Der er stadig brug for milliarder af dollar til at forsyne verden med vacciner og medicin mod coronavirus frem til september næste år.

Det melder Verdenssundhedsorganisationen, WHO, torsdag.

WHO vurderer, at det vil kræve 23,4 milliarder dollar - svarende til 150 milliarder kroner - at skaffe nok forsyninger.

Det vil ifølge sundhedsorganisationen forhindre mindst fem millioner potentielle dødsfald og samtidig spare den globale økonomi for 5,3 milliarder dollar. Det svarer til 33,7 milliarder kroner.

Den ujævne fordeling af vacciner og medicin er skyld i, at coronapandemien langtfra er slut, siger WHO.

Det øger samtidig risikoen for, at nye og mere farlige varianter af virusset udvikler sig. Det kan også få betydning for vacciner og medicins effekt mod covid-19.

Uretfærdig fordeling

Indtil videre er 0,5 procent af de tilgængelige vacciner blevet givet i verdens fattigste lande, selv om landene udgør ni procent af den globale befolkning.

- Hvis de 6,8 milliarder vaccinedoser, der er blevet givet globalt indtil videre, var retfærdigt fordelt, ville vi have nået vores mål om, at 40 procent af befolkningen i hvert land var blevet vaccineret nu, siger WHO's topchef, Tedros Adhanom Ghebreyesus.

WHO's kontor i Afrika vurderer, at kun ti procent af de 54 lande på kontinentet vil nå målet om 40 procent ved udgangen af året.

Ifølge en opgørelse, som nyhedsbureauet AFP har foretaget, er der i gennemsnit givet 14 vaccinedoser per 100 indbyggere i Afrika.

Det varierer dog meget fra land til land. Mens østaten Seychellerne ligger i top med 161 vaccinationer per 100 indbyggere, er Den Demokratiske Republik Congo i bund med 0,16 vaccinedoser per 100 indbyggere.

I USA er tallet 128 og i Europa er gennemsnittet 113 doser per 100 indbyggere.

Deltavarianten er fortsat den altdominerende i Danmark, men en ny undervariant - AY. 4.2 - er begyndt at sprede sig.

Det skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

- Delta har forgrenet sig i en lang række undervarianter. En af disse er AY. 4.2.

Varianten blev første gang fundet herhjemme 4. august, og der findes cirka ti nye tilfælde om ugen. Det giver dog ikke anledning til bekymring endnu, skriver Magnus Heunicke.

- Den stiger ikke, så lige nu er vi ikke bekymrede, men vi følger den tæt, både med hensyn til spredning og egenskaber.

Heunicke skriver, at undervarianten udgør omkring ti procent af de positive prøver i Storbritannien.

Afgørende om vaccinerne beskytter

Ifølge Astrid Iversen, professor i virologi og immunologi ved Oxford University, spreder AY. 4.2 sig lige nu langsomt. Varianten er særligt udbredt i Storbritannien og USA, men er dokumenteret i over 30 lande.

Ligesom Magnus Heunicke mener hun dog ikke, at vi skal bekymre os meget.

- Man skal ikke være meget bekymret eller panisk, men man skal holde øje og følge udviklingen internationalt såvel som i Danmark, siger hun til TV 2.

Professoren uddyber, at det afgørende er, hvor godt vaccinerne beskytter mod varianten.

- Studierne er endnu ikke færdige, men forventningen er, at vaccinerne virker, fordi ellers ville varianten have spredt sig mere, siger hun.

Smitten stiger i Danmark

Magnus Heunicke skriver, at de danske myndigheder følger den globale udvikling tæt, for hvis en ny og mere smitsom variant opstår, sker det med al sandsynlighed i udlandet.

- Vores viden om udbredelsen af varianter i Danmark er stor. Vi sekventerer alle positive prøver, hvor teknisk muligt.

- I uge 41 blev 84 procent sekventeret. Det giver os et meget præcist overblik over epidemien sammenlignet med andre lande, lyder det.

Meldingen om den nye variant kommer på et tidspunkt, hvor coronasmitten generelt er stigende i Danmark.

Sundhedsministeren har tidligere på ugen indkaldt Folketingets partier til en orientering om coronasituation fredag.

Denne uge har han også været ude med en opfordring til, at flere lader sig vaccinere mod coronavirus.

Den manglende vaccination centrerer sig særligt om 11 kommuner i hovedstadsområdet. Se her, hvilke kommuner det drejer sig om.

Danske Regioner har ophævet samarbejdsaftalen med Demensudredning Danmark, en privat leverandør af demensudredning.

Det oplyser Danske Regioner til TV2 ØSTJYLLAND.

Bruddet sker på baggrund af en gennemgang af virksomhedens udredninger af patienter. I flere tilfælde er udredningerne ikke sket i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer, lyder forklaringen fra Danske Regioner.

- Det kan skabe en bekymring for, at der er patienter, som ikke har fået den korrekte diagnose, og dermed heller ikke den korrekte behandling, står der i det skriftlige svar, TV2 ØSTJYLLAND har modtaget fra Danske Regioner.

Ifølge Danske Regioner er der i øjeblikket 200-300 patienter i udredning og behandling hos Demensudredning Danmark. Dertil kommer mere end 3.000 borgere, der er blevet udredt hos den private leverandør. Demensudredning Danmark kalder på sin hjemmeside sig selv for "Danmarks største private klinik indenfor udredning og behandling af demens".

Tal med din læge

Alle, der er blevet udredt og/eller behandlet hos Demensudredning Danmark vil blive kontaktet af deres region. Først kontaktes de patienter, der i øjeblikket er i udredning eller behandling hos den private leverandør, eller som har haft tid inden for de kommende tre uger.

Danske Regioner opfordrer patienter eller pårørende, der bliver bekymrede, til at kontakte deres praktiserende læge for en generel snak om deres situation.

Patienter, der er blevet henvist, men endnu ikke har været til udredning hos Demensudredning Danmark, vil blive visiteret tilbage til deres region.

Danske Regioner oplyser, at Demensudredning Danmark i en periode fra januar til juni i 2020 var suspenderet. I april 2021 blev Danske Regioner og Demensudredning Danmark enige om en faglig gennemgang af journaler. Det er den, der nu er mundet ud i, at samarbejdsaftalen bliver opsagt.

TV2 ØSTJYLLAND har torsdag forsøgt at komme i kontakt med Demensudredning Danmarks ejer og direktør Thomas Lars Lawaetz, men han har ikke ønsket at medvirke. For mange ting i situationen er stadig uafklaret, lyder svaret til TV2 ØSTJYLLAND.

Vi står ved en skillevej, hvor antallet af vaccinerede afgør, om vi skal lukke samfundet ned igen eller ej.

Det meddelte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tirsdag 26. oktober.

Særligt Københavns Vestegn halter bagefter med vacciner, men her vil sundhedsministerens budskab utvivlsomt klinge hult. Det siger Urfan Ahmed, der er praktiserende læge i Hvidovre og talsmand for Task Force Covid-19, som rådgiver kommuner i hele landet.

- Den her del af befolkningen har aktivt valgt ikke at tage imod vaccinen. Og nu har de overlevet coronapas og set hele samfundet lukke ned. Heunicke kan i deres øjne ikke komme med noget nyt, der er værre, vurderer Urfan Ahmed.

På landsplan er 75,1 procent af danskerne blevet færdigvaccineret, men i de 11 kommuner, hvor færrest har fået begge stik, er tallet væsentligt lavere.

Urfan Ahmed er selv en af dem, der har knoklet for at få overtalt flere på Vestegnen til at lade sig vaccinere. Og det er et langt træk, hvis vi skal overbevise flere om at tage den nu, mener han.

- Vi har dømt, at corona ikke er samfundsfarlig længere. Det gør også, at skeptikerne tænker: "hvorfor skal jeg tvinges til at blive vaccineret, hvis corona ikke er farligt?".

Én vestegnskommune topper listen

Ishøj, som mange gange har haft landets højeste incidenstal, topper også listen over færrest vaccinerede. Her har 62 procent af de lokale taget imod to stik med coronavaccinerne.

Og det er sandsynligvis også tæt på at være loftet for, hvor mange der vil lade sig vaccinere, vurderer praktiserende læge fra Ishøj Thomas Birk Kristiansen. Det skyldes ikke mindst, at der er et højt antal anden etniske danskere på Vestegnen.

- Hvis man kigger på andre europæiske lande, så er det en fællesnævner, at områder med en stor andel af indvandrere og deres efterkommere har lav vaccinetilslutning, siger han.

Der kan være flere årsager bag, tilføjer han. Men det er meget kompliceret, og som regel er der både noget social arv, økonomisk ulighed og aldersforskel, der kan spille ind.

Hvis man kigger på gennemsnitsalderen i Ishøj, er den 39 år. Kigger man derimod på Frederikshavn, som har en meget høj vaccinedækning på 78 procent, er gennemsnitsalderen 47 år.

- Da vaccination er mest relevant for ældre borgere, så siger det sig selv, at når man er yngre i Ishøj, vil det trække i retning af færre vaccinerede, siger Thomas Birk Kristiansen.

Selvom unge mennesker rigtigt nok ligger under gennemsnittet for færdigvaccinerede over hele landet, står det værre til på Københavns Vestegn. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Forklaringen bag findes i en blanding af dumdristighed og mistro, mener Urfan Ahmed, der har forsøgt at gå i dialog med de unge på Vestegnen.

- De har en fornemmelse af, at de er usårlige. Et supermandskompleks. Nogle har måske været smittet og overlevet det nemt, så derfor mener de, at der ikke er nogen fare ved at blive smittet igen.

Han tilføjer, at han har hørt flere sige, at de mener deres immunforsvar kan klare covid-19 selv, og derfor "vil de ikke putte noget i kroppen."

Mistillid til myndighederne

Det er en udfordring for sundhedsmyndighederne at overbevise vaccineskeptikere om at smøge ærmet op.

Og den udfordring bliver ifølge Urfan Ahmed kun større, i takt med at man rasler med sablen i et forsøg på at få flere til at tage vaccinen. Der er særligt to grupper på Vestegnen, der i hans erfaring er større modstandere af stikket end andre.

- Hele Vestegnen bærer præg af, at det er lavere sociale grupper, som bor her. Halvdelen af skeptikerne er etniske danskere, den anden er indvandrere. De etniske danskere er som regel socialgruppe 5 (ikke-faglærte, red.), og blandt efterkommerne er der faktisk en del veluddannede, men de har en grundlæggende skepsis mod regeringen, siger han.

Af samme grund er det hans oplevelse, at især de mindre veluddannede grupper ikke altid kan tolke nuancerne i forskningen om vaccinerne. Derfor ser de kun bivirkningerne og konkluderer, at vaccinerne er farlige.

Derfor tror han ikke, at Heunickes udmelding om, at samfundet risikerer at lukke ned, har nogen positiv indvirkning - tværtimod.

For de fleste af skeptikere har allerede fundet alternative kilder, der understøtter deres syn på vaccinerne, og derfor svækker myndighedernes pres blot tilliden til vaccinerne endnu mere. Her er udfordringen, at også de mere veluddannede skeptikere har mistet tilliden til sundhedsmyndighederne.

- De mener i forvejen, at myndigheder og læger er marionetdukker. De finder alternative kilder i den internationale vaccineskepsis. Det kan godt være, mange siger, det er misinformation, men det er svært at overbevise den her befolkningsgruppe om, siger han og tilføjer:

- De tror mere på de sociale medier end mainstream-medier.

Advarer mod indirekte tvang

Når de personer, der aktivt har valgt ikke at tage imod vaccinen, bliver opstillet som syndebukke for risikoen for en kommende nedlukning, er det på grænsen til at være en hetz. Det mener Thomas Birk Kristiansen.

Lægen fra Ishøj synes, at det uanset hvad bør være et frit valg, om man ønsker vaccinen eller ej.

- Dem, der ønsker vaccinen, kan allerede tage mod den og beskytte sig selv. Så måske skal man blande sig lidt mindre i dem, der ikke er vaccineret, lyder det.

Men det er vel alles ansvar at være med til, at færre bliver smittet med covid-19. Tager man ikke også vaccinen for at hjælpe andre?

- Jeg tilhører dem, der mener, at man vaccinerer for sig selv. Vaccinerne giver så god beskyttelse, at den enkelte kan beskytte sig ved at lade sig vaccinere. Særligt ved fremkomsten af nye smitsomme varianter er vaccination en mindre beskyttelse mod at få covid-19 og siden smitte andre.

Urfan Ahmed synes ikke, at man skal bruge indirekte tvang til at presse andre til vaccinestederne. Han så hellere, at man gik i individuel dialog med skeptikerne og tog dem seriøst.

- Man skal være åben over for deres forestillinger og tage dem seriøst, for det er deres verdensopfattelse, men vi er selvfølgelig nødt til at udfordre den, siger han.

Vi er snart to år inde i en pandemi. Kan du forstå, hvis myndighedernes tålmodighed er ved at løbe op?

- Ja, men vi kommer aldrig til at ramme gennemsnittet af færdigvaccinerede på Vestegnen. Men det gør vi ikke på nogle parametre på landsgennemsnit, når det gælder sundhed. Der er ulighed i sundheden på Vestegnen. Men vi vil fortsat kæmpe for at få antallet af vaccinerede op.

Yderligere 1847 personer er det seneste døgn testet positive for covid-19.

Det viser torsdagens tal fra Statens Serum Institut ifølge Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

De smittede er fundet på baggrund af 88.947 PCR-prøver, hvor man bliver podet i svælget.

Niende dag med plus 1000

Det er niende dag i træk med flere end 1000 smittede. Tallet ligger en anelse under onsdagens 1871 nye smittetilfælde, som er efterårets hidtil højeste niveau.

Antallet af indlagte stiger med 12 til 212 personer. Man skal tilbage til 11. april for at finde et lignende antal indlagte.

24 patienter er indlagt på intensivafdelinger, og 13 af dem på hjælp af en respirator til at trække vejret.

Der er registreret yderligere ét dødsfald. Samlet set er 2709 personer afgået ved døden, efter at de tidligere har haft påvist covid-19.

Henover sommeren er restriktionerne gledet i glemmebogen, efterhånden som samfundet er åbnet helt efter halvandet års epidemi.

Men de sidste dage er de begyndt at ulme igen.

I takt med stigende smitte- og indlæggelsestal har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) luftet, at det kan blive nødvendigt at indføre tiltag for at holde epidemien i skak.

Han afviser indtil videre, at voldsomme nedlukninger vil være en del af vinteren 2021.

Men hvad kan så komme i spil?

Tre eksperter har her syv bud på, hvilke greb der kan få landet gennem de næste måneder.

1) Regionale tiltag

I stedet for store nationale nedlukninger bør myndighederne i højere grad fokusere på de områder, hvor smittetrykket er højest, lyder det.

Man bør zoome ind og skalere efter, hvor smitten er, mener Hans Jørn Kolmos, der professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

- Det er ikke relevant at tale om generelle nedlukninger eller generelle restriktioner lige nu, for smitteudbruddene er lokale, siger han.

Som det ser ud i dag, er det især København, Frederiksberg og på Vestegnen, at der er epicentre for højt smittetryk. Så derfor burde eventuelle restriktioner eller indsatser blive rullet ud der, lyder det fra Hans Jørn Kolmos.

- På den måde undgår alle andre at blive ramt af de ting, der skal til for at bremse smitten, siger han.

2) Flere tests

Et vigtigt skridt mod en vinter med kontrol over epidemien er tests. Uden dem "famler vi i blinde", siger Hans Jørn Kolmos.

Det samme mener Astrid Iversen, der er professor i virologi og immunologi ved Oxford University.

- Du skal vide, hvor problemet er, for at kunne angribe det, siger hun.

Onsdag besluttede regeringen at øge antallet af daglige coronatests fra 100.000 til 150.000, og det er fornuftigt, mener Astrid Iversen.

For udover at kortlægge de smittede kan vatpindene med coronaprøver også indeholde værdifuld viden om fremtidens virusvarianter.

- Sekventering af PCR-tests giver os mulighed for at opdage, hvis der opstår eller bliver importeret nye varianter. Det kan også blotlægge, hvis der er forskel på, hvilke varianter der spreder sig blandt særlige grupper - for eksempel børn, voksne eller vaccinerede, siger Astrid Iversen.

3) Flere vaccinerede

Ifølge Magnus Heuincke ligger en vigtig nøgle til et nogenlunde normalt resten af 2021 i de ikkevaccinerede danskere, der bør tage imod tilbuddet om vaccination.

Selvom det er 75 procent af den samlede danske befolkning, der har taget imod vaccinen, "er vaccinationsdækningen et gennemsnit, der ikke fortæller hele historien", som Astrid Iversen siger.

Lige nu har flere af de områder, der er epicentre for smitten, en vaccinationsdækning under landsgennemsnittet. Derfor kan de lokale udbrud mindskes, hvis flere i netop de områder får to stik.

Ud over forskellen landsdelene imellem, er der også færre vaccinerede danskere under 50 år, end det er tilfældet blandt dem over 50 år.

- Der er et uheldigt sammenfald, fordi mange i de yngre aldersgrupper er forældre til børn, som ikke er vaccineret. Og de ikkevaccinerede voksne kan lettere blive smittet, og så har smittekæderne lidt for gode muligheder for at opstå og sprede sig, siger Astrid Iversen.

Derfor kan det også mindske smitteudbruddene, hvis flere af de yngre danskere takker ja til vaccinen, lyder det.

4) Bedre vaccinerede

Selvom størstedelen af danskerne har takket ja til coronavaccinen, er deres rolle i efteråret ikke ligegyldig.

Indtil videre får godt 1,5 million danskere nemlig tilbudt et tredje boosterstik. Det skal øge deres vaccinedækning, som enten er faldet på grund af alder, et svækket immunforsvar, eller fordi det er længe siden, at de fik stik nummer to.

- Ud over at stræbe efter at vaccinere så mange som muligt, er en del af vaccineskjoldet også, at de vaccinerede er så effektivt beskyttet som muligt, siger Astrid Iversen.

Derfor mener Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet, at alle bør takke ja, hvis der lander en boosterinvitation i e-Boksen.

- De, der bliver tilbudt tredje stik, bør tage imod det hurtigst muligt, for der er noget beskyttelse for os alle at hente på den måde, siger Camilla Foged.

5) Coronapas

En femte mulighed er at støve det digitale coronapas af i de områder, hvor smittetrykket er højt.

Camilla Foged kalder genoplivningen af coronapasset for "helt oplagt". Hun mener - ligesom både Magnus Heunicke, Astrid Iversen og Hans Jørn Kolmos - at vaccinerne skal være frivillige. Men man må godt forlange, at folk kan fremvise negativt testsvar, hvis smitten er høj, mener hun.

- Vi har jo passet allerede, og det lægger et pres for, at folk bliver testet igen. Så det vil sandsynligvis være ret effektivt, siger hun.

Det er Hans Jørn Kolmos enig i.

- Der er et etableret et system, og det vil være tudetosset ikke at gøre brug af det, hvis det kan bremse smitten, siger han.

6) Mundbind

Mundbind er en effektiv og nem måde at mindske smittespredningen af coronavirus og alle andre luftvejsvira, siger Astrid Iversen.

De blå stykker stof kunne vende tilbage lokalt, hvor smittetrykket er størst, og målrettes specielle situationer, hvor mange møder hinanden på kryds og tværs.

For eksempel i offentlig transport eller i supermarkeder og større butikker, foreslår professoren.

7) Hygiejne og ventilation

Et syvende middel er håndsprit, afstand og regelmæssig udluftning og ventilation.

Hans Jørn Kolmos kalder det et langt stykke hen ad vejen for "sund fornuft".

- Vi skal støve hygiejneforholdsreglerne af igen. Det kan vi godt gøre på landsplan, uden at det vender op og ned på alting som de tiltag, alle hader, siger han.

Det er nok de færreste, som savner coronapas og regelmæssige coronatest.

Men med de stigende smittetal er det nødvendigt at genindføre. Sådan lyder det, hvis man spørger lektor i matematisk epidemiologi Viggo Andreasen.

Fortsætter vi som nu, vil epidemien ifølge ham unægteligt vokse, og vi kan godt regne med, at den i løbet af ti dage vil vokse til dobbeltstørrelse.

- Epidemien vokser i samme tempo som samme tidspunkt sidste år, og stigningen er måske endda kommet lidt tidligere i år, lyder det fra lektoren.

Den seneste uge har smittetallene generelt været højere, end de har været i lang tid, og onsdagens tal på 1871 var det højeste siden starten af januar.

Udvikler sig i den forkerte retning

Sundhedsminister Magnus Heunicke sagde tirsdag, at flere skal vaccineres, hvis vi skal holde Danmark åbent. Dermed åbnede ministeren for at genindføre restriktioner i samfundet.

- Vi har sagt hele tiden, at vi ikke vil tøve med at sætte ind, hvis der skulle blive behov for det. Vi har et helt åbent samfund, og vi har en meget, meget stor opbakning fra befolkningen til at lade sig vaccinere. Nu er det altså vigtigt, at vi får flere med, sagde Magnus Heunicke.

Vi bliver nok nødt til at stille krav om, at man skal være testet regelmæssigt, hvis man vil være aktiv i samfundet

Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi

De stigende smittetal skaber ikke kun panderynker hos ministeren og Viggo Andreasen. Også flere andre eksperter mener, at der skal sættes ind nu.

- Vi er et sted, hvor epidemien udvikler sig i den forkerte retning, sagde Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet, tirsdag til TV 2.

Krav om test, hvis man skal være aktiv i samfundet

Også Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi, mener, at "det bare er med at få stablet flere testcentre på benene og skalere op".

Ifølge Viggo Andreasen er det formentlig ikke relevant at genindføre de samme restriktioner som samme tidspunkt sidste år med eksempelvis forsamlingsforbud og begrænset åbningstider for restauranter og natteliv.

Flere tests, mere isolation og krav om coronapas - især i områder med høje smittetal - vil være effektive tiltag, lyder det.

- Vi bliver nok nødt til at stille krav om, at man skal være testet regelmæssigt, hvis man vil være aktiv i samfundet, siger Viggo Andreasen.

Han foreslår, at man kunne differentiere, således at færdigvaccinerede skal testes sjældnere end ikkevaccinerede.

Det er der, ifølge lektoren, fagligt belæg for at gøre.

Skal glæde os over høj vaccinationsrate

Men for at restriktionerne skal kunne genindføres, skal covid-19 kategoriseres som en samfundskritisk sygdom. Og det er hverken Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti eller Venstre umiddelbart klar til at bakke op om.

Fredag har sundhedsministeren indkaldt Folketingets partier til et orienteringsmøde om covid-19-situationen i Danmark, og det støtter partierne op om.

- Men vi er jo netop der, hvor covid-19 ikke længere er en samfundskritisk sygdom. Nu er vi vaccineret, og nu har vi værnemidler og testkapacitet, som betyder, at vi kan afværge et eventuelt pres på vores sundhedssystem, siger Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti.

Han påpeger, at vi også skal huske på og glæde os over, at Danmark har en af de højeste vaccinationsrater i verden.

- Så kan man selvfølgelig altid ønske sig, at flere bliver vaccineret, men vi er vaccineret med nogle gode vacciner, og vi er i gang med at give tredje stik, så jeg ser slet ingen risiko, for at vi skal til at lukke ned, lyder det.

Også Venstres Martin Geertsen er uforstående overfor Magnus Heunickes advarsel om mulige restriktioner.

- Vi er så at sige blevet lovet - også fra sundhedsmyndighedernes side - at når vi havde fået vaccinerne kørt ud over rampen, så slap vi af med restriktioner og nedlukninger, sagde han tirsdag til Ritzau.

Heller ikke Peder Hvelplund (EL) betegner situationen som meget kritisk.

Han påpeger, at man havde regnet med en smittestigning i løbet af efteråret, men erkender, at den er lidt voldsommere, end man havde forudset.

Skal acceptere, at covid-19 er i samfundet

Derfor synes han også, at det er fornuftigt at få eksperternes vurdering. Det ændrer dog ikke umiddelbart på, at han ikke mener, at situationen er lige så kritisk som på samme tidspunkt sidste år.

- Jeg synes ikke, at det giver mening at begynde at tale om restriktioner nu. Måske er der små ting, vi kan gøre, men vi er ikke et sted, hvor jeg synes, at vi igen kan sige, at covid-19 er en samfundskritisk sygdom. Restriktioner i den klassiske forstand ser jeg intet behov for nu, lyder det fra Peder Hvelplund.

Han understreger, at situationen vil være en helt anden, hvis der spreder sig en virusvariant, som har nedsat følsomhed overfor vaccinerne. Men der er vi bare slet ikke endnu, lyder det.

- Jeg tror, at det her er den første bevægelse imod, at vi skal acceptere, at covid-19 er i samfundet, siger Peder Hvelplund.

Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) vil der under fredagens orientering ikke komme konkrete forslag til restriktioner på bordet.