Der er dukket lange køer op foran testcentrene efter statsministerens pressemøde mandag aften.

Her oplyste Mette Frederiksen, at regeringen ønsker at gøre covid-19 til en samfundskritisk sygdom igen og genindføre coronapasset. Et initiativ, epidemiudvalget nu har valgt at bakke op om.

Derudover opfordrede statsministeren til, at befolkningen lader sig teste.

Vi håber på, at vi må arbejde hjemmefra. Det vil give os noget tryghed

TV 2 har besøgt testcentret ved Rådhuspladsen samt Vingelodden 6 på Nørrebro i København for at finde ud af, hvorfor danskere bliver testet tirsdag formiddag.

I den lange kø ved Rådhuspladsen 16 i Københavns centrum står 86-årige Poul Aabrandt.

Han venter på at blive testet for første gang i flere måneder.

Poul Aabrandt fortæller TV 2, at han har modtaget alle tre vaccinestik, men trods dem føler han sig syg.

Han er både forkølet og har haft smerter i brystet.

- Jeg skal på besøg hos nogen snart, så det fornuftige at gøre er at blive testet, fortæller han.

Poul Aabrandt er en af mange, som har valgt at lade sig teste for nylig i Region Hovedstaden, som har det højeste incidenstal af alle regionerne.

Helene Bliddal Døssing, som er vicedirektør og ansvarlig for test- og vaccination i Region Hovedstadens Akutberedskab, forklarer TV 2, at der i går var cirka 48.000 personer, som blev testet i regionen.

- Der er travlt, men kapaciteten er nok, oplyser hun i en skriftlig udtalelse.

Længere nede i køen står Hanne Brenaa og Tine Lisberg og snakker, indtil de bliver afbrudt af en forbipasserende kvinde.

"Hej," siger hun, hvorefter de hilser tilbage.

De tre kvinder er kolleger, som var til en arbejdsrelateret sammenkomst i fredags. Efter begivenheden testede en kollega positiv, og det har ført dem til testkøen tirsdag formiddag.

Tine Lisberg og Hanne Brenaa oplyser, at de begge er færdigvaccinerede.

- Vi håber på, at vi må arbejde hjemmefra. Det vil give os noget tryghed, siger Tine Lisberg i lyset af de stigende smittetal.

Hanne Brenaa nikker. De to kolleger fortæller, at de er glade for, at Mette Frederiksen vil indføre coronapas igen. En besalutning, epidemiudvalget nu også bakker op om.

Kollegaerne havde dog håbet, at statsministeren ville have gjort det tidligere.

Alle, som TV 2 taler med, fortæller, at statsministerens pressemøde ikke er den primære grund til, at de bliver testet.

For sjette dag i træk er der registreret over 2000 nye tilfælde af nye smittede med corona i Danmark, og især dét lader til at have haft en betydning for de ventende i testkøen.

På et tidspunkt falder TV 2s udsendte i snak med en kvinde, som forklarer, at hun bliver testet for en sikkerheds skyld.

Idet hun bliver spurgt, om hun er vaccineret, ændrer hendes udtryk sig.

- Jeg vil ikke være med, siger hun og vender sig væk.

Hun beder derefter om at alle billeder af køen, hvori hun indgår, bliver slettet.

I Danmark er 23,4 procent af befolkningen ikke-vaccinerede – det vil sige, at de ikke har fået første stik imod coronavirus.

Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, fortæller til TV 2, at mandagens pressemøde om coronasituationen var præget af en hård retorik om skellet mellem vaccinerede og ikke-vaccinerede:

- Retorikken er givetvis noget, der taler til mange, der allerede er vaccinerede, for de vil måske spørge, hvorfor de skal underlægges restriktioner, så andre kan have et frit valg.

For enden af køen står to teenagere iført tykke jakker og varme handsker.

Gustav Hartley og Frederik Hansen er sygdomsramte gymnasieelever, som har valgt at lade sig teste af hensyn til deres gymnasie og medelever.

- Vi vil ikke have, at gymnasiet lukker ned, så derfor har vi holdt fri for at komme herhen, fortæller den 16-årige Frederik Hansen.

Drengene siger til TV 2, at de bliver testet en til to gange om ugen.

Ligesom sin 17-årige kammerat Gustav Hartley er Frederik Hansen færdigvaccineret.

Antallet af vaccinebookninger mandag var 3,5 gange højere end søndag, hvor tallet lå på 10.285 bookninger.

Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

Indtil videre har 76,6 procent af befolkningen fået første stik imod coronavirus.

Corona er nu igen klassificeret som samfundskritisk sygdom efter behandling i Epidemiudvalget.

Det oplyser Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til TV 2.

- Det er rettidig omhu, når man tager smitte- og indlæggelsestallene i betragtning. Jeg er utrolig glad, for at et stort, bredt flertal bakker op, siger han.

Regeringens indstilling til Epidemiudvalget om at gøre corona samfundskritisk igen kommer på baggrund af en anbefaling fra Epidemikommissionen.

Kategoriseringen gælder foreløbig i en måned. Regeringen havde ellers lagt op til, at det til en start skulle gælde fire måneder, men det er ikke kommet igennem i Epidemiudvalget.

Dermed skal udvalget i stedet hver måned revurdere, hvorvidt corona fortsat skal kategoriseres som en samfundskritisk sygdom, fortæller Magnus Heunicke.

Sundhedsministeren oplyser desuden, at Epidemiudvalget "har sagt god" for den model for coronapasset, som regeringen præsenterede på pressemødet tirsdag aften.

Det betyder, at coronapasset bliver genindført på en række lokaliteter, herunder restauranter og diskoteker. Det sker fredag morgen klokken 06.00.

Samtidig vil coronapasset fremover kun være gyldigt i 6 måneder efter en positive prøve. Det har hidtil været 12 måneder.

Derudover vil kun børn under 15 år fremover være fritaget for at skulle fremvise coronapas. Det var tidligere 16 år.

Her kan du få et fuldt overblik over, hvor coronapas vil blive genindført.

Beslutningen om igen at klassificere corona som en samfundskritisk sygdom er en forudsætning for at kunne indføre coronapas.

Kategoriseringen af coronavirus som samfundskritisk blev ellers ophævet 10. september efter at have været gældende i halvandet år.

På det tidspunkt var Danmark i en særdeles god situation med høje vaccinationstal og lave smittetal. De seneste uger har smittetallene dog været støt stigende, og derfor har Epidemiudvalget valgt at genindføre kategoriseringen.

Det seneste døgn er 2562 konstateret smittet med coronavirus.

Mandag blev der foretaget 37.015 vaccinebookninger af henholdsvis første, andet og tredje vaccinestik.

Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

Antallet af vaccinebookninger mandag var således 3,5 gange højere end søndag, hvor tallet lå på 10.285 bookninger, og det glæder ministeren.

- Tak til alle jer, der tager imod tilbuddet. Vi kan gøre det her, skriver han.

Den store iver for at sikre sig en dose vaccine kommer i kølvandet på mandagens pressemøde, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) var aldeles skarp i retorikken over for de danskere, der endnu ikke har ladet sig vaccinere.

Her gav hun udtryk for, at den nuværende stigning i smitten skyldes en "lille gruppe", der ikke spiller efter de regler, man bliver nødt til at følge under en epidemi

- De bærer ansvaret for hele det danske samfund lige nu. Vi er et godt samfund, der har fået meget af det liv tilbage, som mange andre lande ikke har.

- Regeringen står side om side med de knap 90 procent, som gør, som man skal. Den sidste gruppe skal ikke ødelægge det for resten, lød det.

På pressemødet blev indførslen af coronapas samt ønsket om opklassificering af corona til en samfundskritisk sygdom præsenteret for danskerne.

Tirsdag har stået i spørgetimens tegn i Folketinget. På det efterfølgende pressemøde blev statsministeren spurgt ind til, hvad man kan gøre for at få de sidste med på vaccinevognen?

- I det vi har nye initiativer, så kommunikerer vi det direkte. Jeg ved ikke, om vi kan få alle med på at lade sig vaccinere, men siden i går kan jeg se, at rigtig mange har ladet sig vaccinere, siger Mette Frederiksen.

Hun understreger, at hun ikke synes, at det er rimeligt, at "alt det gode arbejde" fra dem, der har ladet sig vaccinere, sættes over styr af folk, der ikke lader sig vaccinere.

Det er særligt i flere af de belastede boligområder, at der er en mindre vaccinetilslutning. Her har der været eksempler på personer, der aktivt underminerer vaccinerne og viderebringer oplysninger om vacciner, der ikke er korrekte, mener udspørgeren.

- Det vil jeg gerne tage afstand fra, siger Frederiksen.

Selvom danskerne har reageret på regeringens appel om at lade sig vaccinere, er der fortsat fart på smitten i landet.

For sjette dag i træk er der registreret over 2000 nye tilfælde af nye smittede med corona i Danmark.

Yderligere 2562 personer er bekræftet smittet, viser tirsdagens smittetal fra Statens Serum Institut (SSI).

Med 58 nye indlagte smittet med corona fortsætter det stigende pres på hospitalerne ligeledes. Det samlede antal indlagte med covid-19 stiger med 12, så der tirsdag morgen var 315 smittede indlagt.

Noget tyder på, at de uvaccinerede borgere i Region Syddanmark har lyttet med på regeringens pressemøde mandag aften.

Her oplevede man i timerne efter mandagens pressemøde stor interesse for at booke tid til første vaccinestik blandt borgerne.

Søndag var antallet af bookinger til første stik med en coronavaccine på 449. Det samlede tal for mandagens bookninger lå på 2084. Det oplyser regionen til Ritzau.

Der er altså tale om en firedobling af antallet af uvaccinerede borgere, der har booket en tid til en vaccine i regionen på blot et døgn.

Til sammenligning var sundhedsminister Magnus Heunickes tweet rettet mod det samlede tal for vaccinebookninger til både første, andet og tredje stik.

Samme tendens går igen på tværs af både Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Stod det til Lungeforeningen, skulle en patient ikke kunne møde en behandler, der ikke var vaccineret mod coronavirus.

Det fortæller formanden Torben Mogensen til TV 2.

- Vi synes, at hvis man passer syge mennesker på hospitalet eller hjemme, skal man være vaccineret, lyder det.

Samtidig fortæller han, at medlemmerne af foreningen hilser nye restriktioner meget velkomne. Smitten skal bremses, er den generelle opfattelse.

- Selvom alle medlemmer er vaccinererede, er der stadig risiko for at få coronavirus jo mere virus, der er i samfundet.

Der er heller ikke ret mange eksempler på arbejdspladser, hvor der er krav, om at dem, der færdes der, skal være vaccineret. Bortset fra shippingvirksomheden Mærsk, der i sidste uge meddelte, at man vil stille krav om, at selskabets ansatte er vaccinerede.

Over 76 procent af den danske befolkning er vaccineret mod coronavirus. 88 procent af dem, der har fået tilbud om vaccinen, har sagt ja.

Ifølge Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, er der to årsager til samfundssmitten. Det sagde han på pressemødet mandag.

Og situationen er alvorlig, lød det.

- Vaccinerne virker. Det har intet med den nuværende situation at gøre. De er dog ikke 100 procent effektive i forhold til at bryde smittekæderne. Det har vi hele tiden vidst, og derfor tilbydes revaccination efter et halvt år, sagde Søren Brostrøm på pressemødet.

- Den anden forklaring er, at der stadig er en ikkevaccineret del af befolkningen. Vi har også hele tiden vidst, at epidemien ville udvikle sig blandt de ikkevaccinerede, og det er det, vi ser nu.

Slutteligt nævner han, at den kolde tid i Danmark er kommet et par uger tidligere end i efteråret 2020, og det har også en indflydelse på tallene.

Statsminister Mette Frederiksen (S) var enig med Søren Brostrøm. Hun havde en klar opfordring til danskerne på pressemødet:

- I, der ikke er vaccinerede: Bliv det. Jer, der nu er tilbudt et tredje stik: Gør det, lød det.

Stort set ingen færdigvaccinerede under 50 år er indlagte.

På pressemødet mandag præsenterede regeringen desuden et forslag om at genindføre krav om coronapas i en række situationer.

På overlæge Nina Weis’ afdeling på Hvidovre Hospital skulle der tirsdag have været otte sygeplejersker på arbejde.

Der var fire.

Samtidig stiger smitten. Og det er et problem.

- Som jeg ser det, er den helt store udfordring på nuværende tidspunkt, at vi mangler sygeplejersker, siger Nina Weis, der er overlæge på Hvidovre Hospital og professor på Københavns Universitet.

- Vi har vist ved de sidste to bølger, at vi er hurtige til at tage patienter ind og til at diagnosticere dem – men det kræver hænder at pleje dem, og hvis de ikke er der, er det en ny udfordring, som vi ikke havde ved de forrige to coronabølger.

Det er svært at finde en hurtig løsning på problemet. Det tager nemlig lang tid at uddanne sygeplejersker til landets infektionsmedicinske og intensive afdelinger.

- Jeg håber, at antallet af indlagte ikke vil stige så potentielt, som vi så under anden bølge. Men vi tager det fra dag til dag, siger Nina Weis.

For en måned siden var der mellem 80 og 90 indlagte med covid-19. Mandag oversteg antallet 300.

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, peger også på, at smittestigningen og den hale af indlæggelser, de trækker med sig, er kommet i større grad, end han havde regnet med.

- Vi havde forudset en smittestigning, men ikke regnet med det her antal indlæggelser, siger Allan Randrup Thomsen.

- Deltavarianten er mere smitsom end andre varianter, og risikoen for at blive indlagt med deltavarianten er større end risikoen med andre varianter.

En rapport fra Statens Serum Institut i sidste uge viste, at hospitalerne er hårdt spændt for i særligt Region Sjælland og Region Hovedstaden. Der ligger risikoniveauet på fire ud af fem, mens det generelle niveau i landet er tre ud af fem.

Det fremgik af rapporten, at der er nedsat kapacitet i forhold til planlagte operationer på sygehuse i alle regioner. På flere sygehuse er kapaciteten skåret med omkring en femtedel.

- Der foregår således ikke på nuværende tidspunkt en generel pukkelafvikling. I stedet sker der en yderligere udskydelse af aktivitet, stod der i SSI’s rapport.

På trods af øget pres fra et stigende antal coronaindlagte er Odense Universitets Hospital det eneste hospital i landet, der har et åbent coronaafsnit.

Statsminister Mette Frederiksen (S) talte direkte til sygeplejerskerne ved mandagens pressemøde.

- Jeg beder jer om, at I yder ikke bare en indsats, for det gør I fuldt ud allerede. Men også en ekstra indsats igen, sagde hun.

Denne sommer strejkede sygeplejerskerne for bedre løn- og arbejdsvilkår. Og statsministeren påpegede også manglen på personale.

- Jeg ved, at en del af jer er frustrerede. Ikke bare over løn og arbejdsvilkår, men også over den udvikling, som I mange steder oplever. At der er blevet mindre tid til det, der er det vigtigste, tid med patienter, omsorg og behandling, sagde hun og tilføjede:

- Jeg kender godt jeres bekymringer, og jeg deler dem.

Men sygeplejerskerne er løbet tør for tålmodighed, lød det fra Dorthe Boe Danbjørg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd.

- Vi bliver bedt om at gøre en ekstra indsats igen og igen. Sygeplejerskerne har været på overarbejde i 20 måneder, og før det havde vi også et ret presset sundhedsvæsen, hvor sygeplejerskerne har ydet en kæmpe indsats hver eneste dag, har hun sagt til TV 2.

Allerede i april 2021 bad Minkkommissionen specifikt Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, om at stoppe eventuel "rutinemæssig automatisk sletning" af materiale, der kunne have relevans for kommissionens arbejde.

Det viser kommissionens brev til departementscheferne i Statsministeriet, Justitsministeriet, Sundhedsministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Et brev, som Jyllands-Posten har fået aktindsigt i.

Alligevel fortsatte såvel Barbara Bertelsen som statsminister Mette Frederiksen samt flere andre topfolk fra Statsministeriet ifølge Jyllands-Posten med at slette sms-beskeder, der var over 30 dage gamle.

Det fremgår af brevet, som Jyllands-Posten har offentliggjort, at kommissionen også specifikt nævner sms'er som materiale, man potentielt ønsker at få udleveret.

- Det må forventes, at granskningskommissionen vil få behov for at rekvirere et betydeligt materiale fra jeres departementer og underliggende myndigheder i form af blandt andet e-mails, sms'er og eventuelle andre former for elektroniske meddelelser. Det nærmere omfang heraf er i sagens natur endnu ikke afklaret, hedder det i brevet.

I sidste uge forklarede Mette Frederiksen på et pressemøde, at det er Statsministeriets "formodning", at den automatiske sletning efter 30 dage blev sat i gang senest i sommeren 2020.

Det skete efter anbefaling fra Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen, der anså det for at være et sikkerhedsspørgsmål.

Den forklaring har dog mødt undren fra it-eksperter. Man må nemlig i forvejen ikke sende fortroligt materiale på sms.

Samtidig har Barbara Bertelsen tilsyneladende ikke brugt sin sikkerhedsviden og position som øverste departementschef til at rådgive andre ministerier om at slå den automatiske sletning til.

Mandagens pressemøde om coronasituationen var præget af en hård retorik om skellet mellem vaccinerede og ikke-vaccinerede.

Myndighedernes kritik vil formentlig ikke motivere de ikke-vaccinerede til at få et stik med en coronavaccine - snarere tværtimod.

Det vurderer Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

Han er desuden leder af Hope-forskningsprojektet, der undersøger danskernes adfærd under coronakrisen.

Michael Bang Petersen forklarer, at genindførslen af coronapas kan få flere til at lade sig vaccinere. Men myndighederne bør forsøge at dæmpe potentielle konflikter, mener han.

- Her gravede pressemødet i højere grad kløfterne dybere, end det forsøgte at skabe forsoning. Retorikken er givetvis noget, der taler til mange, der allerede er vaccinerede, for de vil måske spørge, hvorfor de skal underlægges restriktioner, så andre kan have et frit valg.

- Men vi ved fra forskning, at hvis du ikke har så meget tillid til myndighederne - og det ved vi, at uvaccinerede ikke har - kan det få dig til at sætte hælene i, siger han.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde mandag aften, at stigningen i smitten skyldes en "lille gruppe", der ikke spiller efter de regler, man bliver nødt til at følge under en epidemi.

Her henviste hun til de borgere, der ikke er vaccinerede.

- De bærer ansvaret for hele det danske samfund lige nu. Vi er et godt samfund, der har fået meget af det liv tilbage, som mange andre lande ikke har.

- Regeringen står side om side med de knap 90 procent, som gør, som man skal. Den sidste gruppe skal ikke ødelægge det for resten, lød det.

Den hårde retorik kan ifølge Michael Bang Petersen komme til at smitte af på befolkningen.

- Det taler til en verbal konflikt, som helt sikkert kan komme til at udspille sig på sociale medier, og det kan anspore til nogle typer af demonstrationer, som vi har set tidligere i forløbet.

- Det, der ansporer til den slags, er netop oplevelsen af et pres fra systemet, og det er der helt sikkert nogle uvaccinerede, der vil opleve.

Han henviser til en række demonstrationer mod regeringens coronahåndtering, som især trak overskrifter i løbet af sidste år.

Ifølge Michael Bang Petersen bør myndighederne i stedet vise, at de tager borgernes bekymringer alvorligt.

- Man må anerkende, at de har bekymringer, så man i højere grad inviterer dem ind snarere end at have en meget kraftigt løftet pegefinger, lyder det.

Efter statsministerens pressemøde mandag glæder erhvervslivet sig over, at det ikke bliver lukket ned lige foreløbig.

Regeringen ønsker at gøre covid-19 til en samfundskritisk sygdom igen og genindføre coronapasset.

Jeg vælger, at vi passer på hinanden, for det er det rigtige at gøre

Dansk Industris underdirektør Kim Haggren fortæller TV 2, at coronapasset kan give udfordringer:

- På restauranter og lignende steder kan det være en gene at skulle tjekke coronapas hele tiden. Det holder også nogle mennesker fra at komme ind, siger han.

Kristian Nørgaard, politisk direktør i brancheorganisationen Horesta, er ærgerlig over, at branchen igen pålægges restriktioner. Til gengæld er han glad for, at der ikke kommer endnu en nedlukning:

- Det vigtigste for os er, at vi undgår de skrappe restriktioner og nedlukning. Efter halvandet års økonomiske tæv og en coronaregning, som langt fra er tilbagebetalt, kan vi ikke holde til at blive lukket ned igen.

Kristian Nørgaard håber, at regeringen vil give virksomhederne tid til at forberede sig på indførelsen af coronapasset.

- Det er særligt de store steder, at det bliver en stor opgave, da der er flere mennesker, hvis coronapas man skal tjekke, siger han til TV2 og uddyber:

- Vi mangler arbejdskraft. Vi ønsker tid til at få igangsat initiativet og få ansat flere medarbejdere.

Kim Haggren fortæller, at coronapasset er "en god måde" at holde samfundet åbent:

- Coronapasset er en mild restriktion, men den er også effektiv. Med det kan vi undgå større nedlukninger på nuværende tidspunkt.

Selvom over 75 procent af befolkningen er vaccineret, håber Kim Haggren på, at de ikkevaccinerede vil lade sig vaccinere, så samfundet ikke lukker ned igen.

Derudover appellerer han til, at Folketinget forhandler om at give arbejdsgiverne mulighed for at kræve coronapas fra deres medarbejdere.

I en anden organisation efterlyses konkrete elementer.

Der mangler nemlig kompensation og en langsigtet plan for coronahåndteringen, siger Mia Amalie Holstein, der er cheføkonom og politisk chef i SMVdanmark.

- Vi ser igen-igen, at enkelte brancher bærer hele regningen for coronakrisen. Det er simpelthen ikke rimeligt, for det er en samfundsbeslutning, lyder det overfor Ritzau.

- Derfor er det ikke i orden, at der ikke bliver åbnet for kompensationspakker i det øjeblik, at staten begrænser erhvervslivet, siger hun.

SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder.

En af virksomhedsejerne, som glæder sig til indførelsen af coronapasset, er Rebecca Løvestad Garde Johansen. Hun ejer Axelhus Bodega og Axelbar i Helsingør sammen med sin mand, Jimmy Garde.

Omkring fem timer før regeringens pressemøde meddelte hun på Axelhus Bodegas Facebook-side, at alle kunder fra mandag skulle fremvise coronapas i hendes værtshuse.

- Jeg var meget nervøs, da vi lagde meddelelsen ud. Det var svært ikke at gøre det politisk og ikke nedgøre dem, der ikke vil lade sig vaccinere og vil forholde sig neutrale. Jeg valgte at tale til, at vi skal passe på hinanden, siger hun til TV 2 Lorry.

Rebecca Løvestad Garde Johansen ser en fordel i coronapasset, da det vil give tryghed til hendes personale og værtshuskunder.

- Jeg har medarbejdere, som jeg har haft i mange år, og de har også familier. Jeg er ikke ekspert, men jeg føler, at jeg giver den tryghed, som jeg har mulighed for at give. Jeg vælger, at vi passer på hinanden, for det er det rigtige at gøre, fortæller hun.

Professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen, fortæller TV 2, at den nuværende version af coronavirus ikke er den samme som sidste år:

- Virussen har vist sig at være mere aggressiv, end hvad jeg umiddelbart havde forventet. Vi vidste ikke, hvordan denne variant ville opføre sig, når der ingen restriktioner var.

Han er overrasket over, at den nye smittebølge er kommet så tidligt.

- At der ville komme en stigning i antallet af smittede og flere indlæggelser, var forventet. Men at virussen ville vende tilbage så tidligt og så kraftigt, er overraskende, siger Allan Randrup Thomsen.

Coronapas-app’en skal støves af efter et par måneder, hvor vi ikke har skulle bruge den. Det var udmeldingen fra statsminister Mette Frederiksen (S) på mandagens pressemøde.

Det betyder for nogle, at de igen skal til at stå i kø ved testcentrene rundt omkring i landet.

Og testcentrene er klar til flere test, fortæller Trine Baadsgaard, der er presseansvarlig i Copenhagen Medical, som står for kviktestene i Region Hovedstaden. Hun fulgte også med i pressemødet i Statsministeriet mandag aften.

- Jeg kunne se, at andre steder - både vaccinecentre og pcr-testcentre - oplevede en øget interesse i går, så det forventer vi også, lyder det.

Det er dog ikke til at sige, om det kunne ses med det samme, da man ikke kan bestille testtid på forhånd, og at testcentrene lukker klokken 20 – samtidig med, at pressemødet begyndte. De åbner klokken 8 om morgenen, og hun forventer, at der bliver kø.

- Vi har skaleret op og ned mange gange, men nu er der både vaccinerede og snart krav om coronapas, og det er en ny situation, og det er svært at sige, hvad det betyder for test, siger Trine Baadsgaard.

- De næste dage må vise, hvad der er behov for. Vi har gjort det før og kan gøre det igen.

Copenhagen Medical testede 22.000 personer mandag og kan teste op til 37.000 dagligt, fortæller hun.

I Region Syd er det firmaet Carelink, der står for lyntest.

Direktør Brian Rosenberg fortæller til TV 2, at han ikke var overrasket over udsigten til, at coronapas genindføres med blik på, at smittetallene ser ud, som de gør.

- Det her er det næste naturlige skridt. Men helt grundlæggende har jeg det som andre danskere og så hellere ryggen af coronaen. Men vi får selvfølgelig lidt flere kunder i butikken, siger han.

Da det blev meldt ud, at lyntestkapaciteten skulle udbygges landet over, fik de tre udbydere – Copenhagen Medical, Carelink og Falck – indtil 12. november til at åbne testcentre og hyre podere.

Carelink er ikke helt i mål med at nå dertil, men det bliver de til den 12. november. Samtidig forventer Brian Rosenberg en stigning i antallet af besøgende efter aftenens pressemøde.

- Vi forventer en 30 til 40 procents stigning de næste par dage. Så øger vi ellers antallet af podestationer efterhånden, som vi ser en stigning, siger han og peger på, at der ofte er en øget interesse efter pressemøder om coronavirus.

Firmaet skal kunne teste op til 19.000 danskere om dagen i regionen. Mandag testede man 7000.

Mette Frederiksen lagde på pressemødet mandag ikke skjul på, at genindførslen af coronapas skete for at gøre livet mere besværligt for dem, der ikke har taget mod vaccinen.

- For alle jer, der ikke er vaccineret, så bliver det mere besværligt, og sådan synes jeg egentlig også, det bør være, sagde hun.

Mette Frederiksen refererede flere gange til "den lille gruppe" - de ikke-vaccinerede - og "den store gruppe" - de vaccinerede.

- Jeg kan ikke understrege urimeligheden nok i, at en lille gruppe ødelægger det for den store, sagde hun blandt andet.

Samtidig gav Mette Frederiksen udtryk for, at hun finder det "dybt alvorligt", at de ikke-vaccinerede er begyndt at smitte de vaccinerede.

Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm fortalte, at den tendens ses både i smitte- og indlæggelsestallene.

Er man vaccineret, er coronapasset som udgangspunkt gangbart uden test.