Den lille lyshårede pige sad i sofaen ved siden af sin mor og så fjernsyn.

Ikke 'Pippi Langstrømpe', 'Den hvide sten' eller et andet børneprogram, men nyhedsudsendelsen 'Rapport', der opdaterede svenskerne om tingenes tilstand ude i verden.

Jeg har altid kunnet lide at bestemme

Magdalena Andersson, formand, Socialdemokraterne i Sverige

Pigen kunne ikke lide, hvad hun så.

Fattige børn blev behandlet uretfærdigt i lande langt fra hendes eget, og mens hun sad der i sofaen, tænkte pigen, at nogen måtte gøre noget.

Men hvad kunne en lille pige fra et parcelhuskvarter i en stille forstad til Uppsala gøre ved den slags i begyndelsen af 1970'erne?

Ikke ret meget.

Men hvis hun en dag fik lov til at bestemme, kunne det måske blive anderledes.

I dag har pigen så fået lov til at bestemme.

Den ubehagelige sandhed

Socialdemokratiet i Sverige har netop gjort hende til formand, og hvis det i den kommende tid lykkes hende at danne regering, bliver Magdalena Andersson Sveriges første kvindelige statsminister.

Men hvem er hun egentlig?

Magdalena Andersson er 54 år gammel, uddannet økonom og har de seneste år fungeret som finansminister i den svenske regering.

Hvis du synes, at hun lyder for kedelig til at bruge tid på, er du ikke den eneste.

Det fandt hovedpersonen selv ud af i september 2020, da hun gik sig en tur i Stockholm for at optage en kampagnevideo til Socialdemokraternes Youtube-kanal.

Bevæbnet med en mikrofon og fulgt af en fotograf opsøgte Magdalena Andersson svenskere på gaden for at få inspiration fra vælgerne, men det viste sig, at ingen, hun mødte, anede, hvem hun var.

Heller ikke ham, der læste statskundskab.

At de stod foran en finansminister, der er vild med heavy metal, klatrer på lodrette klippevægge og altid har et hårdkogt æg i håndtasken, havde de unge vælgere ikke en chance for at gætte.

Magten i Brugsen

Sveriges mest magtfulde kvinde er nemlig slet ikke så kedelig som regnearkene i finansministeriet. Hun har bare ikke gjort en ret stor indsats for at blive kendt.

- Nogle mennesker kan lide at stå i forreste række. Det er et behov, som jeg aldrig har haft, fortalte hun til Expressen i 2019.

Til gengæld elsker hun at bestemme.

Og det har hun aldrig holdt hemmeligt.

Jeg er ikke gået ind i politik for at holde akademiske seminarer

Magdalena Andersson, formand, Socialdemokraterne i Sverige

Da dagbladet Dagens Nyheter i 2017 spurgte Magdalena Andersson, hvad der var det sjoveste ved at være minister, svarede hun uden tøven, at det var magten.

- Det er jo derfor, at man er med i politik. Man vil have magt. Og bestemme. Jeg er ikke gået ind i politik for at holde akademiske seminarer. Det er selvfølgelig også fint, men det er ikke det, der er pointen. Det er at forandre verden, sagde hun.

Det der med at bestemme går helt tilbage til dengang, hvor Magdalena Andersson var en lille pige, der sad og så tv med sin mor hjemme i huset på Murkelvägen i udkanten af Uppsala.

- Jeg har altid kunnet lide at bestemme. Da jeg var barn, drømte jeg om at blive brugsuddeler. Det er også et lederjob, fortalte Magdalena Andersson til Expressen i 2017.

Enebarnet ved middagsbordet

Det var også som barn, at timerne med nyhedsudsendelserne i tv gjorde hende til socialdemokrat i hjertet.

- Som barn påvirkede det mig meget at se den fattigdom, der findes i andre dele af verden, og som påvirkede andre børn, fortalte hun til avisen.

Forældrene hjalp måske også lidt.

Magdalena Andersson er datter af gymnasielæreren Birgitta, der underviste i samfundsfag, og universitetslektoren Göran, der underviste i statistik.

Begge forældre var socialt engagerede, og fordi Magdalena Andersson voksede op som enebarn, blev hun del af de voksnes diskussioner.

- Det er klart, at når der kun er et barn i familien, så er der også mere voksensnak omkring middagsbordet, end når man er to, tre eller fire børn. Så jeg blev nok en del af de voksnes diskussioner tidligere, end jeg ellers ville være blevet. Det gjorde mig interesseret i og vidende om, hvad der sker i samfundet, sagde Magdalena Andersson til Expressen i 2019.

Og så var der sporten.

Det begyndte helt tilfældigt med en seddel i skoletasken, men endte med to guldmedaljer.

Muskelkraft og mental styrke

Sedlen var fra svømmeforeningen i Uppsala, og fra det øjeblik, hun dyppede tæerne i Centralbadet, var den otteårige pige klar over, at dette var noget særligt.

Nervøsitet kan, hvis den kanaliseres korrekt, øge præstationen

Magdalena Andersson, formand, Socialdemokraterne i Sverige

Ingen bolde, ingen holdindsats, bare koncentration, muskelkraft, mental styrke og medaljer.

- Jeg svømmede tre gange om ugen før skole. Alle aftener og weekender. Jeg trænede op mod ni gange om ugen, sagde hun til magasinet Civiløkonomen i 2013.

Brystsvømning var hendes favoritdisciplin, og Magdalena Andersson fandt hurtigt ud af, at det var sjovt at vinde.

Hun husker selv, at det tog hende 2 minutter og 40 sekunder at tilbagelægge 200 meter, mens hun stadig gik i folkeskolen.

Det er cirka 20 sekunder langsommere end verdensrekorden i dag.

Svømningen gav hende en mental styrke, som hun stadig bruger.

Den nervøsitet, som mange svømmere føler, lige inden konkurrencen går i gang, lærte Magdalena Andersson nemlig at bruge til noget positivt.

- Nervøsitet kan, hvis den kanaliseres korrekt, øge præstationen. Den kan øge fokus. Det formåede jeg at gøre ret tidligt, og det, tror jeg, adskilte mig fra mine medsvømmere og konkurrenter. Du står der før en konkurrence, og en del har hjertebanken og er overspændte. Jeg var bare meget rolig og fokuseret, fortalte Magdalena Andersson til magasinet Vi i januar i år.

Det lykkedes hende at vinde to svenske ungdomsmesterskaber, inden svømmeglæden blegnede.

Fra klorvand til politik

De piger, som Magdalena Andersson trænede sammen med, opdagede, at der er andre ting i livet end klorvand, og pludselig var den 14-årige elitesvømmer den eneste på sit hold.

- Jeg kan huske, at jeg var til de svenske mesterskaber som den eneste pige fra klubben. Det betød, at gruppefølelsen forsvandt. Den rare følelse, vi havde, da vi var en gruppe piger, der tog væk sammen, forsvandt, fortalte Magdalena Andersson til Sveriges svømmeforbund i 2018.

Medaljer kom der heller ikke flere af.

Og så holdt hun op.

I stedet måtte det unge konkurrencemenneske fra Murkelvägen finde noget andet at være bedst til.

Vi arrangerede alt lige fra fakkeloptog til stormøder

Magdalena Andersson, formand, Socialdemokraterne i Sverige

Hun kom i gymnasiet på Katedralskolen i Uppsala og meldte sig ind i den socialdemokratiske ungdomsforening SSU, der holdt til på skolen.

Og det var her, at hun for alvor fik smag for politik.

De unge mennesker i Uppsala ønskede sig et ungdomshus, og Magdalena Andersson var med i den gruppe, der fik presset planerne igennem.

- Jeg lærte, hvordan man kan påvirke den offentlige mening og organisere ting. Vi arrangerede alt lige fra fakkeloptog til stormøder. Og da vi fik huset, skulle der hyres medarbejdere og planlægges aktiviteter. Det fik mig til at tro på, at det er muligt at realisere sine drømme, sagde hun til Chefstidningen i 2014.

Projektet gav hende for alvor smag for arbejdet som chef.

- Jeg kunne helt sikkert godt have arbejdet i den frivillige sektor eller hos en statslig eller kommunal myndighed. Jeg tror, at jeg havde været i en ledende position der også, da jeg godt kan lide at bestemme. Hvis du vil ændre verden, skal du have indflydelse, sagde hun til Expressen i 2017.

Vinderen, der pjækkede

Magdalena Andersson afsluttede gymnasiet med topkarakterer i de fleste fag, undtagen lige idræt, som den tidligere elitesvømmer ikke kunne fordrage, fordi lærerne bestemte så meget og eleverne så lidt.

- Der var megen styring og meget lidt glæde, sagde hun til Dagens Nyheter i 2014 og indrømmede, at hun havde pjækket fra gymnastiktimerne.

Vindermentaliteten var dog stadig intakt.

Hun vidste præcis, hvad hun ville være, den dag hun blev student - og ikke mindst, hvor det skulle ske.

Magdalena Andersson ville læse til civiløkonom på Handelshøjskolen i Stockholm.

Ikke fordi det nødvendigvis var den bedste skole, men fordi det var den sværeste skole at komme ind på.

- Jeg kan lide at sætte mål og stræbe mod dem. Jeg er et konkurrencemenneske, så at forsøge at komme ind der var det sværeste og mest udfordrende. Om handelshøjskolen var bedre end andre skoler, det var ærlig talt ikke det, som jeg tænkte mest over, sagde hun til Expressen i 2019.

A match made in heaven

Hun kom ind på studiet og fandt kærligheden.

Både til studierne, men også til en ung mand med hestehale.

Han hedder Richard Friberg og var ligesom Magdalena Andersson ved at uddanne sig i økonomi.

De to giftede sig i 1997, og Richard Friberg er i dag ansat som professor i økonomi på selvsamme skole.

- Vi er a match made in heaven, sagde Magdalena Andersson om sin mand, da hun løftede lidt af sløret for sit privatliv til Svensk Damtidning i september 2021.

Hun blev selv uddannet økonom og var ved at tage en doktorgrad på Harvard University i USA, da der kom et jobtilbud, som hun ikke kunne afslå.

Det var i 1995.

Der var plads til spøg og skæmt, men ikke på arbejdet

Göran Persson, tidligere formand for Socialdemokraterne og statsminister i Sverige

Magdalena Andersson, der havde været politisk aktiv ved siden af studierne, blev tilbudt et job af Sveriges daværende socialdemokratiske finansminister Göran Persson.

At blive økonom i finansministeriet lød helt rigtigt.

Men Magdalena Andersson vidste ikke, hvad hun sagde ja til.

En ufrivillig opgradering

I marts 1996 rykkede Göran Persson nemlig op i statsministeriet, og til Magdalena Anderssons store fortrydelse rykkede hun med.

Hun har fortalt til Dagens Nyheter, at hun havde set sig selv gøre karriere i finansministeriet, men i stedet stod den 31-årige kvinde pludselig som planlægningschef for statsministeren.

Göran Persson husker hende som en meget seriøs, hårdtarbejdende person med store krav til sig selv.

- Jeg husker hendes no-nonsense attitude. Der var plads til spøg og skæmt, men ikke på arbejdet. Jeg satte stor pris på at have hende hos mig, sagde Göran Persson til Dagens Nyheter i 2017.

Samtidig med det ansvarsfulde job fik Magdalena Andersson to børn.

En dreng i 1999 og en pige i 2001.

Da jeg var yngre, forstod jeg ikke, hvor fantastisk sjovt det er at have børn

Magdalena Andersson, formand, Socialdemokraterne i Sverige

Barselsorlov og pligter blev delt ligeligt i hjemmet, og der blev ikke skåret ned på arbejdsmængden, har hun fortalt Svensk Damtidning.

- Da jeg var yngre, forstod jeg ikke, hvor fantastisk sjovt det er at have børn, sagde hun til magasinet i september 2021.

Farvel til far

Perioden med bleskift og vågne nætter blev ikke nemmere af, at Magdalena Andersson så sin egen far dø langsomt, mens hans hjerne blev ædt op af sygdommen Alzheimers.

Göran Andersson fik diagnosen allerede som 56-årig, men Magdalena Andersson har fortalt til podcasteren Henrik Frenkel, at faderen under hendes opvækst placerede huskesedler rundt omkring i hjemmet, fordi han var frygtelig glemsom.

Til sidst kunne Göran Andersson ikke længere tale, og det eneste, hans datter kunne gøre, når hun var på besøg, var at kramme.

Jeg er mindre tilbøjelig til at tænke: "Det gør jeg, når jeg går på pension"

Magdalena Andersson, formand, Socialdemokraterne i Sverige

Da tidlig Alzheimers har en tendens til at være arvelig, satte det tanker i gang hos Magdalena Andersson.

- Jeg er mindre tilbøjelig til at tænke: "Det gør jeg, når jeg går på pension". Jeg ved ikke, hvor rask jeg vil være på det tidspunkt, fortalte Magdalena Andersson til Henrik Frenkel i 2020.

Faderen døde i 2002, og Magdalena Andersson sagde ja til den ene store opgave efter den anden.

Det var stressende, men hun fortæller til magasinet Chefstidningen, at selvom der ikke findes noget magisk våben mod stress, så hjælper det at spise ordentligt, sove ordentligt og sørge for at få fysisk træning.

Hun sigter selv efter at gå mindst 10.000 skridt om dagen.

En kærlighedsaffære med skattevæsenet

I 2009 fik Magdalena Andersson topposten som chef for de 10.000 ansatte i Sveriges skattevæsen.

Hun beskriver selv jobbet som "en kærlighedsaffære" og troede, at hun skulle fortsætte der i mange år.

Men pludselig blev der vendt op og ned på svensk politik - og på Magdalena Anderssons liv.

Jeg husker, at det var mørkt og regnede udenfor, og jeg tænkte: "Nu ændrer livet sig"

Magdalena Andersson, formand, Socialdemokraterne i Sverige

Socialdemokraterne fik ny formand i foråret 2012, han hed Stefan Löfven, og formandsvalget var knap overstået, før han ringede til chefen for skattevæsenet.

- Jeg var i et åbent kontormiljø hos skattevæsenet, så jeg gik ind i telefonrummet for at modtage opkaldet, fortalte Magdalena Andersson siden til magasinet Vi.

- Jeg husker, at det var mørkt og regnede udenfor, og jeg tænkte: "Nu ændrer livet sig", sagde hun.

Skattechefen blev tilbudt et job som politiker.

Hun skulle være finansordfører for Socialdemokratiet, der ville forsøge at generobre statsministerposten fra Moderaterne.

Råd fra mor

Der var bare et lille problem:

- Stefan Löfven sad ikke i rigsdagen. Jeg sad ikke i rigsdagen. Ingen af os havde arbejdet som politikere før, og vi kendte ikke hinanden, fortæller Magdalena Andersson til magasinet Vi.

Så hun ringede og spurgte sin mor til råds.

- Hun ringer altid og spørger, og jeg svarer, at jeg ikke kan sige noget. Så taler hun med sin mand. Han er meget følsom, og han syntes, at hun burde prøve, fortalte Birgitta Granell Andersson til Dagens Nyheter i 2017.

Det gik godt.

Stefan Löfven vandt valget i 2014, og da Magdalena Andersson blev tilbudt posten som finansminister, ringede hun til mor igen.

Birgitta Granell Andersson bad igen sin datter om at drøfte det med sin mand derhjemme.

- Da hun spurgte om finansministerposten, sagde han, at hun risikerede at fortryde det hele sit liv, hvis hun sagde nej til sådan et tilbud, fortalte Birgitta Granell Andersson til Dagens Nyheter.

Og sådan endte Magdalena Andersson i audiens hos kongen.

Vejen mod toppen

Det nye job betød mindre tid til de ture i naturen, som Magdalena Andersson og hendes mand Richard Friberg har haft sammen.

Richard Friberg lærte sin udkårne at klatre i bjerge, kort efter at de havde mødtes, og selvom de lodrette vægge godt kan skræmme hende, klatrer Magdalena Andersson stadig.

Hun fortæller til magasinet Vi, at hun godt kan forcere vægge på mellem 150 og 200 meters højde.

Favoritstedet er Dolomitterne i Italien, men til daglig klatrer hun i Sverige.

Nu har hun nået toppen i svensk politik.

Turen derop har ikke kun givet hende venner.

Bulldozeren

I september 2021 udgav svenske SVT for eksempel en dokumentarudsendelse om statsministerkandidaten under titlen 'Bulldozeren'.

Her fortæller anonyme tidligere kollegaer, at folk er bange for Magdalena Andersson.

Hun beskyldes for at opfatte sine egne holdninger som fakta og for at have svært ved at indse det, når hun tager fejl.

Den svenske økonom John Hassler fortæller i dokumentaren, at han i 2015 oplevede at få offentlig skæld ud af Magdalena Andersson, fordi hun ikke brød sig om den rapport, han fremlagde.

- Jeg har ikke talt med hende siden. Hun vil heller ikke hilse på mig eller deltage i nogen sammenhæng, hvor jeg er med, siger John Hassler.

De kritiske røster er imidlertid enige om, at hun er en kompetent økonom.

Og så ser hun ud til at være populær hos vælgerne.

Jeg ønsker at gøre en forskel, og for mig spiller det ingen rolle, fra hvilken position det sker

Magdalena Andersson, formand, Socialdemokraterne i Sverige

I september viste en meningsmåling for Sveriges Television, at 45 procent har stor tillid til Magdalena Andersson. Det er en en klart højere andel end for nogen anden partileder.

Kun 37 procent havde for eksempel tillid til Stefan Löfven, 29 procent havde tillid til Moderaternas Ulf Kristersson, mens 27 procent havde tillid til Sverigedemokraternas Jimmie Åkesson.

Måske er hendes hemmelighed, at hun næsten altid går rundt med et hårdkogt æg i tasken, så hun kan stille sulten, når hun får brug for en snack på arbejdet.

Eller også er det, fordi at hun elsker at høre heavy metal for at koble fra - især med gruppen System of a Down.

Ønsket om at gøre en forskel

Og der er stressende arbejde nok at tage fat i, hvis planen om at blive Sveriges første kvindelige statsminister lykkes.

Landet står over for en bølge af bandekriminalitet, store integrationsproblemer og et politisk landskab, som de seneste år har gjort det svært for regeringen at føre politik.

Men Magdalena Anderssons drivkraft er uforandret.

Den er stadig den samme som dengang, hvor hun sad og så tv med sin mor i sofaen.

Da hun blev nomineret som partiformand, spurgte en journalist, hvor længe hun kunne tænke sig at være leder for Socialdemokraterne.

- Dette har aldrig været noget, som jeg har gået og drømt om. Jeg ønsker at gøre en forskel, og for mig spiller det ingen rolle, fra hvilken position det sker, svarede Magdalena Andersson.

Det amerikanske medicinalselskab Pfizer er i dialog med 90 lande om salg af en ny pille til personer, der bliver ramt af corona.

Det fortæller virksomhedens direktør, Albert Bourla, fredag.

Tidligere fredag kunne Pfizer meddele, at pillen ifølge resultater fra det afsluttende forsøgsstudie reducerer risikoen for indlæggelse og død med 89 procent.

- Vores mål er, at alle i verden får adgang til pillen så hurtigt som muligt, siger Albert Bourla.

Han uddyber ikke, hvilke lande virksomheden er i dialog med.

4500 kroner

Direktøren fortæller videre, at pillen vil blive prissat tæt på konkurrenten fra selskabet Mercks, som torsdag fik godkendt en lignende pille.

Mercks amerikanske pris er omkring 700 dollar svarende til omkring 4500 kroner for et forløb på fem dage.

Pfizers direktør tilføjer, at virksomheden ser på muligheden for en anden prissætning for lavindkomstlande, så de også kan få adgang til pillen.

Pfizer meddelte fredag, at virksomheden vil indsende data fra forsøget til den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, med henblik på at få godkendt pillen til behandling i USA.

Placebotest

Reduktionen i risiko for indlæggelse er beregnet ud fra et forsøg, hvor en gruppe har fået pillen, og en anden gruppe har fået placebo.

I gruppen, der fik Pfizers pille, blev 6 ud af 607 personer indlagt, og ingen døde. I placebo-gruppen var der 41 indlæggelser blandt de 612 personer og 10 dødsfald.

I forsøget har man både testet, hvordan forsøgsdeltagerne reagerede ved at få pillen inden for henholdsvis tre og fem dage, efter at de mærkede symptomer på covid-19.

Indtil videre har der ikke været nogen rigtig gode behandlingsmuligheder for patienter, der bliver smittet med coronavirus, og det har primært været vaccinerne, der har været et værn mod alvorlig sygdom.

NFL-stjernen Aaron Rodgers forsvarer sin beslutning om ikke at blive vaccineret, efter at han i denne uge blev testet positiv for covid-19.

Samtidig langer han ud efter, hvad han kalder den "woke folkemængde", der har kritiseret ham for at lyve om sin vaccinationsstatus.

I radioprogrammet "The Pat McAfee Show" siger Green Bay Packers-quarterbacken fredag blandt andet, at han har ret til at bestemme over sin egen krop.

- Jeg er klar over, at den woke folkemængde har mig i sigtekornet for tiden, siger 37-årige Rodgers.

- Så inden det sidste søm bliver slået i min cancel culture-kiste, så vil jeg gerne få misforståelserne ud af verden i forhold til de mange løgne, der findes omkring min person.

Læst hundredevis af dokumenter

I programmet forklarer Aaron Rodgers, at han har læst hundredvis af dokumenter om coronavaccinerne, inden han besluttede ikke at få dem, og at han i processen fandt ud af, at han er allergisk over for visse ingredienser i dem.

Rodgers er især blevet kritiseret for, at han i august fortalte journalister, at han var blevet immuniseret. Dermed gav han indtrykket af, at han var blevet vaccineret, men ifølge Rodgers mente han, at han havde fundet en "alternativ behandlingsform", der kunne gøre ham immun.

- Jeg fandt ud af, at der var en immuniseringsprotokol, jeg kunne følge for at beskytte mig selv og mine holdkammerater. Det var en længerevarende proces, der varede flere måneder, siger Rodgers uden at uddybe, hvilken behandling han henviser til.

Misser kamp

Ifølge NFL's regler skal uvaccinerede spillere, der bliver testet positive for covid-19, isolere sig i ti dage, inden de må vende tilbage på banen.

Det betyder, at Rodgers, der blev testet positiv onsdag, går glip af Green Bay Packers opgør mod Kansas City Chiefs i weekenden.

I "The Pat McAfee Show" understreger Aaron Rodgers også, at han ikke mener, at ligaens coronaregler fungerer efter hensigten.

Costa Rica har som det første land i verden besluttet at gøre det lovpligtigt for børn og unge under 18 år at blive vaccineret mod covid-19.

Det skriver BBC natten til lørdag dansk tid.

Dermed slutter coronavaccinerne sig til en lang række andre basale vacciner, der er obligatoriske i Costa Rica. Det gælder blandt andet vacciner mod mæslinger, hepatitis og stivkrampe.

Det oplyser landets sundhedsministerium fredag ifølge det lokale engelsksprogede medie The Tico Times.

- I arbejdet med at varetage drenge, piger og unges bedste interesser har det Nationale Vaccinations- og Epidemiologiudvalg ratificeret, at vaccination mod covid-19 skal gøres obligatorisk for alle mindreårige, lyder det i en udtalelse fra ministeriet.

Med mindreårige menes alle, der er under 18 år.

Storindkøb

Costa Rica er i øjeblikket i gang med at vaccinere alle borgere over 12 år. Ifølge The Tico Times har næsten trefjerdedele af landets 12-19-årige fået mindst ét stik mod covid-19.

Udmeldingen om obligatoriske vaccinestik til børn og unge kommer, efter at den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, tirsdag godkendte vaccinen fra Pfizer/BioNTech til brug hos børn mellem 5 og 11 år.

Costa Rica ventes inden længe at gøre det samme ifølge The Tico Times.

I sidste måned annoncerede den costaricanske regering desuden, at den var blevet enige med Pfizer om at købe yderligere 3,5 millioner vacciner, der fra marts 2022 skal bruges til at vaccinere landets 5-11-årige med.

55 procent færdigvaccineret

Ifølge statistikbanken Our World in Data er cirka 55 procent af Costa Ricas befolkning blevet fuldt vaccineret mod coronavirus.

Det er usandsynligt, at børn bliver alvorligt syge, hvis de bliver smittet med covid-19. Men de kan være med til at sprede virusset, selv hvis de ikke viser nogen symptomer.

Derfor kigger mange lande i øjeblikket på også at få vaccineret deres yngste borgere, så de ikke spreder virusset til andre mere udsatte grupper.

Den brasilianske sangstjerne Marília Mendonca blev fredag dræbt, da et mindre privatfly, hun var om bord på, styrtede ned i delstaten Minas Gerais.

Det oplyser sangerindens pressekontor.

Ifølge pressekontoret blev Mendoncas manager og producer, en rådgiver samt flyets to piloter også dræbt i styrtet.

Brasilien er i chok

Ifølge nyhedsmediet G1 var flyet på vej fra den midtvestlige by Goiania med retning mod Caratinga, da det styrtede ned. 26-årige Mendonca skulle have givet en koncert i Caratinga senere samme dag.

Det er endnu uvist, hvorfor flyet styrtede ned. Men ifølge det statslige energiselskab Cemig kolliderede flyet med et af selskabets højspændingsledninger, inden det ramte jorden.

Det oplyser Cemig i en meddelelse fredag.

Marília Mendonca er en af Brasiliens mest kendte sangere. Hendes karriere begyndte for alvor at tage fart, da hun ved Latin Grammy Awards i 2019 vandt prisen for årets bedste sertanejo-album, der er en særlig brasiliansk musikstil med rødder i countrygenren.

Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, skriver på Twitter, at hele landet er i chok over nyheden.

Sang for millioner under nedlukning

Han tilføjer, at Marília Mendonca var en af sin generations største kunstnere.

- Vi føler, at vi har mistet nogen, der stod os nær, skriver præsidenten blandt andet.

Mendoncas store popularitet kom også til udtryk, da pandemien sidste år hærgede i Brasilien og medførte nedlukninger i store dele af landet.

Således gav sangerinden en koncert på YouTube, der blev set af over 3,3 millioner mennesker på samme tid. Det var dengang og er stadig en rekord for streamingplatformen.

Marília Mendonça har knap 40 millioner følgere på Instagram. Hun efterlader sig en etårig søn.

Allan Randrup Thomsen, som er professor i virologi ved Københavns Universitet, mener godt, at man allerede nu på ny kan kalde coronaepidemien samfundskritisk.

Han begrunder det blandt andet med Sundhedsstyrelsens risikovurdering, hvor styrelsen mener, at der er "stor risiko for at sygehusene bliver overbelastet i efteråret og vinteren".

- Det vil sige, at epidemien kommer til at ramme andre patientgrupper, og det vil jeg mene, falder ind under betegnelsen "samfundskritisk", siger han.

Samfundskritisk trods vaccine

I oktober sidste år var Sundhedsstyrelsen endnu ikke begyndt at vaccinere danskerne mod covid-19.

Nu er tre ud af fire danskere færdigvaccinerede.

- Men det er vigtigt at bevare vores sundhedsvæsen. Vi er nødt til at gøre et eller andet, fordi det er svært at se, hvor kurven ellers skal stoppe, hvis vi ikke gør noget, siger Allan Randrup Thomsen.

Vi kigger ind i en vinter, hvor der kommer endnu mere sæsoneffekt.

Henrik Ullum, direktør, Statens Serum Institut. Anbefaler coronapas skal genindføres

Direktør for Statens Serum Institut, Henrik Ullum, anbefaler nu, at coronapasset genindføres i Danmark.

- Det skal ses i lyset af en kraftigt stigende smitte og stigende indlæggelsestal, og at vi kigger ind i en vinter, hvor der kommer endnu mere sæsoneffekt, siger han i Go' Aften Live fredag.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) bad fredag eftermiddag Epidemikommissionen se på, om covid-19 igen skal betegnes som en samfundskritisk sygdom.

Det var covid-19 senest mellem 10. marts 2020 og 10. september 2021, hvor man ophævede kategoriseringen.

Betegnes covid-19 igen som samfundskritisk, vil det give regeringen en række beføjelser til at indføre tiltag mod smittespredning med hjemmel i epidemiloven.

Det kan ske uden nødvendigvis at komme frem til et flertal i Folketinget. Hvis et flertal i Epidemiudvalget modsætter sig et tiltag, kan det dog ikke indføres.

Risiko for overbelastning

Sundhedsstyrelsen vurderer fredag, at der er "stor risiko for overbelastning af sygehusene i efteråret og vinteren".

Der er særlig bekymring for det stigende pres på akutmodtagelserne, medicinske afdelinger, samt operations- og intensiv afdelinger, der kan komme over vinteren.

- Vi ser allerede nu, at der er meget travlt på landets sygehuse, og at personalet løber stærkt, siger direktør Søren Brostrøm til TV 2.

- På landsplan er vi nu 20 procent under den sædvanlige aktivitet og operationskapacitet på sygehusene og på Sjælland og hovedstaden er det værre endnu, uddyber han.

Gennem det seneste døgn er 2251 danskere blevet konstateret smittet med coronavirus. Det viser dagens tal fra SSI.

I alt er antallet af indlagte steget med 17 personer til 263. Mens fire er blevet indlagt på intensiv, er to blevet tilkoblet en respirator siden i går.

Tre partier på højrefløjen er skeptiske over for, om covid-19 skal betegnes som en samfundskritisk sygdom igen.

Det skriver Berlingske.

Det drejer sig om Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Konservative.

Betegnelsen giver vide beføjelser

Sidstnævntes sundhedsordfører, Per Larsen, er også medlem af Folketingets Epidemiudvalg.

Han lægger vægt på, at betegnelsen giver regeringen vide beføjelser til at genindføre restriktioner som afstandskrav og krav om mundbind.

- Det ser jeg ikke behov for lige med det samme. Så skal tingene udvikle sig i en meget negativ retning, siger han til Berlingske.

Vil ikke "vise blind tillid"

Nye Borgerlige melder klart ud, at partiet ikke vil stemme for, at sygdommen betegnes som samfundskritisk.

- Vi vil i Nye Borgerlige ikke vise blind tillid til regeringen. Dette burde alle partier have lært af de seneste par år.

Det siger sundhedsordfører Lars Boje Mathiesen.

I Dansk Folkeparti oplyser sundhedsordfører Liselott Blixt til Berlingske, at man "godt kunne finde på" at modsætte sig en opgradering af vurderingen af epidemien.

Hvilken status?

Debatten er for alvor startet, efter at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) bad Epidemikommissionen vurdere, om man igen skulle betegne covid-19 som en samfundskritisk sygdom.

Den status havde sygdommen fra 10. marts 2020 frem til 10. september 2021.

Opklassificeringen gør, at regeringen ikke behøver et flertal i Folketinget for at indføre restriktioner. Tiltag kan dog ikke indføres, hvis der er flertal imod det i Folketingets Epidemiudvalg.

Ifølge epidemiloven gælder betegnelsen sygdom, som "medfører eller risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner".

Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, sagde fredag aften, at det er styrelsens vurdering, at danske sygehuse kan blive presset til et "kritisk" punkt i løbet af efteråret og vinteren.

Han sagde desuden, at andre patientgrupper bliver ramt af epidemien.

Virolog enig

Det gør samtidig, at Allan Randrup Thomsen, som er professor i virologi ved Københavns Universitet, anbefaler, at covid-19 igen betegnes som en samfundskritisk sygdom.

- Det vil jeg mene, falder ind under betegnelsen "samfundskritisk", siger han.

De Radikale, SF og Enhedslisten siger alle til Berlingske, at de vil afvente Epidemikommissionens anbefalinger, før de afgør, om de vil stemme for en opklassificering af covid-19.

SF oplyser dog, at de er for at genindføre af krav om coronapas.