Når Stine Andersen er på arbejde hos Faerch i Holstebro, opfordrer virksomheden hende "kraftigt" til at bære mundbind og sidde i en anden kantine, selvom hun kan fremvise et coronapas. Hun er nemlig ikke vaccineret mod coronavirus.

Derudover opfordres hun og andre ikkevaccinerede ansatte også "kraftigt" til at holde to meters afstand, og hun må heller ikke deltage i fysiske møder eller rejser.

- Det, synes jeg, er at forskelsbehandle. Det bryder jeg mig ikke om. Jeg synes ikke, man skal udstille mennesker på den måde, lyder det fra Stine Andersen, der har været produktionsmedarbejder i virksomheden i fem år.

I fredags sendte plastvirksomheden, der i dag har 2200 ansatte i hele Europa, en besked ud til alle medarbejdere om, hvordan de vil håndtere situationen med den stigende smitte.

- Det er vores svar på, hvordan vi beskytter så stor en virksomhed som vores, men jeg erkender også, at det er en problemstilling, der er fyldt med masser af dilemmaer, for ingen skal udstilles. Vi vil gerne respektere det personlige valg, men samtidig vil vi også beskytte kolleger mod smitte, siger Faerch Plasts administrerende direktør, Lars Gade Hansen, til Dagbladet Holstebro Struer.

Ny aftale på vej

Dilemmaet om, hvordan Faerch som virksomhed kan sikre sig, er de ikke ene om have.

- Jeg ved jo, der er utryghed på de danske arbejdspladser for tiden. Nu er opgaven at få det danske samfund bedst muligt igennem krisen, fortæller Mattias Tesfaye, der lige nu er midlertidig beskæftigelsesminister, mens Peter Hummelgaard holder forældreorlov.

Per dags dato er 412.566 smittede i Danmark.

Men selvom smitten stiger, så blev loven, der gav virksomheder ret til at pålægge medarbejdere at blive testet for covid-19 og til at blive oplyst om testresultater, ophævet med virkning fra 1. november 2021. Men efter at smitten igen er steget, kan en ny aftale snart være på vej.

- Allerede i morgen tidlig holder jeg et møde med arbejdsmarkedets parter i håbet om, at vi kan lave en aftale, som efterfølgende kan blive til lovgivning. Det er vigtigt for mig, at der er rimelig enkle regler, så arbejdspladserne ved, hvad de skal rette sig efter, siger Mattias Tesfaye.

- Vi vil gerne have, at arbejdsgivere skal have muligheden for at sikre trygheden for forhindre smitte på arbejdspladsen og for at sikre økonomien, så skal der være mulighed for at stille krav om at vise et coronapas.

Det var meget grænseoverskridende at vise alle, at jeg ikke var vaccineret. Det er mit eget personlige valg, hvem jeg vil dele det med

Stine Andersen, produktionsmedarbejder hos Faerch

Stine Andersen er også enig i, at der skal tages forholdsregler på virksomheden.

- Men det kunne have været gjort på mange andre måder. Jeg kan ikke forstå, hvorfor en negativ test ikke gælder. En vaccineret kan jo lige så vel smitte, som en ikkevaccineret. En vaccineret behøver ikke at blive testet, så i princippet kan de smitte andre.

Hvorfor er du ikke vaccineret?

- Det har jeg taget et aktivt valg om. Jeg er gået ind og prøvet at opsøge oplysninger og stillet mig kritisk over for nogle af tingene og gjort op, at jeg ikke synes, man skal vaccinere raske mennesker. Der er jo også risiko ved at blive vaccineret, siger Stine Andersen.

Hun overholder dog fortsat reglerne, selvom hun føler sig udskammet.

- Det var meget grænseoverskridende at vise alle, at jeg ikke var vaccineret. Det er mit eget personlige valg, hvem jeg vil dele det med. Da jeg var på arbejde i weekenden, endte jeg med at bryde sammen og græde i halvandet time, fortæller hun.

Faerch har ikke ønsket at stille op til interview, men de fortæller, at langt de fleste er glade for retningslinjerne og den enige tillidsmandsgruppe bakker op.

Egypten skal være vært for FN-klimakonferencen COP27 til næste år.

Det er blevet annonceret på et møde på COP26 i Glasgow torsdag.

- Vores rejse til Sharm el-Sheikh begynder. På vegne af Afrika skal Egypten officielt være vært for COP27 i vores fredsby næste år.

Det skriver Egyptens minister for internationalt samarbejde, Rania al-Mashat, på Twitter.

Det er også blevet fastlagt torsdag, at COP28 skal afholdes i De Forenede Arabiske Emirater.

Støtter internationalt samarbejde

Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisi, sagde i september, at Egypten var klar til at arrangere COP27 på vegne af det afrikanske kontinent.

Det er ikke første gang, at verdens lande forhandler om klimaet i Nordafrika. I 2001 var Marokko vært for COP7.

I 2011 foregik konferencen i den sydafrikanske by Durban. Den første klimakonference blev afholdt i Berlin i 1995.

Egyptens miljøminister, Yasmine Fouad, talte på plenarsamlingen i Glasgow om, at Egypten er en stærk støtte af internationalt samarbejde.

- Byggende videre på COP26 vil vi fortsætte samarbejdet gennem grønne partnerskaber, siger Fouad ifølge Rania al-Mashat.

Udfordret af klimaforandringer

Egypten, som har en stor befolkning på omkring 105 millioner indbyggere, er udfordret af klimaforandringer. Vand kan være en knap ressource i den folkerige land.

Vandmangel medfører også udfordringer med afgrøder og usikkerhed om fødevarer.

Egypten har en meget høj andel af fossile brændsler i sit energiforbrug.

Og forbruget af sort energi har været stigende i en årrække fra 1975 til 2015, viser tal fra Verdensbanken.

Spørgsmålet om fossile brændsler er et af de vanskelige på klimakonferencen i Glasgow. Mange lande ønsker at indgå aftale om, at det skal være slut med offentlig støtte til fossile brændsler. Men det møder modstand.

Man regner ikke med, at verdens lande kan enes om det i slutteksten.

Fra i morgen skal danskerne igen hive coronapasset op af lommen, når de skal på barer, restauranter eller i zoologisk have.

Men det er ikke kun i Danmark, at antallet af coronarestriktioner er stigende, i takt med at Europa er blevet det nye epicenter for endnu en smittebølge.

Fælles for de fleste europæiske lande er, at man nu strammer skruen for restriktioner, der særligt skal ramme ikke-vaccinerede i et forsøg på at få styr på smitten.

Herunder kan du få et overblik over restriktionerne i andre europæiske lande.

Tyskland: Kun vaccinerede må komme på bar eller i fitness i Berlin

Tyskerne oplever lige nu en smittebølge, der får politikerne til igen at gå i tænkeboks.

Det betyder blandt andet, at der lige nu arbejdes på at genindføre gratis lyntests til befolkningen. De hurtige tests blev ellers droppet i begyndelsen af oktober.

Desuden har man i den tyske hovedstad Berlin valgt kun at lukke vaccinerede personer ind på barer og restauranter eller i fitness og til frisøren fra på mandag. Dog må personer, der kan bevise, at de netop har været smittede med virussen, også lukkes ind.

Desuden er virksomheder i byen blevet opfordret til igen at lade medarbejdere arbejde hjemmefra.

Det skriver mediet France24.

I Tyskland har antallet af smittede med coronavirus været i stigning stort set siden begyndelsen af oktober, lige nu med op mod 50.000 smittetilfælde om dagen.

Spanien: Valgte at bevare restriktioner, da Danmark droppede dem

I Spanien bevarede man en lang række coronarestriktioner, da Danmark smed sine på porten - eksempelvis mundbindskravet.

Måske derfor går det også en smule bedre med at holde pandemien nede for spanierne, end det gør herhjemme.

Der gælder fortsat krav om at bære mundbind i Spanien i alle offentlige bygninger, skoler, i butikker og i offentlig transport, ligesom det først for nylig blev muligt for diskoteker og restauranter at holde åbent længere tid samt lukke flere personer ind.

Antallet af turister, der igen besøger Spanien, er ellers stigende - faktisk ser det så lovende ud på turismefronten, at Spanien håber på normale tilstande i 2022 - men det har altså ikke nødvendigvis sat sit spor på smittetrykket dette efterår.

Grækenland: Ingen butiksbesøg uden vaccine

En fjerde smittebølge rammer også Grækenland i disse uger.

Det betyder, at også den græske regering nu har besluttet at stramme grebet om dem, der endnu ikke er vaccineret mod coronavirus. Alle medarbejdere, der ikke er vaccineret, skal dermed lade sig teste to gange om ugen.

Er man ikke vaccineret, kan man heller ikke komme ind i butikker, banker eller frisørsaloner uden en negativ test. På restauranter og barer gælder det samme, medmindre man spiser udendørs.

Ifølge nyhedsbureauet AP er sundhedspersonale desuden blevet pålagt at lade sig vaccinere i Grækenland.

Lige nu forsøger de græske myndigheder at nå ud til de ikke-vaccinerede gennem sms-beskeder og vaccinationskampagner i medierne.

Rumænien: Laveste vaccinationsrate

Også i Rumænien, der lige nu oplever et massivt pres på hospitalerne, blev der i slutningen af oktober indført strammere coronarestriktioner.

Skal man i fitness eller i indkøbscentret, kræver det nu, at rumænerne kan bevise, at de er vaccineret mod coronavirus. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er kun omkring 40 procent af den rumænske befolkning, der er færdigvaccineret - og landet har dermed en af de laveste vaccinationsrater i hele EU.

Hospitalerne i Rumænien er lige nu så pressede, at patienter må ligge på gangene, ligesom Danmark for nylig har taget imod alvorligt syge patienter med covid-19 på danske hospitaler.

Italien: Coronapas på arbejdspladsen

Det gælder fortsat, at italienerne skal forsøge at holde afstand til hinanden, når de går rundt på gaden.

Desuden skal mundbind stadig benyttes indendørs, også i butikker og i indkøbscentre. For at komme ind på restauranter og på diverse kultursteder, skal besøgende vise coronapas med enten vaccine, nyligt overstået infektion med coronavirus eller en nylig negativ test - ligesom vi kender det herhjemme.

Desuden har italienerne siden midten af oktober også skullet vise coronapas på arbejdspladsen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

I den østrigske hovedstad, Wien, er det også kun vaccinerede eller tidligere smittede, der må komme på restauranter, hos frisører og til større arrangementer, skriver nyhedsbureauet AP. Det samme gælder i Bulgarien.

Interessen for at blive PCR-testet er stigende og har skabt køer flere steder.

Derfor skal man nu bestille tid, inden man møder op ved PCR-teststederne.

Velkommen til dagens overblik:

Et helt almindeligt ”vanvittigt kaotisk rum”

I et helt skoleår har TV 2 fulgt en helt almindelig 6. klasse i en helt almindelig folkeskole og kan nu vise en dagligdag præget af uro og afbrydelser.

Susan Hart, der er psykolog med særlig ekspertise i børns følelsesmæssige udvikling, har fulgt med i optagelserne fra klasseværelset og beskriver det, hun ser, som et ”vanvittigt kaotisk rum”.

- Jeg er forfærdet over, at vores offentlige system vil lade det ske, siger hun.

Som et eksperiment satte tv-holdet en dag et kamera op i klassen for at filme uafbrudt i 90 minutter. Det dokumenterede i alt 153 afbrydelser, som intet havde med undervisningen at gøre.

TV 2 sender dokumentaren ’Smertensbørn’ i aften klokken 20.40 – og den kan også ses på TV 2 Play, når det passer dig.

F.W. de Klerk er død

Frederik Willem de Klerk blev 85 år. Han døde torsdag i sit hjem.

De Klerk var præsident i Sydafrika fra 1989 til 1994. Dermed blev han apartheidstyrets sidste præsident og er stadig den seneste hvide præsident i landet.

Som præsident var de Klerk med til at bane vejen for sin efterfølger, da han i 1990 beordrede Nelson Mandela løsladt efter 27 år i fangenskab.

Sammen modtog de Nobels Fredspris i 1993 for deres arbejde ”for en fredelig afslutning på apartheidregimet og for at skabe grundlaget for et nyt demokratisk Sydafrika."

Brugsen bliver personaleløs i Sengeløse

Et nyt indkøbskoncept har set dagens lys – eller måske rettere nattens tusmørke i Sengeløse.

For snart bliver det muligt for byens borgere at gå i brugsen og købe piskefløde og klementiner, selvom personalet er gået hjem.

Meningen er, at Coops medlemmer uden for normal åbningstid skal kunne lukke sig ind i brugsen med en QR-kode, der tænder lyset i butikken og åbner dørene. Varerne skal man skanne og betale med en app.

I første omgang skal konceptet testes i Dagli’ Brugsen i den lille sjællandske by, men Coop pønser på at brede konceptet ud til mange flere butikker.

Mogens Jensen afhørt om mink

For et år siden kostede minksagen Mogens Jensen posten som miljø- og fødevareminister. I dag blev han afhørt i Minkkommissionen.

Her forklarede den tidligere minister, at regeringen 4. november 2020 beordrede alle mink slået ihjel uden lovhjemmel på grund af manglende rådgivning fra embedsværket.

- Det er første gang i min tid som minister, at jeg har skullet spørge, om der var lovhjemmel, sagde han blandt andet.

Under afhøringen kom det også frem, at der er flere episoder fra de afgørende måneder sidste efterår, som Mogens Jensen ikke husker.

Landsholdet med vaccineopfordring

Det handlede nærmest lige så meget om corona, som det handlede om fredagens modstander, da det danske herrelandshold i fodbold i dag holdt pressemøde forud for VM-kvalifikationskampen mod Færøerne.

- Jeg har den holdning, at jeg synes, man skal vaccineres. Vi opfordrer vores spillere til at blive vaccineret, sagde landstræner Kasper Hjulmand.

Emnet var blandt andet på bordet, fordi han forleden udtog Pione Sisto, som har fortalt, at han ikke er vaccineret, men dog har haft coronavirus og derfor er immun.

Hjulmand understregede, at vaccination ikke er et krav for at spille på landsholdet, men han mener, at spillerne har et øget ansvar – ”ikke for sig selv, men for andre”.

Forvent lange ventetider, hvis du stiller dig i kø til lyntest torsdag aften.

Det viser de estimerede ventetider på hjemmesiderne hos landets private leverandører af lyntest.

Carelink, som har lyntestcentre i Region Syddanmark, oplever lige nu ventetider på 30 til 60 minutter ved flere af deres testcentre. Og i Haderslev er ventetiden mere end 60 minutter.

- Siden Mette Frederiksen var i tv i mandags har vi oplevet, at flere vil testes og mere kø. Torsdag, fredag og lørdag var de travle dage i sidste coronabølge. Det tror vi også er tilfældet den her gang, siger Lars Bladt, som er direktør med ansvar for Covid-19 hos Carelink.

Mellem klokken 17 og 19 stiger ventetiden især. Det kan skyldes, at flere PCR-teststeder lukker, og så søger folk mod lyntestcentrene, fortæller han.

Vi er ved at sætte ind for at kunne opfylde det ved at ansætte flere podere, åbne nye teststeder og skabe mere testkapacitet.

Falcks presseafdeling

De seneste dage har de udført 10.000 lyntest, og Lars Bladt forventer en fordobling i morgen, hvor der igen er krav om gyldigt coronapas flere steder i samfundet.

- For at kunne skalere op har vi brug for flere hænder, flere teststeder og at udvide åbningsdagene på de steder, vi allerede er, siger han.

For lang ventetid

Hos Falck, som leverer lyntest i resten af landet, lyder køtiderne også på over 60, 45 og 30 min flere steder i landet. Blandt andet hos lyntestcenteret i Ringsted ved Nørretorv og testcenteret i Støvring, hvor ventetiden er 60 min.

Det er højt, fortæller Falcks presseafdeling til TV 2.

- Vi bestræber os på, at køen ikke skal være længere end 30 minutters ventetid. Vi er ved at sætte ind for at kunne opfylde det ved at ansætte flere podere, åbne nye teststeder og skabe mere testkapacitet.

De opfordrer til, at danskerne ser på deres hjemmeside for at blive oplyst om de estimerede ventetider og søger mod et testcenter, hvor der ikke er så meget kø.

- Vi opfordrer også til, at de besøger testcentrene på tidspunkter, hvor der er knap så mange i kø. Der er typisk mest kø inden og efter normal arbejdstid, oplyser Falcks presseafdeling.

Åbner nyt stort lyntestcenter

Fredag klokken 12 åbner et nyt stort testcenter på Vor Frue Plads i København. Det er Copenhagen Medicals forsøg på at undgå de lange køer i Københavns-området, oplyser de til TV 2.

- Vi synes ikke, at folk skal stå så længe i kø. Det skal være nemt, hurtigt og tilgængeligt, siger Trine Baadsgaard, presseansvarlig ved Copenhagen Medical, om beslutningen.

De har på nuværende tidspunkt 29 lyntestcentre i Region Hovedstaden, som ikke oplever mere end 15-30 minutters ventetid i øjeblikket.

- Vi følger situationen nøje, og hvis det bliver nødvendigt åbner vi flere centre, siger Trine Baadsgaard.

Slut med test uden tidsbestilling

Ønsker man en lyntest, kan man uden tidsbestilling møde op i et lyntestcenter. Men fra fredag er det slut med at blive testet på PCR-teststederne uden en tid, hvis man har mistanke om, at man er smittet med coronavirus.

Det oplyser Styrelsen for Forsyningssikkerhed i en pressemeddelelse torsdag.

Der bliver nemlig igen indført krav om, at man på forhånd skal have bestilt tid ved et testcenter, inden man møder op til en PCR-test.

Dermed bliver testtiderne fordelt over hele dagen, så risikoen for kø og ventetid bliver mindre. Det ser de frem til i Region Hovedstaden, fortæller Helene Bliddal Døssing, vicedirektør i Akutberedskabet med ansvar for covid-19 test og vaccination i Region Hovedstaden.

- Vi oplever, at der er rigtig mange, der gerne vil testes, og det er rigtig godt. Problemet er, at borgerne ikke får fordelt sig i løbet af dagen, så for mange møder op på testcentrene på samme tid.

Det gælder især morgen, frokosttid, og når folk vender hjem fra arbejde, siger Helene Bliddal Døssing.

I Region Hovedstaden har de testkapacitet nok, og de har løbende indsat nye podere på deres 37 teststeder.

Samtidig med, at der indføres tidsbestilling til PCR-test, vil det ikke længere være muligt at få en lyntest i landets PCR-testcentre.

Krav om flere test

Torsdag er status, at der er mere end 200 testcentre i Danmark.

Omkring 60 af centrene er lyntest, hvor svaret på testen kommer i løbet af 15-30 minutter, mens resten er PCR-centre, hvor der typisk er en svartid på 10-12 timer, selvom de lige nu oplevere meget længere svartider.

Antallet af PCR- og lyntestcentre vil stige den kommende tid. Lyntestcentrene bliver drevet af de private virksomheder Falck, Carelink og Copenhagen Medicial, som samlet har fået til opgave at kunne foretage 100.000 lyntest om dagen.

For nylig besluttede regeringen også at øge antallet af PCR-test med 50.000, så det er muligt at foretage 150.000 om dagen.

Flere tusinde plejehjemsansatte i Storbritannien risikerer at miste deres job.

Det skriver The Guardian.

Torsdag er nemlig sidste frist for personalet for at få deres andet vaccinestik mod coronavirus – ellers må de ikke møde på arbejde.

Det er den britiske regering, der har besluttet, at de ansatte på landets plejehjem skal være vaccineret som en del af deres ”intet stik, intet job” politik.

I skrivende stund mangler mere end 50.000 ansatte i plejesektoren stadig at få begge stik.

Og med mindre de kan flyttes til andre jobfunktioner eller er fritaget fra vaccine af helbredsmæssige årsager, har de kun få timer at løbe på, inden de må sige farvel til deres arbejde.

Giver rekrutteringsproblemer

Omkring 30.000 plejehjemsbeboere vil blive påvirket af de mange afskedigelser. Det anslår en analyse lavet af The Guardian.

I forvejen kæmper den engelske plejesektor med at få nok personale.

Vi skal undgå skader, der kan forhindres, og beskytte patienterne i det britiske sundhedsvæsen

Sajid Javid, britisk sundhedsminister

Ifølge The Guardian og tal fra det britiske sundhedsvæsen mangler mindst 105.000 stillinger at blive besat på landets plejehjem.

Anita Astle, som er leder af Wren Hall plejehjem i Selston, fortæller til BBC, at på nuværende tidspunkt tager én ansat sig af fem beboere. Tidligere var det tal nede på to en halv beboere per ansat.

- Det er ekstremt svært at rekruttere nu, og det har betydet, at vores bemanding ikke er, hvad den har været, siger hun og fortæller, at ni ansatte indtil videre har sagt op, fordi de ikke vil vaccineres.

Sundhedsminister udvider vaccinekrav

Men det er ikke kun plejehjemspersonalet, der bliver ramt af den britiske regerings vaccinekrav, skriver Sky News.

Fra april 2022 skal alt frontlinjepersonale i sundhedssektoren være vaccineret, hvis de vil fortsætte med deres arbejde. Sådan lød det fra den britiske sundhedsminister, Sajid Javid, tirsdag.

- Vi skal undgå skader, der kan forhindres, og beskytte patienterne i NHS (det britiske sundhedsvæsen, red.). Vi skal beskytte kollegaerne i NHS og selvfølgelig beskytte NHS selv, sagde sundhedsministeren.

Den seneste tid har smittetallene været på vej ned i Storbritannien. Torsdag lå det daglige smittetal på omkring 39.000. For præcis en måned siden testede næsten 50.000 britere positive for coronavirus.

Alt i mens er cirka 80 procent af befolkningen færdigvaccineret.

Halvandet år med coronavirus har til gengæld skabt en rekordstor pukkel på hospitalerne i England. Nye tal viser, at 5,8 millioner briter venter på at få foretaget rutineundersøgelser. Det skriver The Guardian.

Og med en vinter lige rundt om hjørnet, hvor coronasmitten forventes at stige, er det med vilje, at kravet først udvides til andre dele af sundhedssektoren til foråret, siger Sajid Javid.

Følger i slipstrømmen af andre lande

Andre steder i verdenen har man også valgt at gøre vaccinen obligatorisk for sundhedspersonale.

I Frankrig har alle sundhedsmedarbejde siden midten af september skullet være vaccineret. Medarbejdere, der ikke følger kravet, risikerer bøder eller andre sanktioner.

Og i Grækenland udløb plejehjemspersonalet frist for at få en vaccine også i september.

I Danmark er det frivilligt, om sundhedspersonale ønsker at blive vaccineret.

Men i starten af november måned meldte A.P. Møller – Mærsk ud, som den første større virksomhed i Danmark, at de i fremtiden kommer til at kræve, at deres ansatte møder vaccinerede op på kontoret.

I efteråret 2020 gennemlevede Mogens Jensen (S) nogle af de vigtigste måneder i sin politiske karriere.

Som daværende miljø- og fødevareminister var han helt central i håndteringen af den voldsomme spredning af coronasmitte blandt mink i Danmark.

Alligevel havde han flere gange store problemer med at ihukomme begivenhederne fra dagene i september, oktober og november sidste år, da han torsdag blev afhørt i Minkkommissionen.

- Der er så meget her, hvor jeg ikke kan huske, om jeg har læst dette eller hint, konstaterede Mogens Jensen beklagende.

Hans svigtende hukommelse besværliggør afklaringen af, hvordan regeringen 4. oktober uden lovhjemmel kunne beordre alle mink slået ihjel.

Herunder har TV 2 samlet fem centrale ting, som Mogens Jensen ikke kan huske:

1. Husker ikke at have hørt om hjemmeladvarsel i bilag

I slutningen af september 2020 får Mogens Jensen oversendt materiale forud for et møde i regeringens økonomiudvalg. I et af bilagene står der sort på hvidt, at et reelt forbud mod hold af mink "kræver således også en lovændring".

Materialet skal i første omgang bruges på et departementschefmøde, men derfor blev Mogens Jensen alligevel spurgt under torsdagens afhøring, om han erindrer at have hørt om problemet med manglende hjemmel i den forbindelse:

- Nej, det gør jeg ikke. Det, der er på dagsordenen i mit ministerie, er at gennemføre det, som allerede er besluttet. På det tidspunkt handlede det om ekstra beskyttelsesforanstaltninger, siger Mogens Jensen.

2. Husker ikke forslag om at militæret skulle sættes ind for at gasse mink

Føromtalte møde i regeringens Økonomiudvalg blev afholdt 30. september 2020. Efter mødet skriver sekretæren for departementschefen i Finansministeriet, Kristoffer Krogh Schaldemose, en mail til embedsværket i Finansministeriet og noterer blandt andet, at det ”tilsyneladende” var ”meget tæt på, at Statsministeriet sendte militæret ind for at gasse alle mink i aften".

Mogens Jensen husker ikke, at aflivning af alle mink blev drøftet, men han kan heller ikke afvise det.

- Jeg kan ikke huske, at "militæret skal ind og gasse alle mink", siger han.

Det var først omkring en måned senere – omkring 3. november – at Mogens Jensen husker drøftelser om brug af gift, hævder han.

3. Husker ikke, om han læste materiale til centralt møde

Beslutningen om at aflive alle mink blev truffet på et møde i regeringens magtfulde koordinationsudvalg om aftenen 3. november. Et møde, som Mogens Jensen deltog i.

I materialet til udvalgsmødet blev der i forbindelse med en beskrivelse af mulige hjælpepakker til minkbranchen taget et forbehold for hjemmel.

Jeg kan simpelthen ikke huske det

Mogens Jensen (S)

Heller ikke det, kan Mogens Jensen huske, om han læste:

- Jeg kan ikke sige, at jeg har læst det her igennem. Jeg vil have en formodning om, at jeg har været inde og læse det, men jeg husker det ikke, siger han.

I materialet står der:

- Det er umiddelbart vurderingen, at det hverken er muligt at tvangslukke eller lægge minkerhvervet i dvale med hjemmel i epidemiloven eller Sundheds- og Ældreministeriets forbudsbekendtgørelse, da minkavlere ikke er levnedsmiddelsproducenter. Et forbud vil således skulle hjemles i Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr eller ved lov. Justitsminister og Miljø- og Fødevareministeriet er ved at afklare.

4. Husker ikke, hvem der foreslog at slå alle mink ned

I materialet til det omtalte møde i Koordinationsudvalget bliver der foreslået to måder at håndtere den stigende smitte blandt mink. En dvalemodel eller en nedlukning af erhvervet.

Alligevel ender regeringen med at vælge en tredje model, hvor man afliver alle mink, men ikke forbyder minkavl for tid og evighed.

Hvem, der på mødet foreslår denne model, erindrer Mogens Jensen ikke:

- Jeg kan simpelthen ikke huske, om det er noget, der kommer i den indledende forelæggelse fra Justitsministeriet, eller om det er Sundhedsministeriet, siger han.

5. Husker ikke drøftelse om hjemmel på centralt møde

På bagkant af beslutningen om at aflive alle mink, da det står klart, at den var i strid med loven, lavede Fødevareministeriet en redegørelse af forløbet.

Her fremgår det, at spørgsmålet om hjemmel til midlertidig eller varig nedlukning blev drøftet på mødet i Koordinationsudvalget. Under torsdagens afhøring i minkkommissionen ville udspørgeren gerne vide, hvad indholdet var af den drøftelse, men igen går han forgæves.

- Jeg kan ikke huske den konkrete drøftelse, siger Jensen.

Der er onsdag 18 indlagte på OUH med corona, hvor af tre er på intensiv. Og der er én gruppe, der fylder de fleste af sengene.

- Hvis man ser på, hvem der ligger i sengene, så tipper det til de ikke-vaccinerede, siger Anne Øvrehus, siger hun.

Hun er ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på OUH. De genåbnede mandag deres særlig coronafsnit, som ellers har været lukket ned siden september.

- To ud af tre er ikke vaccineret, og de har et længere og hårdere sygdomsforløb. I gennemsnit er de ikke-vaccinerede indlagt otte dage, mens de vaccinerede er indlagt i fire dage.

Det er ikke kun vaccinen, der adskiller de to grupper af patienter på coronaafsnittet på OUH. Der er også stor forskel på patienternes alder.

- Af de indlagte er de ikke-vaccinerede i gennemsnit 35 år yngre end de vaccinerede, siger Anne Øvrehus.

Jeg vil ikke have den for andres skyld

Vollsmose Sogn i Odense er ét af de steder, hvor der er færrest, der har sagt ja til vaccinen. Her er 65 procent færdigvaccinerede, til sammenligning har knap 86% i de resterende odenseanske sogn har fået begge stik.

Charlotte Scheppan, sundhedschef i Odense Kommune, er ikke tilfreds med tallene.

- Det er selvfølgelig ikke det optimale, og vi arbejder hele tiden benhårdt på at få vaccinetilslutningen højere op, siger hun.

Jeg føler ikke, at jeg har brug for vaccinen på nuværende tidspunkt.

Martin Larsen, Vollsmose

Derfor øger Odense Kommune indsatsen i Vollsmose-bydelen.

- Vi har ansat gadeplansmedarbejdere, der tager ud til sportsarrangementer, foredrag, skoler, foreninger og spreder budskabet om, at det er vigtigt at blive vaccineret, siger Charlotte Scheppan.

Der er 42 nye smittede med corona i sognet siden tirsdag. Martin Larsen, som bor i Vollsmose, er én af dem, der ikke er vaccineret.

- Jeg føler ikke, at jeg har brug for vaccinen på nuværende tidspunkt. Der er mange årsager, men der har været snak om, hvorvidt vaccinen har været god nok, siger han.

Men hvad hvis du smitter andre?

- Det er fint, at andre er vaccineret, og så virker den for dem. Jeg vil ikke have den for andres skyld, siger Martin Larsen.

Overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling, Anne Øvrehus fortæller, at når de snakker med deres patienter, så er de typisk blevet smittet til familiesammenkomster eller af dem, man bor sammen med.

- Vaccination er et valg, man tager for sig selv og for sin familie. Det er en smitsom sygdom, og uanset hvad man mener om det, så er det ikke individuelt, det gælder også for andre, siger hun.

I modsætningen til Martin Larsen, så er Mohammad Ali fra Vollsmose vaccineret.

- Man gør det fordi, staten anbefaler det. Man har en tiltro til staten og Sundhedsstyrelsen, det er derfor, vi gør det, siger han.

Kender du nogen, der ikke er vaccineret?

- Meget få. Jeg tror, at det er forskelligt, hvorfor man ikke vil have den. Der er forskellige holdninger til vaccinen, siger han.

Er vi bekymret?

Smitten tiltager på hele Fyn, og i de seneste syv dage er 1.060 fynboer konstateret smittet med coronavirus.

- Er vi bekymret? Ja, når smittetallet stiger, så kan vi se, at indlæggelsestallet efterfølgende stiger. Vi har ikke set toppen endnu, siger Anne Øvrehus, ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på OUH.

Selvom der er stigende smitte, er kapaciteten på OUH endnu ikke fuldt udnyttet.

- Vi kan udvide om nødvendigt. Næste skridt er at indkalde mere personale og åbne flere senge, siger hun.

Ifølge Anne Øvrehus er det vigtigt at skelne mellem to typer af corona-patienter.

- Nogle er syge af covid19. Nogle har en positiv prøve, men de fejler også noget andet, og derfor er de ikke indlagt på coronaafsnittet, siger hun.

Tirsdag besluttede et bredt flertal i Folketinget, at covid-19 igen betegnes som en samfundskritisk sygdom. Det betyder, at fra klokken 06.00 fredag bliver coronapasset indført en række steder blandt andet restauranter og diskoteker.

Manglen på sygeplejersker på hospitaler i Region Hovedstaden er nu så slem, at det på kort sigt kan få alvorlige følger.

Sådan lyder det i et opråb fra Camilla Fjord Thomsen, der er læge på hjerteafdelingen på Hvidovre Hospital.

- Sundhedsvæsenet knækker officielt lige om lidt. Vi har ikke længere bemanding til at passe de patienter, der kommer. De sidste uger, hvor jeg har haft vagter, har jeg ikke kunnet tage flere ind, siger hun til TV 2 Lorry.

Ifølge hende er manglen på sygeplejersker på specifikt Hvidovre Hospital nu så markant, at man mærker det hver eneste dag i form af færre sengepladser.

Må nedlægge sengepladser

Bare på Camilla Fjord Thomsens afdeling mangler 12 sygeplejersker, og derfor har man inden for de seneste måneder været nødt til at lukke syv sengepladser ned.

- Det er ud af 40, og det betyder noget, når man går fra 40 til 33 hjertepladser. Det er en stor bekymring. Jeg har været læge i snart i ni år, og der har aldrig været så mange nedlukninger af sengepladser, siger Camilla Fjord Thomsen.

På flere andre afdelinger på Hvidovre Hospital er billedet det samme, fortæller hun.

- På lungemedicinsk afdeling har de måttet skære otte sengepladser væk inden for de seneste måneder. Infektionsmedicinsk afdeling mangler halvdelen af deres sygeplejersker, siger Camilla Fjord Thomsen.

Tilfældet er det samme på Amager Hospital og Glostrup Hospital, siger hun.

Situationen er især kritisk, fordi vi nærmer os influenzasæsonen, som normalt betyder flere indlagte.

- Det, der er bekymringen, er, at alle medicinske afdelinger ligger med overbelægning nu, og det er før virussæsonen slår til, for vi er jo altid pressede hen over vinteren,

- Der er lidt en stemning af afmagt og en resignerede følelse. Man ved, at det bliver et helvede, siger Camilla Fjord Thomsen.

Politikere kommer med en pose penge

Ifølge hjertelægen er der brug for at nogle politikere tager en beslutning om, at der kommer til at være benhård prioritering af patienter, hvis det ender med, at man skal finde plads til 1.000 flere patienter som følge af influenza-indlæggelser.

Men borgerne skal advares. Man skal for eksempel ikke automatisk forvente, at man kan komme ind og blive scannet, forklarer hun.

- Folk skal være klar på, at der ikke er noget, der hedder ambulant udredning, og der er ingen garantier på udredning. For vi kan godt lukke alt, hvad der hedder planlagte ting ned – operationer og kontroller. Så kan vi nok godt finde personalet til at det akutte. Vi kan jo ikke lade folk ligge og dø i forhallen, siger Camilla Fjord Thomsen.

Hun tror, at en kortsigtet løsning vil være at gå ud politisk og finde en kæmpe pose penge og lokke sygeplejersker, som har forladt faget, for akut at få dem tilbage.

Vores sundhedsvæsen er ikke ved at knække. Men det er korrekt, at vi står i en dum situation

Lars Gaardhøøj (A), regionsrådsformand i Region Hovedstaden

Og man skulle tro, at politikerne i Region Hovedstaden havde hørt hendes bønner.

Tirsdag bakkede alle partier i regionsrådet op om en såkaldt ”vinterpakke” på 30 millioner kroner til de mest trængte hospitalsafdelinger i Region Hovedstaden.

- Vi giver blandt andet hospitalerne bedre mulighed for at honorere medarbejdere for en ekstra indsats eller gøre særligt belastede områder mere attraktive med et tillæg. Og det er vigtigt, at pengene straks kommer ud at virke – og at hospitalernes medarbejderudvalg inddrages i prioriteringen, siger Lars Gaardhøj (A), regionsrådsformand i Region Hovedstaden til TV 2 Lorry.

Han oplever, at den travlhed og de udfordringer, som Camilla Fjord Thomsen beretter om, gør sig gældende i større eller mindre grad på samtlige hospitaler i regionen.

Han anerkender, at det sundhedsfaglige personale på regionens hospitaler lige nu oplever et øget pres.

Det er et udtryk for, at der er travlt, og at der mangler personale, og at man derfor de seneste uger har lukket senge, fordi man tilpasser kapaciteten til, hvor mange folk der er på arbejde.

- Vores sundhedsvæsen er ikke ved at knække. Men det er korrekt, at vi står i en dum situation og en forkert udvikling. Og jeg forstår godt den bekymring, der er lokalt ude på vores hospitaler, siger Lars Gaardhøj til TV 2 Lorry.

Det livstruende vil altid blive behandlet

I forhold til at tage en politisk beslutning om at prioritere patienter, så forklarer regionsrådsformanden, at den slags allerede sker.

- Det er noget, vi allerede bruger i dag, for det er en af de skruer, vi kan dreje på, når vi ikke kan følge med. Det er jo ikke rart, for det betyder, at der er nogen, som får lidt længere ventetid til en operation, de har ventet på eller set frem til. Men det er et sundhedsfagligt skøn, hvad der kan tåle at blive udskudt, siger Lars Gaardhøj.

Hvorvidt man som borger skal være bekymret for situationen på hospitalerne i Region Hovedstaden er politikeren og lægen ikke helt enige om.

Der er lidt en stemning af afmagt og en resignerede følelse. Man ved, at det bliver et helvede

Camilla Fjord Thomsen, læge på hjerteafdelingen på Hvidovre Hospital

Begge siger, at det, der er akut og livstruende, altid vil blive behandlet med det samme, og at der her altid vil være plads til en patient.

- Men du skal være bekymret, hvis du går og har noget sygdom undervejs, som vi kunne have fanget. Man skal forholde sig til, at vi ikke kan gøre begge dele, siger Camilla Fjord Thomsen.

Lars Gaardhøj er af en lidt anden holdning.

- Man skal ikke være bekymret som borger. Vi gør alt, hvad vi kan ude på hospitalerne for, at har man brug for hjælp, så får man den også, og man får god hjælp, siger han.

Coronasmitten stiger stadig landet over, og blandt de helt unge børn i skolealderen er smitten rekordhøj.

Det viser en ny tendensrapport fra Statens Serum Institut (SSI).

- Incidensen er højest blandt skolebørn i alderen 6-11 år, hvor den har nået det hidtil højeste niveau under hele epidemien, lyder det i rapporten.

I aldersgruppen er der lige nu 941 tilfælde per 100.000 børn og et fortsat højt antal mulige smitteudbrud på landets skoler.

Udbrud på skoler

Udbruddene fordeler sig særligt i indskolingen, på mellemtrinnet og blandt personalet i grundskolerne – især i Region Hovedstaden, skriver SSI.

I sidste uge var der registreret 168 nye mulige smitteudbrud på skoler. Tallet kan dog være højere, da data opdateres bagudrettet.

Hvis man udelukkende ser på den del af de 12-15-årige, der ikke har taget imod tilbud om vaccination, så har de faktisk den højeste smitte

Rebecca Legarth, afdelingslæge hos SSI

Ugerne forinden – uge 42 og 43 – blev der registreret henholdsvis 246 og 242 mulige coronaudbrud på skolerne.

Styrelsen for Patientsikkerhed har den seneste tid påbudt flere skoler at sende hele klassetrin hjem på grund af smitte.

Blandt andet skolen Læringshuset i Høje-Taastrup Kommune har måttet sende eleverne fra 0. til og med 3. klasse hjem.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, har tidligere udtalt, at han forventer en debat om, hvorvidt børn under 12 år skal tilbydes vaccinen.

Høj smitte blandt uvaccinerede unge

I modsætning til de yngste skolebørn bliver børn over 12 år tilbudt en vaccination mod coronavirus.

Og blandt de lidt ældre børn, der ikke er blevet vaccineret, er smitten på nuværende tidspunkt endnu højere end skolebørnene fra 6 til 11 år.

- Hvis man udelukkende ser på den del af de 12-15-årige, der ikke har taget imod tilbud om vaccination, så har de faktisk den højeste smitte og dermed en incidens, der er lidt højere end for de 6-11-årige, siger afdelingslæge Rebecca Legarth fra SSI i en pressemeddelelse.

Ifølge rapporten er risikoen for at blive smittet 3,2 gange højere for alle over 12 år, der ikke har taget imod tilbud om vaccination. Og risikoen for at blive så syg af covid-19, at man skal indlægges, er 4,8 gange højere.