Hvis smitten stiger lokalt, anbefales det at rette tiltag mod de konkrete udbrud i skoler.

Det fremgår af nye anbefalinger på hjemmesiden coronasmitte.dk.

Der lyder blandt andet en opfordring til for så vidt muligt at opdele elever klassevist i frikvarterer og pauser.

Desuden opfordres familier til at aflevere og hente børnene udendørs, hvis det er muligt.

Også større sociale arrangementer på tværs af klasse bør aflyses, lyder det.

Udover skoler, anbefales det også at rette tiltag mod de konkrete udbrud i dagtilbud, så smitten bringes under kontrol.

Smittekæderne skal stoppes

Anbefalingerne gælder kun for kommuner og sogne, hvor smitten er særligt høj.

Smitten regnes for høj, når der er over 500 smittede per 100.000 indbyggere. Der skal også være registreret mindst 20 smittetilfælde de seneste syv dage.

I et sogn anses smitten for høj, når der er over 1000 smittede per 100.000 indbyggere, mindst 20 smittetilfælde de seneste syv dage samt en positivprocent på tre.

Tidligere fredag sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at der sættes ind i kommunerne Glostrup, Albertslund, Brøndby og Ishøj.

Her udvides tiltagsmodellen, lød det fra ministeren.

- Det er nogle tiltag, der retter sig mod de steder, vi ved, smitten breder sig fra. Det er typisk i SFO'er, børnehaver, skoler, hvor vi har tiltag om, at man skal hente i skolegården, man skal ikke indenfor som forældre.

- Man skal sørge for, at klasserne ikke blander sig, så man får stoppet smittekæderne.

Anbefalingerne afløser ordningen med automatisk nedlukning, som udløb 1. september i år.

Torsdag meddelte Epidemikommissionen, at opfordringen til to ugentlige coronatest for elever, der ikke er vaccinerede eller tidligere har været smittet, sænkes fra 12 til 9 år i områder med høj smitte.

Fire bisiddere i Minkkommissionen, herunder statsminister Mette Frederiksens bisidder, mener, at Fødevarestyrelsen lavede fejl i sin tolkning af loven, da styrelsen afviste, at der var hjemmel til at aflive alle mink.

Det skriver de i et notat, som er sendt til kommissionen, og som også TV 2 er i besiddelse af.

Helt konkret mener de, at Fødevarestyrelsen ikke har taget hensyn til en del af forarbejdet til loven om hold af dyr, inden styrelsen afviste, at loven kunne bruges til at finde hjemmel - altså lovgrundlag - til at kræve alle mink aflivet.

- Det er vores opfattelse, at MFVM’s (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet, red.) vurdering ikke har et grundlag i lovens forarbejder, konkluderer de fire advokater, der er bisiddere for statsministeren og de af ministeriets ansatte, der er omfattet af kommissionens undersøgelse.

Regeringen har ellers indrømmet, at der ikke var lovhjemmel, da den traf beslutningen. Og det er netop den manglende lovhjemmel, der er hele grundlaget for den massive kritik, regeringen har fået i denne sag.

Vurdering gik videre i systemet

Notatet er bemærkelsesværdigt, fordi Fødevarestyrelsens vurdering af, at der ikke er hjemmel i lov om hold af dyr, spiller en central rolle i forløbet om aflivning af mink.

Fødevarestyrelsens vurderer konsekvent gennem efteråret 2020, at lov om hold af dyr ikke giver hjemmel til at aflive alle mink i Danmark.

Det er den vurdering, der finder vej til Justitsministeriet. Her var det ellers 4. november sidste år arbejdstesen, at der var hjemmel i lov om hold af dyr.

5. november - altså dagen efter, at regeringen har oplyst, at alle mink skal aflives - finder Justitsministeriet, at man ikke har grund til at tilsidesætte vurderingen fra Fødevarestyrelsen.

Notat afspejler ikke statsministeriets overvejelser

En del af Minkkommissionens opgave er at lave en selvstændig vurdering af, om der var hjemmel til at aflive alle mink. Det er ifølge de fire bisiddere grunden til, at de har lavet notatet.

De understreger, at notatet er resultatet af deres analyse. Det er "ikke en gengivelse af overvejelser i Statsministeriet under forløbet".

Ifølge Frederik Waage, juraprofessor fra Syddansk Universitet, er det her et partsindlæg, der er helt forventet.

- Minkkommissionen skal jo tage stilling til spørgsmålet om hjemmel, så det ville være mærkeligt andet end, at de forsøger at påvirke kommissionens vurdering. Hvis der viser sig ikke at være hjemmel, så vil nogen jo blive stillet til ansvar for det, siger han.

Juraprofessoren forklarer, at Minkkommissionen skal tage stilling til, om der var hjemmel eller ej til at aflive minkene. Men i sidste ende er det kun en domstol, der kan afgøre spørgsmålet.

Der er ikke nogen, der seriøst efter fem minutter kan komme med en vurdering af, hvem der har ret i det her

Frederik Waage

Når kommissionen kommer med sin vurdering, vil det være op til Folketinget, om sagen skal afgøres i en rigsret.

- Kommissionens vurdering vil selvfølgelig veje tungt i den vurdering, siger Frederik Waage.

Zoonoseloven

Statsministeriets advokater baserer blandt andet deres vurdering på, at 'zoonoseloven' slet ikke er omtalt i sagens dokumenter.

De sår altså tvivl om, om den blev taget med i overvejelserne, da der blev vurderet, at der ikke var hjemmel til at slå alle danske mink ihjel.

Med zoonoseloven blev der i 1994 indført regler for at beskytte folkesundheden - herunder at beskytte mennesker mod smitte fra husdyr, syge såvel som raske smittebærere.

Bestemmelsen findes i lovens paragraf 5, hvori der står, at "landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om og meddele forbud og påbud om gennemførelse af særlige foranstaltninger for at begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer."

Det kan blandt andet omfatte "dyrehold" og indebære "aflivning af dyr eller særlig slagtning", står der også.

I forarbejdet til loven står der, at loven også er tiltænkt de tilfælde, hvor dyrene ikke selv er syge. Og foranstaltningerne kan suppleres for at "afværge sundhedsricisi for mennesker”, fremhæver bisidderne i notatet.

Svaret må vi vente på

Det store spørgsmål om, hvem der har ret - om der var hjemmel eller ej - må vi altså vente med at få svar på.

Selv ikke en juraprofessor som Frederik Waage kan give noget hurtigt svar.

- Jurister og andre iagttagere vil naturligvis nærlæse notatet. Jeg kan sagtens forestille mig, at det her bliver et område, der vil være uenighed om. Der er ikke nogen, der seriøst efter fem minutter kan komme med en vurdering af, hvem der har ret i det her, siger han.

TV 2 har bedt de fire bisiddere om et uddybende interview. Indtil videre har ingen ønsket at stille op, men henviser til notatet.

Behovet for coronatests er steget. Derfor har regeringen besluttet at genindføre hurtigtest og skrue op for PCR-testkapaciteten hurtigst muligt.

Det oplyser Styrelsen for Forsyningssikkerhed i en pressemeddelelse.

De private udbydere af hurtigstest skal derfor inden for 14 dage etablere et test-setup med 100.000 daglige tests, skriver styrelsen.

Kapaciteten kan efterfølgende skrues op med 14 dages varsel.

- Vi har været forberedte på en situation, hvor smitten kunne stige. Derfor kan vi nu reagere hurtigt, siger Lisbet Zilmer-Johns, direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed, i pressemeddelelsen.

Nye testcentre i hele landet

Det betyder, at der åbner en række nye hurtigteststeder fordelt over hele landet. Hvor mange og hvor henne vil regionerne planlægge i den nærmeste fremtid sammen med kommuner og de private leverandører.

- Både regioner og private leverandører melder klar til at øge kapaciteten, siger Lisbet Zilmer-Johns.

Allerede lørdag åbner de første hurtigteststeder i Region Hovedstaden. Det oplyser regionen i en pressemeddelelse. Over den kommende tid vil der åbne teststeder i alle regionens 29 kommuner.

Landets sidste private hurtigtestcentre lukkede 9. oktober, fordi smitten var lav i samfundet, og få personer havde behov for at blive testet.

Regioner og private udbydere forlængede dog samtidig deres aftaler, så myndighederne kunne genindføre de offentligt betalte hurtigtests med 14 dages varsel, som det nu er sket. De private udbydere er Falck, Carelink og Copenhagen Medical.

Desuden hæves kapaciteten for PCR-test nu fra 100.000 til 150.000 tests om dagen.

Det sker på et tidspunkt, hvor smitten er steget til et niveau, der er højere end på samme tid sidste år.

Sætter ind straks i hovedstadsområdet

Mens testkapaciteten hæves inden for de næste 14 dage, bliver der allerede nu sat ind med en øget indsats i hovedstadsområdet, hvor smitten er særlig høj.

På listen over kommuner med den højeste incidens - det vil sige nye smittede per 100.000 indbyggere - ligger de ti øverste i Region Hovedstaden.

Det fik tirsdag borgmestre i flere af hovedstadskommunerne til at efterlyse en genindførelse af de gratis hurtigtests.

Magnus Heunicke ville dog ikke imødekomme ønsket i første omgang.

- Jeg vil ikke afvise, at det kan blive aktuelt på et senere tidspunkt, men her og nu opskalerer vi på PCR-kapaciteten, sagde han på det tidspunkt.

Hurtigtest på vestegnen

I samme forbindelse gav ministeren en meget klar opfordring til at blive vaccineret, hvis ikke man er blandt de 75 procent af befolkningen, der har taget imod til vaccinationstilbuddet.

- Hvis vi skal holde Danmark åbent, så skal vi have flere til at få vaccinen, sagde han.

Fredag meddelte Magnus Heunicke, at der lørdag vil blive åbnet for hurtigtest i vestegnskommunerne Glostrup, Ishøj, Brøndby og Albertslund.

På grund af praktik går Brøndby og Albertslund dog først i gang mandag, oplyser Region Hovedstaden.

Det seneste døgn er yderligere 1784 personer testet positive med covid-19. Det viser fredagens opgørelse fra Statens Serum Institut.

De 1784 smittetilfælde er fundet i 98.454 PCR-prøver, som er de prøver, hvor man podes i svælget.

Ser man på andelen af positive prøver i forhold til det samlede antal foretagne prøver, så er det 1,81 procent af prøverne, der har vist et positivt svar.

På landets sygehuse er der nu indlagt 221 patienter med corona. Det er ni flere end torsdag og det højeste siden april.

Hvis ikke der bliver indført tiltag mod den stigende smitte, risikerer pandemien at løbe løbsk.

Sådan lyder det fra Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet.

- Vi har en epidemi, der hurtigt udvikler sig med flere smittetilfælde og flere indlagte, og vi er i en situation, hvor toget er ved at køre fra os, siger han.

Han peger på, at der er en stor gruppe over 65 år, som endnu ikke har fået tredje stik.

- Det ser ud til, at der er en aftagende immunitet blandt nogle af dem, der blev vaccineret først. Derudover er der alle børnene under 12 år, som ikke er vaccineret, og det er derfor, at vi har en udvikling i pandemien, siger han.

Genindføring af mundbind

Han er fortaler for, at Folketinget genindfører mundbind i offentlig transport og supermarkeder samt coronapas.

- Det er forholdsvis enkle tiltag, som vi er bekendt med og kan indføre fra den ene dag til den anden og vil holde smitten nede her og nu, siger han.

- Derudover bør vi sætte turbo på udrulningen af tredje stik til folk over 65 år, siger han.

Sundhedsstyrelsen forventer, at antallet af indlagte med corona de kommende uger vil stige til 250-300. Det fremgår af en rapport, som er offentliggjort fredag.

Her lyder det også, at coronapatienter ikke i sig selv er en belastning på nuværende tidspunkt.

4,41 millioner færdigvaccinerede

Siden torsdag er der ikke registreret nogen nye coronarelaterede dødsfald. I alt er 2709 smittede døde i Danmark.

I vaccinationsindsatsen har 1259 personer det seneste døgn fået sit andet vaccinestik og tilhører dermed kategorien af færdigvaccinerede personer.

I alt er 4,41 millioner personer i Danmark nu færdigvaccinerede. Det svarer til 75,1 procent af den samlede befolkning.

14.756 borgere har det seneste døgn fået et tredje stik med en vaccine mod covid-19.

Samlet set har 290.926 personer – svarende til 5 procent af befolkningen – fået et tredje vaccinestik.

I Sverige ser coronagraferne fine og håndterbare ud, men i resten af Europa stiger smitten for hastigt.

Det siger den svenske statsepidemiolog hos Folkhälsomyndigheten Anders Tegnell på et pressemøde torsdag.

Derfor spår han om en vinter med omfattende smittespredning i Europa.

- Der er en meget tydelig stigning i smitten EU- og EØS-landene. Så med start i Østeuropa og en alvorlig situation også i vesteuropæiske lande som Belgien og Irland er der en del tegn på, at vi også denne vinter får en ret stor covid-19-smittespredning, siger Anders Tegnell.

- Europa er steget først

I store dele af Østeuropa og Baltikum er incidenstallene – smittede per 100.000 indbyggere – da også forholdsvis høje.

Eksempelvis er incidensen i løbet af de seneste 7 dage i Letland over 900, viser tal fra Johns Hopkins University. Det er højere, end det på noget tidspunkt har været i Danmark, hvor incidensen i øjeblikket er omtrent 150.

Og på et europakort over smittespredning skiller Sverige sig ud på den gode måde.

Her er incidensen nemlig blot 50.

Det hører dog med til historien, at Sverige den seneste uge har haft flere døde med coronavirus end Danmark – også når man tager befolkningernes størrelse i betragtning.

Desuden anbefaler Folkhälsomyndigheten, der svarer til den danske Sundhedsstyrelsen, ikke længere, at vaccinerede lader sig teste for coronavirus. Det gælder også, hvis de får symptomer på coronavirus, eller de kunne formodes at være smittet med coronavirus.

Det har vakt en del kritik fra eksperter i hjemlandet, som mener, at Sverige vil have kunstigt lave smittetal og derfor manglende overblik over coronaepidemien i landet.

Anders Tegnell selv mener dog ikke, at der er noget mærkværdigt i, at coronasmitten er højere ude i Europa end hjemme i Sverige.

- Europa er steget først i alle de bølger, vi har haft, så det er ikke helt overraskende, siger statsepidemiologen ifølge SVT.

Forlænger indrejserestriktioner

For nuværende mener Tegnell ikke, at der er nogen overhængende fare for, at gryden koger helt over i Sverige. Coronasituationen i sundhedsvæsenet og i hjemmeplejen er nemlig stabil, lyder det.

Men blandt andet fordi det ser mørkerødt ud i Europa, har svenske myndigheder nu valgt at forlænge indrejserestriktionerne til Sverige, som i øjeblikket er betydeligt strammere end Danmarks.

Det er formodentligt den gruppe, som kommer til at drive smittespredningen til vinter

Anders Tegnell

Eksempelvis skal alle, der ikke rejser ind fra et nordisk land, som udgangspunkt fremvise en negativ coronatest ved indrejse i Sverige, hvad end man er vaccineret eller ej.

I Danmark kan færdigvaccinerede med godkendte vacciner fra hele verden rejse ind, uden at lade sig teste eller isolere.

Vil nå de unge

I Sverige er godt 67 procent af befolkningen færdigvaccineret, mens det i Danmark er tilfældet for knap 76 procent af befolkningen.

Og i Sverige såvel som i Danmark kæmper sundhedsmyndighederne for at få det tal op.

På den anden side af Øresund kæmper man særligt for at få "de unge voksne" mellem 20 og 40 år vaccineret.

De er nemlig ikke vaccineret i lige så høj grad som resten af befolkningen. Det er ikke et problem, fordi de bliver meget syge, mener Anders Tegnell, men nærmere fordi de risikerer at bære smitten videre til andre.

- Det er formodentligt den gruppe, som kommer til at drive smittespredningen til vinter, siger han.

En særlig coronakommission langer fredag hårdt ud efter Sveriges regering for dens håndtering af coronavirusudbruddet.

I en foreløbig rapport lyder det blandt andet, at regeringen reagerede på udbruddet for sent. Der blev heller ikke sat gang i effektiv smitteopsporing hurtigt nok, mener kommissionen.

- Sveriges håndtering af pandemien har været præget af langsommelighed. De indledende tiltag var utilstrækkelige i forhold til at stoppe eller kraftigt begrænse smittespredningen i landet, skriver kommissionen.

Et åbent svensk samfund

Sverige markerede sig sidste forår ved at have væsentligt anderledes coronarestriktioner end mange andre lande.

Mens eksempelvis Danmark stort set lukkede fuldstændigt ned, fortsatte Sverige med en vis grad af åbenhed. I stedet blev der lagt op til, at borgerne i Sverige selv skulle sørge for at undgå smittespredning.

- Tiltagene i foråret 2020 blev ikke kun indført for sent i forhold til vores nordiske naboer – baseret på vores nuværende viden – men også i forhold til den daværende smittespredning i landet, skriver kommissionen.

Sverige har under pandemien registreret 14.984 coronarelaterede dødsfald. Det svarer til 1472 døde per en million indbyggere.

Til sammenligning har Danmark registreret 2709 coronarelaterede dødsfald. Det svarer til 466 døde per en million indbyggere.

Opsvinget efter covid-19-restriktionernes ophør fortsatte i september med at sende antallet af ledige i Danmark ned.

Det viser friske tal fra Danmarks Statistik fredag.

Antallet af ledige faldt med 5400 til 94.600 i forhold til måneden før.

Ikke blot betyder det, at antallet af ledige er under 100.000 for første gang i et årti.

Med en ledighedsprocent på 3,3 betyder det også, at antallet af ledige ikke har været lavere siden 2009 - året, hvor finanskrisen hærgede, hvor Michael Jackson døde, og hvor Anders Fogh Rasmussen blev generalsekretær i Nato.

- Den markante ledighedsnedgang er kommet på baggrund af, at dansk økonomi i bund og grund har det godt og er solid trods en tung krise forbundet med coronapandemien.

- Særligt forbrugerne har en stor betydning for den stærke økonomi og høje økonomiske vækst, skriver cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre i en kommentar.

Forventer endnu færre ledige

Faldet i ledigheden var i september ifølge Danmarks Statistik ikke bare bredt fordelt over alle aldersgrupper, men også geografisk. Alle landsdele oplevede faldende ledighed.

Ledigheden bliver målt på det registrerede antal ledige. Og her viser tallene, at antallet af dagpengemodtagere er faldet med næsten 10.000 siden juni til 72.400 mens antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet med næsten 2000 til 10.100.

I Sydbank forventer cheføkonom Søren Kristensen, at antallet af ledige vil blive endnu mindre.

- Hvis vi kigger lidt frem, kan der komme skvulp på vejen, da flere midlertidige ansættelser i forbindelse med pandemien, eksempelvis poderne, skal ud og finde beskæftigelse andre steder.

- Overordnet set forventer vi dog, at det bare vil være bump på vejen i retning mod en endnu lavere arbejdsløshed, skriver han.

Regeringen vil sætte hårdere ind mod techindustrien og i høj grad Facebook.

Det siger kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) på en konference for organisationer og virksomheder, der er gået sammen i en alliance for bedre brug af teknologien, ifølge Politiken.

Meldingen kommer, efter at Facebook de seneste uger har været under massiv kritik for at lade skadeligt indhold finde sted på platformen uden at gribe ind.

- De massive skyggesider er kommet utrolig hurtigt, og jeg har totalt sovet i timen.

- Vi har fået giganter, som er inde i hovedet på vores børn, som skader vores trivsel og polariserer vores samtale, siger ministeren ifølge Politiken.

Hadefulde beskeder

Hun fremhæver flere kedelige træk ved teknologien, som forskere også har dokumenteret.

Der gælder blandt andet, at algoritmen på Facebook og Instagram skubber brugerne i retning af hadefulde grupper eller grupper med misinformation om blandt andet coronavaccinen.

Desuden peger Ane Halsboe-Jørgensen på, at særligt unge og sårbare kvinder får forværret deres tilstand på Instagram med en skæv kropsopfattelse.

Hun kalder det bizart, at Facebook - med så stor indflydelse på samfundet - ikke er underlagt demokratisk kontrol.

Vil bekæmpe ulovligt indhold

Derfor mener hun, at det er den vigtigste opgave på hendes bord lige nu, og hun vil tage ansvar for at undersøge, hvordan det skal løses.

Regeringen har allerede taget en række initiativer, der blandt andet skal bekæmpe unfair konkurrence, manglende forbrugerbeskyttelse og ulovligt indhold på sociale medier.

Ane Halsboe-Jørgensen forventer desuden, at en ny medieaftale vil "sikre, at vi har et troværdigt nyhedsbillede på tværs af Danmark, og at vores kilder til nyheder er til at stole på", skriver Politiken.

Derudover opfordrer hun organisationer og virksomheder til at komme med et bud på, hvordan Danmark kan værne om demokratiet på Facebook.

De mødte hinanden bare et år, før hun døde.

Tv-værterne Lise Rønne og Kamilla Bech Holten landede ligesom bare på den samme fortovskant til en sommerfest. Og der blev de siddende, mens en smuk sommeraften blev til en smuk sommernat.

Ja, faktisk helt indtil det begyndte at blive lyst. For de snakkede og grinede. I timevis.

Mest havde de det sjovt over minderne fra deres fælles hjemby, Viborg. Med et par års mellemrum havde de gået på samme gymnasium og sunget i det samme kor i byens domkirke.

Siden var de begge brudt igennem som tv-værter.

Lise Rønne var kendt fra ‘Boogie’ og det dengang nyopstartede ‘Aftenshowet’. Kamilla fra ungdomsprogrammet ‘ZigZag’ og ‘Den store klassefest’ - TV 2s store fredagsunderholdning i slutningen af 1990’erne.

Men alle de fællestræk havde aldrig bragt dem sammen. Før nu.

Det føltes nærmest som en forelskelse, husker Lise Rønne. Og samtalen blev begyndelsen på et intenst, men kort venskab.

For Kamilla Bech Holten, også kendt som Kamilla Gregersen, ikke blev ældre end 36 år.

- Så livgivende at opleve

Da Lise Rønne mødte hende den aften i august 2007, havde Kamilla Bech Holten været syg af kræft i tre år.

Hun så sund og glad ud, men sygdommen havde sat spor. Om hovedet havde hun et sandfarvet tørklæde med små, sorte prikker på.

Da Kamilla Bech Holten fik sin diagnose, var tyktarmskræften allerede i stadie fire og havde spredt sig til leveren og lymfesystemet. Lægerne sagde, at der var 90 procents risiko for at dø.

Det fortalte hun selv i et åbenhjertigt interview med Politiken et halvt år før, det skete.

Men det er ikke sygdommen, Lise Rønne husker. Hverken fra den aften på fortovskanten eller fra det nære venskab, der fulgte efter.

- For det var så afsindigt livgivende at opleve, hvordan Kamilla tacklede at være døende, siger tv-værten, der fredag aften er med til at samle ind til ‘Knæk Cancer’, når ‘Vild med dans’ rykker ind på Det Kongelige Teater.

Det er derfor, Lise Rønne vælger at dele historien om sin veninde og det aftryk, hun satte i hende - og som hun stadig mærker og lever efter den dag i dag.

Det sker alt sammen med tilladelse fra Kamilla Bech Holtens familie, og Lise Rønne håber, at historien kan inspirere andre.

Både i forhold til hvordan man kan tilgå livet midt i en krise. Men også hvordan man kan vælge at være i livet i det hele taget.

Et brusende nærvær

At Kamilla Bech Holten var god til at leve sit liv, mærkede Lise Rønne hurtigt. Faktisk allerede den sommernat på fortovskanten.

- Vi talte jo også om hendes sygdom. Men mest husker jeg det, som om vi var helt høje af at grine. Hun var bare så let, sjov og boblende at være sammen med, siger hun.

Og jo bedre Lise Rønne lærte Kamilla at kende, jo tydeligere blev det, at hendes evne til at forsvinde ind i nuet ikke var tilfældig.

- Måske var det faktisk netop, fordi hun var så opmærksom på at gribe dagen, at hun sagde: “Gi’ mig dit nummer - lad os ses igen i morgen”, fortæller Lise Rønne.

Det var det, jeg synes, var så kraftfuldt ved at være ved hendes side

Lise Rønne

Ellers kunne natten på fortovet måske være endt med en løs kaffe-aftale, som så let rinder ud i sandet. Men sådan var det ikke med Kamilla.

Dagen efter ringede hun og inviterede Lise over for at spise - og inden Lise gik hjem igen, havde de både spillet klaver og skrålet med på et hav af forskellige sange, mens de dansede rundt i Kamillas lejlighed.

- Sådan noget har jeg aldrig gjort med veninder før. Det var en meget brusende måde at være sammen på, og det var jo virkelig festligt set i lyset af den situation, hun stod i, siger Lise Rønne og fortsætter:

- Det er nok det, jeg synes, var meget smukt ved hende – og som jeg har reflekteret over det meget siden. For det var helt tydeligt, at hun insisterede på at være i nuet.

Det viste sig også, når Lise Rønne overnattede hos Kamilla, hvilket skete flere gange i løbet af det år, de kendte hinanden.

I nuet kan man ikke være ked af det

Selvom Kamilla lå i en sygeseng, og Lise i en anden seng ved siden af, så talte de ikke kun om livet og døden. De talte også om god musik og flotte mænd.

- Det var meget livsbekræftende at blive mindet om, hvad hele livet er. Det er både døden, men det er også at feste og få de vildeste grineflip sammen. Det var den palette, der altid var der, når vi var sammen, siger Lise Rønne.

- Og i det øjeblik, man taler om flotte mænd, god musik eller noget helt tredje, så er man jo faktisk et godt sted lige der, fortsætter hun.

For midt i nuet kan man ikke være ked af det. Det kan man kun, hvis ens bevidsthed beskæftiger sig med fortiden eller fremtiden.

Den pointe gengav Kamilla Bech Holten selv i interviewet med Politiken, før sin død.

Øjenåbneren fik hun, da en ven sagde netop de ord til hende. Herfra blev det noget, hun øvede sig i at tænke - og som hun til sidst syntes, hun mestrede.

- Det giver fuldstændig mening, siger Lise Rønne efter at have genlæst passagen fra interviewet i Politiken.

- For det var det, jeg syntes, var så kraftfuldt ved at være ved hendes side.

Og den evne er ikke det eneste, der har efterladt et aftryk i tv-værten.

For Kamilla Bech Holten var også et givende menneske, der helt tydeligt insisterede på at være noget for andre, selvom hun selv var syg.

Begge var de hudløse

Da de mødtes, var den dengang 29-årige Lise Rønne lige kommet ud af et kæresteforhold.

Det samme var Kamilla Bech Holten, der blev skilt undervejs i sit sygdomsforløb.

- Så på den måde har vi måske begge været et hudløst sted i vores liv, hvor det har været muligt at komme meget tæt på hinanden. Fordi der var et tomrum, siger Lise Rønne.

- Jeg tror godt, Kamilla kunne mærke, at hun kunne være noget for mig i den periode.

Hvis man beslutter sig for at sætte sig ud over sig selv og være noget for andre, så er det et rarere sted at være

Lise Rønne

Og det var hun. Både i form af sit selskab. Men også helt konkret ved at lade Lise Rønne komme så tæt på, som hun gjorde.

- Jeg synes, det var rigtig rart at få lov at være der, siger Lise Rønne.

Dog understreger hun samtidig, at hun slet ikke var den ven, der stod Kamilla nærmest.

Hun havde en meget stærk vennekreds, som oprettede en gruppe, hvor de koordinerede hendes liv. Det handlede om alt fra, hvornår man kunne komme og besøge hende, til hvem der kom med aftensmad hvornår.

- Jeg synes faktisk, det var virkelig stort af hende at tage imod, at der også var en masse venner, der gerne ville have lov til at hjælpe, siger Lise Rønne.

Men Kamilla Bech Holten insisterede også på at være der for sine venner.

Et rarere sted indeni

Lise Rønne husker eksempelvis en dag, hvor hun aflyste en aftale med Kamilla, fordi hun selv havde feber. Men selvom Kamilla var syg, kunne Lise ikke stoppe hende fra alligevel at komme over og stille suppe på hendes dørtrin.

- Og jeg tror godt, jeg forstår hvorfor, siger Lise Rønne.

- For hvis man beslutter sig for at sætte sig ud over sig selv og være noget for andre, så er det et rarere sted at være. For det er jo et sted, hvor man også selv bliver større, fortsætter hun.

- Det har jeg tænkt meget over siden, fordi jeg synes, det er vildt meningsfuldt - både når man ikke er syg, men også når man er - fordi det gør, at man også selv er et bedre sted.

Jeg tror godt, hun vidste, at det måske blev hendes sidste offentlige ord

Lise Rønne

Også det var noget, Kamilla Bech Holten selv lagde vægt på i det sidste interview, hun gav.

- Det handler om at skifte fokus væk fra sig selv - det er afgørende for at kunne være glad, sagde hun interviewet med Politiken.

Og faktisk husker Lise Rønne, at hun talte meget med Kamilla Bech Holten om netop det interview.

De sidste gode dage

Det var nemlig vigtigt for Kamilla at fortælle sin historie og give noget af sin livsfilosofi videre. For som Lise Rønne siger:

- Jeg tror godt, hun vidste, at det måske blev hendes sidste offentlige ord.

Interviewet blev lavet tre dage, inden Kamilla Bech Holten skulle gennem sin femte runde med kemoterapi.

På det tidspunkt, vidste hun, at de tre resterende dage, kunne blive hendes sidste gode dage - måske med nogle lyspunkter indimellem.

Interviewet udkom 16. marts 2008. Og Lise Rønne husker, at Kamilla var glad for resultatet.

- Jeg følte, at det gav hende en ro, at hun havde fået sagt de ting, siger hun.

Et halvt år senere, 20. september 2008, døde Kamilla Bech Holten.

Lise Rønne fik beskeden over telefonen af en fælles veninde - Kamillas nærmeste. Hun var til stede sammen med Kamillas familie, da det skete.

Lise Rønne har svært ved at finde ordene for, hvor umådeligt trist det var at miste hende.

Men hun nåede at se hende en sidste gang, mens hun lå på palliativ afdeling på Bispebjerg Hospital. Og også her var Kamilla Bech Holten noget helt særligt.

Skrubbede mudder af bilen

Det viste sig med det samme, Lise Rønne kom ind ad døren til Kamillas stue.

Hun nævnte, at hun havde fået mudder på tøjet, fordi hun var kommet til at parkere bilen midt i en kæmpe mudderpøl, som hun trådte lige ud i på vejen ind på hospitalet.

- Det fikser vi, sagde Kamilla.

Så rejste hun sig op, skaffede en spand, noget vand og noget sæbe ude på gangen. Og så gik hun ud og skrubbede løs på Lise Rønnes bil.

Det var hendes måde at være i en fuldstændig ubærlig situation

Lise Rønne

- Det var et fuldstændig vanvittigt scenarie, og vi grinede sådan af det. Jeg sagde selvfølgelig: “Kamilla, lad være! Det er da mega ligegyldigt med det der mudder”. Men hun blev ved med at holde fast på, at nu fik vi lige ordnet den der bil.

At hun overhovedet havde kræfter til at gøre det, forstår Lise Rønne ikke.

- Men det siger jo bare så tydeligt noget om den kraft, hun har været drevet af. “Jeg gør noget. Jeg ligger ikke bare her. Jeg. Gør. Noget. Og nu kan jeg hjælpe Lise med at få mudder af hendes bil.”

Men det handlede overhovedet ikke om mudder. Det er Lise Rønne sikker på.

- Det var hendes måde at være i en fuldstændig ubærlig situation, siger tv-værten.

Intet var for privat

Både deres sidste møde - og deres første - er noget af det, Lise Rønne husker tydeligst fra sit venskab med Kamilla Bech Holten.

Alt andet om hvor svært det var, er trukket mere i baggrunden i løbet af de 13 år, der er gået siden hendes død.

Men Lise Rønne husker følelsen af, at hun kom meget tæt på døden, på en måde som hun synes var svær. Og også meget privat.

- Men så meget desto mere, synes jeg også, det var utroligt smukt, at Kamilla lukkede mig derind, hvor det var allermest synligt, at hun var syg, siger Lise Rønne.

Den vigtigste erfaring, hun gjorde sig i løbet af venskabet, var, at der ikke var noget, som var for privat at tale om.

- Meget hurtigt mærkede jeg, at det var den eneste vej frem. For jo, det var rigtig hyggeligt at snakke om flotte mænd og spille højt på klaveret, men det var også vigtigt, at vi talte om det, der var der, og som fyldte det hele samtidig. At hun var rigtig syg, siger Lise Rønne.

Faktisk tror hun, at det eneste sted, hun kunne have trådt forkert, var ved at lade den elefant stå i rummet uden at tale om den.

Det vidste hun allerede dengang.

Men der er også meget, Lise Rønne først selv har forstået og mærket dybden af, i takt med at hun er blevet ældre.

Vi skal leve livet godt

For Lise Rønne tøver ikke med at sige, at hun - efter hun mødte Kamilla Bech Holten - selv er blevet bedre til at leve livet.

Især efter hun for et par år siden rundede de 40.

For hun havde måske tænkt, at hun ville sætte sig mere i sin lænestol og nyde, at der kom mere ro på, når hun kom dertil. Men faktisk er der sket det modsatte.

- Jeg synes, jeg er gået et gear op i nysgerrighed og åbenhed omkring livet. Jeg vil virkelig gerne gribe de gode muligheder, der kommer, siger hun.

Det var derfor, hun af ren lyst kastede sig over at læse litteraturvidenskab i en alder af 39.

Jeg er gået et gear op i nysgerrighed og åbenhed omkring livet

Lise Rønne

Det betød, at hun sagde farvel til sit job på DR - og på tv-skærmen - efter 17 år, fordi hun havde lyst til, at der skulle ske noget nyt. For hvad var det værste, der kunne ske?

Samme åbenhed fik Lise Rønne til at springe til på ‘X Factor’-scenen tidligere på året, da de ringede, og der var brug for hende. Herefter takkede hun også ja til at deltage i ‘Vild med dans’. For tænk at få den oplevelse med.

- Det er jo bare at tænke: “Det siger jeg da ja til, fordi, jeg tror, det vil gøre mig glad”, siger Lise Rønne.

På den måde er hun blevet endnu mere opmærksom på at gå med alt det gode i livet. Og på at være rigtig gode venner med sine venner.

For eksempel ved at sende den ekstra sms og ønske held og lykke, når der sker noget vigtigt i deres liv. Ved at spørge ind til de vigtige ting. Eller ved at hænge en gave på døren, hvis andre går igennem svære perioder.

Den opmærksomhed hænger sammen med en øget bevidsthed om at passe godt på livet, siger Lise Rønne.

Den har hun mærket med alderen. Og i takt med, at hun ser sine egne tre børn blive ældre.

Det er på den måde, Lise Rønne tænker tilbage på sin ven Kamilla Bech Holten - og med fornyet kraft kan mærke, det aftryk, hun plantede i hende.

Se 'Vild med dans - Knæk Cancer' fredag klokken 20 på TV 2 og TV 2 PLAY.