Ældreplejen er lige nu et af kommunalvalgets helt store temaer i mange kommuner - med god grund.

For sektoren står over for kolossale udfordringer i de kommende år, og det er ved at være på høje tid at finde løsninger.

Sådan lyder budskabet fra en række af landets førende sundhedsøkonomer.

Det er en meget grundlæggende og helt igennem faretruende situation, vi kan komme til at stå i

Mickael Bech, professor i sundhedsøkonomi

Flere kommuner kæmper allerede nu med at få økonomien til at række, mens det også kniber med at finde nok kvalificeret arbejdskraft.

Udfordringerne vil ifølge eksperterne kun blive større i fremtiden. Det skyldes først og fremmest, at antallet af plejekrævende ældre borgere stiger eksplosivt i disse år - og vil gøre det i mange år fremadrettet.

Det vil medføre enorme kommunale udgifter til sektoren og stor efterspørgsel på social- og sundhedsassistenter- og hjælpere, som allerede i dag er svære at rekruttere og fastholde i ældreplejen.

- Det begynder at være faretruende, og det er faktisk lidt skræmmende. Især fordi der ikke er nogen lette løsninger, siger Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

Situationen kalder ifølge eksperterne på øjeblikkelig handling fra politisk hold, hvis kommunerne i fremtiden skal kunne opretholde samme serviceniveau som i dag.

- Vi har aldrig set så store demografiske ændringer siden pesten hærgede. Det er lige nu, at det sker, og der skulle have været reageret langt tidligere. Men man reagerer åbenbart først, når huset står i brand, siger Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

For 52 milliarder kroners sundhed og pleje i 2030

Dykker man ned i prognoserne for de kommende ti år, bliver det tydeligt, at udfordringerne er enorme.

Det skyldes primært, at antallet af borgere på 80 år eller derover ifølge KL vil stige med 60 procent - fra 272.000 i 2020 til omkring 434.000 i 2030.

Den demografiske udvikling vil ifølge KL medføre en stigning i kommunale udgifter til sundhed og pleje fra 36 milliarder i 2019 til 51,2 milliarder i 2030 svarende til 42 procent.

- Dem, der er født i 1942, bliver 80 næste år. En af de store krigsgenerationer. Når du er over 80 år, er der 50 procent risiko for at have 3 eller flere kroniske sygdomme og dermed stort pleje- og sundhedsbehov, siger Jes Sørgaard

Udviklingen vil betyde et stort behov for ekstra hænder i ældreplejen.

Ifølge nye beregninger fra FOA, der repræsenterer sosu’erne, vil der således være behov for at ansætte mere end 22.000 flere social- og sundhedsmedarbejdere i landets kommuner frem mod 2030.

En udfordring, som kommunerne allerede i dag har svært ved at løse, og som de i stigende grad forsøger at dække ved at ansætte ufaglærte.

Således viser tal fra FOA, at andelen af ufaglærte på sosu-området i kommunerne er steget fra 13 til 22 procent i perioden 2017 til 2021.

Samme tendens ses hos AE-rådet, som forventer, at der i 2030 vil være 8000 færre uddannede sosu’er i sektoren.

Det er svært at komme op med det store columbusæg her. Så jeg bliver faktisk lidt opgivende

Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi Eksperter: Situationen er alvorlig

Frygten er, at standarden og kvaliteten på plejehjemmene og i hjemmeplejen i løbet af de næste ti år vil falde markant.

- Det er en meget grundlæggende og helt igennem faretruende situation, som vi kan komme til at stå i, siger professor i Mickael Bech, professor i sundhedsøkonomi ved VIVE.

En situation, som vi ifølge professoren skal undgå at komme i.

- Hvis ikke vi gør noget, kan vi forestille os, at vi faktisk ikke kan levere ydelser til dem, der har allermest behov for det. Derfor er det vigtigt, at vi kommer i gang med at implementere løsninger nu, siger Mickael Bech.

Samme sang lyder fra professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen, som umiddelbart har svært ved at se en løsning:

- Det er svært at komme op med det store columbusæg her. Så jeg bliver faktisk lidt opgivende, siger han.

Jes Søgaard stemmer i:

- Vi har aldrig før set ind i en tiårs periode med så stor en stigning i ældrebefolkningen. For at gøre ondt værre fik danskerne fra omkring 1975 og 15 år frem mindre lyst til at få børn. Så dem, der egentlig skulle passe dem, der bliver gamle nu, er der ikke, siger han.

Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved VIVE, påpeger, at vi har kendt til udfordringerne i mange år.

- Det er lidt sent, at man kommer i gang med det her, for det er bestemt ikke, fordi at der ikke er blevet advaret om det, siger han.

Worst case scenariet er ifølge Jakob Kjellberg, at der opstår større ulighed og sammenhængskraft i samfundet, fordi at der kan komme et større skel mellem de, der har råd til at tilkøbe sig bedre pleje, og de, der ikke har.

- Ultimativt frygter jeg, at den enkelte dansker ikke føler sig tryg ved at blive gammel, siger han.

Vi har måske haft en tilbøjelighed til at snakke om udfordringerne om aldring, som noget der kom ude i fremtiden. Men fremtiden er nu

Mikael Bech, professor i sundhedsøkonomi

Samtidig risikerer man, at krisen i plejesektoren spreder sig til sygehusene:

- Vi har bygget vores meget effektive system op omkring en forudsætning, om at patienterne kan udskrives hurtigt fra hospitalerne, hvorefter kommunerne håndterer den efterfølgende pleje. Hvis ikke kommunerne kan klare den opgave, vil hospitalerne også sande til, siger Jakob Kjellberg.

Der findes ikke et quickfix

At der allerede er akut mangel på hænder i ældreplejen viste sig for alvor i sommer, hvor flere kommuner havde svært ved at få vagtplanen til at hænge sammen.

Blandt andre måtte Vejen Kommune bede pårørende om overbærenhed og hjælp til at passe på de ældre, fordi der ikke var personale nok.

Det er scenarier som disse, som eksperterne frygter kan brede sig i de kommende år.

Men de er alle enige om, at der ikke er noget quickfix på udfordringerne. Der er behov for et kludetæppe af velovervejede løsninger for at nå i mål, lyder det.

Fra politisk hold er der da også allerede fokus på problematikken - blandt andet blev der i sidste års finanslov afsat 0,8 milliarder kroner til øget rekruttering og fastholdelse af sosu-assistenter- og hjælpere.

Men der skal mere til, lyder det fra eksperterne:

- Vi er nødt til at forøge indsatsen. Vi har måske haft en tilbøjelighed til at snakke om udfordringerne, som noget der kom ude i fremtiden. Men fremtiden er nu, siger Mickael Bech.

Han peger på, at Folketinget som en del af løsningen også har hævet pensionsalderen, hvilket vil fastholde flere på arbejdsmarkedet.

- Det virker, men vi er nødt til at gøre endnu mere af den slags for at kunne fastholde flere, siger Mickael Bech.

Jes Søgaard mener, at man i endnu højere grad skal kigge på, hvordan man kan ændre befolkningens opfattelse af social- og sundhedsfaget:

- Man kunne gøre meget for at løfte sosu-uddannelserne. Faget skal gøres mere attraktivt og mere prestigefyldt ved eksempelvis at give mere frihed til selvtilrettelæggelse.

Der er jo ikke nogen, der ønsker det her. Men vi er simpelthen nødt til det – vi kan ikke bare lige ændre demografien

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi

Kjeld Møller Pedersen er enig og foreslår yderligere at kigge mere på opkvalificering:

- Jeg mener også, at man bør interessere sig for at inddrage og efteruddanne flere ufaglærte, siger han.

Pårørende kan få en større rolle

Flere af eksperterne mener også, at det bliver centralt i langt højere grad at inddrage pårørende i ældreplejen.

Det sker allerede i flere af vores nabolande såsom Holland og Tyskland, fortæller Jes Søgaard.

- Vi bliver nødt til at tage debatten med befolkningen, om at der kommer nogle år, hvor vi må prøve nye veje. Og det bliver blandt andet, at vi også inden for familien hjælper hinanden i større grad, end vi hidtil har set, siger han.

Men mange har måske en forventning, om at når man betaler sin skat, så skal det offentlige også levere en ordentlig pleje?

- Det er rigtigt, at vi måske har nogle forventninger, om at velfærdsstaten så at sige betaler tilbage. Men det kan velfærdsstaten ikke gøre på samme måde de næste 25 år. For der er simpelthen ikke det antal mennesker på arbejdsmarkedet, som det kræver.

- Der er jo ikke nogen, der ønsker det her. Men vi er simpelthen nødt til det – vi kan ikke bare lige ændre demografien, siger Jes Søgaard.

Uanset hvilken løsning, man vælger, vil det have omkostninger

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi

Mickael Bech er enig og påpeger, at det er nødvendigt at få systematiseret inddragelsen de pårørende.

- Det kan jo faktisk gavne den ældre, der måske er ensom, at pårørende og lokalsamfundet kommer mere på banen. Men det kræver en grundig diskussion af, hvordan vi gør det. For det er heller ikke uproblematisk at vælte plejebyrden over på de pårørende, siger han.

Nu skal der handles, mener eksperter

Mandag 8. november har regeringen med social- og ældreminister Astrid Krag (S) i spidsen indkaldt til et møde om ældresektoren på Marienborg.

Her mødes en lang række faglige organisationer, kommunerne og andre interessenter for at drøfte fremtidens udfordringer på ældreområdet.

Men spørgsmålet er, om det er nok at blive ved med at drøfte - det er det ikke, hvis man spørger Jes Søgaard:

- Det her skal tages alvorligt, og jeg har ikke rigtig set nogen politikere komme med bud på løsninger. Presset på politikerne bliver kun større, hvis ikke der sker noget.

- Og man må erkende, at uanset hvilken løsning, man vælger, vil det have omkostninger. Vi kan ikke ændre på demografien, siger han.

Også Jakob Kjellberg opfordrer til, at politikerne kommer i arbejdstøjet.

- Jo længere tid vi udskyder de her beslutninger, jo større bliver problemerne, siger han.

To rumænere smittet med covid-19 blev lørdag fløjet fra Bukarest til Danmark for at få behandling på Aarhus Universitetshospital (AUH). Det bekræfter ledende overlæge på intensivafdeling Karina Bækby Houborg.

- Det er rigtigt. De ligger på intensiv hos os, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Coronasituationen i Rumænien er kaotisk, og hospitalerne i det østeuropæiske land er ved at nå bristepunktet.

Derfor hjælper Danmark nu til ved at hente patienter til Danmark. I Region Midtjylland fik man ifølge koncerndirektør Ole Thomsen en henvendelse fra staten onsdag eller torsdag.

- Staten så gerne, at vi tog imod et antal svært syge fra Rumænien. Det var måske 10-15 på landsplan. Det drejer sig om personer, som ville dø, hvis de ikke fik den rigtige intensive behandling, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

På Ole Thomsens foranledning blev AUH spurgt, om man kunne løfte opgaven. Svaret var, at man godt kunne tage to ind.

- Min vurdering var, at vi er den region, som har færrest indlagt med covid-19 og færrest indlagt på intensiv. Hvis nogen skulle redde to liv, så var det os, siger han.

Med tanke på det pres, som man oplever på sygehusene lige nu, hvordan harmonerer det så med at tage imod patienter fra udlandet?

- Hvis et ministerium beder os om det, så gør vi det. Ligesom vi også hjælper til, hvis vi bliver bedt om at låne personale ud til steder med for eksempel ebola. Hvis medarbejdere har lyst til det, og vi kan få det til at hænge sammen med driften herhjemme, så siger vi ja til, at medarbejdere tager ud og redder liv.

- Min personlige holdning til det er, at det er den rigtige attitude - at være med til at redde liv. Vi er også presset i Danmark, men jeg er sikker på, at det ikke koster nogen hverken liv eller førlighed i Danmark, at vi hjælper to fra Rumænien, siger Ole Thomsen.

Ifølge det rumænske medie mediafax.ro, lettede et C-27 J Spartan-fly fra det rumænske luftvåben lørdag fra lufthavnen i Bukarest for at flyve de to patienter til Danmark, hvor de altså nu er havnet på AUH.

Karina Bækby Houborg har ikke hørt, at der skulle være yderligere patienter på vej til Aarhus. Om de to patienters tilstand siger hun følgende:

- De er så dårlige, at de ligger på intensivafdelingen. Vi kan behandle dem ligesom alle andre patienter, der ligger på intensiv.

Ole Thomsen forventer ikke, at der kommer flere rumænske patienter.

I begyndelsen af oktober beskrev næstformanden for de rumænske intensivafdelinger ifølge Ritzau situationen som et helvede.

Samtidig indstillede landet alle ikke-akutte operationer på hospitaler over hele landet i en måned.

I midten af oktober var situationen så desperat, at Rumænien bad om hjælp blandt EU-landene for at lette situationen. I den forbindelse sendte Danmark medicinsk udstyr til landet.

- Landet (Rumænien red.) er hårdt ramt med høje smittetal, et presset sundhedsvæsen, der mangler ledige pladser på intensivafdelingerne og har suspenderet alle ikke-livsnødvendige indlæggelser og operationer, skrev sundhedsminister Magnus Heunicke (S) dengang på Twitter.

Han tilføjede desuden, at Danmark ville være klar med yderligere hjælp til Rumænien, såfremt det ville blive nødvendigt.

Fredag var der en ny opdatering på Twitter fra sundhedsministeren, hvor han takker det danske sundhedspersonale, som i øjeblikket er i Bukarest for at hjælpe til. I tweetet skriver han blandt andet, at "solidaritet på tværs af landegrænser er afgørende for håndtering af corona."

Det står mindre godt til med vaccinetilslutningen i Region Hovedstaden sammenlignet med de øvrige regioner i Danmark.

"Kun" 73,2 procent af borgerne er færdigvaccineret, mens 74,7 procent har påbegyndt vaccination, viser de regionale vaccinationstal fra Statens Serum Institut.

Formand for regionsrådet i Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj (S), fortæller, at det er en opgørelse, han er opmærksom på. Han vælger dog alligevel er tage den positive hat på.

- Vi kan heldigvis se, at der er flere, der lader sig vaccinere nu. Der er rent faktisk lidt rift om tiderne ved vores vaccinationscentre. Tallene er bedre i øjeblikket end bare for en måned siden. Vi ser en stigende tendens, og det er jeg rigtig glad for. Forhåbentlig kan vi indhente de andre regioner, det kunne være godt, siger Lars Gaardhøj til TV 2 Lorry.

Den stigende smitte de seneste uger kan være en forklaring på en øgede efterspørgsel af vacciner, forklarer regionsrådsformanden.

I hovedstadsområdet - og i særdeleshed på den københavnske vestegn - er smitten eksploderet.

Senest har Styrelsen for Patientsikkerhed udstedt påbud om midlertidig nedlukning af indskoling og mellemtrin på Herstedøster Skole i Albertslund Kommune på grund af et større smitteudbrud.

Det er da også kommunerne i Region Hovedstaden, som skraber bunden, hvis man kigger på vaccinetilslutningen på kommunalt plan.

Her er de 12 kommuner med færrest vaccineret alle bosiddende i Region Hovedstaden.

- Hvert stik tæller

Sundhedsstyrelsen har tidligere sat sig et "ambitiøse mål" for den danske vaccinetilslutning.

Man håber således, at 90 procent af den danske befolkning, der kan få vaccinen tilbudt, vil lade sig vaccinere.

Vi ser en stigende tendens, og det er jeg rigtig glad for. Forhåbentlig kan vi indhente de andre regioner, det kunne være godt

Lars Gaardhøj (A), regionsrådsformand Region Hovedstaden

Og i nogle regioner i landet er man tættere på det mål end andre.

Region Nordjylland indtager duksepladsen, med 77,2 procent færdigvaccineret og 78,4 procent, der har påbegyndt vaccination.

Ifølge Lars Gaardhøj forsøger man at øge tilslutningen i Region Hovedstaden på flere fronter.

Udover vaccinationscentrene arbejder man med at opsøge borgerne.

- Vi kommer ud til dem for eksempel på skoler, gymnasier og i kulturhuse med pop-up-vaccinationstilbud. Her er det meget svingende med besøg - nogle gange er der rigtig mange, som møder op, og andre gange så er det lidt færre.

- Vores holdning er, at vi skal prøve og få de sidste med. Det er ærgerligt, når der er en dag, hvor få kommer forbi, men i det store billede, så tæller hvert stik, siger Lars Gaardhøj.

Kan I gøre mere, eller have gjort en større indsats tidligere?

- Vi kan jo ikke tvinge folk til at blive vaccineret. Og vi har været ude meget lokalt i for eksempel boligforeninger. Men man kan jo altid blive bedre, det må man være ærlig at sige, siger Lars Gaardhøj.

2416 personer er testet positive for coronavirus det seneste døgn. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er fjerde dag i træk, at mere end 2000 registreres smittet med covid-19 i Danmark.

Antallet af indlagte med coronavirus stiger med 5 til 282. Det er det højeste antal indlagte siden midten af februar i år.

Af de indlagte er 40 på intensivafdeling, og 23 af dem er assisteret af respirator for at kunne trække vejret.

Det seneste døgn er der yderligere 3 personer døde med coronavirus.

Farlig periode for luftvejsinfektioner

De stigende tal for indlæggelser er også sæsonbetonede, lyder vurderingen fra en ekspert over for Ritzau.

- Der er fortsat stigende tendens i smittetal, og flere og flere bliver indlagt. Vi går ind i et efterår og en vinter, som er en lidt farlig periode for luftsvejsinfektioner, siger Isik Somoncu Johansen, der er overlæge og professor på Infektionsmedicinsk Afdeling på Odenses Universitetshospital, i en reaktion på søndagens coronatal.

I regionerne Sjælland og Hovedstaden er det sandsynligt med høj sygdomsbelastning frem mod midten af december, lyder en vurdering fra Statens Serum Institut.

Coronapas og vaccination nødvendigt

Isik Somuncu Johansen mener, at det kan blive nødvendigt at se på for eksempel en genindførsel af coronapasset eller mere information til dem, som ikke er vaccinerede, hvis vi vil undgå, at smitten stiger yderligere.

- Vi er nødt til at gøre noget, hvis vi skal forhindre en yderligere stigning i smitte, siger hun.

Lørdag tog Odense Universitetshospital (OUH) konsekvensen og genåbnede et coronaafsnit for at være klar til at kunne tage imod det ventede rykind af behandlingskrævende patienter.

Region Hovedstaden, hvor smitten er mest udbredt, har ikke officielt nogen køreplan for en genåbning af de coronaafsnit, der sidste vinter optog over 400 patienter, da smitten var værst.

75 procent af befolkningen færdigvaccineret

4.419.446 borgere i Danmark er færdigvaccineret mod coronavirus - det svarer til 75,3 procent af befolkningen.

6,5 procent af befolkningen er blevet revaccineret med det såkaldt tredje stik.

Det seneste døgn er der blevet givet 4228 revaccinationer.

1550 har påbegyndt deres vaccinationsforløb, og 847 er blevet færdigvaccineret siden lørdag.

I flere europæiske lande skærper man reglerne for de borgere, der ikke er vaccineret mod covid-19.

I Østrigs hovedstad, Wien, er det eksempelvis kun borgere, der er vaccinerede eller tidligere har været smittet med coronavirus, der må komme på restauranter, hos frisører og til større arrangementer, skriver nyhedsbureauet AP.

Det er altså ikke nok med en negativ coronatest. I Bulgarien må ikkevaccinerede heller ikke opsøge restauranter og barer.

Hjemsendelser og opsigelser

I Letland blev der fredag indført en ny lov, der åbner for, at arbejdsgivere kan opsige ansatte, der nægter at lade sig vaccinere mod covid-19.

Loven giver mulighed for enten at hjemsende ansatte uden løn efterfulgt af afskedigelse eller krav, om at ikkevaccinerede ansatte skal arbejde hjemmefra.

I Grækenland skal ikkevaccinerede ansatte testes to gange om ugen for at få lov til at møde op på kontoret.

Sundheds- og ældrepersonale er ifølge AP pålagt at lade sig vaccinere.

En halv million døde

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) advarede torsdag om risikoen for op mod 500.000 yderligere coronarelaterede dødsfald i Europa frem mod februar.

Desuden lød det fra WHO, at Europa igen er blevet epicentret for coronavirus.

Ifølge AP slog Tyskland i denne uge sin egen smitterekord med 37.000 smittetilfælde fredag.

Herhjemme er smittetallene også høje. Torsdag, fredag og lørdag har der været over 2000 nye smittetilfælde.

Krav om coronapas

Torsdag var der 2598 nye smittetilfælde, hvilket er det højeste i år.

Danmark har ikke indført tiltag på baggrund af den høje smitte, men sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har bedt Epidemikommissionen vurdere, om coronavirus igen skal betegnes som en samfundskritisk sygdom.

Den status havde sygdommen fra 10. marts 2020 frem til 10. september 2021.

Ifølge epidemiloven gælder betegnelsen sygdomme, som "medfører eller risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner".

Hvis covid-19 igen bliver klassificeret som en samfundskritisk sygdom, kan regeringen indføre restriktioner med hjemmel i epidemiloven. Alle nye tiltag og restriktioner kræver opbakning i Folketingets Epidemiudvalg, hvor et flertal ikke må være imod.

Desuden har både Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, og Henrik Ullum, direktør i Statens Serum Institut, anbefalet, at politikerne genindfører krav om coronapas.

Mandag kan rejsende fra 33 lande - herunder Danmark - igen rejse ind i USA. Det kræver vel at mærke, at man er fuldt vaccineret.

Dermed ophæves de historisk lange indrejserestriktioner, der for mange lande har været gældende siden begyndelsen af 2020, da coronaepidemien bredte sig til USA.

Nu ophæves restriktionerne så for det meste af Europa og lande som Kina, Indien og Brasilien. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Det er i USA’s interesse at bevæge sig væk fra de land-til-land-restriktioner, der tidligere blev indført under coronaepidemien, sagde Biden sidst i oktober, da han underskrev et dekret om at ophæve indrejserestriktionerne.

Kræver negativ coronatest

Beslutningen om at åbne landegrænserne i USA kommer efter en periode med stabile smittetal.

Det Hvide Hus understreger, at beslutningen tager udgangspunkt i en ”konsekvent og stringent politik med fokus på folkesundheden".

Der er en række undtagelser i de nye indrejseregler, der overordnet kræver, at den rejsende skal være fuldt vaccineret. Blandt andet behøver børn under 18 år ikke at være vaccineret. Det samme gælder personer med bestemte sygdomme.

De nye regler kræver også, at de rejsende skal kunne fremvise en negativ coronatest. Det fremgår af et notat fra præsident Bidens administration.

USA har været lukket for rejsende fra EU og Storbritannien siden marts 2020.

Biden trumfede Trump

Som en af sine sidste gerninger i Det Hvide Hus fjernede ekspræsident Donald Trump ellers indrejseforbuddet. Det nåede dog aldrig at træde i kraft, fordi Joe Biden, da han overtog posten i januar, forlængede forbuddet.

Begrundelsen var, at man frygtede, at nye og smitsomme varianter kom ind i landet med rejsende.

USA har i alt registreret 754.279 coronarelaterede dødsfald.

Landet har en befolkning på cirka 333,5 millioner mennesker og har derfor haft cirka 2,2 dødsfald per tusind indbyggere. Det tilsvarende tal for Danmark er cirka 0,46.

Mens de danske sundhedsmyndigheder har færdigvaccineret omkring 75 procent af danskerne, er det kun 57 procent af amerikanerne, som har fået begge stik med en vaccine, viser tal fra Our World In Data.

Omkring 9 procent af USA's befolkning har fået første stik, men venter stadig på at blive færdigvaccineret.

Der er flere danskere, der skal smøge ærmet op og tage imod vaccinen.

Det var budskabet fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S), da han tirsdag 26. oktober sagde, at Danmark sagtens kunne lukke ned igen.

- Hvis vi skal holde Danmark åbent, skal vi have flere til at få vaccinen, lød det fra ministeren.

Selvom 75 procent af den danske befolkning er færdigvaccineret, stiger antallet af nye smittetilfælde hastigt, mens antallet af nye vaccinerede ikke rykker sig meget.

Spørgsmålet er nu, hvem de ikkevaccinerede danskere er.

Med hjælp af data fra HOPE-projektet, der kortlægger danskernes holdning til regeringen og sundhedsmyndighedernes håndtering af pandemien, har TV 2 kortlagt, hvem der har størst sandsynlighed for at sige nej tak til vaccinen.

I netop denne undersøgelse definerer HOPE vaccinemodstander som en, der ikke har taget vaccinen og ikke ønsker at blive vaccineret mod covid-19, uanset om de er blevet tilbudt en vaccine eller endnu ikke er blevet tilbudt en vaccine.

Ud fra de seks kriterier køn, alder, uddannelse, beskæftigelse, region og tillid til regeringen kan man få indblik i, hvor stor sandsynligheden er for, at en given person ikke vil vaccineres.

1. Køn

Der er ikke en særligt stor forskel på vaccinemodstanden, når det gælder mænd og kvinder. Her er begge stort set lige enige om, hvorvidt de vil lade sig vaccinere eller ej.

Mændene ligger dog en lille smule højere, men det er en ubetydelig forskel, forklarer Frederik Jørgensen, der er postdoc ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og en af forskerne tilknyttet HOPE-projektet.

- Det skal tolkes som, at der ikke er nogen forskel.

Det er også udtryk for, at den frygt, der kan stå til grund for at være modstander af vaccinerne, ikke opleves forskelligt på tværs af køn, forklarer han.

- Grundlæggende er motivet bag at tage vaccinen, om man frygter at blive smittet eller ej. Nogle er også motiveret af at beskytte andre. Der er nok en gruppe danskere på tværs af køn, der så frygter bivirkninger fra vacciner i højere grad end covid-19.

2. Alder

Ligesom det længe har været vist i Statens Serum Instituts data, er det særligt unge danskere, der mangler at blive vaccineret.

Og undersøgelsen fra HOPE viser nu, i hvor stort et omfang unge aktivt er modstandere af vaccinerne.

Det er særligt de yngste grupper, der går fra henholdsvis 18 til 29 år og 30 til 39 år.

Her ønsker næsten hver ottende ikke at blive vaccineret. Det kan der være en lang række årsager til, forklarer Frederik Jørgensen.

- Det handler igen om, at man enten frygter at blive alvorligt syg eller ej. Det er rimelig klart, at jo ældre du er, jo mere alvorligt er det at blive smittet. Det er alene hensyn til det omkringliggende samfund og for at beskytte sårbare, der har været tilbage til at motivere de helt unge.

Helt grundlæggende frygter unge mennesker ikke at blive smittet i samme grad som andre, viser data fra HOPE.

- Man kan også vende den om og sige, at set i det lys, at mange unge lader sig vaccinere af hensyn til andre, er det måske imponerende, at modstanden ikke er større, siger han.

3. Uddannelse

Når det kommer til uddannelse, er der også forskel på længden af en persons uddannelse og holdningen til vaccinerne.

Selvom det kun er en forskel på 1 procentpoint, er det en tendens, at modstanden vokser, jo lavere uddannelse en person har.

I gruppen, der kun har en grundskoleuddannelse, er det 7,4 procent, der ikke vil vaccineres. Og det er naturligt, at denne gruppe har større skepsis over for sundhedstilbud.

Det mener Thomas Søbirk Petersen, der er professor i etik ved Roskilde Universitet, og som har rådgivet Sundhedsstyrelsen i deres kommunikation om vaccinerne.

Han forklarer, at lavtuddannede danskere generelt ikke gør lige så meget brug af sundhedstilbud og går mindre til lægen.

- Der er løbende folk, der har uheldige oplevelser med sundhedsvæsenet. Hvis man er lavtuddannet og mangler socialt overskud, kan systemet generelt være en hård oplevelse, når man skal på jobcenter og få handicaphjælp eller lignende, siger han.

4. Beskæftigelse

Der er en klar sammenhæng mellem en persons arbejdssituation og sandsynligheden for, om de vil lade sig vaccinere eller ej.

Mens pensionister, der jo også er den ældste gruppe og derfor i forvejen har den højeste vaccinetilslutning, i meget høj grad bliver vaccineret, er det et helt andet billede for arbejdsløse.

Det er næsten hver ottende arbejdsløse dansker, der ikke vil vaccineres. For lønmodtagere er det tilsvarende tal hver 13. person.

Ligesom det er gældende for de lavtuddannede danskere, kan de arbejdsløse og dem uden fast arbejde også have mindre tillid på grund af dårlige oplevelser. Det kan blandt andet skyldes nedlukningerne.

- Hvis man bliver økonomisk ramt, er der større sandsynlighed for, at man er skeptisk over for myndighedernes indsats. Omvendt kan fast arbejde være med til at skabe tillid, forklarer Frederik Jørgensen.

Og det bliver endnu værre, hvis man i forvejen er i en usikker arbejdssituation, lyder det fra Thomas Søbirk Petersen.

- Hvis du har dårlige oplevelser igen og igen, kan det godt være, at du ender med at tænke, at det offentlige er et stort monster, siger han.

5. Region

Selvom det er i hovedstaden, at flest unge mangler at blive vaccineret, er det faktisk ikke i Region Hovedstaden, at man finder den største vaccinemodstand.

Tværtimod er det i hovedstadsområdet, at man finder den laveste modstand i undersøgelsen, der ligger på 6,3 procent.

Men i naboområdet Region Sjælland er det en anden situation. Her er landets højeste sandsynlighed for, at man ikke vil tage imod stikket.

- Det er nok et spørgsmål om lavere uddannelse i Region Sjælland og højere sandsynlighed for at være uden for arbejdsmarkedet, siger Frederik Jørgensen.

6. Tillid til sundhedsmyndighederne

Som et af de sidste spørgsmål blev personerne i undersøgelsen spurgt ind til, om de havde tillid til den politiske strategi bag sundhedsmyndighedernes råd, og om de ville lade sig vaccinere eller ej.

Det er også i denne kategori, at den absolut største forskel på svarene viser sig.

Her svarer næsten hver fjerde dansker med lav tillid til sundhedsmyndighederne, at de ikke vil lade sig vaccinere.

- Det viser, hvor vigtigt det er at bevare tilliden. Du kan ikke gøre så meget ved folks køn og alder og lignende, men du kan gøre noget ved tilliden. Det er konkret tilliden til sundhedsmyndighederne, der har været afgørende under epidemien i Danmark, forklarer Frederik Jørgensen.

Og netop derfor har det også været vigtigt at være så gennemsigtig som muligt fra myndighedernes side, når det gælder kommunikation om bivirkninger ved vaccinerne, siger Thomas Søbirk Petersen. Det var noget af det, han rådgav Sundhedsstyrelsen til i sin tid.

- Vi snakkede meget om tillid, da jeg rådgav styrelsen. En ting er, at de skal have tillid til befolkningen, men det skal i den grad også gå den anden vej. Derfor slog vi fast, at alle data, der viser bivirkninger, skal lægges frem.

Ikke overraskende resultater

Undersøgelsen viser, at det særligt er unge lavtuddannede og/eller arbejdsløse danskere med lav tillid til regeringens håndtering af epidemien, som ikke ønsker vaccinen.

Helt konkret er der omtrent 34 procent sandsynlighed for, at en ung person fra Region Sjælland, der har lav uddannelse og lav tillid til regeringens håndtering, ikke vil stikkes, forklarer Frederik Jørgensen.

Det er ikke et overraskende resultat, mener han.

- Det stemmer overens med de forventninger, jeg umiddelbart ville have. Det er mennesker med lav tillid til systemet eller unge, der ikke frygter virus.

For Thomas Søbirk Petersen er det også et spørgsmål om ikke at tvinge noget ned over hovedet på nogen. Man er nødt til at respektere dem, der absolut ikke vil vaccineres, påpeger han.

- Der er nogle, der er utroligt rasende på systemet, fordi de har så mange dårlige oplevelser. Dem kan du ikke overbevise om at tage vaccinen, hvis de ikke vil.

Der skal oprettes 35 nye sundhedshuse fordelt i hele Danmark.

Det er en del af et nyt sundhedsudspil, som partiet Venstre præsenterer i dag.

Sundhedshusene skal ifølge partiet give et mere sammenhængende behandlingsforløb for den enkelte borger.

- Man skal kunne regne med, der står et toptunet sundhedsvæsen klar til at tage imod os, når det er nødvendigt, siger Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen.

- Sådan skal vores sundhedsvæsen være i Danmark. Ikke bare nogle steder, men alle steder.

Venstre vil samtidig oprette 15 nye ambulanceberedskaber samt sætte gang i rekruttering af flere medarbejdere til sundhedsvæsenet.

Der skal for eksempel rekrutteres 1700 praktiserende læger, så Danmark samlet har 5000 læger senest i 2035. Derudover vil Venstre have flere speciallæger, end regeringen har lagt op til, og en økonomisk bonus, hvis man som læge opretter en praksis i landdistrikter.

Samtidig skal patienter have ret til en sundhedsperson med ansvar for den samlede behandling, og patienter med kroniske sygdomme skal have ret til en årlig samtale.

Samme vision som regeringen

Venstres vision med sundhedshuse er i samme boldgade som regeringen, der ønsker at etablere op mod 20 nærhospitaler som en del af det sundhedsudspil, regeringen præsenterede for knap to uger siden.

Men det er netop ikke nærhospitaler, som regeringen foreslår, understreger Stephanie Lose, der er næstformand i Venstre og formand i Region Syddanmark

- Det er vigtigt, at der ikke sendes et signal om, at man kan blive opereret rundt om hjørnet, siger hun.

- Sundhedshusene skal løse en bred vifte af opgaver. Det afhænger af de lokale behov, men de kan rumme praktiserende læger, fysioterapeuter og genoptræning, siger Stephanie Lose til TV 2.

Venstre vil samlet afsætte 4,9 milliarder kroner til planen, heraf 4,2 milliarder kroner til sundhedshusene.

Sygehuslukninger var ikke en fejl

Siden Venstres strukturreform i 2007 har 18 hospitaler landet over drejet nøglen om.

Men det er ikke der, problemerne med manglen på lokale sundhedstilbud stammer fra, mener Venstre.

- Det har givet store landvindinger og stigende kvalitet at samle specialerne. Det ændrer bare ikke på, at vi også har brug for de nære tilbud. Og det skal sundhedshusene være med til at sikre, siger Stephanie Lose til TV 2.

Social- og sundhedsmedarbejdere melder sig i gennemsnit syge mere end tre uger om året trods en årelang indsats for at nedbringe sygefraværet.

Det viser en dataanalyse på baggrund af tal fra Regionernes og Kommunernes Løndatakontor ifølge Berlingske.

De godt 72.000 fuldtidsbeskæftigede på sosu-området havde således 17,1 sygedage i gennemsnit i 2020.

Corona spiller ind på sygefraværet. Men også inden pandemien brød ud, var fraværet højt. I 2015 var det 15,3 dage og i 2019 16,3.

Ekspert: Handler også om dårlig kultur

Til sammenligning viste en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) i foråret, at fuldtidsansatte i den private sektor i gennemsnit havde 6,9 dages sygefravær i 2019, mens medarbejderne i kommunerne var syge 13,2 dage.

Ekspert i offentlig ledelse og professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet peger på, at tendensen hos sosu-ansatte blandt andet handler om dårlig kultur.

- Vi kender alle fornemmelsen af at vågne op mandag morgen og føle sig udmattet. Så kan man i visse brancher som sosu-området godt være fristet til at melde sig syg, fordi ens arbejde alligevel bliver lavet af en vikar, og der er så mange syge i forvejen, siger professoren til Berlingske.

Hovedstaden hårdest ramt

Ud af de 25 kommuner med det højeste sygefravær blandt sosu-ansatte i 2020 er de 13 i Region Hovedstaden.

Hos Kommunernes Landsforening (KL), der i sidste ende er arbejdsgiver for sosu-medarbejderne i kommunerne, fortæller direktør Kristian Heunicke til Berlingske, at man har fokus på sygefravær, også blandt sosu-ansatte.

Sammen med fagforeningen FOA er kommunerne derfor ved at igangsætte et projekt om sygefravær, hvor man vil forsøge at tage ved lære af de kommuner, der har haft held til at nedbringe sygefraværet, skriver Berlingske.

Sygefravær i Danmark vurderes at koste samfundet mere end 40 milliarder kroner årligt, skriver Berlingske.