den berømte dråbe, der udløser nye strejker blandt landets sygeplejersker. Og samtidig kan Socialdemokratiet tabe vælgere ved det forestående regionsvalg, vurderer TV 2-redaktør Henny Christensen, der er ekspert i arbejdsmarkedsforhold.

Landets vaccineskeptikere fik en hård medfart i aftes rent retorisk, da statsministeren langede ud efter dem, som ikke har valgt at blive vaccineret.

Forskningsprojektet HOPE, der undersøger danskernes adfærd under coronakrisen, har nu kortlagt hvilke partier, som vaccineskeptikerne sværger til herhjemme.

Resultatet viser, at det typisk er vælgerne fra to partier i blå blok, der ikke ønsker at blotlægge skulderen til et stik med vaccinerne.

Nye Borgerlige og Liberal Alliance skiller sig ud fra de øvrige partier ved at have væsentligt flere vaccineskeptikere blandt sine støtter.

21 procent af de vælgere, der stemte på Nye Borgerlige ved Folketingsvalget i juni 2019, er skeptiske over for at tage vaccinerne, mens det samme gør sig gældende for 15 procent af stemmerne blandt Liberal Alliance.

I den anden ende af skalaen ligger Socialdemokratiet og Venstre, der begge kan mønstre godt tre procent vaccineskeptikere.

Vi skifter spor og rykker østpå til den kinesisk Xinjiang-provins.

Området er blandt andet kendt for Kinas undertrykkelse og overgreb af den etniske minoritet uighurer, der bliver spærret inde i såkaldte genopdragelseslejre.

Men nu er provinsen kommet i vælten for noget helt andet - nemlig at huse modeller af amerikanske hangarskibe, som bliver brugt af kineserne som skydeskiver.

Satellitbilleder fra ørkenlandskabet afslører kørende amerikanske hangarskib på skinner, som bliver brugt til at simulere et fartøj i bevægelse.

Ifølge Andreas Bøje Forsby, der er ekspert i Kinas udenrigs- og sikkerhedspolitik, tjener øvelsen to formål.

Dels at træne præcisionsskydning, men de bevægelige skydeskiver sender samtidig et tydeligt signal fra Kina om, at man vil være i stand til at ramme amerikanske krigsskibe - om nødvendigt.

Dagens overblik slutter af på mere roligt territorium - nemlig på grønsværen med fodboldlandsholdet.

Kasper Hjulmands flotte præstationer i spidsen for Danmark er ikke gået ubemærket hen i fodboldverdenen, og den populære 49-årige landstræner er senest sat i forbindelse med Premier League-klubben Aston Villa.

Holdet fra Birmingham står i øjeblikket uden cheftræner, da Dean Smith blev smidt på porten efter fem nederlag i træk i den bedste engelske fodboldrække.

Fans af de danske fodboldlandshold kan dog ånde lettet op. For Kasper Hjulmand afviser blankt, at han skal lave andet end at træne Simon Kjær og co.

- Jeg er super glad for at være dansk landstræner, og jeg skal ikke nogen steder lige nu, siger Hjulmand.

Den danske landstræner har kontrakt med Dansk Boldspil-Union frem til og med EM i 2024.

Først var de coronakrisens store helte.

Men da de bad om mere i løn, fik de et lovindgreb og en komité i stedet.

Hvis politikerne ikke tilføjer flere ressourcer nu, brænder sundhedsvæsenet ned til vinter

Mandag aften rettede statsminister Mette Frederiksen (S) så en appel direkte fra statsministeriets spejlsal til sygeplejerskerne på hospitalsgangene.

- Jeg beder jer om, at I yder ikke bare en indsats, for det gør I fuldt ud allerede, men også en ekstra indsats, sagde hun.

Men den bøn preller af på sygeplejerske Luca Pristed.

- Jeg blev rasende, da jeg hørte det. Det er at have så lidt respekt for det arbejde, vi har lagt de sidste to år. Det viser en manglende forståelse for, hvad sundhedsvæsenet kæmper med lige nu, siger han.

Luca Pristed arbejder til daglig på Rigshospitalet og har tidligere markeret sig i debatten om sygeplejerskers løn- og arbejdsvilkår. Derudover har han været med til at arrangere de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, der har plaget landets hospitaler, siden et regeringsindgreb lukkede ned for den 10 uger lange strejke, som sygeplejerskerne gennemførte i sommeren 2021.

Regeringsindgrebet dikterede en lønstigning til sygeplejersker på 5,02 procent over tre år, samt at der blev nedsat en lønkomité, der skal kulegrave sygeplejerskernes løn.

Den seneste tid er coronasmitten i samfundet steget markant, og det samme er antallet af indlæggelser. Desuden gjorde Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm det på selvsamme pressemøde klart, at man forventer, at antallet af smittede, indlagte og døde vil stige yderligere den kommende tid, hvilket vil lægge et hårdt pres på sundhedsvæsenet.

Det var en kontant påmindelse om, at selvom samfundet er åbent, er Danmark endnu ikke ude af coronakrisen.

Alligevel mener Luca Pristed, at det er den rette tid at kræve lønforhøjelser på.

- I sommer så det bedre og roligere ud. Vi havde overenskomstforhandlinger, men fik vi at vide, at tiden ikke var til lønkrav. Det forslag til en overenskomst, vi stemte nej til to gange, blev ophøjet til lov, men det ændrer ikke på, at ressourcerne stadig mangler, siger han.

Han mener ganske enkelt ikke, at det er sygeplejerskernes ansvar, at sygehusvæsenet kører rundt. Det er politikernes ansvar.

- Hvis politikerne ikke tilføjer flere ressourcer nu, brænder sundhedsvæsenet ned til vinter. Der er ingen sygeplejersker i Danmark, der har tænkt sig at arbejde ekstra, nu når vi har set, hvordan vi blev belønnet sidste gang, vi gjorde det, siger han.

Stygt!

På sociale medier har flere sygeplejersker gjort opmærksom på uoverensstemmelsen mellem den betydning, som statsministeren tillægger sundhedsvæsenet i sine taler, og den store mangel på ressourcer, som sundhedspersonalet oplever ude på hospitalsgangene.

Og som modsvar bruger flere af dem en frase, som statsministeren selv fyrede af i en helt anden kontekst onsdag i sidste uge:

- Lev med det, skriver flere utilfredse sygeplejersker.

Luca Pristed mener ganske enkelt, at politikerne har set en stor krise komme lige imod dem – uden at gøre noget.

- Hvis du har en kiosk, og du ved, at du ser ind i en helt vildt travl dag, sætter du jo også nogle flere medarbejdere til at passe den. Politikerne vidste, at der kom en hård bølge igen, men de nægtede at tilføre flere ressourcer, og det kan vi ikke acceptere, siger han.

I har fået en lønstrukturkomité, som netop skal kigge på, hvad det reelle løngab er, og hvad man kan gøre ved det. Hvorfor står I så stejlt på en snuptagsløsning her og nu midt i en krise?

- Det er en syltekrukke. Det er politikernes foretrukne løsning, når et problem skal udskydes. De har ikke lovet at efterleve den her kommissions anbefaling, og der er tidligere lavet lønstrukturkomitéer, som der ikke er kommet noget ud af.

Man kan vel godt mene, at sygeplejersker får for lidt i løn, og at kampen er vigtig at tage, samtidigt med, at man mener, at tiden bare ikke er inde til det lige nu?

- Jeg tror ikke, der er en forventning om, at vi nogensinde får, hvad vi vil have, hvis ikke vi sætter foden ned nu. Vi ved, at vi er en vigtig ressource, det har vi set gennem hele krisen, og hvis vi ikke bliver belønnet for vores arbejde, når vigtigheden er allermest tydelig, tror ingen på, at den nogensinde kommer.

Bruger I den her krise til at forsøge at tvinge jeres lønkrav igennem?

- Det må man vende og dreje, som man vil, men vi råbte også op om det her i sommer, da der ikke var nogen akut krise. Vi står fast, for nu må politikerne fandeme høre efter.

Tiden og timingen betyder ikke det store for Luca Pristed. Det er mest bare et udtryk for frustration, og at nu kan det være nok.

- Jeg havde ikke regnet med, at vi skulle fortsætte arbejdsnedlæggelser på landets sygehus. Indtil i går, hvor det stod klart, at hun ikke har nogen forståelse for, hvad der foregår, siger han.

Umiddelbart efter pressemødet mandag afviste Dansk Sygeplejeråd, at sygeplejerskerne havde mere at give af.

Da statsministeren kom med sin bøn til sundhedspersonalet, var særligt regeringens eget støtteparti Enhedslisten hurtige til at melde deres utilfredshed ud. Politisk ordfører Mai Villadsen luftede sin utilfredshed på Facebook, mens partiets sundhedsordfører Peder Hvelplund på Twitter kaldte det for "vildt provokerende".

- Statsministeren appellerer til, at sygeplejersker og andet sundheds- og plejepersonale skal give den en ekstra skalle! Hvad med at honorere deres indsats med en anstændig løn!! I har selv smadret kapaciteten gennem jeres uanstændige indgreb! Stygt!, skriver han.

Efter en spørgetime i Folketingssalen tirsdag eftermiddag forklarede statsministeren, at hun ikke havde til hensigt at træde sygeplejerskerne over tæerne.

- Jeg har ikke noget ønske om at provokere vores sundhedspersonale, som vi er dybt afhængige af, og som har ydet en stor indsats, sagde Mette Frederiksen.

Herefter gentager hun sin appel til sygeplejerskerne med den samme påmindelse hun kom med på pressemødet mandag.

- Vi kan forvente en vinter, som kan blive rigtig hård for sundhedspersonalet og patienterne, siger Mette Frederiksen.

Der er dukket lange køer op foran testcentrene efter statsministerens pressemøde mandag aften.

Her oplyste Mette Frederiksen, at regeringen ønsker at gøre covid-19 til en samfundskritisk sygdom igen og genindføre coronapasset. Et initiativ, epidemiudvalget nu har valgt at bakke op om.

Derudover opfordrede statsministeren til, at befolkningen lader sig teste.

Vi håber på, at vi må arbejde hjemmefra. Det vil give os noget tryghed

TV 2 har besøgt testcentret ved Rådhuspladsen samt Vingelodden 6 på Nørrebro i København for at finde ud af, hvorfor danskere bliver testet tirsdag formiddag.

I den lange kø ved Rådhuspladsen 16 i Københavns centrum står 86-årige Poul Aabrandt.

Han venter på at blive testet for første gang i flere måneder.

Poul Aabrandt fortæller TV 2, at han har modtaget alle tre vaccinestik, men trods dem føler han sig syg.

Han er både forkølet og har haft smerter i brystet.

- Jeg skal på besøg hos nogen snart, så det fornuftige at gøre er at blive testet, fortæller han.

Poul Aabrandt er en af mange, som har valgt at lade sig teste for nylig i Region Hovedstaden, som har det højeste incidenstal af alle regionerne.

Helene Bliddal Døssing, som er vicedirektør og ansvarlig for test- og vaccination i Region Hovedstadens Akutberedskab, forklarer TV 2, at der i går var cirka 48.000 personer, som blev testet i regionen.

- Der er travlt, men kapaciteten er nok, oplyser hun i en skriftlig udtalelse.

Længere nede i køen står Hanne Brenaa og Tine Lisberg og snakker, indtil de bliver afbrudt af en forbipasserende kvinde.

"Hej," siger hun, hvorefter de hilser tilbage.

De tre kvinder er kolleger, som var til en arbejdsrelateret sammenkomst i fredags. Efter begivenheden testede en kollega positiv, og det har ført dem til testkøen tirsdag formiddag.

Tine Lisberg og Hanne Brenaa oplyser, at de begge er færdigvaccinerede.

- Vi håber på, at vi må arbejde hjemmefra. Det vil give os noget tryghed, siger Tine Lisberg i lyset af de stigende smittetal.

Hanne Brenaa nikker. De to kolleger fortæller, at de er glade for, at Mette Frederiksen vil indføre coronapas igen. En besalutning, epidemiudvalget nu også bakker op om.

Kollegaerne havde dog håbet, at statsministeren ville have gjort det tidligere.

Alle, som TV 2 taler med, fortæller, at statsministerens pressemøde ikke er den primære grund til, at de bliver testet.

For sjette dag i træk er der registreret over 2000 nye tilfælde af nye smittede med corona i Danmark, og især dét lader til at have haft en betydning for de ventende i testkøen.

På et tidspunkt falder TV 2s udsendte i snak med en kvinde, som forklarer, at hun bliver testet for en sikkerheds skyld.

Idet hun bliver spurgt, om hun er vaccineret, ændrer hendes udtryk sig.

- Jeg vil ikke være med, siger hun og vender sig væk.

Hun beder derefter om at alle billeder af køen, hvori hun indgår, bliver slettet.

I Danmark er 23,4 procent af befolkningen ikke-vaccinerede – det vil sige, at de ikke har fået første stik imod coronavirus.

Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, fortæller til TV 2, at mandagens pressemøde om coronasituationen var præget af en hård retorik om skellet mellem vaccinerede og ikke-vaccinerede:

- Retorikken er givetvis noget, der taler til mange, der allerede er vaccinerede, for de vil måske spørge, hvorfor de skal underlægges restriktioner, så andre kan have et frit valg.

For enden af køen står to teenagere iført tykke jakker og varme handsker.

Gustav Hartley og Frederik Hansen er sygdomsramte gymnasieelever, som har valgt at lade sig teste af hensyn til deres gymnasie og medelever.

- Vi vil ikke have, at gymnasiet lukker ned, så derfor har vi holdt fri for at komme herhen, fortæller den 16-årige Frederik Hansen.

Drengene siger til TV 2, at de bliver testet en til to gange om ugen.

Ligesom sin 17-årige kammerat Gustav Hartley er Frederik Hansen færdigvaccineret.

Antallet af vaccinebookninger mandag var 3,5 gange højere end søndag, hvor tallet lå på 10.285 bookninger.

Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

Indtil videre har 76,6 procent af befolkningen fået første stik imod coronavirus.

Corona er nu igen klassificeret som samfundskritisk sygdom efter behandling i Epidemiudvalget.

Det oplyser Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til TV 2.

- Det er rettidig omhu, når man tager smitte- og indlæggelsestallene i betragtning. Jeg er utrolig glad, for at et stort, bredt flertal bakker op, siger han.

Regeringens indstilling til Epidemiudvalget om at gøre corona samfundskritisk igen kommer på baggrund af en anbefaling fra Epidemikommissionen.

Kategoriseringen gælder foreløbig i en måned. Regeringen havde ellers lagt op til, at det til en start skulle gælde fire måneder, men det er ikke kommet igennem i Epidemiudvalget.

Dermed skal udvalget i stedet hver måned revurdere, hvorvidt corona fortsat skal kategoriseres som en samfundskritisk sygdom, fortæller Magnus Heunicke.

Sundhedsministeren oplyser desuden, at Epidemiudvalget "har sagt god" for den model for coronapasset, som regeringen præsenterede på pressemødet tirsdag aften.

Det betyder, at coronapasset bliver genindført på en række lokaliteter, herunder restauranter og diskoteker. Det sker fredag morgen klokken 06.00.

Samtidig vil coronapasset fremover kun være gyldigt i 6 måneder efter en positive prøve. Det har hidtil været 12 måneder.

Derudover vil kun børn under 15 år fremover være fritaget for at skulle fremvise coronapas. Det var tidligere 16 år.

Her kan du få et fuldt overblik over, hvor coronapas vil blive genindført.

Beslutningen om igen at klassificere corona som en samfundskritisk sygdom er en forudsætning for at kunne indføre coronapas.

Kategoriseringen af coronavirus som samfundskritisk blev ellers ophævet 10. september efter at have været gældende i halvandet år.

På det tidspunkt var Danmark i en særdeles god situation med høje vaccinationstal og lave smittetal. De seneste uger har smittetallene dog været støt stigende, og derfor har Epidemiudvalget valgt at genindføre kategoriseringen.

Det seneste døgn er 2562 konstateret smittet med coronavirus.

Mandag blev der foretaget 37.015 vaccinebookninger af henholdsvis første, andet og tredje vaccinestik.

Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

Antallet af vaccinebookninger mandag var således 3,5 gange højere end søndag, hvor tallet lå på 10.285 bookninger, og det glæder ministeren.

- Tak til alle jer, der tager imod tilbuddet. Vi kan gøre det her, skriver han.

Den store iver for at sikre sig en dose vaccine kommer i kølvandet på mandagens pressemøde, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) var aldeles skarp i retorikken over for de danskere, der endnu ikke har ladet sig vaccinere.

Her gav hun udtryk for, at den nuværende stigning i smitten skyldes en "lille gruppe", der ikke spiller efter de regler, man bliver nødt til at følge under en epidemi

- De bærer ansvaret for hele det danske samfund lige nu. Vi er et godt samfund, der har fået meget af det liv tilbage, som mange andre lande ikke har.

- Regeringen står side om side med de knap 90 procent, som gør, som man skal. Den sidste gruppe skal ikke ødelægge det for resten, lød det.

På pressemødet blev indførslen af coronapas samt ønsket om opklassificering af corona til en samfundskritisk sygdom præsenteret for danskerne.

Tirsdag har stået i spørgetimens tegn i Folketinget. På det efterfølgende pressemøde blev statsministeren spurgt ind til, hvad man kan gøre for at få de sidste med på vaccinevognen?

- I det vi har nye initiativer, så kommunikerer vi det direkte. Jeg ved ikke, om vi kan få alle med på at lade sig vaccinere, men siden i går kan jeg se, at rigtig mange har ladet sig vaccinere, siger Mette Frederiksen.

Hun understreger, at hun ikke synes, at det er rimeligt, at "alt det gode arbejde" fra dem, der har ladet sig vaccinere, sættes over styr af folk, der ikke lader sig vaccinere.

Det er særligt i flere af de belastede boligområder, at der er en mindre vaccinetilslutning. Her har der været eksempler på personer, der aktivt underminerer vaccinerne og viderebringer oplysninger om vacciner, der ikke er korrekte, mener udspørgeren.

- Det vil jeg gerne tage afstand fra, siger Frederiksen.

Selvom danskerne har reageret på regeringens appel om at lade sig vaccinere, er der fortsat fart på smitten i landet.

For sjette dag i træk er der registreret over 2000 nye tilfælde af nye smittede med corona i Danmark.

Yderligere 2562 personer er bekræftet smittet, viser tirsdagens smittetal fra Statens Serum Institut (SSI).

Med 58 nye indlagte smittet med corona fortsætter det stigende pres på hospitalerne ligeledes. Det samlede antal indlagte med covid-19 stiger med 12, så der tirsdag morgen var 315 smittede indlagt.

Noget tyder på, at de uvaccinerede borgere i Region Syddanmark har lyttet med på regeringens pressemøde mandag aften.

Her oplevede man i timerne efter mandagens pressemøde stor interesse for at booke tid til første vaccinestik blandt borgerne.

Søndag var antallet af bookinger til første stik med en coronavaccine på 449. Det samlede tal for mandagens bookninger lå på 2084. Det oplyser regionen til Ritzau.

Der er altså tale om en firedobling af antallet af uvaccinerede borgere, der har booket en tid til en vaccine i regionen på blot et døgn.

Til sammenligning var sundhedsminister Magnus Heunickes tweet rettet mod det samlede tal for vaccinebookninger til både første, andet og tredje stik.

Samme tendens går igen på tværs af både Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Stod det til Lungeforeningen, skulle en patient ikke kunne møde en behandler, der ikke var vaccineret mod coronavirus.

Det fortæller formanden Torben Mogensen til TV 2.

- Vi synes, at hvis man passer syge mennesker på hospitalet eller hjemme, skal man være vaccineret, lyder det.

Samtidig fortæller han, at medlemmerne af foreningen hilser nye restriktioner meget velkomne. Smitten skal bremses, er den generelle opfattelse.

- Selvom alle medlemmer er vaccinererede, er der stadig risiko for at få coronavirus jo mere virus, der er i samfundet.

Der er heller ikke ret mange eksempler på arbejdspladser, hvor der er krav, om at dem, der færdes der, skal være vaccineret. Bortset fra shippingvirksomheden Mærsk, der i sidste uge meddelte, at man vil stille krav om, at selskabets ansatte er vaccinerede.

Over 76 procent af den danske befolkning er vaccineret mod coronavirus. 88 procent af dem, der har fået tilbud om vaccinen, har sagt ja.

Ifølge Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, er der to årsager til samfundssmitten. Det sagde han på pressemødet mandag.

Og situationen er alvorlig, lød det.

- Vaccinerne virker. Det har intet med den nuværende situation at gøre. De er dog ikke 100 procent effektive i forhold til at bryde smittekæderne. Det har vi hele tiden vidst, og derfor tilbydes revaccination efter et halvt år, sagde Søren Brostrøm på pressemødet.

- Den anden forklaring er, at der stadig er en ikkevaccineret del af befolkningen. Vi har også hele tiden vidst, at epidemien ville udvikle sig blandt de ikkevaccinerede, og det er det, vi ser nu.

Slutteligt nævner han, at den kolde tid i Danmark er kommet et par uger tidligere end i efteråret 2020, og det har også en indflydelse på tallene.

Statsminister Mette Frederiksen (S) var enig med Søren Brostrøm. Hun havde en klar opfordring til danskerne på pressemødet:

- I, der ikke er vaccinerede: Bliv det. Jer, der nu er tilbudt et tredje stik: Gør det, lød det.

Stort set ingen færdigvaccinerede under 50 år er indlagte.

På pressemødet mandag præsenterede regeringen desuden et forslag om at genindføre krav om coronapas i en række situationer.

På overlæge Nina Weis’ afdeling på Hvidovre Hospital skulle der tirsdag have været otte sygeplejersker på arbejde.

Der var fire.

Samtidig stiger smitten. Og det er et problem.

- Som jeg ser det, er den helt store udfordring på nuværende tidspunkt, at vi mangler sygeplejersker, siger Nina Weis, der er overlæge på Hvidovre Hospital og professor på Københavns Universitet.

- Vi har vist ved de sidste to bølger, at vi er hurtige til at tage patienter ind og til at diagnosticere dem – men det kræver hænder at pleje dem, og hvis de ikke er der, er det en ny udfordring, som vi ikke havde ved de forrige to coronabølger.

Det er svært at finde en hurtig løsning på problemet. Det tager nemlig lang tid at uddanne sygeplejersker til landets infektionsmedicinske og intensive afdelinger.

- Jeg håber, at antallet af indlagte ikke vil stige så potentielt, som vi så under anden bølge. Men vi tager det fra dag til dag, siger Nina Weis.

For en måned siden var der mellem 80 og 90 indlagte med covid-19. Mandag oversteg antallet 300.

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, peger også på, at smittestigningen og den hale af indlæggelser, de trækker med sig, er kommet i større grad, end han havde regnet med.

- Vi havde forudset en smittestigning, men ikke regnet med det her antal indlæggelser, siger Allan Randrup Thomsen.

- Deltavarianten er mere smitsom end andre varianter, og risikoen for at blive indlagt med deltavarianten er større end risikoen med andre varianter.

En rapport fra Statens Serum Institut i sidste uge viste, at hospitalerne er hårdt spændt for i særligt Region Sjælland og Region Hovedstaden. Der ligger risikoniveauet på fire ud af fem, mens det generelle niveau i landet er tre ud af fem.

Det fremgik af rapporten, at der er nedsat kapacitet i forhold til planlagte operationer på sygehuse i alle regioner. På flere sygehuse er kapaciteten skåret med omkring en femtedel.

- Der foregår således ikke på nuværende tidspunkt en generel pukkelafvikling. I stedet sker der en yderligere udskydelse af aktivitet, stod der i SSI’s rapport.

På trods af øget pres fra et stigende antal coronaindlagte er Odense Universitets Hospital det eneste hospital i landet, der har et åbent coronaafsnit.

Statsminister Mette Frederiksen (S) talte direkte til sygeplejerskerne ved mandagens pressemøde.

- Jeg beder jer om, at I yder ikke bare en indsats, for det gør I fuldt ud allerede. Men også en ekstra indsats igen, sagde hun.

Denne sommer strejkede sygeplejerskerne for bedre løn- og arbejdsvilkår. Og statsministeren påpegede også manglen på personale.

- Jeg ved, at en del af jer er frustrerede. Ikke bare over løn og arbejdsvilkår, men også over den udvikling, som I mange steder oplever. At der er blevet mindre tid til det, der er det vigtigste, tid med patienter, omsorg og behandling, sagde hun og tilføjede:

- Jeg kender godt jeres bekymringer, og jeg deler dem.

Men sygeplejerskerne er løbet tør for tålmodighed, lød det fra Dorthe Boe Danbjørg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd.

- Vi bliver bedt om at gøre en ekstra indsats igen og igen. Sygeplejerskerne har været på overarbejde i 20 måneder, og før det havde vi også et ret presset sundhedsvæsen, hvor sygeplejerskerne har ydet en kæmpe indsats hver eneste dag, har hun sagt til TV 2.