Den unge, blonde kvinde kiggede selvsikkert ind i kameraet.

Vi ønsker at sprede sandheden om videnskaben

Naomi Seibt, klimaaktivist

Hun talte engelsk med accent, brændte for sin sag og havde magtfulde venner, der ville gøre hende til en stjerne på Youtube.

- Jeg har rigtig gode nyheder til jer, lød det fra den unge kvinde, der fortsatte:

- Jorden går ikke under på grund af klimaforandringer.

Accenten var tysk - ikke svensk - som hos en anden ung kvindelig klimaaktivist.

Og denne kvinde er ikke helt enig med Greta Thunberg.

- Vi bliver i øjeblikket tvangsfodret med en meget dystopisk, alarmistisk klimaagenda, der fortæller os, at vi ødelægger planeten, sagde den unge kvinde til kameraet.

Anti-Greta

Hun hedder Naomi Seibt, er 21 år gammel og synes, at al den snak om menneskeskabt global opvarmning er noget pjat.

Derfor har hun fået øgenavnet 'Anti-Greta'.

Den unge kvinde har over 52.000 følgere på Twitter, og i løbet af de seneste par år har hun blandt andet fået taletid i den amerikanske avis Washington Post, på den russiske tv-station RT og på den arabiske tv-station Al Arabiya.

Nu tænker du måske, at en enkelt tysk klimaaktivist trods alt ikke kan påvirke verdens ledere ret meget, når de om kort tid skal forsøge at løse klimakrisen på den store klimakonference COP26 i Glasgow.

Det har du sikkert ret i, men sagen er den, at Naomi Seibt ikke er alene.

Slet ikke.

Den unge tyske kvinde er bare en af mange frontsoldater i en kamp om enorme rigdomme og vores allesammens fremtid.

Klimakonferencen i Las Vegas

At Naomi Seibt har pengestærke venner kunne ses så sent som 16. oktober i år, hvor hun optrådte i Las Vegas som en af hovedtalerne ved den 14. Internationale Konference om Klimaforandringer på hotel Caesars Palace.

En adgangsbillet til konferencen kostede cirka 1600 kroner, men så kunne deltagerne også møde atomfysikeren William Happer.

Den britiske greve Christopher Monckton.

Og den berømte bodybuilder-meteorolog Joe Bastardi.

Tre mænd, der i årevis har arbejdet intenst på at berolige verden, mens temperaturen er steget, og det ene ekstreme vejrfænomen efter det andet har ramt kloden.

Selvom konferencen i Las Vegas hed 'Den 14. Internationale Konference om Klimaforandringer', var arrangøren dog hverken FN eller en anden international organisation.

Det var derimod en konservativ amerikansk tænketank, der i sin tid blev kendt for at så tvivl om risikoen ved passiv rygning, mens den modtog penge fra tobaksindustrien.

Tobak, bomber og skolebøger

Tænketanken hedder Heartland Institute, og i årevis har den også forsøgt at så tvivl om global opvarmning.

For eksempel ved at sammenligne klimaforskere med den gale UNA-bombemand Ted Kaczynski.

Eller ved at sende bøger og dvd'er ud til 200.000 amerikanske skolelærere, så de kan lære USA's børn, at global opvarmning ikke skyldes menneskets påvirkning.

Nu tænker du måske, at en enkelt amerikansk tænketank med kreative PR- og reklamefolk nok ikke kan påvirke verdens ledere ret meget, når de om kort tid skal forsøge at løse klimakrisen på den store klimakonference COP26 i Glasgow.

Det har du sikkert ret i, men sagen er den, at Heartland Institute ikke er alene.

Slet ikke.

Antallet af foreninger, grupper og tænketanke, der forsøger at så tvivl om den etablerede videnskabs resultater omkring klimaforandringerne er faktisk ret stort.

Der er Cato Institute og American Enterprise Institute og American Tradition Institute og American Legislative Exchange Council og Global Warming Policy Foundation og Committee for a Constructive Tomorrow og Heritage Foundation, og mange, mange flere.

Miljøorganisationen Greenpeace har for eksempel en liste på 92 organisationer, der ifølge Greenpeace forsøger at så tvivl om klimaforandringer.

Sådan har det ikke altid været.

Engang var der enighed

I 1960'erne, 70'erne og 80'erne, hvor konsekvenserne af klimaforandringerne slet ikke var så mærkbare som i dag, var der ikke ret mange, som stillede spørgsmålstegn ved forskningsresultaterne.

Og de viste ret entydigt, at menneskets udledning af CO2 ville medføre en global opvarmning.

Denne rapport vil utvivlsomt vække følelser, frygt og krav om handling

Frank Ikard, formand for American Petroleum Institute, 1965

Selv USA's magtfulde olielobby, American Petroleum Institute, analyserede risikoen ved klimaforandringer, og organisationens daværende formand, Frank Ikard, var bekymret.

- Denne rapport vil utvivlsomt vække følelser, frygt og krav om handling. Substansen af rapporten er, at der stadig er tid til at redde verdens folk fra forureningens katastrofale konsekvenser, men tiden er ved at løbe ud, sagde han under en konference i New York.

Det var i 1965.

I 1988 kunne NASA's klimaforsker James Hansen fortælle USA's kongres, at den globale opvarmning nu tydeligt kunne måles, og den republikanske præsidentkandidat George H. W. Bush gik til valg på at gøre noget ved det.

- Nogen siger, at disse problemer er for store. At det er umuligt for individer eller en nation så stor som vores at løse problemet med global opvarmning, tabet af skov og forringelsen af vores oceaner. Mit svar er simpelt: Det kan gøres, og vi skal gøre det, sagde George H. W. Bush.

Da han blev valgt, fik George H. W. Bush dog andet at tænke på.

Iraks diktator Saddam Hussein invaderede nabolandet Kuwait, og i stedet for at skære drastisk ned på forbruget af olie og kul gik USA gik i krig med Irak, så olien kunne fortsætte med at flyde.

Det alvorligste problem med katastrofal global opvarmning er, at det måske ikke er sandt

Avisannonce fra 1991

Bekymringen over klimaet var ikke forsvundet, der blev lyttet til videnskabsfolkene, og FN forsøgte at få verdens lande til at skære ned på udledningen af CO2.

Men så skete der noget.

Det virkede i første omgang ikke særlig dramatisk, men det indvarslede en ny æra.

De første grupper

Pludselig en dag bragte flere amerikanske aviser annoncer fra en mystisk organisation, der hed Information Council for the Environment.

- Det alvorligste problem med katastrofal global opvarmning er, at det måske ikke er sandt, stod der i en af dem.

Avisen New York Times satte sig for at finde ud af, hvem der stod bag, og journalisterne fandt hurtigt frem til, at det store elselskab Southern Company og USA's kulindustri var de virkelige bagmænd.

Flere og flere grupper blandede sig i debatten om klimaet, og det var ofte svært at gennemskue, hvem der stod bag.

Grupperne hed ting som California Drivers Alliance og Washington Consumers for Sound Fuel Policy, og de lignede foreninger for helt almindelige amerikanere.

Men det var de ikke.

Vejen til sejr

Mange af grupperne var oprettet eller støttet af USA's olie- og kulindustri, der åbenbart ikke længere bekymrede sig om en kommende klimakatastrofe.

Og faktisk ser det ud til, at de magtfulde selskaber også forsøgte at få alle os andre til at glemme bekymringerne.

Der blev endda oprettet en forening til netop det formål.

American Petroleum Institute, der er brancheorganisation for en stor del af USA's olieselskaber, gik sammen med selskaberne Chevron og Exxon og stiftede foreningen Global Climate Science.

Medlemmerne drøftede, hvordan man bedst kunne påvirke os alle sammen til at tvivle på, at global opvarmning er menneskeskabt.

De lavede endda en plan for, hvornår der kunne erklæres "sejr" i klimakampen.

Planen blev lækket til New York Times i 1998, og derfor ved vi i dag, hvad selskaberne ville opnå.

Under overskriften "Sejr vil være opnået når", skriver organisationen:

- Når almindelige mennesker "forstår" (anerkender), at der er usikkerhed i klimavidenskab, og når anerkendelse af usikkerhederne bliver en del af den fælles forståelse.

Desuden ville foreningen have de videnskabsfolk, der bakkede op om klimaaftalen fra Kyoto, til at fremstå som "ude af trit med virkeligheden".

Og hvem ville være bedre egnet til at skabe usikkerhed i klimavidenskaben end en ægte videnskabsmand?

En solforsker i modvind

Sådan én dukkede op i 2003, hvor en 56-årig astronom fra Malaysia pludselig satte et stort spørgsmålstegn ved sammenhængen mellem udslippet af CO2 og global opvarmning.

- Det 20. århundrede var sandsynligvis hverken det varmeste eller en enestående klimatisk periode i det seneste årtusinde, kunne astronomen Willie Soon fortælle.

Han var tilknyttet det prestigefyldte Harvard University og havde undersøgt solens aktivitet de seneste 1000 år.

Forskningsresultaterne blev udgivet i det videnskabelige tidsskrift Climate Research.

Men de førte også til en del ballade.

En gruppe på 13 fremtrædende klimaforskere skrev et offentligt brev, hvor de rejste tvivl om Willie Soons resultater.

Derefter sagde halvdelen af redaktionen hos Climate Research op i protest, fordi store huller i Willie Soons forskning ikke var blevet fanget i den redaktionelle proces.

Lige lidt hjalp det.

Willie Soon udgav den ene undersøgelse efter den anden med samme konklusion. Han udnyttede internettet til at sprede sit budskab, og så var han underholdende, når han forsøgte at overbevise sine tilhørere.

Når han holdt foredrag, bevægede han sig for eksempel ofte langt ud over sit fag.

- For meget is er virkelig dårligt for isbjørne, sagde han for eksempel i en tale i 2008.

Willie Soon snakkede til gengæld ikke ret meget om de penge, han modtog fra olieindustrien.

I alt 1,2 millioner dollars havde Willie Soon modtaget fra dem – i flere tilfælde uden at angive det.

Han blev afsløret af New York Times i 2015, og lækkede e-mails viste, at han ligefrem udførte en del af sin forskning som bestillingsarbejde fra olieselskaberne.

Men da afsløringen kom, havde han for længst sået omfattende tvivl om den globale opvarmning.

Hvor kommer pengene fra?

I dag er Willie Soon tilknyttet Heartland Institute, hvor han dette efterår var selvskrevet som oplægsholder sammen med aktivisten Naomi Seibt, den britiske greve Christopher Monckton og bodybuildermeteorologen Joe Bastardi på klimakonferencen i Las Vegas.

At Heartland Institute, der betegner sig selv som en nonprofitorganisation, har penge til at gennemføre en stor konference for klimabenægtere tyder på, at der her i 2021 stadig er donorer, som pumper penge i den slags.

Hvem de alle er, kan ikke siges med sikkerhed, da Heartland Institute ikke selv offentliggør sine donorer.

En videnskabelig undersøgelse, der blev offentliggjort i tidsskriftet Climate Change i maj 2021, gennemgår imidlertid, hvem der støtter det væld af grupper, som forsøger at så tvivl om menneskeskabte klimaforandringer.

Og der er ikke tale om småpenge.

I alt blev der ifølge undersøgelsen uddelt cirka 36 millioner dollars om året i gennemsnit mellem 2003 og 2018 – altså over en halv milliard dollars i alt alene i den periode.

Rigmændenes fonde

Undersøgelsen viser, at de største donorer er to fonde, der kaldes Donors Trust og Donors Capital Fund.

De er kendt for at dele penge ud til kræfter på den amerikanske højrefløj, men hvem, der putter penge ind i fondene, er omgærdet af hemmelighedskræmmeri.

En stor donor er dog blevet identificeret, nemlig fonde tilknyttet virksomheden Koch Industries, der i mange år blev drevet af brødrene Charles og David Koch, som tjente en enorm formue i oliebranchen.

David Koch døde i 2019, men 85-årige Charles Koch er i dag stadig en af USA's rigeste mænd – magasinet Forbes placerer ham som USA's 16. rigeste person.

Mens David Koch levede, oprettede brødrene flere fonde, og de har ifølge Greenpeace delt 127 millioner dollars ud til 92 klimabenægtende organisationer i løbet af de seneste 25 år.

Koch-brødrene er dog ikke eneste familieforetagende med oliepenge, der hjælper klimabenægterne.

Alle de andre

Undersøgelsen i Climate Change udpeger også tre fonde med penge fra familien Scaife i den amerikanske by Pittsburgh som store donorer.

Hvis du ikke har hørt navnet Scaife før, har du måske hørt om Gulf Oil, der var med til at skabe familiens formue.

Derudover kommer pengene til klimabenægterne ifølge undersøgelsen i Climate Change fra en række andre konservative fonde, der deler penge ud til velgørende formål.

For eksempel fonden efter medicinalproducenten Daniel C. Searle, fonden efter industrimagnaterne Lynde og Harry Bradley, og fonden efter Richard Devos, der opfandt multi level marketing-firmaet Amway.

Olieselskaber under pres

USA's olielobby, American Petroleum Institute, nævnes ikke i undersøgelsen.

De seneste års øgede fokus på klimaforandringer har da også fået store konsekvenser der.

16. september i år modtog organisationens formand, Mike Sommers, for eksempel et brev fra politikerne i USA's kongres.

- Vi skriver til dig for at bede om informationer og dokumenter vedrørende den rolle, som American Petroleum Institute (API) angiveligt har haft i en længerevarende kampagne på tværs af hele industrien om at sprede misinformation om global opvarmning, stod der i brevet, hvor Mike Sommers blev indkaldt til en høring i kongressen.

Olielobbyen og flere af dens medlemmer er desuden ramt af en stime af sagsanlæg i USA,

For eksempel fra bystyret i New York, amtsrådet i Honolulu, bystyret i Charleston, Staten Minnesota og Staten Vermont.

Og fra denne dreng – Levi Draheim, der bor på en ø ud for Floridas kyst, der er på vej til at forsvinde i havet.

American Petroleum Institutes rolle i klimaforandringerne har også kostet medlemmer.

Olielobbyen har flere internationale medlemmer, og i januar i år valgte det store franske olieselskab Total at trække sig ud, fordi API modarbejdede klimaaftalen fra Paris.

Men medlemsskaren tæller stadig datterselskaber af hollandske Shell og britiske BP.

Et af de mindste medlemmer er fra Danmark og hedder Maersk Drilling.

Men trods sagsanlæg og API's blakkede ry holder ledelsen hos Maersk Drilling fast i medlemskabet, fordi olielobbyen, ifølge Maersk Drilling, er ved at ændre sig til det bedre.

- Vi har noteret os, at API i foråret offentliggjorde en ny klimahandlingsplan, hvor organisationen opfordrer til en række tiltag, der kan mindske CO2-udledninger, samtidig med at verdens behov for energi bliver opfyldt, siger Nikolaj Svane, der er Chief Strategy and People Officer hos selskabet, til TV 2.

Uanset om oliebranchen er ved at ændre sig, har de mange års kampagner for at så tvivl om klimaforandringerne dog virket til industriens fordel.

Fodaftrykket

Et studie fra University of California, der blev offentliggjort i Nature, viste i 2019, at klimaskeptikere fik cirka halvdelen af taletiden i debatten i USA, og at medierne ofte giver udsagn om klimaet fra politikere, aktivister og PR-folk ligeså stor vægt som udsagn fra klimaforskere.

Og i mellemtiden har flere olieselskaber skiftet PR-strategi, så de nu prøver at påvirke selve den måde, vi taler om klimaforandringer på.

Du kender formentlig udtrykket CO2-fodaftryk, som i dag bruges af en lang række virksomheder og organisationer – ja selv EU.

Men du vidste formentlig ikke, at udtrykket blev opfundet af PR-firmaet Ogilvy & Mather, der i 2004 blev hyret af olieselskabet BP.

Så dermed er det til dels dem, du kan takke for din egen dårlige samvittighed, hvis du beregner dit CO2-udslip ved at køre i bil, købe mad eller tage på charterrejse.

Siden 2004 er BP's olieproduktion i øvrigt steget fra 1,4 millioenr tønder om dagen til cirka to millioner tønder om dagen.

Masser af reklamepenge

Og industrien bruger stadig enorme pengebeløb på at påvirke den offentlige mening.

Ifølge en analyse fra firmaet Influence Map brugte USA's 20 største olieselskaber omkring ti millioner dollars på digitale reklamer sidste år.

Reklamerne fortæller amerikanerne, at olieindustrien støtter op om mindre CO2-udledning, at olieindustrien skaber arbejdspladser, og at gas fra undergrunden er et grønt produkt.

Og mens olieselskaberne skifter strategi, har den bevægelse af klimabenægtere, industrien var med til at starte, fået sit eget liv.

Den er endda kommet så langt, at den har frembragt sit eget svar på Greta Thunberg.

Naomi Seibt.

Og hun bryder sig ikke om at blive kaldt for 'Anti-Greta'.

- Årsagen til, at jeg ikke bryder mig om betegnelsen Anti-Greta, er, at det antyder, jeg selv er en indoktrineret marionetdukke, siger hun på en af sine videoer.

Siden coronapandemiens begyndelse har forskere verden over forsøgt at udvikle forskellige metoder til så effektivt og smertefrit som muligt at give vacciner mod covid-19.

Forskere fra Queensland Universitet i Australien er sammen med amerikanske kolleger ved at udvikle et plaster, som smertefrit sørger for, at vaccinen kommer ind i kroppen gennem huden.

Teknikken skulle gøre det betydeligt nemmere for børn og folk, der er bange for at blive stukket med en sprøjte, at få vaccinen, og metoden menes ovenikøbet at øge effektiviteten af vaccinen.

Det fremgår af et studie med mus, som beskrives i en artikel i det lægefaglige tidsskrift Science Advances fredag.

Plastret kan i modsætning til flere af de eksisterende vacciner mod covid-19 opbevares ved almindelige temperaturer i op til 30 dage. Det gør det nemt at distribuere, hvis det skulle blive godkendt til brug.

Til sammenligning kan vaccinerne fra Pfizer og Moderna kun tåle at blive udsat for stuetemperaturer i nogle få timer, før de bliver ubrugelige og skal kasseres.

Og så er det nemt at bruge, fremhæver virolog David Muller, der er medforfatter på den videnskabelige artikel.

Forsøg med mennesker på vej

Plastret sættes på med en applikator, der ligner en ishockeypuck.

- Det føles som om, at du får et godt svirp på huden, siger David Muller.

- Det er meget simpelt at anvende. Du har ikke nødvendigvis brug for højtuddannede medicinere til at sætte det på.

Forsøg med mennesker ventes at blive indledt i april næste år.

"Uundgåelig" del af fremtiden

Plastret, som er en kvadratcentimeter stort, indeholder mere end 5000 mikroskopiske pigge, der hverken kan ses eller føles. Nålene er dækket af en vaccine, som siver ind i kroppen.

Det plaster, som blev brugt i studiet, er udviklet af det australske firma Vaxxas.

To amerikanske selskaber, Micron Biomedical og Vaxess, forsøger at udvikle noget tilsvarende.

- Det er efter min mening fremtiden. Det er uundgåeligt, siger Michael Schrader, der er administrerende direktør for Vaxess.

- Jeg tror, at i løbet af ti år vil du opleve, at det her på ret markant vis vil omforme måden, vi giver vacciner på rundt om i verden.

Den 37-årige dataingeniør er stået frem med hårde beskyldninger mod sin tidligere arbejdsgiver, Facebook, i det amerikanske senat og det britiske parlament – snart venter Frankrig, Tyskland og Europa-Parlamentet, skriver Zetland. Instagrams algoritmer er direkte skadelige for teenagepiger. Misinformation om vacciner er langt mere udbredt, end offentligheden kender til. Og Facebook skaber mere splid end […]

Hvad gjorde oliebranchens topfolk, da de fandt ud af, at udledningen af CO2 ville få klodens temperatur til at stige?

Det spørgsmål blev cheferne for de store oileselskaber ExxonMobil, Shell, Chevron og BP torsdag bedt om at svare på under en høring i USA's kongres.

De lyver tydeligvis, ligesom tobakscheferne gjorde

Carolyn Maloney, kongresmedlem for Demokraterne

I løbet af seks timer blev topcheferne afkrævet svar af de amerikanske politikere, der havde indkaldt dem efter flere afsløringer af, hvor langt oliebranchen tilsyneladende har været villig til at gå for at så tvivl om klimaforandringerne.

Allerede i 1959 blev den samlede amerikanske oliebranche advaret om, at afbrænding af fossile brændstoffer kunne ende i en klimakatastrofe. Det skete på en af branchens egne konferencer, da den verdensberømte fysiker Edward Teller fortalte, at den fortsatte udledning af CO2 ville medføre en drivhuseffekt og oversvømmelser af lavtliggende områder.

Da problemet voksede i løbet af 1980'erne og 1990'erne, valgte oliebranchen tilsyneladende at løse det på sin helt egen måde.

Oliebranchen ønskede "sejr"

I indkaldelsen til torsdagens høring, som USA's olieselskaber og deres brancheorganisation, API, modtog i september, står der, at de amerikanske politikere er bekymrede over, at oliebranchen ser ud til at have arbejdet særdeles aktivt for at så tvivl om global opvarmning.

- Et memorandum fra 1998, der blev udviklet med input fra Chevron, ExxonMobil, API og andre grupper fra olieindustrien, beskrev præcise planer for en koordineret misinformationskampagne mod medierne, offentligheden og politikerne, står der i indkaldelsen.

I papiret fra 1998 blev der endda angivet, hvornår oliebranchen kunne erklære "sejr".

- Der står, at: "Sejr vil være opnået, når almindelige borgere "forstår" (anerkender) usikkerhederne i klimavidenskaben, og når anerkendelse af usikkerhederne bliver en del af den almene viden", lyder referatet af oliebranchens memorandum.

En lækket udgave af papiret kan i øvrigt læses via dette link.

Mistænkelige forskere

Ifølge indkaldelsen fra USA's kongres blev oliechefernes "sejr" blandt andet opnået ved at "identificere, rekruttere og træne" forskere, der ville udgive resultater, som passede med olieindustriens interesser.

For eksempel blev en enkelt forsker, der producerede fejlagtige resultater om, at global opvarmning i virkeligheden skyldes stråling fra Solen, støttet med over én million dollars ifølge tal fra Greenpeace.

De amerikanske politikere udtrykker frygt for, at olieselskabernes misinformationskampagne stadig er i gang.

- Vi er bekymrede for, at disse strategier med forplumring og afledningsmanøvrer stadig finder sted, står der i indkaldelsen af olieselskabernes topchefer.

Da olieselskabernes chefer skulle forklare sig over for et udvalg i Repræsentanternes Hus i USA, nægtede de imidlertid at have spredt misinformation.

- Vores syn på klimaforandringer har udviklet sig over tid, men enhver antydning af, at Chevron deltager i en indsats med at sprede disinformation og vildlede offentligheden om disse komplekse emner er simpelthen forkert, sagde Chevrons topchef, Michael Wirth.

Hos olieselskabet ExxonMobil, der så sent som i 2002 stod bag avisannoncer om klimaforandringerne med overskriften "uafklaret forskning", fortalte topchef Darren Woods de amerikanske politikere, at selskabet længe har anerkendt, at klimaforandringerne finder sted.

Oliegigantens offentlige udtalelser om klimaet "er og har altid været sandfærdige, baseret på fakta og i overensstemmelse med klimavidenskaben", sagde Darren Woods.

Vi ved, at jeres videnskabsfolk sagde, at klimaforandringerne var virkelige

Carolyn Maloney, kongresmedlem for Demokraterne

Mike Sommers, der er chef for USA's olielobby, API, fortalte politikerne, at industrien ikke er i tvivl om, at klimaforandringerne finder sted, og at olieindustrien spiller en rolle.

Han tilføjede dog, at API ikke kan støtte politiske tiltag, der "er ufordelagtige for Amerika, bringer arbejdspladser i fare, øger prisen på energi og skader USA's konkurrenceevne".

Et minde om tobaksindustrien

Politikerne fra det kongresudvalg, der havde arrangeret høringen, var ikke imponerede over oliechefernes svar.

Demokraten Carolyn Maloney, der står i spidsen for udvalget i Repræsentanternes Hus, sammenlignede sagen med tobaksindustriens forsøg på at dække over, at tobak er sundhedsskadeligt.

- De lyver tydeligvis, ligesom tobakscheferne gjorde, sagde hun.

Hun refererede derefter til en høring i USA's kongres i 1994, hvor topchefer fra tobaksindustrien under ed erklærede, at de ikke anså nikotin for vanedannende.

- Jeres topchefer benægtede klimaforandringer, men vi ved, at jeres videnskabsfolk internt sagde, at de var virkelige, lød det fra Carolyn Maloney.

- Jeg havde håbet, at I ikke ville være som tobaksindustrien og lyve om dette, fortsatte hun.

Under høringen blev oliebranchens chefer beskyldt for at finansiere klimaskeptikere gennem stråmænd og pr-firmaer, og de amerikanske politikere klagede over, at olieselskaberne ikke vil give indsigt i, hvem der får penge af dem.

- Jeg har meget ihærdigt forsøgt at få disse informationer overdraget frivilligt, men olieselskaberne bruger samme taktik, som de i årtier har gjort med klimapolitikken: forsinkelser og forhindringer, sagde Carolyn Maloney.

Det var imidlertid ikke alle de amerikanske politikere, der gik hårdt til oliecheferne.

Flere republikanere i udvalget støttede dem, og politikeren Andy Biggs fra Arizona sagde, at oliecheferne var "bragt hertil, så de kan give jer tæsk".

Republikaneren James Comer fra Tennessee sagde, at høringen var arrangeret for at "give en ensidig forestilling til nyhedsudsendelserne i primetime".

Da det er politikerne fra Joe Bidens demokratiske parti, der har flertallet i kongressen i øjeblikket, ser olieselskabernes vanskeligheder imidlertid ikke ud til at være forbi.

- Jeg har til hensigt at udstede stævninger mod de repræsentanter for olie- og kulindustrien, der er her i dag, sagde udvalgsformand Carolyn Maloney og tilføjede:

- Der er slået rød alarm om klimaet, og jeg er forpligtet til at gøre alt, jeg kan for at hjælpe planeten og redde den for vores børns skyld, sagde hun.

Det amerikanske lægemiddelagentur (FDA) godkender Pfizer-vaccinen mod covid-19 til børn mellem 5 og 11 år.

Det skriver avisen Washington Post og en lang række andre amerikanske medier.

De første vaccinationer af børn mellem 5 og 11 ventes at gå i gang i den kommende uge.

FDA's beslutning baner vej for, at 28 millioner amerikanske børn kan blive vaccineret med Pfizer/BioNTech, skriver mediet Huffington Post.

FDA slog for nylig fast, at vaccinen er yderst effektiv mod coronavirus. Det skete, kort tid efter at Pfizer selv meddelte, at vaccinen har en effektivitet på omkring 91 procent hos yngre børn.

Selve vaccinedosen til børn er væsentlige mindre, end den er til voksne.

Slukningen af en brand på en spånpladefabrik i Pindstrup nær Ryomgård kan stå på i yderligere tre uger, og udsatte borgere opfordres til at finde et andet sted at bo.

Det fremgår af en såkaldt beredskabsmeddelelse fredag aften.

Branden på virksomheden Kronospan - Novospan Træindustri opstod tirsdag.

I første omgang var der tale om det, som beredskabet kalder for en kontrolleret nedbrænding.

Men slukningen går nu over i en anden fase, som kan udvikle mere røg. Derfor gør børn og voksne med astma og KOL og andre udsatte klogt i at forlade deres hjem midlertidigt.

- Borgere, der lider af hjerteproblemer- og luftvejssygdomme herunder KOL og astma, vil ved at opholde sig i længere tid i et røgfyldt område kunne forværre deres sygdoms gener og opleve ubehag som følge heraf, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed i skriftligt svar til TV 2.

Borgere vil blive kontaktet

Også børn og voksne med hjerteproblemer hører til i den gruppe, som henstillingen om at flytte væk fra den generende røg er rettet til.

De mennesker, der modtager hjemmehjælp, vil fredag aften blive kontaktet direkte af Syddjurs Kommune, fremgår det af meddelelsen.

Forleden var godt 120 brandfolk beskæftiget med at bekæmpe flammerne på spånpladefabrikken, oplyste TV 2 Østjylland. Også brandfolk på slukningskøretøjer fra Aarhus Lufthavn blev sat ind.

Borgere, der ikke hører til gruppen af særligt udsatte, kan for nuværende fortsat bevæge sig rundt i det fri og opholde sig i sit hjem.

Men Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser til TV 2, at de anbefaler, at borgere ikke opholder sig direkte i røgen udenfor i længere tid af gangen, da det generelt kan være sundhedsskadeligt at indånde meget røg.

Borgere, der ikke hører til gruppen af særligt udsatte, kan for nuværende fortsat bevæge sig rundt i det fri og opholde sig i sit hjem.

Den seneste tid har den britiske dronning taget den med ro på anbefaling fra sine læger.

Nu har lægerne rådet den 95-årig regent til at holde sig i ro i yderligere to uger.

Det oplyser Buckingham Palace ifølge BBC og Sky News.

På mandag skulle dronning Elizabeth have deltaget i en reception for stats- og regeringschefer ved klimatopmødet COP26 i Skotland.

Men tirsdag oplyste hoffet, at hun måtte aflyse det besøg for at hvile sig.

Kan klare "let" arbejde

Hun er dog "ved godt mod" og brugte fredag eftermiddag på at optage en videotale til COP26-deltagerne, skriver Sky News.

Det er også helt i tråd med lægernes råd, som lyder, at dronningen kan påtage sig ”let skrivebordsarbejde”. Det kan også indebære ”enkelte virtuelle tilhørere”, men ingen officielle besøg, oplyser hoffet.

Lægernes råd betyder, at dronningen må melde afbud til endnu en begivenhed. Hun skulle efter planen have deltaget i Festival of Remembrance i Royal Albert Hall lørdag 13. november, men det kommer hun ikke til.

Til gengæld er det hendes ”klare intention” at møde op dagen efter til National Service of Remembrance på Remembrance Sunday, hvor briterne mindes faldne soldater og civile i de to verdenskrige og senere konflikter.

Nat på hospital

Dronningen aflyste også et besøg i Nordirland i sidste uge, efter lægerne havde rådet hende til at hvile sig.

Efterfølgende tilbragte den aldrende regent en nat på hospitalet, hvor hun ifølge hoffet skulle gennemgå nogle forundersøgelser.

Dronning Elizabeth mistede i april sin mand, 99-årig prins Philip, som hun var gift med i mere end 70 år.

Bedre overlevelse af sjældne kræftsygdomme og et nyt center for kirurgi.

Det er nogle af de områder, Kræftens Bekæmpelse håber, at de penge, danskerne har samlet ind til 'Knæk Cancer', kommer til at gå til.

Hos Kræftens Bekæmpelse har man udvalgt 12 indsatsområder, man gerne vil sende 'Knæk Cancer'-penge efter.

Forskere med ideer til projekter indenfor disse emner har kunnet søge penge. Og lidt over 40 projekter er godkendt til at få penge fra indsamlingen.

De fleste kræftpatienter skal have kirurgi

Èn af de ting, man ønsker at bruge penge på, er et Dansk Center for kræftkirurgi.

For selvom man i dag har stort fokus på kemo- immun- og stråleterapi, skal langt de fleste kræftpatienter igennem et kirurgisk indgreb, da det ofte er den mest effektive måde at fjerne kræften på.

- Det er et rigtig vigtigt område, og derfor er det også vigtigt, at dem, der laver de kirurgiske indgreb, er rigtig dygtige. I et nationalt center kan vi bringe de bedste læger og forskere sammen, så de kan blive endnu bedre, siger Jesper Fisker, direktør hos Kræftens Bekæmpelse.

Jesper Fisker synes selvsagt, at alle projekterne er interessante, men han vil alligevel gerne fremhæve endnu et.

De sjældne sygdomme

De seneste mange år er kræftoverlevelsen i Danmark steget.

Men der er stadigvæk en række mere sjældne kræftformer, der har en høj dødelighed. Det er blandt andet kræftformer som leverkræft og kræft i bugspytkirtlen.

En af grundende til, at overlevelsen kan være dårlig, er blandt andet, at de sygdomme, kan være svære at opdage.

- Vi vil gerne forske i, hvordan man opdager det, hvilke tegn man som patient og praktiserende læge skal være opmærksom på og måske se på, om blodprøver kan komme til at spille en større rolle i fremtiden, siger Jesper Fisker.

Se de 12 indsatsområder her

Her kan du se de 12 indsatsområder Knæk Cancer-pengene skal gå til. Under hver indsatsområde er der tilknyttet en række projekter.

Projekterne er listet i prioriteret rækkefølge. Da man endnu ikke ved, hvor mange penge, der bliver samlet ind, har man prioriteret således, at det øverste projekt får tildelt penge først.

Du kan læse mere om alle 'Knæk Cancer'-projekterne her.

Efterårets komme har ligesom forrige år betydet, at antallet af smittede og indlagte med coronavirus stiger.

De seneste 14 dage har der været vækst i antallet af indlagte, som fredag steg med 9 til 221 i alt.

Udviklingen var forventet fra Sundhedsstyrelsen, men alligevel bekymrer det stigende smittetal.

Det er særligt med henblik på belastningen af sundheds- og sygehusvæsnet, at vicedirektør i styrelsen Helene Probst bekymrer sig.

- Dels er sygehusvæsnet allerede presset af ret mange akutte patienter. Så kommer coronapatienterne oveni. Når vi kommer hen i november og december, vil man se endnu flere smitsomme sygdomme med en mulig influenzaepidemi, siger hun til TV 2.

Lige nu er det ikke covid-19, influenza og andre luftvejssygdomme, som belaster sygehusene, lyder det. Men det er forventningen, at det billede ændrer sig de kommende måneder.

Antal indlæggelser vil stige

Sundhedsstyrelsen udgav fredag en ny statusrapport om sygdomsbyrden og vaccination i samfundet.

Her skriver styrelsen, at de forventer, at indlæggelsestallet de kommende uger vil stige til 250-300.

Derfor anbefaler Helene Probst, at uvaccinerede takker ja til en coronavaccine. Hun ser også gerne, at man tager imod vacciner for influenza og pneumokoksygdom.

- Det er det allervigtigste redskab, vi har. Vaccinerne er det, der kan give immunitet i befolkningen. Det er det, der kan gøre, at vi undgår en meget stor belastning på vores sygehusvæsen, siger hun.

Vi skal ikke være efter de uvaccinerede, men de skal jo beskytte sig selv.

Helene Probst, vicedirektør, Sundhedsstyrelsen Planlagte operationer kan blive udskudt

Kommer der et pres på sygehusvæsenet, som vi så under første og anden bølge af corona, kan det igen ende i en situation, hvor planlagte operationer bliver udskudt, lyder det.

- Man vil altid skulle tage sig af det akutte, og det skal der være plads til. Så hvis der er mange akutte patienter, bliver vi nødt til at udskyde nogle, forklarer Helene Probst.

Hun mener, at der er risiko for, at Danmark kan ende i en situation med ”et sundhedsvæsen, som er meget presset”.

Skal det scenarie undgås, skal flere sige ja til vaccinen, forklarer hun. Derudover skal danskerne igen til at være opmærksomme på sygdomstegn og blive hjemme fra arbejde og institutioner, hvis tegnene viser sig.

- Hvis man er snottet, hoster eller har småfeber, skal man altså blive derhjemme. Og man skal gå ned og blive testet, for det kan være med til, at smitten ikke spreder sig til andre, siger hun.

Folketingets partier til orientering

Fredag var Folketingets partier indkaldt af sundhedsminister Magnus Heunicke til orientering om coronasituationen.

Det sker i kølvandet på, at ministeren torsdag har skrevet på Twitter, at en ny undervariant, AY.4.2, er begyndt at sprede sig.

Varianten blev første gang fundet i Danmark 4. august, og lige nu findes der cirka ti nye tilfælde om ugen.

- Den stiger ikke, så lige nu er vi ikke bekymrede, men vi følger den tæt, både med hensyn til spredning og egenskaber, skrev Heunicke.

Sundhedsstyrelsen opfordrer også til, at de, der har modtaget tilbud om revaccination mod coronavirus, takker ja.

Styrelsen har indtil videre inviteret 660.000 personer, og i løbet af efteråret vil yderligere 750.000 få tilbuddet.

I alt er 85 procent af personer på 12 år eller ældre færdigvaccineret med en coronavaccine.

Ikke tilfreds med antal influenzavaccinerede

Influenzavaccinen blev fra 1. oktober tilbudt til personer over 65 år, personer i øget risiko og andre udvalgte grupper.

Hos de personer, der er omfattet af det gratis tilbud, er vaccinationsgraden 30 procent. Den tilslutningsgrad er Sundhedsstyrelsen ikke tilfreds med, lyder det i statusrapporten.

- Vi skal ikke være efter de uvaccinerede, men de skal jo beskytte sig selv. Jeg vil meget stærkt anbefale dem at blive vaccinerede. Både for deres egen skyld, og fordi de spreder smitte til de ældre og skrøbelige, siger Helene Probst til TV 2.

Fredag meddelte Styrelsen for Forsyningssikkerhed, at regeringen har besluttet at genindføre hurtigtest og skrue op for PCR-testkapaciteten.