Tilslutningen til landets vaccinationscentre er siden regeringens pressemøde mandag aften eksploderet.

Antallet af vaccinebookninger mandag var således 3,5 gange højere end søndag, hvor tallet lå på 10.285 bookninger, og det er til stor glæde for landets statsminister.

- Det er fantastisk. Det er en kæmpe stigning på kort tid, og det tyder på, at der mange, der nu tænker, at de skal have vaccinen, lød det fra Mette Frederiksen (S) tirsdag aften i Go' aften LIVE.

På pressemødet henvendte statsministeren sig direkte til den del af befolkningen, der endnu ikke har ladet sig vaccinere mod covid-19, med en hård retorik.

En af de ikkevaccinerede personer, som Mette Frederiksen appellerede til på pressemødet, var tirsdag aften i studiet, hvor hun fik chance for at diskutere sagen med statsministeren.

Sine Christensen har fravalgt vaccinen. Hun mener, at statsministeren på pressemødet lagde et voldsomt pres på en del af befolkningen, der ikke vil lade sig vaccinere.

- Det var ikke sjovt at lytte med på det (presse, red.)møde, og det fik mig slet ikke tættere på at lade mig vaccinere, siger hun.

Sine Christensen har siden coronapassets indtog i det danske samfund følt sig udelukket.

- For mig er der tusind nuancer i det her, der bliver overset. Jeg ved, at vi står i en alvorlig situation, men folk føler sig presset. Det er ikke sjovt, siger hun.

Den selvstændige erhvervsdrivende føler ikke, at regeringen lytter til de efter eget udsagn "helt almindelige mennesker", der af forskellige årsager ikke vil have vaccinen.

Statsminister lægger ikke fingre imellem

Statsminister Mette Frederiksen svarer igen på kritikken med det, som hun kalder "den brutale virkelighed".

- Hvis vi alle gjorde som Sine, ville vi skulle lukke Danmark ned igen. Det ville have kæmpe konsekvenser både sundhedsmæssigt og økonomisk, lyder det fra statsministeren.

Hun begrunder det blandt andet med, at corona nu er mere smitsom end tidligere.

- Vi kan ikke have et åbent samfund, uden at vi lader os vaccinere. Så enkelt er det, siger hun.

Spurgt ind til sin retorik i talen står statsministeren ved sine ord.

- Jeg lægger ikke fingre imellem. Jeg bliver nødt til at tale for dem, der har ladet sig vaccinere, og som alligevel bliver smittet og dermed risikerer et alvorligt sygdomsforløb, siger hun og fortsætter.

- Der bliver vi alle nødt til at tage et ansvar nu, om man kan lide det eller ej. Det ansvar er at lade sig vaccinere. Vi kan ikke komme igennem det her uden.

Myndighederne bør dæmpe potentielle konflikter

Myndighedernes retoriske tilgang til de endnu ikkevaccinerede danskere vil formentlig ikke motivere til at få et stik med en coronavaccine - snarere tværtimod.

Det vurderer Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

Michael Bang Petersen forklarer, at genindførslen af coronapas kan få flere til at lade sig vaccinere. Men myndighederne bør forsøge at dæmpe potentielle konflikter, mener han.

- Her gravede pressemødet i højere grad kløfterne dybere, end det forsøgte at skabe forsoning. Retorikken er givetvis noget, der taler til mange, der allerede er vaccinerede, for de vil måske spørge, hvorfor de skal underlægges restriktioner, så andre kan have et frit valg.

- Men vi ved fra forskning, at hvis du ikke har så meget tillid til myndighederne - og det ved vi, at ikkevaccinerede ikke har - kan det få dig til at sætte hælene i, siger han.

Corona er nu igen klassificeret som samfundskritisk sygdom efter behandling i Epidemiudvalget. Fra på fredag skal man igen fremvise gyldigt coronapas ved en række lokationer.

Se hele interviewet med Mette Frederiksen og Sine Christensen i 'Go' aften LIVE' på TV 2 PLAY

Der kan herske uenighed om den såkaldte antivaccine-bils budskab.

Men tirsdag eftermiddag var der tilsyneladende komplet enighed om, at selve budskabernes lydniveau var alt, alt for højt.

I hvert fald rykkede Københavns Politi tirsdag ud for at tage en snak med føreren af bilen, der normalt kører rundt og spreder opfordringen om ikke at tage imod coronavaccinen.

- De havde anmeldt en demonstration i dag, og de kørte rundt ad en rute og udbredte budskaber omkring covid-19. De holdt på Rådhuspladsen i dag, siger vagtchef ved Københavns Politi Henrik Brix til TV 2 Lorry.

Naboer klagede

Det fik dog flere naboer til Rådhuspladsen til at kontakte politiet, fordi de mente, at lydniveauet fra bilens højtaler var langt over, hvad der var rart at være i nærheden af.

- Lydniveauet var så højt, at vi modtager flere klager over det, så vi kører ned og konstaterer så rigtigt nok, at det er for højt, og at det er til væsentlig ulempe for nabolaget, siger Henrik Brix.

De fremmødte politibetjente gik i dialog med den ansvarlige for larmen, og han fik et påbud om at skrue ned, forklarer vagtchefen videre.

- I god dialog sænkede han niveauet til noget passende. Der var ingen problemer, og folk kunne så få lov at bo og arbejde i fred omkring Rådshuspladsen, siger vagtchefen.

Det er ikke kun politikere og klimaaktivister, der i disse dage er at finde i den skotske by Glasgow, hvor klimatopmødet COP26 bliver afholdt.

Også lobbyister for sort energi har gjort deres indtog på COP26, som ellers er blevet kaldt ”den sidste, bedste chance” for at holde den globale opvarmning under 1,5 grader.

Mindst 503 personer med tilknytning til kul-, olie- og gasindustrien er til stede ved klimatopmødet. Det viser en en rapport lavet af NGO’en Global Witness, efter de har analyseret FN's liste over navngivne virksomhedsdeltagere.

Det gør fortalere for sort energi til den største delegation på hele mødet.

Murray Worthy, som er kampagneleder hos Global Witness, kalder det stærkt bekymrende, og han advarer mod at blive påvirket af lobbyisterne.

- Den globale handling må ikke blive omdirigeret af en flok forurenere, som ikke har nogen interesse i at se de ændringer, som er nødvendige for at beskytte folk og planeten, siger han.

Men ifølge TV 2-korrespondent Olav Christensen, der følger klimatopmødet i Glasgow, er der et formål med at have den såkaldte "sorte" industri" med til et klimatopmøde.

- I en overgangsfase har verden stadig brug for kul, olie og gas, Og selvom industrien ikke kan ændre på de videnskabelige fakta, kan de reklamere for, hvordan de har tænkt sig at gøre det bedre, siger han.

Hvem har givet dem plads ved bordet?

Fossile brændstoffer som kul-, olie- og gas er blandt de helt store klimasyndere.

En nylig rapport fra FN viste, at mange af verdens største producenter af fossilt brændstof stadig planlægger at øge produktionen i de kommende år. Det vil sige, at vejen til at leve op til klimamålene fortsat er lang.

Jeg er helt sikkert ikke komfortabel ved at have nogle af verdens største skurke til at påvirke og diktere verdens skæbne

Greta Thunberg, klimaaktivist

Derfor giver det også god mening, at folk stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor de er inviterede, siger Olav Christensen.

Formand for COP26, Alok Sharma, sidder inde med noget af svaret på det spørgsmål. Han fortæller til CNN, at det i sidste ende er op til partierne og observatørerne at bestemme, hvem der får lov at deltage.

FN-klimachef, Patricia Espinosa, siger også, at FN ikke inviterer eller anerkender deltagere tilknyttet kul-, olie- og gasbranchen, men at de ikke har kontrol over, hvilke personer hvert land registrerer som dets delegerede.

En massiv lobbyvirksomhed

Det er blandt andet Brasilien, Rusland og Canada, som har registeret medlemmer af kul-, olie- og gasindustrien som en del af deres officielle delegation.

For eksempel er én ud af otte delegerede fra Rusland lobbyister for sort energi, skriver Global Witness.

I alt kan 27 lande tilføjes til den liste.

Derudover er over 100 selskaber, som beskæftiger sig med fossile brændstoffer, repræsenteret ved klimatopmødet. Det gælder blandt andet oliegiganter som Shell og Gazprom.

Olav Christensen kan godt forstå, hvis klimaforkæmpere frygter, hvilken betydning lobbyisterne kan have for forhandlingerne.

Nyheden har for eksempel fået den svenske klimaaktivist Greta Thunberg til tasterne.

- Jeg ved ikke med jer, men jeg er helt sikkert ikke komfortabel ved at have nogle af verdens største skurke til at påvirke og diktere verdens skæbne, skriver hun på Twitter.

Branchens tilstedeværelse er ifølge Olav Christensen et tydeligt eksempel på, hvor massiv en lobbyvirksomhed, der eksisterer inden for kul-, olie- og gasbranchen.

- Sandheden er, at det er kæmpe erhvervsvirksomheder, som prøver at give indtryk af, at de er ved at omstille sig. De vil kæmpe for at køre videre så længe som muligt, fortæller han.

Beskyldt for at være ekskluderende

Rapporten følger i kølvandet på beskyldninger om, at klimatopmødet ikke har været inkluderende nok.

Den manglende inklusion skyldes blandt andet, at nogle lande ikke har haft råd til at sende delegerede afsted, mens andre lande ikke lever op til coronarestriktionerne.

Mange udviklingslande har ikke samme adgang til vacciner, og uden en vaccine kræver det, at deltagerne går i karantæne i mindst ti dage ved deres ankomst til Storbritannien.

Det har blandt andet betydet, at en tredjedel af Stillehavsøerne ikke er repræsenteret ved COP26 – også selvom der er tale om områder, som enten er eller forventes at blive hårdt ramt af klimaforandringerne i fremtiden.

Ifølge rapporten fra Global Witness er der flere lobbyister for sort energi ved klimatopmødet, end der er repræsentanter for otte af de lande, som er mest påvirket af klimaforandringer.

De otte lande tæller Bangladesh, Mozambique, Haiti, Filippinerne, Bahamas, Pakistan, Puerto Rico og Myanmar.

Udover repræsentanter fra kul-, olie- og gasindustrien deltager personer med tilknytning til finans-, landbrug og transportsektoren også ved klimatopmødet ifølge Global Witness.

En fertilitetsklinik har ved en fejl forbyttet to kvinders befrugtede æg i Californien.

Det skriver blandt andet det amerikanske medie USA Today og CBS News.

Allerede ved fødslen havde Daphna Cardinale og hendes mand Alexander en fornemmelse af, at noget var helt galt. Det fortæller Alexander Cardinale:

- Jeg havde en underlig mavefornemmelse, lige da hun blev født. Det var ikke noget logisk, mere en slags instinkt, siger han til CBS News.

Parret valgte dog at stole på lægernes arbejde og var desuden smaskforelskede i deres lille baby. To måneder senere skulle en dna-test dog vise, at det barn, som Daphna Cardinale havde født, ikke var deres.

Barnet tilhørte i stedet en anden familie, som til gengæld havde fået familien Cardinales baby.

- Jeg fik aldrig muligheden for at skabe et bånd til mit barn

Familien Cardinale fortæller ifølge nyhedsbureauet AP, at hele processen siden da har været et mareridt.

Moren Daphna Cardinale føler sig blandt andet snydt for at kunne binde sig til sit eget genetiske barn, fortæller hun:

- Jeg blev så overvældet af frygt, forråd og hjertesorg. Jeg blev frarøvet muligheden for at bære mit eget barn, og jeg fik aldrig muligheden for at skabe et bånd med hende gennem graviditeten. Fik aldrig muligheden for at mærke hende sparke.

Efter dna-testene valgte parrene at bytte børn. Men nu står Daphna Cardinale og hendes mand tilbage med en vrede over, at de nu har bundet sig til et barn, de måtte give fra sig igen:

- Mine minder om fødslen vil altid være skæmmet af den syge realitet, at vores biologiske barn blev givet til nogle andre. Og det barn, jeg bragte til verden, måtte jeg ikke beholde, siger moren.

Opfordrer til at stille spørgsmål

Familien Cardinale har nu valgt at sagsøge den fertilitetsklinik, som lavede den fejlagtige ombytning, for fejlbehandling og uagtsomhed.

Ifølge søgsmålet mener klinikken, at ombytningen formentlig er sket, da biopsier fra kvinderne blev sendt ind til et eksternt laboratorium for genetiske tests.

Foruden at sagsøge klinikken håber familien Cardinale at gøre andre i fertilitetsbehandling opmærksomme på, at fejltagelserne kan ske. Derfor opfordrer de til at stille spørgsmål, hvis der er noget, man er usikker på:

- Vi kan ikke lægge os til at sove trygt om natten, velvidende at det her sker, uden nogen taler om det, siger Alexander Cardinale.

Også det andet par, som ønsker at forblive anonyme, har tænkt sig at sagsøge klinikken, lyder det.

Da sygeplejersker i sommer strejkede i 10 uger, lukkede regeringen og Folketinget konflikten ned med et lovindgreb.

Nu opfordrer en sygeplejerske sine kollegaer til kollektiv opsigelse.

Bag initiativet står Luca Pristed, der arbejder på Rigshospitalet og har markeret sig i debatten om sygeplejerskers løn- og arbejdsvilkår.

Hvis det er livsfarligt at være patient på et dansk sygehus, er det politikernes ansvar

Luca Pristed, sygeplejerske på Rigshospitalet

Derudover har han været med til at arrangere de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, der har fundet sted på adskillige af landets hospitaler, siden Christiansborg afsluttede konflikten mellem sygeplejerskerne og regionerne i sommer.

- Det er noget, vi gør i afmagt. Vi har haft ti ugers strejke og ti ugers arbejdsnedlæggelser, hvor vi har råbt op. Nu kan vi så se, at Mette Frederiksen stadig ikke forstår, hvordan det står til i sundhedsvæsenet, siger Luca Pristed.

Derfor har han nu oprettet en begivenhed på Facebook, der opfordrer sygeplejersker, SOSU-assistenter og jordemødre til kollektivt at sige op 30. november i år.

I skrivende stund har 37 brugere bekendtgjort, at deltager i begivenheden, mens over 400 har meldt sig interesserede i begivenheden.

Blev rasende

Opfordringen kommer i kølvandet på 10 ugers overenskomststridige arbejdsnedlæggelser blandt sygeplejersker. De var i sig selv et modsvar på, at Regeringen og Folketinget greb ind i sygeplejerskernes 10 uger lange strejke i sommeren 2021.

Regeringsindgrebet dikterede en lønstigning til sygeplejersker på 5,02 procent over tre år og nedsatte en lønkomité, der skal kulegrave sygeplejerskernes løn.

Og egentlig skulle det have været slut med arbejdsnedlæggelser og fortsat konflikt, siger Luca Pristed.

- Vi tænkte, at vi havde fået vores budskab igennem med de her arbejdsnedlæggelser, og vi havde netop tænkt os at stoppe, siger han.

Men så tonede statsminister Mette Frederiksen mandag aften frem med en appel til sygeplejerskerne om at arbejde ekstra hårdt, fordi vinteren atter var over os, og at man i den forbindelse forventede øget pres på sundhedsvæsenet.

- Jeg beder jer om, at I yder ikke bare en indsats, for det gør I fuldt ud allerede, men også en ekstra indsats, sagde Mette Frederiksen.

Og det viste ifølge Luca Pristed, at statsministeren ikke har forstået, hvordan det reelt står til på hospitalsgangene.

- Jeg blev rasende, da jeg hørte det. Det er at have så lidt respekt for det arbejde, vi har lagt de sidste to år. Det viser en manglende forståelse for, hvad sundhedsvæsenet kæmper med lige nu, siger han.

Det virkede i Finland

Og selvom det kan virke voldsomt at true med kollektive opsigelser, er der eksempler på, at det har virket i fortiden.

I 2007 lykkedes det eksempelvis ansatte i Finlands sundhedsvæsen at kæmpe sig til en lønstigning på mellem 22 og 28 procent ved kollektivt at sige op.

Her sendte uenigheder om, hvad sundhedspersonale burde få i løn, hele sundhedsvæsenet ud i en storkonflikt, som udskød operationer og sendte adskillige patienter med akutte problemer til behandling i Sverige.

Dengang sagde omtrent 12.000 mennesker op.

- Det er ikke vores ansvar

Luca Pristed vil i øjeblikket ikke komme nærmere ind på, hvor mange danske sundhedsansatte, der skal erklære sig klar til at sige op, før han selv gør det.

Han håber desuden heller ikke, at det bliver nødvendigt for ham eller andre at fuldføre de kollektive opsigelser.

- Men jeg er klar til at gøre det, og jeg håber på, at mange er klar til at følge mig, siger han.

Sagen for ham handler om, at han vil have lov til at være sygeplejerske og hjælpe mennesker, uden at det bliver krævet af ham, at han "arbejder sig selv halvt ihjel."

Hvis en masse sygeplejersker kollektivt siger op, risikerer det at få nogle meget reelle konsekvenser ude på afdelingerne, hvor det i yderste konsekvens kan komme til at betyde, at patienter kommer til at dø ude på afdelingerne. Hvad mener du om det?

- Det er ikke vores ansvar. Hvis det er livsfarligt at være patient på et dansk sygehus, fordi der ikke er personale nok, og jeg ikke gider at arbejde over hver dag, er det politikernes ansvar, siger han.

Han mener, at det er arbejdsgivernes opgave at sørge for, at sundhedsvæsenet har ressourcer nok til at sikre behandling til alle.

- Det er ikke sygeplejersken på gulvet, der efter en 54 timers arbejdsuge skal stå med ansvaret for, at en patient måske dør, hvis de ikke møder ind til endnu en vagt dagen efter, siger han.

Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke gør myndighederne, hvad de kan "for at forebygge, vise rettigdig omhu og sætte tidligt ind", men:

- Vi har brug for alle medarbejdere i vores sundhedsvæsen den her vinter, vi går i møde, lyder fra ministeren.

Fra fredag skal man vise coronapas, hvis man vil på restaurant, bar og museum.

Men selv om kravet om coronapas genindføres, følger der ikke nye hjælpepakker med til erhvervslivet.

Det siger erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Betyder ikke dalene besøgstal

- Det, at der bliver indført krav om coronapas, er ikke i sig selv noget, der åbner nye hjælpepakker.

- Fordi coronapasset alene er en forsikring om, at de, der er på din restaurant eller dit museum, har en vaccine eller et negativt coronatest-svar, siger han.

Man kan få et gyldigt coronapas, hvis man er færdigvaccineret mod coronavirus inden for det seneste år, har været coronasmittet inden for det seneste halve år eller har en nyligt negativ coronatest.

Ministeren siger, at coronapasset skal gøre det mere trygt at gå ud, men han forholder sig ikke til, om det kan få besøgstallene til at dale i dele af erhvervet.

De slettede sms'er fra statsministerens telefon har de seneste uger været til heftig debat.

Tirsdag er det kommet frem, at Mette Frederiksen ikke længere automatisk sletter sine tekstbeskeder på mobilen.

Budskabet er opsigtsvækkende, mener TV 2s politiske redaktør, men det er langt fra den eneste interessante udmelding, som statsministeren er kommet med det seneste døgn.

Det kan du læse meget mere om i dagens overblik - velkommen til.

Danskerne kan igen se frem til at finde coronapasset frem

Dagens altoverskyggende nyhed herhjemme er den stigende coronasmitte og de konsekvenser, som følger med pandemien.

På et pressemøde i aftes kom det frem, at regeringen ønsker, at corona igen skal betegnes som en samfundskritisk sygdom, hvilket gør det muligt at genindføre restriktioner.

Tirsdag aften har et flertal i Epidemiudvalget besluttet at følge regeringens ønske, men kategoriseringen vil dog foreløbig kun gælde i én måned.

Dermed kan danskerne igen se frem til at vise coronapasset - eksempelvis på indendørs restauranter.

Comebacket til coronapasset vil blandt andet betyde travlhed og længere kø ved testcentrene landet over.

Det siger Brian Rosenberg, der er direktør for Carelink, som udfører lyntest i Region Syddanmark.

- Vi forventer en 30 til 40 procents stigning de næste par dage, lyder vurderingen.

Covid-19 var en samfundskritisk sygdom fra 10. marts til 10. september i år.

Sygeplejersker raser mod statsministeren

På det omtalte pressemøde i aftes bad statsminister Mette Frederiksen (S) endnu engang landets sygeplejersker om at tage "en for holdet" og yde en ekstra indsats i forbindelse med den øgede coronasmitte i samfundet.

Efterfølgende er de sociale medier flydt over med vrede kommentarer fra sygeplejersker, der gennem efterhånden mange måneder har følt sig pressede og derfor reagerer hårdt på statsministerens udtalelse.

Mette Frederiksens ord ses som en direkte provokation, og appellen er langt fra faldet i god jord hos Dansk Sygeplejeråd.

- Sygeplejerskerne kan ikke blive ved med lige at yde en ekstra indsats, lyder det fra næstformand Dorthe Boe Danbjørg.

Ordene fra statsministeren kan være den berømte dråbe, der udløser nye strejker blandt landets sygeplejersker. Og samtidig kan Socialdemokratiet tabe vælgere ved det forestående regionsvalg, vurderer TV 2-redaktør Henny Christensen, der er ekspert i arbejdsmarkedsforhold.

Blå partier har flest vaccineskeptikere

Landets vaccineskeptikere fik en hård medfart i aftes rent retorisk, da statsministeren langede ud efter dem, som ikke har valgt at blive vaccineret.

Forskningsprojektet HOPE, der undersøger danskernes adfærd under coronakrisen, har nu kortlagt hvilke partier, som vaccineskeptikerne sværger til herhjemme.

Resultatet viser, at det typisk er vælgerne fra to partier i blå blok, der ikke ønsker at blotlægge skulderen til et stik med vaccinerne.

Nye Borgerlige og Liberal Alliance skiller sig ud fra de øvrige partier ved at have væsentligt flere vaccineskeptikere blandt sine støtter.

21 procent af de vælgere, der stemte på Nye Borgerlige ved Folketingsvalget i juni 2019, er skeptiske over for at tage vaccinerne, mens det samme gør sig gældende for 15 procent af stemmerne blandt Liberal Alliance.

I den anden ende af skalaen ligger Socialdemokratiet og Venstre, der begge kan mønstre godt tre procent vaccineskeptikere.

Kina bruger amerikansk hangarskib som skydeskive

Vi skifter spor og rykker østpå til den kinesisk Xinjiang-provins.

Området er blandt andet kendt for Kinas undertrykkelse og overgreb af den etniske minoritet uighurer, der bliver spærret inde i såkaldte genopdragelseslejre.

Men nu er provinsen kommet i vælten for noget helt andet - nemlig at huse modeller af amerikanske hangarskibe, som bliver brugt af kineserne som skydeskiver.

Satellitbilleder fra ørkenlandskabet afslører kørende amerikanske hangarskib på skinner, som bliver brugt til at simulere et fartøj i bevægelse.

Ifølge Andreas Bøje Forsby, der er ekspert i Kinas udenrigs- og sikkerhedspolitik, tjener øvelsen to formål.

Dels at træne præcisionsskydning, men de bevægelige skydeskiver sender samtidig et tydeligt signal fra Kina om, at man vil være i stand til at ramme amerikanske krigsskibe - om nødvendigt.

Hjulmand afviser rygter om nyt job

Dagens overblik slutter af på mere roligt territorium - nemlig på grønsværen med fodboldlandsholdet.

Kasper Hjulmands flotte præstationer i spidsen for Danmark er ikke gået ubemærket hen i fodboldverdenen, og den populære 49-årige landstræner er senest sat i forbindelse med Premier League-klubben Aston Villa.

Holdet fra Birmingham står i øjeblikket uden cheftræner, da Dean Smith blev smidt på porten efter fem nederlag i træk i den bedste engelske fodboldrække.

Fans af de danske fodboldlandshold kan dog ånde lettet op. For Kasper Hjulmand afviser blankt, at han skal lave andet end at træne Simon Kjær og co.

- Jeg er super glad for at være dansk landstræner, og jeg skal ikke nogen steder lige nu, siger Hjulmand.

Den danske landstræner har kontrakt med Dansk Boldspil-Union frem til og med EM i 2024.

Først var de coronakrisens store helte.

Men da de bad om mere i løn, fik de et lovindgreb og en komité i stedet.

Hvis politikerne ikke tilføjer flere ressourcer nu, brænder sundhedsvæsenet ned til vinter

Luca Pristed, sygeplejerske på Rigshospitalet

Mandag aften rettede statsminister Mette Frederiksen (S) så en appel direkte fra statsministeriets spejlsal til sygeplejerskerne på hospitalsgangene.

- Jeg beder jer om, at I yder ikke bare en indsats, for det gør I fuldt ud allerede, men også en ekstra indsats, sagde hun.

Men den bøn preller af på sygeplejerske Luca Pristed.

- Jeg blev rasende, da jeg hørte det. Det er at have så lidt respekt for det arbejde, vi har lagt de sidste to år. Det viser en manglende forståelse for, hvad sundhedsvæsenet kæmper med lige nu, siger han.

Luca Pristed arbejder til daglig på Rigshospitalet og har tidligere markeret sig i debatten om sygeplejerskers løn- og arbejdsvilkår. Derudover har han været med til at arrangere de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, der har plaget landets hospitaler, siden et regeringsindgreb lukkede ned for den 10 uger lange strejke, som sygeplejerskerne gennemførte i sommeren 2021.

Regeringsindgrebet dikterede en lønstigning til sygeplejersker på 5,02 procent over tre år, samt at der blev nedsat en lønkomité, der skal kulegrave sygeplejerskernes løn.

- Lev med det

Den seneste tid er coronasmitten i samfundet steget markant, og det samme er antallet af indlæggelser. Desuden gjorde Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm det på selvsamme pressemøde klart, at man forventer, at antallet af smittede, indlagte og døde vil stige yderligere den kommende tid, hvilket vil lægge et hårdt pres på sundhedsvæsenet.

Det var en kontant påmindelse om, at selvom samfundet er åbent, er Danmark endnu ikke ude af coronakrisen.

Alligevel mener Luca Pristed, at det er den rette tid at kræve lønforhøjelser på.

- I sommer så det bedre og roligere ud. Vi havde overenskomstforhandlinger, men fik vi at vide, at tiden ikke var til lønkrav. Det forslag til en overenskomst, vi stemte nej til to gange, blev ophøjet til lov, men det ændrer ikke på, at ressourcerne stadig mangler, siger han.

Han mener ganske enkelt ikke, at det er sygeplejerskernes ansvar, at sygehusvæsenet kører rundt. Det er politikernes ansvar.

- Hvis politikerne ikke tilføjer flere ressourcer nu, brænder sundhedsvæsenet ned til vinter. Der er ingen sygeplejersker i Danmark, der har tænkt sig at arbejde ekstra, nu når vi har set, hvordan vi blev belønnet sidste gang, vi gjorde det, siger han.

Stygt!

Peder Hvelplund, sundhedsordfører hos Enhedslisten

På sociale medier har flere sygeplejersker gjort opmærksom på uoverensstemmelsen mellem den betydning, som statsministeren tillægger sundhedsvæsenet i sine taler, og den store mangel på ressourcer, som sundhedspersonalet oplever ude på hospitalsgangene.

Og som modsvar bruger flere af dem en frase, som statsministeren selv fyrede af i en helt anden kontekst onsdag i sidste uge:

- Lev med det, skriver flere utilfredse sygeplejersker.

Udnytter sygeplejerskerne krisen?

Luca Pristed mener ganske enkelt, at politikerne har set en stor krise komme lige imod dem – uden at gøre noget.

- Hvis du har en kiosk, og du ved, at du ser ind i en helt vildt travl dag, sætter du jo også nogle flere medarbejdere til at passe den. Politikerne vidste, at der kom en hård bølge igen, men de nægtede at tilføre flere ressourcer, og det kan vi ikke acceptere, siger han.

I har fået en lønstrukturkomité, som netop skal kigge på, hvad det reelle løngab er, og hvad man kan gøre ved det. Hvorfor står I så stejlt på en snuptagsløsning her og nu midt i en krise?

- Det er en syltekrukke. Det er politikernes foretrukne løsning, når et problem skal udskydes. De har ikke lovet at efterleve den her kommissions anbefaling, og der er tidligere lavet lønstrukturkomitéer, som der ikke er kommet noget ud af.

Man kan vel godt mene, at sygeplejersker får for lidt i løn, og at kampen er vigtig at tage, samtidigt med, at man mener, at tiden bare ikke er inde til det lige nu?

- Jeg tror ikke, der er en forventning om, at vi nogensinde får, hvad vi vil have, hvis ikke vi sætter foden ned nu. Vi ved, at vi er en vigtig ressource, det har vi set gennem hele krisen, og hvis vi ikke bliver belønnet for vores arbejde, når vigtigheden er allermest tydelig, tror ingen på, at den nogensinde kommer.

Bruger I den her krise til at forsøge at tvinge jeres lønkrav igennem?

- Det må man vende og dreje, som man vil, men vi råbte også op om det her i sommer, da der ikke var nogen akut krise. Vi står fast, for nu må politikerne fandeme høre efter.

Tiden og timingen betyder ikke det store for Luca Pristed. Det er mest bare et udtryk for frustration, og at nu kan det være nok.

- Jeg havde ikke regnet med, at vi skulle fortsætte arbejdsnedlæggelser på landets sygehus. Indtil i går, hvor det stod klart, at hun ikke har nogen forståelse for, hvad der foregår, siger han.

Statsministeren vil ikke provokere

Umiddelbart efter pressemødet mandag afviste Dansk Sygeplejeråd, at sygeplejerskerne havde mere at give af.

Da statsministeren kom med sin bøn til sundhedspersonalet, var særligt regeringens eget støtteparti Enhedslisten hurtige til at melde deres utilfredshed ud. Politisk ordfører Mai Villadsen luftede sin utilfredshed på Facebook, mens partiets sundhedsordfører Peder Hvelplund på Twitter kaldte det for "vildt provokerende".

- Statsministeren appellerer til, at sygeplejersker og andet sundheds- og plejepersonale skal give den en ekstra skalle! Hvad med at honorere deres indsats med en anstændig løn!! I har selv smadret kapaciteten gennem jeres uanstændige indgreb! Stygt!, skriver han.

Efter en spørgetime i Folketingssalen tirsdag eftermiddag forklarede statsministeren, at hun ikke havde til hensigt at træde sygeplejerskerne over tæerne.

- Jeg har ikke noget ønske om at provokere vores sundhedspersonale, som vi er dybt afhængige af, og som har ydet en stor indsats, sagde Mette Frederiksen.

Herefter gentager hun sin appel til sygeplejerskerne med den samme påmindelse hun kom med på pressemødet mandag.

- Vi kan forvente en vinter, som kan blive rigtig hård for sundhedspersonalet og patienterne, siger Mette Frederiksen.