En amerikansk appeldomstol har foreløbigt blokeret for præsident Joe Bidens nye lov, der har til formål at begrænse coronasmitten.

I september besluttede Biden-administrationen, at virksomheder med 100 eller flere ansatte skulle sikre, at alle medarbejdere var fuldt vaccineret mod covid-19, eller at medarbejdere blev testet for coronavirus hver uge.

Men ifølge domstolen er loven, som skulle træde i kraft 4. januar, i strid med forfatningen.

Biden har indtil mandag til at reagere på domstolens beslutning.

Vil ramme millioner

Beslutningen kommer, efter at fem republikansk ledede delstater samt flere private virksomheder har klaget til retten over den kommende lov.

Loven står til at ramme omkring 80 millioner amerikanere.

I øjeblikket dør omkring 1100 coronasmittede amerikanere om dagen. De fleste af dem er ikke vaccineret.

Siden pandemiens begyndelse har 750.000 mistet livet med covid-19 i USA, hvor der bor 333 millioner indbyggere.

70 procent af de voksne amerikanere er i dag fuldt vaccinerede.

Svært at overtale de sidste

Biden har indført den nye lov, da det er blevet sværere og sværere at overtale en meget stor restgruppe af voksne amerikanere til at lade sig vaccinere. Det gælder navnlig i meget konservative områder af USA.

Investeringsbanken Goldman Sachs vurderer, at de nye regler højst kan føre til yderligere 12 millioner vaccinerede.

Hvis loven træder i kraft, og virksomheder bryder den, vanker der store bøder. Det er uvist, om de medarbejdere, der nægter at lade sig teste eller vaccinere, bliver fyret.

Stigende smittetal og et sygehusvæsen, som kan komme i underskud.

Det er tendensen mange steder i landet netop nu, hvor den mørke og kolde tid ser ud til få coronasmitten til at brede sig.

Lørdag har Odense Universitetshospital (OUH) taget konsekvensen og genåbnet et coronaafsnit for at være klar til at kunne tage imod det ventede rykind af behandlingskrævende patienter.

- Vi kigger selvfølgelig på, hvor smitten i samfundet er på vej hen. Og der kan vi ikke se, at vi er på nogen god vej. Vi kan kun se, at det nok bliver værre, før det bliver bedre, siger Anne Øvrehus, der er ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling.

Tog fart efter efterårsferien

Ifølge overlægen tog smitten særligt fart efter efterårsferien og er siden da steget støt.

- Vi er gået fra et par hundrede tilfælde på Fyn, til at det nu ligger over 800, så det er gået relativt stærkt, siger hun.

OUH kunne fredag oplyse til TV 2 Fyn, at man har 15 indlagte, som er det højeste i mere end to måneder.

I begyndelsen af juni anbefalede Sundhedsstyrelsen en lukning af alle landets coronaafsnit.

På det tidspunkt lå antallet af indlæggelser stabilt under 200, og samtidig kørte vaccineudrulningen på fuldt tryk, mens de daglige smittetilfælde faldt til under 1000.

Op til weekenden har Sundhedsstyrelsen slået alarm med frygt for en overbelastning af landets sygehuse de næste par måneder.

Foreløbig har ingen hospitaler dog ifølge en rundringning, TV 2 har lavet, fulgt OUH's eksempel med at genåbne et særskilt afsnit for coronapatienter.

Plads til flere indlæggelser

Region Hovedstaden, hvor smitten er mest udbredt, har ikke officielt nogen køreplan for en genåbning af de coronaafsnit, der sidste vinter optog over 400 patienter, da smitten var værst.

Men Thomas Benfield, der er professor og overlæge ved infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital, er da heller ikke umiddelbart bekymret.

Indlæggelsestallene i Region Hovedstaden skal være tre til fire gange højere, før hospitalerne bliver pressede af fyldte afsnit, fortæller han.

- Det er først der, hvor sengene er belagt, og vi skal finde plads til flere, siger Thomas Benfield til TV 2.

Hos Kristian Antonsen, der er direktør på Bispebjerg Hospital, er man behørigt opmærksom på udviklingen.

Fredag morgen var der 37 indlagte coronasmittede på hospitalet. Det er omkring en fordobling på få uger, og det kan varsle begyndelsen til en tredje bølge, erkender han.

- Vi er rettidigt bekymret over, at der er en udvikling i gang, som måske er starten på en tredje bølge, siger han.

Risiko for høj sygdomsbelastning

I regionerne Sjælland og Hovedstaden er der risiko for en høj sygdomsbelastning på hospitalerne frem mod midten af december.

Det fremgår af en national og regional risikovurdering, som Statens Serum Institut står bag.

I de øvrige tre regioner - Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland - er der risiko for en moderat sygdomsbyrde den næste måneds tid, fremgår det.

Direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, sagde fredag til TV 2, at stigende smitte med covid-19 og andre sygdomme kan belaste sygehusvæsenet

- Vi er bekymret for den belastning, der kan komme på sundhedsvæsenet i løbet af december og januar, lød det fra Søren Brostrøm.

I en vurdering for vinteren 2021/2022 fastslår Sundhedsstyrelsen dog i et notat, at landets hospitaler i allerværste fald vil kunne tage mellem 800 og 1000 covid-19 patienter med 150-200 indlagt på intensiv.

Sundhedsstyrelsens beregninger viser, at det kan blive nødvendigt at udskyde en væsentlig del af de planlagte operationer og ambulante besøg i en periode.

2097 personer blev lørdag testet positive for coronavirus. Antallet af indlagte steg med 14 til i alt 277, hvoraf 36 er indskrevet på en intensiv afdeling.

Gangene på Herstedøster Skole i Albertslund på den københavnske vestegn plejer på en normal mandag morgen at være fyldt med børn.

Men ikke på mandag. For indskoling og mellemtrin på skolen er blevet lukket ned indtil 12. november som følge af et smitteudbrud.

Signe Bjørn Jensen, som er indskolingsleder på Herstedøster Skole, siger til TV 2, at hun mener, skolen har været gode nok til at få stoppet smitten.

- Men samfundet er jo åbent, så selvom vi overholder restriktioner og bruger de muligheder, vi har for at inddæmme smitten her på stedet, er der jo stadig fritidsaktiviteter og smitte i familier, lyder det fra indskolingslederen.

Har gjort alt for at inddæmme smitten

Det var Styrelsen for Patientsikkerhed, som fredag gav skolen et påbud om at lukke for indskoling og mellemtrin. Styrelsen er den eneste myndighed, der kan udstede påbud, og det er blot anden gang, den gør det, siden man gik væk fra den automatiske model for nedlukning.

Som det ser ud lige nu, skal man være indstillet på, at flere skoleklasser bliver ramt

Jan Pravsgaard Christensen, professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi, KU

I august var det en skole i Kokkedal, der fik samme påbud.

Ifølge Bente Møller, som er enhedschef i styrelsen, har der på Herstedøster Skole gennem den seneste uge været et stort smitteudbrud med indtil videre omkring 40 smittede fordelt på flere klasser.

- Vi har sammen med kommunen gjort alt for at forsøge at inddæmme smitten, men der bliver ved med at komme nye smittede, siger Bente Møller.

Hun forklarer, at smitteudbruddet er særligt alvorligt, fordi Styrelsen for Patientsikkerhed kan se, at det også er med til at drive smitten i hele Albertslund. Dermed trænger virussen både ind hos familier og i det bredere samfund.

Albertslund Kommune er en af de fire kommuner i landet, hvor antallet af smittede per 100.000 indbyggere er over 500. Det er ifølge sundhedsmyndighederne grænsen for, hvornår der skal indføres restriktioner.

Laver lukninger ved konkrete udbrud

Enhedschefen kan ikke udelukke flere skolelukninger fremover.

- Vi kan sagtens blive nødsaget til at lukke flere skoler for at få inddæmmet smitten. Men det er også vigtigt at sige, at det ikke er det første tiltag, vi tager i brug, siger Bente Møller.

Styrelsen laver ikke skolelukninger på baggrund af incidenstal. Der skal derimod være tale om konkrete smitteudbrud, som "ikke kan inddæmmes på anden vis end ved en nedlukning", men man vil ifølge Bente Møller altid forsøge med andre tiltag først.

Det kan eksempelvis være smitteopsporing og test.

Professor i eksperimentel virologi Allan Randrup og professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi Jan Pravsgaard Christensen er langt fra overrasket over, at man nu ser stigende smitte blandt de yngre skolebørn.

Faktisk er det ifølge Allan Randrup forventeligt. Både fordi børn under 12 år ikke er vaccineret, men også fordi børn generelt har mange sociale kontakter.

- Det gode ved den her aldersgruppe er jo, at de ikke bliver særligt syge. Men børnene hælder benzin på bålet, for selvom de ikke selv tager skade, medvirker de til at drive epidemien ude i samfundet, siger Allan Randrup.

Kan godt forberede os på mere smitte blandt skolebørn

For at få smitten blandt skolebørnene bragt ned vil det ifølge virologen være effektivt at holde de forskellige klasser adskilt, flytte så meget undervisning som det nu er muligt på denne årstid udendørs og holde fast i god håndhygiejne.

Desuden bør man opfordre til, at børnene testes, hvis et barn i en klasse er smittet.

Jan Pravsgaard Christensen påpeger, at vi som samfund godt kan forberede os på mere smitte blandt skolebørn i den kommende tid.

- Som det ser ud lige nu, skal man være indstillet på, at flere skoleklasser bliver ramt. For delta-varianten er meget smitsom, og børn er meget sociale. Dem, der kan blive smittet, vil blive smittet på et tidspunkt, siger professoren.

Bente Møller fra Styrelsen for Patientsikkerhed fortæller, at de følger situationen tæt - både i Albertslund Kommune, men også i resten af landet.

Den 10. september i år var det slut med covid-19 som en samfundskritisk sygdom. Den dag stoppede alle restriktioner, der har været en del af danskernes hverdag i mere end halvandet år.

I løbet af den tid har flere kommuner og sogne oplevet at blive lukket ned, hvor blandt andet grundskoler, forenings- og kulturliv har fået besked på at stoppe alle aktiviteter.

En sådan besked blev givet kommunalbestyrelsen i de enkelte kommuner, hvis et sogn kommer over et incidenstal på 1.000 smittede pr. 100.000 indbyggere, hvis andelen af borgere testet positiv for covid-19 var over 2,5 procent, og hvis der var over 20 nye smittede indenfor en uge.

Hvis de regler stadig gjaldt, så skulle både Stenderup Sogn i Billund Kommune og Burkal Sogn i Aabenraa Kommune lukke ned nu.

For smittetallene i de to sogne er landets højeste, viser tal fra Statens Serum Institut.

- Vi skal lige have støvet det af og fundet de gode, gamle vaner frem. Vi er nok blevet lidt sløsede alle sammen, siger Lene Bruun, der er Leder af HR og Sundhedsstaben i Billund Kommune.

Testbil rykker ud

Selvom restriktionerne ikke længere gælder, har man i løbet af den forgangne uge gjort flere tiltag for at stoppe smitten. Her har man fulgt Sundhedsstyrelsens anbefalinger, hvis et sogn kommer over et incidenstal på 1.000 smittede pr. 100.000 indbyggere.

Smitten ses særligt blandt børnene i sognet, da de ikke er vaccineret, fortæller Lene Bruun, og derfor er tiltagende rettet mod dem.

- Man skal undgå at blande børn i dagtilbud, skoler og i fritidstilbud. Så i dagtilbud holder vi børnene i hver deres stue, elever i skolerne blander vi ikke på tværs af klasser. Derudover skal man have en skærpet opmærksomhed på rengøring og særligt håndhygiejne, siger Lene Bruun.

Derudover har fritidslivet i kommunen også selv valgt at lukke ned for aktiviteterne i en uges tid. De forventer ifølge Lene Bruun at genoptage aktiviteterne i den kommende uge.

- Det ser ud til, at vi er over toppen. Der er færre nysmittede, så det ser ud til, at det er på vej nedad.

Hun opfordrer til, at man gør alle de ting, som danskerne har været vant til under corona - herunder god håndhygiejne, hyppig rengøring, holde afstand, blive vaccineret og lade sig teste.

Region Syddanmark sender en testbil ud til Stenderup Sogn, hvor folk kan blive testet for covid-19.

Testbilen kommer i tidsrummet 10-16 søndag og mandag, hvor man uden tidsbestilling kan få taget en PCR-test. Den holder ved Stenderup-Krogager Idrætscenter.

I Aabenraa Kommune vil man søndag også kunne blive testet i en af Region Syddanmarks testbiler. Det kan man søndag i tidsrummet 7-17 ved Arena Aabenraa.

Nye Borgerliges leder Pernille Vermund tager nu bladet fra mundet og fortæller til sn.dk, at vaccineskeptiske spidskandidater har fået en reprimande og risikerer at blive ekskluderet fra partiet, hvis de ikke stopper med delinger af konspirationer om coronavirus.

Det sker, efter TV 2 Lorry tirsdag beskrev, hvordan seks spidskandidater for Nye Borgerlige til kommunalvalget har delt netop konspirationer og ikke-underbyggede påstande om coronavirus og vacciner på sociale medier.

- De har fået en reprimande, men vi kan nå til eksklusionsniveau, hvis de fortsætter med at dele konspirationer, som de har gjort, siger Pernille Vermund til sn.dk.

Nye Borgerliges pressechef Lars Kaaber bekræfter over for TV 2 Lorry, at de seks kandidater nu har fået en reprimande.

Spidskandidat afviser reprimande

Spidskandidat i Lyngby-Taarbæk, Claus Bøgh Svenningsen, er forvirret. Han afviser nemlig at kende til den reprimande, som han angiveligt skulle have fået.

- Jeg oplever ikke, at jeg har modtaget en reprimande, siger Claus Bøgh Svenningsen til TV 2 Lorry.

Han har været en af de mest aktive kritikere af vaccinationsudrulningen, ligesom han med sine næsten 16.000 følgere på Facebook er den af de seks spidskandidater, der har udbredt sine holdninger til den største gruppe af læsere, men han mener, han har holdt sig til fakta.

- Jeg oplever, at vi selvfølgelig skal holde os til fakta, og det mener jeg også, jeg har gjort i de konkrete opslag, siger han.

Næstformand Peter Seier Christensen har tidligere fortalt til TV 2 Lorry, at vaccineskepsis ikke er en del af Nye Borgerliges politik.

Det samme siger Pernille Vermund til sn.dk.

- Vi støtter tal, og vi støtter fakta. Vi støtter ikke op om konspirationer. Peter Seier Christensen har talt med de spidskandidater, som det handler om, så det er håndteret, siger hun.

Coronavirus har fortsat et tag i den danske befolkning.

2097 personer er testet positive for coronavirus det seneste døgn.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Antallet indlagte stiger med 14 til 277. Af de indlagte er 36 på intensivafdeling og 20 af dem får hjælp til at trække vejret af en respirator.

Og så er der er registreret yderligere ti dødsfald.

Dødstallet er det højeste, siden 10. februar 2020, hvor der også blev rapporteret om ti døde med coronavirus.

- Tallet for antallet af døde er relativt højt, men måske ikke så overraskende, da de ofte kommer omkring 14 dage efter en stigning i selv smitten, siger Torben Mogensen, læge og formand for Lungeforeningen, til TV 2.

- Det vil være godt at få belyst, hvorvidt der er tale om folk, som er vaccinerede eller ikke, siger han.

Det seneste døgn er 139.269 borgere blevet testet for coronavirus med en PCR-test. Med de 2097 nye smittetilfælde giver det en positivprocent på 1,51.

Pres på hospitaler

Presset er øget på de danske hospitaler den seneste tid. Danmark er generelt set på risikoniveau 3 ud af 5.

Men i den østlige del af landet er presset endnu større.

I regionerne Sjælland og Hovedstaden er der risiko for en høj sygdomsbelastning frem mod midten af december.

- Vi ser allerede nu, at der er meget travlt på landets sygehuse, og at personalet løber stærkt, siger direktør Søren Brostrøm til TV 2.

Epidemikommission skal vurdere sygdomsbillede

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) bad fredag eftermiddag Epidemikommissionen se på, om covid-19 igen skal betegnes som en samfundskritisk sygdom.

Det var covid-19 senest mellem 10. marts 2020 og 10. september 2021, hvor man ophævede kategoriseringen.

Efteråret og de mørke måneder er over os, og det har betydet stigende smitte på Fyn og i resten af landet.

Derfor genåbner der på mandag et afsnit for coronapatienter på Odense Universitetshospital, fortæller Anne Øvrehus, ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling.

- Vi kigger selvfølgelig på, hvor smitten i samfundet er på vej hen. Og der kan vi ikke se, at vi er på nogen god vej. Vi kan kun se, at det nok bliver værre, før det bliver bedre. Derfor har vi valgt at åbne et nyt afsnit med ekstra sengepladser til coronapatienter, siger hun.

Vaccinerede bliver hurtigere udskrevet

Ifølge overlægen tog smitten særligt fart efter efterårsferien og er siden da steget støt.

- Vi er gået fra et par hundrede tilfælde på Fyn, til at det nu ligger over 800, så det er gået relativt stærkt, siger hun.

I starten var det mest de ikke-vaccinerede børn og unge, men siden er der kommet meget smitte i alderen 30-65, lyder det.

Man kender ikke andelen af vaccinerede ud af de lidt over 800, der fredag var smittet på Fyn, men blandt de indlagte er der cirka en tredjedel vaccinerede og to tredjedele ikke-vaccinerede.

- Den eneste positive ting er, at over de seneste uger har smitten hos de +65-årige ligget relativt konstant og ikke haft den samme stigning. Man kan gisne om, at det er tredjestikseffekten, der er ved at slå ind, siger Anne Øvrehus.

- Selvom dem, der er færdigvaccinerede og bliver indlagt, i snit er 30-40 år ældre end de ikke-vaccinerede, er de indlagt i kortere tid, kommer mindre på intensiv og har mindre alvorlig sygdom, end vi har set tidligere.

Gravide er særligt udsatte

OUH kunne fredag oplyse til TV 2 Fyn, at man har 15 indlagte, som er det højeste i mere end to måneder.

Her i blandt har der været flere gravide, fortæller overlægen.

- De gravide er en risikogruppe for alvorlig sygdom, der måske også har nogle forbehold i forhold til at lade sig vaccinere. Vi har haft indlagte gravide, der har været særligt påvirkede, og vi er selvfølgelig bekymrede for dem og barnet. Så vi håber, at de sidste lader sig vaccinere, siger hun.

På OUH er det et frivilligt korps, der er trænet til det, der tager sig af coronapatienterne. Men hospitalet er ikke lige så udholdende, som det har været tidligere, mener Anne Øvrehus.

- Det er klart med alt det, vi har været igennem, det maraton, vi har løbet, så at skulle løbe 50 kilometer ekstra og så efter en sygeplejekonflikt, så er vores modstandsdygtighed selvfølgelig mindre.

Presset er øget på de danske hospitaler den seneste tid. Danmark er generelt set på risikoniveau 3 ud af 5.

Men i den østlige del af landet er presset endnu større.

I regionerne Sjælland og Hovedstaden er der risiko for en høj sygdomsbelastning frem mod midten af december.

Det fremgår af en national og regional risikovurdering, som Statens Serum Institut står bag. Rapporten er for denne uge, uge 44, og blev offentliggjort fredag aften.

Nedsat kapacitet

I de øvrige tre regioner - Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland - er der risiko for en moderat sygdomsbyrde den næste måneds tid, fremgår det.

Allerede nu er der nedsat kapacitet i forhold til planlagte operationer på sygehuse i alle regioner. På flere sygehuse er kapaciteten skåret med omkring en femtedel.

- Der foregår således ikke på nuværende tidspunkt en generel pukkelafvikling. I stedet sker der en yderligere udskydelse af aktivitet, fremgår det af vurderingen.

Regionerne prioriterer derfor behandlinger for tilstande, der er akutte, livstruende og førlighedstruende.

Høj belastning i Østdanmark

Generelt er smittetallene skudt i vejret den senere tid. Den seneste uge er der registreret mellem 1500 og 2600 nye coronatilfælde per døgn mod i omegnen af 350-550 nye smittede en måned forinden.

Den højere belastning især i den østlige del af landet skyldes, at det er her, smitten er mest udtalt.

I Region Hovedstaden er antallet af smittede målt per 100.000 indbyggere og andelen af positive prøver "betydeligt højere" end de andre dele af landet, fremgår det af rapporten.

Det er samtidig i Region Hovedstaden, at man oplever den laveste vaccinationstilslutning.

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm sagde fredag, at sygehusene kan blive overbelastet til et kritisk punkt de næste måneder.

- Der er vores bekymring, at der er en stor risiko for, at det bliver kritisk på sygehusene særligt hen over januar og december måned, medmindre man laver yderligere tiltag, sagde Brostrøm fredag til Ritzau.

Der er endnu ikke meldt ud fra officielt hold, om der kommer nye restriktioner til at tæmme smittespredningen.

Et flertal af vælgerne går ind for, at man skal være 18 år for at kunne købe alkohol i Danmark.

Uanset hvor mange procenter den alkoholiske drik er på.

Det viser en repræsentativ undersøgelse, som instituttet Epinion har foretaget for Kræftens Bekæmpelse.

- Vi synes, det er et fantastisk resultat, fordi det viser, at vælgerne er med på den her grænse, siger Jesper Fisker, der er administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Han håber, det vil få politikerne til at ændre lovgivningen og hæve aldersgrænsen.

Alle undtagen Alternativet

I undersøgelsen er 2000 voksne spurgt om, hvilket parti de ville stemme på, hvis der var folketingsvalg i morgen. Dernæst hvor enige de er i, at der bør indføres en aldersgrænse på 18 år for køb af alkohol i Danmark.

Og her er der blandt vælgere af samtlige Folketingets partier - undtagen Alternativet - flertal for at hæve grænsen. Dog har kun 13 personer angivet, at de ville stemme på Alternativet, og tallene for det parti skal altså tages med forbehold.

Samlet set er det 65 procent af de adspurgte, der er helt eller delvist enige i, at grænsen for alkoholkøb skal hæves til 18 år. 15 procent er imod, mens de resterende har svaret "ved ikke".

I dag må man som 16-årig købe drikkevarer med op til 16,4 procent alkohol. Det er blandt andet øl og vin, mens man skal være fyldt 18 år for at kunne købe drikkevarer med en alkoholprocent på 16,5 eller over.

Selv om to år kan lyde af lidt, kan det gøre en stor forskel at rykke grænsen, mener Jesper Fisker.

- Det er på det tidspunkt i ens liv, hvor man er påvirkelig over for det, der foregår omkring en, i en ekstrem grad.

- Det er i de unge år, at alkoholvanerne bliver grundlagt, og hvis vi kan sørge for, at vanerne bliver lidt bedre for vores unge, har de vaner en chance for at holde hele livet, siger han.

Vælgerne, ikke partierne

Direktøren henviser til erfaringer fra udlandet, som viser, at det gør en forskel at hæve aldersgrænsen.

Samtidig siger han, at de ældre teenagere er ekstremt påvirkelige over for, hvad der foregår omkring en.

Alkohol øger risikoen for mindst syv kræftformer. Det er kræft i mundhulen, svælget, struben, spiserøret, leveren, brystet samt i tyk- og endetarmen.

De politiske partier er ikke blevet spurgt i undersøgelsen, og det er således alene vælgernes og ikke partiernes holdning, der afspejles.

Både Kræftens Bekæmpelse og interesseorganisationen Alkohol & Samfund mener, at grænsen bør hæves til 18 år.

Epinion har i undersøgelsen spurgt 2000 personer. De er spurgt i perioden 21. til 28. oktober. Personer, der ville stemme på andre partier/kandidater end dem, der er repræsenteret i Folketinget, er ekskluderet fra den samlede oversigt.

Det samme gælder de respondenter, der ville stemme blankt, ikke har stemmeret eller ikke vil svare.

Corona har igen fået tag i Danmark, og et af de steder, hvor det står slemt til, er i Albertslund Kommune.

Styrelsen for Patientsikkerhed har nu på den baggrund udstedt påbud om midlertidig nedlukning af indskoling og mellemtrin på Herstedøster Skole i Albertslund Kommune på grund af et større smitteudbrud.

Styrelsen er den eneste myndighed, der kan udstede påbud, og det er blot anden gang, de gør det, siden man gik væk fra den automatiske model for nedlukning. I august var det en skole i Kokkedal, der fik samme påbud.

Smitteudbruddet på Herstedøster Skole i Albertslund er fordelt på flere klasser, og den midlertidige lukning er gældende frem til 12. november.

Albertslund Kommune er en af de fire kommuner i landet, hvor antallet af smittede pr. 100.000 indbyggere er over 500. Det er grænsen for, hvornår der ifølge sundhedsmyndighederne skal indføres restriktioner.

Ud over Albertslund har også Ishøj, Glostrup og Dragør overskredet grænsen. Styrelsen for Patientsikkerhed kan til TV 2 Lorry ikke sige noget om, hvorvidt de forventer at udstede påbud til andre skoler i den nærmeste fremtid.

- Men vi følger situationen nøje i de enkelte kommuner og er i tæt kontakt med kommunerne med høj smitte, skriver Styrelsen for Patientsikkerhed i en sms til TV 2 Lorry.

Skolebørn er særligt ramt

Mens den københavnske vestegn er hårdest ramt, har den stigende smitte også godt fat i hovedstaden.

På en uge er 166 skolebørn registreret smittet med coronavirus i København.

Coronasmitten er i øjeblikket høj blandt skolebørn fra 6 til 11 år. Det skriver Statens Serum Institut i en ny rapport.

I sidste uge blev der set 119 mulige udbrud på skoler, fremgår det af rapporten. Ugen før var der 169 mulige udbrud.

Smitten er generelt stigende i Danmark. Med over 2500 nye smittede torsdag og 2251 nye smittede fredag har vi to dage i træk nået nogle af de højeste antal nye smittede i 2021.

Over 260 personer er nu indlagt, hvoraf 35 er på intensivafdelinger, og 18 er i respirator.

Kun én elev mødte frem i skole

Selvom Styrelsen for Patientsikkerhed kun har udstedt to påbud efter sommerferien, er skoler mange steder i landet hårdt ramt.

Helt galt er det på Stenderup Skole vest for Billund, hvor kun én ud af skolens 78 elever mødte op fredag morgen. Det skriver JydskeVestkysten.

Smitten har spredt sig meget hurtigt over den seneste uges tid, og netop nu er der to smittede medarbejdere og cirka 30 smittede børn ud af de i alt 78 børn på skolen.

Også forældre eller andre pårørende er ramt af coronavirus, og det betyder, at mange har valgt at holde deres børn hjemme fra skole.

- Jeg tror, at vi alle gerne vil være forbi corona, så det har virkelig overrasket os, siger skoleder Søren Rahbek til avisen.

Børn er benzin på bålet

En mand, der ikke er overrasket, er Allan Randrup Thomsen, som er professor i virologi ved Københavns Universitet.

Han forventer, at flere skoler landet over vil blive ramt af mulige smitteudbrud i den kommende tid.

- Som en konsekvens af, at de ikke er vaccinerede, er børn og unge epidemiens fokus netop nu, siger han til TV 2.

Og den stigende smitte blandt dem kan have alvorlige konsekvenser. Ikke for børnene selv – der er ikke mange af dem, der bliver alvorligt syge og får senfølger – men for sundhedsvæsenet, der kan komme under et voldsomt pres.

- Problemet er, at smitten spreder sig op gennem generationerne. Det er benzin på det bål, hvor det kan have reelle konsekvenser: Antallet af indlæggelser og i sidste ende dødsfald, siger han.

Allan Randrup Thomsen håber ikke, at skolerne skal tilbage til fjernundervisning og opfordrer derfor skoler og forældre til at bremse smitten, når de opdager den.

- Det drejer sig om at finde de børn, der er smittede og sende dem hjem, teste resten og isolere de smittede blandt, siger han.

Derudover opfordrer den erfarne virolog forældre til at holde deres børn hjemme, hvis de har symptomer på luftvejsinfektioner.