Onsdag præsenterer regeringen udspillet 'Tættere på II – Sundhed, uddannelse og lokal udvikling'.

Med udspillet vil regeringen blandt andet oprette en såkaldt nærhospitalspulje på op til fire milliarder kroner til bygninger, materiel og it-investeringer. Det erfarer TV 2.

Det skal ifølge TV 2s oplysninger give op til 20 nærhospitaler med sygehusfunktioner, kommunale tilbud og eksempelvis almen praksis.

Formålet er at gøre sundhedsvæsenet mere decentralt ved at flytte visse opgaver fra de store hospitaler ud til nogle mindre enheder, som er tættere på borgerne, fortæller TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren.

Det skal både gøre det lettere for borgerne at komme til de mere simple undersøgelser, men også tage noget af presset fra de store, meget specialiserede hospitaler.

- Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen havde et slogan om, at det, der ikke er svært, det skal være nært. Det er det samme princip, man køber ind på her ved at lave nogle mindre enheder ude lokalt, siger Jesper Vestergren.

Hvor skal hospitalerne ligge?

Opgaverne for de nye nærhospitaler kunne eksempelvis blive at tage røntgenbilleder eller blodprøver. Det kunne for eksempel også være kontrol af patienter med kroniske lidelser som KOL eller diabetes. Men præcis hvilke opgaver nærhospitalerne får, står ikke klart endnu.

- Det er ting, som er ret simple, men som alligevel er niveauet over, hvad man kan forvente i en lægepraksis, siger Jesper Vestergren.

Kommunerne skal ifølge TV 2s oplysninger selv søge om midler fra puljen, men regeringen vil onsdag sætte navn på 13 områder, hvor den forestiller sig, at det ville give mening at oprette et nærhospital.

Det er blandt andet Tarm i Vestjylland, Nyborg på Fyn samt Frederikssund og Helsingør på Sjælland.

Socialdemokraten Annette Lind, der er medlem af Folketingets sundhedsudvalg, siger til TV MIDTVEST, at Danmark med udspillet "kommer nærmere et land i balance".

- Den borgerlige regering ville have supersygehusene, og det giver også god mening at have de specialiserede opgaver samlet der. Men nu kan vi se, at der er andre opgaver, som løses bedre lokalt, og derfor er det tid til at få de her nærhospitaler, siger hun.

Regeringen præsenterer sit udspil onsdag i Frederikssund.

Ungdomsuddannelser i flere byer

Udspillet indeholder også planer om at tilbyde ungdomsuddannelser i flere byer.

Regeringen vil lave op til 18 udbud, som skal give byer med over 10.000 indbyggere uden for landets fire største byer mulighed for at udbyde mindst én ungdomsuddannelse.

Ifølge udspillet er der i dag 15 byer med over 10.000 indbyggere, som ligger uden for Storkøbenhavn, Aarhus, Odense og Aalborg, der slet ikke kan tilbyde en ungdomsuddannelse.

Yderligere 14 byer med over 10.000 indbyggere tilbyder ikke alle typer ungdomsuddannelser. Det vil sige almengymnasiale uddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser.

- Regeringens hensigt er, at man får skabt muligheden for at få ungdomsuddannelser i byer, der gerne har villet det i årtier. På den baggrund er der ikke noget hastværk. Der er ikke noget behov for, at vi kan slå dørene op allerede efter sommerferien næste år, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til Ritzau.

Regeringen vil sætte i alt 180 millioner kroner af fra 2024 til og med 2028. Finansieringen kommer primært fra reserven til land, by og sundhed fra regeringens udspil til finansloven for næste år.

De pågældende byer skal ansøge om at få lov til at tilbyde ungdomsuddannelser. De byer, der får del i udbuddet, vil blive tilbudt et flerårigt tilskud til at etablere de nye uddannelser.

Den britiske dronning, Elizabeth II, må melde fra til en planlagt reception for stats- og regeringschefer ved det kommende klimatopmøde i Skotland, COP26.

Hendes læger har rådet hende til at hvile sig, meddeler Buckingham Palace tirsdag.

Den 95-årige dronning skulle efter planen være rejst til Skotland på mandag.

Her skal der være et arrangement, hvor blandt andre USA's præsident, Joe Biden, efter planen også skal deltage.

- Hendes majestæt er skuffet over ikke at kunne deltage i receptionen, meddeler slottet.

Vil tale via videobesked

En kilde ved hoffet oplyser, at der er tale om en "forsigtig tilgang".

Dronningen har det godt og ønsker, at COP26 bliver en succes, tilføjer kilden ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Dronning Elizabeth vil i stedet tale til deltagerne ved COP26 via en videobesked, der optages på forhånd.

Hun var i sidste uge indlagt for at blive undersøgt. Det er første gang i otte år, at hun overnattede på et hospital.

En unavngiven kilde fra Buckingham Palace oplyste i sidste uge, at dronningen blev på hospitalet natten over af praktiske årsager, og at hendes læger foretrak at lade hende undersøge for alle tilfældes skyld.

Kendt for robust helbred

Dronningen aflyste også et planlagt besøg i Nordirland i sidste uge, fordi lægerne rådede hende til at hvile sig.

Den 95-årige dronning er den monark i verden, der har siddet længst tid på tronen. Til februar næste år kan hun fejre sit 70 års jubilæum som regent.

Hun er kendt for sit robuste helbred. Men nyheden om, at hun ikke kan rejse til Skotland og deltage ved COP26, vil formentlig vække fornyet bekymring for hendes helbred.

En tændt mikrofon opfangede for nylig nogle ord fra dronningen, der udtrykte irritation over, at verdens ledere taler meget om klima, men ikke gør meget for at bremse den globale opvarmning.

Tirsdag advarer sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om, at Danmark risikerer nye nedlukninger, hvis ikke flere borgere bliver vaccineret mod coronavirus.

Og der er også panderynker hos den stribe af eksperter, som TV 2 har talt med efter de seneste dages høje smittetal i Danmark.

For er der noget, de seneste 20 måneder med coronavirus har lært dem, er det, at sådan en pandemi skal holdes i skak - og det skal ske nu.

Resten af Danmark skal erkende, at der er ingen steder, hvor man kan slappe af

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

Danmark slap i sommeren de sidste restriktioner, men nu er det på høje tid at hive flere af dem op af værktøjskassen igen, mener eksperterne.

- Vi er et sted, hvor epidemien udvikler sig i den forkerte retning, siger Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet.

- I starten af efteråret sagde jeg, at det nok blev bedre i morgen. Men det gør det jo ikke, og nu skal vi gøre noget.

Det samme mener Viggo Andreasen, der er epidemiolog ved Roskilde Universitet, og Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

For mandag blev der sat rekord i antallet af smittede dette efterår, og tirsdag er der for syvende dag i træk over 1000 nye coronasmittede.

- Vi kan klare os med mindre indgreb, hvis vi kommer i gang med det samme, siger Viggo Andreasen.

Haster med flere testcentre

Selv om 75 procent af befolkningen dette efterår er vaccineret, var smittetallene lavere sidste efterår.

Samtidig påpeger eksperterne, at positivprocenten er højere, da færre lader sig teste, og der derfor er et stort mørketal af smittede i Danmark.

Derfor er det afgørende, at der oprettes flere testcentre i hovedstadsområdet - hvor smitten spreder sig allermest - så myndighederne bedre kan spore og bryde smittekæderne.

Det samme efterlyser flere borgmestre i hovedstadsregionen.

Knap halvdelen af de nye smittede ved nemlig ikke, hvem de er blevet smittet af, viser tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

- Det er bare med at få stablet det på benene og skalere op, siger professor Hans Jørgen Kolmos.

Og han bakkes op af epidemiolog Viggo Andreasen.

- Vi skal have bremset smitten, og den smittestigning vi ser, er ikke mere voldsom, end at det bør kunne lade sig gøre, siger han.

Derudover skal man give borgerne bedre information om, hvordan man isolerer sig, og opfordre raske borgere til at lade sig vaccinere, lyder det.

Netop nu er det Ishøj, vi snakker om. Men mange andre kommuner har kurs mod farezonen

Eskild Petersen, professor emeritus i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet

Magnus Heunicke afviser dog for nu at genindføre de gratis lyntest.

Stands smittespredning i skolerne

Selv om coronasmitten stiger over hele landet, er især hovedstadens kommuner hårdt ramt.

Det kan man se på SSI's liste over de steder, hvor incidenstallet er højest:

Netop nu topper Ishøj den liste. Derfor opfordres alle borgere i kommunen til at blive testet, og i skoler og daginstitutioner kommer der krav om, at børnene ikke må blandes på tværs af stuer og klasser.

Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp, ønsker også at få hjemmel til at sende klasser hjem.

Og det bakker epidemiolog Viggo Andreasen op om, da der er stor smittespredning blandt skolebørn netop nu.

I hans øjne bør skolerne have chancen for at sende klasser hjem og derudover komme med bud på, hvordan de kan forme en skoledag, der kan fungere, men som samtidig kan begrænse kontakten mellem for mange børn på kryds og tværs.

- Man bør allerede i denne uge snakke med skolerne om, hvordan det skal gøres. De har jo en masse erfaring, siger han.

Coronapas og mundbind snart?

Men selv om det er gode forslag, er deres effekt for langsom i forhold til at standse den stigende smitte, som de oplever i København og på Vestegnen netop nu.

Det mener Eskild Petersen, der opfordrer til, at myndighederne griber fat i foranstaltninger som coronapas og mundbind med det samme.

- Det er jo meget enkelt at gøre, og det kan gøre en stor forskel, siger den pensionerede professor i infektionssygdomme fra Aarhus Universitet.

Samtidig advarer han om, at andre egne af Danmark nemt kan opleve samme stigende smitte, hvis vi ikke passer på. Derfor mener han, at coronapas og mundbind skal genetableres på landsplan.

- Vi er nødt til at gøre noget nu, hvis vi skal bryde de her smittekæder, siger Eskild Petersen.

Ingen i Danmark kan slappe af

De seneste dage har den stigende smitte i København og på Københavns Vestegn skabt overskrifter.

Men det betyder ikke, at resten af Danmark kan se væk og slappe af.

- Netop nu er det Ishøj, vi snakker om. Men mange andre kommuner har kurs mod farezonen, siger Eskild Petersen.

Og den advarsel er han langtfra alene om.

- Det her er et eksempel på en pletvis opblussen, som vi nok vil se mere af rundt om i Danmark i løbet af vinteren, siger Hans Jørn Kolmos.

- Men resten af Danmark skal erkende, at der er ingen steder, hvor man kan slappe af. Det er så svært, men pandemien er her stadig.

Efter at SAS i halvandet år har smidt dødvægt for at holde sig på vingerne under coronapandemien, sætter selskabets personale nu foden ned.

Gennem de seneste uger er SAS-medarbejdere gået på gaderne i Norge og Sverige med anklager om social dumping og brud på arbejdsmarkedets regler.

Og nu følger det skandinaviske flyselskabs danske medarbejdere trop.

Det er en hård tid for branchen, men det er ikke det vilde vesten

Henrik Meiner, fællestillidsrepræsentant, HK Luftfart SAS

Syv fagforbund for danske ansatte i SAS har varslet en demonstration foran Christiansborg 4. november. Og ifølge Henrik Meiner, fællestillidsrepræsentant ved HK Luftfart SAS, er håbet at råbe politikerne op.

- Det er simpelthen en virksomhed, som er stoppet med at opføre sig ordentligt. Folk er frustrerede over arbejdsforhold, der er så ringe, at de bliver syge af det, siger han til TV 2.

Brudte aftaler og udhulede vilkår

Årsagerne til demonstrationen er mange og næsten lige så forskellige som de syv faggrupper, der står bag.

Men fælles er en frustration over "brudte aftaler" og "udhulede arbejdsvilkår" under coronakrisen.

Hos både 3F, Dansk Metal og HK føler medlemmerne sig ifølge Henrik Meiner først og fremmest presset til at acceptere urimelige besparelser og nedskæringer.

- Folk er megastressede, for man står alene med opgaver, man skal være flere til at løse. Vi tager den ene ekstravagt efter den anden, og pauserne er blevet så minimeret, at folk får ondt i maven, siger han.

Hos Dansk Pilotforening (DPF) og fagforeningen for kabineansatte i SAS (CAU) føler man sig samtidig presset ind i nye og forringede overenskomster.

Da coronapandemien kostede 5000 medarbejdere i det skandinaviske luftfartsselskab jobbet, forventede mange at få deres gamle job tilbage, når restriktionerne blev løftet.

Men i mellemtiden har SAS delt sin forretning op i en række nye datterselskaber som eksempelvis SAS Connect, der skal tage kampen op med lavprisselskaber som Ryanair. Og indtil videre er det her, SAS ansætter.

Flypersonalet skal altså teknisk set søge job i det nye selskab, hvis de vil tilbage på arbejde. Og ifølge formand for DPF Henrik Thyregod er det til en langt ringere overenskomst.

- Det er samme fly, samme ruter og samme selskab, som sælger billetterne. Man flytter bare produktionen for at omgå vores overenskomst, og den sag tager vi til arbejdsretten, siger han til TV 2.

Topchef: SAS kæmper for at overleve

Hos SAS fortæller topchef Anko van der Werff til Finans, at luftfartsselskabet står i en alvorlig situation på grund af coronakrisen.

På trods af en milliardstor saltvandsindsprøjtning fra den danske og svenske stat, der hver ejer 21,8 procent af selskabet, flyver det stadig med historisk store underskud.

- SAS kæmper for at overleve. Når jeg ser, hvordan markedet er nu, hvordan vores kunder ændrer sig, og størrelsen af vores gæld, står det fuldstændigt klart, siger Anko van der Werff til Finans.

Samtidig har SAS indtil nu tjent en stor del af sine penge på forretningsrejsende. Men efter pandemien forventer man fremover langt færre af den slags kunder.

Og selvom SAS har forståelse for de ansattes frustration, er der derfor ingen vej uden om store forandringer. Det er nemlig ingen naturlov, at SAS kommer til at overleve, skriver selskabet i en mail til TV 2.

- Uden et konkurrencedygtigt SAS kan vi hverken sikre nuværende eller nye arbejdspladser i Skandinavien, skriver SAS blandt andet.

Alligevel har krisehåndteringen allerede gennem de seneste uger fået SAS-ansatte til at demonstrere foran både det svenske og norske parlament.

Og senest har Anko van der Werff meldt ud, at de større fagforeninger vil blive indkaldt til forhandlinger, der skal sikre "fleksibilitet, effektiviseringer og lavere omkostninger".

- Man kan ikke danse tango med brækkede ben

Ifølge Henrik Thyregod fra Dansk Pilotforening er man klar til at mødes med Anko van der Werff om forhandlingsbordet.

De ansatte har nemlig stor forståelse for SAS' økonomiske vanskeligheder, lyder det. Men det undskylder ikke den måde, selskabet lige nu behandler sine ansatte på, mener Henrik Meiner fra HK.

- Der skal laves aftaler med fagforeningerne, for det er noget, vi skal løse sammen. Det er en hård tid for branchen, men det er ikke det vilde vesten, siger han.

Henrik Meiner anerkender også, at luftfarten har det svært.

Men samtidig understreger han, at HK's medlemmer ikke vil være "prøveklud" for, hvor meget der kan spares på de ansatte.

- Vi vil ikke være med til at finde løsninger, hvis vi får vredet armen om. Vi vil gerne forhandle, men man kan simpelthen ikke danse tango med brækkede ben, siger han.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har tirsdag varslet, at flere skal tage imod en vaccine, hvis Danmark skal holdes åbent.

Hos Venstre er sundhedsordfører Martin Geertsen meget uforstående over den udmelding.

- Det er en helt vild melding, som sundhedsministeren kommer med, hvor han er ude at true med at lukke samfundet ned.

- Det er ikke den måde, vi er kommet gennem pandemien. Her har befolkningen hver især taget ansvar, og så hjælper det ikke at skælde ud, siger Martin Geertsen.

Da virussen ikke længere blev samfundskritisk

Venstres sundhedsordfører mener desuden, at der har været en slags kontrakt med befolkningen, hvor en høj opbakning til vaccinerne ville være lig med et farvel til restriktioner.

- Vi er så at sige blevet lovet - også fra sundhedsmyndighedernes side - at når vi havde fået vaccinerne kørt ud over rampen, så slap vi af med restriktioner og nedlukninger.

- Derfor er det ikke acceptabelt, at ministeren kommer med sådan en udmelding i den nuværende situation, siger Martin Geertsen.

10. september ophørte coronavirus med at være en samfundskritisk sygdom, og det betød, at de sidste restriktioner faldt bort.

Martin Geertsen påpeger desuden, at vaccinationsraten i befolkningen i sig selv ikke kan være en årsag til at lave en ny nedlukning, når man ser i epidemiloven.

Det vil kræve, at sundhedsvæsenet er presset helt i knæ, og "der er vi slet ikke", siger Geertsen.

Konservative vil ikke afvise nedlukning

Hos De Konservative kan sundhedsordfører Per Larsen godt forstå ønsket om at få flere til at tage en vaccine, men han mener ikke, at situationen taler for nedlukning.

- Vi er slet ikke i en situation, hvor vi har behov for at lukke Danmark ned. Vi har en meget høj vaccinationsrate i Danmark med nogle rigtig gode vacciner.

Han vil ikke fuldstændig afvise, at en nedlukning kan komme på tale.

- Så skal situationen ændre sig ganske markant, og vi skal se sundhedsvæsenet komme under et voldsomt pres, siger Per Larsen, der ikke har et konkret tal for, hvor mange coronaindlæggelser det vil kræve.

85 procent af befolkningen over 12 år er færdigvaccineret, mens yderligere 2 procent har fået det første stik. Magnus Heunicke siger ikke konkret, hvor mange flere han vil have vaccineret.

- Det er ganske få procent mere, som vi skal have vaccineret, for at det får en meget stor effekt på at få knækket smittekæderne, siger Heunicke og henviser til undersøgelser.

En brand i en kranfabrik i Galten vest for Aarhus udvikler tirsdag eftermiddag kraftig røg, og beboere i området skal gå indenfor og lukke døre og vinduer.

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en beredskabsmeddelelse.

- Vi får anmeldelsen om branden klokken 14, og det ser ud til, at der kan gå flere timer, før den er slukket, siger politiets vagtchef Jesper Duus.

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med branden, men den er endnu ikke under kontrol.

Branden ventes først at være under kontrol omkring klokken 22.

Søg læge ved ubehag

Ifølge beredskabsmeddelelsen driver røgen mod øst og er sundhedsskadelig ved indånding.

Beboere øst for Østergårdsvej i Galten og vest for Frøkjærvej i Skovby skal derfor gå indenfor, lukke døre og vinduer og slukke eventuelle ventilationsanlæg.

Hvis man føler ubehag som følge af branden, skal man søge egen læge eller lægevagten, lyder opfordringen fra politiet.

Der opfordres desuden til, hvis det er muligt, at meddelelsen viderebringes til personer i området.

Politiet anmoder om, at alle holder sig på god afstand af brandstedet.

Klokken halv ni tirsdag aften meddelte Sydøstjyllands Politi, at branden var under kontrol. Derfor var der ikke længere sundhedsskadelig røgudvikling, og personer i det berørte område kan igen gå uden for.

Danmark risikerer nye nedlukninger, hvis ikke flere borgere bliver vaccineret mod coronavirus.

Sådan lyder advarslen nu fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

- Selvom vi er på et utrolig højt niveau, også i forhold til mange andre lande, så en kæmpe appel fra mig er: Hvis vi skal holde Danmark åbent, så skal vi have flere til at få vaccinen, siger han.

75 procent af den danske befolkning er færdigvaccineret. Imens stiger antallet af nye smittetilfælde.

- Vi vidste, at der ville komme en stigning i dette efterår. Men det er ingen hemmelighed, at den stigning er kommet temmelig hurtigt allerede her i oktober måned, siger sundhedsministeren.

- Helt vild melding

Sundhedsministerens udmelding møder uforståenhed hos Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen.

Han kalder ministerens advarsel for "ikke acceptabel" og mener, at det strider mod måden, Danmark hidtil er kommet igennem pandemien.

- Her har befolkningen hver især har taget ansvar, og så hjælper det ikke at skælde ud. Det er en helt vild melding, som sundhedsministeren kommer med, hvor han er ude at true med at lukke samfundet ned, siger Martin Geertsen til Ritzau.

Inden vaccinerne mod coronavirus blev rullet ud, blev doserne fremhævet som en slags supervåben mod virussen. Derfor mener Martin Geertsen, at Heunickes trussel er et brud på en aftale om, at høj vaccinetilslutning var lig med et farvel til restriktioner.

- Vi er så at sige blevet lovet - også fra sundhedsmyndighedernes side - at når vi havde fået vaccinerne kørt ud over rampen, så slap vi af med restriktioner og nedlukninger, siger Martin Geertsen.

Vil ikke tøve med at sætte ind

Tirsdag blev der for syvende dag i træk registreret over 1000 nye tilfælde på landsplan. Antallet af indlagte er steget med ni, så der nu er 195 indlagte med coronavirus.

Det fik professor emeritus i infektionssygdomme Eskild Petersen til at konstatere, at "epidemien udvikler sig i den forkerte retning".

Han mener, at myndighederne allerede nu skal begynde at overveje restriktioner som eksempelvis mundbind og coronapas, hvis vi skal undgå nedlukninger og skolelukninger i løbet af vinteren.

Og sundhedsministeren afviser ikke, at nye restriktioner kan komme på tale.

- Vi har sagt hele tiden, at vi vil ikke tøve med at sætte ind, hvis der skulle blive behov for det. Vi har et helt åbent samfund, og vi har en meget, meget stor opbakning fra befolkningen til at lade sig vaccinere. Nu er det altså vigtigt, at vi får flere med, siger Magnus Heunicke.

Heunicke er handlingslammet

De sidste restriktioner faldt bort i september, hvor coronavirus ophørte med at være en "samfundskritisk sygdom". Dermed bortfaldt regeringens lovhjemmel til at opretholde flere særregler i samfundet - for eksempel forsamlingsforbud, krav om coronapas og om mundbind.

Hvis restriktionerne igen skal tages i brug, kræver det, at covid-19 igen får status som samfundskritisk. En manøvre, der omfatter et besøg i Folketingets Epidemiudvalg.

- Heunicke skal omkring Folketingets Epidemiudvalg for, at corona igen kan kategoriseres som en samfundskritisk sygdom. Udvalget skal være enig med ham i, at corona er en samfundskritisk sygdom, før epidemiloven igen kan bruges til at indføre restriktioner, siger Helle Bødker Madsen, professor i offentlig ret på Aarhus Universitet, til BT.

Den går ikke længere

Ministeren understreger, at det fortsat skal være frivilligt, om man vil have vaccinen eller ej. Men han siger samtidig til dem, der har fravalgt den, at ”nu går den ikke længere”:

- Vi har et samfund, der er åbent. Det skyldes ikke dig, men det skyldes alle andre, som har fået vaccinen.

Smitten er generelt stigende i Europa, og ifølge Magnus Heunicke tyder det på, at Danmark kun mangler at få vaccineret ganske få procent for at få en meget stor effekt på smittekæderne.

- Hver eneste person, der får vaccinen i Danmark, er virkelig vigtig for os, siger han.

Højere kontakttal

Magnus Heunicke oplyste tidligere på dagen, at kontakttallet er beregnet til 1,2. Det betyder, at epidemien er svagt stigende.

Flere eksperter har på de seneste kritiseret ministerens udmeldinger om kontakttallet, fordi det bygger på usikre tal, hvilket Magnus Heunicke også selv påpeger.

Men ifølge sundhedsministeren flugter det usikre kontakttal med andre nøgletal. Incidensen - antal smittede per 100.000 indbyggere - er steget fra 90 til 161 på en uge. Det skyldes dog delvist, at flere lader sig teste, skriver han på Twitter. Men samtidig er den gennemsnitlige daglige positivprocent også steget fra 1,4 til 2,0.

Smitten er i særdeleshed høj i hovedstadsområdet.

Afviser lyntests for nu

Ishøj Kommune har landets højeste incidens på 616. De næste ni pladser på incidenslisten indtages også af kommuner i Region Hovedstaden.

Det fik tirsdag borgmestre i flere af kommunerne til at efterlyse en tilbagevenden til gratis lyntests.

Forslaget har ikke umiddelbart opbakning fra myndighederne, som i stedet vil sætte ind med flere PCR-test i de områder, hvor smitten er størst.

- Jeg vil ikke afvise, at det kan blive aktuelt på et senere tidspunkt, men her og nu opskalerer vi på PCR-kapaciteten, siger Magnus Heunicke.

Flere borgmestre vil nu have de gratis lyntest tilbage.

Det sker, efter at smitten med coronavirus er steget kraftigt i flere kommuner. Især i hovedstadsområdet, hvor de ti kommuner med størst incidenstal er placeret.

Blandt de borgmestre, som efterlyser lyntest, er Ole Bjørstorp, der er borgmester i Ishøj Kommune fra Ishøjlisten.

- Det går hurtigt, og den er mere behagelig. Derfor så jeg gerne, at den blev indført igen. Det giver også mulighed for at fortælle folk, at de skal blive vaccineret, siger han til Ritzau.

Ishøj er i øjeblikket den kommune, hvor smitten er højest, når man kigger på incidenstallet.

Søg tilbage mod de gamle virkemidler

Også borgmestrene i Albertslund, Hvidovre, Fredensborg og Frederiksberg – der alle har høje incidenstal – mener, at lyntest skal gøre gratis igen, skriver DR.

- Tendensen gennem coronatiden har jo været, at når først digerne er brudt i Ishøj, så risikerer vi at se det samme i nabokommunerne, siger borgmester i Albertslund Kommune Steen Christiansen (S) til TV 2.

Han har fokus på, at børnene stadig kan komme i skole, og at dagtilbuddene kan holde åbne.

Derfor sætter kommunen nu gang i en omfattende informationskampagne, ligesom han sammen med de andre ramte kommuner på Vestegnen retter henvendelse til Region Hovedstaden om, at der skal oprettes lyntestcentre så hurtigt som muligt.

- Hverdagen har ikke indfundet sig. Corona er stadigvæk iblandt os. Derfor skal vi nu søge tilbage mod nogle af de gamle virkemidler. Det vigtigste er, at borgerne får mulighed for hurtigt at lade sig teste, så man kan komme tilbage til den hverdag, man kender, siger Steen Christiansen.

Knap 65 procent af hans borgere er vaccineret, og borgmesteren lægger ikke skjul på, at han gerne så, at de sidste 35 procent også lod sig vaccinere.

- Så var vi home safe i forhold til at holde skoler og dagtilbud åbne. Men nu er det sådan, at en stor del af borgerne er bekymrede ved at lade sig vaccinere. Og de skal have et andet tilbud, så vi holder smittetrykket nede, siger Albertslund-borgmesteren.

Lyntestcentrene er dog ikke på vej tilbage på nuværende tidspunkt, lyder det fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

- Jeg vil ikke afvise, at det kan blive aktuelt på et senere tidspunkt, men her og nu opskalerer vi på PCR-kapaciteten, siger han.

Myndighederne har foreløbigt sat ind i Ishøj Kommune og Tingbjerg Sogn med pop op-teststeder. Og de holder fast i PCR-tests, dels fordi de er mere sikre, og dels for at kunne følge med i hvilke coronavarianter, der er løs.

- Det er vigtigt for os, når vi skal vurdere epidemien, at vi også ved præcis, hvad det er for nogle varianter, der florerer i befolkningen, siger Magnus Heunicke.

Smitten skal bremses på den ene eller anden måde

Flere bliver i øjeblikket smittet med covid-19 end på samme tidspunkt sidste år. Flere bliver også indlagt.

Men færre dør, lyder det fra epidemiolog ved Roskilde Universitet Viggo Andreasen, som følger smitteudviklingen tæt via flere grafer.

- Vi har brug for på en eller anden måde at bremse, hvor hurtigt smitten breder sig. Og så er der frit valg på, på hvilken måde man vil gøre det. Om man skal gøre det med større afstandskrav, forsamlingsforbud eller test, siger Viggo Andreasen til TV 2.

Hans personlige oplevelse er dog, at test og isolation generer os mindst som borgere i samfundet.

- Det er nok også den vej, jeg ville anbefale, vi går. Gå op i testaktivitet, måske bede alle i landet om at blive testet én gang om ugen – og to gange om ugen, hvis man ikke er vaccineret, siger han.

Dog påpeger han, at det er vigtigt at være opmærksom på, at test og isolation virker bedst, hvis der ikke er mange smittede. Ellers kan smitteopsporingen ikke følge med, og det rammer skævt, når mange nærkontakter skal gå i isolation.

Epidemiologen bakker op om den opfordring, som kommer fra blandt andet borgmestrene i Ishøj og Albertslund.

- Det passer helt fint med, hvad jeg vil mene, man skulle gøre, siger Viggo Andreasen.

Kan betale for lyntest

9. oktober lukkede de offentlige lynteststeder. Det er dog fortsat muligt at få foretaget en lyntest i det offentlige i situationer, hvor det er nødvendigt at få svar med det samme. Eksempelvis hvis man ikke kan undgå at være sammen med mange mennesker.

Man kan også betale for at få en lyntest. Det koster 175 kroner.

Ved lyntest podes man i næsen og får svar inden for en time. De offentlige teststeder tilbyder PCR-test, som er den test, hvor man podes i svælget.

Den gennemsnitlige svartid på en PCR-test er ifølge Statens Serum Institut 10 til 12 timer i øjeblikket, skriver Ritzau.

Yderligere 1253 personer er testet positive for covid-19. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er syvende dag i træk med flere end 1000 smittetilfælde.

Antallet ligger dog lidt under niveauet mandag med 1411 nye tilfælde. De smittede er fundet på baggrund af 65.267 PCR-prøver, hvor man bliver podet i svælget.

Antallet af indlagte er det seneste døgn steget med ni til 195 personer. Man skal tilbage til midten af april for at finde et tilsvarende niveau.

Kan ikke sammenlignes med foråret

Smitten med coronavirus stiger kraftigt i øjeblikket, vurderer professor emeritus i infektionssygdomme Eskild Petersen.

- Vi er i en fase, hvor epidemien udvikler sig i den forkerte retning. Der er en øget smittespredning i samfundet, og vi ser flere indlagte, siger han.

Eskild Petersen hæfter sig desuden ved, at omkring to procent af de testede er positive.

- Det indikerer, at der er en del smittede, som ikke bliver testet - måske fordi der er for langt til et testcenter. Det gør det umuligt at lave smitteopsporing for myndighederne, siger Eskild Petersen.

I oktober 2020 gik smitten og antallet af indlagte samme vej som på nuværende tidspunkt, men man kan ikke helt sammenligne situationen.

- Der er en væsentlig forskel, fordi 4,4 millioner mennesker har fået to vaccinestik, og det betyder, at de vaccinerede ikke bliver lige så syge, selv hvis de skulle blive smittet - og i mindre grad bliver indlagt, siger han.

Mundbind og flere test

Eskild Petersen vurderer alligevel, at myndighederne allerede nu skal begynde at se på restriktioner, der kan holde smitten nede.

Han nævner mundbind i offentlig transport og supermarkeder og coronapas, når man for eksempel går på restaurant eller diskotek.

- Det er meget nemmere at gøre det nu, og det kan hjælpe til, at vi skal undgå nedlukninger og skolelukninger i løbet af vinteren, siger Eskild Petersen.

Derudover mener han, at man skal skrue op for testkapaciteten og sætte turbo på udrulningen af revaccinationer.

4,2 procent er revaccineret

Tirsdag har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) oplyst, at det såkaldte kontakttal - tidligere kaldet smittetrykket - er opgjort til 1,2.

Det vil sige, at 10 smittede i gennemsnit giver smitten videre til 12 andre, og dermed er epidemien tiltagende.

Der er registreret yderligere fire coronarelaterede dødsfald. De seneste tal for vaccinationer viser, at 75,1 procent af befolkningen nu har fået to vaccinestik og er færdigvaccineret.

Det seneste døgn har yderligere 12.866 personer fået et tredje vaccinestik.

Det svarer til, at 4,2 procent af befolkningen nu er revaccineret.