Hele befolkningen under 65 år skal tilbydes et tredje vaccinestik seks måneder og 14 dage efter, de har fået andet stik.

Sådan lød udmeldingen 15. oktober fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

- Det er vores myndigheders vurdering efter den dokumentation, der er blevet fremlagt af de europæiske sundhedsmyndigheder, at den her udrulning er den klogeste, lød det i et interview til TV 2.

Men ministerens egen sundhedsstyrelse – der er den overordnede myndighed – er ikke enig. For styrelsen har ikke vurderet, at hele befolkningen skal vaccineres tredje gang efter seks måneder og 14 dage efter andet stik.

Tværtimod skriver Sundhedsstyrelsen 15. oktober – altså samme dag som sundhedsministerens udmelding – at der fortsat afventes "en antydning af faldende immunitet på befolkningsniveau, før der er grundlag for en bred anbefaling om revaccination af den øvrige befolkning."

Jeg forstår ikke, hvorfor Magnus Heunicke sagde det

Camilla Foged, professor i vaccinedesign og en del af Sundhedsstyrelsens ekspertgruppe

Samtidig oplyste vicedirektøren i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst, 15. oktober til DR, at alle danskere vil blive inviteret efter seks måneder og 14 dage efter deres anden vaccination.

Hertil tilføjede hun dengang, at det stadig er usikkert, om det er præcis dét interval, der passer til de raske under 65 år.

Styrelse: Vidensgrundlaget er ufuldstændigt

Ifølge Magnus Heunicke er der også fremlagt dokumentation af de europæiske sundhedsmyndigheder for, at den brede befolkning skal have det tredje stik seks måneder og 14 dage efter andet stik.

Men ifølge Sundhedsstyrelsen findes denne dokumentation endnu ikke.

Det meldte Sundhedsstyrelsen også ud 15. oktober:

- Vidensgrundlaget vedrørende revaccination mod covid-19 er fortsat ufuldstændigt, og det er stadig forventningen, at viden på området vil blive betydeligt større i den kommende tid. Data tyder på, at immuniteten efter vaccination falder gradvist over tid, og at faldet kan være betydende efter seks måneder. Derudover er faldet mest udtalt blandt ældre personer og personer med underliggende sygdomme.

Statens Serum Institut har ikke rådgivet Sundhedsministeriet direkte om det

Statens Serum Institut

Samtidig er det ifølge styrelsen endnu uvist, hvor meget ekstra beskyttelse revaccination giver mod infektion, alvorlig covid-19 og videregivelse af smitte.

Det på trods af, at det er påvist, at revaccination giver højere niveauer af antistoffer, og at højere niveauer af antistoffer giver bedre beskyttelse mod SARS-CoV-2.

Udtalelse undrer eksperterne

TV 2 har talt med Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet. Hun er med i Sundhedsstyrelsens ekspertgruppe, der rådgiver regeringen om udrulningen af revaccination.

Hun undrer sig over udmeldingen fra Magnus Heunicke og kalder den "uklar kommunikation".

- Jeg forstår ikke, hvorfor Magnus Heunicke sagde det. For som det ser ud lige nu, er der ikke noget, der tyder på, at den brede befolkning har behov for et tredje stik, siger hun.

Hun mener, at det kræver mere information om blandt andet gennembrudsinfektioner blandt vaccinerede og antistofniveauet, før myndigheder og ministre melder ud, at den brede danske befolkning skal rulle ærmerne op til endnu et stik.

- Jeg er helt enig med ordlyden i notatet fra Sundhedsstyrelsen. Der er ikke nogen tvivl om, at vi alle skal have et tredje stik, men det skal gøres på det rigtige tidspunkt – og lige nu ved vi ganske lidt om, hvornår den optimale timing er, siger hun.

Også professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet, Jens Lundgren, der ligeledes er med i Sundhedsstyrelsens ekspertgruppe, har reageret på sundhedsministerens udmelding.

Der er ikke videnskabelig data, der underbygger, at hele befolkningen skal revaccineres efter 6 måneder og 14 dage, lød det fra professoren på dagen for ministerens udmelding.

- Det giver mening at give den ældre del af befolkningen en vaccine nu, fordi de er mest sårbare. Men vi mangler den endelige faglige evidens for, at det også er fornuftigt at rulle ud til yngre årgange, sagde Jens Lundgren.

Camilla Foged er enig. Jo ældre, man er, desto svagere er ens immunsystem – og dermed har ældre også en svagere reaktion på vaccination.

- Så dem giver det mening at give et tredje stik – men derfor giver det også mening, at forskellige aldersgrupper kan have forskellige intervaller mellem stikkene, siger hun.

Skal danskerne så vaccineres efter seks måneder og 14 dage?

Så hvornår skal danskerne stikkes for tredje gang? Det har TV 2 siden søndag forsøgt at få svar på fra både Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet.

Fra Sundhedsstyrelsens lød det søndag, at TV 2 måtte vende tilbage i styrelsens åbningstid, mens det mandag lød, at sagen nu lå hos ministeriet.

I et skriftligt svar, hvor TV 2 ikke har haft mulighed for at stille opfølgende spørgsmål, oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke tirsdag, at det er Sundhedsstyrelsens forventning, at hele befolkningen skal revaccineres på sigt.

- Det har vi købt ind til, så vi er klar. Vi er allerede nu godt i gang med de ældre og sårbare. Sundhedsstyrelsen følger løbende udviklingen, herunder om der er grundlag for at justere intervallet, som for nuværende er seks måneder og 14 dage efter andet stik.

Ministeren oplyser samtidig, at ”på nuværende tidspunkt planlægger vi efter, at alle skal revaccineres efter 6 måneder og 14 dage efter andet stik.”

TV 2 har også spurgt Sundhedsministeriet, hvilken myndighed sundhedsministeren henviser til, når det gælder den brede befolkning. Her lyder svaret fra ministeriet, at vurderingen stammer fra Sundhedsstyrelsen med bidrag fra Statens Serum Institut (SSI).

SSI oplyser til TV 2, at instituttet deltager i Sundhedsstyrelsens ekspertgruppe, der har rådgivet styrelsen om revaccination.

- Men det er Sundhedsstyrelsen, der har udarbejdet planen for udrulning af fase 2 (de ældre, red.), som er blevet delt med Sundhedsministeriet, så SSI har ikke rådgivet Sundhedsministeriet direkte om det (anbefalingen om den brede befolkning, red.), lyder det.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at den ikke har yderligere at tilføje til sagen.

Tre grupper står først til i booster-køen

Sundhedsstyrelsens anbefaling om revaccination efter seks måneder og 14 dage er rettet mod personer over 65 år, plejehjemsbeboere, personale i sundheds- og ældresektoren og personer i særlig øget risiko. Altså personer i styrelsens fase 1 og 2 for revaccination.

I denne fase indgår den brede befolkning under 65 år ikke. Årsagen er, at der indtil nu har været fokus på den ældre del af befolkningen af den simple årsag, at de på grund af alder eller underliggende sygdom har et nedsat immunforsvar.

Af den grund kan ældre og andre på et tidligere tidspunkt end den øvrige befolkning have behov for et ekstra vaccinestik for at være godt beskyttet mod alvorlig sygdom efter smitte med coronavirus.

Hver dag får cirka 120 danskere i gennemsnit konstateret kræft.

Langt de fleste opdager sygdommen, fordi de får fysiske gener og søger egen læge.

Men mens der er nogle symptomer på kræft, danskerne har rigtig godt styr på, er der andre, vi ved knapt så meget om.

Det viser en undersøgelse lavet i februar 2021 af Epinion for Kræftens Bekæmpelse.

De syv tegn

Organisationen har listet syv vigtige symptomer på kræft, der bør få folk til at søge læge og blive tjekket.

De syv tegn er: uforklarlige blødninger, knuder, modermærker, som ændrer sig, ændret afføringsmønster, uventet vægttab, synkebesvær og hoste i mere end end måned.

Mens 80-90 procent af alle danskere ved, at knuder og ændrede modermærker kan skyldes kræft, er vi mere i tvivl, når det kommer til andre tegn.

Kun 50-56 procent af danskerne forbinder således længerevarende hoste, hæshed, synkebesvær og ændret afføringsmønster med kræft.

Men det kan i visse tilfælde være tegn på blandt andet tarm- eller lungekræft.

Der findes flere årssager til, at det netop er de tegn, vi overser, forklarer Janne Villemoes Bigaard, overlæge hos Kræftens Bekæmpelse.

- Hoste, synkebesvær og hæshed udvikler sig over længere tid, så det symptom lægger folk ikke altid mærke til. Faktisk kan det ofte være en pårørende, der bemærker, at man måske pludselig spiser anderledes, siger hun.

- Og så kan der være en del tabu omkring ændret afføringsmønster. Afføring taler man bare ikke så meget om, siger hun.

Sig det til lægen

Fælles for alle syv symptomer er, at de naturligvis ikke nødvendigvis er tegn på kræft, men de bør få en til at søge læge.

Her er det en god ide at være specifik, hvis man har oplevet netop ét af de syv symptomer, da det skal få lægen til at være ekstra opmærksom.

- Vi har udvalgt det, der kaldes alarmsymptomer. Egentlig er de udvalgt, fordi det skal få lægen til at overveje, om deres patient kan have kræft og stille yderligere spørgsmål og måske sende patienten til udredning, siger Janne Villemoes Bigaard.

Det er ikke så ofte, at en praktiserende læge møder en patient med kræft. Faktisk møder en læge i gennemsnit kun 10-12 patienter med kræft om året i sin praksis, oplyser Kræftens Bekæmpelse.

Derfor er det vigtigt, at man som patient er god til at fortælle om sine symptomer, så kræften kan blive opdaget i tide.

For det er nemlig hovedårsagen til, at man skal søge læge, når man får symptomer.

Jo tidligere kræften bliver opdaget, jo bedre helbredelsesmuligheder er der.

Kræft er ikke en dødsdom

Undersøgelsen viser også, at der er visse ting, der kan afholde os fra at gå til lægen, selvom vi oplever tegn på alvorlig sygdom.

- Vi kan se, at folk afholder sig fra at gå til lægen, fordi de lige vil se tiden an eller ikke vil være for pylret - måske er de også nervøse for, hvad lægen finder ud af - og om kræft vil være det samme som en dødsdom, fortæller Janne Villemoes Bigaard.

Men den myte vil hun gerne aflive.

- Flere og flere overlever kræft i dag, så det er vigtigt, at man går til lægen, siger hun.

Regeringen vil afsætte fire milliarder kroner til at bygge flere nærhospitaler, så afstanden til sundhedsvæsenet bliver kortere.

Det sker med det politiske udspil 'Tættere på II - Sundhed, uddannelse og lokal udvikling', som onsdag morgen blev præsenteret på et pressemøde på Nordsjællands Hospital i Frederikssund.

- Der er for langt til sundhedstilbuddene, konstaterer sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Regeringen ønsker derfor at etablere op til 20 nærhospitaler fordelt på tværs af landet.

Landets 98 kommuner kan søge penge til at bygge nærhospitaler via puljen på de fire milliarder kroner, som blandt andet skal gå til bygninger, materiel og it-investeringer.

Udspillet kommer dog ikke ind på, hvor pengene til driften af nærhospitalerne - som eksempelvis løn til læger og sygeplejersker - skal komme fra.

Regioner og kommuner skal sikre "sammenhængende tilbud" tættere på borgeren, lyder det fra sundhedsministeren. Med udspillet har regeringen konkret peget på 13 steder, hvor nærhospitalerne kan ligge, fordelt på tværs af alle fem regioner.

De er følgende:

Nykøbing Mors Skagen Skive Grenaa Tarm Tønder Fredericia Nyborg Kalundborg Nakskov Næstved Frederikssund Helsingør

Puljen til nærhospitalerne og de nærmere ansøgningskriterier forventes at blive offentliggjort i andet halvår 2022. Selve ansøgningsprocessen løber frem til årsskiftet 2022/2023.

Mindre komplicerede behandlinger

De kommende nærhospitaler skal ifølge regeringen flytte sygehusfunktioner, som kan leveres uden for akutsygehusene, tættere på borgerne.

Der kan være tale om mindre komplicerede behandlinger, som skal rykkes til nærsygehusene.

Eksempelvis opfølgningsforløb for mennesker med kronisk sygdom, ukompliceret diagnostik såsom røntgenbilleder og blodprøver eller fødselsforberedelse.

De nøjagtige funktioner, som nærhospitalerne skal varetage, skal dog endeligt fastlægges af Sundhedsstyrelsen.

Øget akutberedskab

Formålet med nærsygehusene skal være at tage en del af presset fra supersygehusene, der ligger inde med meget specialiseret viden.

- Det danske sundhedsvæsen er de sidste 20 år blevet specialiseret omkring vores store sygehuse. Nu er der brug for at styrke det nære sundhedsvæsen, så langt flere kan få gavn af sundhedstilbud i deres hverdag, siger Magnus Heunicke.

Et yderligere tiltag fra regeringen i forhold til den nære sundhed bliver en udvidelse af akutberedskabet.

Der skal derfor etableres fem til ti nye akutberedskaber i form af ambulancer eller akutlægebiler, så hjælpen kommer hurtigt frem, uanset hvor i landet man bor, lyder det fra sundhedsministeren.

Endelig vil regeringen med det politiske udspil nedsætte en såkaldt taskforce, der skal se nærmere på problemerne med 1-1-2-akutsystemet. Tusindvis af opkald til alarmcentralen er de seneste år gået tabt, og ventetiden har været for lang, så borgere ikke har kunnet være sikre på at få hjælp i rette tid.

Regeringen vil senere i år præsentere et samlet sundhedsudspil, som skal diskuteres med partierne.

De seneste dage er antallet af smittede og indlagte steget kraftigt, og ifølge eksperter er en ny smittebølge på vej mod Danmark.

Faktisk er antallet af indlagte og smittede med covid-19 højere nu, end på samme tid sidste år. Tirsdag blev der for syvende dag i træk registreret over 1000 nye tilfælde af coronasmitte på landsplan.

Men hvorfor er tallene steget til vejrs, når størstedelen af danskerne er vaccineret? Og hvor bekymrede skal vi være?

Spørger man eksperter, er der en afgørende forskel på smittebølgen i år og sidste år.

Boosterstik er vigtigt

For selvom tallene er høje, er Danmark en del bedre rustet til at håndtere pandemien, end vi var sidste år. Det vurderer Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

- Den helt store forskel er, at en stor del af befolkningen er vaccineret, og at vi har en høj vaccinetilslutning. Sidste år var vi slet ikke kommet i gang, siger Hans Jørn Kolmos.

På nuværende tidspunkt har 75 procent af alle danskere fået to stik, mens en stor del af plejehjemsbeboere og personer med meget nedsat immunforsvar har fået den tredje vaccinedose.

Der er dog stadig et stykke vej endnu til at opnå flokimmunitet i befolkningen, og tirsdag opfordrede sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til, at de sidste danskere tager imod vaccinestikkene. Ifølge ham kan nedlukninger blive nødvendige, hvis ikke flere lader sig vaccinere.

Netop vaccinerne er afgørende for at forhindre et højt antal dødsfald, lyder det fra Astrid Iversen, der er professor i virologi og immunologi på Oxford University.

- Hvis vi havde haft deltavarianten uden vaccinerne, ville situationen se helt anderledes ud, siger hun.

Hun fremhæver, at den største risiko for et alvorligt coronaforløb ligger hos de danskere, hvor vaccinen har en nedsat effekt på grund af sygdom eller alder, og dem, der har fravalgt tilbuddet om de to stik.

- Derfor er det helt afgørende for vinteren, at flere af de ikke-vaccinerede bliver vaccineret, og at folk tager imod det tredje boosterstik, når de får det tilbudt, siger Astrid Iversen.

Stigende indlæggelsestal

De stigende smittetal afspejler sig i indlæggelsestallene, som i den seneste tid også har været høje.

Hvor der i oktober sidste år var indlagt 127 med covid-19, var der den 25. oktober i år 186 indlagte, viser tal fra Statens Serum Institut.

Ifølge Lone Simonsen, der er professor og leder af pandemiforskningscentret på RUC, var det "helt forventeligt", at smittetallene ville stige.

Det baserer hun på, at vi ser den mere smitsomme deltavariant, at vi går ind i de koldere måneder, og at samfundet og uddannelsesinstitutioner er åbnet igen. Det afgørende er dog indlæggelsestallene, lyder det.

- Der vil være mange smittede, men det vigtigste er at holde øje med, at der ikke kommer til at være voldsomt mange indlæggelser, vurderer hun.

Lone Simonsen fremhæver dog, at de indlagte typisk er mindre syge og ofte bliver udskrevet hurtigere, fordi de er beskyttet af vaccinen.

Det er hendes skøn, at mange - eller måske endda halvdelen - af de ikke-vaccinerede danskere vil blive smittet med covid-19 i løbet af vinteren.

- De voksne, der ikke er vaccineret, står i en værre situation end tidligere, fordi der kommer mere smitte, og de er mere udsatte end nogensinde, vurderer pandemiforskeren.

Man kan dog godt blive smittet, selvom man er vaccineret. På nuværende tidspunkt udgør de vaccinerede en del af de indlagte, viser tal fra SSI. Af i alt 186 indlagte udgør uvaccinerede 31 %, mens omkring 2 % er delvist vaccineret, og 67 % af de indlagte er fuldt vaccineret.

Dog skal man holde for øje, at de vaccinerede også udgør en større del af befolkningen end de uvaccinerede, og at det derfor spiller ind på tallene.

Hans Jørn Kolmos påpeger, at det primært er de ældre der er indlagt, hvor vaccinen kan være ved at få nedsat effekt på grund af alder. Tallene understreger vigtigheden af at tage imod det tredje booster stik, siger han.

- Det er stadig sådan, at hvis du er vaccineret, så er risikoen for at få covid-19 langt mindre. Og blandt de smittede lige nu, ser vi primært de uvaccinerede, siger han.

Situationen vil udvikle sig

De seneste dages stigende smittetal er særligt centreret omkring den Københavnske vestegn, hvor flere borgmestre nu er begyndt at tage tiltag for at mindske smitten.

I Ishøj Kommune har man sat yderligere testkapacitet ind og indført restriktioner i skoler og daginstitutioner, hvor der kommer krav om, at børnene ikke må blandes på tværs af stuer og klasser.

Stigningen i smitten er også blevet noteret i en ny prognose fra Statens Serum Institut (SSI), som ekspertgruppen for matematisk modellering står bag.

Prognosens modeller peger seks uger frem og ser blandt andet på forventede smittetal og nyindlæggelser. Ifølge prognosen vil der i slutningen af november være mellem 600 og 3.200 daglige smittede.

Og Lone Simonsen forventer, at vi i den kommende tid vil se smittetal i den høje ende af gruppens prognose. Hun understreger dog samtidig, at det er svært at basere for meget på udelukkende smittetallene, da vi ikke præcist ved, hvor mange der bliver testet.

- Smittetallene vil nok stige betydeligt et par måneder frem, alt efter hvorvidt man griber ind. Men jeg tror dog ikke, at situationen når at blive meget værre end sidste år, siger hun.

Selv om også Astrid Iversen fremhæver, at vaccinerne gør os bedre rustet til pandemien end sidste år, forventer også hun, at vi vil se flere smittede og indlagte i den kommende tid. Men det afhænger af, om myndighederne handler, siger hun.

- Tallene er høje, som de er. Måske skulle man overveje at indføre nogle enkelte forholdsregler som mundbind i offentlig transport, supermarkeder eller coronapas, siger hun, og tilføjer at man kunne starte med disse tiltag i de hårdest ramte kommuner og derefter opskalere, hvis det bliver nødvendigt.

Hans Jørn Kolmos bemærker, at stigningen i smittetal er sket tidligt på efteråret. Ifølge ham kan vi ikke undgå lokale smitteudbrud, og han mener derfor, at det er afgørende, at man er klar til at åbne testcentre og rulle restriktioner hurtigt ud lokalt.

- Jeg havde troet, at vi skulle et stykke ind i november, før vi så så høje tal. Det sker hurtigere, end jeg havde regnet med, så jeg kan være bekymret for, hvordan det udvikler sig, siger han.

Efter artiklens udgivelse er tal for antallet af indlagte vaccinerede blevet opdateret.

Et udvalg af vaccineeksperter under den amerikanske lægemiddelstyrelse (FDA) har stemt for at anbefale coronavaccinen fra Pfizer til børn mellem 5 og 11 år.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder nyhedsbureauet Reuters og CNN.

FDA slog for nylig fast, at vaccinen er yderst effektiv mod coronavirus. Det skete, kort tid efter at Pfizer selv meddelte, at vaccinen har en effektivitet på omkring 91 procent hos yngre børn.

Fra udvalget lyder det, at fordelene ved at give yngre børn vaccinen vejer tungere end ulemperne.

Selve vaccinedosen til børn er væsentlige mindre, end den er til voksne.

Vaccinen kan blive tilgængelig for aldersgruppen allerede fra næste uge.

Beslutningen skal tages af CDC

FDA er ikke forpligtet til at følge anbefalingen fra ekspertudvalget, men ifølge Reuters gør de det som oftest.

Beslutningen skal i sidste ende tages af CDC, som er USA's Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse, i næste uge.

Hvis der gives grønt lys, vil op mod 28 millioner børn i alderen 5-11 år få tilbud om at blive vaccineret mod corona. Landet har en befolkning på cirka 333,5 millioner mennesker.

Tidligere har vaccineforsker fra FDA Peter Marks sagt, at de yngre børn "langtfra skånes for covid-19".

Ifølge Marks har der været 1,9 millioner smittetilfælde i aldersgruppen og 8300 indlæggelser. Knap en tredjedel har krævet intensivbehandling.

Ifølge Det Hvide Hus er der skaffet nok vaccinedoser til at vaccinere målgruppen, og der er lavet samarbejder med mindst 100 vaccinationsklinikker for at kunne håndtere de mange vaccinationer.

EMA vurderer vaccinen til børn

I øjeblikket er Pfizers vaccine kun godkendt til brug hos børn ned til 12 år. Det samme er tilfældet i Danmark.

Men snart kan endnu yngre børn også få lov til at blive vaccineret.

I oktober er Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) gået i gang med at vurdere, om Pfizers vaccine skal kunne gives til 5-11-årige.

EMA forventer at være færdig med sin vurdering i løbet af et par måneder.

For at vaccinen i sidste ende kan blive tilbudt til danske børn, kræver det, at Sundhedsstyrelsen også giver grønt lys.

Sverige rundede en milepæl tirsdag, da tallet for coronadøde nåede op over 15.000.

Helt nøjagtigt bragte yderligere ni dødsfald tirsdag tallet op på 15.002, fortæller Folkhälsomyndigheten, der er de svenske sundhedsmyndigheder.

I Sverige hæfter man sig imidlertid ved, at antallet af dødsfald per dag er faldet markant siden foråret.

Mens der alene i januar blev registreret flere end 2000 dødsfald i Sverige, er der kun registreret sammenlagt 1000 dødsfald inden for de seneste seks måneder, skriver avisen Dagens Nyheter.

Dødstallet for den seneste måned ligger på 172, viser de globale registreringer af corona-dødsfald fra John Hopkins Universitetet i USA.

Og antallet af nysmittede den seneste måned ligger nu lavere end i Danmark – på trods af at den svenske befolkning på over 10 millioner er markant større end den danske på knap seks millioner.

20-40-årige bekymrer

Statsepidemiolog Anders Tegnell, der har styret den svenske corona-indsats, advarer imidlertid tirsdag om, at smitten meget vel kan brede sig igen i løbet af vinteren.

Og det skyldes en bestemt aldersgruppe i befolkningen – nemlig de 20- til 40-årige – hvor det ifølge Anders Tegnell er blevet meget vanskeligt at få flere til at lade sig vaccinere.

- Den gruppe er bremset op. Der kommer vi ikke videre, siger Anders Tegnell tirsdag til avisen Dagens Nyheter.

Sverige er ellers nået langt i vaccineringen af befolkningen. De nyeste tal viser, at 80,4 procent af alle over 16 år er fuldt vaccineret med to stik.

Men blandt de 20- til 40-årige ligger tallet på mellem 65 og 70 procent – og i den seneste tid har det stået ret stille.

- Det er den gruppe, der tidligere har drevet smitten frem, og det er helt klart også den gruppe, der kommer til at påvirke smittespredningen mest i vinter. Det gælder om også at få dem vaccineret, siger Anders Tegnell.

"Det må vi virkeligt analysere"

At Sverige nu runder 15.000 corona-relaterede dødsfald, giver dog anledning til refleksion.

Ikke mindst den kendsgerning, at de svenske corona-dødstal i især corona-epidemiens start lå markant over de tilsvarende tal i nabolande som Danmark, Norge og Finland.

- Årsagerne til det må vi virkeligt analysere, siger Thomas Lindèn fra den svenske Socialstyrelse i dag ifølge avisen Aftonbladet.

Sverige vakte i epidemiens første tid international opsigt ved at vælge en anden strategi end de fleste andre europæiske lande. Landet indførte færre restriktioner og nedlukninger end for eksempel Danmark og fastholdt troen på, at befolkningen ikke behøvede påbud for at opføre sig fornuftigt.

Det førte til, at det svenske samfund på mange områder forblev mere åbent end for eksempel det danske – men også, at Sverige kunne registrere flere corona-relaterede dødsfald end Danmark.

Mens Sverige nu altså runder 15000 dødsfald, har Danmark haft lige over 2700 dødsfald.

Højere end nabolandene

Thomas Lindèn fra den svenske Socialstyrelse understreger, at Sverige internationalt set ikke har haft en dramatisk overdødelighed i befolkningen.

- Men hvis man sammenligner med de andre nordiske lande, ligger vi betydeligt højere. Og vi må se nøje på, hvad årsagerne kan være til det, siger Thomas Lindèn.

Sverige har indtil nu registreret knap 1500 corona-relaterede dødsfald for hver én million indbyggere. Det tilsvarende tal i Danmark ligger på knap 500, i Norge på lidt over 150 og i Finland på lidt over 200.

Til sammenligning er Peru det land i verden, hvor dødstallet ligger højest. Peru har registreret knap 6.000 corona-relaterede dødsfald for hver én million indbyggere.

Coronakrisen er langt fra slut.

Den melding kommer tirsdag fra Verdenssundhedsorganisationen WHO's krisekomité, der opfordrer til, at der forskes mere i vacciner, så verden også på længere sigt kan holde pandemien i skak.

- Selv om der er sket fremskridt med flere vaccinationer og behandlinger, tyder analyser af den nuværende situation og prognoser på, at pandemien langt fra er slut, lyder det fra komitéen.

Noget af det, der skal forskes mere i, er mundbind, respiratorer og ikke mindst næste generation af vacciner.

Store forskelle i vaccinationstal

Mundbind, fysisk afstand, håndsprit og bedre ventilation indendørs har været afgørende for at nedbringe smitten, skriver komitéen i en udtalelse.

Men i nogle dele af verden halter indsatsen med at få vaccineret flest muligt.

Ifølge en opgørelse, som nyhedsbureauet AFP har foretaget, er der i gennemsnit givet 14 vaccinedoser per 100 indbyggere i Afrika.

Det varierer dog meget fra land til land. Mens østaten Seychellerne ligger i top med 161 vaccinationer per 100 indbyggere, er Den Demokratiske Republik Congo i bund med 0,16 vaccinedoser per 100 indbyggere.

I USA er tallet 128 og i Europa er gennemsnittet 113 doser per 100 indbyggere.

Smitten stiger i hele Europa

I Danmark sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tidligere tirsdag, at det er nødvendigt, at flere lader sig vaccinere, hvis det åbne samfund skal opretholdes.

- En kæmpe appel fra mig: Hvis vi skal holde Danmark åbent, så skal vi altså have flere til at få vaccinen, sagde Heunicke (S).

Billedet er det samme over hele Europa, hvor smittetallene stiger. Det samme gælder andre dele af verden.

De 19 medlemmer af WHO's krisekomité mødes hver tredje måned for at drøfte pandemien og komme med anbefalinger.

Det var den, der 30. januar 2020 erklærede coronavirus for en "offentlig sundhedskrise af international bekymring". Det er det højeste internationale alarmniveau i WHO.