Flere forfattere testet positiv for coronavirus efter Bogforum

I weekenden samledes knap 32.000 personer i Bella Center til årets Bogforum, som er landet største bogmesse.

Siden messen har Styrelsen For Patientsikkerhed registreret 36 smittetilfælde med forbindelse til eventet. Det oplyser styrelsen til TV 2.

Og blandt de smittede er flere kendte navne.

Blandt andet meddelte forfatteren Jussi Adler-Olsen onsdag på Facebook, at han på trods af ”flere negative PCR-tests i den seneste uge” samt en coronavaccination er blandt de smittede.

- Det er jeg selvfølgelig virkelig ked af, så jeg vil bruge anledningen til at minde alle om at lade sig teste hyppigt. Og om at lade sig vaccinere, skriver forfatteren blandt andet.

Forfatter har hilst på mange fremmede

Samtidig har også forfatter og tv-vært Sebastian Klein samt Youtube-stjernen Julia Sofia Aastrup meddelt, at de er testet positive, efter at de deltog ved årets Bogforum. Ingen af dem er dog sikre på, at de blev smittet ved eventet.

Sebastian Klein skriver blandt andet på Facebook, at han har hilst på mange fremmede mennesker til Bogforum, og opfordrer derfor alle, der havde kontakt med ham, til at lade sig teste.

Ifølge B.T. er også forfatter Anna Grue og foredragsholder Ann Mariager blevet testet positive for coronavirus efter bogmessen.

Ikke et udbrud

Overfor TV 2 understreger Styrelsen For Patientsikkerhed dog, at antallet er smittede er relativt lavt sammenlignet med antallet af deltagere.

Derfor kategoriserer styrelsen det ikke engang som et udbrud.

Ifølge Bogforums hjemmeside, blev årets event afholdt "helt uden restriktioner", men dog med mere plads, flere toiletter og et større fokus på hygiejne end tidligere år.

17 kommuner i farezonen for nye restriktioner

Grænserne for, hvornår der skal indføres lokale tiltag ved høj smitte i kommuner og sogne, sænkes.

Det oplyser Sundhedsministeriet fredag i en pressemeddelelse.

Har mulighed for at sætte ind

Det er de såkaldte incidensgrænser, der rykkes ved.

Det betyder, at en kommune nu har muligheden for at sætte ind med smittenedsættende tiltag, hvis den har mere end 400 smittetilfælde per 100.000 indbyggere. Før var grænsen 500.

I sogne rykkes grænsen fra 1000 til 800 smittede per 100.000 indbyggere.

17 kommuner i alt

Det er Epidemikommissionen, som har vurderet, at grænserne bør nedjusteres.

I øjeblikket er det 17 kommuner, der har et incidenstal på mellem 400 og 500 smittede per 100.000 indbyggere. Det gælder blandt andet Ishøj og Skanderborg.

Ændringen træder i kraft mandag den 15. november.

Intensiv overvågning af smitte

Incidenstallet gør det muligt at sammenligne smitten i kommuner af forskellig størrelse ved at omregne smitten til et fast indbyggertal.

Tidligere blev der fra regeringens side indført en automatisk nedlukningsmodel, som dog ikke blev forlænget efter 1. september i år.

Siden har der pågået intensiv overvågning af smitten på kommune- og sogneniveau, hvor man i stedet har arbejdet med anbefalinger til tiltag, der ville kunne blive taget i brug, skulle smitten stige.

Og nu har Epidemikommissionen altså vurderet, at det er nødvendigt at sænke grænser for, hvornår der kan indføres tiltag.

Igen vise coronapas

Sænkningen sker, efter at et bredt flertal i Folketinget har bakket op om, at covid-19 igen skal betegnes som en samfundskritisk sygdom.

Det betyder blandt andet, at regeringen kan indføre restriktioner med hjemmel i epidemiloven.

Det betyder blandt andet, at man fra fredag igen skal vise coronapas, hvis man vil på bar, restaurant eller museum. Coronapasset er tilgængeligt, hvis man er vaccineret, nyligt smittet eller testet negativ.

29-årig sendte særlig hilsen til sygeplejersker efter pressemøde

Influencer Line Hoffmeyer sad mandag aften hjemme i sin stue, da statsminister Mette Frederiksen (S) endnu en gang appellerede til, at sundhedspersonalet skulle levere en ekstra indsats.

Det fik 29-årige Line Hoffmeyer til at reagere.

Da hun tirsdag var på vej til hjerteafdelingen på Aarhus Universitetshospital, lagde hun et foto op på Instagram af kage - med et håndskrevet kort med en kærlig hilsen til afdelingens sygeplejersker:

"Kære dygtige, dejlige sygeplejersker! Kage er måske en ringe trøst ovenpå pressemødet i går, og det er ikke ment som endnu et honninghjerte. Mere en stor tak", stod der i opslaget, som sidenhen har fået mere end 10.000 likes og 230 kommentarer med varme hilsner.

- Det er vigtigt for mig, at de ved, hvor stor pris jeg sætter på dem, fortæller Line Hoffmeyer, der er influencer, i ‘Go’ morgen Danmark’.

Og Line Hoffmeyer er blot en af mange danskere, som har været ude at takke sundhedspersonalet efter statsministerens udmelding. Blandt andet har flere end 350 danskere skrevet ind med anekdoter og hilsner på 'Go’ morgen Danmarks’ facebookside.

Sygeplejerske rørt over hilsner

Det seneste halvandet år har budt på ekstraordinære begivenheder, der har sat landets sygeplejersker og sundhedsvæsenet under pres.

Først med covid-19 og efterfølgende en to måneder lang sygeplejerskestrejke, som endte med et regeringsindgreb.

Kathrine Juhl Hansen er sygeplejerske på Regionshospitalet i Herning og er en af de mange sygeplejerske, der mærket travlheden på hospitalsgangene.

Som mange andre sygeplejersker blev hun provokeret af statsministerens udmelding mandag aften.

- Vi gør en ekstra, ekstra, ekstra indsats allerede, så jeg kan have lidt svært ved at finde noget ekstra, lyder det fra Kathrine Juhl Hansen.

Derfor er hun også meget rørt og taknemmelig over de hilsner, sygeplejerskerne har modtaget efter mandagens pressemøde.

Kathrine Juhl Hansen har oplevet, at hun og hendes kollegaer har fået mere anerkendelse for det arbejde, de laver, efter covid-19.

På hendes afdeling, neonatalt sengeafsnit på Regionshospitalet i Herning, modtager de ofte rosende ord eller blomster.

- Det giver hverken mere i løn eller bedre arbejdsvilkår, men det giver lysten til at stå op hver dag og gøre en forskel for de her patienter, lyder det.

Ekspert: De har fået mere respekt

Det er ikke kun Kathrine Juhl Hansen, der oplever, at sygeplejerskerne får mere anerkendelse.

Sygeplejefaget er generelt et agtet job, men sygeplejerskerne har opnået en større popularitet blandt danskerne efter covid-19.

Det vurderer Helge Hvid, der er professor emeritus i arbejdslivsstudier på Roskilde Universitet, RUC.

- Jeg er overbevist om, at der er opstået meget mere respekt for sygeplejerskernes arbejde. De har ydet en særlig indsats og har været med til at opretholde dagligdagen på trods af de udfordringer, coronakrisen medførte, siger han.

Det gælder ikke kun sygeplejerskerne. Flere faggrupper har opnået større anerkendelse – for eksempel lærere og pædagoger, lyder det.

Influencer: De fortjener et tak

For Line Hoffmeyer har sygeplejerskerne i den grad gjort en forskel.

Hun er hjertepatient og er kommet på hjerteafdelingen i Skejby, siden hun var i teenager, fortæller hun i ‘Go’ morgen Danmark’.

I al den tid har sygeplejerskerne hjulpet hende gennem de hårde forløb med deres omsorgsfuldhed, professionalisme og gode humør.

Derfor mener Line Hoffmeyer, at de fortjener en særlig anerkendelse af danskerne.

- Det betyder helt vildt meget. De viser mig så meget omsorg, så vil jeg jo også gerne på en eller anden måde vise dem omsorg, og det føles jo lidt fattigt med et kort og en kage, men det er jo det, man kan gøre, lyder det fra den 29-årige influencer.

Se hele interviewet med Line Hoffmeyer og Kathrine Juhl Hansen på TV 2 PLAY.

Mette Frederiksen afviser ikke yderligere initiativer over for ikkevaccinerede

Statsminister Mette Frederiksen (S) er ikke afvisende over for, at der kan komme yderligere tiltag over for ikkevaccinerede danskere.

Det siger hun i et interview til TV 2.

Flere steder i Europa er der den seneste tid blevet indført restriktioner med fokus på ikkevaccinerede.

I Storbritannien er det eksempelvis ikke længere tilladt for plejehjemsansatte at arbejde, medmindre de har fået begge vaccinestik.

Vil der kunne blive krav, om at pleje- og sundhedspersonale herhjemme skal være vaccineret?

- Kravet gælder ikke i dag, men det er helt afgørende, at der er flere, som bliver vaccineret, svarer Mette Frederiksen.

På mandagens coronapressemøde kom statsministeren da også med en kraftig opfordring, til at flere danskere lader sig vaccinere. Og regeringen ser nu på, om de tydelige ord har haft en virkning.

- Hvis det ikke er nok, kan vi sagtens komme i en situation, hvor vi bliver nødt til at overveje nye initiativer, siger Mette Frederiksen.

Danskerne har lyttet efter

Ifølge statsministeren er vaccinerne vores "supervåben", og derfor er det ifølge hende altafgørende, at så mange danskere som overhovedet muligt smøger ærmet op og får et stik mod coronavirus.

Og noget tyder på, at Mette Frederiksens tydelige appel har haft en effekt. For markant flere danskere har den seneste tid meldt sig under vaccinefanerne.

Ifølge statsministeren har omkring 35.000 danskere på daglig basis booket tid til en vaccine siden mandagens pressemøde.

Tal fra Statens Serum Institut (SSI) viser, at 5254 personer onsdag fik det første stik mod covid-19.

Det er det højeste antal på én dag siden slutningen af august.

Glad for aftale om coronapas på arbejdspladserne

Fredag er der indgået en aftale, der sikrer, at landets virksomheder snart vil kunne kræve, at deres medarbejdere fremviser et gyldigt coronapas, når de møder ind på job.

Tiltaget er kommet i stand mellem regeringen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Aftalen vil nu blive fremsat som et lovforslag i Folketinget. Regeringen ønsker at få det hastebehandlet, så loven kan komme til at gælde hurtigst muligt, oplyser ministeren.

Mette Frederiksen hilser initiativet velkommen.

Ifølge statsministeren er der nemlig med den meget smitsomme variant af covid-19 stor risiko forbundet med eksempelvis at gå på arbejde og smitte andre.

- Derfor er jeg også glad for, at det i dag er lykkedes at lave en aftale med arbejdsmarkedets parter om at kunne bruge coronapas på arbejdspladser, siger Mette Frederiksen og tilføjer:

- Vi kigger ind i at bruge coronapasset og vaccinerne mere aktivt, men vi har ikke nye, konkrete initiativer, lyder det.

Danskere inviteres til tredje stik to uger tidligere

Fremover vil de færdigvaccinerede, der skal stikkes en tredje gang, modtage en indbydelse allerede seks måneder efter, at de modtog det sidste.

Det oplyser vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst, i en pressemeddelelse.

I lyset af den nuværende udvikling i coronaepidemien ønsker styrelsen nemlig at "beskytte dem i øget risiko bedst muligt."

- Derfor vil vi fremover forkorte forløbet, så invitationer til revaccination sendes ud to uger tidligere end hidtil. Det vil sige allerede seks måneder efter andet stik, siger Helene Probst.

I midten af oktober modtog cirka 900 personer ifølge Sundhedsstyrelsen dagligt deres første stik.

I den seneste uge valgte ekstraordinært mange at få det første stik. Bare onsdag fik over 5000 deres første vaccination.

TV 2 har forgæves forsøgt at få en uddybende kommentar fra Sundhedsstyrelsen.

Nye Borgelige-spidskandidat tordnede mod vaccine – nu er han smittet med corona

Nye Borgeliges spidskandidat i Lyngby-Taarbæk Kommune, Claus Bøgh Svenningsen, blev tirsdag testet positiv for coronavirus.

Det bekræfter han i en sms til TV 2 Lorry.

"Jeg har fulgt myndighedernes anvisninger og været i selvisolation. Jeg har været i kontakt med smitteopsporingen og har ikke været i nærheden af de øvrige kandidater i 48 timer før min positive test", skriver han.

Der har den seneste tid været meget debat om vaccineskepsis blandt netop Nye Borgeliges spidskandidater ved kommunalvalget.

Det sker, efter at TV 2 Lorry tidligere i valgkampen afslørede, hvordan Claus Bøgh Svenningsen og fem af partiets øvrige spidskandidater har delt blandt andet konspirationer og ikke-underbyggede påstande om corona og vacciner på sociale medier.

Aflyst vælgermøde

Torsdag blev et valgmøde på stadsbiblioteket i Lyngby-Taarbæk udsat, "da flere af deltagerne har været nærkontakt til smittede".

Det oplyste kommunen på sin hjemmeside.

TV 2 Lorry har rettet henvendelse til Claus Bøgh Svenningsen, efter at Venstres spidskandidat i Lyngby-Taarbæk, Christine Dal, gjorde TV 2 Lorry opmærksom på sagen.

"Deres bekymringer lyder mere på mig som valgkampstaktik og et forsøg på at flytte fokus fra dem selv. Tænk blot på, hvor mange mennesker mine medkandidater har været i nærkontakt med i valgkampen. Jeg har modsat de øvrige kandidater ikke deltaget i debatter i denne uge. Det er der andre smittede kandidater, der har. Hvis der er grund til bekymring, så må det være over deres deltagelse", skriver han i en sms til TV 2 Lorry.

Det positive testsvar betyder, at alle, der har været i nærkontakt med Claus Bøgh Svenningsen, 48 timer før hans positive testsvar tirsdag, opfordres til at blive testet.

Delte vaccineskepsis med over 15.000 følgere

TV 2 Lorry kunne tidligere i valgkampen fortælle, at Claus Bøgh Svenningsen var en af de mest aktive kritikere af vaccinationsudrulningen, ligesom at han med sine næsten 16.000 følgere på Facebook var den af spidskandidaterne, der udbredte sine holdninger til den største gruppe af følgere.

Her fremsætte han en række vildledende oplysninger om både corona og coronavaccinen.

For eksempel at bivirkningerne fra vaccinen var en større belastning for sundhedsvæsenet end selve sygdommen, at danskernes fokus i stedet burde være på at styrke deres eget immunforsvar, og at myndigheder og eksperter dyrkede "deres egne sløje mavefornemmelser i stedet for videnskaben".

Rækken af budskaber har stået i skærende kontrast til både sundhedsmyndigheder og videnskaben, der alle peger på netop vaccinationer som den eneste mulighed for at få bugt med epidemien og nedbragt antallet af smittede, indlagte og døde.

I forbindelse med afdækningen fortalte Claus Bøgh Svenningen til TV 2 Lorry, at han ikke så noget problem i, at han fremsatte vildledende udsagn om corona og vacciner mod denne, mens han samtidig var spidskandidat til kommunalvalget for Nye Borgerlige i Lyngby-Taarbæk.

- Jeg er ikke skeptisk overfor vacciner generelt. Jeg er kritiker af regeringens proportionsløse håndtering af covid-19. Vaccineindsatsen og den generelle håndtering af corona er landspolitik og fylder derfor ikke i mit kandidatur til kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune, lød det.

Christiansborg kræver handling

Historien fik efterfølgende flere sundhedsordførere til at reagere og kræve handling fra Nye Borgerliges formand Pernille Vermund.

Efterfølgende fortalte Pernille Vermund til sn.dk, at vaccineskeptiske spidskandidater havde fået en reprimande og risikerede at blive ekskluderet fra partiet, hvis de ikke stopper med delinger af konspirationer om corona.

Claus Bøgh Svenningsen afviste siden at kende til den reprimande, som han angiveligt skulle have fået.

- Jeg oplever ikke, at jeg har modtaget en reprimande, sagde Claus Bøgh Svenningsen til TV 2 Lorry.

Ikkevaccinerede driver smitten

Flere tal peger på, at det primært er ikkevaccinerede, der i øjeblikket driver coronasmitte i Danmark, som den seneste tid har været stigende.

På et pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet mandag aften strammede Mette Frederiksen da også retorikken overfor denne gruppe.

Her pegede statsministeren på de ikkevaccinerede som en central årsag, til at sundhedsvæsnet nu igen begynder at blive så presset, at der skal ses på restriktioner såsom coronapas.

Ifølge statsministeren er der i Danmark en "lille gruppe", der ikke spiller efter de regler, som man bliver nødt til at følge under en epidemi.

TV 2 Lorry ville fredag gerne have foretaget et interview med Claus Bøgh Svenningsen, men det har han ikke ønsket. Han henviser i stedet til førnævnte sms.

Se eller gense hele TV 2 Lorrys indslag om Nye Borgerliges spidskandidater, der ytrer sig meget skeptisk overfor coronavacciner.

Antallet af indlagte med covid-19 stiger med 9 til 316

Antallet af indlagte med covid-19 stiger med 9 til 316. Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) fredag.

43 af alle indlagte ligger på intensiv, hvilket er en stigning på 2 i forhold til torsdag.

Ifølge Åse Bengård Andersen, som er ledende overlæge ved Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet, er det stigende antal indlagte bekymrende.

Særligt fordi man ikke har de samme ressourcer på hospitalet, som man havde under anden bølge af epidemien.

- Da det gik hårdest for sig for et år siden, kunne vi sagtens håndtere de her tal, fordi det var det, som vi tog os af. Men i øjeblikket sker der meget andet på hospitalerne, siger hun.

Børn og unge bringer smitten rundt i samfundet

Der er i fredagens opgørelse registreret 4584 nye smittede, men som det blev meddelt allerede torsdag, er tallet ikke retvisende for døgnet. Det skyldes, at der i torsdagens manglede cirka 100.000 prøvesvar. De er derfor med i fredagens smittetal.

Gennemsnittet af smittede for torsdag og fredag ligger på 3358 smittede personer om dagen. Gennemsnitstallet er dermed en kende højere end onsdagens tal, hvor 3017 fik besked, om at deres pcr-test var positiv.

3017 er det højeste antal smittede siden 23. december 2020.

Ifølge Åse Bengård Andersen er den store bekymring i det stigende smittetal, at det er skolebørnene og de unge voksne, som bliver smittet, da de bringer smitten rundt i samfundet.

- Det er mange unge voksne og skolebørn, som smitter hinanden, og de bliver jo ikke særlig syge. Men de går jo rundt og kan komme i nærheden af mennesker, som kan blive meget syge, hvis de bliver smittet, siger hun.

Svar fra lyntests indgår ikke i tallene.

- Vi har næsten dagligt dødsfald

SSI forventer, at systemerne vil være tilbage i normal og retvisende drift lørdag.

Fejlen betød torsdag, at man ikke nødvendigvis kunne stole på, at alle testresultater fremgik af coronapasset. Den fejl er ifølge SSI rettet fredag, så coronapasset nu giver retvisende svar på, om man har en negativ eller positiv test.

Med de 100.000 prøvesvar fra torsdag er fredagens samlede antal resultater af pcr-tests oppe på 219.880.

Der har det seneste døgn været fire coronarelaterede dødsfald.

Og netop dødsfaldene bør man huske på, når man ser på dagens smittetal, mener Åse Bengård Andersen.

- Vi har næsten dagligt dødsfald, og det minder os om, at corona er mere end bare en almindelig influenza, siger hun.

4328 personer har påbegyndt vaccinen. Yderligere 1741 er nu færdigvaccineret.

Efter Operation X: Nye henvendelser fra patienter, der har opdaget snyd i deres navn

Flere af den praktiserende læge Jesper Grams tidligere og nuværende patienter har kontaktet TV 2, fordi de mener, at han har snydt med ydelser i deres navn.

De mange nye henvendelser kommer i kølvandet på, at TV 2 i sidste uge sendte Operation X-programmet 'Når lægen lyver'.

Her kunne Operation X afsløre, hvordan den praktiserende læge Jesper Gram har opkrævet og modtaget betaling for uberettigede ydelser – heriblandt falske konsultationer og årskontroller.

Og nu har flere patienter altså fundet registreringer på sundhed.dk, som de ikke kan genkende.

Konsultationer efter lægeskift

Julie Jørgensen er én af dem, der har henvendt sig til TV 2 efter at have set Operation X. Hun havde Jesper Gram som læge fra maj 2018 til august 2020.

På sundhed.dk kan hun se, at Jesper Gram i alt har registreret fem konsultationer, selvom hun er sikker på, at hun kun har været på hans klinik to gange.

De tre konsultationer springer hende især i øjnene, fordi hun skiftede læge 1. september 2020. Men Jesper Gram har registreret de tre konsultationer efter denne dato - altså mens hun havde en helt anden læge.

Julie Jørgensen forklarer, at hun aldrig har været til en konsultation hos Jesper Gram, efter at hun fik en anden læge.

- Der var jo en grund til, at jeg skiftede læge. Jeg kan simpelthen ikke se en grund til, at jeg skulle have været deroppe, efter at jeg skiftede læge, siger hun.

En af konsultationerne er registreret 17. december 2020. Det er på Julie Jørgensens fødselsdag.

- Jeg ved med sikkerhed, at jeg ikke har været til lægen på min egen fødselsdag, siger hun.

Hver konsultation udløser en takst på knap 150 kroner, som regionen betaler til lægen. Julie Jørgensen sidder derfor tilbage med en følelse af at være blevet snydt.

- Jeg føler, at han stjæler fra os og regionen. Og jeg har en følelse af, at han har brugt mig til at snyde systemet, og det, synes jeg virkelig, er ubehageligt, siger hun.

Tidligere patient Emilie Worm Jensen har også fået registreret konsultationer hos Jesper Gram, efter at hun skiftede læge.

Hun var patient hos Jesper Gram i cirka tre måneder i 2018. Men Jesper Gram har opkrævet betaling for to konsultationer i januar 2019, da hun ikke længere var patient hos ham.

- Jeg synes virkelig, at det er groft, siger Emilie Worm Jensen.

Fik registreret konsultation, da hun ringede om sin mand

Jesper Gram er læge i Høje Gladsaxe, og han har i flere år ligget langt over den gennemsnitlige læge i Region Hovedstaden, hvad angår antallet af konsultationer per patient. I 2020 var han den læge med allerflest konsultationer i regionen – 119 procent flere end gennemsnittet.

Michael Hansen, der er nuværende patient hos Jesper Gram, kontrollerede også sine konsultationer på sundhed.dk efter Operation X programmet.

I alt har Jesper Gram registreret 11 konsultationer hos ham fra 2018 til 2021. Men ifølge Michael Hansen har han maksimalt været på Jesper Grams klinik 6 gange.

Også hos Michael Hansens kone, Tina Antonsen, har Jesper Gram registreret en konsultation. Det er på trods af, at hun aldrig har været patient hos Jesper Gram.

På sundhed.dk fremgår det, at Jesper Gram 3. august sidste år har registreret en fysisk konsultation for både Tina Antonsen og Michael Hansen, selvom Tina Antonsen forklarer, at hun bare har ringet til lægesekretæren for at bestille en tid på vegne af sin mand.

Og fire dage senere - 7. august - har Jesper Gram registreret en årskontrol hos Tina Antonsen.

En årskontrol er en årlig kontrol for patienter med kroniske sygdomme eller patienter, der er i risiko for at udvikle dem. Den udløser en betaling på 398 kroner til lægen.

Men Tina Antonsen har ingen kroniske lidelser.

- Jeg bliver faktisk rasende. Det er jo vores allesammens penge, siger Tina Antonsen.

Har aldrig været på klinikken

En femte patient, der har henvendt sig til Operation X, er Rita Christiansen.

Hos hende har Jesper Gram registreret fem konsultationer fra 2018 til 2019, selvom hun er sikker på, at hun aldrig har været hos ham på klinikken.

Hun fortæller, at hun kun har været i kontakt med klinikken telefonisk, når hun skulle have fornyet sin recept på noget medicin.

- Hver gang jeg ringede, ville lægesekretæren have mig til at få taget en blodprøve. Men det skulle altid foregå omkring klokken 08.00, og da jeg var på arbejde på det tidspunkt, var det meget ubelejligt, så jeg sagde altid nej, fortæller Rita Christiansen.

Derfor er hun sikker på, at hun aldrig har været på Jesper Grams klinik.

- Det er jo faktisk snyd. Han har taget betaling for noget, som han ikke har ydet, siger hun.

Region Hovedstaden har lige nu en kontrolsag i gang om Jesper Gram. Regionen oplyser, at de gerne hører fra patienter, der mistænker snyd med deres læges opkrævninger.

- Vi er faktisk glade for, at der er et stigende antal patienter, der henvender sig til os, hvis de kan se noget på sundhed.dk, som ikke er i overensstemmelse med det, de opfatter, der er sket, siger koncerndirektør i Region Hovedstaden Anne Skriver Andersen.

Jesper Gram har ikke svaret på TV 2s henvendelse om de fem nye patienter og anklagerne om snyd. TV 2 var fredag formiddag forbi Jesper Grams klinik i Høje Gladsaxe for at forelægge kritikken, men døren var låst, og lægen var åbenbart ikke til stede på sin klinik.

Testkapaciteten opjusteres til 370.000 tests om dagen

Testkapaciteten opjusteres, så det fremover vil være muligt at teste 370.000 personer for covid-19 om dagen.

Det oplyser Styrelsen for Forsyningssikkerhed i en pressemeddelelse.

De 370.000 daglige tests er fordelt på både PCR- og lyntests.

På nuværende tidspunkt er der er en testkapacitet på 250.000 tests dagligt.

Der skal fremover kunne laves 170.000 PCR-tests om dagen og 200.000 lyntests om dagen.

- På ganske kort tid går vi fra at kunne teste 100.000 til 370.000 om dagen. Det kan vi kun, fordi der er et stærkt samarbejde og en god dialog mellem regioner, kommuner og de private leverandører, siger direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed Lisbet Zilmer-Johns i pressemeddelelsen.

Coronapas øger behovet for testkapacitet

I pressemeddelelsen lyder det, at beslutningen om at genindføre coronapasset betyder, at behovet for tests stiger.

Styrelsen oplyser, at der inden for 14 dage skal være en testkapacitet på 370.000 tests om dagen, men at arbejdet med at øge kapaciteten går i gang nu.

De seneste syv dage er der i gennemsnit blevet udført 125.000 PCR-tests og 45.000 hurtigtests om dagen.

På nuværende tidspunkt er der en testkapacitet på 150.000 PCR-tests og 100.000 lyntests om dagen.

Fra fredag er det igen nødvendigt at bestille tid, hvis man skal have en PCR-test.

Man behøver fortsat ikke at bestille tid, hvis man skal have en lyntest. Myndighederne opfordrer dog til, at man bruger hele åbningstiden ved lyntestcentrene for at undgå kø.

Køer flere steder i landet

De seneste dage har der været lange køer ved testcentrene flere steder i landet, blandt andet i Slagelse og Odense.

Den stigende interesse for at blive testet startede allerede efter statsminister Mette Frederiksens pressemøde mandag 8. november. Her opfordrede hun flere til at blive testet - især hvis man ikke er vaccineret.