Allerede i april 2021 bad Minkkommissionen specifikt Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, om at stoppe eventuel "rutinemæssig automatisk sletning" af materiale, der kunne have relevans for kommissionens arbejde.

Det viser kommissionens brev til departementscheferne i Statsministeriet, Justitsministeriet, Sundhedsministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Et brev, som Jyllands-Posten har fået aktindsigt i.

Alligevel fortsatte såvel Barbara Bertelsen som statsminister Mette Frederiksen samt flere andre topfolk fra Statsministeriet ifølge Jyllands-Posten med at slette sms-beskeder, der var over 30 dage gamle.

Det fremgår af brevet, som Jyllands-Posten har offentliggjort, at kommissionen også specifikt nævner sms'er som materiale, man potentielt ønsker at få udleveret.

- Det må forventes, at granskningskommissionen vil få behov for at rekvirere et betydeligt materiale fra jeres departementer og underliggende myndigheder i form af blandt andet e-mails, sms'er og eventuelle andre former for elektroniske meddelelser. Det nærmere omfang heraf er i sagens natur endnu ikke afklaret, hedder det i brevet.

Sletning undrer eksperter

I sidste uge forklarede Mette Frederiksen på et pressemøde, at det er Statsministeriets "formodning", at den automatiske sletning efter 30 dage blev sat i gang senest i sommeren 2020.

Det skete efter anbefaling fra Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen, der anså det for at være et sikkerhedsspørgsmål.

Den forklaring har dog mødt undren fra it-eksperter. Man må nemlig i forvejen ikke sende fortroligt materiale på sms.

Samtidig har Barbara Bertelsen tilsyneladende ikke brugt sin sikkerhedsviden og position som øverste departementschef til at rådgive andre ministerier om at slå den automatiske sletning til.

Mandagens pressemøde om coronasituationen var præget af en hård retorik om skellet mellem vaccinerede og ikke-vaccinerede.

Myndighedernes kritik vil formentlig ikke motivere de ikke-vaccinerede til at få et stik med en coronavaccine - snarere tværtimod.

Det vurderer Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

Han er desuden leder af Hope-forskningsprojektet, der undersøger danskernes adfærd under coronakrisen.

Myndighederne bør dæmpe potentielle konflikter

Michael Bang Petersen forklarer, at genindførslen af coronapas kan få flere til at lade sig vaccinere. Men myndighederne bør forsøge at dæmpe potentielle konflikter, mener han.

- Her gravede pressemødet i højere grad kløfterne dybere, end det forsøgte at skabe forsoning. Retorikken er givetvis noget, der taler til mange, der allerede er vaccinerede, for de vil måske spørge, hvorfor de skal underlægges restriktioner, så andre kan have et frit valg.

- Men vi ved fra forskning, at hvis du ikke har så meget tillid til myndighederne - og det ved vi, at uvaccinerede ikke har - kan det få dig til at sætte hælene i, siger han.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde mandag aften, at stigningen i smitten skyldes en "lille gruppe", der ikke spiller efter de regler, man bliver nødt til at følge under en epidemi.

Her henviste hun til de borgere, der ikke er vaccinerede.

- De bærer ansvaret for hele det danske samfund lige nu. Vi er et godt samfund, der har fået meget af det liv tilbage, som mange andre lande ikke har.

- Regeringen står side om side med de knap 90 procent, som gør, som man skal. Den sidste gruppe skal ikke ødelægge det for resten, lød det.

Kan føre til demonstrationer

Den hårde retorik kan ifølge Michael Bang Petersen komme til at smitte af på befolkningen.

- Det taler til en verbal konflikt, som helt sikkert kan komme til at udspille sig på sociale medier, og det kan anspore til nogle typer af demonstrationer, som vi har set tidligere i forløbet.

- Det, der ansporer til den slags, er netop oplevelsen af et pres fra systemet, og det er der helt sikkert nogle uvaccinerede, der vil opleve.

Han henviser til en række demonstrationer mod regeringens coronahåndtering, som især trak overskrifter i løbet af sidste år.

Ifølge Michael Bang Petersen bør myndighederne i stedet vise, at de tager borgernes bekymringer alvorligt.

- Man må anerkende, at de har bekymringer, så man i højere grad inviterer dem ind snarere end at have en meget kraftigt løftet pegefinger, lyder det.

Efter statsministerens pressemøde mandag glæder erhvervslivet sig over, at det ikke bliver lukket ned lige foreløbig.

Regeringen ønsker at gøre covid-19 til en samfundskritisk sygdom igen og genindføre coronapasset.

Jeg vælger, at vi passer på hinanden, for det er det rigtige at gøre

Rebecca Løvestad Garde Johansen, værtshusejer

Dansk Industris underdirektør Kim Haggren fortæller TV 2, at coronapasset kan give udfordringer:

- På restauranter og lignende steder kan det være en gene at skulle tjekke coronapas hele tiden. Det holder også nogle mennesker fra at komme ind, siger han.

- Vi mangler arbejdskraft

Kristian Nørgaard, politisk direktør i brancheorganisationen Horesta, er ærgerlig over, at branchen igen pålægges restriktioner. Til gengæld er han glad for, at der ikke kommer endnu en nedlukning:

- Det vigtigste for os er, at vi undgår de skrappe restriktioner og nedlukning. Efter halvandet års økonomiske tæv og en coronaregning, som langt fra er tilbagebetalt, kan vi ikke holde til at blive lukket ned igen.

Kristian Nørgaard håber, at regeringen vil give virksomhederne tid til at forberede sig på indførelsen af coronapasset.

- Det er særligt de store steder, at det bliver en stor opgave, da der er flere mennesker, hvis coronapas man skal tjekke, siger han til TV2 og uddyber:

- Vi mangler arbejdskraft. Vi ønsker tid til at få igangsat initiativet og få ansat flere medarbejdere.

Kim Haggren fortæller, at coronapasset er "en god måde" at holde samfundet åbent:

- Coronapasset er en mild restriktion, men den er også effektiv. Med det kan vi undgå større nedlukninger på nuværende tidspunkt.

Selvom over 75 procent af befolkningen er vaccineret, håber Kim Haggren på, at de ikkevaccinerede vil lade sig vaccinere, så samfundet ikke lukker ned igen.

Derudover appellerer han til, at Folketinget forhandler om at give arbejdsgiverne mulighed for at kræve coronapas fra deres medarbejdere.

Savner kompensation

I en anden organisation efterlyses konkrete elementer.

Der mangler nemlig kompensation og en langsigtet plan for coronahåndteringen, siger Mia Amalie Holstein, der er cheføkonom og politisk chef i SMVdanmark.

- Vi ser igen-igen, at enkelte brancher bærer hele regningen for coronakrisen. Det er simpelthen ikke rimeligt, for det er en samfundsbeslutning, lyder det overfor Ritzau.

- Derfor er det ikke i orden, at der ikke bliver åbnet for kompensationspakker i det øjeblik, at staten begrænser erhvervslivet, siger hun.

SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder.

Coronapas giver tryghed, siger værtshusejer

En af virksomhedsejerne, som glæder sig til indførelsen af coronapasset, er Rebecca Løvestad Garde Johansen. Hun ejer Axelhus Bodega og Axelbar i Helsingør sammen med sin mand, Jimmy Garde.

Omkring fem timer før regeringens pressemøde meddelte hun på Axelhus Bodegas Facebook-side, at alle kunder fra mandag skulle fremvise coronapas i hendes værtshuse.

- Jeg var meget nervøs, da vi lagde meddelelsen ud. Det var svært ikke at gøre det politisk og ikke nedgøre dem, der ikke vil lade sig vaccinere og vil forholde sig neutrale. Jeg valgte at tale til, at vi skal passe på hinanden, siger hun til TV 2 Lorry.

Rebecca Løvestad Garde Johansen ser en fordel i coronapasset, da det vil give tryghed til hendes personale og værtshuskunder.

- Jeg har medarbejdere, som jeg har haft i mange år, og de har også familier. Jeg er ikke ekspert, men jeg føler, at jeg giver den tryghed, som jeg har mulighed for at give. Jeg vælger, at vi passer på hinanden, for det er det rigtige at gøre, fortæller hun.

Professor er overrasket over virussens aggressivitet

Professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen, fortæller TV 2, at den nuværende version af coronavirus ikke er den samme som sidste år:

- Virussen har vist sig at være mere aggressiv, end hvad jeg umiddelbart havde forventet. Vi vidste ikke, hvordan denne variant ville opføre sig, når der ingen restriktioner var.

Han er overrasket over, at den nye smittebølge er kommet så tidligt.

- At der ville komme en stigning i antallet af smittede og flere indlæggelser, var forventet. Men at virussen ville vende tilbage så tidligt og så kraftigt, er overraskende, siger Allan Randrup Thomsen.

Coronapas-app’en skal støves af efter et par måneder, hvor vi ikke har skulle bruge den. Det var udmeldingen fra statsminister Mette Frederiksen (S) på mandagens pressemøde.

Det betyder for nogle, at de igen skal til at stå i kø ved testcentrene rundt omkring i landet.

Og testcentrene er klar til flere test, fortæller Trine Baadsgaard, der er presseansvarlig i Copenhagen Medical, som står for kviktestene i Region Hovedstaden. Hun fulgte også med i pressemødet i Statsministeriet mandag aften.

- Jeg kunne se, at andre steder - både vaccinecentre og pcr-testcentre - oplevede en øget interesse i går, så det forventer vi også, lyder det.

Det er dog ikke til at sige, om det kunne ses med det samme, da man ikke kan bestille testtid på forhånd, og at testcentrene lukker klokken 20 – samtidig med, at pressemødet begyndte. De åbner klokken 8 om morgenen, og hun forventer, at der bliver kø.

- Vi har skaleret op og ned mange gange, men nu er der både vaccinerede og snart krav om coronapas, og det er en ny situation, og det er svært at sige, hvad det betyder for test, siger Trine Baadsgaard.

- De næste dage må vise, hvad der er behov for. Vi har gjort det før og kan gøre det igen.

Copenhagen Medical testede 22.000 personer mandag og kan teste op til 37.000 dagligt, fortæller hun.

Forventer øget interesse

I Region Syd er det firmaet Carelink, der står for lyntest.

Direktør Brian Rosenberg fortæller til TV 2, at han ikke var overrasket over udsigten til, at coronapas genindføres med blik på, at smittetallene ser ud, som de gør.

- Det her er det næste naturlige skridt. Men helt grundlæggende har jeg det som andre danskere og så hellere ryggen af coronaen. Men vi får selvfølgelig lidt flere kunder i butikken, siger han.

Da det blev meldt ud, at lyntestkapaciteten skulle udbygges landet over, fik de tre udbydere – Copenhagen Medical, Carelink og Falck – indtil 12. november til at åbne testcentre og hyre podere.

Carelink er ikke helt i mål med at nå dertil, men det bliver de til den 12. november. Samtidig forventer Brian Rosenberg en stigning i antallet af besøgende efter aftenens pressemøde.

- Vi forventer en 30 til 40 procents stigning de næste par dage. Så øger vi ellers antallet af podestationer efterhånden, som vi ser en stigning, siger han og peger på, at der ofte er en øget interesse efter pressemøder om coronavirus.

Firmaet skal kunne teste op til 19.000 danskere om dagen i regionen. Mandag testede man 7000.

Opfordring fra Mette F.: Bliv vaccineret

Mette Frederiksen lagde på pressemødet mandag ikke skjul på, at genindførslen af coronapas skete for at gøre livet mere besværligt for dem, der ikke har taget mod vaccinen.

- For alle jer, der ikke er vaccineret, så bliver det mere besværligt, og sådan synes jeg egentlig også, det bør være, sagde hun.

Mette Frederiksen refererede flere gange til "den lille gruppe" - de ikke-vaccinerede - og "den store gruppe" - de vaccinerede.

- Jeg kan ikke understrege urimeligheden nok i, at en lille gruppe ødelægger det for den store, sagde hun blandt andet.

Samtidig gav Mette Frederiksen udtryk for, at hun finder det "dybt alvorligt", at de ikke-vaccinerede er begyndt at smitte de vaccinerede.

Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm fortalte, at den tendens ses både i smitte- og indlæggelsestallene.

Er man vaccineret, er coronapasset som udgangspunkt gangbart uden test.

Snart er det vinter igen, og det står højt på mange politikeres ønskeliste, at flere danskere lader sig vaccinere mod covid-19.

Senest lød det på et pressemøde mandag aften, at regeringen vil have genindført coronapasset blandt andet for at gøre livet besværligt for ikke-vaccinerede.

Selvom der hersker stor uenighed om håndteringen af pandemien blandt de danske partier, er der bred politisk opbakning til coronavaccinerne i Folketinget.

Jeg kunne aldrig drømme om at begynde at lege sundhedsmyndighed

Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige

Alligevel er der et klart mønster i, hvilke partier der tiltrækker flest vaccineskeptikere.

Det viser en undersøgelse fra HOPE-projektet, som TV 2 har fået indsigt i. HOPE-projektet forsker i danskernes adfærd under pandemien og undersøger derfor også danskernes holdning til vaccinerne.

HOPE definerer vaccineskeptikere som personer, der har svaret ”helt uenig” eller ”delvist uenig” til følgende spørgsmål: ”Jeg vil følge sundhedsmyndighedernes råd, hvis de anbefaler folk som mig at få en godkendt vaccine mod coronavirus".

Undersøgelsen er lavet fra september 2020 til juli 2021, og danskerne er blevet spurgt om både deres holdning til vaccinerne, og hvad de stemte ved Folketingsvalget i 2019.

Og resultatet viser, at flere partier havde en stor andel vælgere, der siden er blevet vaccineskeptikere.

Især to partier fra blå blok skiller sig ud. For både Nye Borgerlige og Liberal Alliance havde en væsentligt større gruppe vaccineskeptikere blandt sine vælgere end de øvrige partier.

Nye Borgerlige

For nyligt kom det frem, at flere af Nye Borgerliges kommunalvalgskandidater delte misvisende information om vaccinerne.

Det kostede ifølge formand Pernille Vermund en reprimande, og hun understregede samtidig, at vaccineskepsis ikke er en del af Nye Borgerliges politik.

Alligevel er det altså Nye Borgerlige, der ligger nummer et på listen over partier med den største andel af vaccineskeptikere blandt vælgerne.

21 procent af Nye Borgerliges vælgere ved Folketingsvalget i 2019 er skeptiske over for at tage vaccinerne.

Nye Borgerlige har indtaget en rolle som vagthund overfor regeringen både før og under pandemien. Og derfor tiltrækker de også skeptikere, lyder det fra Michael Bang Pedersen, der er professor på Aarhus Universitet og leder af HOPE-projektet.

- Nye Borgerliges vælgere er generelt mere skeptiske over for myndighederne og det politiske system. Derfor har de en lavere tillid til systemet, og tillid er en af de mest centrale faktorer bag vaccineskepsis, siger han.

Pernille Vermund siger til TV 2, at hun ikke mener, det er politikernes ansvar at anbefale vacciner til befolkningen.

- Jeg kunne aldrig drømme om at begynde at lege sundhedsmyndighed. Det er så væsentligt, at man skelner mellem det politiske spor og det faglige spor.

Hun understreger, at hun har respekt for sundhedsmyndighederne og siger, at det ikke er et problem, at de anbefaler vaccinerne, så længe politikerne ikke blander sig.

Kan du heller ikke gå ud og anbefale noget på baggrund af, hvad sundhedsmyndighederne siger?

- Nej. Vi har vacciner, der er trukket ud af programmet, fordi de ikke var gode. Skulle jeg som politiker, der ikke har sundhedsfaglig baggrund, være den, der anbefaler noget, som efterfølgende har været skyld i, at folk blev syge og døde?

Er du ikke med til at skabe frygt omkring vaccinerne, når du kun taler om de vacciner, der er trukket ud?

- Hvis folk, der i forvejen er kritiske overfor politikere, får presset restriktioner og vacciner ned over sig, så bliver de først ekstremt skeptiske. Jeg er selv vaccineret, jeg er ikke bange for at blive magnetisk eller blå, men jeg har fuld respekt for dem, der siger: "Jeg er ung og stærk, jeg er ikke bange for at blive smittet."

Liberal Alliance

Selvom Liberal Alliance er et af de partier, der har slået på tromme for, at selv de skrottede vacciner fra AstraZeneca og Johnson & Johnson skal tages i brug, har partiet en af de større andele vaccineskeptikere blandt sine vælgere fra 2019.

Partiet indtager andenpladsen med 15 procent, hvilket også er et stykke over nummer tre, der er Dansk Folkeparti.

Det handler blandt andet om den personlige frihed, forklarer Michael Bang Petersen.

- Partiet er imod statens indblanding i privatpersoners liv. Det kan være, at den her frihedside kan skabe skepsis over for coronahåndteringen hos deres vælgere, fordi det kan opfattes som en enorm indgriben i vores liv.

Det i sig selv kan være med til at skabe vaccineskepsis, mener Michael Bang Petersen.

- Generelt er der relativt tæt kobling mellem folks generelle støtte til hele coronahåndteringen og skepsis mod vacciner.

Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, siger i en skriftlig kommentar til TV 2, at Liberal Alliance fra start har støttet vaccinerne fuldt ud, men at det er vigtigt, at det er et frit valg.

- Man har fulgt dårligt med i dansk politik, hvis man forbinder LA med vaccineskepsis. Liberal Alliance var blandt de argeste kritikere af EU’s nøl med vaccineudrulningen, og vi gik forrest i kampen om tilvalgsvaccinerne fra Johnson & Johnson og AstraZeneca. Liberal Alliance har altid stået på videnskabens side, og det har vi også gjort gennem hele corona-forløbet. Vi bakker op om vacciner, men respekterer selvfølgelig folks frie valg.

Socialdemokratiet og Venstre

De to partier, der som regel sidder ved magten, er begge dem, med den laveste tilslutning af vaccineskeptikere.

For både Socialdemokratiet og Venstre er der tale om 3,3 procent af deres vælgere fra Folketingsvalget i 2019.

Og det er ikke overraskende.

For det er endnu engang et spørgsmål om tillid til systemet. Hvis man er støtter af Socialdemokratiet eller Venstre, så har man også mere tiltro til, at myndighederne fungerer, som de skal, siger Michael Bang Petersen.

- Det er de to store og regeringsbærende partier. Deres vælgere vil i høj grad have tillid til hele det politiske system.

Af samme årsag vil de også stole på de budskaber, der kommer fra en myndighedernes side.

- Det er en del af samme system. Man støtter sundhedsmyndighederne, fordi de er en del af det samlede politiske system, forklarer Michael Bang Petersen.

Generel utilfredshed med myndigheder

Professor ved institut for statskundskab på Aarhus Universitet Michael Bang Petersen er leder af HOPE-projektet. Han forklarer, at resultatet er udtryk for langt mere end blot partipolitik.

- En stor del af at være vaccineskeptiker handler også om at være modstander af systemet, siger han.

Mange er i et krydspres, fordi de på den ene side gerne vil vaccineres, mens de på den anden side er bekymret for bivirkningerne

Michael Bang Petersen

Men selvom blå blok med Nye Borgerlige og Liberal Alliance havde en stor andel vælgere, der er vaccineskeptikere, kan man ikke sige, at flest vaccineskeptikere stemte blåt.

Det skyldes, at undersøgelsen viser, hvor stor en andel af deres vælgere i 2019, der siden er blevet vaccineskeptikere.

Adspurgt, hvorfor det er nødvendigt at lave en undersøgelse om vaccineskeptikeres partiforhold, svarer Michael Bang Petersen, at det er inspireret af international forskning.

- Særligt amerikansk forskning har vist, at politisk overbevisning er vigtigt i forhold til en persons tillid til vaccinerne.

Han siger, at formålet med forskningen ikke er at lokke nogen til at blive vaccineret, men at sørge for alle tager beslutningen på et informeret grundlag.

- Det er en vigtig del af epidemihåndteringen. Vi kan formentlig se en situation, hvis der kommer restriktioner igen, hvor dem, der er vaccinerede, vil mene, at det ikke giver mening, de er underlagt restriktioner på grund af den gruppe, som ikke vil vaccineres. Og omvendt vil de andre sige, jamen det er jo et frivilligt valg, og det har jeg benyttet mig af. Derfor skal vi også forstå grupperne så godt som muligt

Vi beder om jeres tålmodighed. Og vi beder om, at I yder en ekstra indsats.

Det var den appel, statsminister Mette Frederiksen (S) havde med til personalet i sundhedsvæsenet, da hun mandag aften holdt pressemøde i bedste sendetid.

Men ”sygeplejerskerne har ikke mere tålmodighed”.

Sådan lyder svaret fra Dorthe Boe Danbjørg, der er næstformand i Dansk Sygeplejeråd (DSR).

- Vi bliver bedt om at gøre en ekstra indsats igen og igen. Sygeplejerskerne har været på overarbejde i 20 måneder, og før det havde vi også et ret presset sundhedsvæsen, hvor sygeplejerskerne har ydet en kæmpe indsats hver eneste dag, siger hun til TV 2.

Larmende tavshed

Mette Frederiksen havde indkaldt til pressemødet for at fortælle, at regeringen tirsdag morgen vil indstille til Folketingets epidemiudvalg, at coronavirus igen kategoriseres som en samfundskritisk sygdom, og coronapasset genindføres.

Årsagen er, at smitten igen stiger, og flere bliver indlagt. Mandag var der 303 coronapatienter på hospitalerne. 36 i intensivbehandling. Der forventes et stort pres på hospitalerne henover vinteren.

Og det var derfor, at Mette Frederiksen mandag aften sagde til sygeplejerskerne:

- Jeg beder jer om, at I yder ikke bare en indsats, for det gør I fuldt ud allerede, men også en ekstra indsats.

Den bøn kommer på et tidspunkt, hvor sygeplejerskerne – hvad statsministeren også anerkendte – er dybt frustrerede over deres løn- og arbejdsvilkår.

Vi har været igennem en langvarig konflikt, hvor der var larmende tavshed fra regeringen. Og nu rækker hun så ud til os, fordi hun har brug for hjælp

Dorthe Boe Danbjørg, næstformand, Dansk Sygeplejeråd

Vilkår, som kastede dem ud i en ti uger lang strejke, som regeringen afsluttede med et lovindgreb – uden de forbedringer, sygeplejerskerne havde strejket for.

Siden har utilfredse sygeplejersker i protest lavet flere overenskomststridige arbejdsnedlæggelser foran landets hospitaler.

Det er i det lys, sygeplejerskerne mandag aften lyttede til statsministerens ord på landsdækkende tv.

- Vi har været igennem en langvarig konflikt, hvor der var larmende tavshed fra regeringen. Og nu rækker hun så ud til os, fordi hun har brug for hjælp. Men det, hun har brug for at erkende, er, at der er et grundlæggende problem, som hun har ansvaret for at løse, siger Dorthe Boe Danbjørg.

Ifølge næstformanden har Dansk Sygeplejeråd i årevis advaret om, at der ville blive mangel på sygeplejersker, og at der var brug for politisk handling. Derfor mener hun også, at pilen nu peger på politikerne.

- Sygeplejerskerne kan ikke blive ved med lige at yde en ekstra indsats. De er nødt til at se, at der kommer til at ske noget ved det grundlæggende problem, at sygeplejerskernes løn er for lav, siger hun.

"Stygt" og "vildt provokerende"

Ikke kun sygeplejersker reagerede skarpt på Mette Frederiksens ord efter pressemødet.

Flere Christiansborg-politikere fra regeringens støtteparti Enhedslisten er fortørnede over statsministerens appel. Både politisk ordfører Mai Villadsen og ligestillingsordfører Pernille Skipper var hurtigt ude med kritik på sociale medier.

Det samme var partiets coronaordfører og medlem af Epidemiudvalget, Peder Hvelplund, der bruger ord som ”vildt provokerende” og ”stygt” i et tweet med mange udråbstegn.

- Statsministeren appellerer til, at sygeplejersker og andet sundheds- og plejepersonale skal give den en ekstra skalle! Hvad med at honorere deres indsats med en anstændig løn!! I har selv smadret kapaciteten gennem jeres uanstændige indgreb!, skriver han.

Der er globalt blevet konstateret mere end 250 millioner coronatilfælde siden pandemiens begyndelse.

Det viser en opgørelse fra nyhedsbureauet AFP, der omfatter officielle tal fra sundhedsmyndigheder i alle verdens lande, mandag aften.

Langt de fleste af de smittede er blevet raske igen, men nogle fortsætter med at have symptomer i både uger og måneder efter.

En betydelig del af de mindre alvorlige coronatilfælde eller asymptomatiske tilfælde forbliver uregistrerede, selv om mange lande har udvidet deres testkapacitet de seneste mange måneder.

Derudover varierer de forskellige landes testrutiner. Det egentlige smittetal kan derfor være højere end 250 millioner smittede.

Fem millioner døde

Ifølge Johns Hopkins University har over fem millioner mistet livet med covid-19 globalt indtil nu.

Europa er det kontinent i verden med det højeste antal smittede med mere end 76 millioner covid-19-tilfælde, siden udbruddet begyndte i Kina i slutningen af 2019.

Dernæst kommer Asien med 56 millioner smittede, Nordamerika med 48 millioner smittede og Sydamerika med 46 millioner smittede.

Antallet af nye smittede på verdensplan er langsomt steget i løbet af de seneste uger.

I gennemsnit er der de seneste syv dage blevet registreret næsten 449.000 nye daglige smittede globalt. I midten af oktober lød det daglige antal på omkring 400.000 smittede.

Af de nye smittede, der er blevet registreret på verdensplan, er mere end 60 procent opdaget i Europa, som har et gennemsnit på 279.000 nye daglige tilfælde de seneste syv dage.

Stigende smitte

Også i Danmark er antallet af smittede stigende. De seneste fem dage har smittetallet ligget over 2000 daglige tilfælde.

Mandag aften holdt regeringen pressemøde, hvor det kom frem, at den ønsker at bringe coronapasset tilbage samt at betegne corona som en samfundskritisk sygdom igen.

Det sker, mindre end to måneder efter at de danske restriktioner blev droppet.

Ved fredagens pressemøde kaldte statsminister Mette Frederiksen (S) epidemien mere bekymrende end hidtil.

Derfor ønsker regeringen nu at genindføre krav om coronapas på en række udvalgte lokaliteter, herunder indendørs serveringssteder og natklubber.

Men hvor hurtigt skal vi forvente at se en effekt af restriktionerne?

Vi skal forvente at se, at antallet af smittede falder i løbet af en uge til ti dage

Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi

Ifølge Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, skal vi forvente at se omkring 50 procent flere smittede, før coronapassets effekt sætter ind.

- Vi ser en vækst, som er en blanding af nogen, der ikke er vaccinerede og en stor del af befolkningen, som er vaccineret. Der kan vi se, at væksten i indlagte følger efter væksten i antal smittede med cirka en uges forsinkelse, siger Viggo Andreasen til TV 2.

Det skyldes, at der ofte går lidt tid, før man ser effekten af restriktionerne, og at der også kan være en forsinkelse på, hvornår antallet af smittede viser sig.

Han vurderer, at det er "på høje tid at få grebet ind".

- Den næste 50 procent stigning i antal indlæggelser ligger i pipelinen allerede, siger han.

Holde øje med smittetallet

Viggo Andreasen vurderer dog ikke, at det er for sent.

Han fremhæver, at sygehusenes kapacitetgrænse ligger på 800 til 1000 ud fra en ekspertrapport, som regeringen baserer det på, og at der derfor er en smule kapacitet endnu.

- Men skal man lige tænke en til to uger frem, så er der ikke så mange uger før, at vi er nødt til at gribe ind, siger han.

På nuværende tidspunkt er antallet af indlagte steget med 22 procent, og Danmark har i dag rundet 300 indlagte. I starten af oktober lå antallet af indlagte omkring 80-90.

Ifølge Viggo Andreasen skal vi i den kommende tid især følge antallet af smittede nøje.

- Det er det, der reagerer hurtigst på restriktioner. Så vi skal forvente at se, at antallet af smittede falder i løbet af en uge til ti dage. Ellers har restriktionerne ikke rigtigt virket, siger han.

Vi skal have reduceret smittespredningen med cirka 30 procent, vurderer Viggo Andreasen. Og tidligere erfaringer fra foråret antyder, at coronapas med tilhørende smitteopsporing og hyppig test måske kan reducere smittespredningen med omkring 30 procent.

- Vi skal ikke forestille os, at pandemien lige pludselig styrtdykker, men i hvert fald, at den måske bliver opbremset og måske næsten holder op med at vokse, siger han.

Udviklingen kom bag på regeringen

Ved pressemødet sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at smitteudviklingen er gået hurtigere end forventet.

- Vi ligger nu over niveauet for smittede og indlagte sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Smitten er ifølge myndighederne gået hurtigere end forventet, lød det.

Udmeldingen på mandagens pressemøde, om at epidemien er mere bekymrende end hidtil, kommer efter det femte døgn i træk, hvor flere end 2000 personer er testet positiv for coronavirus.

De seneste dage har vi haft over 2000 smittede om dagen. Det er en syvdobling

Henrik Ullum, direktør i SSI

Samme melding kom fra direktør i Statens Serum Institut, Henrik Ullum:

- Da vi gik ind i tredje uge af september havde vi kun 300 smittetilfælde om dagen. De seneste dage har vi haft over 2000 smittede om dagen. Det er en syvdobling, siger Ullum.

Direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, sagde også, at den kolde tid i Danmark er kommet et par uger tidligere end i efteråret 2020, og det har også en indflydelse på tallene.

Han kaldte på pressemødet situationen for "en ny type epidemi" på grund af den måde, covid-19 nu spredes.

- Der sker groft sagt det, at epidemien spredes blandt de unge og derefter ”skvulper” over på deres forældre og bedsteforældre, siger Søren Brostrøm.

Regeringen vil genindføre krav om coronapas på blandt andet restauranter og i nattelivet.

Det oplyser statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde mandag aften.

På listen er til gengæld ikke liberale erhverv som frisører, tatovører og massører samt fitnesscentre.

De var ellers omfattet af kravet, da coronapasset blev indført i starten af året.

Det er endnu uvist, hvornår coronapasset bliver genindført, da det skal falde på plads i Folketinget. Det ventes at ske i den nærmeste fremtid.

Krav ved større arrangementer

Ud over restauranter og natteliv vil der også komme krav om coronapas ved større arrangementer, hvis der er mere end 200 deltagere indendørs og 2000 udendørs.

Det kan for eksempel være håndbold- eller fodboldkampe samt koncerter.

Hvis man er vaccineret, gælder coronapasset 14 dage efter første stik med en vaccine.

Andet stik skal tages senest 42 dage senere for fortsat at være gyldigt. En vaccination vil give et gyldigt coronapas 12 måneder efter færdigvaccination.

En negativ test giver gyldigt coronapas, hvis den er taget inden for 72 eller 96 timer for henholdsvis kviktest og PCR-test.

Endelig har man et gyldigt coronapas, op til 12 måneder efter en positiv coronatest. Regeringen har dog bebudet, at det vil blive sat ned til det halve.

Da vaccinerne blev rullet ud for snart et år siden, frygtede Noa Amalie Hjørnholt, at det var gået lidt for stærkt med test af vaccinerne.

Derfor takkede hun dengang nej til en vaccine mod covid-19, fordi hun var usikker på bivirkningerne.

Men nu har den 27-årige studerende ændret mening og skal have sit første stik med coronavaccinen.

Noa Amalie Hjørnholt er stadig meget nervøs, men hun har ændret syn på situationen. Blandt andet er hun blevet mere tryg ved vaccinen, forklarer hun.

- Jeg er sindssygt bange for at blive syg, men så har jeg tænkt: ”Hvad bliver man mest syg af?”, og det er nok corona, lyder det.

Noa Amalie Hjørnholt håber, at hun med sin åbenhed kan få flere uvaccinerede som hende til at lade sig vaccinere.

Stigende vaccinetilslutning

De seneste uger er antallet af smittede med covid-19 steget, men sideløbende har flere ligeledes valgt at lade sig vaccinere for første gang.

Tal fra Statens Serum Institut viser, at flere end 33.000 danskere de seneste fire uger har modtaget en coronavaccine.

Og det er smittestigningen en central grund til, hvis man spørger adfærdsforsker Michael Bang Petersen.

- Mange spørger sig selv: ”Hvad er fordelene ved at blive vaccineret, og hvad er ulemperne ved at blive vaccineret”. Når smitten stiger, og indlæggelserne stiger, så vejer fordelene bare højere, forklarer han.

Under covid-19-epidemien har Michael Bang Petersen gennem projektet ‘HOPE’ indsamlet data og viden om danskernes adfærd og holdninger om pandemien - også i relation til vacciner.

Han forklarer, at det primært er unge mellem 25 og 35 år, der tidligere har frygtet bivirkningerne fra vaccinen, som nu lader sig vaccinere blandt andet for at vise samfundssind.

”Det er rigtig dejligt”

Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign ved Københavns Universitet, er glad for udviklingen.

- Det er rigtig dejligt, at der er flere ligesom Noa, der siger ja tak til vaccinen, lyder det.

Camilla Foged forklarer, at der er flere hundrede millioner på verdensplan, der har modtaget den vaccine, man får i Danmark, og indtil videre har lægerne ikke identificeret nogen langtidsbivirkninger.

Derfor skal man ikke blive nervøs, hvis man føler sig utilpas umiddelbart efter stikket, lyder det.

- Det er ikke unaturligt. Det er bare en reaktion på, at man reagerer på den her vaccine, hvilket man også skal, siger Camilla Foged.

Den øgede vaccinetilslutning er vigtig for at passe på de sårbare i samfundet, tilføjer hun:

- Ved at blive vaccineret, som Noa nu gør, passer man på sine medmennesker i særlig risiko.

Har mærket et pres

Noa Amalie Hjørnholt er både som studerende og danselærer i kontakt med mange mennesker i sin hverdag, som hun gerne vil passe på.

Det er en af grundene til, at hun nu lader sig vaccinere.

Men hun er heller ikke bange for at fortælle, at hun har mærket et pres fra samfundet.

Se interviewet i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY