Partier i blå blok – under bannerføring af Venstre – vil have, at justitsminister Nick Hækkerup (S) hiver politiets it-eksperter ind i sagen om de slettede sms’er i minksagen.

Det drejer sig om at gendanne de sms’er, som statsminister Mette Frederiksen (S), hendes departementschef Barbara Bertelsen og to andre højtstående embedsfolk har slettet i forbindelse med sagen.

- Det stinker jo langt væk, at midt i den største politiske skandale i nyere danmarkshistorie har statsministeren helt tilfældigt indført en praksis, hvor hun sletter sine beskeder, siger Sophie Løhde, politisk ordfører for Venstre, til TV 2.

- Det her er udtryk for en statsminister, der aktivt sletter sine spor og fejer ting ind under gulvtæppet.

Naiv eller socialdemokrat

Øvrige partier i blå blok bakker op om at kræve politiets hjælp til gendannelsen.

Det siger Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerliges erhvervsordfører.

- Vi har en regering, der har brudt loven, erkendt det og vidste det og fortsatte med at bryde loven. Nu synes jeg, at danskerne har ret til at vide, om de også har en regering, der aktivt prøver at fjerne sporene fra sine lovovertrædelser, siger han til TV 2.

Man skal være lettere blåøjet, for at tro på at de fire ikke har gjort noget aktivt for at slette deres beskeder, mener erhvervsordføreren.

- Så er man ganske enkelt for naiv eller socialdemokrat.

Da Venstre i første omgang rejste kravet om at få Nick Hækkerup og politiet ind i undersøgelsen, forklarede folketingsmedlem Preben Bang Henriksen (V) til Ekstra Bladet, at det skete med baggrund i paragraf 125 i straffeloven.

Heri fremgår det, at man kan straffes med ”bøde eller fængsel i op til to år, hvis man bortskaffer genstande af betydning for en offentlig undersøgelse”.

Indstilling forårsagede sletning

Minkkommissionen, der undersøger hændelsesforløbet fra november sidste år, udbad sig beskederne i forbindelse med sin undersøgelse af sagen, men kunne ikke få dem, da de var slettet.

Statsministeren, Barbara Bertelsen og de to andre embedsmænd havde alle fire slået en indstilling til på telefonen, der gør, at sms’er, der er mere end 30 dage gamle, bliver slettet.

Sms’erne er altså blevet slettet fra den periode, hvor samtlige danske mink blev aflivet af frygt for mutation af coronavirus, samtidig med vi stod på kanten af at få vaccinen.

Der blev det ikke kun dyrenes endeligt, men også hele erhvervets samt en række andre erhverv - som minimum indtil 2022.

Svar fra Statsministeriet

I et svar til TV 2 skriver Statsministeriet, at de i september oplyste til Minkkommissionen, at blandt andet Statsministeriets departementschef og statsministerens mobiltelefoner er sat op til generelt og automatisk at slette alle sms-beskeder efter en bestemt periode, og at der derfor ikke er fremsendt materiale fra disse telefoner.

Statsministeriet understreger, at der ikke er foretaget en målrettet sletning af sms-beskeder omfattet af Minkkommissionens undersøgelse, og at de har iagttaget journaliseringspligten.

Journaliseringspligten omhandler dokumenter, der er sendt eller modtaget af en myndighed som led i administrativ sagsbehandling. Det gælder også for interne dokumenter. Pligten findes blandt andet for, at man kan give aktindsigt i en sag og for at have nødvendig dokumentation.

Først ét stik, så to. Nogle er sågar kommet til tredje stik.

Men mens 75 procent af danskerne beredvilligt har fået en coronavaccine, er der stadig danskere, der ikke ønsker at lade sig vaccinere.

Og de har nu fået en løftet pegefinger af sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Tirsdag sagde han, at Danmark risikerer nye nedlukninger, hvis ikke flere borgere bliver vaccineret. Og onsdag gentog han budskabet i magasinet 'Lippert' på TV 2 NEWS.

- Hvis Danmark skal holde åbent - helt åbent - så kom ind og få en vaccine, lyder det fra Magnus Heunicke.

Men spørgsmålet er, om sundhedsministerens udmelding vil få flere til at lade sig vaccinere. Virker moralisering? Oplysning? Trusler? Paragraffer eller påbud?

Advarsler hjælper ikke

Den nylige advarsel fra Magnus Heunicke vil i hvert fald ikke rykke det store.

Det siger Michael Bang Petersen, der er professor og leder af HOPE-projektet, som undersøger danskernes adfærd under coronapandemien.

- Dem, der stadig ikke er vaccineret, har ikke reageret på tidligere opfordringer fra sundhedsmyndighederne og regeringen. Derfor skal vi heller ikke forvente, at opfordringer af den her karakter vil virke, siger han til TV 2.

For mens moralisering overordnet er et godt redskab, så forudsætter det, at befolkningen generelt har stor tillid til myndighederne, hvilket ikke er tilfældet hos mange af de ikke-vaccinerede.

- Der er segmenter i befolkningen, der ikke har tillid og tiltro til myndighederne, og som i udgangspunktet føler sig marginaliseret og trådt på. Moralisering virker ikke på dem, siger Anders Klostergaard Petersen, der er professor med særlige opgaver på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet, til TV 2.

På grund af min alder og mit helbred, så mener jeg ikke, det giver mening at få vaccinen

Nana Rytter Nielsen, 38

Han peger på, at moraliserende udmeldinger tværtimod kan få den modsatte effekt.

- De kan opfatte det, som om regeringen træder på dem igen, siger han.

Hvad virker?

For at få de resterende ikke-vaccinerede til at lade sig stikke, kræver det i stedet oplysningsarbejde.

- Det lyder nemt, men det er det ikke. Hvis du skal stole på en information, er det vigtigste, at du stoler på kilden, og derfor skal man have aktiveret nogle kilder, som de her personer stoler på og lytter til, siger Michael Bang Petersen.

Det kan eksempelvis være lokale rollemodeller i minoritetsmiljøer, som kan lytte til de bekymringer, der måtte være.

Samtidig kan oplysningsarbejdet dreje sig om, hvordan det gavner den enkelte at lade sig stikke. Det viser sig nemlig, at personer, der ikke er vaccineret endnu, laver en mere personlig analyse af fordele og ulemper, hvorimod de, der allerede er vaccineret, ser vaccination som en samfundspligt.

- Hvad betyder sygdommen for mig? Hvad er fordelene og ulemperne? Det er overvejelserne hos mange af de ikke-vaccinerede, forklarer Michael Bang Petersen.

38 år og sund og rask

For 38-årige Nana Rytter Nielsen er netop den analyse afgørende for, at hun ikke er vaccineret.

- Hvis jeg var i risikozonen for at blive alvorligt syg af covid-19, ville jeg tage vaccinen. Men grundlæggende på grund af min alder og mit helbred, så mener jeg ikke, det giver mening at få vaccinen, som det er nu, siger hun til TV 2.

- Statistikken viser, at det stadig er de ældre der bliver indlagt, og specielt dem der ikke er vaccineret, så måske man skulle fokusere på at få dem færdigvaccineret i stedet for at fokusere på mig, fortsætter hun.

Nana Rytter Nielsen understreger, at hun ikke har noget imod vacciner generelt. Men de her vacciner er så nye, at man ikke ved, om der er fremtidige bivirkninger, siger hun.

Derfor bliver hun heller ikke påvirket af Magnus Heunickes opfordring til de ikke-vaccinerede.

- Jeg tager ikke en beslutning ud fra, hvad Heunicke siger. Jeg beslutter mig ud fra tal, og hvis det viser sig, at folk i min aldersgruppe dør, så ville jeg tage vaccinen. Jeg er ikke totalt idiot, hvad angår vacciner.

- Havde vi polio i morgen, og jeg blev tilbudt en vaccine, ville jeg selvfølgelig også tage den, siger hun.

Og fordi hun takker nej til at deltage i sociale arrangementer og generelt forsøger at undgå at være sammen med mange mennesker, frygter hun ikke, at hun er med til at sprede smitten i samfundet.

Hvad skal der til?

Selv om Nana Rytter Nielsen forklarer, at hun gerne vil lade sig vaccinere, når kun føler, hun ved nok om bivirkningerne ved coronavaccinen, så spår Anders Klostergaard Petersen, at der formentlig er nogle danskere, der aldrig vil blive vaccineret.

Det gælder eksempelvis gruppen af unge mænd, som enten er tilhængere af Men in black eller Qanon.

- Jeg har meget svært ved at se, hvad der skal overbevise dem. De befinder sig i et modsætningsforhold. Gennem hele deres barndom og ungdom har de følt sig trådt på. Den følelse går ikke væk af, at der kommer en og fortæller dem, hvorfor de bør lade sig vaccine, siger Anders Klostergaard Petersen.

Et billede af en syrisk far, der støtter sit afstumpede ben til en krykke, mens han løfter sin søn Mustafa, der mangler begge ben og arme, har netop vundet en international fotokonkurrence.

Kontrasten mellem deres lykkelige ansigter og hærgede kroppe står som et voldsomt bevis på konsekvenserne af krigen i Syrien.

Vi starter et sted, der til sammenligning kan virke ligegyldigt, men som bestemt er meget alvorligt.

Velkommen til minkkommissionen og dagens overblik.

Statsministeren slettede sine sms’er

Ligesom sin departementschef, stabschef og en ledende embedsmand i Statsministeriet har statsminister Mette Frederiksen (S) også slettet sine sms'er fra de afgørende dage, hvor regeringen besluttede at aflive alle mink i Danmark tilbage i november 2020.

Som de tre andre har statsministeren også indstillet sin telefon til at slette sms'er automatisk efter 30 dage, og det kalder juridisk ekspert Frederik Waage for ”stærkt problematisk."

Det skyldes ifølge eksperten, at sms’er i juridisk forstand er sidestillet med andre skriftlige dokumenter på linje med e-mails og fysiske breve, og at det er vigtigt, at man kan føre kontrol med regeringen.

Statsministeriet understreger overfor TV 2, at der ikke er foretaget en målrettet sletning af sms-beskeder omfattet af Minkkommissionens undersøgelse, og at de har iagttaget journaliseringspligten. På trods af at Statsministeriet siger, at de har overholdt den pligt, så understreger Minkkommissionen, at de fortsat gerne vil have genskabt sms-korrespondancerne fra statsministeren og de tre andre topembedsmænd.

Kriminel underverden afsløret

Seks kokainlaboratorier, skydevåben, 57 køretøjer, heriblandt flere luksusbiler, og tonsvis af produkter til kokainhåndtering var blandt nogle af de ting, belgisk politi beslaglagde i forbindelse med en stor razzia mod en kriminel organisation.

I alt foretog politiet 114 ransagninger i Bruxelles og anholdt 64 personer, der mistænkes for at være medlemmer af en narkoorganisation, som trækker tråde til både Albanien, Colombia og flere andre steder i verden.

Politiet havde knækket koden til krypterede telefoner, som de kriminelle benyttede, og dermed endte én milliard ellers hemmelige beskeder hos efterforskerne.

Lukker vi ned igen?

Det seneste døgn er der registreret 1871 nye smittede med coronavirus, og det er det højeste antal siden begyndelsen af januar. Ifølge eksperter er det især de uvaccinerede, der driver epidemien.

Og nu har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) indkaldt Folketingets partier til en "grundig briefing" på fredag. Det sagde han i magasinet 'Lippert' på TV 2 NEWS.

Sundhedsministeren vil ikke udelukke restriktioner, men tvivler på, at en total nedlukning bliver nødvendigt henover vinteren.

Sundhedsministeren sagde desuden, at det afhænger af den uvaccinerede del af befolkningen, hvor åbent landet skal være. Jo flere vaccinerede, desto bedre beskyttelse har vi alle, var budskabet.

Iskolde kontanter

Det er sjældent mere på sin plads at tale om kolde kontanter, end det er i en sag om millioner af kroner, som Toldstyrelsen har gravet frem blandt en sending frostvarer.

På en række paller, der blev udtaget til kontrol i Grønlandshavnen, fandt tolderne nemlig 7,7 millioner kroner i en kasse, som var gemt blandt de øvrige varer.

Styrelsens kontroldirektør er ikke overraskende imponeret over fundet, der lod sig gøre med hjælp fra pengehunde og en skanning. Sagen er nu overdraget til politiet.

Nærhospitaler efterlader ubesvarede spørgsmål

Onsdag foreslog regeringen at oprette op mod 20 nye nærhospitaler rundt om i Danmark. De skal sikre, at borgerne kan få nogle af de behandlinger, de i dag modtager på sygehuset, tættere på.

Mens sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kalder udspillet en ”stille revolution”, så er eksperter og kommentatorer mere kritiske.

Eksempelvis har forsknings- og analysechef i VIVE Mickael Bech svært ved at se, hvordan nærhospitalerne kommer til at adskille sig fra de sundhedshuse, som allerede ligger i flere af de byer, hvor regeringen vil placere det nye tiltag.

Her kan du se, hvor regeringen foreslår, at nærhospitalerne skal ligge.

***

Det var dagen overblik på en dag, hvor vi også ser frem mod lørdag, hvor det store Knæk Cancer-show løber af stablen.

Hver dag får cirka 120 danskere i gennemsnit konstateret kræft. Langt de fleste opdager sygdommen, fordi de får fysiske gener og søger egen læge. Men mens der er nogle symptomer på kræft, danskerne har rigtig godt styr på, er der andre, vi ved knap så meget om.

Her er syv tegn på kræft. Tre af dem overser vi ofte.

Vi læses ved i morgen. Rigtig god aften.

Mens valgkampen er gået i gang og kører for fuld skrue, er København sundheds- og omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling, nødt til at skrue ned for sine valgkampsaktiviteter.

Tirsdag aften modtog hun nemlig et positivt svar på en coronatest.

Det bekræfter hun onsdag eftermiddag overfor TV 2 Lorry.

Svaret fik hun, mens hun deltog i et debatarrangement, som hun straks forlod for at gå i isolation.

Sisse Marie Welling, der er politisk leder for SF i København, oplyser, at hun er fuldt vaccineret og blev testet positiv ved en rutine-test.

Forud for testsvaret havde hun ingen symptomer.

- Jeg er rigtig glad for, at det blev fanget, inden jeg begyndte at få symptomer – og dermed forhåbentlig, inden jeg fik smittet nogen, lyder det i skriftlig kommentar til TV 2 Lorry.

Valgkampen fortsætter

Sisse Marie Welling skriver, at hendes valgkamp ikke stopper, selvom hun er i isolation og derfor ikke kan deltage fysisk. Hendes medkandidater og frivillige vil nemlig arbejde videre.

Hvornår SF'erens isolation slutter, ved hun endnu ikke.

- Jeg ved selvfølgelig endnu ikke, hvornår det bliver for mig, men forhåbentlig, er det lige om lidt. Aldrig har jeg har glædet mig mere til at stå op klokken 05 og tage på morgenkampagne, skriver hun.

TV 2 Lorry har onsdag eftermiddag været i kontakt med Sisse Marie Wellings presseansvarlige, men Sisse Marie Welling har ikke mulighed for at stille op til uddybende telefoninterview.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har indkaldt Folketingets partier til en "grundig briefing" på fredag.

Det fortæller han i magasinet 'Lippert' på TV 2 NEWS, og ministeren fremhæver den seneste uges stigende smitte- og indlæggelsestal som årsag til mødet.

- Nu er der kommet den her stigning på en uge i et omfang, der har overrasket de fleste, og derfor følger vi situationen meget nøje, siger Magnus Heuncike.

Onsdag blev der registreret det højeste antal nye smittetilfælde siden januar, og antallet af indlagte har nu rundet 200.

Ifølge Heunicke vil der ikke komme konkrete forslag til restriktioner på bordet til fredagens briefing. Men de smittebegrænsende tiltag kan blive en realitet i løbet af vinteren.

- Det kan sagtens være, at der kommer behov for restriktioner, lyder det fra ham.

Appel til særlig gruppe

Lige nu sidder 13 procent af danskerne med en nøgle til at afgøre, om restriktioner igen skal være en del af hverdagen, mener sundhedsministeren.

For lige nu er det omkring 13 procent af den voksne, danske befolkning, som ikke har taget imod tilbuddet om coronavaccinen - og dem sender Magnus Heunicke en direkte appel til.

- Hvis Danmark skal holde åbent - helt åbent - så kom ind og få en vaccine, siger Magnus Heunicke, der fremhæver den københavnske vestegn som et område, hvor tilslutningen gerne skal stige.

Selv om er vigtigt at få vaccinationstilslutningen endnu højere op i de kommende uger, afviser ministeren at indføre restriktioner, som kun rammer den uvaccinerede del af befolkningen.

- Vi kommer ikke til at køre med vaccinekrav i Danmark. Det tror jeg ville være både uklogt og kortsigtet, fordi vi har brug for opbakning og tillid i det her, siger han.

"Den perfekte storm"

De kommende måneder kan ifølge Heunicke blive "en hård vinter", hvis antallet af smittede og indlagte fortsætter med at stige.

- Det, vi kan stå overfor, kan blive en perfekt storm i vores sygehusvæsen, siger Magnus Heunicke.

Opskriften på uvejret består ud over coronavirussen af, at influenzasæsonen er over os, og at sundhedsvæsnet har flere "pukler" af uafviklede operationer, der er opstået under pandemien og sygeplejekonflikten.

Ministeren er i "næsten daglig kontakt med Statens Serum Institut" om smitteudviklingen, men som det ser ud nu, tror han ikke, at en total nedlukning som i december vil være et scenarie i vinteren anno 2021.

- Jeg har ikke en nedlukning i min inderlomme, og jeg tror heller ikke, at vi kommer til den grænse, hvor vi lukker det hele ned, lyder det fra Heunicke.

Ministeren vil ikke svare konkret på, hvilke restriktioner der kan komme i spil, hvis smitten stiger.

Mellem

Da Magnus Heunicke tirsdag aften meldte ud, at det kunne blive nødvendigt at indføre restriktioner for at holde smitten i skak, mødte det kritik fra flere politiske kolleger.

Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, kaldte meldingen for "helt vild" og et brud på en kontrakt om, at en bred vaccineudrulning var lig med et liv uden restriktioner.

Og det mener han stadig, at det er.

- Vi bliver nødt til at holde fast i proportionerne, og restriktioner skal ikke blive the new normal, siger han onsdag aften til TV 2..

Derfor har Martin Geertsen tænkt sig bruge fredagens briefing til at "gøre et ret stort nummer ud af" især én ting.

- Når regeringen truer befolkningen med restriktioner, så skal man kunne redegøre for hvorfor. Og derfor vil jeg spørge ministeren om der lige nu er nogle samfundskritiske funktioner, der er truet - for det er det, der definerer, at regeringen kan gribe ind med restriktioner, siger Venstre-manden.

Mest en løftet pegefinger

For i realiteten har sundhedsministeren ikke mulighed for at indføre restriktioner fra den ene dag til den anden, fordi sygdommen ikke længere bliver kategoriseret som "samfundskritisk".

Er de samfundskritiske funktioner truet, så kan betegnelsen igen komme i spil.

Men beslutningen om, hvorvidt covid-19 igen skal få den betegnelse, ligger hos Folketingets Epidemiudvalg, som får anbefalinger fra en følgegruppe bestående af blandt andet Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen og flere ministerier, forklarer TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren.

Og blandt andet derfor mener han, at ministerens meldinger om restriktioner skal tages med et gran salt.

- Jeg ser det mest som en løftet pegefinger. Der er stadig smitte i landet, og vi skal tage vores forholdsregler. Nu gælder det om at opretholde normaliteten. Men det er svært at se præcis, hvad ministeren vil, siger han.

Det vakte opsigt, da sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tirsdag kom med en advarsel om, at Danmark risikerer nye nedlukninger, hvis ikke flere borgere bliver vaccineret mod coronavirus.

Udmeldingen fik hurtigt oppositionen op af stolen.

Men sundhedsministerens retorik er ikke et tegn på, at en ny nedlukning er lige om hjørnet. Det mener TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren.

- Jeg ser det mest som en løftet pegefinger. Der er stadig smitte i landet, og vi skal tage vores forholdsregler. Det er også en klar opfordring til dem, der ikke er blevet vaccineret endnu, siger han.

Desuden har regeringen tidligere lovet befolkningen, at de ville slippe for restriktioner, når vaccinerne kom.

- Derfor er det opsigtsvækkende, at ministeren pludselig begynder at true med nedlukninger igen, lyder det fra Jesper Vestergren.

Spørgsmål om det batter

Smitten er i øjeblikket stigende i Danmark, og onsdag blev der for ottende dag i træk registreret over 1000 nye tilfælde på landsplan.

Smitten er lige nu højest i områder, hvor vaccinetilslutningen er lav. Incidenstallet er højest i ti af hovedstadsregionens kommuner, hvor Ishøj topper listen.

Spørgsmålet er nu, hvorvidt opfordringen fra sundhedsministeren får flere til at lægge arm til et vaccinestik. Men det tvivler Jesper Vestergren på.

- Han har jo gjort det før, uden at vaccinetilslutningen er vokset. Spørgsmålet er, om det batter denne gang, siger han.

Ifølge den politiske analytiker er der intet, som tyder på, at der er nye nedlukninger lige om hjørnet.

- De hårde nedlukninger, som vi har set det seneste år, ser jeg slet ikke komme på tale igen. Ingen - hverken på højre- eller venstrefløjen - har interesser i at lave store nedlukninger igen. Det politiske ansvar og alt det, der følger med, er ingen interesserede i at tage igen, siger Jesper Vestergren.

Meget langt væk

I det hele taget er det svært at forestille sig, hvad der umiddelbart kan lade sig gøre af stramninger, lyder vurderingen.

For hvis restriktionerne igen skal tages i brug, kræver det, at covid-19 igen får status som "samfundskritisk".

Den beslutning ligger hos Folketingets Epidemiudvalg, som får anbefalinger fra en følgegruppe bestående af blandt andet Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen og flere ministerier, forklarer Jesper Vestergren.

TV 2s politiske analytiker har intet hørt om, at udvalget har øget aktiviteten.

- Det er meget langt væk, tror jeg. Der er intet ønske om, at coronavirus bliver en samfundskritisk sygdom igen. Virussen er på en helt anden skala nu, siger han.

Svært at se, hvad ministeren vil

Samtidig er der eksempler på, at handlemulighederne er ændret, påpeger Jesper Vestergren.

Blandt andet har flere skoler, som har bedt om lov til at sende alle elever hjem på grund af smitte, fået afslag derpå. Senest i Ishøj Kommune, hvor borgmester, Ole Bjørstorp, mandag oplyste til TV 2, at kommunen arbejder på at få tilladelse til at hjemsende klasser for at komme smitten til livs.

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, som har mulighed for at pålægge skoler og daginstitutioner at lukke.

Det er endnu ikke sket nogen steder i landet, siden modellen for automatiske nedlukninger blev afskaffet 1. september. Dog er flere klasser blevet sendt hjem løbende på grund af smitteudbrud.

Og det skaber yderligere tvivl om Magnus Heunickes nedluknings-udmelding.

- Nu gælder det om at opretholde normaliteten. Så det er svært at se præcis, hvad ministeren vil. Han er heller ikke særlig konkret omkring det, siger Jesper Vestergren.

Desuden var det forventet, at smitten ville stige til efteråret, og det er vigtigt at huske på, mener analytikeren.

Magnus Heunicke er onsdag gæst i TV 2-talkshowet Lippert klokken 18.20. Programmet kan også ses direkte på TV 2 PLAY.

Yderligere 1871 personer er testet positive for corona, oplyser Statens Serum Institut (SSI) onsdag.

Det er blandt de højest registrerede daglige smittetilfælde i år, og man skal tilbage til begyndelsen af januar for at finde et tilsvarende højt tal.

- Det er et udtryk for, at epidemien udvikler sig herhjemme igen, men det er stadig noget, der nok er meget lokalt, siger Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet.

Han nævner Ishøj som eksempel. Kommunen har i øjeblikket de højeste smittetal, og der hvor færrest er vaccineret.

- Der er ingen tvivl om, at det er en epidemi blandt uvaccinerede, vi ser lige nu.

- Der er selvfølgelig mange, der bliver indlagt, som er vaccineret, men der skal vi huske på, at vi hele tiden skal se det i relation til, hvor stor en del af befolkningen, der rent faktisk er vaccineret, siger Hans Jørn Kolmos.

23 på intensiv

De 1871 smittetilfælde er fundet i 94.240 PCR-prøver, som er de prøver, hvor man podes i svælget. Antallet af PCR-prøver er det højeste siden i sommer.

Ser man på andelen af positive prøver i forhold til det samlede antal foretagne prøver, så er det 1,99 procent af prøverne, der har vist et positivt svar.

Sammenlignet med den seneste tid er positivprocenten til den høje side, men den overgås af positivprocenten sidste weekend, hvor den for både lørdag og søndag var over to procent.

På landets sygehuse er der nu indlagt 200 patienter med corona. Det er fem flere sammenlignet med tirsdag.

Ud af de 200 indlagte er der 23 patienter, som er på intensiv, og af dem er der 12, som får hjælp af en respirator.

- Vi er ikke i nærheden af, at sundhedsvæsnet er spidsbelastet, siger Hans Jørn Kolmos.

Der er registreret fem nye coronarelaterede dødsfald. Dermed er der nu 2708 coronarelaterede dødsfald i alt i Danmark.

I vaccinationsindsatsen har 17.663 personer det seneste døgn fået et skud med en coronavaccine. Det er fordelt over første, anden såvel som tredje stik med vaccination.

Mere end 4,4 millioner borgere i Danmark er færdigvaccineret imod corona. Det svarer til 75,1 procent af befolkningen.

Onsdag foreslog regeringen at oprette op mod 20 nye nærhospitaler rundt om i Danmark.

De skal sikre, at borgerne kan få nogle af de behandlinger, de i dag modtager på sygehuset, tættere på.

Det giver ikke mening at tale om en "stille revolution"

Mickael Bech, forsknings- og analysechef, VIVE

Regeringen får ros for ambitionen om et sundhedsvæsen, der er tættere på borgerne, men udspillet efterlader en række ubesvarede spørgsmål.

Det mener Mickael Bech, der er forsknings- og analysechef i Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE.

Nærhospitalerne skal blandt andet løse opgaver som røntgenbilleder, blodprøver og andre mindre komplekse funktioner, der nu i høj grad ligger på større hospitaler, skriver regeringen i sit udspil.

Men forsknings- og analysechefen har svært ved at se, hvad nærhospitaler skal kunne, som sundhedshusene ikke kan i dag.

- Blodprøver kan man allerede i dag få hos alment praktiserende læger, og jeg er i tvivl om, hvad det er for nogle røntgenbilleder, der skal tages på et nærhospital. Ved de mere alvorlige sygdomme er det ikke nok at tage et røntgenbillede, som opfølgning på et cancerforløb, hvis ikke man kan analysere det bagefter, siger Mickael Bech.

Regeringen understreger i udspillet, at det bliver Sundhedsstyrelsen, der skal fastlægge, hvilke funktioner nærhospitalerne helt konkret skal varetage.

En stille revolution?

Ved dagens pressemøde kaldte Magnus Heunicke udspillet for en del af en "stille revolution", der skal afhjælpe tre udfordringer:

Der er for langt til sundhedstilbud. Der er områder i Danmark, hvor der mangler praktiserende læger. Folk bliver for ofte genindlagt akut.

I flere af de byer, som regeringen foreslår at lægge et nærhospital i, ligger der imidlertid i forvejen sundhedshuse.

Mickael Bech savner derfor svar på, om man fra politisk side nøjes med at udbygge de eksisterende sundhedshuse her eller opfører noget helt nyt.

I så fald skal man være åben om det, lyder det:

- Det giver ikke mening at tale om en "stille revolution". Så er det bare noget med at flytte noget kapacitet. Det skaber forvirring at kalde det nærhospitaler, hvis man bare vil styrke sundhedshusene, siger Bech, der dog ikke er udelukkende kritisk.

Han roser intentionen om at sikre kronikere behandling tættere på – hvad enten det så sker på de nye nærhospitaler eller i eksisterende sundhedshuse.

Regeringen siger selv, at et eksempel på en mere borgernær behandling kan rettes mod type 2-diabetes-, KOL- eller hjertekar-kronikere, der kan gå til kontrol på et nærhospital i stedet for et af de nuværende sygehuse.

"Symbolpolitik" og "spinstunt"

Flere af de politiske kommentatorer giver regeringens udspil en hård medfart.

Politisk kommentator Lars Trier Mogensen kalder udspillet for langt mere indpakning end indhold.

- Det lader i høj grad til at være eksisterende sundhedshuse, der bliver omdøbt til nærhospitaler, så man skal hverken forvente en stille revolution eller nogen revolution overhovedet. Det er et spin- og valgkampsstunt, siger Trier Mogensen.

Alligevel vurderer han, at regeringen kan vinde politisk på udspillet.

- Taktisk er det en styrke, at det ikke er konkret. Heunicke kunne ikke engang sige, om der kommer sengepladser på nærhospitalerne. Men når det er elastisk, så kan alle vælgere projicere deres drømme og håb ind i det her udspil, og det er en fordel for regeringen. Samtidig kan oppositionen ikke pande forslaget ned, fordi det er så uklart, siger Trier Mogensen.

Hans politiske kommentator-kollega Noa Redington sender også knubbede ord mod regeringens udspil.

Han kalder det tankevækkende, at man vil oprette 20 hospitaler uden at definere, hvad de præcis skal kunne, og i stedet overlader det spørgsmål til Sundhedsstyrelsen.

- Da Arne-pensionen blev vedtaget, efterlod man heller ikke politikudviklingen til Arbejdsmarkedsstyrelsen, siger han.

Redington savner desuden en politisk forklaring på, hvorfor 13 byer allerede har fået tilsagn på, at de kan få et nærhospital.

- Det er nogle meget store beslutninger, der træffes, men hvor meget er det fagligt baseret, og hvor meget handler det om Kaare Dybvads mavefornemmelser. Vis os beregningerne, siger Redington, der kalder udspillet for "symbolpolitik".

Redington er ikke stillet tilfreds med, at regeringen i sit udspil skriver, at forslaget til placeringen af nærhospitalerne er lavet ud fra en overordnet vurdering af befolkningsgrundlag, afstand til akutsygehus og sygdomsbilledet i områderne.

Nærhospitaler i Tarm og Tønder

Regeringen agter at afsætte en pulje på fire milliarder kroner til at opføre de op mod 20 nærhospitaler. De fire milliarder kroner skal gå til bygninger, materiel og it-investeringer, der er nødvendige for at danne nærhospitalerne.

Til kritikken af, at regeringen reelt ikke opretter "nærhospitaler", men "sundhedshuse" uden senge til indlæggelse, siger Magnus Heunicke:

- Sundhedshuse findes allerede i kommunerne. Det er en ny ting, vi indfører, så det skal have et nyt navn.

- Det, at man er på et hospital ambulant (uden sengeindlæggelse, red.) er blevet meget mere normalt, end det var tidligere. Så på den måde passer nærhospital godt, siger sundhedsministeren.