På et pressemøde om coronasituationen mandag aften sendte statsminister Mette Frederiksen (S) en særlig appel til sundhedspersonalet.

- Danmark har igen brug for jer.

Fra talerstolen henvendte statsministeren sig direkte til det i forvejen pressede sundhedsvæsen, og beskeden var klar:

- Jeg beder jer om, at I yder ikke bare en indsats, for det gør I fuldt ud allerede. Men også en ekstra indsats igen, siger hun.

Det er gået hurtigere end forventet

Mette Frederiksen Mangel på hænder

Appellen kommer ovenpå, at sundhedsvæsenet i forvejen er presset. Sygeplejerskerne har strejket for bedre løn og arbejdsvilkår, og der er problemer med at rekruttere personale nok på landets sygehuse.

Noget Mette Frederiksen også italesatte på pressemødet. Blandt andet konstaterede hun, at det allerede flere steder i sundhedsvæsnet er svært "at få vagtplanerne til at hænge sammen."

- Jeg ved, at en del af jer er frustrerede. Ikke bare over løn og arbejdsvilkår, men også over den udvikling I mange steder oplever. At der er blevet mindre tid til det, der er det vigtigste, tid med patienter, omsorg og behandling, siger hun og fortsætter:

- Jeg kender godt jeres bekymringer, og jeg deler dem.

Men ifølge statsministeren kan problemerne med at rekruttere nok til sundhedsvæsenet samt lønudfordringerne ikke løses "så hurtigt, som det nogle gange bliver efterspurgt".

- Presset på sygehuset er gået hurtigere end forventet

Mette Frederiksen slog på mødet fast, at der bliver hårdt brug for sygeplejerskerne i den kommende tid. For ifølge hende går vi ind i en sæson med ekstra travlhed på sygehusene.

- Nu er vi der, hvor vi kan se antallet af indlæggelser stige hurtigt, og der må vi appellere til, at man løfter i flok.

Det er særligt presset på sundhedsvæsenet, der lige nu er den største bekymring, lyder det.

Antallet af indlagte er steget med 22 procent, og Danmark har i dag rundet 300 indlagte. I starten af oktober lå antallet af indlagte omkring 80-90.

Og sundhedsmyndighederne forventer, at smitten vil blive ved med at stige i de kommende måneder, og at influenza og andre sygdomme vil betyde en større belastning af sundhedsvæsenet.

- Samlet set vurderer sundhedsstyrelsen, at situationen vedrørende sygehuskapaciteten på mange måder er mere bekymrende end under de foregående epidemibølger med covid-19, siger Mette Frederiksen.

Samtidig fremhæver statsministeren, at presset på sundhedsvæsenet er forsinket, og at de indlæggelser og dødsfald, man ser nu, derfor er resultatet af den smitte, der allerede ligger bag os.

Derfor har vi ifølge statsministeren ikke set hele konsekvensen endnu.

- Sundhedsvæsenet havde forventet, at der ville komme flere smittede og indlagte henover efteråret, men det er gået hurtigere end forventet, siger Mette Frederiksen.

Sygeplejerskernes ti ugers strejke endte i august med et lovindgreb fra Folketingets partier, der betød, at de vil stige 5,02 procent i løn over de næste tre år.

Der er mandag klokken 21 knap 8000 i kø for at booke tid til en vaccine. Det fremgår af hjemmesiden vacciner.dk.

Køen er opstået, efter at regeringen mandag aften har varslet, at man genindfører coronapas og igen har opfordret uvaccinerede til at tage stikket.

Kravet om coronapas kommer til at gælde på restauranter, barer og diskoteker samt større arrangementer, hvis der er mere end 200 deltagere indendørs og 2000 udendørs.

Kræver negativ test

Man får et gyldigt coronapas, hvis man er vaccineret, tidligere har været smittet eller kan fremvise en negativ test.

På pressemødet gjorde statsminister Mette Frederiksen et stort nummer ud af at opfordre ikke-vaccinerede til at få bestilt en test.

– De bærer ansvaret for hele det danske samfund lige nu. Vi er et godt samfund, der har fået meget af det liv tilbage, som mange andre lande ikke har.

– Regeringen står side om side med de knap 90 procent, som gør, som man skal. Den sidste gruppe skal ikke ødelægge det for resten, siger Mette Frederiksen på et pressemøde.

Alle over 12 år

Blandt alle de personer over 12 år, der er inviteret til vaccination, er 86 procent færdigvaccineret. Yderligere 1,4 procent har fået taget første stik, viser en opgørelse fra Sundhedsstyrelsen.

Det svarer til, at omkring 650.000 personer i Danmark over 12 år ikke er vaccineret.

Fredag aften på et pressemøde om coronasituationen i Danmark udtrykker statsminister Mette Frederiksen (S) bekymring for den nuværende bølge af smitte.

- Samlet set vurderer Sundhedsstyrelsen, at situationen vedrørende sygehuskapaciteten er markant anderledes og på mange måder mere bekymrende end under de foregående epidemibølger, siger statsministeren.

Hun advarer mod, at smitten ikke må "løbe løbsk".

- Vi har et ansvar overfor hinanden og samfundet som helhed for at vores sundhedsvæsen ikke knækker sammen, og det gælder stadigvæk, siger hun.

Udmeldingen på mandagens pressemøde kommer efter det femte døgn i træk, hvor flere end 2000 personer er testet positiv for coronavirus.

Mette Frederiksen sender i den forbindelse en bøn til de danskere, der endnu ikke har ladet sig vaccinere.

- I, der ikke er vaccinerede: Bliv det. Jer, der nu er tilbudt et tredje stik: Gør det, lyder det.

Brostrøm takker vaccinerede danskere: - I er skyld i, at situationen ikke er værre

På pressemødet, hvor også direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm deltog, blev der sendt en tak til de mange danskere, der har valgt at lade sig vaccinere mod covid-19.

- Hvis vi ikke havde den høje vaccinedækning i Danmark, så var situationen endnu værre. siger Søren Brostrøm.

På trods af at knap end 88 procent af de personer, der har fået tilbudt vaccinen, har takket ja, ser det danske samfund ind i en alvorlig situation, lyder det.

- Vaccinerne virker. Det har intet med den nuværende situation at gøre. De er dog ikke 100 procent effektive i forhold til at bryde smittekæderne. Det har vi hele tiden vidst, og derfor tilbydes revaccination efter et halvt år, siger han.

Det er ifølge direktøren i Sundhedsstyrelsen den ene forklaring på stigningen i smitte.

- Den anden forklaring er, at der stadig er en uvaccineret del af befolkningen. Vi har også hele tiden vidst, at epidemien ville udvikle sig blandt de uvaccinerede, og det er det, vi ser nu, siger han.

Slutteligt nævner han, at den kolde tid i Danmark er kommet et par uger tidligere end i efteråret 2020, og det har også en indflydelse på tallene.

En accelererende epidemi, siger Henrik Ullum

Direktør i Statens Serum Institut, Henrik Ullum var også tilstede på pressemødet. Han oplyser, at der er udsigt til endnu højere smitte.

- Vi har en accelererende epidemi, når det kommer til smitte og indlæggelser, siger han.

Han understreger samtidig, at resten af Europa er ramt af den samme situation.

Søren Brostrøm kalder på pressemødet situationen for "en ny type epidemi" på grund af den måde, covid-19 nu spredes.

- Der sker groft sagt det, at epidemien spredes blandt de unge og derefter ”skvulper” over på deres forældre og bedsteforældre, siger Søren Brostrøm.

Han understreger samtidig, at stort set ingen færdigvaccinerede under 50 er indlagte.

Regeringen ønsker at genindføre krav om coronapas på en række udvalgte lokaliteter, herunder indendørs serveringssteder og natklubber.

Regeringen vil genindføre krav om fremvisning af coronapas på blandt andet restauranter, natklubber og diskoteker.

For at få et gyldigt coronapas skal man som tidligere have en negativ test, være vaccineret eller have været smittet.

Der er lagt op til ændringer for tidligere smittede, så coronapasset fremover kun vil være gyldigt seks måneder efter den positive prøve. Det har hidtil været 12 måneder.

Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde mandag aften.

Derudover er der lagt op til, at kun børn under 15 år vil være fritaget for at skulle fremvise coronapas. Det var tidligere 16 år.

Indføres på flere lokationer

Coronapasset bliver ud over restauranter og natklubber indført en række andre steder.

Det gælder blandt andet større arrangementer, hvis der er mere end 200 deltagere indendørs og 2000 udendørs. Det kan være koncerter eller fodboldkampe.

Hvis man er vaccineret gælder coronapasset 14 dage efter første stik med en vaccine.

Andet stik skal tages senest 42 dage senere for fortsat at være gyldigt. En vaccination vil give et gyldigt coronapas 12 måneder efter færdigvaccination.

En negativ test giver gyldigt coronapas, hvis den er taget inden for 72 eller 96 timer for henholdsvis kviktest og PCR-test.

Stigende smittetal og pres på sygehusene har fået landets regering i alarmberedskab.

Således har statsminister Mette Frederiksen (S) indkaldt til pressemøde mandag aften, hvor hun vil give en status på coronasituationen i Danmark.

Håndteringen af coronaepidemien i Danmark i den kommende tid bliver i høj grad defineret af, hvorvidt corona igen bliver kategoriseret som en samfundskritisk sygdom.

Og her bliver det vigtigt at skelne mellem Epidemikommissionen og Epidemiudvalget.

Hvis covid-19 opklassificeres til en samfundskritisk sygdom, betyder det, at Epidemiudvalget kommer til at spille en central rolle for, hvilke potentielle nye tiltag og restriktioner, vi i Danmark kan se frem til.

Det er en direkte konsekvens af den nye epidemilov, der blev vedtaget i marts måned.

Ifølge TV 2's politiske redaktør, Hans Redder, står regeringen og skal navigere i et nyt politisk landskab, hvis epidemiudvalget beslutter at gøre corona til en samfundskritisk sygdom.

- Sker det, bliver regeringen afhængig af opbakning fra SF og de radikale, som bliver tungen på vægtskålen, når udvalget skal tage stilling til nye tiltag, og det er en ny situation for regeringen, siger han

Flertal kan bremse nye forslag

Epidemiudvalget består af 21 politikere fordelt på ni partier. På formandsposten sidder Stinus Lindgren fra Radikale Venstre.

Udvalgets fornemste opgave er at udføre den parlamentariske kontrol med regeringens anvendelse af visse bemyndigelsesbestemmelser i epidemiloven.

Udvalget repræsenterer således et bredt udsnit af Folketinget, og antallet af medlemspladser er fordelt efter hver partis størrelse.

Socialdemokratiet har syv medlemmer SF har to medlemmer Radikale Venstre Har to medlemmer Enhedslisten har ét medlem Venstre har fem medlemmer Dansk Folkeparti har to medlemmer Konservative har ét medlem Nye Borgerlige har ét medlem

Der skal altså 11 stemmer til at sikre sig flertal i udvalget, som dermed giver mandat til at vedtage eller blokere nye tiltag og restriktioner på baggrund af Epidemikommissionens indstillinger til regeringen.

Regeringens Epidemikommission

Epidemikommissionen er nedsat af sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

I spidsen for Epidemikommissionens arbejde står departementschef i Sundhedsministeriet, Svend Særkjær.

Kommissionens primære opgave er at komme med anbefalinger på området til regeringen.

Derudover er det her, nye forslag til ændringer i restriktioner fra regeringen skal vurderes, inden disse indstilles til drøftelse i Epidemiudvalget.

Epidemikommissionen består af i alt 11 medlemmer inklusive formanden, og den består af personer fra ministerier, styrelser, Rigspolitiet, kommuner og regioner.

Medlemmerne repræsenterer således altid den pågældende minister eller myndighed i kommissionen og vil løbende kunne udskiftes.

Situationen har ændret sig

Kategoriseringen af coronavirus som en samfundskritisk sygdom blev ophævet 10. september.

På det tidspunkt var Danmark i en særdeles god situation med høje vaccinationstal og lave smittetal.

Politisk kommentator Hans Engell kan ikke forstille sig, at der er et flertal i Epidemiudvalget, der vil stille sig imod Epidemikommissionens indstilling.

- Som politiker er det svært i en sådan situation at stille sig imod en sundhedsfaglig anbefaling, der trækker en anden retning end ens ideologiske overbevisning, siger han til TV 2.

Han påpeget dog, at regeringen står i en langt mere kompliceret situation nu, end hvad tilfældet var for et år siden.

Det er Epidemiudvalget, som bestemmer, om coronavirus skal kategoriseres som samfundskritisk igen.

I forlængelse af ønsket om at kategorisere coronavirus som en samfundskritisk sygdom erfarer TV 2, at regeringen ønsker at genindføre coronapas.

Regeringen ønsker at genindføre krav om coronapas på en række udvalgte lokaliteter, herunder indendørs serveringssteder og natklubber.

Det oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde mandag aften.

Der er lagt op til ændringer for tidligere smittede, så coronapasset fremover kun vil være gyldigt seks måneder efter den positive prøve. Det har hidtil været 12 måneder.

Derudover er der lagt op til, at kun børn under 15 år vil være fritaget for at skulle fremvise coronapas. Det var tidligere 16 år.

Nedenfor kan du få et overblik over, hvor regeringen vil indføre coronapas.

Uanset antal personer Indendørs serveringssteder (take away og varmestuer undtaget) Natklubber og diskoteker Partybusser med videre (ved servering af alkohol) Besøgende på botilbud, plejecentre og sygehuse (nære pårørende undtaget) Besøgende i fængsler og arresthuse Ved over 200 personer indendørs eller 2000 udendørs Koncerter og forestillinger Biografen eller lignende storskærmsarrangementer Betalende tilskuere ved idræt Større menighedsarrangementer Museer, kunsthaller og lignende Gudstjenester og religiøse handlinger (for eksempel dåb, vielser og begravelser) Folkeoplysning, herunder aftenskoler med videre Zoologiske haver og akvarier Bade- og legelande, svømmehaller Forlystelsesparker, spillehaller og kasinoer Konferencer, foredrag, messer og dyreskuer Kræver at corona er samfundskritisk

For at krav om coronapas kan blive genindført, skal coronavirus karakteriseres som en samfundskritisk sygdom.

Det ønsker regeringen, at det bliver på baggrund af en anbefaling fra Epidemikommissionen.

For at gøre virussen samfundskritisk igen kræver det, at der ikke er et flertal imod forslaget i Epidemiudvalget. Det er endnu uklart, om det er tilfældet.

Indtil videre tyder det dog på, at flere partier, herunder SF, de radikale, Enhedslisten og de konservative er positivt stemt.

66-årige Charlotte Rasmussen har endnu kun mayonnaise i kurven, men indkøbsturen i den lokale Dagli'Brugsen er alligevel blevet sat på pause.

Hun har mødt en, hun kender, og samtaleemnet er nærmest givet på forhånd. For de snakker om det, så godt som alle Bogøs omkring 1200 beboere taler om i disse dage:

Smitteudbruddet, der både har sendt mange af øboerne i isolation og fået politikere fra flere partier til at indstille den fysiske valgkamp i hele kommunen.

Har fundet mundbindet frem

Dagli'Brugsen kan bedst beskrives som Bogøs nerve og øens sladdercentral. Her bliver man opdateret på medborgernes og øens gang, og både Charlotte Rasmussen og andre kunder fortæller, at det er flere lokale begivenheder, der den seneste uges tid har sat skub i smitten. Et arrangement i kirken, en lokal mandeloges oktoberfest og et vælgermøde.

- Vi er et lille lokalsamfund, som ser meget til hinanden. Så vi snakker jo om, hvem der er blevet smittet og hvor, det er sket, siger Charlotte Rasmussen til TV 2.

Heller ikke 52-årige Kenneth Larsen har undgået nyheden. Han tager nu mundbindet på, når han sætter sig i øens offentlige transport eller tager på handletur.

- Jeg hørte om smitten på øen fra en veninde, så jeg passer jo på mig selv, siger han bag det blå stof.

”MENNESKERS HELBRED FØR POLITIK”

Bogø er en del af Vordingborg Kommune, og de seneste syv dage har der i alt været 193 smittetilfælde her. Det giver et incidenstal på 426 smittede per 100.000 indbyggere, viser tal fra Statens Serum Institut.

Holder man øje med diverse Facebooksider – og snakken i Brugsen – er mange af tilfældene på Bogø. Og særligt et vælgermøde for politikere i Vordingborg Kommune, der blev afholdt tirsdag, ser ud til at have haft betydning.

I panelet var ti kommunalvalgskandidater, og indtil videre er mindst fire testet positiv. Det fik først Dansk Folkepartis spidskandidat, Søren Hansen, til at melde ud, at DF i Vordingborg ikke længere vil deltage i paneldebatter eller andre fysiske arrangementer i valgkampen.

"MENNESKERS HELBRED FØR POLITIK!" lød det blandt andet i en pressemeddelelse.

Siden fulgte Det Radikale Venstre trop – også med henvisning til vælgermødet på Bogø – og nu står resten af kommunens partier i stampe. De afventer statsminister Mette Frederiksens (S) pressemøde mandag aften, før de beslutter, om de følger DF og de radikales eksempel.

Optakt til vælgermødet 2. november, der skulle vise sig at få stor betydning for valgkampen i Vordingborg:

Betydning for stemmeprocenten?

Annette Jersholm er en af vælgermødets arrangører og derudover aktiv i det lokale medie Bogøportalen, hvor borgere efterspørger information om situationen og deler svar på egne coronatests.

Hun siger, det er tydeligt at se, hvordan smitten spreder sig i disse dage, men hun mener ikke, det er til at sige, om den primært har rod i vælgerarrangementet eller andre begivenheder på øen.

Hun håber dog ikke, at politikerne må aflyse de fysiske møder med vælgerne rundt omkring i Vordingborg Kommune.

- Hvis det har indflydelse på stemmeprocenten, er det jo rigtig ærgerligt, siger hun.

Afgørende stemmer kan gå tabt

Ifølge Roger Buch, kommunalforsker og forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er det fysiske møde mellem politikere og vælgere blandt de mest udbredte kampagneformer – eksempelvis i form af vælgermøder eller på gågaden med en flyer i hånden.

Og misser politikerne muligheden for at deltage i paneldebatter på steder som gymnasier eller på store arbejdspladser, kan det få afgørende betydning.

- Her kan man gå glip af en gylden mulighed for at gafle 10-20-30 stemmer. Det kan jo for nogle kandidater være afgørende for at blive valgt, og vi ved, at en tredjedel af vælgerne ikke har besluttet sig endnu, siger han.

Dog minder han om, at politikerne har gode muligheder for også at promovere sig selv uden fysisk kontakt og nævner valgplakater og sociale medier som eksempler.

- Så på den måde er det ikke et sammenbrud af valgkampen. Og derudover er der kun en uge tilbage af valgkampen, så der er trods alt grænser for, hvor meget corona kan nå at ødelægge, siger Roger Buch.

"Løgn og røverhistorier"

I Dagli'Brugsen på Bogø er der blandede tanker om partiernes tilbagetrækning fra valgkampen. Spørger man den 78-årige pensionist Christian Larsen er det faktisk ret ligegyldigt, hvad politikerne foretager sig.

- Det er ikke andet end løgn og røverhistorier alligevel, og jeg render ikke til vælgermøder for at finde ud af, hvem jeg skal stemme på. Det fandt jeg ud af som ung og har stemt på de samme lige siden, siger han.

Han mener, de fleste politikere lover og lover for derefter blot at skuffe efter valget. Som et køkken, griner han.

- Låger og skuffer.

66-årige Charlotte Rasmussen med mayonnaisen i kurven synes, det er fornuftigt, hvis politikerne dropper den fysiske del af valgkampen. Og den holdning går igen blandt flere af kunderne i Dagli'Brugsen. Smitten er nødt til at komme under kontrol, lyder det.

- Det kommer selvfølgelig til at betyde noget for dialogen, at politikerne er fysisk til stede, og måske det kan ændre få stemmer. Men det betyder ikke noget for mig. Jeg ser alligevel politikerne i tv, læser om dem i aviserne eller på nettet, siger hun.